Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 11, 1900)
«————-l For Ungdommen. ERST P - w »Zum en Danke efter hans Taubelighed!« (D«dfpr. M, 5., For nogle Aar siden dsde i Set Lonis i Nordamerika en fremragende Teolog og Prædikant af Mk deseh Professor Walther. Ocn dennes Faden sotn var Prcest i Sachsen, fokfalte nyIig en Professor Gilbekt i Pennsyl vanien folgende Historie: Blandt Panok Walthers Sognesolk fandtes der et Treff-ver of Personek, sam odergik alle andre I Nyggeeleshed. Det bestod af en Slovridek og to Stor dnnder, sont daglig daode den-s Stand koarter i Kkoem yvor de fpillede og dtal ttl lange ad paa Ratten — Wirken de føgte de derimod aldttg. Saa stete oet en Nat, at den ene af de to Bontur paa Hjecnoejeni Fuldskab nmuede nd I en Beet og drnfnede. Ved hane Be gkadelse vake naturligocs hans wende Svikedwdre til-lede, og Vaftor Wal thee holdt derfor en skaep Tale, der fertig var montet paa diese To. Kett Ttd dereftek nie-dies Pkæsten og Skooktderen has den Godsejer, sont var Skovcidekens Heere og nume ejede Sognew Ritte. Stoondekem der gxerne vnde give »Socttxolen« et »Tak fo sidn,« hendendte sig ved denne Lexltgdeo nl ham med folgende Ord: »De, pr. Paftor, det oak oog en dejlcg Ligptædsp ·Ien, De nyng yom oder nun afoade Ven; maajte De ogfaa en Gang du holde en ngnende ooek img«.-« »Ja, dvouor Me? you-e det er nsdvendtgt," svakede Ptaftetn »Maakte man tot oære jaa fn ogfaa at spatge om, danken Text Linse Belætoaekotgdeo da vude vætge k« ,,Aah, 1egtænker,a11eg oude Lage den ud aj den anden Dunkel-« Godoqecem der var en alvorltg Kosten, Iaa meo njenjynug Jordan jelie paa Pcæstcn og Ypacgm »e« oen anden Anstel, HI-. Band-L-« ««;a,« war-de Breiten, »deksom Monden buoer oed at være den, yan er nu, jaa troer jeg at tnnne dcugc den Tin: »Tod. degradem nedIacen m Held-de — Amen. « Sau mdt indes-, sputgte Stovrtderen aldkig met-e one Texmk der Uutde btugxo ved dane B«giaoetje. Om den vitteltg er dcrven beugt, euer Manden senere dar givei Pmnen Anlednmg m at valge en heu anden Text — decom meidet histotcen inm. Maane dlot det ndite oæte stet. , ..—---«...»-« »Holt) fast ved dct du har!« Mal-um« Z tu J det til Byen J s e r l o h n hsrende Landiogn ——1aa1edcø Iocmuer en de ltendt Iyst zoriuuey pospmduam Emil Fr ommet t Berlin — laa for Iott Ttd Itdtu en gammel Rotte paa AS Aar pas m Tot-Stett Vuu tod Pkcestrn kalde ul sig og dad cm den heilige Nodcer dg den Itciste Vetftgnene ul Nummern Bei devandrec 1 Bivck og Latein-mag, mdste yuu Vej og Du gennem den atmte Dpdsdui dg tin-g, Iom Iordum Dconnmg sundaceo Stat mestek, «iin Vsj med Glæde« Unmitt erm S, WJ Da Pcæftm Ipurgke hcnde ud vcn yendee udngeee Ltv og om, hvokledes yun var kommen ul en saadau fang Fumodtgyed, fortaue yuu ham Folgende: »Im you siu Tid gaact tilPkaest h.s fort-ragst afdsve Panor Joyan Abm ham Strauß og er konftrmetec as yam. VI vaeet des me necop äu Konnt-nan dek. Da han nu paa Louisiana-mus dagen haode talt nl ov, san jumede du« sin Tale med deune Bsnx Ak, state herre, der er netop halutcedsindslyve — det er mange, men lud dem alle yalvi tredssindstyve vuve fange. Wen dec fom det er ior nie-get ioelangt at Dig, san lad dog Hatudelen buoe faltg — fem og type! Meu der er maaste vgiaa iok meget; at Heere tun tole ak, hvad Iiger jeg —- lod dog Eea af dem blive selig! Amen! Den-te Bøn har jeg ikke tunnet sie-um« ht. Pastokz dcn gut Inig igeanem Hierm, og da jeg knælede ved Alteket, da gav jeg Gud der Oste: jeg vpl vaeke denne Ene! Denne Be slutning var jeg holdt fast ved hete Lidet igecmeny og jrg haaber at for blive m) indtil Enden, iaa at jeg inart i Pan-steten tun iige nl nun leere, gamle Peæfk He. Pastet, Een er di i alt Feld bleven Ialtg!« Dame Fern-mag minder om en l— —l andeu, Iom verlor lau fiia sin Platte ved Siden af den. Eil gammel Prcest i Sachsen lom ligeledes en Gang til en heil bedaget Kvinbe for at yde hende den sidfte flyklende Reisemaiiltid. Vg faa han spurgte ad angaaende den Deeiides Liv og For-hold til Herren. Do hab hiin ham viii at trcelke en Stoffe i hendes Kommode nd: lilhøjke iden vilde han finde et lille stimmen foldet Tøitliedr. Priesters fandt del ftmx —- del san meget gammelt ud, og var hell gulnet. »J detle Tørkltede,« lagde den gamle Kot-ide, »hei- jeg for 70 Aar fiden grædt mine Taarer paa min Konsirmationsdag, da Guds Kret ligliedz Jld tmeltede mit Hjekte Siden den Diig hat jeq giemt del og aldrig bkugl det, ej heller ladet vcidste. Men hoek Gang i mit senere Liv, naat en Fristelse ftormede ind paa mig, og jeg var paa Nivpet til at slippe min Frelseiz da hat ieg taget del gamle Lommetørllæde frem, iet paa Spore-e as mine thatnistaarey sont endnti ere kieiidelige, og sagt til inig seltu »Slulle dine kgne Taster en Gang anllage Dig poa den ydirfle Dag? « -——« . -.«.k.- — Siia tiiiigt og laiigioiiit Tideii ineg iiz heil, vei var taki iiangt, og ei til singen Beii leg liiiide iali, sont iiiig ret form-li, det var joiii Iio og anb iiiig mit foilod. Ta tog jeg Livets Bog for lei ot se et Troiieiiø Qid ioi al miii Hin-stetig Jig litkleo’ op, og Ziel faldi paa tel: »Lu veer et, du Iuiiveii er for lci !« Da tnlled bitte Tagen- iied ad Kind, det Lid opiylpiis 1iit«t mit eget Liiioz vorbeiritt Treit, del Oktob, jeg iaiidt hod deu, sin vai pao Joisd tiiiii sidste, liebste Beut Da lob eii Sman «F-or bit Mel-tri- Breit steil dii i worii ilkis lege steti: ti) iiiidei Naadeii til det glade Bill-, joiii teilen-g hueg isii Hyitder lieb fia Nitd.« Da vaogiied Daubei og miii Fingi simiidi l)i»ii, tiimodig anbiied Bogen ieg igeii, da lik .e cioei »z: »Mit von i Frei-. diii Lin hai tieui vig I« og Ieg litt-steh iiid. Jeg pkifiis Niidz hvab fsr jeg mit-d liiii, del laa og solle leg i deiiiie Zimm; ioiiviiiibin var den iiiøilis llvesrgsli), vei voi« iom im niiii Aaiid blev set-i paii in. Hildii Anwalt-. Elttigsionænnotdkne i Shansi. Om Missioncekmotdene i Proviner Shqttsi, sont et totttkfatte paa Gut-et nsren Yashsiens Fotanstaltning, og for hvis zutdbytdelse, der for nylig bles meddelt i et Tetegcam, at Gut-ernsten hat-de udbedt stg en Belsnnmg of den ktnesiske