Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, October 11, 1900, Page 7, Image 7

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    «————-l
For Ungdommen.
ERST P
- w
»Zum en Danke efter hans
Taubelighed!«
(D«dfpr. M, 5.,
For nogle Aar siden dsde i Set
Lonis i Nordamerika en fremragende
Teolog og Prædikant af Mk deseh
Professor Walther. Ocn dennes
Faden sotn var Prcest i Sachsen, fokfalte
nyIig en Professor Gilbekt i Pennsyl
vanien folgende Historie:
Blandt Panok Walthers Sognesolk
fandtes der et Treff-ver of Personek,
sam odergik alle andre I Nyggeeleshed.
Det bestod af en Slovridek og to Stor
dnnder, sont daglig daode den-s Stand
koarter i Kkoem yvor de fpillede og dtal
ttl lange ad paa Ratten — Wirken de
føgte de derimod aldttg. Saa stete oet
en Nat, at den ene af de to Bontur paa
Hjecnoejeni Fuldskab nmuede nd I en
Beet og drnfnede. Ved hane Be
gkadelse vake naturligocs hans wende
Svikedwdre til-lede, og Vaftor Wal
thee holdt derfor en skaep Tale, der
fertig var montet paa diese To.
Kett Ttd dereftek nie-dies Pkæsten og
Skooktderen has den Godsejer, sont var
Skovcidekens Heere og nume ejede
Sognew Ritte. Stoondekem der gxerne
vnde give »Socttxolen« et »Tak fo
sidn,« hendendte sig ved denne Lexltgdeo
nl ham med folgende Ord: »De, pr.
Paftor, det oak oog en dejlcg Ligptædsp
·Ien, De nyng yom oder nun afoade
Ven; maajte De ogfaa en Gang du
holde en ngnende ooek img«.-«
»Ja, dvouor Me? you-e det er
nsdvendtgt," svakede Ptaftetn
»Maakte man tot oære jaa fn ogfaa
at spatge om, danken Text Linse
Belætoaekotgdeo da vude vætge k«
,,Aah, 1egtænker,a11eg oude Lage
den ud aj den anden Dunkel-«
Godoqecem der var en alvorltg
Kosten, Iaa meo njenjynug Jordan
jelie paa Pcæstcn og Ypacgm »e« oen
anden Anstel, HI-. Band-L-«
««;a,« war-de Breiten, »deksom
Monden buoer oed at være den, yan er
nu, jaa troer jeg at tnnne dcugc den
Tin: »Tod. degradem nedIacen m
Held-de — Amen. «
Sau mdt indes-, sputgte Stovrtderen
aldkig met-e one Texmk der Uutde
btugxo ved dane B«giaoetje. Om den
vitteltg er dcrven beugt, euer Manden
senere dar givei Pmnen Anlednmg m
at valge en heu anden Text — decom
meidet histotcen inm. Maane dlot
det ndite oæte stet.
, ..—---«...»-«
»Holt) fast ved dct du har!«
Mal-um« Z tu
J det til Byen J s e r l o h n hsrende
Landiogn ——1aa1edcø Iocmuer en de
ltendt Iyst zoriuuey pospmduam
Emil Fr ommet t Berlin — laa
for Iott Ttd Itdtu en gammel Rotte paa
AS Aar pas m Tot-Stett Vuu tod
Pkcestrn kalde ul sig og dad cm den
heilige Nodcer dg den Itciste Vetftgnene
ul Nummern Bei devandrec 1 Bivck
og Latein-mag, mdste yuu Vej og Du
gennem den atmte Dpdsdui dg tin-g,
Iom Iordum Dconnmg sundaceo Stat
mestek, «iin Vsj med Glæde« Unmitt
erm S, WJ Da Pcæftm Ipurgke
hcnde ud vcn yendee udngeee Ltv og
om, hvokledes yun var kommen ul en
saadau fang Fumodtgyed, fortaue yuu
ham Folgende:
»Im you siu Tid gaact tilPkaest h.s
fort-ragst afdsve Panor Joyan Abm
ham Strauß og er konftrmetec as yam.
