Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (May 2, 1900)
»Du kostet ingen Ting.« »Ja, hatt sta· is got’et sok et’. Naak vor Pkasi stkivet soc os, san saar han en Tsalek sor’et, og E Kong ska’ tt’ Use-De tin-get som e Wurst-« cg saa lagde hun en Dalek paa Bari det sor IKongem som til sin Marska havde ikke tinge Wisse med at saa hende til at tage den ttlbagr. Tetpoa gis hun, sit sine Klodsek paa Fødderne og kunde ikke notsom der-m ene Kongen, soen haode gloet hendes Per srl og oilde endda ingen Tlng have soc du«-» Sondcrsyllaud. Stt eng Rettekg an g. Forles den dlev der ned Jlenabokg Landret as sagt tre Domme, der just itke var saa haaede, men dog hat vakt ganske megen mecekksotnhed. De nor alle tke ind ankede sko Uns-erretten Den sntste gjalt Nedakteer N. S ve nd s e n ved Bladet »Hejkndal« l Aadenkaa, der sit en Bade paa 20 Matt, sotdt han i en Unmeldelse as en Stole geograsi haode citeket en Seetning, hvori Naonet Spndetjylland sou tom, samt anmeldt en anden Bog, der hat TitelenSnnderjylland. Dette betragtedes sont ,groo Uorden« og sat tes til 20 Makk. Den anden Dom gjalt Tabakssabkis kant M. A n d te a s e n, Aahenkaa, dek er Udsloek as en Atmanah hvori Navnet Sand ekjylland stemkoms mer i en zortalling sra 1749. Dette var den ene Beide; nun der vak en til. Pan Omslagets Bagside sindes et Kost ooet SIndetjylland, hook han endog haode veeket saa sokstgttg at udeladeNao net og saa scette et Par Sttegee i Ste det, hoclket noksorn deoiste, at han tun nedtoungeu og ikke med Glcede havde sietnet Nadnet —- 20 Makk· Den tkedie Dorn gsaldt den her l Blade,tidtigere nannte Optantssn Ni tolaj C h : ist e n s e n ska DyddoL hand Moder og Stedsadek var begge prossifte Undetstattek, og seto var han spdt i Senderjylland Da Stedsade ten imtdlerttd er danstsindet, dleo Son nen udvist. J Danmakk sit han tand lekted den daacltge Trost, at han jkke er dansk llndeksaat og lkte hat dansk Ind sodsket. Saa kejsee den unge Mond tildage til sit FIdetand og sin Hieni staon, hoot han wem-»s- en Ugeo Fang sel, hdilken Dom stadsæstes as Land teIten, nagtet hnn ilke t sjetneste Maade hat gsort sig skhldis inogen Fokseelse — dlot sotdt hand Stedsadet er dansksins det. Saadan er det at leoe under Prasser nes Hund-atme. ToangdregimenteL Fore dcagssokeningen sor Nusitup Ined flere Sogne havde desteknt at holde Mode hod Gasigioek Pault i Vojens og i Bedtost Foksamlingshus hoot henholdgoig Ne dattstetne Hans Petetsen as Graasten og N. Soends en as Aa dentaa siulde tale. Amtgsoestandek K os e g at te n as Vosensgaard hat lmidlemd meddelt Fokeningens Form-end Dr. Ph. M I l l et i cherth at nank de Den-er G ustav Johannsen, H. P. hanssen, H. Petetsen ellet Thad eiP et ers e ni Stemtlden vilde optmde som Talen, ollde ped kommende Bretter san Politiretten ind stmnket og itke meke saa Loo til osfents ltg Dangz hvad He. N. Svendsen an git, oilde Amtssotstandeken lndhente Oplhdntngey endnu var han itke »paa Listen-U Meddelelsen et betegnende sok de li det lodtnedholdtge Ttlstande, der raadek t Notdslesvig. Selo i Massen sinded der ltte nagen Los-, hookestet man tan socdyde vtsse Petsonek at holde Fore drag; Inen saa teuer man med t Ikonos mtst Denseende at stade de Vetter, i hold Das de paageeldende Moder