Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 20, 1900)
— J »Danfkcren«, d Igentlig Nyhedss og Oplysningss blad for det danste Folk i Amerika· lloqnm si IAlelt LUTH. PUBL. AOUSE, Blut-, Wehr «Danssekeu« ankommt bvet Torweg M pr. Iatgsng s de Form-de Sigm UZOZ nl UNqnoet NJQ Adel besales t Forstud. Bestilljnq, Bus hus, Idrekifesoksnbkmg og alt ander angaaeude Bladst sdkcsjktes: DANlSlL 1.L"l’H. PUBL. sollst-Ä « Blum Nebr. ssekssksn Hatqld Jenseit suterpel It Ehe Post Oksice st Ums-. Nod-» II Iec()o(I-cluss malte-. Ädvpriising Rates made sooft- III-m spplicstma ,,Danikrkkn« bliver sen t til Subsnihevstet md . isdtryk selig Ovsigelsk moving-es af Udgivmie og a; Geld et bemit, i coskenkstmmelje mkd Ti Jstemde Stams Piftlovr. [ Raar Les eme heut-endet stg til Fon, des wette-et I Blatts, euren iok m fpbe bvs dem ellu for at faa cplysnmgn tm det arme redt, des-s de alns tauml-, at de Iao sinnig-munter i dem Bist-. Der til vme til geusidig Nym. Altertums-. Aar eint Urkiti Soviel 1900. sak efter Vetdens Stabe-Use 5900. Aar eftek Reform-sinnen Ass. December-. — 31 Daue. s· -4.c·i(19.1.:-s.1 , -7,, z « ·».,. 239 j m-. Ach Fszqufgqsbclws DUR- . Zutun-en 25Ti. , Ok. ich T: beb.1,1-5. Lukas LI, 1 N. zIsh IN.I.. Eunoe s, s-?,sist-isl.1 le. 26 O ej Hss T.:Ap Gns lä, 7, 54 ein«-Nu - . « LIqu M » Inn ( It 1.:13oh,4,1 C, Mat. 1u.-s.- 42 27To v« Order bleo st o b d "b1 ) ·; « « sc c 28 F Hast g ( an i 29 k. ( 30 S , c ef.zss.1. Gott« 1 7. tsue z. M 40 « Ini. H» T. cqnne urs. tut 2. its TU ZIMH »Dansteren« fremtmdet denne Gang i sit sine, nye Puds. Den LinoiTvpe-Masiine, som vi hat faaet, hat denne Gang sat hele Bladet, bvorved det er lyttedes os at give vore Lceseu endnu bedke Valuta for Abou nementS:Pengene, end de hidtil hat faaet. Thi Scettemastinen tmver langt mete Stof til en entelt »Dan: ster«, end der for tunde sindeg Plade til. « « Saaledes staat der nu paa hver Si de af »Dansteren« ligesaa meget sons. der vilde have trævedes til 7 Spalte: af den tidligete benyttede Satz. »Don steren«s Jndhold bliver deroeo sorogzt med i alt ca. 8 Spalter Ladewa og vi hat naaet et Maal, vi i længere Tjd hat fttcebt eers, nemlkg at give merc for den samme Abonne:nekxtsvri3. J Bettagtnmg as denne thnding vil vore Lasere not bære over med de Forsintelfek, som ere indtrufne i den senere Tid, naat der et tale om en faa fin og indvitlet Metanisme, sont-den i Linn-Tom Masiinen af Model 1900 For Fremtiden vil »Dansteren« sau vidt mulig undgaa den Art Forstw eelser. »Dsi.« er det billigfte danste Blad i Amerika. Til Sammenligning tan unseres, at den nu — med den nye Sats —- et tun lidet mindre end »Den Dunste Pioneer« og tostet dog 75 Ets. mindre om Anrets og den er weg-i ststre end »Dannevirke'«, men kostet dog 50 Cts. mindre otn Aaret. Med dette Nummer·af »Dst.« folget et Juleblad, tigelig forsynet med Inte billeder og -Tekst. Med det rigtholdige Juleindhold i den regelmæssige »D·fk.« bydes der staa ledesovote Læseke et i alle Henseender vætdtfuldere dansk Juleblad end no gensmde for i danst-ameritansi Jour nahstist Historie. FraNytaar vil ,,th. nu da Set tetnafkmen hat btagt vor Arbejdödyg teghed op i fsrste Linie, attei- udtomme pm Onsdagen (i Siedet for som nu om Torsdagen), og den vil da kunne vcte alle Abonnentee i Hænde inden Studag Morgen. Stint «th.