VI vaeet des me necop äu Konnt-nan
dek. Da han nu paa Louisiana-mus
dagen haode talt nl ov, san jumede du«
sin Tale med deune Bsnx Ak, state
herre, der er netop halutcedsindslyve —
det er mange, men lud dem alle yalvi
tredssindstyve vuve fange. Wen dec
fom det er ior nie-get ioelangt at Dig,
san lad dog Hatudelen buoe faltg —
fem og type! Meu der er maaste vgiaa
iok meget; at Heere tun tole ak, hvad
Iiger jeg —- lod dog Eea af dem blive
selig! Amen! Den-te Bøn har jeg
ikke tunnet sie-um« ht. Pastokz dcn gut
Inig igeanem Hierm, og da jeg knælede
ved Alteket, da gav jeg Gud der Oste:
jeg vpl vaeke denne Ene! Denne Be
slutning var jeg holdt fast ved hete
Lidet igecmeny og jrg haaber at for
blive m) indtil Enden, iaa at jeg inart
i Pan-steten tun iige nl nun leere,
gamle Peæfk He. Pastet, Een er di i
alt Feld bleven Ialtg!«
Dame Fern-mag minder om en
l— —l
andeu, Iom verlor lau fiia sin Platte
ved Siden af den. Eil gammel Prcest
i Sachsen lom ligeledes en Gang til en
heil bedaget Kvinbe for at yde hende
den sidfte flyklende Reisemaiiltid. Vg
faa han spurgte ad angaaende den
Deeiides Liv og For-hold til Herren.
Do hab hiin ham viii at trcelke en
Stoffe i hendes Kommode nd: lilhøjke
iden vilde han finde et lille stimmen
foldet Tøitliedr. Priesters fandt del
ftmx —- del san meget gammelt ud, og
var hell gulnet. »J detle Tørkltede,«
lagde den gamle Kot-ide, »hei- jeg for
70 Aar fiden grædt mine Taarer paa
min Konsirmationsdag, da Guds Kret
ligliedz Jld tmeltede mit Hjekte
Siden den Diig hat jeq giemt del og
aldrig bkugl det, ej heller ladet vcidste.
Men hoek Gang i mit senere Liv, naat
en Fristelse ftormede ind paa mig, og
jeg var paa Nivpet til at slippe min
Frelseiz da hat ieg taget del gamle
Lommetørllæde frem, iet paa Spore-e
as mine thatnistaarey sont endnti ere
kieiidelige, og sagt til inig seltu
»Slulle dine kgne Taster en Gang
anllage Dig poa den ydirfle Dag? «
-——« . -.«.k.- —
Siia tiiiigt og laiigioiiit Tideii ineg iiz heil,
vei var taki iiangt, og ei til singen Beii
leg liiiide iali, sont iiiig ret form-li,
det var joiii Iio og anb iiiig mit foilod.
Ta tog jeg Livets Bog for lei ot se
et Troiieiiø Qid ioi al miii Hin-stetig
Jig litkleo’ op, og Ziel faldi paa tel:
»Lu veer et, du Iuiiveii er for lci !«
Da tnlled bitte Tagen- iied ad Kind,
det Lid opiylpiis 1iit«t mit eget Liiioz
vorbeiritt Treit, del Oktob, jeg iaiidt hod
deu,
sin vai pao Joisd tiiiii sidste, liebste Beut
Da lob eii Sman «F-or bit Mel-tri- Breit
steil dii i worii ilkis lege steti:
ti) iiiidei Naadeii til det glade Bill-,
joiii teilen-g hueg isii Hyitder lieb fia Nitd.«
Da vaogiied Daubei og miii Fingi simiidi
l)i»ii,
tiimodig anbiied Bogen ieg igeii,
da lik .e cioei »z: »Mit von i Frei-.
diii Lin hai tieui vig I« og Ieg litt-steh iiid.
Jeg pkifiis Niidz hvab fsr jeg mit-d liiii,
del laa og solle leg i deiiiie Zimm;
ioiiviiiibin var den iiiøilis llvesrgsli),
vei voi« iom im niiii Aaiid blev set-i paii in.
Hildii Anwalt-.
Elttigsionænnotdkne i Shansi.