stulde finde Stedl · Nye J orholdöreglen J Vorm-s iAabenkaa Amt haode Guard eneendene Th omas Jepsen, Nie Paulsen, Pet er Jst gensen os Hans V olles en sceftet stoles pligttge Born soe den kommende Som mer. Foeleden tndsandt Pastor W o lss sig tmtdletttd hos de paagaldende Gaatdnuend og ertlaeede, at de as dem seestede Bsm Inn knnde dltoe dispensec rede sra Sommerstolen, hats de sirel Gaatdmeend personltg oilde msdc has Landkaad U I l a r l Aadeneaa og melde stg nd as de dansle nationale Formlo gee. Uns e Tyvekn cgte. Sen Konstrmandet sra Flensdotg vae socie f0)FaS-nnlin etne paa Jageeipeli sind-I m lee, der tat date den oedtommendel Konei Gave til Konzen, sont ital have mod et dem med de Ord: «Det ee de tsrste enge, seg dar tsent i Intt Lin-« «den en Spadferetur til Mskvlg. Fire af dem tratterede der sig selv pna dct dedste, medens de to andre ingen Penge hande. Migmodtge hekoger gik de hen og brsd en Ante-met ep. Heti var see henved en Sncs Mark, hvoraf de tog en Del. Derefter bestilte de ligeledes Ll og Smotkebkpd. Dette vnkte imidlet tld Mistante, og da de markede det, tog de Flugten, men blev lnartpaagreb ne. De huvde l Matt 50 Penntng hvs sig. Den danste Gabstien este n f staffe s. Des-. dansttalende Del of Flensborgs Jndbyggeke hat hldtil haft »Bo: Frueltcke« tom detes enesie Sognekikte t Byen, hvor Gudstjenesten hat været afholdt i deres Modetgsnaai. Men i Nordslesvtg detragtes det itte ioni Zinkens Opgave sprst pg fremmest at udbrede Gudg Rtge, totertimod den prsjsiste Regeking detengter l istste Ratte Kitle og Stole fom sortystningsi nnttnltek der stal vende Bstnenes Sind tca Fadrenes gamle Tungemaal og de res Tankek dort ska det Land og Zoll, som de paa mangfoldige Mander delek Aandsltv med. Decier indskmnkek Myndighedekne den dakiske Gudstjenefte ltdt eftek lidt overalt i Notdflesvig, og n- et der ble ven ttufset Bestemmelse otn, at ogsaa i den danste Ktkte t Glensborg stal Spro get til Eiter-met hoeranden SIndag date Tyst. Skpnt det ttzske Speog pmdikes U Gange hnet Sondng l zlensdotg, fna kon de dog nu ilke tasle den enefte danste Gudåtjenestr. Alle Midler flel druges til lldryddelsen of det danste Spkog der hoc-. Den Ocesnk GaakdejetMathim se n paa Ringenas hsvde teget et nf en tattig men denstsindet Kusts VII-n til sig sent sit eget, da Kasten toiuden denne hande tl Innenrande at matte. Glceden over at have fundet et faa godt hjecn til deres Batn vakede inndletnd lun kon; thi spart kom Gendtktnen og delalede Mathiafen at lade Batnet flytte. Grunden var not den, at Wa thtefeng Søn og Dotter havde apum «tet et poltttst Msde i Bakkekup· Dette stnlde faa den fatttge Familie lide un der. En interessant Bereitung fra vet tierneVesten. Chaska, Minn. Folgende Vi sdkag til Distokten om populære Fami liemediciner er bleoen sendt as til Of fentltggskelse. Det er med Glæde, at vt optaget denne Artikel, da pl i vor umiddelbare Narhed hat haft Anledning ttl at se, hvad de can udkette og hat hatt gunsttge Beretninger desangaai ende. Vt aftrylket Bkevet ordket og oveklader ttl voke Laiere at drage sine egne Stutninger dems. Brevet er ad jkesferede til Dr. Peter zahmen i Chi 1cago, Jll., —- den vctkendte Fabrikant af Tr. Petekg Kurilw —- og lydet sotn folger: «Herkens Velsignelsesplgc