«s Jndhold nu et for et med ca. 8 Spalter ellet over en hel de, fotbltvee Abonnementsptisen nfoeandket 8150 om Aatet. Damnarts Kutt. Sltktelfe 23128 Tommer. Ttykt i foksttllige Jan-eh cui-r klott Jeknbaner VII-n III-siedet og Flucht-, samt all. send-lügen Londdbyey stsm qutm es Unter-. Lilie-wes pa- ca Pay-alle portosrii for Oh Ess Dsnish hatt-. Publ. Sonst-, Mai-. Nebr. Essig-. Julebud. Ære viere End i der Hsieiiet Ited pas Jokdent J schaudre en Betbehagelighedt Mine LæseteT Dei er atter bleven Jul, attet tlinget Julebudsiabet i sin underlige ijhed, gribende ved denne hellige Eenfold, som alene Gud tan stabe i et Syndethjerte. Du findet den udtrntt i dette, at »det Hsjefte« og »Jorden« nu msdes; at Englene tan bringe et ftydeligt Budskab ned til Menneftene paa Jst den: ,,Eder er i Dag en Ftelsek fpdt, fom et den Heere Kristus i Davids Stad.« Se, bdor forundetligt! J samme Aandedræt, fom Englen taler om et Born, der er født, et lille Barth need ner han Barnet: den Herte Kristus, det ftptste af alle Navne, det de fromme i Jsrael biede eftet, Høvding stor i Eng lehjem, barnefødt i Bethlehem. Det er Julens Under, det stoke Fiel sens Under at »et Born er fsdt", men dets »Navn taldes UnderfuldiNaadgi ver. vældigiGud, evig-Fader. Siehs fytste.« Dei er stet as Gud, saa underligt det et for vvre Øjne, at han hat fotbat met sig over Mennestenes Born og «sendt fin Sen den enbaarne, paa det. at Hver den« jzsm tut pmi heim itte stal fortabes, men have det cviqe Lm.'« Vi stutde have edi Stpv og vieret Jordens Ttælle alle dure Dage; vi siulde have døet i ooke Zyndek wen en Rift af Haabets Las i vor DedåsnI , Fom itle vor underline Gud Invde ha jledes forbatmet fig. l Undetet er saa sdutmende eint pas Kerlighed til Svndetes Sjckle, sen det lyder ganste uttoligt i Mennesteriesj Ore Juft derved bevifer det sig som Guts-Z ital-, Englebudstabet; et som du itte stal dedrages af. Havde det lydt meke troligt, behpvede du itte at siænle det dine Tillidcstanten Men nu —- Dn maa tto det, thi det et for stort til at væke Mennestets Bud. Korn faa med i den hellige Intens ien — samtnen med troende, sorn juble,· fammen med vantto, fom spge Fted ind for at tilbede Barnet, Herren i Krybbem Der stal du dlive ttoende, naat du set hans Kettlighed til Stin ;deee, saa stor, at han gav sig selv hen itil at blive Menneste, ja! mete. til at beere al Verdens Synd, ja! mete. til at d- for Vetdens Synd, idet han dar voteSnndet op paa theet og blev en Forbandelse i Stedet for os. Den Heere Kristus tever nu, den gestop «Landne, »den ledende,« vg han tmdek frem for os, ogsaa for dig. Saa gaa tun ind til ham i Jule stunden, se itte paa dit Selstaty tegn dig itte ladete end de andre, Ia tur ind til Krnbben og lozs din og de an dres Dom bos Barnet. den Heere Kri itus. Du stal here Englefangen der inde synges, hvad jeg nu hat fottyndt dig som Julens hellige Eenfold: »der Hsjeste,« hat mødt »Jotden,« den lade Syndejord; Syng faa med, du tan itte andet, naat du set den frelsende Kæklighed, syng med i Englesangeng undetfulde