Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 17, 1900)
hieni. Scagter Lange Peterer fik sig for Iarigt straks en ny Karl. — Blandt de fenefie udaifte irrx Nordals findea beenden en ung Mand, fom haeiten er syst eller dansi Underfaat. Afdtd P at ri a t. Forleeggeken af aet bekendte »So-nimm Hofe« i Jlensdorg, A. S a ni m er, er afgaaet sed Dsden, 75 Aar sammel. Den af dede, der hele Livet igennern devarede fltdanfke Sindelag, nsd megen Anfe elfe, hsilket gav fig fynligt Vidnesbyrd, da han for et Par Aar siden feirede fit Gulddryllup. Det danfke Hotel eies og defiyres nu af den afdsdea San. Fta Bradtcfolkcnc. Not-ge. Stortinget hat forkaftet alle Foiflag am Jndfsrelfe af direkte Valg i Byerne. Regierne for Mandtalsfarfel ag Vilgi beftyrelfe fkal defteinines ved Prinatlov. —- Narfke Stationaodligationer skal i Lebet af Hasten vare indksdt fra Ud: landet for et detragteligt Beleb, niindft et Par Millioner Kr. Det hat natur ligvia aceret Banker, foni need Haftens Kurfer har fet dereszardel i at anbringe en Del af deres ledige Kapital paa denne Mande — Et klinglingeherberge er oprettet af Kriftiania Pingltngeforenina Det fkal viere et Hjeai for unge Mennefker, der kammer til Byen i Haandvarkerlrere eller lignende. Laialet blea iarleden Dag indviet af Professor W a age, nagtet han var fyg, faa han maatte beeres ind, holdt han dog en oarm Tale for ag til Ungdommen, hats Vel ligger harrt faa ftcerkt paa Hiern. Seien-la Den ny Udenrigsminifter, Carl L ogerheiin, fkildresi dandefoenskeog narfke Blade fam en iialden dygtig Mand, til hoein caan stiller fiore Far ventninger. Hans Feder, Bedftefader cg Svigerfader har betraadt den diplo matifke Bari-, faa den er ham ja itte faa ukendt. sang Influelfer er meget liberale ag klare, ag nean haader tillige i Narge, at han fkal klare det unianfke Spargsniaal paa en for degge Landene hetdig Monde. — Den statistier Lpgaoe over Sper rigs handel i 1893 er udkommet. De har i Aar specielt Interesse, da de med klare Tal aifer de direkte Folger paa Saerrigs Qatfretning af Wellent rigglaoens Ophcroelfr. J IRS-« naaede den farnlede Qinfatning med lldlandet en Vardi af AOUJZTWO Kr. hooraf 1:».-»,249,000 Kr. falder panndfaiflen, mens 544,000 Kr. falder paa Udfsrflen. Fra 1867 var Jndfsrfleng Vierdi fteget med 46 6 Mill. Kr. eller 1t.-'- Procent, meng lldferflens Vardi fank med lsLZ Mill. Kr. etler 3.7 pi5. —- Paa lsarl Johans Tarveti Stock holm og i Kungstradgaaiden famt i Bergeliis Park fer man siden Vinterens Jndtreeden hver Morgen et ret elend-nn meligt SkuefpiL Hoert Sted mader en Mand med en flor PofeFaglefre, og hart firsr am sig til hsire og nensire, og Fuglene msder i stare Skarer og matter fig af Pafens Jndhold. Denne Scene har gentaget flg i mangfoldige Aar;det, er nemlig den danfke Kronprinfesfe, der stden hendes Gemal hfemfsrte hendefam Brud til Danmarl hver Winter bekofter denne Uddeting til Lindcing af de fmaa Fugles Nat-. Englands Fiendek spgec Leilighed Der stod en Dag for kort Trd siden en hoij curios Meddelelsr. Der var tun en Dsdsanrnexdelie, men over en Mand, fern siel rkke er dop. Der gjaldr Emiren ai Afganis stan. Dan stulde viere dsd —- og i den Anledning pprnlledes der et straf indjagende Villede ai, hvad zremtiven nu stulde bringe Nu er je imidlertid Emiren af Af gqnistan rkke just en ihnderlig kendl, ei heller fynderlig stor Fyrste, fes der kunde se ad, iom om den dsdsnnmeldende Korrespondent var i Fnrd med at gsre en Myg til en Elefant. Jnridlertid: Meddelelses var sikkerr tun et Udtryk