Dem og Tereg Arbejdtk Tset er med dybtfslt Taknemmeltghed, at feg siktvet dtgse Hinter til Dem for at underxette Dem ont den state Gan-t, jeg hat haft ai Tekes ontdtfulde Medicin. Deter liurilmog«l«-()iclek de bedste Me dictner der nogen Sinde er bleven budt Almenheden, og jeg kan næone mange Mennesier i nun Nathed, som hat ku rcret leteritig ved Hjeelp ai dtsieMidx let. Endstønt jeg tkke belaste demi dercs Hiern, folgte Mediciner ttl dem og hatte feucre hen deres Lovotd Bom, med Saat i Ansigtet blev ogsaa hell-ke dede, hol-Z de fulgte mit Rqad og tog Mediclnetne efter Anvigningem Bot Posintester, Ok. Fritz sent-, dehandlede et meget aloorltgt Sank, foraarsaget at Hundebtd, med stetste Held. Forde moderen, Mes. Kinnety brugte Ohi UH ved Barnefadslet og toser den hal ltg. —- Mrg. Schenken sandt, at Kurilco nat et paaltdeltgt Mtddel for La Gruppe og hat den nu itavtg paa Haanden. —- En Mtö. Nsckolaj var lam t mange Aar. Don haode et agbent Saat paa Venet, der modsiod enhvek Vehandling. Hand Doktoren itte kun de gete, udrettede lcuriko og Use-Unl; hun blev helbredet. —- Mrs. Kacsten kuketede Sttvhed i Knaet ved Hielp af disfe Mel-leimt — J en La Gkippe Epidemi, vihavde fet- en Tid siden, vlste Medicinen sin markeltge helbres dende Kraft. — Ovekalt blioer jeg mvdtaget Ined Venlighed; men i Begna delfen, ferend Falk var kendt med De res Medicina, var det andekledes. Man betragtede seig focn en ubuden Gast,iam en, der dad am Ilmisfcn Nuer det ganste andetledes. Deres Medicina heu- vtmdet sig en Mangde Vennet, og Folk Ian tkke vate dem for uden. Deres fetbundne Martepieifey Chastm Mlnn. — Nagen Commentar tll overstaaende unser vi for aperflss dis. Sorg paa Udstillingcn. En sargellg Ulylte hcendte l Sondags paa lldsllllingspladfen l Paris, ldet en Bro gav efler for den myldrende Menne sie-nasse, fom del sine Bejr haode los kel ud, og ramlede samtnen, faa ca. Zu Mennester bleo begravne under Rainer ne. Der kam ojcbliklellg Hjalp tll Stede, og man begyndte at rydde op for at faa de stakkels Mennester trulne ud. Mange var tomne alvotllgt til Stadez del var cndda Ilke del oærsle, men 9 blev lrukne ud som ng. Denne sorgellge Begivenhed kastede et Sorgens Give over Sandagens Gla der, og flere Foreftllllnger, Fefler o. lgn., der ellerg stltlde haver oceret af holdt, bleo af den Grund lndsttllede. Udltllllngeng ledende Mand hat oceret Genstand for lkle saa lidt Kritik, ford( de lkle satte Iedre Tilsyn ened Arbei del. Our alt og allo. 16 0,0 u oP o f t l ort udenAdresfe putteoi et Aarl tyske Postkaöier og mao lde allerjleste Ttlfcelde Winkelng res E n g r re fl D o m. Atheniensifte Blade meddeler folgende: En aldrende græst Fredsdosnmer anskede at leere at danie. Don henvendte stg til en Dan selærer, der efter nogle Lettloner erklces rede Eleoen for umulig. Fredödomi meren blev ydersl fornoermet, og da Daniel-treten lkle ollde have mere met ham at gore, anlagde hon Proces. Dom-ten gap Fredsdommeren Medhold og lyder fom folger: ,Da et sundt Menneste, der tkle llder af Legemssvags bed, tlke er uskttket tll at leere at danse, blloer Læreren demt tll at fortfætle Let tlonerne, indtll Eleven kan donse.