P c d J u l c t i d. (Odetsat fta Tyst as Elle nJ (Fottsa .) »De kunde vift ikle forftaa, hvad der git af mig for," Iegyndte han halv forlegen; thi Husholderiten havde mange Sange maattet tage til Genmcele imod dam. naat han spottede over alt, hvad der et Gudg Born helligt og dyres htt. »Jo, He. Doktor, jeg vidite godt, at De en Gang dilde komme faa vidt,« fvarede den stillelige Daglejee ipne med et glad Smil; thi hun holdt for Alvok af den utilgængelige Ungtarl og havde mere end een Gang bedet jot hans Sjæls Frelsr. »De tror da vel itle, at jeg mente noget med de Kun ster? De ved ligefaa godt fom jeg few. hdor megen Prii jeg fættet paa det hele Brot-L Men Trenan er nu ex Gang vant til det, og man flal tage sig i kla: for at angite Akt fotntolige ham.« »Ængste va foruroligeZ Doktord.1s3ssar, Thier jeg. Udflugtek, iom itte ete meke vcetd i mine Eine end de Ren nepenge, hdormed Stoledtengene dille detale Baaermeftee Walfi, ete for hom. De bedooer da itte at stimme Dem over, at De endelig et begvndt a! aaa i Texn sein Herren hat siktert haft sine Hensigter med a: fende Tem dest. Born i Hufet.« »Herren, aa Bensch, lad mia ocere iri for den Znak. Detsom der er en Gad, sag dilde klan dieselin faa not a: bestille, hvis han skulde lage sig af alle vore Zrnaafager Desuden har jeg da hentet den Dreng selo, ved jeg, udesi at »Herten« bar haft fine Fingre med i Zoillet.« »Naat De giver mig en Recept. og jea denke-: Medi cinen paa Apotelet, iaa siger jeg alliaeoel Stie, at det et Apoteteten, men at det er Doktoren, iom bar givet min den Medicin. Gud Herren beerer fia ad das sammt Maadr. Menneslene gaa bang ’.)Erinde: men de tunne dog ilte gote ander, end hvad ban tillader den-. »De ttænger oift til Hodedreng ri a der odoe,« Tot toren pegede med Fingeren paa Banden, ,.iea nor, Terczs Hjeknetiste hat en Del Lighed med e: forftovzt Woher lammet.« »Nam: det faa bare itle flulde an mEJ fern den Ilio teker, min gamle Leerer faa tidt fortalte on. Hin vi1:e« ogsaa rense ud i sin Hierneliste, men liaefom ban oar il Fcerd med grundig al udoasle fm Die-me tom Lettau-ji« hund farende og aad den lige for Rassen if Mandenj Doktoren siyndte sig rigtianol at fnlde Grod i Hierneflal I len; men jeg bar aldeig ladet mig fige at adftilliae leerdel Folk havde baft et lignende Ilheld, Verfot gaa de omlriml med saa mange lojerlige, forrnlte Pa afund og Jndbild l ninger i Hooedet.« ! Doktor Ehleks aav sig til at le. »Jed. aad not vibr hvordan der egentlig fer ud i Terez eget Hoden Te inærl ( beerdigt Kvindemennesle,« fagde han. »Betydelig bedre end i Dete5,« fdaeede den radtun gede Kone, »Gud Herren faar i alt Fald Lov at raade det, det et mete, end man ian sige om Dem: Te her ham file, fordi De itle vil have ham.« »De dar ham ikke,'« lod det med bellin Alvot i Lægengi SjæL idet han vendte sig dort og gik ind i sit thbejdgvce reise. ,,Hvorfot hat jeg ham da itle?« spurgte han flg sel og foarede, som han saa ofte havde sdaret sig ielox ,,7’5rrdi hun, den trolose, hat rovet mig min Tro og min Gud og alt, hvad jeg fotlod mig pack-« Da den lille Peter blev rast, folgte han med Las en alle Vegne, hvor det nogenlunde lod fig gere. Alt ,lw;d han onsiede sig, tunde han faa, dg Madam Benfch beanndtc at advare Doktoren imod rent at odelcegge Bamei med kir. nforstandige Forkcelelsr. Den lille bang til Genaceld Ined trofast Kerlighed ved sin gamle Ven og oeg ikle fra hauc Side, for Doktoren med egen Haand havde aabnet Stole potten for hom. Madam Bensch forgede imidlertid for, at han heller Gesglemte sin Moder. Hun bragte Bad imcllem dem og hsqdve ofte smaa Slrivelset til Drengen, der altid oaaod indeholdt den Formaning: ,,Glem ilte at be"de.