Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (June 27, 1900)
ForUngdommcI n. N Uka »Hekrcns trlarhed itinnedc kam dem.« (t«nk. 2, 9). En luthersk Præft i Nordamerika-J iortcrller folgende Oplevelse: »Mtn ttlle Sen tao for Doden. Hans Rollen og Staunen varioricrrdes lig athvre paa, og de halot bruftne Link, der fttrrede ud t Rummet, syn tes allerede ontstotede af Dødssfkyen Hvad oi Forældrr, der raadlsse maatte stoa og se pan det elskede Varus Erdel ser, fsltc deroed, behsver jeg itte at sttldre for dem, sont srlv have staaet ved et tært Barns Dødsleje og med Maria dar erfaret, houd det vtl sigc: »Et Socrrd stal gennenttrcrngr dtn Sjcrl.« Da Doktoren om Lordagen vilde rioe dort, hvtssede hatt sagte til mig: »Be lao Dem paa det verste! Jrg korn mer igen i Morgen — egesntlig oil deti vist ikke være nodoendigt merk, det er tun for at i— —. «»For at udstcdej Dpdöatteften!« fuldfsrte jeg den af drudte Sætning. »Nun-, sont Pran! vil De vel tkte forstrcetkes, naar jeg! siger Dem, at der tngen Hjætp er mcres for Deres Vorm-« - »Jngen wenn-stetig Hjælp, Dr. Dot- I tot,« rettede jeg hom; ,,rnen for Gud er alle Ttng mutige, og derfom det er« os og Barnet gaonligt, san kan han visiettg høre vor Bau og lade os be holde del-« »Nat- fialech —— ja soa san Lejo bare probete det!« demokr Iede den leert-e Dem med et spottendc Smil og travede derpaa of Sted. Men jeg vg mtn Huttru Inælede ned ved Brig gen og dad Herren at tage dennc Ratt fta os, om det var multgt, men sørst og fremmest dog at lade sin Vtllte ste, og Ufer-or Jeg dar idcn sidfte Ird, da den forfardeltge Tstftetttts rast-de her t vore Stovegne, ftaact ved mongt et lille Syge- og Dpdsteje og gian Inig llmage for ved Guds er at voreer dev stot Ield Forældre, sont var nær ved at for tvivle; men nn, da Doden rette sin tolde Haand uo efter mit Bari-, var jcg felv meget forknyt, og jeg maatte tænte poa de Ord, Ettfas tagde til Joh: »Se, dine Drd have oprrjst ten satdne, og du har styrtct de døjeoe Knæz men nu, da det komme-r dIg felv, forfar des dn!«« sit-H Bt oaotænge; ot vkooee meo Lotto og koobte ttl hom, støttt tntet lodeligt Okd tont over vore Lieber, og tun Dkengens sagte Stonnen og Utetss long sontnte Dtlken osbrod Sttlheden t Ba relset. Omsider lngde nun Hustku hultende sit trotte Hoon poa Iltanoen os Vuggenz knen jeg tejfte nttg op, tkoodte nted solvede beendet hen ttl Vindttet og sao nd paa den snedcettebe Mark, paa den nutrte Stov, oek stkatte sig sont en sott Mut, langg Hoktsonten, og paa de tunge Skyer, der longsotnt bevæger sig hen ad den msrle Himmel. Alt var grant, sde og lotot —- ot, der ude san det onttkent ud sont i oore piet terL —- Do skete der noget, sont oel t sig selv er gonste ltgesrent og aldeleg tlte viounderltgt, men olligeoel for oe usorglenuneligt. As de ntocle Sty nmsser besd pludseltg en klar Solstkoole stem, soo plunseltg, ot nttt Die bleo blendet, og et h-jt, sotbovset »Notw undslop nttne Leber. Sont et lysende Bad sta Gut-s Trone mengte Stkaalen stg stem, sotgytdte Skyrondene, Gro neenes Ioooe og Snensarlen rundt onskctng og bølgede indi Sygeoætelset, soo