»Danskeren«,
it agentlig Nyhedss og Oplysningss
blad for det danfke Folk
i Amerika.
qutvn sl f
mimski Uns-. PUBL. Hojkskz
Bunt, Reh-.
»Dansseten« udtomnuk hvet Just-ag.
Iris pr. Iatgang 1 de Zorns-ehe Seme: III-H
til Udsaudet 82.(.-0.
adet bevales i Faust-id- Vesiillnjq, Vefa
» läng, Ivkeviefotandsmg og an ander
unganenoe Madik ebnes-»O
VAlekl LUTXL PIIUL HUL"le.
Blatt Nebr
Nekqnon Hacald Jenseit
Unten-d tin »n- P--—O Oft-ice at Bis-k. N«-k»«
II second cis-st- matten
Ädveriieing Rates mittle- Lnown upnu
Ipplicøt1--n.
,,D uniform-«
dlåvet sen-! nl Zubssnbesster md « »Um-«
teljg Lpsigelse modvaccs as Uhngeme og at
Geld et detail. 1 Lockencnmsmehe med si
Jokenede Sterns Vom-»O
Naak Mr eme henvender st-; nl MU, der
arektekektBlasct.e1-te11 iot at ksbc hos dem
ellek for at faa Lplnssnmgkr km det arme
tede, bedes be alnd onnale at be Iaa
Avektissememet i dem Blut-. Tet til vme
til gensivig Nym.
Lutliets Stilling til de
fokiale Spøkgsmaal
As Cami. the-il lidv. Ge Smar.
SJHett
Der er endnu en Side, hvcrfra vi
maa betkaate Luther-J Stillinn til de
seciale Spørgsmaal; ved Eiden as
hans Udtalelfer om Livet i de sinke
Samfund maa vi stille lians Zdn paa
Familielivet. Jngenlunde er det vor
Hensigt at give en omfattende Frem
stilling. der lunde udgore et Kapitel
af Ethitens Historie; ogsaa flere andre
Spørgsknaal forbiaaa vi, saaledes de
Midler, hvormed han vil modarbejde
Tiggeriet; ,,blandt de triftne ftal innen
gaa om og tigge.« Baade dette da
meget af, hvad han sigee om Familie
livet, staat i ncert Forhold til de ime
Opgaver, der fulgte med Coelibatetf
og Klosterlivets Ophcevelfe, at dct ril
have mindre Betydning for vor Tid
sog dens fociale Brydninget. De fel
gende Citater ville vel lære not til at
vise, at den ydre Lialxed med Scciai
lismen ilte finde-Z i Vurderingen as
Hjemmets og Familielivets Brind
ning, og til tlart at betegne Fotsiellen
i hele Aandsretningen. Det er Lebta
gelsen ognavnlig Opdragelsen i Gudsi
frygt, hvorpaa alt tominee an. ,,.Hvor
- Djeevelen stal lide en Stade, der rigtig
kan bide, det maa sie ved den unge
Slcegt, det votser op i Gudsertendelfe,
udbreder Guds Ord og lcerer andre
— Det var billigt, at hvor man givek
en Gylden til Kampen mod anlerne,
selv om de ligger lige ind paa Livet af
os, at her bliver givet hundrede Gyl:
den, om man den-ed kunde opdrage
tun en Dreng til at blive et set Kri
stenmennefte.« ,,Stal man igen hiel
pe Kristenhedem faa maa man litter
lig begynde med Bernene, som fordum
stete.« ,,-Jeg mener, at blandt de ydre
Synder er der ingen, der for Gud
ligget saa tungt paa Verden og for
tjener saa grundig Straf, fom netop
