— J
»Danfkcren«,
d Igentlig Nyhedss og Oplysningss
blad for det danste Folk
i Amerika·
lloqnm si
IAlelt LUTH. PUBL. AOUSE,
Blut-, Wehr
«Danssekeu« ankommt bvet Torweg
M pr. Iatgsng s de Form-de Sigm UZOZ
nl UNqnoet NJQ
Adel besales t Forstud. Bestilljnq, Bus
hus, Idrekifesoksnbkmg og alt ander
angaaeude Bladst sdkcsjktes:
DANlSlL 1.L"l’H. PUBL. sollst-Ä
« Blum Nebr.
ssekssksn Hatqld Jenseit
suterpel It Ehe Post Oksice st Ums-. Nod-»
II Iec()o(I-cluss malte-.
Ädvpriising Rates made sooft- III-m
spplicstma
,,Danikrkkn«
bliver sen t til Subsnihevstet md . isdtryk
selig Ovsigelsk moving-es af Udgivmie og a;
Geld et bemit, i coskenkstmmelje mkd Ti
Jstemde Stams Piftlovr.
[ Raar Les eme heut-endet stg til Fon, des
wette-et I Blatts, euren iok m fpbe bvs dem
ellu for at faa cplysnmgn tm det arme
redt, des-s de alns tauml-, at de Iao
sinnig-munter i dem Bist-. Der til vme
til geusidig Nym.
Altertums-.
Aar eint Urkiti Soviel 1900.
sak efter Vetdens Stabe-Use 5900.
Aar eftek Reform-sinnen Ass.
December-. — 31 Daue.
s· -4.c·i(19.1.:-s.1 , -7,, z « ·».,.
239 j m-. Ach Fszqufgqsbclws
DUR- . Zutun-en
25Ti. , Ok. ich T: beb.1,1-5. Lukas LI, 1 N.
zIsh IN.I.. Eunoe s, s-?,sist-isl.1 le.
26 O ej Hss T.:Ap Gns lä, 7, 54 ein«-Nu
- . « LIqu M
» Inn ( It 1.:13oh,4,1 C, Mat. 1u.-s.- 42
27To v« Order bleo st o b d "b1 )
·; « « sc c
28 F Hast g ( an i
29 k. (
30 S , c ef.zss.1. Gott« 1 7. tsue z. M 40
« Ini. H» T. cqnne urs. tut 2. its TU
ZIMH
»Dansteren« fremtmdet denne Gang
i sit sine, nye Puds.
Den LinoiTvpe-Masiine, som vi hat
faaet, hat denne Gang sat hele Bladet,
bvorved det er lyttedes os at give vore
Lceseu endnu bedke Valuta for Abou
nementS:Pengene, end de hidtil hat
faaet. Thi Scettemastinen tmver
langt mete Stof til en entelt »Dan:
ster«, end der for tunde sindeg Plade
til. « «
Saaledes staat der nu paa hver Si
de af »Dansteren« ligesaa meget sons.
der vilde have trævedes til 7 Spalte:
af den tidligete benyttede Satz. »Don
steren«s Jndhold bliver deroeo sorogzt
med i alt ca. 8 Spalter Ladewa og vi
hat naaet et Maal, vi i længere Tjd
hat fttcebt eers, nemlkg at give merc
for den samme Abonne:nekxtsvri3.
J Bettagtnmg as denne thnding
vil vore Lasere not bære over med de
Forsintelfek, som ere indtrufne i den
senere Tid, naat der et tale om en faa
fin og indvitlet Metanisme, sont-den
i Linn-Tom Masiinen af Model 1900
For Fremtiden vil »Dansteren« sau
vidt mulig undgaa den Art Forstw
eelser.
»Dsi.« er det billigfte danste Blad i
Amerika. Til Sammenligning tan
unseres, at den nu — med den nye
Sats —- et tun lidet mindre end »Den
Dunste Pioneer« og tostet dog 75 Ets.
mindre om Anrets og den er weg-i
ststre end »Dannevirke'«, men kostet
dog 50 Cts. mindre otn Aaret.
Med dette Nummer·af »Dst.« folget
et Juleblad, tigelig forsynet med Inte
billeder og -Tekst.
Med det rigtholdige Juleindhold i
den regelmæssige »D·fk.« bydes der staa
ledesovote Læseke et i alle Henseender
vætdtfuldere dansk Juleblad end no
gensmde for i danst-ameritansi Jour
nahstist Historie.
