P c d J u l c t i d.
(Odetsat fta Tyst as Elle nJ
(Fottsa .)
»De kunde vift ikle forftaa, hvad der git af mig for,"
Iegyndte han halv forlegen; thi Husholderiten havde mange
Sange maattet tage til Genmcele imod dam. naat han
spottede over alt, hvad der et Gudg Born helligt og dyres
htt.
»Jo, He. Doktor, jeg vidite godt, at De en Gang
dilde komme faa vidt,« fvarede den stillelige Daglejee
ipne med et glad Smil; thi hun holdt for Alvok af den
utilgængelige Ungtarl og havde mere end een Gang bedet
jot hans Sjæls Frelsr.
»De tror da vel itle, at jeg mente noget med de Kun
ster? De ved ligefaa godt fom jeg few. hdor megen Prii
jeg fættet paa det hele Brot-L Men Trenan er nu ex
Gang vant til det, og man flal tage sig i kla: for at angite
Akt fotntolige ham.«
Ȯngste va foruroligeZ Doktord.1s3ssar, Thier jeg.
Udflugtek, iom itte ete meke vcetd i mine Eine end de Ren
nepenge, hdormed Stoledtengene dille detale Baaermeftee
Walfi, ete for hom. De bedooer da itte at stimme Dem
over, at De endelig et begvndt a! aaa i Texn sein Herren
hat siktert haft sine Hensigter med a: fende Tem dest.
Born i Hufet.«
»Herren, aa Bensch, lad mia ocere iri for den Znak.
Detsom der er en Gad, sag dilde klan dieselin faa not a:
bestille, hvis han skulde lage sig af alle vore Zrnaafager
Desuden har jeg da hentet den Dreng selo, ved jeg, udesi
at »Herten« bar haft fine Fingre med i Zoillet.«
»Naat De giver mig en Recept. og jea denke-: Medi
cinen paa Apotelet, iaa siger jeg alliaeoel Stie, at det et
Apoteteten, men at det er Doktoren, iom bar givet min
den Medicin. Gud Herren beerer fia ad das sammt
Maadr. Menneslene gaa bang ’.)Erinde: men de tunne
dog ilte gote ander, end hvad ban tillader den-.
»De ttænger oift til Hodedreng ri a der odoe,« Tot
toren pegede med Fingeren paa Banden, ,.iea nor, Terczs
Hjeknetiste hat en Del Lighed med e: forftovzt Woher
lammet.«
»Nam: det faa bare itle flulde an mEJ fern den Ilio
teker, min gamle Leerer faa tidt fortalte on. Hin vi1:e«
ogsaa rense ud i sin Hierneliste, men liaefom ban oar il
Fcerd med grundig al udoasle fm Die-me tom Lettau-ji«
hund farende og aad den lige for Rassen if Mandenj
Doktoren siyndte sig rigtianol at fnlde Grod i Hierneflal I
len; men jeg bar aldeig ladet mig fige at adftilliae leerdel
Folk havde baft et lignende Ilheld, Verfot gaa de omlriml
med saa mange lojerlige, forrnlte Pa afund og Jndbild l
ninger i Hooedet.« !
Doktor Ehleks aav sig til at le. »Jed. aad not vibr
hvordan der egentlig fer ud i Terez eget Hoden Te inærl (
beerdigt Kvindemennesle,« fagde han.
»Betydelig bedre end i Dete5,« fdaeede den radtun
gede Kone, »Gud Herren faar i alt Fald Lov at raade det,
det et mete, end man ian sige om Dem: Te her ham file,
fordi De itle vil have ham.«
»De dar ham ikke,'« lod det med bellin Alvot i Lægengi
SjæL idet han vendte sig dort og gik ind i sit thbejdgvce
reise. ,,Hvorfot hat jeg ham da itle?« spurgte han flg sel
og foarede, som han saa ofte havde sdaret sig ielox ,,7’5rrdi
hun, den trolose, hat rovet mig min Tro og min Gud og
alt, hvad jeg fotlod mig pack-«
Da den lille Peter blev rast, folgte han med Las en
alle Vegne, hvor det nogenlunde lod fig gere. Alt ,lw;d
han onsiede sig, tunde han faa, dg Madam Benfch beanndtc
at advare Doktoren imod rent at odelcegge Bamei med kir.
nforstandige Forkcelelsr. Den lille bang til Genaceld Ined
trofast Kerlighed ved sin gamle Ven og oeg ikle fra hauc
Side, for Doktoren med egen Haand havde aabnet Stole
potten for hom.