Om Missioncekmotdene i Proviner
Shqttsi, sont et totttkfatte paa Gut-et
nsren Yashsiens Fotanstaltning, og
for hvis zutdbytdelse, der for nylig bles
meddelt i et Tetegcam, at Gut-ernsten
hat-de udbedt stg en Belsnnmg of den
ktnesiske Negeting, meddelek en Rotte
spondent ttl »Staat«-to- folgende:
En ktnesifk Klistem sont den tste
September ankom til Tiensin, og hvts
Trostetdighed blioet bekmftet af de der
oettende Mtsstontetet, hat iet ketgltg
Joch-e afgjvet nekenstaaende Fortla
Ung
»Den W. Juni blev Frk. Whit:
ch tu· ch og S e n) elt i Hfiamthsien an
gtebne at Boksetnr. De anmodede de
lotale Myndighedet om Bessyttelfe, men
sit ttl Saat-, at Soldatekne hat-de tun
ttl Opgave at bessytte Kineserr. Bets
eme ttængte derpaa ind i Hufet, kev
Nlædnne at Dasnekne og flog dem lang
totnt thsel nted Kntpler. Senere lob Em
bedsmasndene Ligene begrave i Casal-g
kaptlleL
Sannne Dag blev Mr. St o IS Hns
tTatyenfn angrebeL Hufet, som til
hskte Mit-sinnen, blev ftuktet i Brand,
men Beboekne havde nogle faa Bank-km
hvotmed de holdt sig Soldateme fta
Ltoet nagen Tit-. Dekpas unbstap Ve»
til Mr. Fakthi ngs Botig, tnen en;
Dame Iom blev sttlt fes de andre, bIeo
grebet as Salt-sterne, Jom flog hende vg(
decpaa tastede hende ind i det btcenden J
Has.
Den 31. Juli blev Misstottcetemei
Taiku angkebne af flere Hut-beede
kasem Nogle af Mtgsioneeteene
beugte der-es Stydeoaabem men tilsidst
blep de alle vvetoteldede og dtabtr.
Missionatetnes Dom-der blev huggede
of og samtnen meb Mandenes Hinter,
fom Boksetne star ad, ovetbragtes GU
vertreten.
J Hionya n g blev den So. Junil
Jan engelske Missionætee med to Bern
ftrngslede of de lotale Embedsnmnd.
De blev tagt i Jernlcenker med Jem
kravek osn halfen og blev i denne Til
stond paa Kerker fendt til Taiuenfu. De
sit ingen Jede under Beis. J Taiuenin
bleo de fokelebig sat i Fanger Mcends
og Kvindetitilte frq txt-tandem Den U. ;
Juli btev de fette tnd i Guoernstens
Yamem her var ogfaa de comment-.
Me. Farthingi has iamlede Missio-"
sNic1s, Pier aa Worte. «
Ell «Sointanel« i dct jnste Sprog
(Vesthimniet·lnud)
—qf—.
N. Christinnsett.
Nielst Enden-, Pier! Da er as stræng na now dir!
Piet: Godnio, Nietz! Jn, n snn not do rend san
Merk, nn san tent e not, te do vitd now inte, dcesor maat
n anöse sajt nii Gnang, sor helles kun n not si, de vild tn
lnnng Ti, enden do noiver inne.
Nielö: Jn, da n tnm kkoen pnn Mien, tot n not, n
tun si, de ivn dæ, an san tent n ne met sjel, te de tun væ
rnnr, om n tun now dre, for san tun vi dn gnn na snnt, san
ice Vejen et san lanng. — Hoo lnnnt skn do hen i Dom?
) Pier: A sta lncnt henz n oild hen aa des-g mi Brot
Wolle; do ved mal not, hnn æ blenden gyot nn botoer hce
Hnier i en Bos, di tatder .ttnntsttup.
Nielgx Ja, de hnnr n nok het. — De tun da helles
sinnr, a notoer dæ, sor a sta te en Bos, di tatder Leucht-L
.nn de æ vig et ret lannt skoe den Bos, di Brot Wolle boiver
Fi. Hootnnnt kan dck nle vær dæ nier?
; Pier: Jn, de ved n et rtgtig, men der n: ile den ve
en 3 Mil, tenker n.
T Nie-le: Jn, de slna nle et inøj feil. — lHoodnn mon
ltsnn helles hnnr de, di Brot Wolle, sin hnn n- htnwcn gyivt?
shan wn helles sann en rnnr stjettele Kant. A tnin so tit
’sninniel inne hnm for næ Aar sin, denganng han tjent te
Jttrcen Itsejseno
i Pier: A tenker, hnn dnnr re godt not; de cedn en
)rnar bette Bopcet, hnn hisnr, an n tror nasse not, ne n- en
raar Innen, hnn hna snat sce. De ce no helles lceng sin, n
han hst sm ham.
