Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 30, 1901)
»Danfkeren sc halvugentlig chheds W: plv Mgsblad for dct danskc Falk i Umcnkkh adgwet as DÄNISH II"TH 1’l’l?l«.HU(«sl-I Bunt- Nibr. »Da-Irren« uns-main twek Lug-um oq Lord-up Iris pr. Humans ( Te Inn-nen- Zum sl 50;mudlandc18s.stm sind-: berste-Z t Forstw. Prinzian Bem lmg. Adlessesomnsnaq oq ais ukxkct angaaende Bist-c udtkssnskkse. DANLSH Ll«l·!l.l’l·l’,1..li()l’sE. Mark. sieht-. -—.——--« —3. Revafter1 spat-old xcnjen Ente-I sis nl Uns ! — « s Ilkh ( ul Ul«uk. xcln,. IS- Sest v-11tI-(lzi--1«.ISN. A«h--ksx—1«; Ruh-— unt-ist bit-tun kzssn sk.phi ist«-n »Da-iste- cn«« blkver send: !·1’Sub«!nbe:net mdm ji«-Ums selig Lpngyzse monogr-c- cu Ildgsisekrie esg at Nasid e( bemit, thMssz-.I(:1s1nr1ie aszkv Le For-Rede Steuers Brutzon Naar Lck III-e yktru idu sg :.. so » des trinker I Binde-» s: km m c1 »e-« hcsz dcm ellkk for at ssa com-: was-. om der ovale cede, heb-O de aud onnaäe a: de me Avektwsemenfec I du« Lsxao Zu vgl vix-Je til gutsidig Nym. Pasior Vilhelm Beet OM Presscng Moral. Z J denne Tid holder, fani site-re DIC talt den tobenlvavnfke Forenina .,’Lsiai lia«en Ratte Moder Vm den christlia s Moral. Paa de: Mode, twor Ver l sen-« Moral staat for Tur stulde Pa: l sior Vilhelm Beet have talt, men for ; hindredes ved Znadom J »Kr. Tab faar man nu at Dive. hvad Jndre Miss sions Lederen vilde have sagt, ils-et der under Lverflriften »Hvad jea vilde have sagt ved Medet i Kontertpalcret» den 25 Febr.1901« lasses fslqcnde: i Der sial nogen til del oærfte, fagdr Dtengen, han stulde hen at hvre eni Ptcedilen· Lg det tun tzel være fandtj not i adsiillige Tilfcklde. Men jeai synes at maatte have Ret til at fiae i Akten: der slal nogen til det, der er vætre end der Darste, naar man vis. at jeg sial tale om »Pre5fen-:i Moral.«' Pressen plejer at behage sig felv Ver ai talde sig »den syvende Stormaat,« der er nu itte noget meget ætefnldt i at høre til Stormagterne i vore Dage, la Ente-pas Storrnaater beftandig mere optræder sotn Noverstater, der udenJ videte roter og plnndrer andre Follgj Lande eller mishandler de smaa Fol dellag fom de lan magte ved den ra-: beutale Magi. Og noget lignenae lan man ogsaa sige, at Preser lik: net Stormagterne i; der er vers-la en hel Del Mennefker i ethvert Falt, ogsaa i vort Folc, som man tan laloe »Smaaftaterne« i Foltet, jeg mener de mange uudvitlede Mennekteh les-n mangler baade Personlighed og Firma siaber, og som derfor hat ondt ved at bevare deres Selvftændiabed ca starkes « er udsatte for at erobres af en eller anden Stormagt i FolkeL Og det er over for disse, at Pressen ftadigt over en Hetsietmagt som en Stormagt, der fuldsicendigt regerer dein, baade deres Meninger og dereg Liv; hele ok tes moralste Ansiuelfe og Livsbetraa. ning er tun et Eklo af Presse-L List derfor, stal man tale otn Pressenz Moral, maa man se vaa diåse af des-. ne beherstede Menneskers Moral, so a Frugten af at staa Under denZ Konk mando. Det san io sian uden Modfeqelfe. at den store Meengdes Moral er gaaet Ue tydelig ned ad Balle i Lobet as de fidsle huldhnndrede Aar. Dug er he: en five Forsiel paa By og Land. Paa Landet er Moralen i mange Entze - kendeligt lsftet i dette Tidsrum, hvil ket