for derusstste Grpsiereres Lnste, men —- hv i s den havde aæret rigug, tunde Kartespandenten vitkelig med nagen Ret have aprullet sit marke Freudidsbilledn Thi Asganistanö ag dets Emirs Ve tydning ligger Itte i dem selo, men i den Plads, de har saaet ntellern Bewuss iigerne: paa den sydsstre Grause det stare engelsle Kesserdsmme J n d i e n ag paa de andre Granser besinnt kaiser venlige ag russerashcngige Lande. Naak man nu aed, at Indien endnu, trads Pest ag Dungersnsd er Lstens Perle, ag at England dersar vil varge dette ret dyreksdle Land til det ydetste —- sarnt, at Rusland altid har syntes godt am Jndiens Rigdamine og tranger til en Sshaan mad Syd — saa ail man agsaa kunne degribe, at ?lsganistan, Slsdpuden mellem de ta siore eukapæisle Magterg anraade, spiller en langt starre Rolle i Starpalitrken, end det ellers vilde tunne have gsart stiegning paa. Da de til llsganistan griensrnde Nord veststainmer i Indien —- sar et Par AaH siden —— lampede dekes lange Kamps nnad den engelske Overmagt, sit de ihr-i dig Farshning as Mand, Geaærer ags Mulaher fmuhamedanste Priester) sra Asganistan Men as Hensyn til Rustand tunde England ilke ret gadt komme ester Ewi ren, der siadig sarsilrede, at han sela var saa neutral, saa neutral. Omkring hans Natur« naar det nied nes i de engelsse Telegrammer, danser der nu stadig underlige Syner sar de engelsie Ratsherren — Emiren er en Faktor, sarn der altid nraa regnes med. Og saa stulde han qaa hen ag do, Rast som Englands Bat-S ligger mai paa Grund as de sydasrilanske Taalm ltgheder. Dei var dag niesten sar me get, thi Nusland slulde nal var-e der med det samme. Og ganske rigtigt. Enten isniiren nu tun dsde i en as Mastait15Gra6 sererhjcerner, eller has en as bange Sh ner apiyldt Karrespandent — Jiugland hat i haert Fald siden da siadig rari ved det indiste Sparggmaai. Jlke saadan at sarstaa, at Jiusland en Dag gaar hen ag spiser hele Indien, lige sar Nasen as Englceriderne - nejk her er det, ligesam i Sydasrikalrigen, Bersmandene der spiller Stat. Rusland vil kun have sin »Jndsly delse sarsget« i Asganistan, sar at det tan saa en Dann ved det indiske Haa. Og dette Lnste har selasalgelig de sredeligfie Hensigter. Dei er tun Han delen, der volser; den stal dersat gerne have nye Garantien Hernied siemnrer det agsaa tilsyne ladende daarligt, at en russisi Hamme ling sarleden proaede, hoar hurtigt den kunde naa ned til Asganistan. Man kan ja nemlig saketage PrIuesart ligesaa gadt rned militcrre sont med cioile Per saner ·- ag aalgte tnan i deite Ttlsælde de militate, saa lunde det ja vcere, sardi man snslede Fall, der kunde rappe sigs og sarn der·var Appei t. l Farssget var aldeles aoeroceldende lylteligt. Russland kunde lykanske sig til den Hut-tughed, hvarmed sltgt nu lan saretageg —- ag de gatnle Beraherrer ers naturligvis heller itle uglade. Faktusn er, at der er mere uraligt paa Asganistans Gransen end England kan anste —- ag de engelsle Btade har gsort apmcerksani herpaa. Men Negeringen paastaar, at den har russisl Garanti sor, at Czaren ikke ad krigerst Vej ail interaenere iTranSvaals trigen. Men — nu et lille Oprsr i Indien. Der er Stos nat, Muhanredanerne er am muligt mere pralttske end nagen Sinde; de gleinrner aldrig Stanna gulens herlige LEaenthrrige —- ag slige Smaadeategelser kan et Russland godt sistte, uden at Hans Almcgtighed, Czaren, oed naget deram. Den nyesie Meddeleise gaar airlelig ud paq Op. rsrssyrnptorner. Og nu er ja en stor Dei as den indiste Hierstyrle bartkaldt til Trangvaai. England