« Og Peter glernte hverten sin Aften- ellek Motoenbom han havde endog btagt det saa vidt, at Doktoren ikte mcre begyndte at spise uden forst at have bedet Bote-both Riztignol beugte Leegen den Forsigtighedskegel a: Ame Sodelammerdoren i Laus-, for han Morgen og Aste-l tue-lebe ved sin lille Plejesons Side, men Madam Benfisli didste godt not, hvad denne Aflaafen havde at betyde. Undertiden tog hun Peter med hjem til hans Moder, og da Doktoren en Gang tillvd sig at gote Jndvendinger derimod, sogde hun ligefrem: »Nun De ocere saa ubarm Honig, at ville forbyde en Moder at se sit eget Born, sca! er feg dog itle saa usnenneskek g, at jeg ille flulde goes, hoad jeg lan, for at fore dem samtnen. Synes De ille om det, lan De jo give mig Afsted.« Den Teufel lunde Doktoren itle ftao for. thi han hadede alle Fotandringer af det tilvante. Madam Bensch bidfte nu en Gang, hvotdan han siulde have det, hun lendte alle hans Egenflabet, og lunde han end undertiden blire tret of hendes Snaksomhed, faa vtdste han dog, at ingen lunbe sorge mere omhyggelig for ham end den taptungede Inglejerkone Hun havde fleee enlige Herter at arbejde for sg vidste, hdordan hun stulde tage hvet enkelt af dem, og Doktor Ehlets glemte aldrig, hvorledes hun en Gang, do Don var alvotlig syg, havde plejet ham med en Moder Omhu, vaaget ved hans Leje og ille veget fta hom, for han eilst begyndte at komme fig. Mindet om hendes lærlige Meis- for bono Slyld mildnede hans Misfornojelse, m hcn unbettiben fanbt hende lidt for feloraadig, og III-bebe hat-U Bube, naot hun tog ham lidt for haardt O cis-la Ja. t Stunden havbe han ille noget imob, at M M M intellem fagbe ham Saat-heben og revsede Seel-det, has fslte da first ret, at hun holdt af i os ekle lob kam san sine egne Beje uben at fees-ge at I Selv vidste han itte rnere, hvad Juleglcede dar; hart Imente, den bestod i Udvetsling af Gaver og grundede pac, hoad vel lille Peter tunde snste sig as Leaetsj og Godter. Men da han en Tag spurgte Drenaen selo, orn der itte var noget, han rigtia gerne vilde have, sit han det over rastende Soar: »Jo, Lntel Dottor« en lille Broder.« ,,En lille Broder,'« udbrsd Doktoren med et Smil, »hvor stal jeg tøbe darn, tror du Z« Peter saa ham trostnldig op i Ansigtet, og Taarerne torn harn i Linknr. idet han svarede: »Aa. tære Ontcl, det var saa yndigt at lege med dem alle derhjemme.« ,,Vilde du da helst hiern igen?" spurgte Doktoren, ,,holder du itte as at vare hos mig?'« »Du er saa goo, og jeg holder saa meaet as dig,«· svarede Peter hrrltende, ,,rnen det var dog meaet bedre hjemme, her er saa stille; her er slet ingen at lege med.« Tottoren stod rtoillig Drengen fra fig. »Du ligner din Moder,« sagde han baardt, »du er tigesaa troløis sotn hun.« Peter trob samnien oa grad stille; nien bang- Pleje fader git hurtig freni oa tilbaae i Sturm »Har jea itte airet dig alt, hoad du tunde onste dig?" Tourgte han og standsede soran det sondertnuste Barn. »Gaar du itte i Bvens dedste Stole og tan faa alt det Le aetej, du oil have? III-ad merk tan jeg gore for dig, umt nernrneliae Finrrat.’