tjensynligt hat «sin Grund i den sieerfe lrifielige Liosbedægelse og i de nnges Ophold paa Hsjstoleene. Men i Byerne og navnlig i Hovedftaden er det gaaet omvendt; her er Moralen paa samme Tid suntet forfærdelig dybt, ilte mindst i de faataldte dan nede Klassen i hvilte en stvt Del af «Smaastaterne« findes. Dei vifer sig paa alle Omraadet W Ufer sig i Litteratuten, naat man gepu- de Sign, som san finde Lee t Miso-Xb Mike-i mpealst Rev 7 san du hat fundet Steh, hvceledes «- JÆWM Hdder til Hishi-US - «-’.»-« tm is »du- fei- see-Tig « i F F I saa mig staa tned den i Haandenz hnnl fianttnede sig, den Gang kunde tnan endnu sinmtne sig For et Par Aati siden ved Aftensbotdet i et dannet Hjem sad jeg oed Siden af en Fruc, sont gansie ugenert talte til mig om en» af Zolas liderligite Romanet, sont est toerotdentlig interessant Vog. Jeq’ lod falde den Ytting, at den havde hun da natutligvis ilte hiesi, nien tnn dort onitale af andre; men hun bktode vit telia let-it den. »L-g det tan De fiqe mig uden at rodme,« sagde jeq ---- n.i.i saa bleo kmn da endelin tod i Hovcdet Der var altiaa lidt Moral endnu til bage hos bende, nien den var langt ne de, faa det oatede lange, for den tun »ftem. l Tet oiset ftzt odetfot den dran-n Itifke Rufst lett-nd Folt der floitegs out. »J« min llnadom fiolledek man om de gasnle tlailfte Eluespil, nu et det ot sentliat PatisetartitleL enten direkte indem ellet eftergjorte ai oote eane Warnen-. sont itasset fuldt Hug- i vor-: Tentte. Lg destandia er det i dette Eintie ansex dndete neddd -- iaa nett i de smttaltte llditntsftntlet, die-I fitldstcendiq aandlose Uditillinaet nf eleqante Tragtck ellet as sivindet nrt Jsten uden Dtagiet iaa endnn dnbe te ned i de kodfulde Viriettiotcftillin get med letfastdige Tofe og nnkel in: iellet uinztige Viier - iaa endnu dn bete ned i de ja sznrnetliie Boisetam e hvot Mennestet i mangfoldige Tosen det flokkez for at ie et Var Voller mos banke binandeng Find eiter alle Kun fteng Reqlet. En Udlcending maatte ved at se, hvad Foll i Kobenbavn stol teEs otn i Tuftndvi5, faa den Foteftili lina, at Tanmottg stotste Mund er Bech Llsen. on at Danmattå stotf·e Rvinde oex Tags-tat Hanien — Lg i Zamtnendcenq med dette staat dele del umotztlfle Lin i Nattaieetne on andre Knejpet, liaeioni oqfna de ntange Ve dtaaetiet i Pennefaget, den uafladc lizie Leben med nassen. Lafaa de til tagende Selvrnttd dette Vidneebnrrs otn Moraleng dntieste Fald, staat jo i Fotbindelie tned alt dette. Et andet Felt, bvot Moralen ogsaa et funiet dnbt, er det politiste Liv. hvot Mennesket ital undetotdne sig Partien fciplinen i den Grad, at al mennefielig Perstznlighed Ætiighed og Sandhcd fotsoindet, og i den modbydelige Maa de. bvotpaa Polititetne af de fotstel lige Partiet haanet og fniglobet hvet andre. Men et Presse-n da Stnld i dette? — Uimodfigelisgn Bi hat faaet en hcl ny Art af Presse, fotn iiie sandtez for halvttedfindthve Aar siden. Je; mener den Att, iotn tned ei meget ev: femistiii Naon taldes Smudsptessem der med ojensynlig Velbehag oceltet sig i Siatnet. Lg denne Dei af Presse-; et det doglige Brod fot alle »Stna-1 stateme« i Folket. Dei et disie Bla de, som man set Spotvognsiondutto: tet og Dtoflekuste nyde tned Appetit, dei et