Niets: A hnn hnt noj Snnt om, hnn skul oce btotven
helle, tror do, der ce nat om de?
Pier: De ved a et, n hanr nasse not hat, Fotk hnn
snakter oni de, men en ta jo et rein not de, en hører.
Niels: Nes, de hna do Ret i, nn de tun da nasse godt,
oin de et tvn sand, sor de hnar hnn rele not et behoo, sann
en skselkele Knot, sont nnn nur; men de re faule, hoo de her
hisllehier grnssierer no om Stann, sann war æ et, da n ion
Dreng. De hnnr nasse tnan san svær te, sin dæ hcet Miss
sion tom ne po Gan-ig.
Pier: Jn, a toktes no nasse, de o- waltan niee de
her Helle-hier; en skull jo da et tot, de gjoreo behoio, skjønt
ionn not Pia-ist sejer riiztignoh vi tn et bltnn salig, dersoin
oi et d«nive-r helle.
Stiele-: No, sejer hnn de, ja, de tn vi no et rein, sor
der er jo entild an di noj Bin-st, der er san ,,nnssionsk«,
an san ska di jo onr helle; inen do tn da not sanftna, Pier,
te ncek vi totoek ordisnlig an stjetkele an betnnler enhoer sin,
innnina de dn ka ger ce·
fPier: Jn, to sann hnnr n nasse tot, na n tøttez da
sor Resten lissednn endno.
Nielsx Jn, den Tro hanr a no lnioer i i mnnne Aar,
an de vil n btniv ve mes. — Do ta da helles nasse tro, Pier,
di helle er et, soni di inatker te, sna der æ no Mnds Neje
boj —- ksender do hom?
Pier: Jn, de tcor a, de n wat hom, dce boioer san
Vejsten i jæ Bos
Niels: Ja, de as den nnll oejstest Gord! Hnn æ no
btocoen san moj sanle hellt-; tent engaonn« han ce san helle,
te di sejer, hnn loser i Bivlen haade Mann nn Awten, nn
san seier Folt endda, han sotd en sog Ko o den sidst Man
lind; de knlder n da et ret an en Mand, dæ vtl vcer helle.
Pier: Nes, de as io ves not; men de kommer so nasse
an paa, om de re sand, sor n tror no not, Fotk hnn Lyst te
nn tyw okn de helle.
Nietw En tun snnnr tom i Tanter oni, do nasse æ ve
an btniv helle.
Pier: Nes, de er n et, an de tenkir n heller anller n
blindes-, men n kn no et li, nær Fotk vil thtv om di helle, for
de er et ret.
Nielgz Ja, n stn no sei dn jen Ting, Pier, n knn no
et li di helle; især tnn a et ti, di snnn oil gnn nn snnt nice
ander Zoll detoin5 vil di no endele vckr helle, snn stul di dn
holder ve dem sjel na et sann gna an plnw ander Fott niI
de her Snnt om OmoendetH, sok de knn n et li.
Pier: A tan no hellt-o godt li en hiel Diel an di helle;
der ce no man Dein, daut knn n no for Resten godt li, itcer
de ivnr et de her Hellehier.
Miete-: Je Desti, ja han a- so nasse sna sonst helle,
nien hon n der sna ve’ed nlltssval; zott feier, hanc san slem
te an bnnk B-n’en.
Pier: Jn, de passer no et, a troioer snanrer, hnn er
an gne ve dein.
Niels: Do stnl no allhivnl pne paa, Pier, di helle stnl
et nnr dæ; do stat no et tot na godt om dem, sor do kan tro,
di stal not si eetter no sanng dre, oin di kan
) , »-, Y
r—. k]
iher paa den Fotdøtninen tier. Tcenk sengt-tang, dce her
’ .,Missincr«, heller hva de no er, di taldes, han saa tigs
- frem, te stietkele Folk lissaa godt trend te aa btuw omvend
« eetter aa ioot en stjettele Mennesk. —- Nej Tat! saan Prei
« teuer, dein stat a et haa flier aa.