FraNytaar vil ,,th. nu da Set
tetnafkmen hat btagt vor Arbejdödyg
teghed op i fsrste Linie, attei- udtomme
pm Onsdagen (i Siedet for som nu
om Torsdagen), og den vil da kunne
vcte alle Abonnentee i Hænde inden
Studag Morgen.
Stint «th.«s Jndhold nu et for
et med ca. 8 Spalter ellet over en hel
de, fotbltvee Abonnementsptisen
nfoeandket 8150 om Aatet.
Damnarts Kutt.
Sltktelfe 23128 Tommer. Ttykt i
foksttllige Jan-eh cui-r klott Jeknbaner
VII-n III-siedet og Flucht-, samt all.
send-lügen Londdbyey stsm qutm
es Unter-.
Lilie-wes pa- ca Pay-alle portosrii
for Oh Ess
Dsnish hatt-. Publ. Sonst-,
Mai-. Nebr.
Essig-.
Julebud.
Ære viere End i der Hsieiiet
Ited pas Jokdent
J schaudre en Betbehagelighedt
Mine LæseteT Dei er atter bleven
Jul, attet tlinget Julebudsiabet i sin
underlige ijhed, gribende ved denne
hellige Eenfold, som alene Gud tan
stabe i et Syndethjerte.
Du findet den udtrntt i dette, at
»det Hsjefte« og »Jorden« nu msdes;
at Englene tan bringe et ftydeligt
Budskab ned til Menneftene paa Jst
den: ,,Eder er i Dag en Ftelsek fpdt,
fom et den Heere Kristus i Davids
Stad.«
Se, bdor forundetligt! J samme
Aandedræt, fom Englen taler om et
Born, der er født, et lille Barth need
ner han Barnet: den Herte Kristus, det
ftptste af alle Navne, det de fromme i
Jsrael biede eftet, Høvding stor i Eng
lehjem, barnefødt i Bethlehem.
Det er Julens Under, det stoke Fiel
sens Under at »et Born er fsdt", men
dets »Navn taldes UnderfuldiNaadgi
ver. vældigiGud, evig-Fader. Siehs
fytste.«
Dei er stet as Gud, saa underligt det
et for vvre Øjne, at han hat fotbat
met sig over Mennestenes Born og
«sendt fin Sen den enbaarne, paa det.
at Hver den« jzsm tut pmi heim itte
stal fortabes, men have det cviqe Lm.'«
Vi stutde have edi Stpv og vieret
Jordens Ttælle alle dure Dage; vi
siulde have døet i ooke Zyndek wen en
Rift af Haabets Las i vor DedåsnI ,
Fom itle vor underline Gud Invde ha
jledes forbatmet fig.
l Undetet er saa sdutmende eint pas
Kerlighed til Svndetes Sjckle, sen det
lyder ganste uttoligt i Mennesteriesj
Ore
Juft derved bevifer det sig som Guts-Z
ital-, Englebudstabet; et som du itte
stal dedrages af. Havde det lydt meke
troligt, behpvede du itte at siænle det
dine Tillidcstanten
Men nu —- Dn maa tto det, thi det
et for stort til at væke Mennestets
Bud.
Korn faa med i den hellige Intens
ien — samtnen med troende, sorn juble,·
fammen med vantto, fom spge Fted
ind for at tilbede Barnet, Herren i
Krybbem Der stal du dlive ttoende,
naat du set hans Kettlighed til Stin
;deee, saa stor, at han gav sig selv hen
itil at blive Menneste, ja! mete. til
at beere al Verdens Synd, ja! mete.
til at d- for Vetdens Synd, idet han
dar voteSnndet op paa theet og blev
en Forbandelse i Stedet for os. Den
Heere Kristus tever nu, den gestop
«Landne, »den ledende,« vg han tmdek
frem for os, ogsaa for dig.