Lovsangsbud: Ære vom Gud i det hsjefte, Fted paa Jorden, syng med tun san, det blivet dit Hjettes Jubelbud til Gad: Jeg for staar ilte din Kætlighed, men jeg tkoe paa den. Ære væte Gud i det hsjeste, Fred paa Jotden, i Mennester, i mig Lytfalighed til evig Tid.. « Ja! lad os lsbe ham med Sana nnod og kysse Stsvet for hang Fod; gaa saa hjetteglad med Hytdetne til Davids Stad og se den Julegave ston Guds egentelslelige Sen. Mine Leserel Kan Du here, hvor jsklotterne time; thi time de ogsaa i fdit Vierte. Dei give Grö. s , L — ! Lgsaacn Julegavc. j T —-— i ) Maasse mest Ved Juletiden forman Tman, at del er Juligl at give, heller-e Iend at tage«. Der er en underlig! lFryd i dette at give bott, og den Irr-d kfaar ved Juletid sin egen Glanz- der-» ved, at Gud hat givei og Mennester, givet oH sin eenbaatne Sen. . Skulde vl da itke nu, da den sidste Jul i det 19de Aarhunbtede stal fejre5, bringe Herren en lille Julegave til hans egen Sags Fremme blandt vors Fall, gennem vor dansle lutherste Kitte. Det gelber ret om, naar nu Julen scetter ydmyge og talnemmelige Tanter i dort Sind, at vi da lunne gaa som Bismcndede ind under Bethlehems hyttens ng, hen til Ktybben med glad Hierte — og fulde Heender. «De oplader deres Gemmek«, staat der, —- be ofrede Guld, ngelse og Myrrsh——; hvot ofte hat vi ikte gla detsos over Vigmcendenes, »de hellig tre Kongekö« Hyldest til Barnet i IKtybbem —- men at! hvor ofte glemte vi llle, at detes Osier stal tilstynde os til at gsre ligesaa. ’ » Nu et Julen inde, nu windet du’ Gut-s Offet til dig, mindez ogsaa Bis-» mendenei Offer til Born Jesus; stol de du fac- ille væte med til at ofre til. hom. Silkert, han venter det, og du vil felv faa beredt en sttnnere, mere Mgnet Jul; thi Julen et Gavetnes Treus paa del tut-da »den Forenede Punkte evg-lath. Kikte i Ametitas flal -—.-l have sm Geld versteh Ved at hjælpe med i deiie Guds Riges Arbejde, fom gaar ud blanvt vott danste Foxk her ovre, kan du ofke Julens Konge Guld, Rogelse og Myrrahx og du can give, at en ogIanden Sie-eh som nu i Aar sian ensom og uden Juleevangeliei paa Mo .detsmaaiei, kan faa en i Sandhed glas weikg Jul ved at blive dragen ind under Kirkeakbejdet med Ordets og Sakra mentetneö Velsignelse med Juleevan gelieis Naade og Frev. Vil du iaa væte med at ofte Herren Guld, Rogelse og Myrtah — oplad dine Gemmer og bring din Julegave til vot Kiries Geldsindsamling. Gaben sial itke minbft blive en Ga ve til dig selv. Thi saligt et bei at give. Den store Ulykte. Taer hitrlp til Dunste Fra Komiteen nede i Texas har di nu mrdtaget en samlet Kvittering paa zdet gennetn »Dansteren" indsatnlede Belle til Hjcrlp for de as 8.-9. Sep: teinber-lllt1lten raknte Landsmænd i Arcola, Texas-. Vi gengiver her Komiteens Bren; sorsaavidt angaar »Dst.« Paa sidste Side vil man sinde Kvittering for en Del Bidrag« sont ad privat Vej er tilsendt Komiteen eller andre Attela Dansie til Hjcrltx As Manael paa Plads har vi want tet satte den Liste am paa sidste Side. J alt er der sra »Dansteren« oa ad privat Vej tilsendt de npdlidende 81.669.74, hvilten Sum med Fradrag as Sætterlon til ,.Dst.« og Bantvetss ling nu er uddelt paa saadan Vis, som Komiteen nedensor angiver. Arcola, Texas, Sept. 1. 