ot Gulo og ngge sJ nd, sont ont be var dottede t Purpur. Og ltge mtdt i Lysbølgen stod Vnggen, og Bor nctz blege Ansigt stkoaleve og lyste, sont ont det allekede vor soktloret; vet soo nd, sont ont Lysstkoolen slet ttte oilde vige sro Vuggen, og sont ont den vor sendt soc at bære Dkengen pas goldne thger tnd sor Himmelsaugen Trone htstoppe. Vt oooede ttke at rote os as Siedet; vore Øjne vor ustooenvt kettede intod det viottnderltge Sluesptl. »Gott tag hotn do, Herre, og lud hom sare til Dtg pag Elias Vogn!« holstede jeg sagte. —- Nu time Boknet stg, lssteve sine staut-, moqke Arme i Betret, og et ube stripeltgt Smtlsiss lynsnort den over de sttvnede Trak. Terester steckte det slg og lutkede trat Osnene i. Jeg btjede mtg ned over det soc at opsqnqe vets stoste Mindeer —- da bsrte jeg et stille, reseltncksssgt Anat-ehrten sont vi tlle hat-de bitt t de sibste ti Angstens Dage. Vorm Soed lon over Ponven, pg sen de holt- aodnede Leber lsd ttte met-e den fkygielige Rollen og Stan nen. Hvor Herren dog hav ie merkt os naadig og barnihjercig —- yan havde giv» og vott Born igen! -— Eiter faa Øjeblikies Forle var Solfitualen dog igea iorspundeii, der var aiiet møtkt i Var-elfen og der udcnfor wrnede Nord-stimmen imod Rudekne. Men ivore Hjetier var Solstraalen bleven iilbage og havde opoarmet dem til unf lavelig Tat og Pris og heilig Undten over Guds undcrmlde Gernjnger. Visi nok i lre Time-c sah vi ved Vaggen uden at tate, idet vi tun nikiede for-staa ende til hinanden og ideligt mnaite af wkre de Glcedeskaasek, som voie Ojne fyldtes med, naat vi saa paa vor Drcng, der nu sov saa roligt og fast. Men da han omsider vaognede, gned sig i Hine ne og bereitet fpisede dem vivi op og iaa raa tin Moder, nickt-as det iille Ord »Mo’ek!« lpd i vore Dien, da kalte vi zorældreWinanden Haanden ivcers over Vugqen og bsjcde vore Hauchst-, ihi vi solic, at den Hure Jesus var hos os-, og ai hans pmider var udbredie over os tri-! Maasse siget den kritifke Lasset-: ,,Naar du ikkr hat endet at melde fta Stovene beruhe, end hvav der ster m veuioc dine egne site Bergge, jaa maa du helle-re for Fremtiden beholde dine Meddeielser for dig sele« Ja, der som keg havde været Guvernar over Minneioia vg ilkc en ringe Laubs-by pmft, der sjdder godt gemt I en Astrog as de store Skove, saa kunde leg vel have iotialt noget anbet. Men mi er der inter, iom er meie dykebart for mig end Ecindrmgm om hin —- Solstkaale.« ———s --—-·OO-———s-——— »Von dtt er —!« s’1«::t. I, It. Cn tnsk Fortune-L jom sktiver under Mcrtket .,(Bottt)ald«, fortasller sol gende1 En ttkr Mand, atttd glad i sin Heere og Fretser og vet set af Venner og --—— Wende-L var den stedse traol optagne Syaepacsser I »Je. Han nsode en stot Fanulte og maatte beuge Handeme, naae han not-r Tag stnlde stasse de Inanqe Munde noget at lude. Lg dog gav Uan nxere end ntangt et helt Sogn Itl Gnde Jctges Fremme; tat hvad han tottjente oIn Evndagen ved sitt Syge paesckgetmng, »det ttlhskck tkke nug,« iagde han, »Im-n Herrean Et godt Brote for hansz Kristendoms Ægthed var den Omstkendighed, at de vantro, somellece saa stcevt ttl hmn