Saa gaa tun ind til ham i Jule
stunden, se itte paa dit Selstaty tegn
dig itte ladete end de andre, Ia tur
ind til Krnbben og lozs din og de an
dres Dom bos Barnet. den Heere Kri
itus. Du stal here Englefangen der
inde synges, hvad jeg nu hat fottyndt
dig som Julens hellige Eenfold: »der
Hsjeste,« hat mødt »Jotden,« den lade
Syndejord; Syng faa med, du tan
itte andet, naat du set den frelsende
Kæklighed, syng med i Englesangeng
undetfulde Lovsangsbud: Ære vom
Gud i det hsjefte, Fted paa Jorden,
syng med tun san, det blivet dit
Hjettes Jubelbud til Gad: Jeg for
staar ilte din Kætlighed, men jeg tkoe
paa den. Ære væte Gud i det hsjeste,
Fred paa Jotden, i Mennester, i mig
Lytfalighed til evig Tid..
« Ja! lad os lsbe ham med Sana
nnod og kysse Stsvet for hang Fod;
gaa saa hjetteglad med Hytdetne til
Davids Stad og se den Julegave ston
Guds egentelslelige Sen.
Mine Leserel Kan Du here, hvor
jsklotterne time; thi time de ogsaa i
fdit Vierte. Dei give Grö.
s ,
L
—
! Lgsaacn Julegavc. j
T —-— i
) Maasse mest Ved Juletiden forman
Tman, at del er Juligl at give, heller-e
Iend at tage«. Der er en underlig!
lFryd i dette at give bott, og den Irr-d
kfaar ved Juletid sin egen Glanz- der-»
ved, at Gud hat givei og Mennester,
givet oH sin eenbaatne Sen.
. Skulde vl da itke nu, da den sidste
Jul i det 19de Aarhunbtede stal fejre5,
bringe Herren en lille Julegave til
hans egen Sags Fremme blandt vors
Fall, gennem vor dansle lutherste
Kitte.
Det gelber ret om, naar nu Julen
scetter ydmyge og talnemmelige Tanter
i dort Sind, at vi da lunne gaa som
Bismcndede ind under Bethlehems
hyttens ng, hen til Ktybben med glad
Hierte — og fulde Heender.
«De oplader deres Gemmek«, staat
der, —- be ofrede Guld, ngelse og
Myrrsh——; hvot ofte hat vi ikte gla
detsos over Vigmcendenes, »de hellig
tre Kongekö« Hyldest til Barnet i
IKtybbem —- men at! hvor ofte glemte
vi llle, at detes Osier stal tilstynde os
til at gsre ligesaa. ’ »
Nu et Julen inde, nu windet du’
Gut-s Offet til dig, mindez ogsaa Bis-»
mendenei Offer til Born Jesus; stol
de du fac- ille væte med til at ofre til.
hom. Silkert, han venter det, og du
vil felv faa beredt en sttnnere, mere
Mgnet Jul; thi Julen et Gavetnes
Treus paa del tut-da »den Forenede
Punkte evg-lath. Kikte i Ametitas flal
-—.-l
have sm Geld versteh Ved at hjælpe
med i deiie Guds Riges Arbejde, fom
gaar ud blanvt vott danste Foxk her
ovre, kan du ofke Julens Konge Guld,
Rogelse og Myrrahx og du can give, at
en ogIanden Sie-eh som nu i Aar sian
ensom og uden Juleevangeliei paa Mo
.detsmaaiei, kan faa en i Sandhed glas
weikg Jul ved at blive dragen ind under
Kirkeakbejdet med Ordets og Sakra
mentetneö Velsignelse med Juleevan
gelieis Naade og Frev.
Vil du iaa væte med at ofte Herren
Guld, Rogelse og Myrtah — oplad
dine Gemmer og bring din Julegave
til vot Kiries Geldsindsamling.
Gaben sial itke minbft blive en Ga
ve til dig selv. Thi saligt et bei at
give.
Den store Ulykte.
Taer hitrlp til Dunste
Fra Komiteen nede i Texas har di
nu mrdtaget en samlet Kvittering paa
zdet gennetn »Dansteren" indsatnlede
Belle til Hjcrlp for de as 8.-9. Sep:
teinber-lllt1lten raknte Landsmænd i
Arcola, Texas-.
Vi gengiver her Komiteens Bren;
sorsaavidt angaar »Dst.« Paa sidste
Side vil man sinde Kvittering for en
Del Bidrag« sont ad privat Vej er
tilsendt Komiteen eller andre Attela
Dansie til Hjcrltx
As Manael paa Plads har vi want
tet satte den Liste am paa sidste Side.