Madam Bensch forgede imidlertid for, at han heller
Gesglemte sin Moder. Hun bragte Bad imcllem dem og
hsqdve ofte smaa Slrivelset til Drengen, der altid oaaod
indeholdt den Formaning: ,,Glem ilte at be"de.«
Og Peter glernte hverten sin Aften- ellek Motoenbom
han havde endog btagt det saa vidt, at Doktoren ikte mcre
begyndte at spise uden forst at have bedet Bote-both
Riztignol beugte Leegen den Forsigtighedskegel a:
Ame Sodelammerdoren i Laus-, for han Morgen og Aste-l
tue-lebe ved sin lille Plejesons Side, men Madam Benfisli
didste godt not, hvad denne Aflaafen havde at betyde.
Undertiden tog hun Peter med hjem til hans Moder,
og da Doktoren en Gang tillvd sig at gote Jndvendinger
derimod, sogde hun ligefrem: »Nun De ocere saa ubarm
Honig, at ville forbyde en Moder at se sit eget Born, sca!
er feg dog itle saa usnenneskek g, at jeg ille flulde goes,
hoad jeg lan, for at fore dem samtnen. Synes De ille
om det, lan De jo give mig Afsted.«
Den Teufel lunde Doktoren itle ftao for. thi han
hadede alle Fotandringer af det tilvante. Madam Bensch
bidfte nu en Gang, hvotdan han siulde have det, hun lendte
alle hans Egenflabet, og lunde han end undertiden blire
tret of hendes Snaksomhed, faa vtdste han dog, at ingen
lunbe sorge mere omhyggelig for ham end den taptungede
Inglejerkone Hun havde fleee enlige Herter at arbejde for
sg vidste, hdordan hun stulde tage hvet enkelt af dem, og
Doktor Ehlets glemte aldrig, hvorledes hun en Gang, do
Don var alvotlig syg, havde plejet ham med en Moder
Omhu, vaaget ved hans Leje og ille veget fta hom, for han
eilst begyndte at komme fig. Mindet om hendes lærlige
Meis- for bono Slyld mildnede hans Misfornojelse,
m hcn unbettiben fanbt hende lidt for feloraadig, og
III-bebe hat-U Bube, naot hun tog ham lidt for haardt
O cis-la Ja. t Stunden havbe han ille noget imob, at
M M M intellem fagbe ham Saat-heben og revsede
Seel-det, has fslte da first ret, at hun holdt af
i os ekle lob kam san sine egne Beje uben at fees-ge at
I
Selv vidste han itte rnere, hvad Juleglcede dar; hart
Imente, den bestod i Udvetsling af Gaver og grundede pac,
hoad vel lille Peter tunde snste sig as Leaetsj og Godter.
Men da han en Tag spurgte Drenaen selo, orn der itte
var noget, han rigtia gerne vilde have, sit han det over
rastende Soar: »Jo, Lntel Dottor« en lille Broder.«
,,En lille Broder,'« udbrsd Doktoren med et Smil,
»hvor stal jeg tøbe darn, tror du Z«
Peter saa ham trostnldig op i Ansigtet, og Taarerne
torn harn i Linknr. idet han svarede: »Aa. tære Ontcl,
det var saa yndigt at lege med dem alle derhjemme.«
,,Vilde du da helst hiern igen?" spurgte Doktoren,
,,holder du itte as at vare hos mig?'«
»Du er saa goo, og jeg holder saa meaet as dig,«·
svarede Peter hrrltende, ,,rnen det var dog meaet bedre
hjemme, her er saa stille; her er slet ingen at lege med.«
Tottoren stod rtoillig Drengen fra fig.
»Du ligner din Moder,« sagde han baardt, »du er
tigesaa troløis sotn hun.«
Peter trob samnien oa grad stille; nien bang- Pleje
fader git hurtig freni oa tilbaae i Sturm
»Har jea itte airet dig alt, hoad du tunde onste dig?"
Tourgte han og standsede soran det sondertnuste Barn.
