hieni. Scagter Lange Peterer fik sig
for Iarigt straks en ny Karl. — Blandt
de fenefie udaifte irrx Nordals findea
beenden en ung Mand, fom haeiten er
syst eller dansi Underfaat.
Afdtd P at ri a t. Forleeggeken
af aet bekendte »So-nimm Hofe« i
Jlensdorg, A. S a ni m er, er afgaaet
sed Dsden, 75 Aar sammel. Den af
dede, der hele Livet igennern devarede
fltdanfke Sindelag, nsd megen Anfe
elfe, hsilket gav fig fynligt Vidnesbyrd,
da han for et Par Aar siden feirede fit
Gulddryllup. Det danfke Hotel eies
og defiyres nu af den afdsdea San.
Fta Bradtcfolkcnc.
Not-ge.
Stortinget hat forkaftet alle Foiflag
am Jndfsrelfe af direkte Valg i Byerne.
Regierne for Mandtalsfarfel ag Vilgi
beftyrelfe fkal defteinines ved Prinatlov.
—- Narfke Stationaodligationer skal
i Lebet af Hasten vare indksdt fra Ud:
landet for et detragteligt Beleb, niindft
et Par Millioner Kr. Det hat natur
ligvia aceret Banker, foni need Haftens
Kurfer har fet dereszardel i at anbringe en
Del af deres ledige Kapital paa denne
Mande
— Et klinglingeherberge er oprettet
af Kriftiania Pingltngeforenina Det
fkal viere et Hjeai for unge Mennefker,
der kammer til Byen i Haandvarkerlrere
eller lignende. Laialet blea iarleden
Dag indviet af Professor W a age,
nagtet han var fyg, faa han maatte
beeres ind, holdt han dog en oarm Tale
for ag til Ungdommen, hats Vel ligger
harrt faa ftcerkt paa Hiern.
Seien-la
Den ny Udenrigsminifter, Carl
L ogerheiin, fkildresi dandefoenskeog
narfke Blade fam en iialden dygtig
Mand, til hoein caan stiller fiore Far
ventninger. Hans Feder, Bedftefader
cg Svigerfader har betraadt den diplo
matifke Bari-, faa den er ham ja itte
faa ukendt. sang Influelfer er meget
liberale ag klare, ag nean haader tillige
i Narge, at han fkal klare det unianfke
Spargsniaal paa en for degge Landene
hetdig Monde.
— Den statistier Lpgaoe over Sper
rigs handel i 1893 er udkommet.
De har i Aar specielt Interesse, da de
med klare Tal aifer de direkte Folger
paa Saerrigs Qatfretning af Wellent
rigglaoens Ophcroelfr. J IRS-« naaede
den farnlede Qinfatning med lldlandet
en Vardi af AOUJZTWO Kr. hooraf
1:».-»,249,000 Kr. falder panndfaiflen,
mens 544,000 Kr. falder paa Udfsrflen.
Fra 1867 var Jndfsrfleng Vierdi fteget
med 46 6 Mill. Kr. eller 1t.-'- Procent,
meng lldferflens Vardi fank med lsLZ
Mill. Kr. etler 3.7 pi5.
—- Paa lsarl Johans Tarveti Stock
holm og i Kungstradgaaiden famt i
Bergeliis Park fer man siden Vinterens
Jndtreeden hver Morgen et ret elend-nn
meligt SkuefpiL Hoert Sted mader en
Mand med en flor PofeFaglefre, og
hart firsr am sig til hsire og nensire,
og Fuglene msder i stare Skarer og matter
fig af Pafens Jndhold. Denne Scene
har gentaget flg i mangfoldige Aar;det,
er nemlig den danfke Kronprinfesfe, der
stden hendes Gemal hfemfsrte hendefam
Brud til Danmarl hver Winter bekofter
denne Uddeting til Lindcing af de fmaa
Fugles Nat-.