J alt er der sra »Dansteren« oa
ad privat Vej tilsendt de npdlidende
81.669.74, hvilten Sum med Fradrag
as Sætterlon til ,.Dst.« og Bantvetss
ling nu er uddelt paa saadan Vis,
som Komiteen nedensor angiver.
Arcola, Texas, Sept. 1. 1900.
Tat oa Kvittering sra de as 8.-——f).
September-written raxnte Dansle i
Arrest-a, Texas.
Da Jndsamlinaen til oH nu er stnt
tet og de sidste Penge modtaane den
28. November, saa stemsender vi un
dertegnede llddelinaåtomite herved
paa eane og Modtagernes Vegxie ver
hjerteliaste Tat saavel til »Dansle
Uns-« Redattpr som til alle Giverne.
tilliaemed fuld Kvittering sor Bele
hene og Redegørelse for Uddelingen.
Belpb indtonme gennem »Danttei
ren« og i Bladet wittert for vedsslt
Borgaard 81,189.75.
Satterlpn sor Bidragsliste i
»Dansteren« 839.25.
Udvetsling paa Bauten i Honstcn
Zl.(-0. J alt s4().25.
s1,099.50.
Uddelt i folgende Belob til:
Mrg. Spreu Larsen, Mrs. Jeni
Bang, Anders Nielsen, Niels Motten
sen, Lanritz Rjeruls bver SUOJR
Boy Brinsen 879.51; Tomas Poulsm,
Niels B:-rgaard, Christian F. Mant,
Anders Mortensem Jvar Thomas Pe
tersen, Anders Jensen, Hans Nielsen,
Christian Ljerulfs Christian Jacob
sen, Jens Bigaard Andersen, Werg
John J. Landrock hver 879.44; Mads
Pdersen, Peter C. Pedersen hver
Wam· J an s1,628.59. «
Tatter Herren, thi han er godsp
hans Mistundhed varer evinktl
imod dem, sorn frnate ham. Saa
ledes maa vt med Salmisten udbryde,
nu ester at have betommet den hie-Ip,
sont er sra Gud, gennem vore tere
Landsmænd, og hjertelig Tat til eder
tære Venner, at J saa rigelig tmn as
til Hjcrlp i Nsden med eders Gover.
Vor Fader i Himlen lønne eder der
for. Ogsaa en hiertelig Tat til vor
Redattsr as ,,Danskeren« sordi De saa
udsør’ig har talt vor Sag i BladeL
Qg da vi som Kolonister isølge vor
Samvittiahcd og bedste Stsn harsos
restaaet Uddelingen, saa haaber vi, at
bit Vit vckre tilfredsstillende saavel sor
Giverne som Madtagernr.
Hiertelig Hiler og Tat til alle.
Niels Borgaard, Mads Pedersen«
C. F. Mant, Lauritz Stiernlfs. .
»Foltevennen« bedes godhedgsuldt
optage omstaaende Bidraggliste fse
sidste Side), da Komiteen snsler jam
nem ncrvnte Btad at sige IlJtiHsionåvl
vennerne hjertelig Tal for deres rige4
Gaver, vg Gud velsigne ederog lnnnel
eder dersor. Man vil saaledes tunneH
se, hvorledes Pengene er delte; hele;
den indtomne Sum er sat sammen vgl
delt sont et Oele, oa da Romiteen finst
modtog den stdste Del as de i «Danste
ren« indsamlede Penge den 28. Nov.
har vi itte indsendt Kvittering spr
nu. l
Med Fredens hilsen i Jesu Navn
til alle Bemer.
Komiteen.
·- i i
«Dsi.« har endnu i denne Uge mod
taget et Par N« Ja, nemlig:
s Bed W p. S. Vig: Carl Schack,
Elt hat«-, MU. H. F. Schock hver slz
»Bei- Past. A. W. Land: Trefoldiai
;heds Menighed, Frempnt Butter, Neb.
87.80. J alt Osscz hoiltet nu vtl
bllve Komtteen ttlsendt. Dierteltg
Hat til alle Gib-Inn «Dsl.« Red.
Alter-Maler iet
oq ander Induktion-sieh h« Ists sonnen-H Metam
iasli Landsleu- oq Mariae-Steuer s- f. v. obs-re
lau-It v- Ml Ak- cedce oq staeste krummer-de Nenn
Wqu Col-sca) es prepare-d ein-vg- des-net
seitillisset III-met va« Texts-inse- til sum-mirs
Mis- - n. Egoist-w
I plain- plsin Luccaan Muts-, I
i 1 M
Eu Julchilfen.