den, vt gør mod Bøtnene, at vi itte
opdrager dem." Dette gceldet natur
ligvis Fotældrene. »Jngen siulde
blive Fabel-, havde han ej leert saa han
kan prcedite for sine Born Guds Bud
og Evangelium og opdtage fromme
leisine.« »Tænt du selv over, hvor
vældig Stabe du gar, naak du er sor
,fsmmelig dermed og fta den Side la
det det mangle paa Opdtagelse til
Rytte og Salighed; thi alt eftee vor
daatlige Opdtagelse have di ustitte
ltge og ulydige Undersaattek.« »Det
allerbedfte i det aegtestabelige Liv, for
hvts Skyld man maatte lide og gsre
alt, et, at Gud giver Fragt og befale
at ppdtage dem til at tjene Gud. —«
.Du see, hvoe tig Ægtestanden er
paa gode Gerninget, tht disselig et
Hader og Moder Apostel, Billet-, Ptæst
for Bienene, tdet de tunne give dem
Evangelium og tott og gvdt: der
fade- ingen starre, adleee Mast paa
Iskden end Zoreeldtenei over Dime
Ob« Os her, t sieme has Waden
sei- see-up »Man-se guck- triv
tim- Wde sie i Its de- how-,
ts- Most-e ca erdw- ssw »Den
see-sit sae- Mdeu til
lhstelige, fotagtede Peeninget med
Aandens Oer og blivet dat, at de alle
ete ptydede med Guds Velbehag fom
med det losielige Guld og Ædelstene.«
E,Attet og attet modet saadanne Udvih
Ilinget af 1. Tim. 2, 15. J det offenk-!
:lige Liv maa Kvindetne ille spille no
lgen Rolle.
Ogsaa ovetfot Ækttestabet og Bot-»
neopdtagelsen hat Odrigheden Opaasi
det; den flal »ta-nte paa, hvotledeg;
man tunde bringe de unge Mennestet
samtnen i Ægtestab.« Detved vildek
Jden i væsentlig Grad indsttcenle den;
»wegen Utugt. Mete end een Gangl
Htaler han oin, »hvot uttifteligt det er;
iat holde et offentlig Syndthg blandtz
triftne, hvad tidliaete dar aunsle uhott«
Liaeledes ftal Lvtiaheden taae sig af
,Opdtagelsen. hvor Fotældrene ete
udueliae, hvad de desvcette fom ofteft
etc, ,,de ved ilte, hvotledes man ftal
opdtage og læte Born; thi de have
intet lcett uden at for-ge for betet-s
Bug.«« »Hu sømmet det sig for Ov-«
tigheden at vise den alletltstfte Omhn
og Flid ovetfot den opvolgende Slæats
den stal jo ssae Bhens Ttivsel og For
bcdting af al Evne. baade Dag og
Nat; og det et en Bys bedste, allertigei
ste Ttivfel, Held og Kraft, at den
faat meget sinete, mete lætde, fotnuf-s
tige, erbote, delopdtagne Botgete·«
At Herrens Frygt et Visdotns Be
gyndelfe, have vi set; ded Siden detaf»
formanet Luthet Fotceldtene til selvl
med ftote Ofte at lade detes Born faul
gode Kundftabet, otn muliat studete,;
naat Bøtnene have tfdnet dettil: lige-.
saa formanes Øvtigdedenz det et et»
Kunstgteb af chevelen at nedsasttej
Lætdotntnenz detved stadet han new-«
lig ogfaa Gudsftygten. Detfot nd-.