disfe Blade. sont tier bott paa Jetnbanepettonet, og sont Auges- nied Begætlighed i Kupeetne paa Reisen. Man set næsten aldtig andre Blade det· Og naat man saa faar et fau dant Blad i Hande, fotn ligger eftet ladt i Vogrtenr. hoad et det saa, fotn bndes Folt? Ja, man maa undte sitt ovet, at nogen gidet holde ellet letie digfe Blade. Thi de indeholder i Vit teligheden intet, nogle ligegyldige Ny hedet og nogle aandelpse Revethiftm tier, hootaf oel ftptste Delen et Lpgm og faa iot Reiten alle mulige Stando lehiftotiet, ofte oin naongivne Menne stet, og da navnlig saadanne Historiet, fom handler otn Liderlighed, ofte nd tnalet til den ydetite Grændse af Utugt. Lattetligt not paatcget saadant et Blad stg stundotn en dydig moralst Mine, sotn om det var Meningen at bekeetnpe digse Uhnmfthe-s det. Men i Vitteligheden et den hele Fretnstilling tun lagt an paa at pitte Nysgetrigheden og ægge den umwal fke Fantasi hog Lcefetne. Jeg behsvct her blot at nat-ne sont talende Eesems pler to saadanne ocemtnelige Historier fta »Fotpoften,« sotn faa oidt jeg hu slet, hat-de til Ovetskrift »Den hvide Slavinde« og »Ist-ten Otto«. Man Inaa andres over, at Politiei. sotn jo ogfaa bietet Navn af »Scedelighede· politi,« san lade fligt Soineri gaa uhindtet og upaaialt ben. Disse Bla de stal not sdeliegge Motalen hos de rei mange Lesen. Hvad man spisen blivet jo til noget as en seh-; dette gel det ikke bht legetnligi, men ogfaa site leligi. Men ikke blodi Smudsptessen et styldis i den moralste Redgang i Fol tet, ogfack de saataldte anstandige siehe betet betet Dei as Skylden . Dache Mit-esse Abende« oq »Na timliidetbck ho- stemdw heb In , Ietdelser H unsre-like sog-r lasset et Slfl over des nntotalfte i viele og ans I Unbi- M im Mississ- viitige BL iset ,Iet M M Mk Es lcfr. M e Im weiss i Zorbindelfe mei kM M as des tun le W ie- pssstcine vm lat ,» hucstanjfeltqgumoi · BUT-ig- Wer-m sont , If U IIIHU et eIet I , :- -- andet deri, Tom et noget «vovet,« me dens man ikte bemerken at det et meee send »Amt« for et anfteendigt Blad at anbefale fügt- Dettil tommet·disfe Blades stadige Omtale og Anmeldek se as Variete- og Revy-Fokesiillinger, ja, ofte endog med anbefalende Otd om det uslefte Tod fokn okn det ogfaa var Kunst. —- Sandelig, alle anstan dige Fall bukde tiltaabe disfe Pfade. som got Fordking paa at væte anstren dige Blade: »He-r dog op med disse »vovede«Anmeldelfer af stidne Woge-, the dog opsmed al thale af disfe selendige Forestillinget. Lad Stidtet blive liggende uomialt af anstæudige sBlade, som der er Tina, man itte em talet i anstandige Hufe." Og er itke Presfeng Maade at he tæmpe hvetandre paa med a! den Dud siah og alle de Tilfnigelfet. man bru aer snavel i Hojrei som Venftteblade. Anthan til alt det umokalsschsem fom tsret sia i Partiernes Maade af Ibehandle hverandte paa? Jngen tin Ins-rate det. i Oa de hnppige Selvmotd7 —- Ja. «thnden er jo Mangelen Pan moralst IBevjdfthed og Folelse hoc- de as et elen loigt mmm Liv pries-Jene Wenn-net " sken oafaa her hat Brei-sen sin An del i Skvlden, ille blot ved den hyppige thale as disfe setaeliae Begiven hedet — Selvmotd et jo smitfotnt — men fornemmeligt ded den taabelige Betegnelse af disse fom »Dtamaer,« hdorved disse