1900. Tat oa Kvittering sra de as 8.-——f). September-written raxnte Dansle i Arrest-a, Texas. Da Jndsamlinaen til oH nu er stnt tet og de sidste Penge modtaane den 28. November, saa stemsender vi un dertegnede llddelinaåtomite herved paa eane og Modtagernes Vegxie ver hjerteliaste Tat saavel til »Dansle Uns-« Redattpr som til alle Giverne. tilliaemed fuld Kvittering sor Bele hene og Redegørelse for Uddelingen. Belpb indtonme gennem »Danttei ren« og i Bladet wittert for vedsslt Borgaard 81,189.75. Satterlpn sor Bidragsliste i »Dansteren« 839.25. Udvetsling paa Bauten i Honstcn Zl.(-0. J alt s4().25. s1,099.50. Uddelt i folgende Belob til: Mrg. Spreu Larsen, Mrs. Jeni Bang, Anders Nielsen, Niels Motten sen, Lanritz Rjeruls bver SUOJR Boy Brinsen 879.51; Tomas Poulsm, Niels B:-rgaard, Christian F. Mant, Anders Mortensem Jvar Thomas Pe tersen, Anders Jensen, Hans Nielsen, Christian Ljerulfs Christian Jacob sen, Jens Bigaard Andersen, Werg John J. Landrock hver 879.44; Mads Pdersen, Peter C. Pedersen hver Wam· J an s1,628.59. « Tatter Herren, thi han er godsp hans Mistundhed varer evinktl imod dem, sorn frnate ham. Saa ledes maa vt med Salmisten udbryde, nu ester at have betommet den hie-Ip, sont er sra Gud, gennem vore tere Landsmænd, og hjertelig Tat til eder tære Venner, at J saa rigelig tmn as til Hjcrlp i Nsden med eders Gover. Vor Fader i Himlen lønne eder der for. Ogsaa en hiertelig Tat til vor Redattsr as ,,Danskeren« sordi De saa udsør’ig har talt vor Sag i BladeL Qg da vi som Kolonister isølge vor Samvittiahcd og bedste Stsn harsos restaaet Uddelingen, saa haaber vi, at bit Vit vckre tilfredsstillende saavel sor Giverne som Madtagernr. Hiertelig Hiler og Tat til alle. Niels Borgaard, Mads Pedersen« C. F. Mant, Lauritz Stiernlfs. . »Foltevennen« bedes godhedgsuldt optage omstaaende Bidraggliste fse sidste Side), da Komiteen snsler jam nem ncrvnte Btad at sige IlJtiHsionåvl vennerne hjertelig Tal for deres rige4 Gaver, vg Gud velsigne ederog lnnnel eder dersor. Man vil saaledes tunneH se, hvorledes Pengene er delte; hele; den indtomne Sum er sat sammen vgl delt sont et Oele, oa da Romiteen finst modtog den stdste Del as de i «Danste ren« indsamlede Penge den 28. Nov. har vi itte indsendt Kvittering spr nu. l Med Fredens hilsen i Jesu Navn til alle Bemer. Komiteen. ·- i i «Dsi.« har endnu i denne Uge mod taget et Par N« Ja, nemlig: s Bed W p. S. Vig: Carl Schack, Elt hat«-, MU. H. F. Schock hver slz »Bei- Past. A. W. Land: Trefoldiai ;heds Menighed, Frempnt Butter, Neb. 87.80. J alt Osscz hoiltet nu vtl bllve Komtteen ttlsendt. Dierteltg Hat til alle Gib-Inn «Dsl.« Red. Alter-Maler iet oq ander Induktion-sieh h« Ists sonnen-H Metam iasli Landsleu- oq Mariae-Steuer s- f. v. obs-re lau-It v- Ml Ak- cedce oq staeste krummer-de Nenn Wqu Col-sca) es prepare-d ein-vg- des-net seitillisset III-met va« Texts-inse- til sum-mirs Mis- - n. Egoist-w I plain- plsin Luccaan Muts-, I i 1 M Eu Julchilfen. Der tedtes et Leje i Krybbens Gem, det dar dernede i Bethlehem; per fad en Moder i Staldens Vtaa. "og hvad hun yet-, hat vi leert fom « smaa; -dee died et Barn i en