»Gaar du itte i Bvens dedste Stole og tan faa alt det Le
aetej, du oil have? III-ad merk tan jeg gore for dig, umt
nernrneliae Finrrat.’«
»Im holder ja saa inderlig af dia,« svarede Peter
Drittens-m »men jea tJn itte lade være at længeg ester
Ukoder oa alle mine Brodre oa Zpstref
»So-a nat dia,« udbrod Doktor Ebler:, »aaa din Vef,
zaa tij em til din Moder for at sulte og srnse oa se, otn det
3r bedre end at vcere ber, twor du bar dine tronede Dage."
Han git oa sloa barmher Toren i efter sig. »
Lidt ester bantedes der paa Deren til hanis Urbejdsx
;-ærelse, oa Madam Bensch viste ssa.
«Hvad er der doa i Veien rned Drenaen?« spuratez
bun, »twad bar Te ajort darn? Hart sidder inde i Dasr »
kiastuen og graben saa man tan hore batn langt ned ad
Gaden.'«
,,.t·)an oil djem soarede Lasten ,,ban er ted af at vcrre
sos mig. Tet er bedit, Te drinaer ham dort herfra stralg
Ai tren, Bensch.«
,,Ooad tan det nntte, Or. Tottor: jea er visi- oaa, at«
Te benter bam tilbage i Lljcorgen Te tan itte tnere leve
irden den Drena.«
,,Det tonitner jea alliaevel til, Vensctx Alle Men
nefter ere dog ens, liae utatnetnmelige, lige trolose; her
» fter vil jeg holde mia en Hund, den tan man da st ole vaa.«
) «Men hoad bar Bat-net da eaentlia at tort Dem Z«
L ,,.fJan bar sagt, at han langes- ester sin Moder oig
! sen Søstende·«
I ,.Det bar ban do; aldria før talt til Tetn oni.'·
s
i
!
(
(
»Nei. men nu Tiger han« at han teder sig her, fordi
Han er alene.«
,,Mert tan De da itte forstaa, at ban maa fette Fig
kensotnk Han dar vcrret vant til at have sine Spitende
Irr lege med og maa naturligvig sadne dem. Hoad ha:
’D-e da egentlig at betænte Dem paa? Her er baade PladiJ
"::z Mad not. Hvorsor sender De itte Bud efter et as Bor
nene, Moder-en dar not endda at sorge sor. Lg saa sit
Peter sig en L egetatnnierat.«
»Benfct)!« udbrod Tottoren og sprang oo. »De er
Zog et mærtocrrdiat Loindsolt og itte til at blive tlog paa.
Denne Gang bar Txe Ret. Jeza stal give min Plriessn en
»Julegave, soin stal saa bang Hierte til at hoppe as Glæde.«
J ,,Hr. Dottor, Te vil dog itte?« « Bensch tog ganste
Jorslrættet sat i Lampen, thi Doktoren satte Haandcn
nod Bordtanten oa saa ud, sont om hart setv havde Ldft
.il at aøre et eller ander t.· »-erlagt Vovestntte, som tunoc
bringe baade Lampen r« Zordtasppet i aloorlia Farr.
J nieste Lieblit i-..·e han tilbage til Dagligstuen
lostede Peter op i sine Arme oa dansede rundt med hom,
idet han tsrrede Tarrerne as Drenaens Kinder oa raubte.
»Ti bare stille, ti bat-e stille! Du stal saa en Broder i
Julegave.«
Peter tnssede oa tlappede sin gnmle Ben og glenste
al sin Bedrsvelse under den paasslgende Overvejelse of,
yveni as Brsdrene der stulde vcere den udtaarne.
»Ja, hoern vil du have, Hans eller Kristian, du man
Telv vælge," sagde Dottoren, alad over, atter at se dct
tarnle Smil vaa sin Yndlings Ansigt.
,,Jeg ved itte rigti«c;,« svarede Peter grrsndendn
»men.« tun saa op, sotn om han sit en lys Jde, ,,jeg tan
saa bjern og vælae en as dem.«
,,Hoad stal nu det betyde?« sagde Madam Bensch, der
Var fulgt med Læaen ind i Tagligstuen »Drenaen stulor
io have en Liverrastelse Juleasten, og nn fortcrller De hatn
det hele sorud. Saa inaa De ogsaa hellere hente Broderen
zned det samme, fsr saar De dog itte No.«
»De har igen Ret, Bensch," svarede Doktor Ehlers.