Negeting, meddelek en Rotte spondent ttl »Staat«-to- folgende: En ktnesifk Klistem sont den tste September ankom til Tiensin, og hvts Trostetdighed blioet bekmftet af de der oettende Mtsstontetet, hat iet ketgltg Joch-e afgjvet nekenstaaende Fortla Ung »Den W. Juni blev Frk. Whit: ch tu· ch og S e n) elt i Hfiamthsien an gtebne at Boksetnr. De anmodede de lotale Myndighedet om Bessyttelfe, men sit ttl Saat-, at Soldatekne hat-de tun ttl Opgave at bessytte Kineserr. Bets eme ttængte derpaa ind i Hufet, kev Nlædnne at Dasnekne og flog dem lang totnt thsel nted Kntpler. Senere lob Em bedsmasndene Ligene begrave i Casal-g kaptlleL Sannne Dag blev Mr. St o IS Hns tTatyenfn angrebeL Hufet, som til hskte Mit-sinnen, blev ftuktet i Brand, men Beboekne havde nogle faa Bank-km hvotmed de holdt sig Soldateme fta Ltoet nagen Tit-. Dekpas unbstap Ve» til Mr. Fakthi ngs Botig, tnen en; Dame Iom blev sttlt fes de andre, bIeo grebet as Salt-sterne, Jom flog hende vg( decpaa tastede hende ind i det btcenden J Has. Den 31. Juli blev Misstottcetemei Taiku angkebne af flere Hut-beede kasem Nogle af Mtgsioneeteene beugte der-es Stydeoaabem men tilsidst blep de alle vvetoteldede og dtabtr. Missionatetnes Dom-der blev huggede of og samtnen meb Mandenes Hinter, fom Boksetne star ad, ovetbragtes GU vertreten. J Hionya n g blev den So. Junil Jan engelske Missionætee med to Bern ftrngslede of de lotale Embedsnmnd. De blev tagt i Jernlcenker med Jem kravek osn halfen og blev i denne Til stond paa Kerker fendt til Taiuenfu. De sit ingen Jede under Beis. J Taiuenin bleo de fokelebig sat i Fanger Mcends og Kvindetitilte frq txt-tandem Den U. ; Juli btev de fette tnd i Guoernstens Yamem her var ogfaa de comment-. Me. Farthingi has iamlede Missio-" sNic1s, Pier aa Worte. « Ell «Sointanel« i dct jnste Sprog (Vesthimniet·lnud) —qf—. N. Christinnsett. Nielst Enden-, Pier! Da er as stræng na now dir! Piet: Godnio, Nietz! Jn, n snn not do rend san Merk, nn san tent e not, te do vitd now inte, dcesor maat n anöse sajt nii Gnang, sor helles kun n not si, de vild tn lnnng Ti, enden do noiver inne. Nielö: Jn, da n tnm kkoen pnn Mien, tot n not, n tun si, de ivn dæ, an san tent n ne met sjel, te de tun væ rnnr, om n tun now dre, for san tun vi dn gnn na snnt, san ice Vejen et san lanng. — Hoo lnnnt skn do hen i Dom? ) Pier: A sta lncnt henz n oild hen aa des-g mi Brot Wolle; do ved mal not, hnn æ blenden gyot nn botoer hce Hnier i en Bos, di tatder .ttnntsttup. Nielgx Ja, de hnnr n nok het. — De tun da helles sinnr, a notoer dæ, sor a sta te en Bos, di tatder Leucht-L .nn de æ vig et ret lannt skoe den Bos, di Brot Wolle boiver Fi. Hootnnnt kan dck nle vær dæ nier? ; Pier: Jn, de ved n et rtgtig, men der n: ile den ve en 3 Mil, tenker n. T Nie-le: Jn, de slna nle et inøj feil. — lHoodnn mon ltsnn helles hnnr de, di Brot Wolle, sin hnn n- htnwcn gyivt? shan wn helles sann en rnnr stjettele Kant. A tnin so tit ’sninniel inne hnm for næ Aar sin, denganng han tjent te Jttrcen Itsejseno i Pier: A tenker, hnn dnnr re godt