Jomftufavn, « og hvetn ved itte den lilles Nat-n En Fkok af Hyrdet stod der i Ring. fortalte dcempet de scelfomsie Ting, om Englen i Lysets siinnende Strud, om Sangen, som jubled i Ratten ud om Vetdens Frelset i Krybbens Seng, om Jesus-, den lille, dejlige Dreng. Maria stirred paa Barnet ned, et saligt Sinil over Læben gled, med bdjed Hoved hun lntted tyst, hun gemte hdert eneste Ord i sit Bryst, det var, som harte hnn selv paany Engleneg jnblende Sang i Sty. jDen lille Dreng, han er bledet Mand, "og aldrig nogen er bledet fom han, har lidt og teempet. saa Blodet randi, for vore Syndeez til Seit han vandt, den lille Dteng er nu Himleng Drot og mener og alle det inderligt godt. Maaste du sidder i Sorg og Nsd og bar end itte det torre Brod, maaste din Stue er told og lad, tan beende du har tun en Tiggetsiav, du er dog itte as Gud forstsdi, ogsaa for dig har Feelseren til-U Dei lille Barth fom hat ligget paa Strau, elsiee de faitige, elster de smaa, den gode Mand, fom hat lidt saa haardt, stryger saa gerne hver Taare dort, den store Helt as Guds Kceriighed stænter saa gerne et Hierte Fled. Og der-for synes dig Bejen trang, og tan du iite faa Mod til en Sang, o tom tun stille, i Jesu Navn og hvil dit Vierte i Herren-Z Fahn, om du er faxtig, som han paa Jord, han gør dig rig ved sit Frelsetord. Og Himlen med alle de Stjerner smaa den er dit Juletrer, se derpaa, i Millionet de blinter og ler, . Guds Naades Ord er dog mange sterJ de saa ham fodes, de saa hakn led ———! de sige: Herren er Trofafthed. Men du, sont har det saa lyft og godt, o glern ej den, sont tun hat det smaat, gaa ud og dcet ham et Julebord med miide Oer og varme Ord; det bedfte vi ejer, det bedste vi ded, vi sit det jo alt af Guds Kartighed Ja, lad os gere, hdad vi formaa ca ndmygt leere af vore smaa, hog dem er Sjeeien end blod og mild, de smaa, dem herer Gnds Rige til, de tro iaa gerne Guds Raades Ord og har et Himmerig alt paa Jord. Vilheim Gregerfen. Tcn gamle Vogholdeks Julcaftm Bande store eg smaa i hele Byer tendce den gamle Bogholdek, og det var heller itte faa underligt, for han soa aljid ens ud. Dei tynde, glat tcetmnede gkna Haar dælledeö altid as den samme høje gkaa Hat; de bussede -Zjenbtnn, de starpe Øjne og den sam mentnebne Mund var altid ufotans dtede. Sau lcenae nogen kunde min des, havde han beugt den blaa Kappe med de nmnqe Hinweis den tudede Bomuldgpnmply og de grau Penthe der. De store Galoget dar under Ranuet »B:mdene« kendte blandt Gut terne i Bisen. »5klap-s.5ilap,« sagte de mod de ujevne Stenimdet. Manqu snnte5, den narnle Bcnhcldek san sa.«. Inorsom nd: W llnqurkinnen var bnn ge fLr ocn gnmfe ’.I.sc.1nd, som ensom op» alvoklin git sin Ves. ! Hvorfm Vkrkxhnlderen vor tot!snen,! hvnd han i snx llngdosn havde v·1-ret, didkte ingen. Nu ftrev han for Full og hjalu til med Megnstaber, og der for kalt-Les hon Vogboldm thi nogei stal man jo tclch. Forijeneften blev vel ikte stor; men san belzøvede heller ilte Boghulderen saa krieg-t; han bo ede paa et Sevistkammer. hvot ingen tom ind, uden at man havde Ækinde ti! hom. Men det er da oasaa sandt, Bogholderen beimvede heller site-at indbyde fremmede til sig for den gamle