Englands Fiendek spgec Leilighed
Der stod en Dag for kort Trd siden
en hoij curios Meddelelsr. Der var
tun en Dsdsanrnexdelie, men over en
Mand, fern siel rkke er dop.
Der gjaldr Emiren ai Afganis
stan. Dan stulde viere dsd —- og i
den Anledning pprnlledes der et straf
indjagende Villede ai, hvad zremtiven
nu stulde bringe
Nu er je imidlertid Emiren af Af
gqnistan rkke just en ihnderlig kendl, ei
heller fynderlig stor Fyrste, fes der kunde
se ad, iom om den dsdsnnmeldende
Korrespondent var i Fnrd med at gsre
en Myg til en Elefant.
Jnridlertid: Meddelelses var sikkerr
tun et Udtryk for derusstste Grpsiereres
Lnste, men —- hv i s den havde aæret
rigug, tunde Kartespandenten vitkelig
med nagen Ret have aprullet sit marke
Freudidsbilledn
Thi Asganistanö ag dets Emirs Ve
tydning ligger Itte i dem selo, men i den
Plads, de har saaet ntellern Bewuss
iigerne: paa den sydsstre Grause det
stare engelsle Kesserdsmme J n d i e n ag
paa de andre Granser besinnt kaiser
venlige ag russerashcngige Lande.
Naak man nu aed, at Indien endnu,
trads Pest ag Dungersnsd er Lstens
Perle, ag at England dersar vil varge
dette ret dyreksdle Land til det ydetste
—- sarnt, at Rusland altid har syntes
godt am Jndiens Rigdamine og tranger
til en Sshaan mad Syd — saa ail man
agsaa kunne degribe, at ?lsganistan,
Slsdpuden mellem de ta siore eukapæisle
Magterg anraade, spiller en langt
starre Rolle i Starpalitrken, end det
ellers vilde tunne have gsart stiegning
paa.
Da de til llsganistan griensrnde Nord
veststainmer i Indien —- sar et Par AaH
siden —— lampede dekes lange Kamps
nnad den engelske Overmagt, sit de ihr-i
dig Farshning as Mand, Geaærer ags
Mulaher fmuhamedanste Priester) sra
Asganistan
Men as Hensyn til Rustand tunde
England ilke ret gadt komme ester Ewi
ren, der siadig sarsilrede, at han sela
var saa neutral, saa neutral.
Omkring hans Natur« naar det nied
nes i de engelsse Telegrammer, danser
der nu stadig underlige Syner sar de
engelsie Ratsherren — Emiren er en
Faktor, sarn der altid nraa regnes med.
Og saa stulde han qaa hen ag do,
Rast som Englands Bat-S ligger mai
paa Grund as de sydasrilanske Taalm
ltgheder. Dei var dag niesten sar me
get, thi Nusland slulde nal var-e der
med det samme.
Og ganske rigtigt. Enten isniiren
nu tun dsde i en as Mastait15Gra6
sererhjcerner, eller has en as bange Sh
ner apiyldt Karrespandent — Jiugland
hat i haert Fald siden da siadig rari ved
det indiste Sparggmaai.
Jlke saadan at sarstaa, at Jiusland
en Dag gaar hen ag spiser hele Indien,
lige sar Nasen as Englceriderne - nejk
her er det, ligesam i Sydasrikalrigen,
Bersmandene der spiller Stat.
Rusland vil kun have sin »Jndsly
delse sarsget« i Asganistan, sar at det
tan saa en Dann ved det indiske Haa.
Og dette Lnste har selasalgelig de
sredeligfie Hensigter. Dei er tun Han
delen, der volser; den stal dersat gerne
have nye Garantien
Hernied siemnrer det agsaa tilsyne
ladende daarligt, at en russisi Hamme
ling sarleden proaede, hoar hurtigt den
kunde naa ned til Asganistan. Man
kan ja nemlig saketage PrIuesart ligesaa
gadt rned militcrre sont med cioile Per
saner ·- ag aalgte tnan i deite Ttlsælde
de militate, saa lunde det ja vcere, sardi
man snslede Fall, der kunde rappe sigs
og sarn der·var Appei t. l
Farssget var aldeles aoeroceldende
lylteligt. Russland kunde lykanske sig
til den Hut-tughed, hvarmed sltgt nu lan
saretageg —- ag de gatnle Beraherrer ers
naturligvis heller itle uglade.