har en Uevessendr. Dei er ngus Menelik as Abessiniem Han har aldrig kunnet lide Englan derne; de har so neinlig ganske lcmpes ligt taget det sutnste lherredsmine over Æ gyp te n; Menelil hat —- ag itke nied Urette —- ment· at han, hvis Tyr kiet heistede aoer Ægypten, vilde kunne tage sig en ordenlig Mundsuld as del leekre Sydeeghptem Men ska Englan derne —— det er ja under almindelige Otnsliendigheder aldeles haablsst- Ne gus Menelik har adsltllige Gange drei vet gad Politik ag mellem Aar ag Dag madtager han Gar-er daade sra Rus land as Irantrig. Til Gengceld sender han Czaren nasle sine heite. Regt-i Meuelik hat endvidere sagei Jtalienerne nd as Weile«-ON da England nn have Loa til at tage hele Sydcegypten og agyptisk Sudan, nu da Lord Kitche n et hat ooewundet Mahdien, og denne selo er dickbtt Haar for skalde Menelik like have lidt? Saa hat England endda kaldt Lord Kncticnek ned til Sydatrita, for at de nytte hani fom Generalstabschef under «den nye Overgenckal R ad exis. » Nu ek Ltigypteng Sticek botte — og ’Menelik hat Tid til at true England en Stuinp Land fra. Hvis han kan, oil han ogfaa gsre det. Endelig ee der de fatlige Punkten hvor England og Frankkig er Raben-. N e w z o u nd la n d - Spargöknaalet er iden sidjte Uge bleven diaget stketktl frem, og den fransle Presse paasiaayx at det man otdnes nu, under dennej gunstigc Situation — og dette Sporgss maal hat jo for givet ttigeist Anledning. —- Tet kan det endnu. Tesuden glemJ mer Frantrig aldrig sine mange Born i K a n a d a og den fordums Verlighed der. Men den franske Regering hat imids lettid iklc villet foretage noget Skkidt i denne Rettung endnu —- dcn hat givet samine Hatte fom zltusland —- den hat derimod anset det for foknodent at ad fende Tropper til G u i a n a, hoor man fom bekendt ogfaa hat Britter til Not-o. Sligt tan jo betyde allehaande. Vi stal itle gis-ne den-den Kun tukde det fremgaa af hele Eng lands Stilling at der ek nceppe nogen Grund for det til yderligeke at fothals Ktigen i Sydattita. Thi dets Troppek kan bestemt ikle undvceiest, felv Lord Litcheners Person kunde blive nadoendig i Ltkgyptem Qg han tan jo ikke viere flere Siedet paa en Gang. England har nldrig folt faa streckt og fragteltgt som nu for Tiden, at det er ilte det date Spag at have Kolonier og Lydlande over hele Vetden —- faint en sainmensvoken Flok Bsksmcend iLom don, Mand, som hat tndtaget Wohnt ministetens Hierte med Stomh England har dlottet sin Svaghed. Dets Fjende skal vide at benytte sig dems. Om alt og alle. Jnlluenza iFrantkig Hele Frankkig herjes afJnfluen;a, ellek La lästipr J Nenner er 200 Soldatek syge, ag i Seminariet er 40 unge Kein der angrebet. Stolen et lukket. Baxaines Halten dad. Ma dame Bonn-m Ente eftek den under den fransistyske Krig saa amtalte Mar-. shal Ba:at"ne, er dnd i et Privathaspital len af Fakftckderne i City af Mexico. Ia Bamine blev fangslet, udkaftede hun en Plan for hans zlugt og gennems farte den med Held. P rct [ t ern e i Holland holdt fak en Tid siden et start Bannemode i Natter dam. Transvaalsle Sange blea sung ne og 6000 Florins indsamlede for saarede Bocke. Den rusfifke Adelsbank i Odessa, Eli-Island, er paa Fallitens Rand, da den fiddek indemed Panteob llgattonet for 120,u»0,»uu Ruhler Cl Nabel -- 51.