for hanc ,,Helltghcdg« Statt-, dog aelstvtldehave vam ttl at pleje fig, naae de blev sage; han havde nemttg en egen Maade at omgaaeg sage paa, faa blod en Haand, at engen tnnde lægge en Pnde bedke til eette ellck forbtnde et smertefutdt Saat tned starre Staanfainhed end han Denne tcete Mand, der allerede for nagte Aar staen er gaaet tnd Ul Gudø Falk-s- Sabatshvsle, stad en Tag foran tntg og bat-de mit fyge Lege-ne under Behandttngx Arbejdet tmvede Ttd, og vthavdesaatedee god Lejttghed ttl at tate samtnen otn alvotltge ng. Et enkelt Træt af, hvad han hin Tag for talte mtg fka sit sts Erfatinger,gjotde et dybt Jndttnk paa mia Sieh og jeg meddeter det her, for at det maatte for en etlee anden knnde kaste Las over det Ord: »P.1adit Ord, Herre, vtl jeg gøte det !« »Ein aaeldig Kamp« — saaledes fak talte han —- »har det kostet mig, føt jeg blev frigjatt fca det Sendageaks bejde, iacn haetken Kætltgqeden eller Neben bydet os. Med de Borgeret Byen og de Baader i omliggende Land-sber iom jeg tidligeke, fee ieg blev fangen i Denkens Garn, havde bar beket om Sandagen, blev jeg snart færdig; jeg fagde dem kaet as godt, at jeg ttte mere vilde foeetage dette Ar beit-e am Sendagesu jeg vitde have mtn Sendag set ag gaa istekhhvad jeg joiltetunde, naar jeg stulde staa paa Pfade iok dem. Og de fandt sig j, at jeg for Fremttden tam om Lskdagen —- ja, de maatte jo finde stg deri, da der tagen anden var. fem kunde eller vilde paatage sig dette Arbeit-e Men helt anderledes ftad jeg averfor »Nun dtgheeren« paa Stattet, af evem jeg itte blvt sit en gad Betating for mit Arbei Ide, men ved Stden hekaf ogsaa mangen en Gave, sont tuade komme til gab Nytte t min state Husholdntng. Dvorledee stutde jeq faa Sagen ord net hos haea ag faa Sendagstjenesten has ham sagt ap? Dvoeteded vtlde dan stille sägt Vitde han itte give mig Af sted med det famme oq lade stne egne Tjenere ndfsee Arbeit-et? Og thd sintde detdlioe til med mit Dus, naar jes mistede en iaadan Kunde? Diese Taster plagede Intg hastig ag bereuede Inig Modet til at tale aabent nied hatn og klage mit Hiertes Nod for hom. Hvor ofte er jeg itte om Sondagen gaaet med et blodende Hierte op paa Stottet, hvor ofte har jeg itkestaaet ioran Naadigherren og haft Ordet paa Tungen og villet sige alt —- men ieg lunde itle, inin Tunge tlaebede fast ved min Gatte. Det var en yntværdig Tilstand, jeg befandt mig i, en sorgelig Tid, jeg da gennemleoede. Glæden veg meie og mere fra mig; ieg havde Braadden siddendei Hiertet, og hoad jeg end sorføgte at undssylde mtg med, det ferslog itke — den jndre Smerte blev bestandig starre. Og dtnne Til stand varede euer et Aar! Ort flog omfider zkigorelsens Ti »nte. Det var den site Sande-g efter Trinitotia. Jeg liaode oni Morgenen lleest Euangeliet, og Peters Ord: l»Pao dit Ord, Heite, vil jeg gar det«, xlaa mig tungt pca vspie-riet og fyldte tnig Idog poa den anan Etde ogiaa igen med Wiod og Tit-Jst- Attersteg jeg op ad FBjerget til det nug saa modbydelige ZSondagsarbejde med Inegen Sukten og lNoahen til Gud, oni han dog vilde Isioe mig straft tik omfider at tale det Horlosende