not; de cedn en )rnar bette Bopcet, hnn hisnr, an n tror nasse not, ne n- en raar Innen, hnn hna snat sce. De ce no helles lceng sin, n han hst sm ham. Niets: A hnn hnt noj Snnt om, hnn skul oce btotven helle, tror do, der ce nat om de? Pier: De ved a et, n hanr nasse not hat, Fotk hnn snakter oni de, men en ta jo et rein not de, en hører. Niels: Nes, de hna do Ret i, nn de tun da nasse godt, oin de et tvn sand, sor de hnar hnn rele not et behoo, sann en skselkele Knot, sont nnn nur; men de re faule, hoo de her hisllehier grnssierer no om Stann, sann war æ et, da n ion Dreng. De hnnr nasse tnan san svær te, sin dæ hcet Miss sion tom ne po Gan-ig. Pier: Jn, a toktes no nasse, de o- waltan niee de her Helle-hier; en skull jo da et tot, de gjoreo behoio, skjønt ionn not Pia-ist sejer riiztignoh vi tn et bltnn salig, dersoin oi et d«nive-r helle. Stiele-: No, sejer hnn de, ja, de tn vi no et rein, sor der er jo entild an di noj Bin-st, der er san ,,nnssionsk«, an san ska di jo onr helle; inen do tn da not sanftna, Pier, te ncek vi totoek ordisnlig an stjetkele an betnnler enhoer sin, innnina de dn ka ger ce· fPier: Jn, to sann hnnr n nasse tot, na n tøttez da sor Resten lissednn endno. Nielsx Jn, den Tro hanr a no lnioer i i mnnne Aar, an de vil n btniv ve mes. — Do ta da helles nasse tro, Pier, di helle er et, soni di inatker te, sna der æ no Mnds Neje boj —- ksender do hom? Pier: Jn, de tcor a, de n wat hom, dce boioer san Vejsten i jæ Bos Niels: Ja, de as den nnll oejstest Gord! Hnn æ no btocoen san moj sanle hellt-; tent engaonn« han ce san helle, te di sejer, hnn loser i Bivlen haade Mann nn Awten, nn san seier Folt endda, han sotd en sog Ko o den sidst Man lind; de knlder n da et ret an en Mand, dæ vtl vcer helle. Pier: Nes, de as io ves not; men de kommer so nasse an paa, om de re sand, sor n tror no not, Fotk hnn Lyst te nn tyw okn de helle. Nietw En tun snnnr tom i Tanter oni, do nasse æ ve an btniv helle. Pier: Nes, de er n et, an de tenkir n heller anller n blindes-, men n kn no et li, nær Fotk vil thtv om di helle, for de er et ret. Nielgz Ja, n stn no sei dn jen Ting, Pier, n knn no et li di helle; især tnn a et ti, di snnn oil gnn nn snnt nice ander Zoll detoin5 vil di no endele vckr helle, snn stul di dn holder ve dem sjel na et sann gna an plnw ander Fott niI de her Snnt om OmoendetH, sok de knn n et li. Pier: A tan no hellt-o godt li en hiel Diel an di helle; der ce no man Dein, daut knn n no for Resten godt li, itcer de ivnr et de her Hellehier. Miete-: Je Desti, ja han a- so nasse sna sonst helle, nien hon n der sna ve’ed nlltssval; zott feier, hanc san slem te an bnnk B-n’en. Pier: Jn, de passer no et, a troioer snanrer, hnn er an gne ve dein. Niels: Do stnl no allhivnl pne paa, Pier, di helle stnl et nnr dæ; do stat no et tot na godt om dem, sor do kan tro, di stal not si eetter no sanng dre, oin di kan ) , »-, Y r—. k] iher paa den Fotdøtninen tier. Tcenk sengt-tang, dce her ’ .,Missincr«, heller hva de no er, di taldes, han saa tigs - frem, te stietkele