Der tedtes et Leje i Krybbens Gem,
det dar dernede i Bethlehem;
per fad en Moder i Staldens Vtaa.
"og hvad hun yet-, hat vi leert fom
« smaa;
-dee died et Barn i en Jomftufavn, «
og hvetn ved itte den lilles Nat-n
En Fkok af Hyrdet stod der i Ring.
fortalte dcempet de scelfomsie Ting,
om Englen i Lysets siinnende Strud,
om Sangen, som jubled i Ratten ud
om Vetdens Frelset i Krybbens Seng,
om Jesus-, den lille, dejlige Dreng.
Maria stirred paa Barnet ned,
et saligt Sinil over Læben gled,
med bdjed Hoved hun lntted tyst,
hun gemte hdert eneste Ord i sit Bryst,
det var, som harte hnn selv paany
Engleneg jnblende Sang i Sty.
jDen lille Dreng, han er bledet Mand,
"og aldrig nogen er bledet fom han,
har lidt og teempet. saa Blodet randi,
for vore Syndeez til Seit han vandt,
den lille Dteng er nu Himleng Drot
og mener og alle det inderligt godt.
Maaste du sidder i Sorg og Nsd
og bar end itte det torre Brod,
maaste din Stue er told og lad,
tan beende du har tun en Tiggetsiav,
du er dog itte as Gud forstsdi,
ogsaa for dig har Feelseren til-U
Dei lille Barth fom hat ligget paa
Strau,
elsiee de faitige, elster de smaa,
den gode Mand, fom hat lidt saa
haardt,
stryger saa gerne hver Taare dort,
den store Helt as Guds Kceriighed
stænter saa gerne et Hierte Fled.
Og der-for synes dig Bejen trang,
og tan du iite faa Mod til en Sang,
o tom tun stille, i Jesu Navn
og hvil dit Vierte i Herren-Z Fahn,
om du er faxtig, som han paa Jord,
han gør dig rig ved sit Frelsetord.
Og Himlen med alle de Stjerner smaa
den er dit Juletrer, se derpaa,
i Millionet de blinter og ler, .
Guds Naades Ord er dog mange sterJ
de saa ham fodes, de saa hakn led ———!
de sige: Herren er Trofafthed.
Men du, sont har det saa lyft og godt,
o glern ej den, sont tun hat det smaat,
gaa ud og dcet ham et Julebord
med miide Oer og varme Ord;
det bedfte vi ejer, det bedste vi ded,
vi sit det jo alt af Guds Kartighed
Ja, lad os gere, hdad vi formaa
ca ndmygt leere af vore smaa,
hog dem er Sjeeien end blod og mild,
de smaa, dem herer Gnds Rige til,
de tro iaa gerne Guds Raades Ord
og har et Himmerig alt paa Jord.
Vilheim Gregerfen.
Tcn gamle Vogholdeks
Julcaftm
Bande store eg smaa i hele Byer
tendce den gamle Bogholdek, og det
var heller itte faa underligt, for han
soa aljid ens ud. Dei tynde, glat
tcetmnede gkna Haar dælledeö altid as
den samme høje gkaa Hat; de bussede
-Zjenbtnn, de starpe Øjne og den sam
mentnebne Mund var altid ufotans
dtede. Sau lcenae nogen kunde min
des, havde han beugt den blaa Kappe
med de nmnqe Hinweis den tudede
Bomuldgpnmply og de grau Penthe
der. De store Galoget dar under
Ranuet »B:mdene« kendte blandt Gut
terne i Bisen. »5klap-s.5ilap,« sagte
de mod de ujevne Stenimdet. Manqu
snnte5, den narnle Bcnhcldek san sa.«.
Inorsom nd: W llnqurkinnen var bnn
ge fLr ocn gnmfe ’.I.sc.1nd, som ensom op»
alvoklin git sin Ves. !