villet Luther i en Setmon den aandeq
lige og den timelige Nytte af Studiet-J
ne, Teologi. Juta, Midicin, Sptoavi.ss
denslab; om Teologien heddet det:s
»Hast Teologetne svindet, det svinJ
det Guds Ord, og der hlivet tun litt-I
tet Hedninget, ja luttet chtvle.'«l
Luther tendet ftætlete Kraftet end des
otcnomiste Faktor-et og andet Arbejde
end Haandens Atdejde. Undet Ve-»
tragtningen af Herrens Otd til Adam
siget han: »Saaledes atbejdet ogfaal
en Ptcedilant i sit Ansiqts Sved, hvil-J
ket sitlett et det støtste Arbejde at at-:
beide med Hovedet, naat han studetet’
ttoligt, fot at han tan udfpte sit Em
bede med Preedilen og Sattatnentfot
«daltning. Paa samtne Maade en For- z
ste, en Adelsmand, en Botgmeftet,’
.naat de flittia udfpte detes Cmbede
Imed at tegete. laa heddet alt dette at
led- sit kad i sit Auskgks Sm. Dei
et nu det sprste Sttztte, at Monden stal
atbejde flittig, fot at han lan etnæke
Husttu vg Bstnz thi af Arbejde dpt
iintet Mennesie, men ved Lediggang rni
Istek Fon Hase-: og Liv; thi Mem
Hlet et stabt til Atdejde sont Fuglen til
lat flyve.« VI have set, at Luther ilte
sagtet det uhetydeligtfte Atbejde tin
Hdez men paa den anden Side frem
"ftiller han itte det metantsie Athejde
som det ene væfentlige. Og naat
Luther talet om at atdejde i Sved,
faa hat det en anden Klang end i vote
»Dages Agitation. Gud Herren sag
de til Kvindem »Med Smette stal du
føde Both til dtn Mond stal din
Atttaa verte, og han stal hetste ovet:
idig;« og han sagde til Adam: ,,J dits
:Ansigts Sved stal du cede dit Brod.«’
lLuthet hat itte glemt Ordene ,,tned
IStnettK og «t dit Ansigts Sved;««
men Guds Befaling et ham en nga
ve, hvis Opfhldelse bringet den ti
geste Belsignelse; Monden hat sin og
Kvinden sin.
De foregaaende Sider have haft til
Hensigt at give en fuldstændig eller
alsidig Fremstilling as Lutherg Uns
talelser, men at fremhceve det, der
tunde have Bethdning for vor Tib
At vi ikke nøjes med at referere, hat
fm Grund i, at Tibeme ere saa for
stellige, at Ordene vansielig tan umw
velbart anvende5. Vi have i Jud
ledningen fremhævet de Forstelle, der
her ere af Betyvning. «»··
Vor Tid er Mastinernes Tib; Ka
pitaxismen herster under en anden
Form end paa Luthers Tib. Kun en
yktelte have Kapital »ne! til at være
Ejete af Produktionsmidletne, f. Ets.
IMastinetnez disse enkelte bestemme da
JArbejdslsnnen saa lavt fom muligt og
Tage selv Iaa megen thtjeneste fom
muligt, hvis itke m stot Del af den«
gives til endnu sttrre Pengemændj
Vor Tid er Attiefelstabemes Tit-.
Kuu derved lau de stritt Pengesummet
stasses til seje og pqusende Fote
www Jens- «i mis. Resultat-i
et, at der In W Kote Guts-mer«
f——:l
ved gkumme lidt Arbejde, og at der
tagez gtnmme lidet Henttm List-New
tteng Rod. Er der Tvivl om, at
Luther vilde sttive en Sermon over
Jan-· ,1-,43 vis paa itte at handle
mod Keisti Ord: hvo hat sat mig til
Dom-net? Kapitnlen hat efter Luther
sIet itte Luv til cn tjene. Te videre
Epørgsmaal vide han nu sotn den
Gang lade Juristetne Vin.
Onsan til en nnden Side hat Stor-.