.jeg burde hellere have tiet stille indtil Juleaften. Nu er
ieg lige nar og hat alligevel ingen Julegave til Peter.«
Men Peter var allerede ude as Daten for at fortælle
sin lille Broder Nyheden.
»Ved De hvad," soreslog Madam Bensch, »De stuldes
tage begge Drengene, saa saar Peter dog en Ovetrastetsei
Juleaften.«
»Nej, nej!« udbrsd Dottoren, »det gaar itte, det e:
itte en Gang passende; den mindste Dreng er jo tun trc
Aar gamntel.«
»Ja, men hsr nu, Doktor,« sagde Madam Bensch
alvorlig, »hverten De eller jeg forstaa os paa Birne-pp
dragelse· Det tlogeste, De tunde gsre, var at saa Mode
ren selv til at styre Derei has og tage sig af Bienene, saa
tunde De faa det baade hyggeltgt og fotnsjeligt paa Deres
gamle Dage.«
· »Du mangtede bare,« for Dottoren op, ,,jeg stulde
tage det Ituentlmtner i huset.«
»Im lau ttte sorstaa, hvad De tatt have intod den
Kost-f sparede Madam Heusch, »berat- har hun gjort Dem,
siden U ist-te lau udftaa heade. Nella og trofast arbejder
hatt for sing steil og betaler eahper sit. Itte en af Dun
tmde W saa haardt som han« og bog et hatt alttd tri
sis es glad i sitt Gad, fttmodtg i Troe- m han- Din
loek og trug itva stetem i Inst los here-us For
-(-----»gs
,,Hun duet alligevel ille, hun er ille til at stole paa,
siger jeg Dem, og faa vil jeg ikke hste et Otd mete.«
Doktorens Ler ltmede, og hans Stemme havde et
Tonesald, der itte taalte Modsigelsr. Madam Benfch
fagde heller ikke et Ord mete, men fjeknede sig, idet hur.
grundede paa, hvad der vel tunde væke imellem hendcd
Doktor og den fremmede Kom, hvem hun vittelig havdc
leert haade at hsjagte og holde as.
»Don maa have kendt hende tidligete,« sluttede hur.
sine Overvejelser, »men duede hun itke den Gang. saa et
hun nu bleven et andet Mennesie, fom i hvert Fald fas
ftaar sine Engel-. Stulde jeg Mc Lende hende, naat jeg
bot i Hus samtnen med heade?«
.-. -. «
Atter lod Kiitetlotlernesfsiitnen nd over Bd og Land,
atter tonede Menneftehjerternes Lovfang blandet med Eng
lenes anel fom et enefte mergtigt Kot mod Guds Tronr.
»Stnlle vi gaa i Kirte3« spurgte Peter. da Doktoren
lom hjern fra line Sygebespg. »nn ringe Klotterne Jn
len ind.«
Doktoren prevede at gore Jndvendinger, men Peter
havde for lange siden leert at tcette sin Villie imod Dot
toreng og gaa as med Sejren. Lgsaa denne Gang lyttei
des det, oa Doktor Ehlerå lnnde tatte ftn lille Plejefon
for, at hatt itte sont forrige Jnleaften fad alene bjemne
i Marte, tnen i den feitlig oplnfte Kirte lnttede til det
gatnte Glocdeng Bndstab: »Eder er i Dag en Frelserå
fodti« H
De tnanne tendte Jnlesalmer. fotn ban liavde elftet i
sin B.1rndoin, aabnede bang Hierte for tkvcngeliet otn den
Gnd Faden der elftede Verden, saa hart gav fin Zon, dsn
enbaarne, on den Gndg Son, der elftede fortabtc Zureden,
faa han aav sit Liv for dereö Frelir. Midt i denne den
nndgrundeligste ttærlighedg Fntde folte hatt sig fattia, en
iotn og lcengietsfnld efter Lærliabed hart tog lille Peter
ved Haanden on both saa fast, iotn vilde han sinc: »Der
dar jea dog i det mindste et Mennefte, sont elfter min. ca
liatn slinoer jeg itte.« Vel dadde han stjnlt sig bag en
Lille i den fjetnefte strca af stirtenx men Jttlelt1"ene, de:l
straaleke nied tttenstin af ,,hin szetnc tnåi og n;ild«, Ia
Julesannene nted Gentlang af hint forste: ,,«tt5re verre
Åjndsp nat-rede ogsaa til t)atn, saa dani- strenge httan
iadde saaet et Etat at« vemodig LUtildlied, da bin echte
Fig on med Peter ved Haanden trcenate sägt nd iaettnesn
?oltentckn-,tden. Ved Fattigbosien standsede han, oa gre
den ni fin tme Beflntning at ville saa tiaerlighed for ut
tanne holte sie-erhaben tastede dan et cstutdftntte i den :
Iet Hand dermed at bidrage ti! at bringe Lindran til ;;t
Horn snttede efter errltn
F Med et Var igtolde, forretningstncesssae Linie-r davde
iArgen meddelt Frn thler5, at dan emsiede at antaae fIgI
Uendnn et af hendeg Born. Peter bavde faaet Lov til fett-.