« Den russisle lstar bar for eeret det fransle Falk et Kort over Franlrig bestaaende af Ædelstene. Hocrt Department betegneg med en ster silll Sten, saasoln en Qule en Agat oso., og de storfte Vyer betegnes med Diamanler. Del var oed Udslillingen l Paris, at Kollet bleo overleoerel. Prasident L o u b et modtog del paa del franste Falls Vegne. Dvorer Londraaden«.-. J en prsjsifk krkeds,G r l m m e n l Poannern syd for Stralsund, er det atcerlelige Illfalde indtraadt, at man ilke ord, hvor Landraaden opholder fig. Den »Z. December izjor fil Landraaden, Or. O sterroth, Orlov, soln del hed sig paa Grund as Sygdom, men efter en i Kredsen oldt udbred: Menan af andre Grunde. Det hat hedt sig, at han fe nere er bleden fot paa Ventepenge, men tlke af politisk Grund, stont han vor en torlg Agracforer l sin Krebs. Siden September l Flor hor der ivævet en Proceg mod en starre Grundejer i Kred len, som er anklaget for at have forneeri met Landroadm Ten 29. December stulde Sagen fothandleo, men Terms nen blev udsat, da Landroad Osterroth, der var steeonet sotn Vldne, var flyttet dort uden at efterlade sin Adresse. Tll et Tvangssalg for en Maoneds Tld siden over hans Eflerladenskaber hoode der lndinndet sig talrige kobelyslne, men Anktionen bleo l sidsle Ojebllk ophæoet. Beboerne i Kredfen vllde gerne vide, am Or. Olterrolh endnu er Landraad, am man snart san oente hanl tilbage, eller om der snart blioer ndnceont en ny Lande-and Overksrte i Senge n af et L alo m o l l v. En marlellg Jeran neulykke handle forleden iElfag. Paa Statlonen Oth stulde ved Midnalstid et Lokomotlo med en Pakoogn ofgaa til den næste Statlon. Som Folge af tejlaglig Sporstllllng lob det ind l et Lolomoliollur og satte et der hol dende Lolomotlol Beoagelie, lom lob lgennem Muren lud l et tilbygget Vog lerhus. Jnden for Vaggen foo Banc vagterens to Dølre paa U og IS Aar. Den yngfte dræbleo paa Stedet, og den anden blev haardl sauret. Orden sudstllltnger. Den franste Regerlng bar foreslaoet, at der l Anledntng as Udstllllngen flal uddeles s Storkoes, 7 Storosslcer-, 25 Korn-nan dor-, 160 Officers og 600 Rldderlors af Æresleglanem Ved Udstillingen l « Paris bavde man lalt 171Dekoratloner . of Æeegleglonen l de iarskelllge Gras 1 der til sln Raadlghed, men Tallet 1 vollede til-do l 1867, 400l 1878 og l 501 i 1889. 1900 skulde det da blive 699. J T o k io, Japans Hooedftad,sindes det over 600 Eventyrfottællete, som et aniut as Seinem fartallet ct Bette blad. 64 Medlemmer ai det btitiske Parlament deltaget iKtigen iShdaf ttta. Detaf tilhater de 40 Overhuset og et altsaa Lordet, Hettuget ellet Jer let, og 24 tilhøter Underhuset ag er for en ftar Del ogsaa Masnd i lignende so cial Stilling. Karlistetne i Spanien began det at angribe detes elskede D a n K ar loå, fordi han nu i tvende Aat hat for siltet dem am, at han snart vilde paa begynde Resolution mod det tegetende Kongehus. De hat ventet og ventet, men det bliver not til ingen Tingz alt saa stutter de, at Don Katlos maa oeere en svag Karaltet. Kong Alfonso stal maaske i Sommer preesidete ved en af de umhe 1ige Tytefægtninget i Madttd. Flere Vlade mener dag, at Enkedtonningen handlet ret i at nægte at udlevere Bat nelongen til den Art Nationalfestet, der tun san have en fortaaende Virtning paa Batnesindet. Kothohito Kanin, en japane sisk Prins, asiagget for