Eneboek git aldeig bort uden fot at atbejde. Juleasten var kommen, og neivp da gynder vor Fortælling. Om For iddagen styndte Folt sig frem o til bage i Gadetne; Butittetne var lde af Mennester, Julegavet blev tobte, indpaktede og forseglede. Pan Tot vet stod mange Juleteceet, der var bsade store og same-, san Ktbetne tunde faa vcelge efter Behag, og der var god Afsætning paa de vakee gesu ne Tretet-. Om Eftetnriddagen blev det mete stille, og da Aftenen kom, var det san evligt ude, men i Bindu erne tendtes Lys efter Lys, baade i Rigmandens stadselige Væeelset og i tttgmandens lave hyttez thi u , n er en aa velsignet Fest, Oant - leesine oder med hvetandte, faa in «g"en gnnske stal savne JUNGE-eng J Gadetne vandtede f " Bogboldee alene til sit end-main Hiern, sauledes som han hgode giott detimcennhmneAar. R s de usw«-de Lobend-te sp- CAN-Ortsz » , , .;l Ore, Stygger bevekgede seg livlig over Gardin rne, en og anden Van drer styndte ig med hastige Stridt soebi dam. X »Joha, det er Juleasten,« sagde han for sig selv, men saa stille, at ingen hsrte det. »Juleasten . . .« san stan sede en Stund, ligesom noget ster egnt kom ham i Tankernr. »Juk aften.« Han var nu tommet til det store Tom Der stod endnu en liden Gut tilbage mcd et lidet Juletrcr. Hart vilde saa gerne sælge det; men nu saa det haablsst ud. Bogholderen stan sede, ved Siden af det ltlle Juletree. »Hvad vil du have for Juletræet?« spurgte han lidt forlegem ligesom det foretom ham dumt at gore et saadant Spørgsmaal Ojutteii ncevnte Prisen: det oar tun 25 Dre. »Den saar du,« sagde den gamle Bogholder og ratte Gatten en mone. »Jeg tager Træet med mig.« Han gjorde en Bedcegelse med Hode det, der stulde sorestille et But, og git vort, meng Gatten, rsd over hele An sigtet af Glckde, sprang sin Vej. »End om jeg pyntede Tretet til Pe derseng lille Piae,« sagde Bogholderen til sig selv lige saa stille som spr. Som tcentt, saa gjort. Han git nu ind i slere Butitter og isbte Smaating, som man plejer at hange paa Juletrceet, til stor Forundring for handelaves tjentene og Folt, som var inde i Bu titternr. «Hvad gaar der as den garnte Bogliolderi han dar et Ju letrae. sagde de. Men Bogholderen hderken hsrte el ler tcentte Paa, hvad Folt tunde sige. »Von tom hjem med Lommer og Hern .der sulde, og saa begyndte han at prin kte Juletraset. Det git langsomt, thi det var mange, mange Aar, siden han iholdt paa med dette Arbejde. Ende lig blev han sæcdig daade med Lyfene vg det vorige. »Im stal tande Lysene, forend jeg beder Pigen komme ind.« Saa tændte han det ene efter det andet af de smaa Votglys. Der blev saa stkaalende lnst, som der aldrig for havde vceret i det lille Berelsr. Boglkolderen satte sig og betraatede det lille Tra. Hart soldede Ham derne. s : »Hvor vattert!