iat bente den Broder, han helft vitde have. og nn grt Vejkn
-fra tiirten tige til det lille Htts i Forftaden Fattigt vai
der vel endnn i tfnteng Bolig: men Toltor Ettlerg bande
dog ved Madam Betriebs Hieer forget for, at bang- Vro
der-:- Hnstrn itte liaefrem led Nod og tiavde i al Hemmelia
ved hinlpet bende til adslillige Lager, fom tnnde got-e
djetnntet bvkmeligi.
Med Jndelraab floj Peter sin Moder otn Halten. en
bans Seite-we flotledes om ham for at beundre hatt-J
imntte Alex-der og bang vartne Vinterbne. Frn Augusti
ind lcenet tildage med Hovedet ftpttet mod Stolernggen og
reiste sig itte en Gang for at hiise paa ftn Gest·
«Tilaiv, Hr. Dottor,« sagde hun med et Fort-g paa
it smile, ,,jea lan itte en Gang gaa Dem i Mode. Jeg er
altfor trat.«
»Jntet linder, at det tager vaa straftetne saadan at
stnlle af tned sine Born,« sagde Madam Bensch, der var
kommen for at bei-re Peterg lille Broder hjein.
Doktor Ehlerg felte sig ramt i sin Sanvittighed fotn
Lage; nn saa han fsrft det lidende Udtryt i stn Svigers
indes Ansigt og de msrte Ringe under hendes Øjnr. Hart
spukgte hende nd otn hendes Tilitand og foreslrev hende
styrtende Medicin, medens Peter tog snart den ene oa
inart den anden af sine Brodre ved Haanden og itte tttnde
blive enig nied sig selv otn, hvem hart stulde vatge, den
stsrste eller den lille tre Aars Part.
»Tag du dem begge to,« sagde Madam Benfch, »du
ved dog itte, hvem as detn du holder niest af.«
«Vil De give Aftald vaa begae Bornene, laa taaer
jea detn beage,« sagde Doltoren, ,,jeg ital sorge vaa det
dedlte for deren Ovdragelle.«
Dette blev Fru Ehlers for meget. Hnn brast i Graad
»Jeg maatte jo være inderlig tatnetnmelig for Den-z
Tilbnd,« hnllede hun, »og dog er det faa ivcert at give
Ilip vaa det terreste, ieg har; hvorfor slnlde jeg leve, der
kom jeg itte havde mine Born at leve for-«
Det tæntvede i Doktoren, medens han ftod gankte
tavs en Stund. Tilsidft dtog han et dybt Sitt, sotn onx
»en tnng Vyrde væltedes fra hans Sich og sagde:
) »Im Angnlta Ehlertz De ved, vortil jeg hentydU
naar jeg siger, at HEvnen er sod, og at rnin Julegave i
Aften flal viere min Havn over Dein. Mit Hns er stott,
der er Plads not til to Familien vil De tomtne og bo hos
mig? Lejligheden i Stuen stal vare Deres paa den Br
tingelfe, at De vil holde mit Hus og min Have i Orden.
Jeg stiller-, at De stal foreltaa hele mit Huövasenx De vgl
Deres Born ville faa frit Ophvld i alle Retninger, men
naar jeg er hierinne, tsr De under ingen Omftandigheder!
betræde min private Lejlighed. Jeg vil have min Ptejessn
aldeleö for mig lelvz for de andre Borns Opdragelle stat.
der blive for-geh men husl paa, at alt imellem ots bliver ved»
det gantlr. Jeg har min egen Jndgang og dar aldelegl
intet med Dem og Dereö at besiille.« !
