Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 30, 1901)
»Danskeren«, it agentlig Nyhedss og Oplysningss blad for det danfke Folk i Amerika. qutvn sl f mimski Uns-. PUBL. Hojkskz Bunt, Reh-. »Dansseten« udtomnuk hvet Just-ag. Iris pr. Iatgang 1 de Zorns-ehe Seme: III-H til Udsaudet 82.(.-0. adet bevales i Faust-id- Vesiillnjq, Vefa » läng, Ivkeviefotandsmg og an ander unganenoe Madik ebnes-»O VAlekl LUTXL PIIUL HUL"le. Blatt Nebr Nekqnon Hacald Jenseit Unten-d tin »n- P--—O Oft-ice at Bis-k. N«-k»« II second cis-st- matten Ädveriieing Rates mittle- Lnown upnu Ipplicøt1--n. ,,D uniform-« dlåvet sen-! nl Zubssnbesster md « »Um-« teljg Lpsigelse modvaccs as Uhngeme og at Geld et detail. 1 Lockencnmsmehe med si Jokenede Sterns Vom-»O Naak Mr eme henvender st-; nl MU, der arektekektBlasct.e1-te11 iot at ksbc hos dem ellek for at faa Lplnssnmgkr km det arme tede, bedes be alnd onnale at be Iaa Avektissememet i dem Blut-. Tet til vme til gensivig Nym. Lutliets Stilling til de fokiale Spøkgsmaal As Cami. the-il lidv. Ge Smar. SJHett Der er endnu en Side, hvcrfra vi maa betkaate Luther-J Stillinn til de seciale Spørgsmaal; ved Eiden as hans Udtalelfer om Livet i de sinke Samfund maa vi stille lians Zdn paa Familielivet. Jngenlunde er det vor Hensigt at give en omfattende Frem stilling. der lunde udgore et Kapitel af Ethitens Historie; ogsaa flere andre Spørgsknaal forbiaaa vi, saaledes de Midler, hvormed han vil modarbejde Tiggeriet; ,,blandt de triftne ftal innen gaa om og tigge.« Baade dette da meget af, hvad han sigee om Familie livet, staat i ncert Forhold til de ime Opgaver, der fulgte med Coelibatetf og Klosterlivets Ophcevelfe, at dct ril have mindre Betydning for vor Tid sog dens fociale Brydninget. De fel gende Citater ville vel lære not til at vise, at den ydre Lialxed med Scciai lismen ilte finde-Z i Vurderingen as Hjemmets og Familielivets Brind ning, og til tlart at betegne Fotsiellen i hele Aandsretningen. Det er Lebta gelsen ognavnlig Opdragelsen i Gudsi frygt, hvorpaa alt tominee an. ,,.Hvor - Djeevelen stal lide en Stade, der rigtig kan bide, det maa sie ved den unge Slcegt, det votser op i Gudsertendelfe, udbreder Guds Ord og lcerer andre — Det var billigt, at hvor man givek en Gylden til Kampen mod anlerne, selv om de ligger lige ind paa Livet af os, at her bliver givet hundrede Gyl: den, om man den-ed kunde opdrage tun en Dreng til at blive et set Kri stenmennefte.« ,,Stal man igen hiel pe Kristenhedem faa maa man litter lig begynde med Bernene, som fordum stete.« ,,-Jeg mener, at blandt de ydre Synder er der ingen, der for Gud ligget saa tungt paa Verden og for tjener saa grundig Straf, fom netop den, vt gør mod Bøtnene, at vi itte opdrager dem." Dette gceldet natur ligvis Fotældrene. »Jngen siulde blive Fabel-, havde han ej leert saa han kan prcedite for sine Born Guds Bud og Evangelium og opdtage fromme leisine.« »Tænt du selv over, hvor vældig Stabe du gar, naak du er sor ,fsmmelig dermed og fta den Side la det det mangle paa Opdtagelse til Rytte og Salighed; thi alt eftee vor daatlige Opdtagelse have di ustitte ltge og ulydige Undersaattek.