industriens Udvilling fornndret Sam
fundgfoeholdenr. Mastinerne ude
re nu det Arbejde, fern Kvinderne tits
«inere udsørtet derved n;ik.-s«ez Hien
mene, Opdr«1,xelseci heischt-es; i Ine:
ste Slcexxtled er faa ogscn Fssreeldtcne
usiittede til felv at opdrnne. Luther,
foin Vidfte. at ,,ft.il man igen hjeklne
tttiftenhedem san man nun degynde
Zernene«, vilde sittert sine Im Opdtix
Felsen med end ineke thct end den
xsjanns »Da vi nu ifol ne V r Embedeg
Pligt som Zieleførgee stnl wage imod
sandnnne osg andre onde Llnslng san
knaa vi sandelig itte feine her.« th
Familielivet i den socintiitiste Teeri
spillet faa liden en Rolle, et en fun
Del Folge og enentlig itte san unatnp
!igt; det er imod Hieninketz fattifte
Opløgning, at Polemiten ital vende
RA
De fotandrede Tidgforheld have
tun bedrnqet til at stærde Jndholdet
If Luthetg Anklage
Endvidere gjorde vi espmæktfmn
Paa, nt Nationalstonoinien hnr deldig
qivet osI andre Forndiætningek end
Luther· For hnm fknldtess Prisftigi
ninger altid Kobnickndeness Gristhedx
Handel med lldlandet tin-see heim tnn
betragte som et Tab scsr Nationen;
on det syntes, at hnns Lllteninger om
Nentesdørgsinnalet heller itte tilstmst:
telig tngek Henfnn til Zamiundslivetg
Lode. Men vi sinke itte indlqde o-;
paa Fusteri i Nationnletonomi; deti
ansprte et not til at viie. at Grcenfeni
itle er saa let at irætte for, hvad deri
here-r til ,,7««okinheden5 VetdsligH
Handler og Lode« J det hele et deti
bleven tlatt for vor Tid, hdor niegeti
den entetteszi Handleinaade er detingets
af Samfundgforholdenex deite har(l
Stristendomnien innen Grund til ot!
nckqie; der er Love. tnen der er vganl
en menneftelig Frihed on en gut-dom
melig Kraft. Kun Zocialisrnen for«
hvem Menneitet tun er et Zainfundes
produkt, got iig ityldiq i en wenn
Elende Naivitet, naae den dog an
længer en morxilsi Lijtnnleitot
Af den nne Sisnginande folget Inn-:
sie Dist, at man itte vor rette Abtei-J
delsen for Uretfcetdinheden i del-) sin?
Fnlde inod de entette: nien dette sp-(
vejeg ved en anden væfentlig Feststel
mellem Tidetnr. Det 19de Ankona
drede hat nemlig itte blot paavist den!
enteltes Afhængighed af Samfundesj
foeholdene; men ogsna givet harn Mit-;
iighed for ad Lodgirningeng Vej at.
arbejde for en Forandring as disse; l
dette vilde sittert for Luther der joi
geniagne Gange paataldet Lvrighe
deng Hin-In hnve voetet en tce ton ineni
Ret og en hellig Wind selv oin hani
fuldt vel ved, at »Du-delikt Ritze ittel
tan bestan, hvoe der itte ex Uzighed
mellekn Personerne,« og selv om han
forstod, at man itte gøre Menneslerf
gode ved Lode, men »in-or verdsligt
Regiment eller Lov alene regem, dte
maa viere date Hytleri.« Thi det stol;
itte ncegte5: der et endnu en Forstel’
mellem Tidetne: at vor Tid et irren-.
ligiss; og der et en umaadelig Af
stand mellem Luther og Soeialigmen,
selv om der er ydte Ovetensstemmel
set.