Ord, ag om han dog vtlde tbevæge Naadigheireng Vierte, saa at than vilde fake letnpeligt med mig. — ’Og da jeg neesten var fterdig ined mit Arbeit-e, da sit jeg endeltg Monden lut let op og kom nu irem nied, hvad der saa lcenge haote tynget paa mit Hiertr. Jeg fortalte hatn alt, nun hele Vierte nød, hvorledes jeg nit i mere end et Aar moo bedre thende hat-de fhndet iniod Guds Bud, og at jeg nu ikte kun de vedbtive langere derived Jeg vtlde gerne —- sagdc jeg — fra nit af komme tre Gange om llgen i Siedet for to og doa ille trceve hnjere Betaling, men oin Sandogen lunde og vtlde jeg ikke komme. l Han lod tnig roligt tale itd og saa bereitet lcenge ftiltiende pao mig mcd iine ftore Hine, hvis Lyn havde bragt mange Meintester til at dæoe. Ved denne Lejlighed lhste der dog ingen Vrede ud of demz heller ikle vifte fig de fletnme Nhnter i Panden, fom jeg hele Tiden haode været saa bange lot-, nien hon sagde helt rolig og Venlig til tnigt »De hat- hidtil barberet niig Ongdag og Sondag, men herester matt De kom nie Leicng Eftermiddag i Siedet for Sondag; og iStedet for st Thaler lea. « Kroner), sont Te hidttl har faaet sm Aal-eh stal De nu have 6 Thaler-« Jeg tollede hom; ja, Otd havde jeg rigttgnot ille, men mine Taarer, iont saldt ned paa hans Haand, talte bedre end monge Ord. -— »Al, min Herre og .Gad,« — faul-des lad det inde i mit shjertey da jeg gik hjem — »hvor un ’dertigt du dog ftraffer dine Bat-t; hvor hat du dog bestem-net dit ltdettroende Varnl« Mangen en zslomhgelse har jeg er faret i mit Lin; nien aldrig har noget hdmhget mig saa dhbt fom denne user tjente Rande. Den Dag com jeg igens nein egen Erfaring til at forstaa, hvad Peter mente, da hansagde: »Herre, got ud fra mig, thi ieg er en shndig Mandi« Og fra den Dag ai har jeg med starre og starre Frimodighed boiet mig under Guds Ord og nted stedle vollende For trsstning sagt ligtsokn Peter, selv naar det saa rigtig fort nd for mig: »Von dit Ord, Herre, vil leg gøre det« — ja, ilke blst sagt det, inen ogsaa, uden nogen Sinde at verregjort til Stamme, handlet derefter. Du ogiaa leere Latierl Missionens Stilling i Nu tidkns Rande-tin JÆI Futedmg as xsajtor N u i t a v J e n i e n« hold! pcm tlkuvormeust i Minimum den Ili. zwva lHWJ l ! f — Dei has vckret Meningen, at denne Forelæønjnq skulde donne Jndledningen M en Dei missionöhtstokiste Joredtag. fom agtedeg afholdte her ved Univer sit-ten Disfe senkte Foredrag fkulde da mere i det enlelte og ad htftorssk Vej belyfe Missionens Væfen og Opgaver. Dette ! fsrfte skuldc mere I Almindelighed, som mit Emne lydek, dvcele ved M is »He-nenSStillingiNutideM ! A a n d sl i v. k Ei omfattende Udtkyt for denne ; Mission-eng Stilling i Nutidens Annw Hin san man give ved atsige, atMid« lfionen er den typis te Repræseus Itant for denfremtrængende K r i i t e n v v m. Bistaok er at Kristendom fremads immean den er det oqiaa inben den Folkeverven, den allerede hat vunden for Cis-angetan hvor det verfo- er dens Ihovedlarakler at viele opbyggeude. Ogsaa der trænger Kristendotnmen baade stemad gennetn Tideene, idet den ved de Midler sont dertil er givet