« »Det allerbedfte i det aegtestabelige Liv, for hvts Skyld man maatte lide og gsre alt, et, at Gud giver Fragt og befale at ppdtage dem til at tjene Gud. —« .Du see, hvoe tig Ægtestanden er paa gode Gerninget, tht disselig et Hader og Moder Apostel, Billet-, Ptæst for Bienene, tdet de tunne give dem Evangelium og tott og gvdt: der fade- ingen starre, adleee Mast paa Iskden end Zoreeldtenei over Dime Ob« Os her, t sieme has Waden sei- see-up »Man-se guck- triv tim- Wde sie i Its de- how-, ts- Most-e ca erdw- ssw »Den see-sit sae- Mdeu til lhstelige, fotagtede Peeninget med Aandens Oer og blivet dat, at de alle ete ptydede med Guds Velbehag fom med det losielige Guld og Ædelstene.« E,Attet og attet modet saadanne Udvih Ilinget af 1. Tim. 2, 15. J det offenk-! :lige Liv maa Kvindetne ille spille no lgen Rolle. Ogsaa ovetfot Ækttestabet og Bot-» neopdtagelsen hat Odrigheden Opaasi det; den flal »ta-nte paa, hvotledeg; man tunde bringe de unge Mennestet samtnen i Ægtestab.« Detved vildek Jden i væsentlig Grad indsttcenle den; »wegen Utugt. Mete end een Gangl Htaler han oin, »hvot uttifteligt det er; iat holde et offentlig Syndthg blandtz triftne, hvad tidliaete dar aunsle uhott« Liaeledes ftal Lvtiaheden taae sig af ,Opdtagelsen. hvor Fotældrene ete udueliae, hvad de desvcette fom ofteft etc, ,,de ved ilte, hvotledes man ftal opdtage og læte Born; thi de have intet lcett uden at for-ge for betet-s Bug.«« »Hu sømmet det sig for Ov-« tigheden at vise den alletltstfte Omhn og Flid ovetfot den opvolgende Slæats den stal jo ssae Bhens Ttivsel og For bcdting af al Evne. baade Dag og Nat; og det et en Bys bedste, allertigei ste Ttivfel, Held og Kraft, at den faat meget sinete, mete lætde, fotnuf-s tige, erbote, delopdtagne Botgete·« At Herrens Frygt et Visdotns Be gyndelfe, have vi set; ded Siden detaf» formanet Luthet Fotceldtene til selvl med ftote Ofte at lade detes Born faul gode Kundftabet, otn muliat studete,; naat Bøtnene have tfdnet dettil: lige-. saa formanes Øvtigdedenz det et et» Kunstgteb af chevelen at nedsasttej Lætdotntnenz detved stadet han new-« lig ogfaa Gudsftygten. Detfot nd-. villet Luther i en Setmon den aandeq lige og den timelige Nytte af Studiet-J ne, Teologi. Juta, Midicin, Sptoavi.ss denslab; om Teologien heddet det:s »Hast Teologetne svindet, det svinJ det Guds Ord, og der hlivet tun litt-I tet Hedninget, ja luttet chtvle.'«l Luther tendet ftætlete Kraftet end des otcnomiste Faktor-et og andet Arbejde end Haandens Atdejde. Undet Ve-» tragtningen af Herrens Otd til Adam siget han: »Saaledes atbejdet ogfaal en Ptcedilant i sit Ansiqts Sved, hvil-J ket sitlett et det støtste Arbejde at at-: beide med Hovedet, naat han studetet’ ttoligt, fot at han tan udfpte sit Em bede med Preedilen og Sattatnentfot «daltning. Paa samtne Maade en For- z ste, en Adelsmand, en Botgmeftet,’ .naat de flittia udfpte detes Cmbede Imed at tegete. laa heddet alt dette at led- sit kad i sit Auskgks Sm. Dei et nu det sprste Sttztte, at Monden stal atbejde flittig, fot at han lan etnæke Husttu vg Bstnz thi af Arbejde dpt iintet Mennesie, men ved Lediggang rni Istek Fon Hase-: og Liv; thi Mem Hlet et stabt til Atdejde sont Fuglen til lat flyve.« VI have set, at Luther ilte sagtet det uhetydeligtfte Atbejde tin Hdez men paa den anden Side frem "ftiller han itte det metantsie Athejde som det ene væfentlige. Og naat Luther talet om at atdejde i Sved, faa hat det en anden Klang end i vote »Dages Agitation. Gud Herren sag de til Kvindem »Med Smette stal du føde Both til dtn Mond stal din Atttaa verte, og han stal hetste ovet: idig;« og han sagde til Adam: ,,J dits :Ansigts Sved stal du cede dit Brod.