« Udbrsd ban gansie hast« saa enhver tunde have hsrt det," om der havde vceret nogen derinde.. Dienlaagene bevcegede sig hurtig. Jj yoer Ojentrog glinsede en Taste; der com flere, de faldt sam en mild Maj rean paa de gamle. ryntede Kinder. Enten det tom af, at han saa Tretet gennem Taarerne,eller noget andet, not er det, han saa slige underlige Bil ieder. Varelset, hvori han fad, ovtsede, og eundt omtring Tretet dan— sede alade en Stare lyglottede Born. Far og Mor, hans egen For og Mor dar nied i Ringen, ja, vgsaa han selv, ilte som den aamle Bogholder, nei, som en vilter, blaaøjet Gut med Ro jer paa Kinderkre, og de andre Born er hansz Søsiendel Taarerne falder hurtiaere og hur tigerez nien de brcendet itte, som de i Lllcnindeliahed gar, naar maii gre der; de salder mildt som Duggen paa den solbrændte Stette am Sommer natten. Den gzmle Bogholder tsr netppe aande; thi han er bange sor, at Sy net slal sorsvindr. « Nu vetsler Billederne. De smaa staat ved Siden as Far og Mor med foldede Hemden «Nej- htt,« hof skede Bogholderen. «herre Gud, hor! Det er ja den ganile Julesalme.« To nerne hsres saa tlare oa tydelige; de spcede Bakuestemrner lyder saa frislt i Aftenens xsttlhed Bogholderen iynaer med: »J dennes sede Juletid tor man sig ret fornsje,« oa videre den hele Salme igennems Stimmen er svag og sicrlvende. Mem han horer det itte; dan hsrer sin Fars oa Morg- oa Soflendes Summen han hører sin ean Barnestemme, han er itte lcenger i sit ensomme lille Kam mer, men i sit Barndomshiem bladt de tcere, som han troede, han aldtig mere i sit Liv slulde saa genie. J Forstuen staar Madam Peter-· sen. sorn ordner Bogholderene Varelie og laver Mad til ham. Hun har al drig hart ham synge str. Dei var underligt! . »Mit-, Lina,« sigerl bun til Pigen, »svm staar ved Siden af hende udenfor IDsren oa lytter. ,Vi stal gaa ind Tor han holder op! Hvad tan han have for sig?« »halleluja, Halleluja! Guds Sen er min, jeg gaar herfra med ham til Himmerig!« sang nu Bogholderenz det var den isidsåe Linie t Salmen og saa blev det Tor t. Madam Peterer aabnede Osten. «Nej se,« udbrsd un, og flog hien derne sammen, « o boldeeen har «pyntet et Juletrc til g." I Men spgholderen svaeede ittr. hart havde heldet sig bagover t Stolen med foldede hændm og havde et vatiert Smtl paa. Seel-erne. Saa lad havde Madam Petersen aldetg t am. ",, ogholderenlz . . . Reh livadi Jeg tret-zeiget dsd . » - da Mte ved hanc beenden Jana oved, wen-hart lediin str. Ja, an var, som sagt,.dsd; men taa lyt leer hat-v- equ qwkig set unjqavidt lM · m Petetfewkunde windet I -Æ Korrespondancer Jeder Falls, Ja. Onsdag Aften i sidste Uge bavde en Del as bat-de nnge og celdre fat hinan den Stævne i Præsteboligen, og der var medbragt en Del Polter, som blev efterladt paa Bordet til ncermere Ef tersvn. Der blev fanget og talt til det var Tid at føje sig Hjem igen. — J. Clausen var sidfte Uge i Maquoteta, for at underspge og faa ordnet adstillig med Hensyn til afdtde E. Contadis’ Dsdsbo. -— Sidst i denne Uge tejjer Mr. Jens Jepsen med Familie til Lincoln, Nebr» hvor de agter at holde Jul hos Ole Johnfen og Hustru. —- Anne Johnfen reiser ogsaa i den ne Uge til sit Hjem i Nebr. for at holde Jul samtnen Ined sine FoFældrr. — Pan Grund af Meddelelfer fra fra Blatt i sidste »Dnnsler«, angaas ende Pastok Harald Jenseits where abouts og besindende, stal vi, oin det tan væte til Tjeneste. gerne oplyse, at han var her Onsdag i sidste Uge og da vi sidft san ham sit-rede han sin Kurs ad Blair til, og det et vprt Haab, at han er tin-met W Im, vel stillet til at tage fat paa