Erstens store, ndtrylsfnlde Oer hvilede forstende paa«
Lagens Anstat.
»Den« Tilbud et meget adelmodigt,« sagde dun
alvorligtz »men Deres Ord ere saa haarde, at mit Vierte
maa spare nei, selv otn Forstanden eaader rang til at goa
ind paa Dem Fortlag.«
sag Dem itte den Sag saa mer,« afbrsd Madam?
Bensch hende, «man stal itte tegne det saa note; Dotttnteni
siger en hel Del, sont han i Grunden ttte mener saa flemt.(
see lau De ttte teives, det hat jeg mange Gange sagt titt
see-teu, her et alt for niesen Trot. Meer hats siger, at(
ferst Kld holder sig bedst, noar der er Gennerntretk, alisna
Inma det verre sundt at have Gennemtriel.«
« »Ba: jeg »w- sqgvk Fku Ehr-es, »vor-e min Stdn
hed kforbyde rnig at tage imod Deres Tilbud, Dr. Doktor.
Men en Moder lan gsre alt for sine Born, og for detes
IStold siger jeg ja· Gud gengcrlve Dem Detes Kerlighed
Finod de stollels smaa·"
»Ja, saa lan jeg altsaa patle samt-um« sagde Ma
dam Bensch fornsjet, »nu har Doltoren itle mere Brug
for mig gamle Hustyran.«
i »Nei, Lenkt-, udbrsd Doktoren ganfie fvtsimML
I»Dern lan jeg paa ingen Maade undvcere. De ital besorge
ali, hoad der angaar rnig personlig, ganfle fom De plejer.
Og nu er det bedft, vi strals faa fat i en Vogm fom kan
lpre hele Familien hjem til min Bolig."
,,De er da ogsaa en uforbederlig Hedniiig, L r. Dol
tor,« lnurrede Doglcjerlonen, »boein fnlder oel tun at
.holde Flottedag pan seloe den heilige Jnleaften.«
l »Den Smule Flntning flal oi fnart fna oderstnnet,«
Ifagde Doktoren, »der er ikle meget, som er ruer at taqe
scned. De bar endnu illr faaet nogen Jnlegaoe of miq,
Madam Bensch, her er ti Kronen dek er Tereg. hin-J De
soil hjælpe niig at faa hele Flotten flnttet hjem til niia
endnu .i denne Aften. Lige meget, hvnd drt kostet-, je-;
oetaler.«
F Fru Eblers oilde gsre Jndoendinger, hnn lmode helft
»fejret den hellige Julefeft i sit eget lille Hiern: f.1tiiqt, fom
lot var, genite det dog ollereoe niange dnrebnre Minder
Tom Samlioet nied hom, som er de faderloses Inder osz
FEnternes Forsprger. Bensch mente ogfna, nt bjeinire
los Doktoren vor der loldt og uhvggeligt i de store, tornrnc
;Vcrrelfer, men Doktor Ehlers erillrreoe, at lmn hnooe
;for sin egen Person nol i at beliolde sit Studereoærelfcz
hele den vorige Lejligheb stod iil bang Giesterg Raubin
Ihety og i Dagligftuen mantte der da viere Eunoe Var-ne on
Mode not. Tilsidft tog han fin Plejefon oed Haanoen ol;
fagde:
»Na gnar jeg: det vorige overlaoer jea til Dem, Ma
oani Benfch, og ieg stoler paa, at Te vit sorge for at faa
det bete i Orden endnu i Vlften."
Han gii dog ille lige hieni. forft var ims inde bog es:
Mobelbanoler, hois Butil endnu itle var lnllet, der no:
sogte ban alt, hood der borte til en lmqnetiq Tagligftne
tg forlaimke det tilsenbt stratcz da Det fluloe olrrc en Jah
ggvr. Peter lundc naspoe holde Stridr nied fm Plej.
foder, san hurtig lob denne ned ad Gaben. Den Fig-eth
hed, der i Affen haooe dreoet lrnm til at sprede Lnlle og
Vetorrre oin fig, bragte Smilet frem paa hans eqei Anstat,
og den Glæde, der gennemstrommede bang Hiern, gao
sig Udflag i en fornojet Nonnen; og faa lnttelig our han,
fordr« hnn hat-de spgt at gore andre lytkelige, at hnn vist
ille en Gang lunde ver-re bleoen ored pag Madam Benjch
selo om han hlrode hokt hende sige:
»En Hedning er tun nn alligeoel7 hond ligner drt
faadan at holde Flntteoag Julexiften Men der er ille
noget at gsre, han har nu en Gang scit sig det i Hovedet.«
s- t· .