«’ lLuthet hat itte glemt Ordene ,,tned IStnettK og «t dit Ansigts Sved;«« men Guds Befaling et ham en nga ve, hvis Opfhldelse bringet den ti geste Belsignelse; Monden hat sin og Kvinden sin. De foregaaende Sider have haft til Hensigt at give en fuldstændig eller alsidig Fremstilling as Lutherg Uns talelser, men at fremhceve det, der tunde have Bethdning for vor Tib At vi ikke nøjes med at referere, hat fm Grund i, at Tibeme ere saa for stellige, at Ordene vansielig tan umw velbart anvende5. Vi have i Jud ledningen fremhævet de Forstelle, der her ere af Betyvning. «»·· Vor Tid er Mastinernes Tib; Ka pitaxismen herster under en anden Form end paa Luthers Tib. Kun en yktelte have Kapital »ne! til at være Ejete af Produktionsmidletne, f. Ets. IMastinetnez disse enkelte bestemme da JArbejdslsnnen saa lavt fom muligt og Tage selv Iaa megen thtjeneste fom muligt, hvis itke m stot Del af den« gives til endnu sttrre Pengemændj Vor Tid er Attiefelstabemes Tit-. Kuu derved lau de stritt Pengesummet stasses til seje og pqusende Fote www Jens- «i mis. Resultat-i et, at der In W Kote Guts-mer« f——:l ved gkumme lidt Arbejde, og at der tagez gtnmme lidet Henttm List-New tteng Rod. Er der Tvivl om, at Luther vilde sttive en Sermon over Jan-· ,1-,43 vis paa itte at handle mod Keisti Ord: hvo hat sat mig til Dom-net? Kapitnlen hat efter Luther sIet itte Luv til cn tjene. Te videre Epørgsmaal vide han nu sotn den Gang lade Juristetne Vin. Onsan til en nnden Side hat Stor-. industriens Udvilling fornndret Sam fundgfoeholdenr. Mastinerne ude re nu det Arbejde, fern Kvinderne tits «inere udsørtet derved n;ik.-s«ez Hien mene, Opdr«1,xelseci heischt-es; i Ine: ste Slcexxtled er faa ogscn Fssreeldtcne usiittede til felv at opdrnne. Luther, foin Vidfte. at ,,ft.il man igen hjeklne tttiftenhedem san man nun degynde Zernene«, vilde sittert sine Im Opdtix Felsen med end ineke thct end den xsjanns »Da vi nu ifol ne V r Embedeg Pligt som Zieleførgee stnl wage imod sandnnne osg andre onde Llnslng san knaa vi sandelig itte feine her.« th Familielivet i den socintiitiste Teeri spillet faa liden en Rolle, et en fun Del Folge og enentlig itte san unatnp !igt; det er imod Hieninketz fattifte Opløgning, at Polemiten ital vende RA De fotandrede Tidgforheld have tun bedrnqet til at stærde Jndholdet If Luthetg Anklage Endvidere gjorde vi espmæktfmn Paa, nt Nationalstonoinien hnr deldig qivet osI andre Forndiætningek end Luther· For hnm fknldtess Prisftigi ninger altid Kobnickndeness Gristhedx Handel med lldlandet tin-see heim tnn betragte som et Tab scsr Nationen; on det syntes, at hnns Lllteninger om Nentesdørgsinnalet heller itte tilstmst: telig tngek Henfnn til Zamiundslivetg Lode. Men vi sinke itte indlqde o-; paa Fusteri i Nationnletonomi; deti ansprte et not til at viie. at Grcenfeni itle er saa let at irætte for, hvad deri here-r til ,,7««okinheden5 VetdsligH Handler og Lode« J det hele et deti bleven tlatt for vor Tid, hdor niegeti den entetteszi Handleinaade er detingets af Samfundgforholdenex deite har(l Stristendomnien innen Grund til ot! nckqie; der er Love. tnen der er vganl en menneftelig Frihed on en gut-dom melig Kraft. Kun Zocialisrnen for« hvem Menneitet tun er et Zainfundes produkt, got iig ityldiq i en wenn