Faktusn er, at der er mere uraligt
paa Asganistans Gransen end England
kan anste —- ag de engelsle Btade har
gsort apmcerksani herpaa.
Men Negeringen paastaar, at den har
russisl Garanti sor, at Czaren ikke ad
krigerst Vej ail interaenere iTranSvaals
trigen.
Men — nu et lille Oprsr i Indien.
Der er Stos nat, Muhanredanerne er
am muligt mere pralttske end nagen
Sinde; de gleinrner aldrig Stanna
gulens herlige LEaenthrrige —- ag
slige Smaadeategelser kan et Russland
godt sistte, uden at Hans Almcgtighed,
Czaren, oed naget deram. Den nyesie
Meddeleise gaar airlelig ud paq Op.
rsrssyrnptorner. Og nu er ja en stor
Dei as den indiste Hierstyrle bartkaldt
til Trangvaai.
England har en Uevessendr. Dei er
ngus Menelik as Abessiniem
Han har aldrig kunnet lide Englan
derne; de har so neinlig ganske lcmpes
ligt taget det sutnste lherredsmine over
Æ gyp te n; Menelil hat —- ag itke
nied Urette —- ment· at han, hvis Tyr
kiet heistede aoer Ægypten, vilde kunne
tage sig en ordenlig Mundsuld as del
leekre Sydeeghptem Men ska Englan
derne —— det er ja under almindelige
Otnsliendigheder aldeles haablsst- Ne
gus Menelik har adsltllige Gange drei
vet gad Politik ag mellem Aar ag Dag
madtager han Gar-er daade sra Rus
land as Irantrig. Til Gengceld sender
han Czaren nasle sine heite.
Regt-i Meuelik hat endvidere sagei
Jtalienerne nd as Weile«-ON
da England nn have Loa til at tage
hele Sydcegypten og agyptisk Sudan,
nu da Lord Kitche n et hat ooewundet
Mahdien, og denne selo er dickbtt Haar
for skalde Menelik like have lidt?
Saa hat England endda kaldt Lord
Kncticnek ned til Sydatrita, for at de
nytte hani fom Generalstabschef under
«den nye Overgenckal R ad exis.
» Nu ek Ltigypteng Sticek botte — og
’Menelik hat Tid til at true England en
Stuinp Land fra. Hvis han kan, oil
han ogfaa gsre det.
Endelig ee der de fatlige Punkten
hvor England og Frankkig er Raben-.
N e w z o u nd la n d - Spargöknaalet
er iden sidjte Uge bleven diaget stketktl
frem, og den fransle Presse paasiaayx
at det man otdnes nu, under dennej
gunstigc Situation — og dette Sporgss
maal hat jo for givet ttigeist Anledning.
—- Tet kan det endnu. Tesuden glemJ
mer Frantrig aldrig sine mange Born i
K a n a d a og den fordums Verlighed
der.
Men den franske Regering hat imids
lettid iklc villet foretage noget Skkidt i
denne Rettung endnu —- dcn hat givet
samine Hatte fom zltusland —- den hat
derimod anset det for foknodent at ad
fende Tropper til G u i a n a, hoor man
fom bekendt ogfaa hat Britter til Not-o.
Sligt tan jo betyde allehaande. Vi
stal itle gis-ne den-den
Kun tukde det fremgaa af hele Eng
lands Stilling at der ek nceppe nogen
Grund for det til yderligeke at fothals
Ktigen i Sydattita. Thi dets Troppek
kan bestemt ikle undvceiest, felv Lord
Litcheners Person kunde blive nadoendig
i Ltkgyptem Qg han tan jo ikke viere
flere Siedet paa en Gang.