-J Cent l Guld) i Godier, sam er Itmkt behaftet. E n f in sc A v i S begyndte at udkom me under Ledelsen af Ftnlands nye rus siste Generalguvetnor. Udgaven paa Nugsisk vil udkotnme tre Gange am Ugen, ag en Udgave t det sinlke Sprog vil udkonnne een Gang am Ugen. C zare n hat fendt 50,000 Nubler (825,000) IllHjalpekomiteen for dem, der blev stedt l Nsd ved Joedtystelseni Nar heden as Tislls. Ca. 13,000 Mennesker er stedt l Nod. Omkring l,000 MenneH ster omtam ander Jatdrysielsem l Jnfluenza lLandon er i Tum gende, ag Fortetmngalivet begynder alletede at isle Tkykket af alle de Sygi domstillcelde dlandt Fortetnlngsfalk og Akbejdere. Englands Bank hat attet lobt Guld, nemlig c439,000 (Q2,195,000) fra de Forenede Statek ag Ll78,000 td890,(100) fra Tystland· 700 A ats Jubllaum kan 1901 fejres ai Byen Niga, og alle-rede nu be gynder man at trasset Festlotberedelfek. Byen hat for L-jeblikket 300,(100 Jud· - byggere, og naonlig i de fldste 40—50 Aar hat den udoiklet stg betydelig. Er der noget Sted nagen, som har nagen Jadvendiug mod Macbeths Lampeglaö? Men anstaf det Nummer, sam er lavet for Detäels Lampe. Forban ogetwuu p-.-- -...-,.·-- » Det rede-Dav— dor? De ie .neste Efterretninger angaaende det dode JHav gaar nd paa, ot Vandet stadig »in-tret mere os mere. Denne Jndsp, der ullerede tidligere hande at opvtse del stætkeste Saltindhold, sotn er iogttoget nogetstedet pas Jorden, hat sit Tillob ira Jordan og nogle andre mindre Flo der. j Da nu Bandet i alle disfe Floder ef terhaanden i siskre og stsrre Udstræks ning er bleoet afledet oed Vandledninger og Overrtslingsarbejder, er Tillsbet til det døde Hao itilfvarende Grad for mindsket, og paa Grund of den starke Fordamptuug er Bandet soundet faule deg ind, at Seen nu nasten set nd fom et tsrt Saltlejr. J E n qland brænder der daglig for sikret Oxisndom til eszoerdi af over en halv Mill. Kr. For holt-et mellem Frankrig og Nunbliken Sau Domingo er i denne Tid meget spendti Anledning of en fis-»dring, Frankrig hat paa San Doktrin-Yo paa 856,000. Den franfke Konsul hat afbrudt diplomatisk Forbim delse n:-.d San Domingo og har for langt u franst Krigsfkib sendt til San Dommgo, hvillet Forlangende er op iyldt. Satt Docningo Regeringen siges at have Bengene rede til Udbetaling. Den sjberiske Jernbane, stal onrbygge6, sigeö der, spread den kan iuldfmeg, og dem vil koste sss2.3,000, Wu. Oplysninger desangaaende er sendt til Statsdepartementet af Han delgagcnt G r e e n e r, Bladigaostock. Da Bauen ssuldesfuldforcsi en Furt, og saa billigt sont muligt, blev der lagt 12 Print-ir-v Skinner i Stedet for 24 Bunds Broernc blev byggede af Trek. Som en Folge af denne Banes skrobelige Til stand, kan Togene knn tote med 24 Mils starrt Timen, og endda med Fare for Liver. chri Dunant, Ettftrren af »Hei Rade Kors.« j En nor Krig fortes 1859 i Italien Hmelleni Østrig paa den ene Side og jFrantrig, sorn understøttede Vitto r »Emanuel, paa den anden. Vi hat »alle last om Staget ved Solferino i Norditatien. Napoleon den Tredie stod da vaa sin Magtg Tinde, og han over vandt Østrig, hvis Storhed fta den Dag degyndte at date. Til Stede i Staget var en Mand, sont ingen lagde Macrte til, men sont dog i det stille hak gjort met-e godt, end den sranske steifer gjorde under hele sin Regering. Han ded Henki Dunant. Med Forfaerdetse iaa han, hvor elendigt det var nied de unge og traftige Mand, fom efter Staget laa henstrakte paa Matten, syge og faarede, uden at nogen tog sig af dem. Han dialp saa mange, han tunde rette, og fteke stuttede sig tit ham i Arbejdet »Alle er Brodre«·, var bang Vatgsprog, og han gjokde ikke Forstxel paa Ven og Fjende. Da Kcigen var endt, stcev han en Bog paa zu Sider og opfordrer deri alle barmhjertige Mennester tit at slntte sig samtnen og i