« »Im holder ja saa inderlig af dia,« svarede Peter Drittens-m »men jea tJn itte lade være at længeg ester Ukoder oa alle mine Brodre oa Zpstref »So-a nat dia,« udbrod Doktor Ebler:, »aaa din Vef, zaa tij em til din Moder for at sulte og srnse oa se, otn det 3r bedre end at vcere ber, twor du bar dine tronede Dage." Han git oa sloa barmher Toren i efter sig. » Lidt ester bantedes der paa Deren til hanis Urbejdsx ;-ærelse, oa Madam Bensch viste ssa. «Hvad er der doa i Veien rned Drenaen?« spuratez bun, »twad bar Te ajort darn? Hart sidder inde i Dasr » kiastuen og graben saa man tan hore batn langt ned ad Gaden.'« ,,.t·)an oil djem soarede Lasten ,,ban er ted af at vcrre sos mig. Tet er bedit, Te drinaer ham dort herfra stralg Ai tren, Bensch.« ,,Ooad tan det nntte, Or. Tottor: jea er visi- oaa, at« Te benter bam tilbage i Lljcorgen Te tan itte tnere leve irden den Drena.« ,,Det tonitner jea alliaevel til, Vensctx Alle Men nefter ere dog ens, liae utatnetnmelige, lige trolose; her » fter vil jeg holde mia en Hund, den tan man da st ole vaa.« ) «Men hoad bar Bat-net da eaentlia at tort Dem Z« L ,,.fJan bar sagt, at han langes- ester sin Moder oig ! sen Søstende·« I ,.Det bar ban do; aldria før talt til Tetn oni.'· s i ! ( ( »Nei. men nu Tiger han« at han teder sig her, fordi Han er alene.« ,,Mert tan De da itte forstaa, at ban maa fette Fig kensotnk Han dar vcrret vant til at have sine Spitende Irr lege med og maa naturligvig sadne dem. Hoad ha: ’D-e da egentlig at betænte Dem paa? Her er baade PladiJ "::z Mad not. Hvorsor sender De itte Bud efter et as Bor nene, Moder-en dar not endda at sorge sor. Lg saa sit Peter sig en L egetatnnierat.« »Benfct)!« udbrod Tottoren og sprang oo. »De er Zog et mærtocrrdiat Loindsolt og itte til at blive tlog paa. Denne Gang bar Txe Ret. Jeza stal give min Plriessn en »Julegave, soin stal saa bang Hierte til at hoppe as Glæde.« J ,,Hr. Dottor, Te vil dog itte?« « Bensch tog ganste Jorslrættet sat i Lampen, thi Doktoren satte Haandcn nod Bordtanten oa saa ud, sont om hart setv havde Ldft .il at aøre et eller ander t.· »-erlagt Vovestntte, som tunoc bringe baade Lampen r« Zordtasppet i aloorlia Farr. J nieste Lieblit i-..·e han tilbage til Dagligstuen lostede Peter op i sine Arme oa dansede rundt med hom, idet han tsrrede Tarrerne as Drenaens Kinder oa raubte. »Ti bare stille, ti bat-e stille! Du stal saa en Broder i Julegave.« Peter tnssede oa tlappede sin gnmle Ben og glenste al sin Bedrsvelse under den paasslgende Overvejelse of, yveni as Brsdrene der stulde vcere den udtaarne. »Ja, hoern vil du have, Hans eller Kristian, du man Telv vælge," sagde Dottoren, alad over, atter at se dct tarnle Smil vaa sin Yndlings Ansigt. ,,Jeg ved itte rigti«c;,« svarede Peter grrsndendn »men.« tun saa op, sotn om han sit en lys Jde, ,,jeg tan saa bjern og vælae en as dem.« ,,Hoad stal nu det betyde?« sagde Madam Bensch, der Var fulgt med Læaen ind i Tagligstuen »Drenaen stulor io have en Liverrastelse Juleasten, og nn fortcrller De hatn det hele sorud. Saa inaa De ogsaa hellere hente Broderen zned det samme, fsr saar De dog itte No.