Nu stulde man tro, at alt var kladdet oa klart, oq
at den eaenfidiae Doktor Ehlers inden ret lana Tid bleu
forenet med sin Ungdams trolose Brud. Men den eneite
Forandrina, Bergen mærtede, dar den, at en danne:
Ftdinde nu forestod hanc- Husdæfen oa at ltele bang dan
lige Liv lanat mere dar Praget as Trer oa Hvzaae end
under den ssitteliae, men noaet udehjceldsomme Madam
Vensch’H«Regimente. De to Hiern, der dannedeg i lamme
Hass, bavde intet med lnnanden at anre. Doktoren sendte
Enteng Born til BnenH bedfte Stolen da da den crldste
Dotter i Tideng Leb forlodede sia Ined en dtsatim unt
Itadmand udltnrede lean l1enoe, tom om nun has-de dasret
bang eget Born Men Moderen vilde ban itte fe, on mod
teI hat-. tilfcktdig Ined hende, beltandlede han nende nnd
en told høsiiahed Madam Benfch, fom beanndte at dlive
gamtnel og flrebelig, fit sin ferdoanlige aode llaeløn.
Undertiden indbød Dottoren de mindre Vorn til stg
og morede sia ved dereg Leg og Sppax men Frn Ehleeg
betraadte aldria hans Enernceeter, on hadde han noaet aä
forhandle med dende one, stete der striftlnx Da Bsrnene
votsede til, propede de mete end een Gang paa at unerhe
oise hende om, at hun itte burde vedblive at tnodtage saa
tneget af den Mand, der diste hende selv laa stor Ringe
agt, men hun svarede:
»Don tpg sig af os, da di dar neer ded at aaa ;El
Grunde i Zattigdom og Nod; da tiam tunne J tatte for,
at J faa Loo at lære noget, saa J tunne dlioe i Ztgnd til
at optage en Livggerning. Al hanc- Sstuldc da Ninaeagt
er Lan sotn forstyldt. Jeg hat itte fortjent andet af ham."
Doktoren-Z Yaglingsplan var, at Peter ftnlde op
tage bang Aaldsgerning og ev Gang i Tiden blive hanz
Medhjaslpet Han gjarde alt. hvad der stod i hang Maat
for at siasse den unge Mand en i alte Henfeender udmeertet
llddannelfe. Og han elstede Peter med en alt opofrende
Karliabed Denne hans Plejefon var den eneste, der med
Alvor og Bestemthed betermpede Legens dantro Messin
ger, den eneste, der tunde drage ham med til Gndg Hug.
Men mere end een Gang sagde Doktoren alliaevel til hanc.
F »Da maa du love mig, Peter, du maa itte blive
thstr thi saa lan jeg ttte have mere med dig at gere.
Alle Preefter ere ens, snalte tunne de og prcedite, saa det
lufer een om —Ørene; men Ltgnere og Hntlere ere de alle
sammen; jeg kender det as Erfaring. Fra den Dag qf«
at du destenuner at ville være Prast, er du ttte mere min
SIn.«
En Lages Kald stod dirtelig ogsaa for Peter qu
det stsnneste og meft velsignelseseigr. Ofte talte hau mey
sin Moder am, hvillen Trost og Fred en troende Lege tan
bringe den spgr. At sprede Los i Msrtet, Gliede mtdt i
Sorgen, at fsre Mennestehierter til den store Sjælelæge
stulde viere Maalet for den unge Mands Vielen. Oq
naar han undertiden spurgte Doktor Ehlers, der dog l
mange Denseender var Sandheden tro, saa gansie havde
luttet sit Vierte for Livets ltore hodedsandhed, Frelsen i
Kristus Jesus, svarede hani Moder
»Bitte Stutlelser hat fsrt bam paa Bitt-spek, mit
Baru; men saa vilt lotn han viekeltg er et Menneste as
Saul-den vll han oglaa en Gang dende pm ttl den rette
Vej.«
-- est -.
«- , . - , (Sluttes).