» saa kund en da aaller blyio noi tejnt iniell Fotk inter. —
Pier: Nes, de tror a no ingen Faar der ce sor, men
a sta no et negt, a tstkes beser om di helle, end a haar gjor.
Niels: Jn, do stat no allywal hyt dre, sont a scjer.
— Do gaa da mal et te dse Moder?
Pier: Jow, a haa ivot niej nce Gaang.
Niets: Hht do die, sont a sejec! A haar et wot mej
uden jen Gaang, aa du sæk a nok; a skal helles et hen ua
sont Tyiv aa Reine-m aa de ka do da sorsto, ce næ godt
Scudder, sor saa skul a slet et ha nei, for de a haar strævt
Pier: Ja, a tøkkes no ausse, di taaler mal haat; nien
der æ nasse moi godt ve de, di sejer.
Niem: De ka no vier de sam, hva de er, sor a oil no
et hsr dein tier; de war et tærre te, en stuld hør dein saa
læng, te en stuld blon narre ve dem, aa siel blhio helle, sor
Si no te bette Ktnws, an hans Kinn nasse, kun a tro, si
oni di bit-m et ve aa gaa mej saa lceng, te di bløiv narrerz
no ce di bloiven san helle, te Folk seier, di hceiiger de Pueser
ud oni Ratten, an saa tror di, Worher skal toin aa syld dem.
Pier: Ja, de te no Lemn
Nietst De tan jo godt vier, men do ved da, di war
estimiere Folk sai di blein helle, nien hva æ di no — no
snakker aall Folt ild baade om hani aa hend.
Pier: Der ce da nasse dem, de kan væ godt sor; der
ce no Jens Dranker, de wo da godt, han diin helle, sor
helles haar han da drnkten sie ihjel.
Niels: Ja, saan Folk, men de æ no ausse en neun
Tingz inen allvwal tøtkes a, de wa beset, om di kun læ dse
Dritteri vær aa blhco stjekkele Folk,« dæsor behøwer di da et
an blyw helle.
Pier: A haar jo aasse saa, te a tøtkes, di dchiver æ
mal vtdt.
Niels: Nei, saa kan n beser li di her Awholdssolk aa
di her Grundtvioner, sor di arberre da paa an gjør Folk
sksettele, de kan en da for!·taa, hioa er; men de her andt, de
kan a no et ti.
Pier-: A haa hat, je nøj Dein nasse stu vær helle
Niels: Nes, de stal a tu hnm sri sor! a hour nok hat,
Folk kalder hani Grundtoianer; men de ce no de sam, hva
han er, sor han er en Wand, a kan li! han tan baade danö
aa spel Kwot. A haar snakter mae ham manne Gaang, an
han haar aalle beghnd mes aa snak oni næ Omoendels eller
nær Hellehier; derimuer snatker han tit oni aa løio mennest !
tig; aa ncer han holler Foredrag, saa sortæller han gjan næ I
Historrier om, hoodan Fotk haa tøiver i gammel Dom, aa
de ka so oce stjon nok aa hør ce paa, nien —- soin a seser —
Omvendets aa Hellehier, de taaler han et om.
Pier; No, ja, a kenner et te hom. — Hvomanne mon
Klokken er, haar do næ Klok oe dæ?
Nielgt Ja, a haar, no slal a si te’en! — den ce snaar
toll; vi kan døcv knes aa koni der te Mese. s
Pier; Nes, de tan vi et; der ae vis snaar en MilF
endno. s
Nielg: Hva ce de sor en Bei, vi her komme te?
Pier: De ce Skallested, saa vidt a oed.
Niels: No, æ de Skallesied! der skal so ausse vaer en»
Diel helle Folk, hsar a heit. De ce svær sont di ta te, deri
w snaar nner i hoer Bos.
s
s
Pier: Ja, der maa var nuek, sor i Sommer haa di
bøg’er dem en stue noj Missionshus. Folk sejer, den skal
væ tjon.
Nielöt No, ce de her! ja, de haar a aasse nok hat
Snak om. Hue mon den leg’er i ce Bos?
Pier: A hear heit, den stul leg hen sor Osten.
Nietz: Ja, der ce vi mal aaöse ve aa kan si en; kun
do si de stue Hus nice æ Kuaö paa den sen End?
Pier: Ja, de kund godt lign, de kund væ den.