Hvorfm Vkrkxhnlderen vor tot!snen,!
hvnd han i snx llngdosn havde v·1-ret,
didkte ingen. Nu ftrev han for Full
og hjalu til med Megnstaber, og der
for kalt-Les hon Vogboldm thi nogei
stal man jo tclch. Forijeneften blev
vel ikte stor; men san belzøvede heller
ilte Boghulderen saa krieg-t; han bo
ede paa et Sevistkammer. hvot ingen
tom ind, uden at man havde Ækinde
ti! hom. Men det er da oasaa sandt,
Bogholderen beimvede heller site-at
indbyde fremmede til sig for den gamle
Eneboek git aldeig bort uden fot at
atbejde.
Juleasten var kommen, og neivp da
gynder vor Fortælling. Om For
iddagen styndte Folt sig frem o til
bage i Gadetne; Butittetne var lde
af Mennester, Julegavet blev tobte,
indpaktede og forseglede. Pan Tot
vet stod mange Juleteceet, der var
bsade store og same-, san Ktbetne
tunde faa vcelge efter Behag, og der
var god Afsætning paa de vakee gesu
ne Tretet-. Om Eftetnriddagen blev
det mete stille, og da Aftenen kom,
var det san evligt ude, men i Bindu
erne tendtes Lys efter Lys, baade i
Rigmandens stadselige Væeelset og i
tttgmandens lave hyttez thi u
, n er en aa velsignet Fest, Oant -
leesine oder med hvetandte, faa in
«g"en gnnske stal savne JUNGE-eng
J Gadetne vandtede f "
Bogboldee alene til sit end-main
Hiern, sauledes som han hgode giott
detimcennhmneAar. R s de
usw«-de Lobend-te sp- CAN-Ortsz
» ,
,
.;l
Ore, Stygger bevekgede seg livlig
over Gardin rne, en og anden Van
drer styndte ig med hastige Stridt
soebi dam.
X »Joha, det er Juleasten,« sagde han
for sig selv, men saa stille, at ingen
hsrte det. »Juleasten . . .« san stan
sede en Stund, ligesom noget ster
egnt kom ham i Tankernr. »Juk
aften.«
Han var nu tommet til det store
Tom Der stod endnu en liden Gut
tilbage mcd et lidet Juletrcr. Hart
vilde saa gerne sælge det; men nu saa
det haablsst ud. Bogholderen stan
sede, ved Siden af det ltlle Juletree.
»Hvad vil du have for Juletræet?«
spurgte han lidt forlegem ligesom det
foretom ham dumt at gore et saadant
Spørgsmaal
Ojutteii ncevnte Prisen: det oar tun
25 Dre. »Den saar du,« sagde den
gamle Bogholder og ratte Gatten en
mone. »Jeg tager Træet med mig.«
Han gjorde en Bedcegelse med Hode
det, der stulde sorestille et But, og git
vort, meng Gatten, rsd over hele An
sigtet af Glckde, sprang sin Vej.
»End om jeg pyntede Tretet til Pe
derseng lille Piae,« sagde Bogholderen
til sig selv lige saa stille som spr. Som
tcentt, saa gjort. Han git nu ind i
slere Butitter og isbte Smaating, som
man plejer at hange paa Juletrceet,
til stor Forundring for handelaves
tjentene og Folt, som var inde i Bu
titternr. «Hvad gaar der as den
garnte Bogliolderi han dar et Ju
letrae. sagde de.
Men Bogholderen hderken hsrte el
ler tcentte Paa, hvad Folt tunde sige.
»Von tom hjem med Lommer og Hern
.der sulde, og saa begyndte han at prin
kte Juletraset. Det git langsomt, thi
det var mange, mange Aar, siden han
iholdt paa med dette Arbejde. Ende
lig blev han sæcdig daade med Lyfene
vg det vorige.
»Im stal tande Lysene, forend jeg
beder Pigen komme ind.« Saa tændte
han det ene efter det andet af de smaa
Votglys. Der blev saa stkaalende
lnst, som der aldrig for havde vceret i
det lille Berelsr.
Boglkolderen satte sig og betraatede
det lille Tra. Hart soldede Ham
derne. s :
»Hvor vattert!« Udbrsd ban gansie
hast« saa enhver tunde have hsrt det,"
om der havde vceret nogen derinde..
Dienlaagene bevcegede sig hurtig. Jj
yoer Ojentrog glinsede en Taste; der
com flere, de faldt sam en mild Maj
rean paa de gamle. ryntede Kinder.