Afstheligbedet. dizse Forbrydelfek gsres tomantisse og til lotkende for Statletne, fom fristes det til. Her dog op, alle ordentlige Blade, med dette Dtama:Sluddet! Som en Stotmagt hat Messen ved alt dette demoraliseret ,.3maastater ne« i Foltet. som stadia benetsiede af Presseng Heeredsmn1e, kuglig let-set og indsuget al denne UnmraliteL Men hvad et den dnhefte Grund M hele denne Nedgang as MotalenT — Svatet et: Frafaldet fta stiftend-am men, som øjenspnligt er beanndt over ensstemmende med Guds Krds For udsigelset, ved Siden af det mægtige Opfving, som Trvslivet famtidigt hat gjott. Banner et nu noaet helt an det end for halvttedsindstnve Aar f den. Den Gang var det den bede, so vende Vantro, som blo: blev gnaven, naat man tstte ved de sovende, og sagder Lad os vceke i Ftedk J vote Lage et Vanttoen lysvaagem den hat ikte kunnet faa Lov at fove i Frei-, og den et derfor bleven den ondftabsfulde, hadefulde, anaribende Vantko, det haanet og spottet det helliae og get det fottvidlede Forspg paa at ville uds kydde Kriskendommen. Og deri hat Pressen ogsaa sin state Skyld En stot Bel Blade ligefeem bespotter Kristendommen og alt, hvad der staat i Fotbindelse med den. For en Del Aar siden indeholdj »Politik en« en Feuilleton fvistnok as sola, hvis jeg ikte husiet feil), hvot en Dut kenbolt var givet Navnet Jesus, have ved dette vot dytebare Fresser-Z Navn i de vcemmeligste Situationer htev lat tetliggjort og befudlet. Jeg vifte da vætende JustitsministerNellemann det« men han sagde,,at der under den nu vcetende Lov intet var at gsre den-ed. Han lovede Paa min Anmodning at indbringe et Lovforslag for at tunne tannne Faadanne Nedetdtcegtighedec« men han holdj det Me. Som den ter Stormagt handler i Sondetjhlland med, hvad der et Danss, saaledes handlet en stor Del as Pressens Stortnagt med att, hvad det· angaae Kristendonn som »grobet Un fug,«' som noget »Läftig« blivek oei udvist. Deefor synkek Morden Tyi uden Kristendom ingen Metal. V i l h. B e cl. J En ny Mciade at afgoke Atheidervaufteligycdck paa. As Jolm R. (5.m:mor.51 R. »t· ts. sc with for »Tunfleten« ai Il. M. UJ E Filantropetne have allrede leer-ge Ihr-km om en Tib, da Kapital og Ae sbejdere stulle lcrgge ,,Sikite« og, »Bor) Icuit« til Side og i Siedet besinne sig las Votvgift. Vev Voivgift spkstaa de Afgsrelse af de sitidendeg Mellem verreiide of et tredie uintetesfetet IPatti. Men Filanttoerne hat over Iset et Punkt. Votdgist henyttes sk drig for begge Patier i en Disput ere lige bange for hinanden· Og naar De have naaet dette Punkt, saa kunde de »benytte nogei, der er bedre end Dold ’gift —- nemlig Undethandling. - Denn: Forqu Lagdes tlatt for Da gen ved 's».-1 minveværdige Volk-IM IKonference holt-i i Chicago i Demn bet 1900 paa Jndvatsling af »Ti :«NationaI Civic Iederation.