Niets: De ae no aasse næ Konster, di heiter paa, niæ
de her Miesionshuhs.
Pier: Ja, no b-g’er di jo baade Missionshuhs aa
Foisamlingshuhs.
Niets: Forsatnlingshuhsk ja, de oe no nasse en naan
Ting, dem tokkes a et saa ild om, sor di kan bruges te aat
Ting, men di her Missionshuhs, dem kan a no et ti. — —- j
Lce wos no tocn igsemmel cr Voj, enden vi snakker niier om «
de, de kund trief, jen aa di helle kund saa aa hor, hoa vi
snatker om, aa de war ingen Nøt te. —-— De ce helles et saa
grini en Bos, dæ her!
Piet: Nes, den æ hiel pcenz de sier ud te, der cr
manne HandelssolL
Niels: Ja, dem ee der nok aa aall Besen; men ee het
Les et saa gue Tier sor Kjobtnænden no, som de haa ivot sur.
Vier: Nes, di her Brugssoreninger haa vis gjor dem
møs Staa; aa saa hlyiver dæ jo nasse saa nianne stiøbmcend
no, te di sætter de nier sor hinaan· (Fortscettcs.)
lnetkek blevne lokkede hid. Dorene biet
oslaasede, og Botseme sit Befalmg til
at mykde dem alle, hvad de ogfaa gioido
back- koldt Blei-, medens Soldateme
holdt Vogt udensor. Alle blev draer
med Saatd og deres Hooedet bleo det
efter siillu til Skue for Fasten
J Lober af femme Dag (0·3uls) blev
iendnu 40 kinesiste Kristne nedhuggede, og
den folgende blev l0 kutolske Præstet
spjet til Oftenr.
Ten M. August ftk Mr. og ng.
1Pnc e, Mr. og Mis, A t wood fami
oen vonst- Midsionæk L u nd gre us)
»og hanc Hustku tillige meb nogle stere,
Okdre af Guvetnøren til atfotlade;1)en
chanfu. Byens Embevsmænd bad for
dem, at de maatte lades i Fred da de
var hævulige Falk, og Mrs. Ammob
. ttlmed ventede sin Nedkomst en of de spr
fte Dage. Men denne Joch-n blev af
slqaet. Der bler looet Missionæceme
en Estotte til Vermin og ledfqget af 20
I I) Tilhstte Franzoas AllianceYMidfiom
Ioldatet begav de sig pack Ves. De var
tun kommen nogle san Ncil frem, stødte
en nnden Afdeling Soldater til dem,
som pas et af Eskokten givet Tegn par-T
den frygteligste Munde drehte alles
Missionæretne og huggede dem i Slyk- ;
ker
Alle de her nævnte Mord fandt Sud1
eitek Ordie as Yu Gunetnøri Shansi.
og indenfor hanH Jurisdiktiosn Det ex
den sammt Mund sont for faa Maanederl
nden snigmytdede Missionær Mr (
H B r o o k s.
———---.-. .—--—
Rcutcbærcudc Heroismc.
For nvgle Dage siden kom in saftig
Fisker i Aberdeen nventet i Besiddelse
af en lille Forum-, sont var bleven restri
mrnteret ham af et Akgtepak for en
Redningsdaad, han havde ndført for
omtrent en Sncs Aar sitzen. og som han
selv forlængst havde glemt.
J Aaret 1885 var Alexander Farbe-s
—- det er Fiskerens Navn —Stqr
mandsmat paa det brittifke Pagsagers
skib ,,Subert«, der besorgede Trasiken
mellem Australien og England. Blandt
de 300 Reifende befandt sig en stolsk
Købmand med hans Hustru og en 'T
aarig San. Denne Dkeng, som hyp
pigt legede paa Der-steh siyrtede en
Morgen i Hauer Fotbes sprang ud,
sik fat i den lille og holdt ham oven
Bande, indtil der kunde komme Hierw.
Men det varede næsten en Time, inden
den forsoarligt fastgjorde Baad kunde
blive gjortklar, vg Mandens Zweiter
dar okntrent udtømte, da han og Barnet
langt om længe blev bragt i Stkkekhed.
Den Dsdsangst, hoorcned Forældrene
havde set Sømandens Kræfter spinde,
forvandledes til jublende Glæde, da de
atter havde faaet dereö Søn tilbagr.