Elende Naivitet, naae den dog an længer en morxilsi Lijtnnleitot Af den nne Sisnginande folget Inn-: sie Dist, at man itte vor rette Abtei-J delsen for Uretfcetdinheden i del-) sin? Fnlde inod de entette: nien dette sp-( vejeg ved en anden væfentlig Feststel mellem Tidetnr. Det 19de Ankona drede hat nemlig itte blot paavist den! enteltes Afhængighed af Samfundesj foeholdene; men ogsna givet harn Mit-; iighed for ad Lodgirningeng Vej at. arbejde for en Forandring as disse; l dette vilde sittert for Luther der joi geniagne Gange paataldet Lvrighe deng Hin-In hnve voetet en tce ton ineni Ret og en hellig Wind selv oin hani fuldt vel ved, at »Du-delikt Ritze ittel tan bestan, hvoe der itte ex Uzighed mellekn Personerne,« og selv om han forstod, at man itte gøre Menneslerf gode ved Lode, men »in-or verdsligt Regiment eller Lov alene regem, dte maa viere date Hytleri.« Thi det stol; itte ncegte5: der et endnu en Forstel’ mellem Tidetne: at vor Tid et irren-. ligiss; og der et en umaadelig Af stand mellem Luther og Soeialigmen, selv om der er ydte Ovetensstemmel set. Luthees starpe Ord hnr itte neigen agitatotist Brand; de eee ikte rettede til Arbejderne. Dei et mutigt. at disse itte vilde have opnaaet noget, hvis de itte selv havde stuttet sig sam tnen, og at Feterne have Ret, naar de tale om de tiges Egoisme, stsnt dette strider mod Partiets Optismn men i al Fald talet Luther om Ret til BIndekne sanledes: «Lide, lide, Koti, Kors, det et den Ret, de kristne have, o’·g ingen senden-" «At jeg tunde for mig selv og Ein Sag beuge Svmd i den Mem-seh at jeg detmed itte fsger mit eget, men at det onde blivee straf fet, —- saadant Under et itte unm ttgt, meu laute fjcldent og fertigt; — thi uden Rande et det ille muttgt.« M diese Ord site ecnmne det lot-mas stge Arbejde m at bringe Reis-t dighedm til Meteliggjtelh et lige saa they sont at de subjektive-als Wiss-Mist oq hab i dette Arbejdh Luther- IIed sskde de Diese steig Aktij Isid- Dtd est-fee den deeei .--« Fai- es sät- Myldt sitt Wtix It Wie- Iss ded, ct Mennesiet hat en Samvittighed, det Inn tammes af Ordet om Guds hells ge Belie, og han ved, at Guds Kret lighed tan udgydes i vore Hiertet ved hans Aand. Detfot et der inge Hul hed hos darn, naat hatt talet med Mnndighcd, »fo: at man sial fe, hvot redelig vi hat fottjent det, naat nu Gud tommet med Svsben;« der et god Mening i, at han harmes, dadlet og sfotmanen han tendet Mennesiet i dets Synd, og han kendet en Kraft, der lan genfsdr. Gansse vist er Gransen melletn Principerne og det tetniste itte stakp bog Luther; men hvis den itte et det« san er det dog nærmeft en Fordel ved Theorien, at den ikte hat faadan siakp Gkænse, der kunde fritage for Saknvittiqhedens Uto og Bevægelig: bed. Les-sinqu Tanke om den fort: satte Stræben sotudsckttet Kristen-; dommen, der itte er tilfreds med noJ get jordist opnaact Resultat, men et Liv og Virtsombed. Og det vil sittert vcrte Luthers spe fte og sidste Otd one-for vor Tit-, ag sna ovetfor dens sociale Spørgsmaal: de mangler Guds Kraft. At en Paa ftand sont den, at Kristendonnnen ikte hat Betndning, hat tnnnet fee-used tes, bidtager tun til at vætte Tvivl om »Oplysningens« Ægtehed. Det et sandt not, at Kristendommen lee rer Foltene Lydighed og Arbejdsomi hed; og den behsvet itte at stumme ssg derved omkfor Agitatorer, der bru ger det til Anateb, idet de