« Talente sivare alle Mænd med praktist Erfariiig. og de vate mige em, at Voldgift va. : umulig uden Organisation, og at is e lige krckftige Organisationek tunc-e i lige san godi undethandle fom ssge i Voll-gift. Denne bsfete Form as in i dusiriel Fred — Underhandling — i et nu traadt i Kraft i ei hqlvi Dufm - af de Forenede Staters store Juba H f« I sieier. Pan Grund ak- dens« mer-reli ge Lighed Ined parlamentarisi Rege ting i England. ville vi talde den kon stitutionel Regeting i Industrien. ,.,The Longshovemen« og Miti Dort Managers« paa de ftore Jud-I sser msde nu to Gange om Aaret i eti storartet Parlament, besinnende af to. Hase — »the hause of Lords and the4 Haufe of Commons". «The Honies of Lords« er en primær ForsamlingY af alle »Das managers« langs So erne. Hvert Firma eller Korporation msder i Folge fm primsete Ejendomsi ret. »Ihr house of Trunknen-" er cn representativ Forsamling, bestanende; af to Delegater sta hver total »Long-F fhoremen«s-Forening. «Doct «- a-«! gew« mode, fra 20 til 30. i dekei Htth paa den ene Side as Gaben, og LongiE shoremcendene. 60 eller over, mode i ekz ander Hus vaa den anden Side ofj Gaben. Hverr Hus udnasvner For-(l handlingsudvalg paa 4 eller 5 Medi; lemmer« indbefattende detg Form-and! og Secretcrt Disse Udvalg moving-; san nsdvendige Jnftrukfer fra deresL Foreninger. De modefua i Felle-IT fein-Zonen bvor de fremlcegge derse-i Fordrinqer og Modfordringer. Dis-H se forelcrgges sag deres respektive Huer til Dis-steife oq videre Instruker Pan denne Munde tunne de saa blivei ved for 10 eller 15 Dage at prutte oqI tinge og parere. indtil de tunne enes otn en Lpnningsstala og Arbejdgbei tingelser for hver Trassik under detes Fellengurissdiktiom Der et ingcn Voldgiftz intet hendsses til en tredie uinteresseret. Hvert Hus har Veto Ret over for det ander. Den Lovgivsi ning, fom vedtages, maa vcere fanden. at hver for sig uafhckngig filstemmer den —-— ikte saa at enhver er fuldt til freds dermed, men at han fsler sig overbevist om, at intet bedre Lan ooJ naan uden Borgerkrig — d. e. »stei:( te« eller »loctout«. Paa denne Munde have omkring 20 Docksskompagnier og III-»O Tock:Arbejdere opnaaet den højeste Form as industriel Fred — nemlig tonstitutionel Regering. ) l Plineislkbeidekne og Mitte Eier-it Bituminous Kulminei-(5jete og Arbejdete i be site stote Stam, Illi noi5, Indiana, Ohio og Pennsylvania have vctientlia den lanime Konstitu tion, med Unotagelie as at de to Hasel undettioen mode paa samme Gule Denne l5it1nninen5 Kulindusttis act-i lige mellemftaiizlige Kenfetence et den inelt maletifle og inspiretende Begi venhed i den moderne Fotretninggveri den. Her et en Industri, hvot indu striel Atig for man-ge Aar vat ttcsz visi, Btovsuvkmveiie hnppig og weis-l tro, Hab og Atwod almiisdelia. J Daa mode Leoetne paa begge Siderl samtnen fot to Ugetg Parlament, Ansigt til Anligt, tale aabent fainmen, uoen Politik, Religion ellet Dema gogi: iom aatlig iende Ptoduttet for s200,ss1(i,mss paa Matteoet. Veo Den aatlige Fallegtonsetence i 1900 ——- den ttedie under bestes itoniiittisl tiong Historie --— ins-die tet lde Mi nesEjete og 450 Eli-beiden lsjetne vate det —— ligesom »Dort-Mana get-H« sp— bvet i fin Ret fom Eier af Kulminet i de site States, Aroejoetne. som oalgte Neptæsentantet for 110, 000 Mineatbejdete. Her vat over 600 Maan i famme Sal, Arbede givetne paa hojte oa Arbejberne paa venftre Side, hvet Side delt i site Undetafdelinaet i Henlzoldt til Sta: tetne -- Illinois 72 Eiere oa 255 Arbeibete, Indiana i8. og 11. Dists) 60 Ejete og 60 Arbejdere, Ohio Ist Ejete ca W ’thl)ejoere, Pennsylvania (5. Dist. og Central FieW 13 Ejete og 65 