Luthees starpe Ord hnr itte neigen
agitatotist Brand; de eee ikte rettede
til Arbejderne. Dei et mutigt. at
disse itte vilde have opnaaet noget,
hvis de itte selv havde stuttet sig sam
tnen, og at Feterne have Ret, naar de
tale om de tiges Egoisme, stsnt dette
strider mod Partiets Optismn men
i al Fald talet Luther om Ret til
BIndekne sanledes: «Lide, lide, Koti,
Kors, det et den Ret, de kristne have,
o’·g ingen senden-" «At jeg tunde for
mig selv og Ein Sag beuge Svmd i
den Mem-seh at jeg detmed itte fsger
mit eget, men at det onde blivee straf
fet, —- saadant Under et itte unm
ttgt, meu laute fjcldent og fertigt; —
thi uden Rande et det ille muttgt.«
M diese Ord site ecnmne det lot-mas
stge Arbejde m at bringe Reis-t
dighedm til Meteliggjtelh et lige
saa they sont at de subjektive-als
Wiss-Mist oq hab i dette Arbejdh
Luther- IIed sskde de Diese steig
Aktij Isid- Dtd est-fee den deeei
.--« Fai- es sät- Myldt sitt
Wtix It Wie- Iss ded, ct
Mennesiet hat en Samvittighed, det
Inn tammes af Ordet om Guds hells
ge Belie, og han ved, at Guds Kret
lighed tan udgydes i vore Hiertet ved
hans Aand. Detfot et der inge Hul
hed hos darn, naat hatt talet med
Mnndighcd, »fo: at man sial fe, hvot
redelig vi hat fottjent det, naat nu
Gud tommet med Svsben;« der et god
Mening i, at han harmes, dadlet og
sfotmanen han tendet Mennesiet i dets
Synd, og han kendet en Kraft, der
lan genfsdr.
Gansse vist er Gransen melletn
Principerne og det tetniste itte stakp
bog Luther; men hvis den itte et det«
san er det dog nærmeft en Fordel ved
Theorien, at den ikte hat faadan
siakp Gkænse, der kunde fritage for
Saknvittiqhedens Uto og Bevægelig:
bed. Les-sinqu Tanke om den fort:
satte Stræben sotudsckttet Kristen-;
dommen, der itte er tilfreds med noJ
get jordist opnaact Resultat, men et
Liv og Virtsombed.
Og det vil sittert vcrte Luthers spe
fte og sidste Otd one-for vor Tit-, ag
sna ovetfor dens sociale Spørgsmaal:
de mangler Guds Kraft. At en Paa
ftand sont den, at Kristendonnnen ikte
hat Betndning, hat tnnnet fee-used
tes, bidtager tun til at vætte Tvivl
om »Oplysningens« Ægtehed. Det
et sandt not, at Kristendommen lee
rer Foltene Lydighed og Arbejdsomi
hed; og den behsvet itte at stumme
ssg derved omkfor Agitatorer, der bru
ger det til Anateb, idet de tcele for
Mennesienatutens onde Sind. Den
Eide forstod Luther godt not; men
han saa ogsaa, at Kristendommen
overfot de sociale Spørgsntaal havde
en langt starke Opgave, at indgyde
Mennestene Guds Kæklighed· Ydee
Love maa der til; Theorie-: tnaa bngi
ges-: men det er itte Riesens Opgave
at fortabe stg herix daatlig vil det
gan, hvig tun det ydre og mangfol
dige got-eg; det er itte heller Primi
per, der trwngeg til; det er levende
gstende Amster. J Døgnets Tum
mel made-S der hsjt, og Latinen for
taber sig. Jtte ved Svcetd og itte
ved Mant, nsen ded min stand, siger
Hætftatetneg Heere (Zach· 4. 6).
——..-...—
Llivct Twist.
tklf Veto-.
Uden Tvivl er det tcenae siden, at
»Tft.« tm braat en saa interessant
ca fpæntettde Fortceltina, Uae efter
Une, sont den« hvig Navn staat Wen
for.
Denn-.- Foktcellings Fcrfatter er
not onsaa otntrent enefte i sit Flagg,
haad rsel for-neigt alte virteliae For
fattcre maa viere. Chakletz Dicken
var en dnbfmdig Zenker-, der med
knestertia Pen ennede at stildre en
Situation; og til at gennemreflet
tere en Personliahedg Istuliahebet,
findet man itte hvet Dag hang Lige.
Tet hat for mia faa stor Brind
ning at have bang Billebe staaende
foran mig, naat jea lceser han« et
Btit paa digse sjcetfulde Øjne for
oigser mia out, at han er med, og at
jea bar forstaaet ha:n. - Hatt tunde
fide mev Den libende. Han var Fut
tiamands Ven. Det fntertede hang
ideate Aanv at se et Medmennefte
lide ondt.