England har nldrig folt faa streckt og
fragteltgt som nu for Tiden, at det er
ilte det date Spag at have Kolonier og
Lydlande over hele Vetden —- faint en
sainmensvoken Flok Bsksmcend iLom
don, Mand, som hat tndtaget Wohnt
ministetens Hierte med Stomh
England har dlottet sin Svaghed.
Dets Fjende skal vide at benytte sig
dems.
Om alt og alle.
Jnlluenza iFrantkig Hele
Frankkig herjes afJnfluen;a, ellek La
lästipr J Nenner er 200 Soldatek
syge, ag i Seminariet er 40 unge Kein
der angrebet. Stolen et lukket.
Baxaines Halten dad. Ma
dame Bonn-m Ente eftek den under
den fransistyske Krig saa amtalte Mar-.
shal Ba:at"ne, er dnd i et Privathaspital
len af Fakftckderne i City af Mexico.
Ia Bamine blev fangslet, udkaftede
hun en Plan for hans zlugt og gennems
farte den med Held.
P rct [ t ern e i Holland holdt fak en
Tid siden et start Bannemode i Natter
dam. Transvaalsle Sange blea sung
ne og 6000 Florins indsamlede for
saarede Bocke.
Den rusfifke Adelsbank i
Odessa, Eli-Island, er paa Fallitens
Rand, da den fiddek indemed Panteob
llgattonet for 120,u»0,»uu Ruhler Cl
Nabel -- 51.-J Cent l Guld) i Godier,
sam er Itmkt behaftet.
E n f in sc A v i S begyndte at udkom
me under Ledelsen af Ftnlands nye rus
siste Generalguvetnor. Udgaven paa
Nugsisk vil udkotnme tre Gange am
Ugen, ag en Udgave t det sinlke Sprog
vil udkonnne een Gang am Ugen.
C zare n hat fendt 50,000 Nubler
(825,000) IllHjalpekomiteen for dem, der
blev stedt l Nsd ved Joedtystelseni Nar
heden as Tislls. Ca. 13,000 Mennesker
er stedt l Nod. Omkring l,000 MenneH
ster omtam ander Jatdrysielsem l
Jnfluenza lLandon er i Tum
gende, ag Fortetmngalivet begynder
alletede at isle Tkykket af alle de Sygi
domstillcelde dlandt Fortetnlngsfalk og
Akbejdere.
Englands Bank hat attet lobt
Guld, nemlig c439,000 (Q2,195,000)
fra de Forenede Statek ag Ll78,000
td890,(100) fra Tystland·
700 A ats Jubllaum kan 1901
fejres ai Byen Niga, og alle-rede nu be
gynder man at trasset Festlotberedelfek.
Byen hat for L-jeblikket 300,(100 Jud· -
byggere, og naonlig i de fldste 40—50
Aar hat den udoiklet stg betydelig.
Er der noget Sted nagen, som
har nagen Jadvendiug mod
Macbeths Lampeglaö?
Men anstaf det Nummer, sam
er lavet for Detäels Lampe.
Forban ogetwuu
p-.-- -...-,.·-- »
Det rede-Dav— dor? De ie
.neste Efterretninger angaaende det dode
JHav gaar nd paa, ot Vandet stadig
»in-tret mere os mere. Denne Jndsp,
der ullerede tidligere hande at opvtse del
stætkeste Saltindhold, sotn er iogttoget
nogetstedet pas Jorden, hat sit Tillob
ira Jordan og nogle andre mindre Flo
der. j
Da nu Bandet i alle disfe Floder ef
terhaanden i siskre og stsrre Udstræks
ning er bleoet afledet oed Vandledninger
og Overrtslingsarbejder, er Tillsbet til
det døde Hao itilfvarende Grad for
mindsket, og paa Grund of den starke
Fordamptuug er Bandet soundet faule
deg ind, at Seen nu nasten set nd fom
et tsrt Saltlejr.