Tide sorge for, at mi gens Ofre kan iaa Hjcrlp, oni de er i Live. Den lille Bog anstog Hiertets Strenge, og den-z Forfatter fik i Stand »Der Rade Nara-, som vi alle har hørt ncevne. Det er en Forening, der nu er uddredt idlandt alle Folkeflag, hoad Zprog de end tater, og hvilken Religion de end betender sig til. Den er inter national, og det er dens Opgave at raste« sig i Iredstid ved at samle Midler vg» ved at uddanne Mænd og Koinder, som; iTilfætde af Krig kan tage sig af de ulykkelige, der saares. Foreningen dar sit Hovedtæde i Genf i Schweiz, men Grene af den findest alle Lande. Vi harte om den under den ipanst ameri tanste Kris, og nu under Beertrigen i Sydafrika viser den sig ligelcdes virts som. henri Dunant bar dog itke indstræn ket stg til at prøve at lcege Rrigenö Saar; men han har ogsaa med Kraft ardejdet paa at faa asstaffct titrigen felv. Don vit, at Voldgiftadomstole stat traede i Stedet for Sværdet, og til en vis Grad hat det lnttedes bam at aabne Folkenes Øjne for, at det bør vcere saa. Denne martelige Mund er født i Gent den 8. Mai 1828 oger faaledes paa Ulder med Denrik sten. Tilhøs wende en fornem og rig Familie. tunde lhatt fra Barndomnien af folge sin Lyst til at gsre vel. Som Stifter as »Du dee Kors« tom dan paa alles Leber. z For omtring 30 Aar fiden kappedes Fyrfterne om at vtte ham Hader, og en hver iatte en LEre i at blive tendt med dani. Men da dan havde opbragt stn Formiiet velgtrende Øjemed og derttl l ET GODT HJEH HAR ALTID HUle. »Den hu of mt « h sulf Ist « n««- 8500 PlAslIlclI III IIM 0l1(’l lsjll H-: Ansiml Its-c» Isn ssnlls ·« »du-i Im llllflk vVll Ils« litt-( n; s, lk Huwn its-Issccsl.1«s ) i» sum tlpn Ums-mit Cis siuit - h- km sk-» M-) -:, s« L m lldfstIsssLdT Hun- uo w sh--s««.«c—to stykksk torkeln . W Haku- ( y m » kost: ji« Li,l1» Inmi di Ins p» intek qupp ist-« s. m su- udslt(lsltst. sit-! -.s --..«.» I.,- « .- -..· » « «s«.«t , »Hu-s usw «»«,-j«-«-tu- ihm-usw . « « si» ji«-« o- Iris-I »- I- AND-»t- q-» « c.«-«»s»- s- undisshplcsc wish-h tin-it Ins-Ha « ;-hh«mqmansksk sta sI oss -«« ·-1·i I-« f« s «-«-s«--s.- msulssc iasssr Ins-»H- Hokmm lsss km . s ,s-s Einwand-tust lts«; m Ha 1;«-1«- - « Aksmsfssswsss f« mirsin Hu« I» "m.k -..-.»( s.·.»is- »,·1 w »Hu-j -s..-«-»- :-« 1«.s.(1-- » »k« ... »Hu-e .«»m » »Hu-« wie-, - Ii ( «. im III Is.00, Ists »I- «- kuus -.--s1 M-. us sss si» lwn sis III-»s- smf II.-·1I,sksn--«.ksi;s»«» Acsksuk »Is 4snks I« husnsssilks III-du« S««, zr l-"-yamssd-«k-iy Ists-los A«1usa-s-y stude MAS- cO.. 45 vedey de..N1-;w Youc; P. U. ji«-i »H» Depx N a — stiftet Geld, sit Ptben en anden Lyd. Det blev da faa fmaat for dam, at han ftadig maatte holde sig inde, fordi han itke davde saa ordentlige Moden at han kunde visesig paa Baden. J sin Glanstid havde han sont andre, der vækter almindelig Opsigt, faaet mange Misundere, sont hvtskede i Kragene, da Manden endnu var mægtig, men tog Bladet fka Munden, da han var bleer facttg og ftod der ene og forladt. Hans Arbejdslyst blev dog jkke knæktet af Ulykken Han udgan Smaastriftek og større Boger for at kunne leve og betale sin Gæld; men de indbragte saare ltdet, og hans gamle Misundere fandt megen Glædeiat stro Malukt i hans Lios Bergen Ttl sidft havnede han i et Fut tighus og behandledes sont Fattiglem. En lyfere Tid oprandt dog omsider for dam. For nogle Aar siden drog Dr. Ba m birg e r ham frem of Glemselen og spukgte i et udbredt tyst Tidsstrift, am den civtliserede Ver-den kunde være bekendt at lade denne Mennestehedens Velgsrer leoe