Tiden Bespg ved de starste eutopteiske Hoffen J sidsie llge var han i Belgien, haor han be legte Premiet- og Udentiggminifteten laut Kongen. Uditillingea og Svejts. Udkttlltngea i Paris et en Kilde til Uto tat Sinkt-, der et bange for iAar at misie mange af de aatltge Tutiflet, det plejet at geeste Svejts —- Stummen gaar mod patis. En anden Genvotdighed er den, at Svejtletnes Sympati fot Banne maastn sit gete det lidt ubehageligtfot de engelsI ske anistek, hvataf der hvett Aar ple jet at komme mange til Soejts. Verdens dytestc Heft heddet «Fly i n g J o x« og er Bube-IS betamteste Baddelpdshest. Den til harte indtil fot fort Tid siden den en gelsie Rigaiand, Hettugen af Weste-ins ster. Men da Hertugen dabe, blev den itillet til Auktion, og Englanderne maatte dsje den cert, at «Flying Zor« blev fnappet af en Franftmsnd, ht. Edm a nd V lan c. Kendete siget, at »Flying Fox« et Verdens stennefte Nidehesi. »Flying For« hat til Date vundet alle dchtbdelab, hvori den hat deltag·t· Den hat Ben af Staal og et Bryft saa stinkt sont en Dampntastineg Nebel. Man kan sige sig selo at den hat ind dtagt sitt Eier kolossale Sammet. Ved Uuktianen ooet den bleo »Flytng Hex-« opraadt for Ist-»Und Bd. Sterling sont lavefle Pris. En Mr. K oel satte ajedlikkelig Prifen IiiW Bd. Sterling (18,000 KL) op. Tre Kabete deltos i Unktionem iotuden Koel og Blaue en Mk. Whitn e h, der stadig bpd 500 Pnnd ovet, indtit Edntond Blaue sik den tilslaaet for 37,500 Pd. St. — ellet Ei Mil. Kronen Den nuvcetende Ejer har til Henstgt at lade Dytctdeltagei alle de Beddelød, iom afholdetz i indevætende Aar. Alle thefpartsmænd er enige am, at »Flying For« et et aldeleg enestaaende Dyr pan en Vceddelsbspladö: Selv de aldsie Spottgmcend mindes aldtig at have set noget tilsvatende i Kraft, Hut tighed og Udholdenhed. Jntet Undet da, at Englandetne et merke i Du over, at de ital overlade Ptagtekdecnplatet til Franktig. -—-—-·0——s———-—— Cn mæklklia Pkcrditcn. En Præsi itheden af fCambtidge Untveksitet hat-be paadraget sig Studen keknes Brede vcd at tale meget om Dkik og Spit-. En Dag traf det sig hvekken vierte ellek bedie, end «at han msdte nogle af dem paa Vejen, og da be den Dag var i særdeles godt Humor, be siemte be sig til, at han stulde holde en Pkædiken til dem fka en hulTræstammr. Somfogt saa gjort. De rærmebe stg ham med stot paatagen Opfligheb og spat-get hom, am hatt fornylig havde hast Anledning til at holde en Bibelw tale. Da hqn sparede bekkæftende, paa Rod de, at han stulde holde en Prædiken wer en Tekst, sum de ielv vilde give jam, og det ftraks paa Stedet. Det tyttede intet, at han satte sig til Mot Itekge og kalte op og ned om det umne ,ige deri; de satte igennem, at han stulde ale tll dem over Teksten »Mnlt«. Pan Jeperede imidlettidfea den hule Ttæstaem ne fslgende lille Tale eons ask-sum i «· i HI onw Mann-is W com rzksdck uoget tu Fusdesevath den« cis-W L Sy rema, —- befkymt ved Vateka cg deto Vru des-for um M M Tlp a, -— hat væretAarsag ttl m Lmvæltning whende slse ved Emtngigalkmsy gansie om Centtifugalfmftm i n TU) Wehe Afsapmm me ode. Te W tillige de, at cnhvet Efterli net cri Mut-regt MDe Laval Mqstmerne et aaet grundigt i davdct Ren-S Ists-g pem at holde sig ovpe t Separo ovfkorketmmgefkm mangr hat