J E n qland brænder der daglig for
sikret Oxisndom til eszoerdi af over en
halv Mill. Kr.
For holt-et mellem Frankrig
og Nunbliken Sau Domingo
er i denne Tid meget spendti Anledning
of en fis-»dring, Frankrig hat paa San
Doktrin-Yo paa 856,000. Den franfke
Konsul hat afbrudt diplomatisk Forbim
delse n:-.d San Domingo og har for
langt u franst Krigsfkib sendt til San
Dommgo, hvillet Forlangende er op
iyldt. Satt Docningo Regeringen siges
at have Bengene rede til Udbetaling.
Den sjberiske Jernbane, stal
onrbygge6, sigeö der, spread den kan
iuldfmeg, og dem vil koste sss2.3,000,
Wu. Oplysninger desangaaende er
sendt til Statsdepartementet af Han
delgagcnt G r e e n e r, Bladigaostock.
Da Bauen ssuldesfuldforcsi en Furt, og
saa billigt sont muligt, blev der lagt 12
Print-ir-v Skinner i Stedet for 24 Bunds
Broernc blev byggede af Trek. Som
en Folge af denne Banes skrobelige Til
stand, kan Togene knn tote med 24
Mils starrt Timen, og endda med Fare
for Liver.
chri Dunant,
Ettftrren af »Hei Rade Kors.«
j En nor Krig fortes 1859 i Italien
Hmelleni Østrig paa den ene Side og
jFrantrig, sorn understøttede Vitto r
»Emanuel, paa den anden. Vi hat
»alle last om Staget ved Solferino i
Norditatien. Napoleon den Tredie stod
da vaa sin Magtg Tinde, og han over
vandt Østrig, hvis Storhed fta den Dag
degyndte at date. Til Stede i Staget
var en Mand, sont ingen lagde Macrte
til, men sont dog i det stille hak gjort
met-e godt, end den sranske steifer gjorde
under hele sin Regering. Han ded
Henki Dunant. Med Forfaerdetse iaa
han, hvor elendigt det var nied de unge
og traftige Mand, fom efter Staget laa
henstrakte paa Matten, syge og faarede,
uden at nogen tog sig af dem. Han
dialp saa mange, han tunde rette, og
fteke stuttede sig tit ham i Arbejdet
»Alle er Brodre«·, var bang Vatgsprog,
og han gjokde ikke Forstxel paa Ven og
Fjende. Da Kcigen var endt, stcev han
en Bog paa zu Sider og opfordrer deri
alle barmhjertige Mennester tit at slntte
sig samtnen og i Tide sorge for, at mi
gens Ofre kan iaa Hjcrlp, oni de er i
Live. Den lille Bog anstog Hiertets
Strenge, og den-z Forfatter fik i Stand
»Der Rade Nara-, som vi alle har hørt
ncevne. Det er en Forening, der nu er
uddredt idlandt alle Folkeflag, hoad
Zprog de end tater, og hvilken Religion
de end betender sig til. Den er inter
national, og det er dens Opgave at raste«
sig i Iredstid ved at samle Midler vg»
ved at uddanne Mænd og Koinder, som;
iTilfætde af Krig kan tage sig af de
ulykkelige, der saares. Foreningen dar
sit Hovedtæde i Genf i Schweiz, men
Grene af den findest alle Lande. Vi
harte om den under den ipanst ameri
tanste Kris, og nu under Beertrigen i
Sydafrika viser den sig ligelcdes virts
som.
henri Dunant bar dog itke indstræn
ket stg til at prøve at lcege Rrigenö
Saar; men han har ogsaa med Kraft
ardejdet paa at faa asstaffct titrigen felv.