Folk lissaa godt trend te aa btuw omvend « eetter aa ioot en stjettele Mennesk. —- Nej Tat! saan Prei « teuer, dein stat a et haa flier aa. » saa kund en da aaller blyio noi tejnt iniell Fotk inter. — Pier: Nes, de tror a no ingen Faar der ce sor, men a sta no et negt, a tstkes beser om di helle, end a haar gjor. Niels: Jn, do stat no allywal hyt dre, sont a scjer. — Do gaa da mal et te dse Moder? Pier: Jow, a haa ivot niej nce Gaang. Niets: Hht do die, sont a sejec! A haar et wot mej uden jen Gaang, aa du sæk a nok; a skal helles et hen ua sont Tyiv aa Reine-m aa de ka do da sorsto, ce næ godt Scudder, sor saa skul a slet et ha nei, for de a haar strævt Pier: Ja, a tøkkes no ausse, di taaler mal haat; nien der æ nasse moi godt ve de, di sejer. Niem: De ka no vier de sam, hva de er, sor a oil no et hsr dein tier; de war et tærre te, en stuld hør dein saa læng, te en stuld blon narre ve dem, aa siel blhio helle, sor Si no te bette Ktnws, an hans Kinn nasse, kun a tro, si oni di bit-m et ve aa gaa mej saa lceng, te di bløiv narrerz no ce di bloiven san helle, te Folk seier, di hceiiger de Pueser ud oni Ratten, an saa tror di, Worher skal toin aa syld dem. Pier: Ja, de te no Lemn Nietst De tan jo godt vier, men do ved da, di war estimiere Folk sai di blein helle, nien hva æ di no — no snakker aall Folt ild baade om hani aa hend. Pier: Der ce da nasse dem, de kan væ godt sor; der ce no Jens Dranker, de wo da godt, han diin helle, sor helles haar han da drnkten sie ihjel. Niels: Ja, saan Folk, men de æ no ausse en neun Tingz inen allvwal tøtkes a, de wa beset, om di kun læ dse Dritteri vær aa blhco stjekkele Folk,« dæsor behøwer di da et an blyw helle. Pier: A haar jo aasse saa, te a tøtkes, di dchiver æ mal vtdt. Niels: Nei, saa kan n beser li di her Awholdssolk aa di her Grundtvioner, sor di arberre da paa an gjør Folk sksettele, de kan en da for!·taa, hioa er; men de her andt, de kan a no et ti. Pier-: A haa hat, je nøj Dein nasse stu vær helle Niels: Nes, de stal a tu hnm sri sor! a hour nok hat, Folk kalder hani Grundtoianer; men de ce no de sam, hva han er, sor han er en Wand, a kan li! han tan baade danö aa spel Kwot. A haar snakter mae ham manne Gaang, an han haar aalle beghnd mes aa snak oni næ Omoendels eller nær Hellehier; derimuer snatker han tit oni aa løio mennest ! tig; aa ncer han holler Foredrag, saa sortæller han gjan næ I Historrier om, hoodan Fotk haa tøiver i gammel Dom, aa de ka so oce stjon nok aa hør ce paa, nien —- soin a seser — Omvendets aa Hellehier, de taaler han et om. Pier; No, ja, a kenner et te hom. — Hvomanne mon Klokken er, haar do næ Klok oe dæ? Nielgt Ja, a haar, no slal a si te’en! — den ce snaar toll; vi kan døcv knes aa koni der te Mese. s Pier; Nes, de tan vi et; der ae vis snaar en MilF endno. s Nielg: Hva ce de sor en Bei, vi her komme te? Pier: De ce Skallested, saa vidt a oed. Niels: No, æ de Skallesied! der skal so ausse vaer en» Diel helle Folk, hsar a heit. De ce svær sont di ta te, deri w snaar nner i hoer Bos. s s Pier: Ja, der maa