« »De har igen Ret, Bensch," svarede Doktor Ehlers. .jeg burde hellere have tiet stille indtil Juleaften. Nu er ieg lige nar og hat alligevel ingen Julegave til Peter.« Men Peter var allerede ude as Daten for at fortælle sin lille Broder Nyheden. »Ved De hvad," soreslog Madam Bensch, »De stuldes tage begge Drengene, saa saar Peter dog en Ovetrastetsei Juleaften.« »Nej, nej!« udbrsd Dottoren, »det gaar itte, det e: itte en Gang passende; den mindste Dreng er jo tun trc Aar gamntel.« »Ja, men hsr nu, Doktor,« sagde Madam Bensch alvorlig, »hverten De eller jeg forstaa os paa Birne-pp dragelse· Det tlogeste, De tunde gsre, var at saa Mode ren selv til at styre Derei has og tage sig af Bienene, saa tunde De faa det baade hyggeltgt og fotnsjeligt paa Deres gamle Dage.« · »Du mangtede bare,« for Dottoren op, ,,jeg stulde tage det Ituentlmtner i huset.« »Im lau ttte sorstaa, hvad De tatt have intod den Kost-f sparede Madam Heusch, »berat- har hun gjort Dem, siden U ist-te lau udftaa heade. Nella og trofast arbejder hatt for sing steil og betaler eahper sit. Itte en af Dun tmde W saa haardt som han« og bog et hatt alttd tri sis es glad i sitt Gad, fttmodtg i Troe- m han- Din loek og trug itva stetem i Inst los here-us For -(-----»gs ,,Hun duet alligevel ille, hun er ille til at stole paa, siger jeg Dem, og faa vil jeg ikke hste et Otd mete.« Doktorens Ler ltmede, og hans Stemme havde et Tonesald, der itte taalte Modsigelsr. Madam Benfch fagde heller ikke et Ord mete, men fjeknede sig, idet hur. grundede paa, hvad der vel tunde væke imellem hendcd Doktor og den fremmede Kom, hvem hun vittelig havdc leert haade at hsjagte og holde as. »Don maa have kendt hende tidligete,« sluttede hur. sine Overvejelser, »men duede hun itke den Gang. saa et hun nu bleven et andet Mennesie, fom i hvert Fald fas ftaar sine Engel-. Stulde jeg Mc Lende hende, naat jeg bot i Hus samtnen med heade?« .-. -. « Atter lod Kiitetlotlernesfsiitnen nd over Bd og Land, atter tonede Menneftehjerternes Lovfang blandet med Eng lenes anel fom et enefte mergtigt Kot mod Guds Tronr. »Stnlle vi gaa i Kirte3« spurgte Peter. da Doktoren lom hjern fra line Sygebespg. »nn ringe Klotterne Jn len ind.« Doktoren prevede at gore Jndvendinger, men Peter havde for lange siden leert at tcette sin Villie imod Dot toreng og gaa as med Sejren. Lgsaa denne Gang lyttei des det, oa Doktor Ehlerå lnnde tatte ftn lille Plejefon for, at hatt itte sont forrige Jnleaften fad alene bjemne i Marte, tnen i den feitlig oplnfte Kirte lnttede til det gatnte Glocdeng Bndstab: »Eder er i Dag en Frelserå fodti« H De tnanne tendte Jnlesalmer. fotn ban liavde elftet i sin B.1rndoin, aabnede bang Hierte for tkvcngeliet otn den Gnd Faden der elftede Verden, saa hart gav fin Zon, dsn enbaarne, on den Gndg Son, der elftede fortabtc Zureden, faa han aav sit Liv for dereö Frelir. Midt i denne den nndgrundeligste ttærlighedg Fntde folte hatt sig fattia, en iotn og lcengietsfnld efter Lærliabed hart tog lille Peter ved Haanden on both saa fast, iotn vilde han sinc: »Der dar jea dog i det mindste et Mennefte, sont elfter min. ca liatn slinoer jeg itte.