Don vit, at Voldgiftadomstole stat traede
i Stedet for Sværdet, og til en vis
Grad hat det lnttedes bam at aabne
Folkenes Øjne for, at det bør vcere saa.
Denne martelige Mund er født i
Gent den 8. Mai 1828 oger faaledes
paa Ulder med Denrik sten. Tilhøs
wende en fornem og rig Familie. tunde
lhatt fra Barndomnien af folge sin Lyst
til at gsre vel. Som Stifter as »Du
dee Kors« tom dan paa alles Leber. z
For omtring 30 Aar fiden kappedes
Fyrfterne om at vtte ham Hader, og en
hver iatte en LEre i at blive tendt med
dani. Men da dan havde opbragt stn
Formiiet velgtrende Øjemed og derttl
l
ET GODT HJEH HAR ALTID HUle.
»Den hu of mt « h sulf Ist « n««- 8500 PlAslIlclI III IIM 0l1(’l lsjll H-: Ansiml Its-c» Isn ssnlls
·« »du-i Im llllflk vVll Ils« litt-( n; s, lk Huwn its-Issccsl.1«s ) i» sum tlpn Ums-mit Cis
siuit - h- km sk-» M-) -:, s« L m lldfstIsssLdT Hun- uo w sh--s««.«c—to stykksk torkeln
. W Haku- ( y m » kost: ji« Li,l1» Inmi di Ins p» intek qupp ist-« s. m su- udslt(lsltst. sit-!
-.s --..«.» I.,- « .- -..· » « «s«.«t , »Hu-s usw «»«,-j«-«-tu- ihm-usw . « « si» ji«-« o- Iris-I
»- I- AND-»t- q-» « c.«-«»s»- s- undisshplcsc wish-h tin-it Ins-Ha « ;-hh«mqmansksk sta
sI oss -«« ·-1·i I-« f« s «-«-s«--s.- msulssc iasssr Ins-»H- Hokmm lsss km . s ,s-s Einwand-tust lts«;
m Ha 1;«-1«- - « Aksmsfssswsss f« mirsin Hu« I» "m.k -..-.»( s.·.»is- »,·1 w »Hu-j
-s..-«-»- :-« 1«.s.(1-- » »k« ... »Hu-e .«»m » »Hu-« wie-, - Ii ( «. im III Is.00, Ists
»I- «- kuus -.--s1 M-. us sss si» lwn sis III-»s- smf II.-·1I,sksn--«.ksi;s»«» Acsksuk »Is
4snks I« husnsssilks III-du« S««, zr l-"-yamssd-«k-iy Ists-los A«1usa-s-y
stude MAS- cO.. 45 vedey de..N1-;w Youc; P. U. ji«-i »H» Depx N a
—
stiftet Geld, sit Ptben en anden Lyd.
Det blev da faa fmaat for dam, at han
ftadig maatte holde sig inde, fordi han
itke davde saa ordentlige Moden at
han kunde visesig paa Baden. J sin
Glanstid havde han sont andre, der
vækter almindelig Opsigt, faaet mange
Misundere, sont hvtskede i Kragene, da
Manden endnu var mægtig, men tog
Bladet fka Munden, da han var bleer
facttg og ftod der ene og forladt. Hans
Arbejdslyst blev dog jkke knæktet af
Ulykken Han udgan Smaastriftek og
større Boger for at kunne leve og betale
sin Gæld; men de indbragte saare ltdet,
og hans gamle Misundere fandt megen
Glædeiat stro Malukt i hans Lios
Bergen Ttl sidft havnede han i et Fut
tighus og behandledes sont Fattiglem.
En lyfere Tid oprandt dog omsider for
dam. For nogle Aar siden drog Dr.