opgivet det og andre et tm der-ves, at tust-n hat give-E det Udsepnde glj at holde Verwe tampeu arm-de u ve Ovetdrwcsset afnrigtme p helfe-, kimpcc Kons son, faafnlbte ,lave« Pater ogcursuu laute kdæt or m imgjmrissthM« « awha Drsi S it f amwm en e v ' V emi- rrw M LawÆathe, fowgct endyder chre etc-s Dverkes De heb — stiller dem simpelthen paa en for Andre nor-nwa d-« Wams-www Pwkusthed over andre Rodeewa M Skkw cftkp im mBoth CcutM" Katalog Tns DE Las-At- sSPAMToR Go. WARR. W M: Hostie-wasch .« MW PRwa IW M ———-——- - Wdiossstq ,-' Im wan. Ums-auss· .« Ists-summ- W O »Kun et Ojedliks Opnnekkfomhde Jeg et en lille Mand, fom paa tottI Vatsel stal holde en lillc Tale over et jlille Emne lta en mærkelig Presdikeftol; itil en endnu marteligere FotsamltngJ Mtne Vennet, Triften hedder »Malt«. Jeg kan itke dele den i Ord, thi der er tun et; ikke heller i Staoelser, thi der er tun en, og jeg maa nadseadigvis dele deni Bogstaver, altlaa folgende site: M, A, L. T. M detyder Moral, A Afsindighed, I« Lidelsek og T Tealogi. Den Moral som vi faar fra Bogstasetj M, stal lære edek,J drittelystre Wend, gode Mancrer, for at i can meftre edet selo. A alle, L lytte til min T Tetst. En Lignelse er det, naar man sigee et og mener et andet. Saaledeg naar J siger Malt, mener J naturligvis det cl, ifnar at Maltet, og det gar J siadigt til edel-g M Messer, A Afgud, I- Last og T Tat-ft. Med Henfyn til det teologilte,saa hat detHensyn til Bittningerne as de be kusende Maltprcepakater, tatst i denne Beiden og dernkksi i den tilkammende· Virkningekne i denne Verden er has nogle M Mord, has aadre A Aktigstad, has Alle L Lasagtighed og T Træsthed: og Viktningerne i den tilkomtnende Ver den er M Markt-, A Angesi, l« Lidelfe og T Tab af alt. ,,Tet var faa meget,hvad Tekften an gaak; wen nu, hats J vil være M Mænd, saa knan A alle l- lade T Trylledtttten tate, eller ogsaa maa J med Henfyn tilzremtiden som M Wand A alle l« lide for T Trylledktttem Og for det ttedie vil jeg endelig sige eder, «at J bar betcente, at Drankeren gørl HOprør mod alt, hvad der er pasiende og lsammeligh at han adelaggek Dannels sen, spolerer Fornuften og et Brande-l vinsbtændets Agent, Llhusets Velgas ker, sin Hufttus Sorg og sine Luna »Vanære, sin egen Stam, Genstand for Hfine Venners Unt, et vandtende Olktus, et faragtellgt San, som fremtalder Ynt og Medlidenhed has alle forsiandige Be stacte. Farvel.« -0-— -—.-— Et Evcntyrllot. J et Btev fta Siakn til ,Vart Land-· fortallea dlaadt andet om et Bei-g paa Kotigen af Siams Slot i Bangtok: Man glemmer aldkig det farsie dlceni dende Jndtryt at al denne eventyrlige Pragt og die-sc eventyrlige Linien fom man madtag, da man kam her sprste Gang. Da vc kam fka Sam, fort-a vi gennem Buegange at danske og stam siste Flag tad ( en stor aaben Hal, hvot alle Portierekne mellem de rpde og hvide Piller var veevede af Guld, der stinnede tSolen. Dereftek kam man tnd gen nem den farste Mut til en bred Plads lot-an den egentllge Kongsgaard. Her havde den laoere Bettentng, de Han dreder at Akbejdere, Elefantsialdtarle, Haandværkeke og Rengaringsfall, deres Hinter, iom stod ligefom Altovek op mod Ydekcnuren. Der var Butikkek og Verksteder, fattige og tldelugtendez de stod der ligesom for at gsre Bitt-singen