« Vel dadde han stjnlt sig bag en Lille i den fjetnefte strca af stirtenx men Jttlelt1"ene, de:l straaleke nied tttenstin af ,,hin szetnc tnåi og n;ild«, Ia Julesannene nted Gentlang af hint forste: ,,«tt5re verre Åjndsp nat-rede ogsaa til t)atn, saa dani- strenge httan iadde saaet et Etat at« vemodig LUtildlied, da bin echte Fig on med Peter ved Haanden trcenate sägt nd iaettnesn ?oltentckn-,tden. Ved Fattigbosien standsede han, oa gre den ni fin tme Beflntning at ville saa tiaerlighed for ut tanne holte sie-erhaben tastede dan et cstutdftntte i den : Iet Hand dermed at bidrage ti! at bringe Lindran til ;;t Horn snttede efter errltn F Med et Var igtolde, forretningstncesssae Linie-r davde iArgen meddelt Frn thler5, at dan emsiede at antaae fIgI Uendnn et af hendeg Born. Peter bavde faaet Lov til fett-. iat bente den Broder, han helft vitde have. og nn grt Vejkn -fra tiirten tige til det lille Htts i Forftaden Fattigt vai der vel endnn i tfnteng Bolig: men Toltor Ettlerg bande dog ved Madam Betriebs Hieer forget for, at bang- Vro der-:- Hnstrn itte liaefrem led Nod og tiavde i al Hemmelia ved hinlpet bende til adslillige Lager, fom tnnde got-e djetnntet bvkmeligi. Med Jndelraab floj Peter sin Moder otn Halten. en bans Seite-we flotledes om ham for at beundre hatt-J imntte Alex-der og bang vartne Vinterbne. Frn Augusti ind lcenet tildage med Hovedet ftpttet mod Stolernggen og reiste sig itte en Gang for at hiise paa ftn Gest· «Tilaiv, Hr. Dottor,« sagde hun med et Fort-g paa it smile, ,,jea lan itte en Gang gaa Dem i Mode. Jeg er altfor trat.« »Jntet linder, at det tager vaa straftetne saadan at stnlle af tned sine Born,« sagde Madam Bensch, der var kommen for at bei-re Peterg lille Broder hjein. Doktor Ehlerg felte sig ramt i sin Sanvittighed fotn Lage; nn saa han fsrft det lidende Udtryt i stn Svigers indes Ansigt og de msrte Ringe under hendes Øjnr. Hart spukgte hende nd otn hendes Tilitand og foreslrev hende styrtende Medicin, medens Peter tog snart den ene oa inart den anden af sine Brodre ved Haanden og itte tttnde blive enig nied sig selv otn, hvem hart stulde vatge, den stsrste eller den lille tre Aars Part. »Tag du dem begge to,« sagde Madam Benfch, »du ved dog itte, hvem as detn du holder niest af.« «Vil De give Aftald vaa begae Bornene, laa taaer jea detn beage,« sagde Doltoren, ,,jeg ital sorge vaa det dedlte for deren Ovdragelle.« Dette blev Fru Ehlers for meget. Hnn brast i Graad »Jeg maatte jo være inderlig tatnetnmelig for Den-z Tilbnd,« hnllede hun, »og dog er det faa ivcert at give Ilip vaa det terreste, ieg har; hvorfor slnlde jeg leve, der kom jeg itte havde mine Born at leve for-« Det tæntvede i Doktoren, medens han ftod gankte tavs en Stund. Tilsidft dtog han et dybt Sitt, sotn onx »en tnng Vyrde væltedes fra hans Sich og sagde: ) »Im Angnlta Ehlertz De ved, vortil jeg hentydU naar jeg siger, at HEvnen er sod, og at rnin Julegave i Aften flal viere min Havn over Dein. Mit Hns er stott, der er Plads not til to Familien vil De tomtne og bo hos mig? Lejligheden i Stuen stal vare Deres paa den Br tingelfe, at De vil holde mit Hus og min Have i Orden. Jeg stiller-, at De stal foreltaa hele mit Huövasenx De vgl Deres Born ville faa frit Ophvld i alle Retninger, men naar jeg er hierinne, tsr De under ingen Omftandigheder! betræde min private Lejlighed. Jeg vil have min Ptejessn aldeleö for mig lelvz for de andre Borns Opdragelle stat. der blive for-geh men husl paa, at alt imellem ots bliver ved» det gantlr. Jeg har min egen Jndgang og dar aldelegl intet med Dem og Dereö at besiille.