den, socplanter sig fta det ene Sleegtled til det andet og sra det ene Aaehuns dtede til det ander Og den trængee fremad i Samtiden, idet den soger at finde flere og flere at de døbte for en levende og bevidst Til slntning til Evangeliet. tkt tat-atte kistist lldtryt hersoreri vore Doge den saatnldte i n d r e M i s s i d n, soin hat til sit-regen Lpgave at bevidne denne Kristendamniens skemadtrwngende Aand ogsaa inden Kristenisedetk » Don tan det nied Rette sigeg, at Missionen er den eg entlige, den ty pisle Reptæsentant for den stein adtrcenaende liiistendonn Tlsi det er Mlssivllmö Sag at sorknnde Evange liet der, lwor det endnn itte er hort, den vil vinde tselt nyt Land svr Evan geliet, en sltstte Kristenhedens Meutr stene nd, indtil alle Mcerkestene er tor svundW Den blioer den-ed dentypiste Reprwsisntant sok den fremtecengende Reisiendmn Uden Ivivl tnmr det egentlig al Religion til itte dlot al soiplantesig inden sit eget Oinraade, nien ogsaa ni vide siq ded at vinde nye Betendere. Dog stxi det saktist i megetsorslellig Grad. Hodedceglen synes at være den, at jo mindre en Religion indeholder as centrat Zandhed, des merk vil den være stationaer, og dens Bekendere vtl vaere villige til at ertende andre Reli gionee sont lige gode og lige berettigede ved Siden af sin egen. Ja niere den indehotder as kentrali Sandised, des stættere Udvidelsegdristi vil der viere i den, og des nierenil deng Betenderepaa en rigtig eller urtgtig Maade dcere intoterante dversok andre Religionen Nu er blandt Religioner ne Fenstendommeni særlig Forstand den fremirængende Religion, og Missionen er ltdtiyttet versor. Dette Kakatters mætte tilnører Kristendonnnen lka denø føkste Begnndelse as og er uopløselig sammenbundet nied denS hele Liv. Gast nd i al Beiden og præditer Evan geliet for al Stadningenl Mig er given at Magt i Htinlen og paa Jor den, gear dersor den og gør alle Zoltene til Disciplel Og Rristi Kiste hat al tid paany befindet sig paa denne sin Opgave; Den tan til sine Tider have ladet den ligge sotholdelvis nede, enten af Svaghev eller tillige fordi den paa andre Oinraader bar vætet ineget nptas get. Men den hat ester en født og ni modstaaelig Dritt atter igen optaget den og tagt sin bedste Kraft i den. Sau-. ledes er det Aarhundrede, sont nii er i Fcerd med at løbe nd, blevet et Mis sionsaarhnndrede fremer andre, i saa Maade tun at ligne nied Kikkens setste Aarhnndeeder. Og man tan sige, at i vore Tidek er det for fertte Gang viele liggjort, oni end endnn tun tilncermel seøuis, at Evangzliet sortyndes for alle Jokdens Fett Meng de andre Reli gioner i det hele tot Tiden er stationcete ellec tildagegaaende, er Kristendomnien alene paa en kendelig Maade stemads tkaengende. Missisnen er saaledes blevet et vcesentligt V idnesb yrd oin K ri stendotnmens Sandhed oq o verordentlige Livskrast Og derved indtager den en betydningg tuld Stilling i Nutidens Aandsliv, tln detteAandsliv bevceges i sit inderste ved Kampen om Kristendommen J Kendöaemingernes aeltalende Spros« ndlnlek Missionem at Kristendotncnen ilke er en tilbagegaaende Relijiom der holder paa