Enten det tom af, at han saa Tretet
gennem Taarerne,eller noget andet,
not er det, han saa slige underlige Bil
ieder. Varelset, hvori han fad,
ovtsede, og eundt omtring Tretet dan—
sede alade en Stare lyglottede Born.
Far og Mor, hans egen For og Mor
dar nied i Ringen, ja, vgsaa han selv,
ilte som den aamle Bogholder, nei,
som en vilter, blaaøjet Gut med Ro
jer paa Kinderkre, og de andre Born
er hansz Søsiendel
Taarerne falder hurtiaere og hur
tigerez nien de brcendet itte, som de i
Lllcnindeliahed gar, naar maii gre
der; de salder mildt som Duggen paa
den solbrændte Stette am Sommer
natten.
Den gzmle Bogholder tsr netppe
aande; thi han er bange sor, at Sy
net slal sorsvindr. «
Nu vetsler Billederne. De smaa
staat ved Siden as Far og Mor med
foldede Hemden «Nej- htt,« hof
skede Bogholderen. «herre Gud, hor!
Det er ja den ganile Julesalme.« To
nerne hsres saa tlare oa tydelige; de
spcede Bakuestemrner lyder saa frislt
i Aftenens xsttlhed Bogholderen
iynaer med:
»J dennes sede Juletid
tor man sig ret fornsje,«
oa videre den hele Salme igennems
Stimmen er svag og sicrlvende. Mem
han horer det itte; dan hsrer sin Fars
oa Morg- oa Soflendes Summen
han hører sin ean Barnestemme, han
er itte lcenger i sit ensomme lille Kam
mer, men i sit Barndomshiem bladt
de tcere, som han troede, han aldtig
mere i sit Liv slulde saa genie.
J Forstuen staar Madam Peter-·
sen. sorn ordner Bogholderene Varelie
og laver Mad til ham. Hun har al
drig hart ham synge str. Dei var
underligt!
. »Mit-, Lina,« sigerl bun til Pigen,
»svm staar ved Siden af hende udenfor
IDsren oa lytter. ,Vi stal gaa ind
Tor han holder op! Hvad tan han
have for sig?«
»halleluja, Halleluja!
Guds Sen er min, jeg gaar herfra
med ham til Himmerig!«
sang nu Bogholderenz det var den
isidsåe Linie t Salmen og saa blev det
Tor t.
Madam Peterer aabnede Osten.
«Nej se,« udbrsd un, og flog hien
derne sammen, « o boldeeen har
«pyntet et Juletrc til g."
I Men spgholderen svaeede ittr.
hart havde heldet sig bagover t
Stolen med foldede hændm og havde
et vatiert Smtl paa. Seel-erne. Saa
lad havde Madam Petersen aldetg
t am.
",, ogholderenlz . . . Reh livadi Jeg
tret-zeiget dsd . »
- da Mte ved hanc beenden Jana
oved, wen-hart lediin str. Ja,
an var, som sagt,.dsd; men taa lyt
leer hat-v- equ qwkig set unjqavidt
lM · m Petetfewkunde windet
I
-Æ
Korrespondancer
Jeder Falls, Ja.
Onsdag Aften i sidste Uge bavde en
Del as bat-de nnge og celdre fat hinan
den Stævne i Præsteboligen, og der
var medbragt en Del Polter, som blev
efterladt paa Bordet til ncermere Ef
tersvn. Der blev fanget og talt til
det var Tid at føje sig Hjem igen.
— J. Clausen var sidfte Uge i
Maquoteta, for at underspge og faa
ordnet adstillig med Hensyn til afdtde
E. Contadis’ Dsdsbo.
-— Sidst i denne Uge tejjer Mr.
Jens Jepsen med Familie til Lincoln,
Nebr» hvor de agter at holde Jul hos
Ole Johnfen og Hustru.
—- Anne Johnfen reiser ogsaa i den
ne Uge til sit Hjem i Nebr. for at holde
Jul samtnen Ined sine FoFældrr.
— Pan Grund af Meddelelfer fra
fra Blatt i sidste »Dnnsler«, angaas
ende Pastok Harald Jenseits where
abouts og besindende, stal vi, oin det
tan væte til Tjeneste. gerne oplyse, at
han var her Onsdag i sidste Uge og da
vi sidft san ham sit-rede han sin Kurs
ad Blair til, og det et vprt Haab, at
han er tin-met W Im, vel stillet
til at tage fat paa Arbejdet, san vi t
denne og fslgende Uger, maa lunne
san Dansleten i rette Tid, og itle 3
.til 4 Dage efter Tiden.