« ! Erstens store, ndtrylsfnlde Oer hvilede forstende paa« Lagens Anstat. »Den« Tilbud et meget adelmodigt,« sagde dun alvorligtz »men Deres Ord ere saa haarde, at mit Vierte maa spare nei, selv otn Forstanden eaader rang til at goa ind paa Dem Fortlag.« sag Dem itte den Sag saa mer,« afbrsd Madam? Bensch hende, «man stal itte tegne det saa note; Dotttnteni siger en hel Del, sont han i Grunden ttte mener saa flemt.( see lau De ttte teives, det hat jeg mange Gange sagt titt see-teu, her et alt for niesen Trot. Meer hats siger, at( ferst Kld holder sig bedst, noar der er Gennerntretk, alisna Inma det verre sundt at have Gennemtriel.« « »Ba: jeg »w- sqgvk Fku Ehr-es, »vor-e min Stdn hed kforbyde rnig at tage imod Deres Tilbud, Dr. Doktor. Men en Moder lan gsre alt for sine Born, og for detes IStold siger jeg ja· Gud gengcrlve Dem Detes Kerlighed Finod de stollels smaa·" »Ja, saa lan jeg altsaa patle samt-um« sagde Ma dam Bensch fornsjet, »nu har Doltoren itle mere Brug for mig gamle Hustyran.« i »Nei, Lenkt-, udbrsd Doktoren ganfie fvtsimML I»Dern lan jeg paa ingen Maade undvcere. De ital besorge ali, hoad der angaar rnig personlig, ganfle fom De plejer. Og nu er det bedft, vi strals faa fat i en Vogm fom kan lpre hele Familien hjem til min Bolig." ,,De er da ogsaa en uforbederlig Hedniiig, L r. Dol tor,« lnurrede Doglcjerlonen, »boein fnlder oel tun at .holde Flottedag pan seloe den heilige Jnleaften.« l »Den Smule Flntning flal oi fnart fna oderstnnet,« Ifagde Doktoren, »der er ikle meget, som er ruer at taqe scned. De bar endnu illr faaet nogen Jnlegaoe of miq, Madam Bensch, her er ti Kronen dek er Tereg. hin-J De soil hjælpe niig at faa hele Flotten flnttet hjem til niia endnu .i denne Aften. Lige meget, hvnd drt kostet-, je-; oetaler.« F Fru Eblers oilde gsre Jndoendinger, hnn lmode helft »fejret den hellige Julefeft i sit eget lille Hiern: f.1tiiqt, fom lot var, genite det dog ollereoe niange dnrebnre Minder Tom Samlioet nied hom, som er de faderloses Inder osz FEnternes Forsprger. Bensch mente ogfna, nt bjeinire los Doktoren vor der loldt og uhvggeligt i de store, tornrnc ;Vcrrelfer, men Doktor Ehlers erillrreoe, at lmn hnooe ;for sin egen Person nol i at beliolde sit Studereoærelfcz hele den vorige Lejligheb stod iil bang Giesterg Raubin Ihety og i Dagligftuen mantte der da viere Eunoe Var-ne on Mode not. Tilsidft tog han fin Plejefon oed Haanoen ol; fagde: »Na gnar jeg: det vorige overlaoer jea til Dem, Ma oani Benfch, og ieg stoler paa, at Te vit sorge for at faa det bete i Orden endnu i Vlften." Han gii dog ille lige hieni. forft var ims inde bog es: Mobelbanoler, hois Butil endnu itle var lnllet, der no: sogte ban alt, hood der borte til en lmqnetiq Tagligftne tg forlaimke det tilsenbt stratcz da Det fluloe olrrc en Jah ggvr. Peter lundc naspoe holde Stridr nied fm Plej. foder, san hurtig lob denne ned ad Gaben. Den Fig-eth hed, der i Affen haooe dreoet lrnm til at sprede Lnlle og Vetorrre oin fig, bragte Smilet frem paa hans eqei Anstat, og den Glæde, der gennemstrommede bang Hiern, gao sig Udflag i en fornojet Nonnen; og faa lnttelig our han, fordr« hnn hat-de spgt at gore andre lytkelige, at hnn vist ille en Gang lunde ver-re bleoen ored pag Madam Benjch selo om han hlrode hokt hende sige: »En Hedning er tun nn alligeoel7 hond ligner drt faadan at holde Flntteoag Julexiften Men der er ille noget at gsre, han har nu en Gang scit sig det i Hovedet.