at do bort ester at vcete blevet færdig med de OngaveY den i mindre ndviktede Tiber havde at lose. Den har meget niere, ogsaa under Nu tideng Kulturforhold, bevaket sin Ung dom og Livstkatt, og er itte blat be taentt paa at hæcsde hvad den allerede hat vundet, men ogsaa paa at gvre nn Erobkinger. Og idet Missionen giver Uditnk tot Kristendaininens sceregne vedbtwende, den hele Jord oensattende Udvidellesdeiit, vidner den ont, at Kri stendonunen ikte er et enkelt Falls eller en entelt Raceg Religion, ncen den er Mcnnskets Religion. Og deterj Mit-sinnend Opgave ogtaa pralttst at godtgøre dette, tdet den Kendsgerning visek, at der er intet saa lavtstaaende Falt, at det ikte er modtageligt for de Ihsje religisse Ltvdtanker, som Leisten domtnen dar at bringt-, vg intet saa hsjt staaende Folc, at det itte trænger til dem. Men idet Missivnen saaledes er et Vidnedbyrd i Kenddgerninger om Kristendommens Sandhed og Ltvskrast, bliver den ttllige et M odsig et se ns Teq n i Nutidend Aqndslin Den zdeler deri Skæbne med Herren selv os han« hele Evangelium (Lut. s, 84), og vitan tkte Inste det anderles des. Der er ved al sond Kristendvm noget freminedartet, t· en vie Forstand udsor drende, idei den gaar nd fra den evige Verden og her sit sidste Maul i den evige Berden vg gsr R rav paa den hol este Opmcetlsonthed for andre Vcerdte sog Værdinmalere end de biandt Men neskene gængse. Men orn end dettk tinraktertncetke tilhsrer tet hele Leisten dotn, trcedet det dog stcerkest freni i Allssivitem Jnden de alle-rede kristne zolt hor Evangeltet indgaaet en næt Fordindelse nted det menneskelige Kul tnrliv, og er ved en oer nieget lang Historie i en hvis Forstand ogsaa ble vet tioget indfødt og natnrligt. J Missionen fretntrceder Evangeliet mere nøgent vg ensvnit, helt optoget as sin pvvedsag at lulte den evige Beiden vp for Menneskene ved at svrkynde den torosæiiede og vpstandne Jesus Kristug, for det første mere udtaget as tin Sant inenhceng ined Kultur vg Nytie, vm den end af sig selv og med klar Bevidstz yed sører dette nnd sig. Derved bli-: ver Missionen paa en sceregen Maade Gettstand sor Angreb sra Aandgretnins ger, der itke er deflcegiede nted den. Men ogsaa sotn et sandant Mvdsigel setts Tegn indtager Missionen en betttdis ninggsuld Stilling inden Nutidens’ Aandslim Den gtver sit ejendvnintes lige og lrastige Bidrag til at holde den store Strid mellem Aander vaagen, socn er det egentlige Livstndhold i Verden, og sont itke tan sttlne af, uden at alt synker nedvver. Hvis der er en indre Kløst idet menneskelige Aandsliv, sont til sidst tan betegnes saaleded: for eller tnivd Kristus, saa maa denne Repræsen tant svr den sremadtmngende Fristen dont, Missivnem agtes yøjt, sordi den vaa en særegen Munde stiller Mvdsæts ntngerne tlart vg dermed gar Striden mere afgørende vg gavnlig. Drt er dog ttle blot svm et saadant thnesbyrd ont Evangettets Sandhed og Livekraft vg dernied vgsaa som et Mvdsigelsens Tegn, Misttonen har Be ttzdning iNuttdenet Aandsliu Som Reprcesentant for den srentad trængende Kristendoni er Missionen tillige S nær Slcegt tned hele det