tcele for Mennesienatutens onde Sind. Den Eide forstod Luther godt not; men han saa ogsaa, at Kristendommen overfot de sociale Spørgsntaal havde en langt starke Opgave, at indgyde Mennestene Guds Kæklighed· Ydee Love maa der til; Theorie-: tnaa bngi ges-: men det er itte Riesens Opgave at fortabe stg herix daatlig vil det gan, hvig tun det ydre og mangfol dige got-eg; det er itte heller Primi per, der trwngeg til; det er levende gstende Amster. J Døgnets Tum mel made-S der hsjt, og Latinen for taber sig. Jtte ved Svcetd og itte ved Mant, nsen ded min stand, siger Hætftatetneg Heere (Zach· 4. 6). ——..-...— Llivct Twist. tklf Veto-. Uden Tvivl er det tcenae siden, at »Tft.« tm braat en saa interessant ca fpæntettde Fortceltina, Uae efter Une, sont den« hvig Navn staat Wen for. Denn-.- Foktcellings Fcrfatter er not onsaa otntrent enefte i sit Flagg, haad rsel for-neigt alte virteliae For fattcre maa viere. Chakletz Dicken var en dnbfmdig Zenker-, der med knestertia Pen ennede at stildre en Situation; og til at gennemreflet tere en Personliahedg Istuliahebet, findet man itte hvet Dag hang Lige. Tet hat for mia faa stor Brind ning at have bang Billebe staaende foran mig, naat jea lceser han« et Btit paa digse sjcetfulde Øjne for oigser mia out, at han er med, og at jea bar forstaaet ha:n. - Hatt tunde fide mev Den libende. Han var Fut tiamands Ven. Det fntertede hang ideate Aanv at se et Medmennefte lide ondt. Dei bar for mia wart røcende i hans »An1erican Rates-« at lasse om hans Bei-g i Fettgsler, Faktighush Afyler. Fra Philadelphia Tugthus medtog han mange otiginale Ind ttnt, tom siden fsetes i Pennen Hang Tantet ont Fangernes Speis tilftande et absolut ejendommetige, dog afgjoet fande. Victoe Etemita Tiger-, at den me lantolste hat mest tomist Sang; den udsveevende ofte mest moralstz den tvivtende ofte mest keligisg. Dette et, under Reftkittionen »Me«, utvivlfomt sandt. Dickens havde jubetinget tomist Talent. Dog tan man Hos ham finde Tilvæeelsenö dy beste alvotligste Strenge esrtr. Thi han var itke Dsgn-Komitet. han that-de noget af Luthets vcegttunge html-h der tan indigneee paa sam lmesTid, det fornsjer. ; Lad nsig Uge anmfsre et andet Ekiempeb Det er mtg fortalt, at ’gamle Grunvtvig steee Gasse var sindöfotvireet. Under et« faadant Ttlfclde opholvt hansts hoi en Im i landtige, idyllisie Mwesset. De sad en Das samtnen i Lysthuiet Da Istste Et- sta sg Myst- Meu- vm han hat-de slyant pg Papst hol sta Js,det habt-e has-. »Ist De iaa ille nedsttive, hvad jeg nu siget frem?« Og da dillerede han den yndige, batnlige, gribende Sang: »Sov ssdt« Batnnue!« Forunderligtl Bilde man ellers ille, eftek at have last denne Sana, mene, at saadan hat Digteren selv foll; del var Udlryllet for hans Sindsslemnitth Og dog var det netop ille Alle-l del. Thi denne barnlige Tillidsfuld bed, delle Hvilepunlt vor del jo net op, hons utolige Aand begcktede, at traaede. men savnede. Blandt »Danfleten«s Lælete er der vel dem, der synes, at Dielens Sptog er lemmelig gkovt. Ved Sam menligning med Qriginalen maa del Wes-, at Oversasttelsen er el Messer oærl. Og den er slaanfom, d. e.: den staaner Lasseren for en Del af de stasrlesle lldlml. Dei var sillett ille af Lust Diclens brugle dette Shtog. Bilde han vcete sin Opgave tro, var han lonngen til det. Han vællek ille direlle ltisteligl. Men han got det sandelig