« s- t· . Nu stulde man tro, at alt var kladdet oa klart, oq at den eaenfidiae Doktor Ehlers inden ret lana Tid bleu forenet med sin Ungdams trolose Brud. Men den eneite Forandrina, Bergen mærtede, dar den, at en danne: Ftdinde nu forestod hanc- Husdæfen oa at ltele bang dan lige Liv lanat mere dar Praget as Trer oa Hvzaae end under den ssitteliae, men noaet udehjceldsomme Madam Vensch’H«Regimente. De to Hiern, der dannedeg i lamme Hass, bavde intet med lnnanden at anre. Doktoren sendte Enteng Born til BnenH bedfte Stolen da da den crldste Dotter i Tideng Leb forlodede sia Ined en dtsatim unt Itadmand udltnrede lean l1enoe, tom om nun has-de dasret bang eget Born Men Moderen vilde ban itte fe, on mod teI hat-. tilfcktdig Ined hende, beltandlede han nende nnd en told høsiiahed Madam Benfch, fom beanndte at dlive gamtnel og flrebelig, fit sin ferdoanlige aode llaeløn. Undertiden indbød Dottoren de mindre Vorn til stg og morede sia ved dereg Leg og Sppax men Frn Ehleeg betraadte aldria hans Enernceeter, on hadde han noaet aä forhandle med dende one, stete der striftlnx Da Bsrnene votsede til, propede de mete end een Gang paa at unerhe oise hende om, at hun itte burde vedblive at tnodtage saa tneget af den Mand, der diste hende selv laa stor Ringe agt, men hun svarede: »Don tpg sig af os, da di dar neer ded at aaa ;El Grunde i Zattigdom og Nod; da tiam tunne J tatte for, at J faa Loo at lære noget, saa J tunne dlioe i Ztgnd til at optage en Livggerning. Al hanc- Sstuldc da Ninaeagt er Lan sotn forstyldt. Jeg hat itte fortjent andet af ham." Doktoren-Z Yaglingsplan var, at Peter ftnlde op tage bang Aaldsgerning og ev Gang i Tiden blive hanz Medhjaslpet Han gjarde alt. hvad der stod i hang Maat for at siasse den unge Mand en i alte Henfeender udmeertet llddannelfe. Og han elstede Peter med en alt opofrende Karliabed Denne hans Plejefon var den eneste, der med Alvor og Bestemthed betermpede Legens dantro Messin ger, den eneste, der tunde drage ham med til Gndg Hug. Men mere end een Gang sagde Doktoren alliaevel til hanc. F »Da maa du love mig, Peter, du maa itte blive thstr thi saa lan jeg ttte have mere med dig at gere. Alle Preefter ere ens, snalte tunne de og prcedite, saa det lufer een om —Ørene; men Ltgnere og Hntlere ere de alle sammen; jeg kender det as Erfaring. Fra den Dag qf« at du destenuner at ville være Prast, er du ttte mere min SIn.« En Lages Kald stod dirtelig ogsaa for Peter qu det stsnneste og meft velsignelseseigr. Ofte talte hau mey sin Moder am, hvillen Trost og Fred en troende Lege tan bringe den spgr. At sprede Los i Msrtet, Gliede mtdt i Sorgen, at fsre Mennestehierter til den store Sjælelæge stulde viere Maalet for den unge Mands Vielen. Oq naar han undertiden spurgte Doktor Ehlers, der dog l mange Denseender var Sandheden tro, saa gansie havde luttet sit Vierte for Livets ltore hodedsandhed, Frelsen i Kristus Jesus, svarede hani Moder »Bitte Stutlelser hat fsrt bam paa Bitt-spek, mit Baru; men saa vilt lotn han viekeltg er et Menneste as Saul-den vll han oglaa en Gang dende pm ttl den rette Vej.« -- est -. «- , . - , (Sluttes).