var nuek, sor i Sommer haa di bøg’er dem en stue noj Missionshus. Folk sejer, den skal væ tjon. Nielöt No, ce de her! ja, de haar a aasse nok hat Snak om. Hue mon den leg’er i ce Bos? Pier: A hear heit, den stul leg hen sor Osten. Nietz: Ja, der ce vi mal aaöse ve aa kan si en; kun do si de stue Hus nice æ Kuaö paa den sen End? Pier: Ja, de kund godt lign, de kund væ den. Niets: De ae no aasse næ Konster, di heiter paa, niæ de her Miesionshuhs. Pier: Ja, no b-g’er di jo baade Missionshuhs aa Foisamlingshuhs. Niets: Forsatnlingshuhsk ja, de oe no nasse en naan Ting, dem tokkes a et saa ild om, sor di kan bruges te aat Ting, men di her Missionshuhs, dem kan a no et ti. — —- j Lce wos no tocn igsemmel cr Voj, enden vi snakker niier om « de, de kund trief, jen aa di helle kund saa aa hor, hoa vi snatker om, aa de war ingen Nøt te. —-— De ce helles et saa grini en Bos, dæ her! Piet: Nes, den æ hiel pcenz de sier ud te, der cr manne HandelssolL Niels: Ja, dem ee der nok aa aall Besen; men ee het Les et saa gue Tier sor Kjobtnænden no, som de haa ivot sur. Vier: Nes, di her Brugssoreninger haa vis gjor dem møs Staa; aa saa hlyiver dæ jo nasse saa nianne stiøbmcend no, te di sætter de nier sor hinaan· (Fortscettcs.) lnetkek blevne lokkede hid. Dorene biet oslaasede, og Botseme sit Befalmg til at mykde dem alle, hvad de ogfaa gioido back- koldt Blei-, medens Soldateme holdt Vogt udensor. Alle blev draer med Saatd og deres Hooedet bleo det efter siillu til Skue for Fasten J Lober af femme Dag (0·3uls) blev iendnu 40 kinesiste Kristne nedhuggede, og den folgende blev l0 kutolske Præstet spjet til Oftenr. Ten M. August ftk Mr. og ng. 1Pnc e, Mr. og Mis, A t wood fami oen vonst- Midsionæk L u nd gre us) »og hanc Hustku tillige meb nogle stere, Okdre af Guvetnøren til atfotlade;1)en chanfu. Byens Embevsmænd bad for dem, at de maatte lades i Fred da de var hævulige Falk, og Mrs. Ammob . ttlmed ventede sin Nedkomst en of de spr fte Dage. Men denne Joch-n blev af slqaet. Der bler looet Missionæceme en Estotte til Vermin og ledfqget af 20 I I) Tilhstte Franzoas AllianceYMidfiom Ioldatet begav de sig pack Ves. De var tun kommen nogle san Ncil frem, stødte en nnden Afdeling Soldater til dem, som pas et af Eskokten givet Tegn par-T den frygteligste Munde drehte alles Missionæretne og huggede dem i Slyk- ; ker Alle de her nævnte Mord fandt Sud1 eitek Ordie as Yu Gunetnøri Shansi. og indenfor hanH Jurisdiktiosn Det ex den sammt Mund sont for faa Maanederl nden snigmytdede Missionær Mr ( H B r o o k s. ———---.-. .—--— Rcutcbærcudc Heroismc. For nvgle Dage siden kom in saftig Fisker i Aberdeen nventet i Besiddelse af en lille Forum-, sont var bleven restri mrnteret ham af et Akgtepak for en Redningsdaad, han havde ndført for omtrent en Sncs Aar sitzen. og som han selv forlængst havde glemt. J Aaret 1885 var Alexander Farbe-s —- det er Fiskerens Navn —Stqr mandsmat paa det brittifke Pagsagers skib ,,Subert«, der besorgede Trasiken mellem Australien og England. Blandt de 300 Reifende befandt sig en