Dei bar for mia wart røcende i
hans »An1erican Rates-« at lasse om
hans Bei-g i Fettgsler, Faktighush
Afyler. Fra Philadelphia Tugthus
medtog han mange otiginale Ind
ttnt, tom siden fsetes i Pennen
Hang Tantet ont Fangernes Speis
tilftande et absolut ejendommetige,
dog afgjoet fande.
Victoe Etemita Tiger-, at den me
lantolste hat mest tomist Sang; den
udsveevende ofte mest moralstz den
tvivtende ofte mest keligisg. Dette
et, under Reftkittionen »Me«,
utvivlfomt sandt. Dickens havde
jubetinget tomist Talent. Dog tan
man Hos ham finde Tilvæeelsenö dy
beste alvotligste Strenge esrtr. Thi
han var itke Dsgn-Komitet. han
that-de noget af Luthets vcegttunge
html-h der tan indigneee paa sam
lmesTid, det fornsjer.
; Lad nsig Uge anmfsre et andet
Ekiempeb Det er mtg fortalt, at
’gamle Grunvtvig steee Gasse var
sindöfotvireet. Under et« faadant
Ttlfclde opholvt hansts hoi en Im
i landtige, idyllisie Mwesset. De
sad en Das samtnen i Lysthuiet Da
Istste Et- sta sg Myst- Meu- vm
han hat-de slyant pg Papst hol sta
Js,det habt-e has-. »Ist De iaa
ille nedsttive, hvad jeg nu siget
frem?«
Og da dillerede han den yndige,
batnlige, gribende Sang:
»Sov ssdt« Batnnue!«
Forunderligtl Bilde man ellers
ille, eftek at have last denne Sana,
mene, at saadan hat Digteren selv
foll; del var Udlryllet for hans
Sindsslemnitth
Og dog var det netop ille Alle-l
del. Thi denne barnlige Tillidsfuld
bed, delle Hvilepunlt vor del jo net
op, hons utolige Aand begcktede, at
traaede. men savnede.
Blandt »Danfleten«s Lælete er
der vel dem, der synes, at Dielens
Sptog er lemmelig gkovt. Ved Sam
menligning med Qriginalen maa del
Wes-, at Oversasttelsen er el Messer
oærl. Og den er slaanfom, d. e.:
den staaner Lasseren for en Del af de
stasrlesle lldlml. Dei var sillett ille
af Lust Diclens brugle dette Shtog.
Bilde han vcete sin Opgave tro, var
han lonngen til det.
Han vællek ille direlle ltisteligl.
Men han got det sandelig indirekte.
Ved at gøre sin Læsers Sind og
Tanle saa uendelig optaget of Hel
tens Slæbne, saa opbragl over de
høje Her-ers Hann, faa hentyll ved
Opsindelsens Sindtighed, fotstaar
han stadig at dkive Sagens Jde til»
en moralsl Afgøkelse i Laserensz
Jndte. « I
Meir Goldschmidl fottæller, al da»
han bespgte Valpladsen ved Weiter-l
loo, saa han i Tausen, hvokledes det!
lom lil et ltilist Øjedlil i Slagelsj
Gang, men hvotledes der saa lomj
Undscelnina of frifle Treppen »Og«,
føjer han til, »i Fantosien spgle jegl
at holde Blüchek borle«' s— —- og da!
var Udfoldel nol blevet et andet end
Napoleons sprgelige, foroirtedc
Flugl, folgt as de mange btudte
Villier.