menne lige Aandsltv, svtn ligescetn eller ad vaeje hat Retstendvmmen til Forum scetntng, og virker ind i det srenistyns dettde og oplivende. D e se dle s te og yojeste menneskelige Jn teresser har i Misfivnen en tto Bun dgforvandt. Der stat her nævnes nogle stemtrcedende Punk ter. Først Missionens universelle Karat tet. Missionen hviler paa den store Mennesteheds-Tanke: den hele tin-mie stelige Slægt as eet Blvd boende paa den hele Jordenö R«redd. (Sluttes.) ,,Otiginalek« fta For- og Name Begrebet »Original« er i sig selv tetnmetig vagt og nbestemtz tht Origi nalitet eller Ejendommetighed kan jo trecntrcede t højst forstelltge Foser og Grader. Medeas een paa Grund at sit Versen og sin Fremtmden staari Fare for at indlemmes blondt sitt Sam tids «Oktginater«, kan en anden ntaaste komme med paa Listen alene i straft as fin hoje Alder eller en auden medfødt ,,intereesant« Egenskab. Men for at bltve indrongereti vokt ,,tulturt)istorie ,,Qeiginalgnlleki« krceveg der under alle Omstcendtgheder »interessante Egcnstas bet« ten saa høj Potenz, at Jndeha verne —« netop i Kraftaf diese —- er gaaet ind tden almindetige Folkedevidst hed sont — ,,Ort"ginaler«. Jeg vtl til at begyttde nsed opftiske Erindrtngen om en i sin Tid vtstnot meget dmtalt Person, der under Navn as »thnprinjen af Hol hast« satte Liv i Gemytterne hjemme i Dan mart. J Sommeren 1820 modtog Sie-t tesFrederik i Audiens et ungt Menneske, der foregqv at være Søn af en Gartner tHolbcet. Den unge Mond overratte Majesiæten et Par Strivelser, af hvitke den ene tndebotdt en Nætte taub-konv miske Refornsprojetter, den andeu en Von til stongen om paa en eller anden Maade at tage ham as Dage. Han var — strev han — et meget utytteligt Menneste, dg hvts Kongen itte tm ham til Hielt-, vitde han se sig nnd faget ttt at begaa en eller anden Foler belie. Frederik den Sjette blev — sont man tun tænte —- itke videre spbygget ved dette Bei-»Es da den unge Monds Sindsftemning r·bede, at han ttke var ved sine istde fem, btev han indtagt til Ohiervettion paa Fredertts HospitaL Kost Xid efter fremtom Legernes Er ) L klæring, der udialie, at han »ve! ikse nat afsinnig i Ordeig eqeniiige For fiandz inen at han i en Raeike af Aar navde haft skæve Ansknelser af det For dold, hvori han stod til Sinken og sine Medniennesker, oq at han var saa my insk fokdydei i ekscentiiske Foreftillinger og saa bedaaret af merke, fantastiske Villedm at han visinok baade dedtog sig ielv og missaenkie Lioets Værd.« Den unge Mand, hdig Navn dar Jako b Gotfred Poulsen, blev snurt i den ulmmdelige Folkedevidsthed Ideniisicerei nied den i Aaret 1791 fsdie Hironpring Christ ia n, der oel sagdeø ni vcere død, men ikke deiio mindre an iogcs i sin Tid at vaece bleven forbyttet af Enkedkonningssn Juliane Marie og endnn at lede. Foli inente at bemærke, at Majssstasnsn behandlede »Kronprinsen as Ewiwa overmaade forekommendez den Onisiæiidiqhed, at den Jordemoder, deri sin Tid havde værei til Stcde ved Prinsens Fsdseh tog sig af Dage, pu siede yderligeie iil Jlden — kort jagt: Sagen vakte umaadelig Opsigi! Regeringen mente da under disfe