saadan. Doktorens Ord flog nedi Sindenr. Man tog den staf kele Mand ud af Fattighufet og satte hant ind i et godt Sygehjem i den lille By Heiden iS(t)toei3. Hans Navn blev erindret, og man kom iHu, at det nsde Kote er hans Verk. Entekejser inden as Rusland stænker ham aarlig 4 » Wo France; Lægekongtessen i Moskva 1897 gav ham enstemmig en Pris paa I-,()00 Franks for det Arbejde, han hat noføkt til Slægtens bedftez as det rske Kot-s sit han :-,0«0 Mark; af sit Fcedre land Sttnvetz fik hcm i 1RIH 2,00« Franc-J, og samtidig gav Dronningen of Würtenberg bam 500 Matt Han hat nu not at leve af; men hvad der trykker hom, er den Geld, sont itke er betalt. Faar han Midler til at betale den, vil han med Glcede gaa i sin Grav. Henri Dunant er et nyt Etsempel paa, hvotledes Verden lsnner dem, der fcetter sia ideelle Formaal og sage at ngnnemioke dem uden Henfyn til egen FordeL Alligevel oil der fremdeles opstaa Mænd og Kvinder, sont folget i saadanne cedle Mennesters Spor. Endnulevek det store Bud: Elst din INaste som dig selv! Det troldeljge: oaer dig selv not! er endnu ikke blevet Verdenslon Iheldigt at fende Missioncerer fra for skellige Kirtesaknfund, hvilket vilde bringe de indfødie i Vildrede, de vilde betragte det ioin lige iaa mange kastkllkge REA gioner. Lad dem blive stillede over spk een katolst og een proteftantisk Kitte, saa kan de selo vælge. - , Mindanao Den vilde sikkert vcere den » vedste at bssgonde Missionsorbejde paa, Ida ten itke jaaledez iom Luzon hat dre tet under latolst o :ditydelse, og de ind fødte derfor inere villige vil antage neistendominen i den Form, som Ameri « tanerne bringet dem di-n. Mnligvis ivilde det nn ocere farligt at sende Mis « sionrerer til det indre af Lein men efters « som Forholdene ordnes, og de indfødte lfaar mere Tillid til Amerikanerne, vil der vcere en rig Mark for aineritanste Miesionceren Vi siylder Philiptinoerne at give dem det bedfte i vor Religion og Uddannelfe. Rrigen paa Øerne maa nu i det occ sentlige betragtes fom afslnttet, og vore Tropper i det nordlige Luzon cil snakt l itle have andet at gøke end at holde de urolige Rouerbander i Tonime. Den organiferede Arme finde-z ikle mete og derfor heller ikke den organiserede Opftand De fleste as dcne Ledere er fangne eller gaaet over paa vor Side. Dei vilde vaere narligt at stylde alle Jniuigentlederne for Falslhed og Tro lsehed Mange af dem, som kæinpede mod Ameritanerne, var gennemtrængte af Jdealet oni Frihed og Uafhcengighed, » og blandt dem var maasle ogsaa Agui )naldo; nien derfor maa vi ikke foragte dein. En Grund til deres Modvillie over . for Amerilas Herredøinme er den, at de er gennemtrængte afHad til alle hvide Mcend. De foistaar ikke at stelne mel lem de forskellige Nationer og betragter Spanierne som Reprcesentanter for alle de hoide. Da diese gjorde Laster og senere brød dem, tror Philippinoerne, at vi vil gøre ligefaa. Det vil vare flere Aar, fnr vi vil have vundet deres Tillid, og det ster ikke ved Ord men gennem Handlinger. der tan overbevife dem oin, at vi holder, livad vi lover.