indirekte. Ved at gøre sin Læsers Sind og Tanle saa uendelig optaget of Hel tens Slæbne, saa opbragl over de høje Her-ers Hann, faa hentyll ved Opsindelsens Sindtighed, fotstaar han stadig at dkive Sagens Jde til» en moralsl Afgøkelse i Laserensz Jndte. « I Meir Goldschmidl fottæller, al da» han bespgte Valpladsen ved Weiter-l loo, saa han i Tausen, hvokledes det! lom lil et ltilist Øjedlil i Slagelsj Gang, men hvotledes der saa lomj Undscelnina of frifle Treppen »Og«, føjer han til, »i Fantosien spgle jegl at holde Blüchek borle«' s— —- og da! var Udfoldel nol blevet et andet end Napoleons sprgelige, foroirtedc Flugl, folgt as de mange btudte Villier. Hvad denne Fotfattet her udlalet, hat jeg oer selv under forsiellige Forhold oplevet. Og ofle lurde jg ille vove at tilstaa for mig selv, at faadan var det. Dei hændles mig ogscm hyppigl, naar jeg lcrste Diel ens. J min Fantasi spgle jeg lige som at holde igen for at for-hindre noget, som jeg anede vilde sie —- var jeg sauledes med, at jeg ganfle var vaa de lidendes, de ulylleliges. de fotutettedes Side, endog i den Grad, at om et laadant Afstum, saadan en Futter som Bumble pludselig havde ftaoet for mig: jeg hovde sloaet ham ned. Dei gar mig verfot ogsaa san änderlig godt, at han bleo gifl med Mrs. Corney. Noget af det, i sit Slags, mest op hsjede -—— sorgelige — man lan lase, er Nanctst Mord og Iagins sidsle Ihnen Dog, jeg burde vel ille fo regribe Fortcellingens Gang, saa me get mindre, sotn jeg timeligvis, naat Historien et ude, hat nogel mere at sige. Men jeg stulde megel anste, at Dissens betydeligfte Roman «David Copsksiw kunde sfstge Oiivck Twist i »Dans«. Pmstrmodct i Rakinh Wis. Den midtkrfte oq den snbline Wie confm älter-H samt Illinois Firedsen holdt bete-J falle-H Præsienwde i Ra cine i Dogene fka 22.——24· Januar. For et Aar siden holdies i Oshkostr Wis» dei satsie Mode af denne Akt i denne Del af den fotenede Ritte, oq Delingerne var saa oplivede og glnde ved Moden at de enstemmig bestuts iede oi forilasiie med ei faadani MS ! de aarligt. Nærvækende Møde aH holdtes efter anbydeise as »Vor! Flieisers« Menighed i dens gastfrii Midte. Der var fremmsdt 15 Praesj ster fta de to Wistonsmssiredse ogi 4 fra Illinois Krebsen. De hjeinmei! blevne Priester sendte alle heilige; Hilsenek til Modet og BeilagelseI over, at alvorlige hindringet afholdt dem fka at komme. Mtdet valgte Pasiot Msller fkax Wisconsin til Ordstyter. EmnerneJ »Wir-selig Pratsis i Menighedöarbej-. det« og ,,Ptæstens Stilling iil Sinn-H fundei« opivge to og en halb Dagsj Samtair. Vi mætkede herrensT Nærvætelse blandt os. han, stænJ tedeos tige Velsignelsenö Timer til-! samtnen. J, Brodertcrlighed og Samwegtighof omvejede vi med hvetandte, hvotledes vi bebst tunde leve og vikte i vor Gekning, saa Gudö Rige lunde fremmej og betten creö. Den fidste Estermiddag talte vi sm lig am hsjsiolefagen i Norme, og hvcd der Lande sites for at fee-inne — »den. Højstolen er jo nemlig tlle lalene en Sag af Interesse for Na Fcinh men tillige as meget stok Brind njng for alle tre Krebse, der vare te prcesentetede ved Msdet. Eitekmidbagen sluttcdes med feel ;les Altetgang for Modets Deltagere lag Menigheden. Den føtste Aften under Modet Hamledes de tilrejsende Prasstek tned Meniaheven i dens ptasatiae Kirle paa·Racine Str. til Gudstjenestr. To af Bkødtene pkcedilede og til