Arbejderr. Naturligoig, om bsage Sidet ftnxle nude lige Ret, ian det itte tillaoes de 450 Atbejdete at»ovetftenime de 195 Ejeze Paa samme Tid et det en Fordel for dein at mpdes og votete lamnien i Siedet fot soekflildt som Longshotemændene. Walteligheden ooetvindes ved at give hvet Sitze 16 Summa-, 4 fot hvet Stat. De 235 Arbejdete fta Illinois hat sanledes samme Antal Steminet soin de 13 Ejete«» fta Pennsylvania o. s. v. Stemmen tastes af Fotmanden for hvet Delegation. Endelig, og mcft betegnende as det hele et, medens et Flntal afget alle Spstgsmaal om Fremgangsmaabe, saa fotdtes bee Enstemniighed i alle »vcefentlige og principielle Spetgsmaal« —- d. e. Spstgsmaal om Lennings - Stala og handelsovetenstomstet. Theorien et. at der et to Partet i Sagen — lEmployeten ·og Atbejdömandm Og som i ethvett andet Keb og : Salg man begge Partet gaas ind paa setingelfetur. Denke Enftemmighed , tilvejebtiagei paa folgende Monde: .- 600 Mond lau natuttigvis itte »get dowu to business«. Der vicde itte alene blive altfot stot Leilighed til Wtstei og billig Tale; men det vit k strittige sinne- foe Dteftelle silde be . flatwig stahl-ei ti! Give as under-to ueu seinersniugetxsk selgeltg« viel get Falle-interested en »joit seale i J « n» ,-" t T , , » —- H« tot-minne- as 32, site Tiere pg stre Arbejdere sra hver Stat, valgte as de res respektive »Cancuses". Men Das denne Komite as 32 ogsaa sinder sigi selv sor stor, udncevner den tgen blandt sit Tal en »sich scale committee« as 16. som saa beretter sme Beslutntnger til de respektive Hase. Lise Kam-stockt Den stsnneste Side ved disse Un berhandlinger er den »matter-os sact"-Maade, hvorpaa den ene Sioe moder den anden. Der er intet as det gammeldagse Hytleri sra Ar Vejdsgiverne, at deres stsrste Opgarse i Livet er at sprede Velsignelse, og der er intet as den soulstige Demagogi med Tale om Arbejdets Ophojethed og Kapitalerrs Ubluhed sra Arbeit-er nes Side. Tvettimod tilstaar enhver aabent, at hans ledende Bevasggrnnd er Selvinteresse, —- at han prsver at saa saa meget, ban lan, og give saa lidt som han er tvungen til, og at den eneste Grund, der tvinger dein til at komme sammen og blive samtnen, ind til de opnaar Overengstemrnelse. er den positive Kundslab, at Minerne ellerå ville blioe lullede, saa Arbeitse ren itle vil tgene sm Daglom oa Eie ren ilte haste sin Profit. Det er sim pelthen sund Fragt, der bistaar deres Diskussionen Kapitalisten ved. at der itte i Verden sindes andre Arbejdere« han lan importere som «scabs« i Stedet sor dem, hvis Reprasentanter hart ser for sig i denne Konserence og i denne Stalatomite, og han ved til lige as bitter Ersarina, at alle disse Ums-J Minearbejdere vil som ecn Mond adlnde digse deres Repræsew tanter. Lg Arbejderne ved ligesaa, at digse Kapitalisten med hvem de underhandler, er just de, sorn absolut tontrollerer drres lelomst til at sor tjene en Taalom hvoras de og deres Familier stulle leve. Folgelig ved en hock, at en Overenstomst maa naaes, for de stilles. eller Industrien vil re duceres til Anarti. og deres Daglon og Profit, itte at tale om Liv. vil blive pdelagi. Det, som ovensor er sagt om En sternmiabed help-ver nsjere Fortlaring. Voteringsmetheden er nckrmest Bru gen as »Mit rule« sorbunden