« »Dersor«, siger Shurtnan, ,,har jeg opfororet baade Kongressen og Prcesis denten til at indscette CivilStyrelse dernede, faa snart de militcere Forhold tillader det. En jcevn og simpel retfærs dig Civil-Styre1ie rundt oinkring i de forftellige Provinser, der hat under kastet sig, vil inart overbevise de ind fødte okn, at vi ikte vil undertrykte dem, men søge deres Bedste, hvorfor deres Tillid til os vil nasses-. Det er nieget sorgeligt, at Saloonerne sit LOV til at komme ind tPhilippis verne. Dette hat skadet Amerikanerne mere end noget andet derude. En druks ten Amerikaner lan snait svcekke den Tillid, man ljar sagt at vinde; thi Phi lippinisme dar itte været kendt med Spiritns og densz Jndilydelse for. Nogle indfodte har erholdt en ganske god llddannelse; men de fleste er jo uvidende, og derfor niaa ri inge snarest mnligt, at faa Skoler bnqgede og et godt Undervisningszsyftein indsnrl blandt dem. De torfter efier stundskabeix saa det vil itte vcere vanskeligt at bringe dein den. Af Naturen tan de godt stilles ved Si den as de cioiliferede Nationer, og staa endda maasle yojere end diese i flere Heensender. ngssog sidst maa det havdes, at det er en haderlig Civil-Regering, ioin stal vinde dette Folt. Den bedste Mandi Amerika er itke for god at tende til Philippinerne sont Generalguvernøn Han maa viie sig soni Folkets Ven og Velgører, saa stal Tilftandene paa Øerne InartHfokbedkeT og vort Arbejde der flal bære sine Fragte-. Un paaridelig liue Bog omhsw fenvl san-J for IT- (kis.i Frmiærker enn- Mads Las-sen (iedai· Co. West Branch, Ja. Ovsnwgntiwtnrvo lwskyttsk Ut- Tr Iuod tskrnndnclsm It matt-le Itsdcl mod sont-Amen Elendes ponotrit. III essen öts k)tlllcttokttqiit’eiqeä txt-kutsc .- It c ssllm cc san Co. , IILWAUKIL Ins ss — »s-- » — ---- --——.-—-..—.. . » .— Duns- osk Ptsor XII tun at giltst ntisiterot Uhr umt Kjoelo oq Cis-II XX tot st Ost-sc Hi Dust-I Pskkok as Man Ok- i« 10 Cis-m sit-steh Sankt cito-I M « « Art-asia- msü mass-title- PM og vt M Jana- mntno pokwfkts samt Ia sto- keimten-II km- tnktsnjms Ins-ou ksa . Oskktv ps- I Isi i duns- 00- Bot-I- Bunds-network Pliilippinoerua Pros. Jaeob G. Saurman, For mand for Philippinerkommissionen, dar nung ladet en ganste interessant As handlmg ,,Vor Ptigt over for Philip pinoerne« komme for Dagens Las. Han siger deri bl. a.: »Bi har t« a 50 Stamme-r at civili sere, vg as diese yar 7 a s over 3,0«0 Medlemmer over. Paa Len Lukan er der en Stamme med l,5t-«,»U() Men nesker, der taler et Sprog ljge saa sor stellig sra de andres, som Spaan er sra Engelsl. En anden Stamme paa samme Z darum-»ein Medlemmer med et liges saa forstelltgt Sprog og forstelligt Ka rattertræt. Paa den store Ø M in d a n a o er der mange Stummen suldstcendig sorslellige sra hverandre· Paa S unt ø erne træsser vi atter en helt anden Klasse mdssdte, hvis Slaveri og Pr lygami har været saa meget omtalt. Diese er Muhamedanere, hvorimod de indsødte paa Luon er romerst-katolste. De katolske Prcester har regeret paa Luon nu saa lange, at de indsødte itke tende, nogen anden Form paa Kristem dom end deres Herredømme Den ro mecsk-katolste Kirke dar været den raas dendedert over 300 Aar, og det er egentlig dens Pmster, og ikte de spanske Civtl- eller Militeerembedsmænd, der idisse Aarhundceder har styret Philip pinerne. As de 813,500,000, der aut lig bleo ydetfro Øerne, gik de 81,500, 000 til Wirkens Underhold. Enhver ljlle Kirke modtog aarlig S500 til at klare sine Udgister med, og Præsten sik 8300. Vi maa indrøknme, at den ka tolske Kirte har gjort et stort Arbejde blandt de indssdte, og tage det i Be tragtning, naar m sender Missioncerer derned. Der er stor Trang sor Missioncerer i Philippinerne, og det var snskeligt, om mange maatte gaa deeud snarest muligt; thi der er Arbeit-e not sor dem at gere. De maa huske paa, at de der staat over for et Falt, der er undervist as Katolikker og suldstcendig uvidende om de sorskellige protestantiste Wirkens kdelinser. Dersor vilde det ilke vcere