Omstændigheder at maatte fremkonnne med en officiel Redegørelse, og Resul iaiet as Fordere-ne over Poulsen blev offentliggjorie. Dei fremgik beruf, at han havde været Seiniand og senere Sadelmaget, at han var et »godknodigt Menneske« og »ilke uden Danuelfe«, og at hans højesie Ønske var at blive sendt til den den Gang danfke Coloni, Guinea. Frederik den Sjette opfyldte hans Ønsie, og Regeringen »lettede dermed denne Sten fra Hiertet«. Men endnu mange Aar gik Rygtet okn »Kronprinsen fra Holbæk«. — Omtrent samtidig med »Moti prinsen« var en isin Tid meget okntalt »Original«, R a ch el Her tz under Navnet as ,,Synaalejon1fruen« Gen stand for Opmarksocnhed« i Jndlandet som i Udlandet. Fire Aar i Træk stak hun Snnaale — iait ca. 4000 —- ind under Huden og foregav saa en Gang i Vildelse at have slugt et Naalehus, hvis Synaale nu med Aarene fra de indre Dele af Legemet var mengte ud i Hudeng yderne Lag. Den ,,nicerkelige« Rvinde blev indtagt paa Frederiks Hospiiai, og hvdr besynderligtdet lyder, gik den betendte Lage, Professor J o han Daniel Herholdi, sont i Aarerne 1819 — 1825 var Ovennedn Ins ved Frederiks HospiiaL i den Grad op i den ligefaa »nur-riesiges Sygdom,« at han endog foriattede en lille latinst Bestrivelse derow. ,,«Synaalejomfruen« blev inndleriid frætkere og irceikere; med Joer og Energi kastede hun sig over dei klasfiste Spkog, og snart var hun saa dygiig, at dun kunde hjcelpe ,,sin Professor-« med handlægevidenskas belige Vetter. Ti! Samiidens siore Forbavselse udtrak man den ene Sy naal eitek den andert; nien 1826 blev Bidrageriet dog opdngei. Da Profes sor Herholdi havde udstmret en Solo naal paa 45 Tomme, daties selvfølges lig hans Mistanke, og fra det Øjeblik var Rachkl Hertz Genstand for strangt Opfyn. Efietai hnn i over feks Aar havde taget ikke bloi dei brede Publi kum, men endogsaa adskillige Lægeam ioriieter i Jud- og Utland ved Næsen, blev hun nu aisløret sein en gemen Be diagerfke. Men adskillige Aar levede yun dog endnn derhjemme, almindelig bekendi soni ,,Tyvernes berønite Sy naalejomsru«. Jeg gaar tut med et lidt driftigt Tankefprmg over til en Folkesigur, der vist viX vertc bckcndt im Hals-red sernes Bcgyndehe. Hans Navn xvar Alexander Weyhe, oa Uans Hjemstaon var egcculiJ Jslanv. Wiyhc »smdcrede« for at blive Stu Dent — mcn yan naaede det vtst al drig (?) — halt ,,skrev« for at blive zorfatter ——- men det faldt endnu min drejhaniz Lod. Derimod gik von en Aarrække felv omkring i Hovedstaden og falbød five Strifter —- alt medenö han docerede finc republikanste TeorieK Aarene 1848 —- 1840 var med al deres Rabaldet ude i den store Verden komne Alexander Weyhi paa tværs i Hauern Hatt havde fotslugt sigi ,,chublika acti« og Rabalder, og store Scimeinds problemer brødesi hans lädt forvirrebe Hierne. ,,Vent blot til hele Aarhuns dredet loher ud«, sagt-e han — »sa« er alte blot Danmark, men hele Europg en Republik·« Og han troede ser paa sine Teorieri —- Fta denne Tidsalder striver sig ogsaa en »Original« fom »Jomftn Jeannette«, Pendkntfigureu til »Hu-ite tarl« og mai-ge andre. M Ptsvenumre af «Dansteren« send-s frü.