Hvad denne Fotfattet her udlalet,
hat jeg oer selv under forsiellige
Forhold oplevet. Og ofle lurde jg
ille vove at tilstaa for mig selv, at
faadan var det. Dei hændles mig
ogscm hyppigl, naar jeg lcrste Diel
ens. J min Fantasi spgle jeg lige
som at holde igen for at for-hindre
noget, som jeg anede vilde sie —- var
jeg sauledes med, at jeg ganfle var
vaa de lidendes, de ulylleliges. de
fotutettedes Side, endog i den Grad,
at om et laadant Afstum, saadan en
Futter som Bumble pludselig havde
ftaoet for mig: jeg hovde sloaet ham
ned. Dei gar mig verfot ogsaa san
änderlig godt, at han bleo gifl med
Mrs. Corney.
Noget af det, i sit Slags, mest op
hsjede -—— sorgelige — man lan lase,
er Nanctst Mord og Iagins sidsle
Ihnen Dog, jeg burde vel ille fo
regribe Fortcellingens Gang, saa me
get mindre, sotn jeg timeligvis, naat
Historien et ude, hat nogel mere at
sige.
Men jeg stulde megel anste, at
Dissens betydeligfte Roman «David
Copsksiw kunde sfstge Oiivck
Twist i »Dans«.
Pmstrmodct i Rakinh Wis.
Den midtkrfte oq den snbline Wie
confm älter-H samt Illinois Firedsen
holdt bete-J falle-H Præsienwde i Ra
cine i Dogene fka 22.——24· Januar.
For et Aar siden holdies i Oshkostr
Wis» dei satsie Mode af denne Akt
i denne Del af den fotenede Ritte, oq
Delingerne var saa oplivede og glnde
ved Moden at de enstemmig bestuts
iede oi forilasiie med ei faadani MS !
de aarligt. Nærvækende Møde aH
holdtes efter anbydeise as »Vor!
Flieisers« Menighed i dens gastfrii
Midte. Der var fremmsdt 15 Praesj
ster fta de to Wistonsmssiredse ogi
4 fra Illinois Krebsen. De hjeinmei!
blevne Priester sendte alle heilige;
Hilsenek til Modet og BeilagelseI
over, at alvorlige hindringet afholdt
dem fka at komme.
Mtdet valgte Pasiot Msller fkax
Wisconsin til Ordstyter. EmnerneJ
»Wir-selig Pratsis i Menighedöarbej-.
det« og ,,Ptæstens Stilling iil Sinn-H
fundei« opivge to og en halb Dagsj
Samtair. Vi mætkede herrensT
Nærvætelse blandt os. han, stænJ
tedeos tige Velsignelsenö Timer til-!
samtnen. J, Brodertcrlighed og
Samwegtighof omvejede vi med
hvetandte, hvotledes vi bebst tunde
leve og vikte i vor Gekning, saa Gudö
Rige lunde fremmej og betten creö.
Den fidste Estermiddag talte vi sm
lig am hsjsiolefagen i Norme, og
hvcd der Lande sites for at fee-inne
—
»den. Højstolen er jo nemlig tlle
lalene en Sag af Interesse for Na
Fcinh men tillige as meget stok Brind
njng for alle tre Krebse, der vare te
prcesentetede ved Msdet.
Eitekmidbagen sluttcdes med feel
;les Altetgang for Modets Deltagere
lag Menigheden.
Den føtste Aften under Modet
Hamledes de tilrejsende Prasstek tned
Meniaheven i dens ptasatiae Kirle
paa·Racine Str. til Gudstjenestr. To
af Bkødtene pkcedilede og til Flut
»nina lsød Meniahedens Priest, Pa
Hstor Bing, de ftemmede vellonnnen
som Meniabedens Gassen lworfor
Paftor Miller tattede paa Priester
nes Veanr. De nvriae Aftener nn
der Modet var der Gudstjeneste bea
de i Vor Frelsets, Emaus on Em
manneliJ Ritter-, hvoe Ordet taltes
as de tilrejsende Brpdrr.