Grædende irykkede de den brave Red
ningsmand nogle Guldstykler i Haanden
og tog det Løfte af ham, at han straks
eftcr Reisen-I Slutning vilde des-ge dem
i Glasgow for at de kunde lsnne haus
Heltemod paa en pasfende Mande.
-
Fort-es glemte imidlertid snart St
gen, flackede mange Aar raubt pas Ha
vet og flog sig omsider nev fotn Fisket
ved Aberdkecm Hex fik han forleden
Øje pna en Bladonnvnce, hvori hat
opfordrcdes til at soc-ne sig i Forbmdelie
med en Mr· chinwsh i Glasgmv, —
det var dst reddcde Born! Han us
betolte fin Redninggmand Mo Lin-.
(9()(«) K-r.) og en Guldmednjlle, og des
famge Fjsker er saaledes nu bleven et
holden Mand.
——-.-0-.--—-———
Dovhcd er ifke mere uhelbredeligF
det beviser de utalliqe Tilfælde, fom et
bis-var helbndedei Mmtks Øreklinih
135 W 12:3. Str» New York. Me
thoden, sont anvendes, er saa praktifk at
edhver kan behandle sig felv i Hjemmet;
dersor hat den fundet Jndgcng over
We Werden. Da cllkvert Tilfælde un
dersøgesg fris, bukde den« som lidek as
Toohed, Susning for Ort-ne etc. ikkt
opsætfe at fssndcs en Bestkivelse deraf til
umsnnrrvntp Jnstituk.
Ei 83520 Nr. 4
clcktrifk Bælte
listig-knickt 27 Stykker Salvvareti
cn clegant Silkkp’t1fch Æfke
for lun 84.95.
For en tott Tid oil vi settde Temetcl
vor-e vonensberoune Nr. sl eleltriile Bettes
med dkbvklte Bank-net tiuigcmcd 6 elegante
hamldgtsavmdc elStra tylt splvplcttevede
V».-rdkuioe, 6 Castel-. S Svifetleci«, 6 Dem-eh
en Omørlnim en Sullerske og en Kpdgaiielf
Hisle Vater san itke lobes i nogen sioc
Fokretning for mindre end Ils. En uma
delig stor Kontrast scetcer os i Stand til et
byde beite storatteve Nodt ob. Bote Nr. c
eleltriske Bælter er fault-des kottsmteret, atde
kau ipcendeg til at passe baade store og statt
Personen og kan bruges as faavel Herrerioti
Tamer og gamntetes at helbrede alle Mod
lygbommr. -
Te behdver ingen Penge at sende, vi vil
iende Dem baade Vasltet og Solvvakeme til
Text-s nærmefte Gkspkeskontor til Unber
iøgelie. Dersom Te findt-r det at være det
stell-sie lssobttøly Te nogen Sinde hat set,
betal da (7lspress-Agenten Alt-T og BEltet
og Solvvorerne er Dem-« J tnodsat Falls
lad Agenteu iendc det tilbage vaa vor Be
tostititig. Hvad mere kan Te forlange?
Lm Te sendet Bl.95 med Detes Vestillins
vil vi yderligeke give Tem aldeles frit C
etstka Tefkecr.
As hverBestilling, vi modtager igemteu
»Tanskeren«, vil vi give 25r til Bsruehjemi
mette i Waupaca og Mk Horn. Summen
vil blive ligelig fordelt og vil blive sendl til
«Tanfkereu«s Kontor, iom v:l kvittete for
sammt igeimem Bladet.
Send uu Teres Bestiuing strats og send
alle Ort-re til .
Prof. il. c. PETERSEI ELEcliilc ZEU co
Nle-s()N, MINN.
. .. Dei bedste. . .
Haarmiddel
iVerdcn.
« m- IIIIII » Ort-, II drr IIIIm IIIIIII IIIIII III iIIIIII Tale:
s Ins-II IIII« DIE-Inm« II» I: IIII«:I.I»I«OII; IIIII fand, IoIIt
III ZIIIHI III-Inst IIII «III».IIII·:I IJIdII III« IIIINIL ch
IIIII tIllIIIIIII IIII : II IIII II IXIIIIIII : n. III IIIIMIIII II.I III
IIII«-·I«- III-III IIIIIs IIII riIIIII IIIIJI IIIIZ «II IIII IisII IIIII fand»
III-Ihm IIIIIU III IIII III! III-. II« ili IIII III Is-. kI-II1IIII«I III mis.
iIIII I I II IIIII II IIII.I IIIIIIIIII II; III Irr» II IIIIOIIINf III-d
LIIsIr ·II.sI« III Ihn-III iII tskIIIIII IIIILIII III HIIIVIkr.