— Der vil blive pyntet Jnletræ i
Nazareth Kirle paa Lsedag Alten den
22. December. Vi er ellerg vandt at
;have det paa lille Juleaften; inen da
zdene i Aus indtcæsser paa en Spndag,
Jsaa blioer det Aftenen fortw. Alle er
venligst indbudt til at drltanr.
— Fredag den 28. Dec. vil der blive
pyntet Juletrce hoH Anders Dams.
særlig for de Born, som paa den Egn
gaar i Lotdagsstole hos Chr. Wolfs
og undervises af Miss Matie Nielsen
Paftor N. Hansen vil vcere til Stede
og Tale ved den lille hpjtid.
—-Paa Juledag bliver der sont
liedvanlig Froprasdilen Kl. 6 Morgen
Fotmiddags Gudstjenelte Kl. 10 og
ligedes orn Aftenen ved fcdvanlig Tid
——Vi Infter »Danfterens Læsete og
dens Personale en elsignet Jul.
Ell Horn, Ja.
Dettr sine Vejer, sont vi bar haft i
den srnere Tit-, hat rigtig vorret til
pas for de mange Bnggeforetaaender
her i Brim. Grundeu er bleven tagt
til Js Hufe, nq den nne Butilgb1)gning,
som Jerry LIZItiller opføre er fnart tm
der Tag, ca Det var Meningen, at den
stal taqeg i Bring strats eftcr Anwar
«— J Dag bar Ungtismrnen Basal
isiiymnastithuset Lversludet stal an
vrndes til Missionsvirtsomheden saa
det er at ansie. der lunde blive et gvdt
Loerstud, da der vel not er Mangel i
Samfundels Kasse.
sp— —--s--.-·
Loch Wis.
Orn Gud vil, bliver her Juletrce i
Hirten om Aftenen 4de Juledag, og i
Gulhing Bdie Juledag om Eftermid
vagen Kl. 1z.
— Paftor Ssholm lom lilbage den
15. fra Nilson, Minn» hvor han for
noale Dage bar Deltaget i et Mis
sionsmsdr. han betetter, at de have
haft velsigneve Msder.
----- Enuna Søholm, der nu er i
Portland, Oregon, for som for med
delt, at ovlage en Alissionsgerning,
beretler, at være vel tilfreds med Ar
beit-et, saavelsom med Medarbejderne,
lwillet jo glckder hendes Vrnner her
paa Pladserr. Jeg benntter Lejlighe
den ttl at medoele hvad jrg for hat
sprian at en tort Tid for hun forlod
ag, blev hun en Aften overrastet af de
unge her fra Lud, oa enlelte fra cu
shing —- ogsaa faa crldte vare tilstede.
J Lebst af benne Ast-n talte SI
holm om Illig-freuen- Okfter at have
nvdt de nudbragle Forfrtstninger for
talte George Niellen fra Milltown
lJeng Nielsens Son) vs noget om
Guldlandet til-Judith hvorfca han kry
lig var lonnnen hieni. Der blev faa
fanget flere Sange, hvorefter Miss
Soholm talte et Assledsord og scerlig
lagde Vennerne paa Stude, at thu
tomme hende i deteg Bontur-; thi hun
-fslte sig svag til den Gerntng, som nu
-forestod hende. Vi stiltes med Fslel
i sen as at have tilbragt en hyggelig Af
ten.
— Det fynes at være en afgjort
Sag, at Bauen vil lomme herigennem
Luck i Lobet af ncefte Aar.
, Grunden til at denne Sag synes at
vcre afgiort et denne: Mr. D. Star,
der for mange Aar tilbage hat ejet ca.
30,000 Acrez Land her i Omegnen har
.t den stdste Tid i Forentng med andre
zoplsbt endnu flsrre Landsircetnlngetz
»og denne arbejver for at faa Bauen
tgeunem, og bar allereve ca. 200
lMcnd t Arbeit-e her t Stopene..
YBestil ,,Danfkekcn«.
Læs ,,Danfkcten«.
Dei bedstk danstc Dlad i Amerika
» kostet tun 25 Cents til 1. April 1901.4
iellet 50 Centö til l. Juli 1901.