Arbejdet, san vi t denne og fslgende Uger, maa lunne san Dansleten i rette Tid, og itle 3 .til 4 Dage efter Tiden. — Der vil blive pyntet Jnletræ i Nazareth Kirle paa Lsedag Alten den 22. December. Vi er ellerg vandt at ;have det paa lille Juleaften; inen da zdene i Aus indtcæsser paa en Spndag, Jsaa blioer det Aftenen fortw. Alle er venligst indbudt til at drltanr. — Fredag den 28. Dec. vil der blive pyntet Juletrce hoH Anders Dams. særlig for de Born, som paa den Egn gaar i Lotdagsstole hos Chr. Wolfs og undervises af Miss Matie Nielsen Paftor N. Hansen vil vcere til Stede og Tale ved den lille hpjtid. —-Paa Juledag bliver der sont liedvanlig Froprasdilen Kl. 6 Morgen Fotmiddags Gudstjenelte Kl. 10 og ligedes orn Aftenen ved fcdvanlig Tid ——Vi Infter »Danfterens Læsete og dens Personale en elsignet Jul. Ell Horn, Ja. Dettr sine Vejer, sont vi bar haft i den srnere Tit-, hat rigtig vorret til pas for de mange Bnggeforetaaender her i Brim. Grundeu er bleven tagt til Js Hufe, nq den nne Butilgb1)gning, som Jerry LIZItiller opføre er fnart tm der Tag, ca Det var Meningen, at den stal taqeg i Bring strats eftcr Anwar «— J Dag bar Ungtismrnen Basal isiiymnastithuset Lversludet stal an vrndes til Missionsvirtsomheden saa det er at ansie. der lunde blive et gvdt Loerstud, da der vel not er Mangel i Samfundels Kasse. sp— —--s--.-· Loch Wis. Orn Gud vil, bliver her Juletrce i Hirten om Aftenen 4de Juledag, og i Gulhing Bdie Juledag om Eftermid vagen Kl. 1z. — Paftor Ssholm lom lilbage den 15. fra Nilson, Minn» hvor han for noale Dage bar Deltaget i et Mis sionsmsdr. han betetter, at de have haft velsigneve Msder. ----- Enuna Søholm, der nu er i Portland, Oregon, for som for med delt, at ovlage en Alissionsgerning, beretler, at være vel tilfreds med Ar beit-et, saavelsom med Medarbejderne, lwillet jo glckder hendes Vrnner her paa Pladserr. Jeg benntter Lejlighe den ttl at medoele hvad jrg for hat sprian at en tort Tid for hun forlod ag, blev hun en Aften overrastet af de unge her fra Lud, oa enlelte fra cu shing —- ogsaa faa crldte vare tilstede. J Lebst af benne Ast-n talte SI holm om Illig-freuen- Okfter at have nvdt de nudbragle Forfrtstninger for talte George Niellen fra Milltown lJeng Nielsens Son) vs noget om Guldlandet til-Judith hvorfca han kry lig var lonnnen hieni. Der blev faa fanget flere Sange, hvorefter Miss Soholm talte et Assledsord og scerlig lagde Vennerne paa Stude, at thu tomme hende i deteg Bontur-; thi hun -fslte sig svag til den Gerntng, som nu -forestod hende. Vi stiltes med Fslel i sen as at have tilbragt en hyggelig Af ten. — Det fynes at være en afgjort Sag, at Bauen vil lomme herigennem Luck i Lobet af ncefte Aar. , Grunden til at denne Sag synes at vcre afgiort et denne: Mr. D. Star, der for mange Aar tilbage hat ejet ca. 30,000 Acrez Land her i Omegnen har .t den stdste Tid i Forentng med andre zoplsbt endnu flsrre Landsircetnlngetz »og denne arbejver for at faa Bauen tgeunem, og bar allereve ca. 200 lMcnd t Arbeit-e her t Stopene.. YBestil ,,Danfkekcn«. Læs ,,Danfkcten«. Dei bedstk danstc Dlad i Amerika » kostet tun 25 Cents til 1. April 1901.4 iellet 50 Centö til l. Juli 1901.