stolsk Købmand med hans Hustru og en 'T aarig San. Denne Dkeng, som hyp pigt legede paa Der-steh siyrtede en Morgen i Hauer Fotbes sprang ud, sik fat i den lille og holdt ham oven Bande, indtil der kunde komme Hierw. Men det varede næsten en Time, inden den forsoarligt fastgjorde Baad kunde blive gjortklar, vg Mandens Zweiter dar okntrent udtømte, da han og Barnet langt om længe blev bragt i Stkkekhed. Den Dsdsangst, hoorcned Forældrene havde set Sømandens Kræfter spinde, forvandledes til jublende Glæde, da de atter havde faaet dereö Søn tilbagr. Grædende irykkede de den brave Red ningsmand nogle Guldstykler i Haanden og tog det Løfte af ham, at han straks eftcr Reisen-I Slutning vilde des-ge dem i Glasgow for at de kunde lsnne haus Heltemod paa en pasfende Mande. - Fort-es glemte imidlertid snart St gen, flackede mange Aar raubt pas Ha vet og flog sig omsider nev fotn Fisket ved Aberdkecm Hex fik han forleden Øje pna en Bladonnvnce, hvori hat opfordrcdes til at soc-ne sig i Forbmdelie med en Mr· chinwsh i Glasgmv, — det var dst reddcde Born! Han us betolte fin Redninggmand Mo Lin-. (9()(«) K-r.) og en Guldmednjlle, og des famge Fjsker er saaledes nu bleven et holden Mand. ——-.-0-.--—-——— Dovhcd er ifke mere uhelbredeligF det beviser de utalliqe Tilfælde, fom et bis-var helbndedei Mmtks Øreklinih 135 W 12:3. Str» New York. Me thoden, sont anvendes, er saa praktifk at edhver kan behandle sig felv i Hjemmet; dersor hat den fundet Jndgcng over We Werden. Da cllkvert Tilfælde un dersøgesg fris, bukde den« som lidek as Toohed, Susning for Ort-ne etc. ikkt opsætfe at fssndcs en Bestkivelse deraf til umsnnrrvntp Jnstituk. Ei 83520 Nr. 4 clcktrifk Bælte listig-knickt 27 Stykker Salvvareti cn clegant Silkkp’t1fch Æfke for lun 84.95. For en tott Tid oil vi settde Temetcl vor-e vonensberoune Nr. sl eleltriile Bettes med dkbvklte Bank-net tiuigcmcd 6 elegante hamldgtsavmdc elStra tylt splvplcttevede V».-rdkuioe, 6 Castel-. S Svifetleci«, 6 Dem-eh en Omørlnim en Sullerske og en Kpdgaiielf Hisle Vater san itke lobes i nogen sioc Fokretning for mindre end Ils. En uma delig stor Kontrast scetcer os i Stand til et byde beite storatteve Nodt ob. Bote Nr. c eleltriske Bælter er fault-des kottsmteret, atde kau ipcendeg til at passe baade store og statt Personen og kan bruges as faavel Herrerioti Tamer og gamntetes at helbrede alle Mod lygbommr. - Te behdver ingen Penge at sende, vi vil iende Dem baade Vasltet og Solvvakeme til Text-s nærmefte Gkspkeskontor til Unber iøgelie. Dersom Te findt-r det at være det stell-sie lssobttøly Te nogen Sinde hat set, betal da (7lspress-Agenten Alt-T og BEltet og Solvvorerne er Dem-« J tnodsat Falls lad Agenteu iendc det tilbage vaa vor Be tostititig. Hvad mere kan Te forlange? Lm Te sendet Bl.95 med Detes Vestillins vil vi yderligeke give Tem aldeles frit C etstka Tefkecr. As hverBestilling, vi modtager igemteu »Tanskeren«, vil vi give 25r til Bsruehjemi mette i Waupaca og Mk Horn. Summen vil blive ligelig fordelt og vil blive sendl til «Tanfkereu«s Kontor, iom