af Pragten laden for den nnden Port endnu meke blendende. Ja, hvilket eventyrltgt Syn madte en ikke her! Man blev staaendepaa Tarstelen og sptlede Øjnene op, thl dette ovekgik alt, hvad man havde tænkt. Ellers gaar set madfat, Fantasien er for nieset form-, og Vikteligheden bltver for lille. Men her, hvem havde tankt sig noget Iaa markeligt, naget saa helt andekledes end alt l Linter, Fatvek og Grimman En Pladg som et ftokt Tom, belagt med blank Marmor og derpaa mange store og endnu flere smaa Bygninger. Her et dejltgthvidt Tempel med rolige state Vinduer tndrammede t gyldne nd atdejdede Bonatti-, fom over hvett Vin due lebet højt op i Taarnet, ligesam de siaseesiske Gravtninder. Taget, sont desiaar af Tag over Tag, til det lebet op i en Rcelke Tkln og endet i et slank Spik er betagt med emaillerede farvede Fliser og svinger sig ud i sine Snablek, Gavlene er meldtge guld- og snlvstins nende Akt-fallen Fokan Den-me staat grinente Stenuhyker Ved Siden staat tniplingölette Guldhufe som Smykkes stritt. Dechenne liggek Paladset med aabne Søjlehaller, forneden et fransc Slot, fowven et fanatisk Virvar af in diste Tempeltoge, rundt omkring og alle Vegne siige smaa og store Spir op, og Solen, fom erlavt paa Himlen, stin neki Sttiber og Flader af det røde Guld. En slæbnefvangcr Fejltagelse. Fornylig stod en Migsionæy fotn lkke nat tet gammel lTjenesten og endnu lkte Landets Sprog cigtlg Incegtig, over for en Foksamling af Suluer i Sydafs kika. Han var sotn Tclst gaaet ud fra Matth· 7 1:3—-14 og udviklede meget tndtmngende og aloorligt for de brune Mennester, hvorledes hner iscet af dem havde to Pren, et tneget dredt, sont strakte sig llge ned til Helvede, og et meget fmalt, sccn naaede helt op til Himlem Raturligvis lo de indsødte og rystede paa Hovedet as nenne besyndetlige Paa stand, den hvide Mand kom med, og det var forst bagefter, at den ulykkelige Missionter ovdagede, hvorledes en til syncladende ubetydeltg Fejltagelse helt havde edelagt Vitkningen af den alvots lige Prædilen, han i Forvejen faa nøje havdc indftudetet. Han oclde jo tale om de to Befe, hvert Mennefke hat at Vælge tmellem her i Livet, den brede Vei, der fetertil Fordætvelsen, og den trange Vej, der gaar til Lloet, men hin tog Fejl af Ordene Jndhlela,sont »Bei« hedder paa Zulusproget, vg Jndhleba, som betydek »Die-c Vi lan vasre vis paa, nt den uheldige Missionær fnrst soget at satte sig bedre ind i Zuluerneg Sprog, indes han atter vover fig frent at praedtke for dem. En Begivenhed iocn denne nll ogfaa kunne lee oS, at der man god sptoglig Prøve til indenslltissionærer gaar ud panMissions mai-ken, bvor de hat de var-stetige indi ske, linesisie og indianste Spng at lære. IT Ei L ; i : ; Nil-ed WMIII Anban W M a ps nd sum netw- Inn-J Ia TO ach-and m Essi Jmänldeä sasncåuxndsev s i Upd. qduse speist-ei hu I I k »so aWM M Ioks tara But-di vg entom Roms aus Mit-IN Las-. Da as m Sie-Hi Its-h saftig Ists los »A puuslwm m Mel-vom ow. kas- vc los so seid othennqsmtd usw fei, oq von Itan bit-do ksk dem-m II hopsd isos S lktbasnd am Its-seiesle IC I II II al Orm- Wa, Ososth, Nod-, III URJ us e, Alt drmdqsss III-M somä Cl« nett di III-qu Wb Um sm m est-W fu«tqlm Hm Iowa-ca sei-Haus« i N III ak- Womit-IN Ists-Uhu Lehmann-' 'M as