J Følelsen af, hvor berigende san
danne Moder eke, oa hvor inderlig
Broderbaandet lnyttes melletn Bro
drene, naat man faar saadanne Lei
ligheder til at ndville Tanter og lare
hinanden at tende og opsiatnme htm
andtes Naadegavet, bestuttedes det,
at samles igen ad Aake i Chicago til
et lignende Mode.
Under Foehandlingen om Hofsta
lesagen nedsatte Præstemsdet en Ko
mite, beftaaende af den forenede Kir
les Ptcestet i Racine oa de tee Krebs
formtend i de tre Krebse, sont holdt
Mode, til at arbejde videte for den
Sags Fremtnr.
Nasvnte stotnite boldt Mode has ,
Paltor C. H. Jensen, Nachde, Fredag
Form. og fattede folgende Beflutning
anaaaende en Højslole i Racine:
Da en danfl leistelig Højstole i
Nacine vil faa tneaet ftor Betndnina
for vott Fall oa dets leistelige Liv;
da dee allerede er ajort et aodt
soeberedende Arbejde for samme;
da Højslolefagens Betybning maa
atbejdes ind baade i Satnfundet og
mellem Racines Boegere; og
da denne Komtte et nedsat af
Prcestemødet for at vcetle Interesse
for ncevnte Højftole,
san vedtages:
l) at tilstynde Pastot C. H. Jensen,
Racine, til gennetn Pressen at
viele i Samfundet og Racine for
Stolesagen;
2) at alle den forenede dansie Flieles
Prasster i Racine arbeide for at
Hsjslolefagens Betyb ning bliver
betendt og anetlendt t alle danfte
Menigheder i Racine;
Il) at det henftilles til Landlompaas
niet, at bet fort-get at faa Stotte
for Sagen fra Racine Bytaad vg«
Botgere;
4) at Sagen fremlcegges for den for
enede danste Kirles Kitteraad
med Begæting om, at det lægger
Stolefagen i Racine feem paa
kommende Aarsmsde for at Ar
bejdet tan faa Aarsmpdets Sant
tion;
5) at alle gode og forsvarlige Mid
lek benyttes for at en dansl Haj
slole snart lan blive opføtt i Ra
kine; og
at disse Besteknmelfer offenliggs
tes i Samfundets og i Byens
Blade.
—- .—-...
Lasterlotk
Aargmødet fattede Beslutnina otn
at fotetaqe en dobbelt Jndsamling i
Vlart en elgtm Jndsamling til GEI
deng Afdetaling og een til Irrt-sam
ling af Last-erinn- Af ltikleraadet er
Vi satte til at besorge den sidste Jud
samling. Vi hat Lætete ved vor
Stole i Blatt, og de llttlle have de
reg Lon. De omsendte Liltek udvis
sek, hvad man heb-ver til Leterlon
fra de fotslelliae Meniqheder. Det
som den Menigheden paalignende
Zum til Lærerløn ilte allerede er
indsamlet tilligemed Geldgindsams
linqem vcet da saa venlig at faa den
indsamlet ftcarest og indsendt til
Iamsundetg Lasset-en Mr. Watcus
Beck, Blair, Nebe.
A. L. J. Søholm, N. S. Nielfen,
Jndfamlingstomite.
T kanbetg Mast-. ausartet
Komiteen for Rejsning as et in
desmaette for afdsde Pastok . C.
Trandbekg agtet at afslutte den Sag
i en nær Fremttd; detfor bedes alle,
lom have substtibeket noget til den
Sag, at indsende samme til Komi
teens Zornwut-, Me. S. P. Stund
len,»123 Adams Ave» Albett Lea,
«Mtnn., tnden den I. Makts 1901.
Ligeledes anmodes alle Komtteeus
Medlemmer. og alle Jndlamlere om
at indtende, hvad de have paa haans
den ellet tunne indsamle tndm den
faltsatte Tth
I Albett Lea, Minn» Jan. 23. 1901.
Ætbsdt ft,
J. . Klldltg,
Komtteeni Fort-taub
st·