v:l kvittete for sammt igeimem Bladet. Send uu Teres Bestiuing strats og send alle Ort-re til . Prof. il. c. PETERSEI ELEcliilc ZEU co Nle-s()N, MINN. . .. Dei bedste. . . Haarmiddel iVerdcn. « m- IIIIII » Ort-, II drr IIIIm IIIIIII IIIIII III iIIIIII Tale: s Ins-II IIII« DIE-Inm« II» I: IIII«:I.I»I«OII; IIIII fand, IoIIt III ZIIIHI III-Inst IIII «III».IIII·:I IJIdII III« IIIINIL ch IIIII tIllIIIIIII IIII : II IIII II IXIIIIIII : n. III IIIIMIIII II.I III IIII«-·I«- III-III IIIIIs IIII riIIIII IIIIJI IIIIZ «II IIII IisII IIIII fand» III-Ihm IIIIIU III IIII III! III-. II« ili IIII III Is-. kI-II1IIII«I III mis. iIIII I I II IIIII II IIII.I IIIIIIIIII II; III Irr» II IIIIOIIINf III-d LIIsIr ·II.sI« III Ihn-III iII tskIIIIII IIIILIII III HIIIVIkr. TIrIIT I«I« erI IIII I :I.IIIT«- III .II Inn-, III jcg kan skaffc Dem et Hoch bcdækkct mcd Haar. TIII III-· IIIIkI III sIII·-, IsIII TI— I-«II II sIsI It..ItIIII I M Was III-I III- I-« IsIE :IIII-I·«I’I’ II.I.I«:II« III I« IIIIIVIIZIII III IIIIII lII « « ·I IIIII III-II IsIIII It- FIIIIIIIIIIIIIIIL J-·Is:1II’«.. III VIII »I«. . I .III.Ii:1 IIIIsI I -I·I-. III HII ,TIII II IIIl II « »Ist-II IIII II.»II; »H(’I-.«.«I. - ·-:.I : ·«II ««I .II- III-II. .II-I lIII IIII.I« II I.I III «I« f. Ic« II « «’I’IIIII«. «.IIII.I-I«III-is II I Hu« III IIIIs s -III. Im IIIITV III: III " XII-III Un .: II I I I IIIIV I. III IIIII IIIldI’ I.Id.· J sIII I. I. II I-«I! I I IIII II. « . ««. I·: Is.I.I IIIIII III..I.IIIII, III IIIJIII III DII III I«I II I-I -,III.’tII« III-I ill III I!«I« IIIII T- II I I«« II-II.-i ::!-—II IIII TI« IIIII III.«I s- I«I .II:.-I-« «.I.IIII-I « I .II , I III IIIIIIII »Is- II- -II I"I II II I:.I I: s ««--I« M III III-III J« I-. ItuIIIsI iuIdI III.::(II-« «IIII «!I. quII iIiI I « I«I.'I .II I « uns-II IIIIIIIII sIzi. pim min Risiko. IN IIII I! II « I III I.I lxi s«-I--II I«-— lIIIIIII«z IIIII Ur: III—III-« I — ( IIIIIIIII I kisl Europqu sIIs-.II!-I:-IIIIIII:i ’-sIIII II IV VII-II IIII1;.lI-IIIII . I«-«-I:I I III .I.·«.8I’.111111’ NI IIIII « I. IIIIIII IIII II « · III ,’I- II Its III IIII III I. f III-II« · Ilsni XII-ka « IIc IIIIIIIzs I cIIIIIIII sic. W. scIIUEIIIIL II I NI IIII«II.«HI"-s IIIJI Isc ’ l-;I.l)( Dich IUWIL ( CAVEATs, TIADE IAIK8, · cOPYchITs AND DSsIcIs Sonn your business Illktst t to Was-hinsch, , snvtss Uns-s Hist-i Its-oh sit-net- stskvltsm I Uy also- elosotoll s. VII-at ofllco III-IS all-Ih IM examlmtlonso aus-. Aufs s- I- Iot due IIII staut III- mai-a Is- Nuskskkzsnoa oIvsu u km .ACIUALZXPZI.102NCE. book »New to Uhu-l- Eiland-M ( sto» sont tros. knteats kocmsocl tmon s. c. Im tue-In spart-I not co. Inn-out plus-so, l- U INVSIITIVE ACS must-M IWWYOZICMUI you-te tm- U s III-. Laie of c. A. soc-Is- sscm I. II. III-III »s- «· w ,wI-Isksuason. II. c. DoIIIsIs BE Foor.koi kssk the Sanais-. »Ist-III ROOKV IOUNTAIN fks Mode only by Maul-ou Medi » eine co» Msdisom Wis. . keeps you well our trus I mark cui on est-II Its-lute Pklce. zs com-. Nov-r Oel-I ln dullc Accspt ao subsu Iscosfosunsossss Utic. Aslc kcllk Elsas-Ist- -