TIrIIT I«I« erI IIII I :I.IIIT«- III .II Inn-, III
jcg kan skaffc Dem et
Hoch bcdækkct mcd Haar.
TIII III-· IIIIkI III sIII·-, IsIII TI— I-«II II sIsI It..ItIIII I M
Was III-I III- I-« IsIE :IIII-I·«I’I’ II.I.I«:II« III I« IIIIIVIIZIII
III IIIIII lII « « ·I IIIII III-II IsIIII It- FIIIIIIIIIIIIIIIL
J-·Is:1II’«.. III VIII »I«. . I .III.Ii:1
IIIIsI I -I·I-. III HII ,TIII II IIIl II « »Ist-II
IIII II.»II; »H(’I-.«.«I. - ·-:.I : ·«II ««I .II- III-II.
.II-I lIII IIII.I« II I.I III «I« f. Ic« II « «’I’IIIII«.
«.IIII.I-I«III-is II I Hu« III IIIIs s -III. Im IIIITV
III: III " XII-III Un .: II I I I IIIIV I. III IIIII IIIldI’
I.Id.· J sIII I. I. II I-«I! I I IIII II. « . ««. I·: Is.I.I IIIIII
III..I.IIIII, III IIIJIII III DII III I«I II I-I -,III.’tII« III-I ill
III I!«I« IIIII T- II I I«« II-II.-i ::!-—II IIII TI« IIIII
III.«I s- I«I .II:.-I-« «.I.IIII-I « I .II , I III IIIIIIII
»Is- II- -II I"I II II I:.I I: s ««--I« M III
III-III J« I-. ItuIIIsI iuIdI
III.::(II-« «IIII
«!I.
quII iIiI I « I«I.'I .II
I «
uns-II IIIIIIIII sIzi.
pim min Risiko.
IN IIII I! II « I III I.I lxi s«-I--II I«-— lIIIIIII«z
IIIII Ur: III—III-« I — ( IIIIIIIII I kisl Europqu
sIIs-.II!-I:-IIIIIII:i ’-sIIII II IV
VII-II IIII1;.lI-IIIII . I«-«-I:I I III .I.·«.8I’.111111’ NI IIIII
« I. IIIIIII IIII II «
· III ,’I- II Its
III IIII III
I.
f III-II« ·
Ilsni XII-ka «
IIc IIIIIIIzs
I
cIIIIIIII
sic. W. scIIUEIIIIL
II I NI IIII«II.«HI"-s IIIJI Isc ’
l-;I.l)( Dich IUWIL
( CAVEATs, TIADE IAIK8,
· cOPYchITs AND DSsIcIs
Sonn your business Illktst t to Was-hinsch,
, snvtss Uns-s Hist-i Its-oh sit-net- stskvltsm
I Uy also- elosotoll s. VII-at ofllco III-IS all-Ih
IM examlmtlonso aus-. Aufs s- I- Iot due IIII staut
III- mai-a Is- Nuskskkzsnoa oIvsu u km
.ACIUALZXPZI.102NCE. book »New to Uhu-l- Eiland-M
( sto» sont tros. knteats kocmsocl tmon s. c. Im
tue-In spart-I not co. Inn-out plus-so, l- U
INVSIITIVE ACS
must-M IWWYOZICMUI you-te tm- U s III-.
Laie of c. A. soc-Is- sscm
I. II. III-III »s- «· w
,wI-Isksuason. II. c.
DoIIIsIs BE Foor.koi
kssk the Sanais-. »Ist-III
ROOKV IOUNTAIN fks
Mode only by Maul-ou Medi
» eine co» Msdisom Wis.
. keeps you well our trus
I mark cui on est-II Its-lute
Pklce. zs com-. Nov-r Oel-I
ln dullc Accspt ao subsu
Iscosfosunsossss Utic. Aslc kcllk Elsas-Ist- -