med ,,unanimous vote as the units«. Det vil ses as det ovensor sagte, at der er 8 »Units«, 4 sor Eierne og 4 sor Ar bejderne, som hoer taster 4 Summen Hver »unit" lEnbedI asgpr sin Stern me ved Flertallet as Stemmerne in densor ,,1mit«en. Det beendet somme Tiber, at en individuel Eier, ester en saataldt ensternmig Bote, rejser sig og reotesterer mod denne Bote. Men sorn Regel, ester at der er snatlet og lonsereret, stemmer Eserne gerne som een og Arbesderne ligesaa. -—-——0--—-— Boganmeldklie. l. Martin Luthers chkifteliae Be ttaglninqer til hvek Tag i Aar t « Tenne Bog fortjenek, at Opxncetls somheden henledeg paa den. Ten er et Udvala as Lutherg satnlede Gleis let, oveksal vaa Dansl as Post. H. P. Moller i Jellinae. DanmatL Den blev i 1894 ndqivel her i Amerika as »For eninaen for euaiig.-luth. Mission dlandt Dansle i Anierila«, og ved Foreninaen i lffteraaret 12596 overgit den til »Den forenede d. ev.-ln:i). Ritte i Amerila« Den tilhøret san ledeS vorl eget Formen og alene as den Grund bnrde den fotetrælles for an dre Hugandaalsboger, sotn den ellets staat liae med. Hvad saa ellers Bogen angaar, ja da er Linier Navn silleri langl slstre Anbefalina for den, end vi knnde give den. Meinen i den er imidleriid ille :Lntl)ers, men, fom i alle hans Ghif ’ler, Bibel eng Ord Det er Bibelord, iudlaate oa anvendte as Luther. i Om Brugen as denne og lignende « huöandag« slal jeg liloi bemerkte: Hveklen denne iellet nogen anden Bog maa forlreenge Lægningen af Bibelen felv. Men Fa ten i den Retning er nappe stot. En hver Bog, der et Ist af Bibelen og grundet paa Bibelen, vil ille formen ge Bibelen, nien lede hen til og ind i dens Beug. Og uleerde og mindre oplyste Menneslet ville ofte have stsm Udbytte af at lese et lort Skkiftotd med en fund og god Udlaeggelse og Anvendelie iil end af at leefe et lan geee Assnil af Bibelen. Men Bibel ordei et ag bliver jo Mienen, iom Lu ther allevegne læggee Vægt paa. Bogen losler i alm. godt Bind ,81.00; i bedke Bind med Guldsnik 81.50. En optindelig Ieil i Ftlge kalten af Sidetne 187—-190 et nu reitet 2. »G- Ptcst eiter bestens hierie.« En Livöstildting af Pasiot G. Knael i Berlin. Af Pastar E. Asschem feldlshansem 32 Sidet. Gabe Lipssiildkinger er noget af det bedfle for baade gammel og sing al leie. Retoætende Stildting et god l f dobbelt Brutdecqu Dei et en ged· Stiidtiug af en god Monds Liv. Det et itte, som staat et bsjt Jdeat frem dkages gennem Digt. Dette er Mr telighed. Der gaat noget ophsjet og ideelt igennem den Monds Liv,ssaa Stildringen nckppe san leses med Eftertante twerten af Pmster eller an dre, uden en Felelse af, hvot langt vi ftaa tilbage. Men det ek netop denne Fplelse, vi bestandiq treenge til at faa vatt for at skynde hervor-. 3 »Zum- gik c te Fortsættetse of »Nie1-3 Pier act Wolle«. En ,,«Zamtaakl« i det jndsie Sptog. Det er den onden as en Ratte Hef ter af Læter N. Uhristiansen i Spin gelbjcetg, Danmar!. J dies-J Heft-Er stildtes sieke Irckt og Karckterer fra den aundelige Verttelse og Einst-ever gelse i Jylland. Sandbeden tem mer stemt ftem i digse Ztitkrinaer, og Modstanden mod Virttelsen, fett vel som Stævheder. der tlekbcr ved dem, stille-H i Sondhedeng Belnsninkx Tkn jydfke Dialett er del til Hindkr for nvgle for at lese die-se Smaastrifter, men for Inder er det ret interessant Det er just, fom Judeme tate om det. saa trohjertigL Scktligt til unqe dille vi anbefale denne og de svtige as La tet Ehristicmsms Sntaosskiftet. tsn anden af dem, »Statuts Heile«! la ses for Tiden i »Danfteren". Diese Smaastkifter kostet tun 10 Cents Stytket. A. M. Unbeden — —»—,-—-.