Flut »nina lsød Meniahedens Priest, Pa Hstor Bing, de ftemmede vellonnnen som Meniabedens Gassen lworfor Paftor Miller tattede paa Priester nes Veanr. De nvriae Aftener nn der Modet var der Gudstjeneste bea de i Vor Frelsets, Emaus on Em manneliJ Ritter-, hvoe Ordet taltes as de tilrejsende Brpdrr. J Følelsen af, hvor berigende san danne Moder eke, oa hvor inderlig Broderbaandet lnyttes melletn Bro drene, naat man faar saadanne Lei ligheder til at ndville Tanter og lare hinanden at tende og opsiatnme htm andtes Naadegavet, bestuttedes det, at samles igen ad Aake i Chicago til et lignende Mode. Under Foehandlingen om Hofsta lesagen nedsatte Præstemsdet en Ko mite, beftaaende af den forenede Kir les Ptcestet i Racine oa de tee Krebs formtend i de tre Krebse, sont holdt Mode, til at arbejde videte for den Sags Fremtnr. Nasvnte stotnite boldt Mode has , Paltor C. H. Jensen, Nachde, Fredag Form. og fattede folgende Beflutning anaaaende en Højslole i Racine: Da en danfl leistelig Højstole i Nacine vil faa tneaet ftor Betndnina for vott Fall oa dets leistelige Liv; da dee allerede er ajort et aodt soeberedende Arbejde for samme; da Højslolefagens Betybning maa atbejdes ind baade i Satnfundet og mellem Racines Boegere; og da denne Komtte et nedsat af Prcestemødet for at vcetle Interesse for ncevnte Højftole, san vedtages: l) at tilstynde Pastot C. H. Jensen, Racine, til gennetn Pressen at viele i Samfundet og Racine for Stolesagen; 2) at alle den forenede dansie Flieles Prasster i Racine arbeide for at Hsjslolefagens Betyb ning bliver betendt og anetlendt t alle danfte Menigheder i Racine; Il) at det henftilles til Landlompaas niet, at bet fort-get at faa Stotte for Sagen fra Racine Bytaad vg« Botgere; 4) at Sagen fremlcegges for den for enede danste Kirles Kitteraad med Begæting om, at det lægger Stolefagen i Racine feem paa kommende Aarsmsde for at Ar bejdet tan faa Aarsmpdets Sant tion; 5) at alle gode og forsvarlige Mid lek benyttes for at en dansl Haj slole snart lan blive opføtt i Ra kine; og at disse Besteknmelfer offenliggs tes i Samfundets og i Byens Blade. —- .—-... Lasterlotk Aargmødet fattede Beslutnina otn at fotetaqe en dobbelt Jndsamling i Vlart en elgtm Jndsamling til GEI deng Afdetaling og een til Irrt-sam ling af Last-erinn- Af ltikleraadet er Vi satte til at besorge den sidste Jud samling. Vi hat Lætete ved vor Stole i Blatt, og de llttlle have de reg Lon. De omsendte Liltek udvis sek, hvad man heb-ver til Leterlon fra de fotslelliae Meniqheder. Det som den Menigheden paalignende Zum til Lærerløn ilte allerede er indsamlet tilligemed Geldgindsams linqem vcet da saa venlig at faa den indsamlet ftcarest og indsendt til Iamsundetg Lasset-en Mr. Watcus Beck, Blair, Nebe. A. L. J. Søholm, N. S. Nielfen, Jndfamlingstomite. T kanbetg Mast-. ausartet Komiteen for Rejsning as et in desmaette for afdsde Pastok . C. Trandbekg agtet at afslutte den Sag i en nær Fremttd; detfor bedes alle, lom have substtibeket noget til den Sag, at indsende samme til Komi teens Zornwut-, Me. S. P. Stund len,»123 Adams Ave» Albett Lea, «Mtnn., tnden den I. Makts 1901. Ligeledes anmodes alle Komtteeus Medlemmer. og alle Jndlamlere om at indtende, hvad de have paa haans den ellet tunne indsamle tndm den faltsatte Tth I Albett Lea, Minn» Jan. 23. 1901. Ætbsdt ft, J. . Klldltg, Komtteeni Fort-taub st·