—.—«—..f ,--.. st · « G f D IV , I Dis I i- Taml-Antetllaml. — IIIZJJ-ii·xii t-i« S I l v b r n l l n n. Undettaler J. Henritfen fein-de sont-Je Fee-day i Shiro-no sit Eslvbtnlluv med en Feit i sit Hiern. Oeneilfen lom til Minan i 1872 Ined sin Hustru on H Bom, ozx var, fteivee »T. D. Pioneer", etable: tet paa Milbtoanlee Avenne i manzcs Aal-, men i Linded med san mange an dte Dunste driftede han i Tideng Lob nd ad Hnmboldt Pakt KvarteteL Henrillens sprlte Halten døde It llgek eftet Anlomsten til Ghin-ego; han gif tede sig igen, men ogsaa bang anden Halten døde, og han giftede sig saa for tredie Gang. Hatt hat i alt havt 17 Born. men tun 5 leder. Danll Ritte. Tet gar-e ensk med at fein indiigmlet Pennene til den nye danfte Flielebnqning i Eeattle, Wash. J Folge »Wald Post« er al letede over Halvdelen as del til Bud ningen nedvendige Belsd tegnet -—- « Tegningen hat dog feelt nylig be gyndt. Godsejee lllnaernaneN Mellem Jeene on Viboe;i, Tnkner t5o., S. Dak» bot Stateng ftsrste Former, en danst Mand, Peter lemekgaaw Han et lidt mere end en jeevn dankt Godgejee, nane bang Landeje txt-ges i Betragtning. Han ejek 80 Amt settionee ellet 12,8W Ackeg Land, »k; dettes Beet-di soetteg til stinkt-« Aggekgoard ejet beenden ca. lWl Ost-eben hat inange Penne i Banten o. f. v. Men Godsejer Aggeezmard et al-. drig tleedt otdentlig paa. Naae hon sendet fine Vognlces Hpvedee til Chi eago, bestillek han undettiden et helt Tog og folget selv need - - men i tkhii cago lau hatt ille san Kelnece til at anvife ham et Vertelse i et ordentliqt Hotel —- spt dan drngek den unwide lig velpallede Tegnebog frem. Bed det Sinn glenimer de, at Monden er fedtet llædt. Han gjotde forleden en. Handel i Clpicago, hvor han stillde lebe Unghøvedee til sine Forme. Herein fortcellet ,,Sland.« fau, est da Aggetgnaed havde ggaet omlking paa Kvægtorvet og set sig om, sna hun tilsidlt en Flot, som var onlteent, hvud han vilde have. Han fandt den Mund sont havde dem til Salgsh og spurgte, hvad de tostede. Aggetgaard var ltle llcedt sont en rig Mand, og Strlgeten ttoede, at han tun spuegte for at tilfredsstille fin Nyögettighed, satte derfoe en Pris, fotn var adslillig under den alminde lige Maeledspris. Aggeegaatd soe stod, at lot den Priö var dek Penne at tjene paa handelen· Han spukgte derive-, hvoe mange Sclgeten lunde levete. «Aa, san mange De vil,« spa tede denne. Aggeegaaed bestilte da paa staande Fod 20 Jeeannevogne fulde, og Seel geeen maatte stae ved handelem nag tet han ved alle mulige Kneb legte at faa den til at gqa tilbage. . Bedeckt-rieth Pan den »in-alle Mike-" Ptcstesivle l Des Mel-Ies, Ja» stal dee i mindsi en Use fkq 21. Mai afholdei et Durstes for Pecstet og andre Medlenmee as leitet Seneka-its Optindellg bat-de del Ic tet tausen. at ten-Mel Milde viere Mspllltl »kl. KLEMM-»Um gen-e g an pe - rede felvfslgelts herkam-.