Ba m birg e r ham frem of Glemselen
og spukgte i et udbredt tyst Tidsstrift,
am den civtliserede Ver-den kunde være
bekendt at lade denne Mennestehedens
Velgsrer leoe saadan. Doktorens Ord
flog nedi Sindenr. Man tog den staf
kele Mand ud af Fattighufet og satte
hant ind i et godt Sygehjem i den lille
By Heiden iS(t)toei3. Hans Navn
blev erindret, og man kom iHu, at det
nsde Kote er hans Verk. Entekejser
inden as Rusland stænker ham aarlig
4 » Wo France; Lægekongtessen i Moskva
1897 gav ham enstemmig en Pris paa
I-,()00 Franks for det Arbejde, han hat
noføkt til Slægtens bedftez as det rske
Kot-s sit han :-,0«0 Mark; af sit Fcedre
land Sttnvetz fik hcm i 1RIH 2,00«
Franc-J, og samtidig gav Dronningen
of Würtenberg bam 500 Matt Han
hat nu not at leve af; men hvad der
trykker hom, er den Geld, sont itke er
betalt. Faar han Midler til at betale
den, vil han med Glcede gaa i sin Grav.
Henri Dunant er et nyt Etsempel
paa, hvotledes Verden lsnner dem, der
fcetter sia ideelle Formaal og sage at
ngnnemioke dem uden Henfyn til egen
FordeL Alligevel oil der fremdeles
opstaa Mænd og Kvinder, sont folget
i saadanne cedle Mennesters Spor.
Endnulevek det store Bud: Elst din
INaste som dig selv! Det troldeljge:
oaer dig selv not! er endnu ikke blevet
Verdenslon
Iheldigt at fende Missioncerer fra for
skellige Kirtesaknfund, hvilket vilde bringe
de indfødie i Vildrede, de vilde betragte
det ioin lige iaa mange kastkllkge REA
gioner. Lad dem blive stillede over spk
een katolst og een proteftantisk Kitte, saa
kan de selo vælge. - ,
Mindanao Den vilde sikkert vcere den
» vedste at bssgonde Missionsorbejde paa,
Ida ten itke jaaledez iom Luzon hat dre
tet under latolst o :ditydelse, og de ind
fødte derfor inere villige vil antage
neistendominen i den Form, som Ameri
« tanerne bringet dem di-n. Mnligvis
ivilde det nn ocere farligt at sende Mis
« sionrerer til det indre af Lein men efters
« som Forholdene ordnes, og de indfødte
lfaar mere Tillid til Amerikanerne, vil
der vcere en rig Mark for aineritanste
Miesionceren Vi siylder Philiptinoerne
at give dem det bedfte i vor Religion og
Uddannelfe.
Rrigen paa Øerne maa nu i det occ
sentlige betragtes fom afslnttet, og vore
Tropper i det nordlige Luzon cil snakt
l itle have andet at gøke end at holde de
urolige Rouerbander i Tonime. Den
organiferede Arme finde-z ikle mete
og derfor heller ikke den organiserede
Opftand De fleste as dcne Ledere er
fangne eller gaaet over paa vor Side.
Dei vilde vaere narligt at stylde alle
Jniuigentlederne for Falslhed og Tro
lsehed Mange af dem, som kæinpede
mod Ameritanerne, var gennemtrængte
af Jdealet oni Frihed og Uafhcengighed,
» og blandt dem var maasle ogsaa Agui
)naldo; nien derfor maa vi ikke foragte
dein.
En Grund til deres Modvillie over
. for Amerilas Herredøinme er den, at de
er gennemtrængte afHad til alle hvide
Mcend. De foistaar ikke at stelne mel
lem de forskellige Nationer og betragter
Spanierne som Reprcesentanter for alle
de hoide. Da diese gjorde Laster og
senere brød dem, tror Philippinoerne, at
vi vil gøre ligefaa. Det vil vare flere
Aar, fnr vi vil have vundet deres Tillid,
og det ster ikke ved Ord men gennem
Handlinger. der tan overbevife dem oin,
at vi holder, livad vi lover.«
»Dersor«, siger Shurtnan, ,,har jeg
opfororet baade Kongressen og Prcesis
denten til at indscette CivilStyrelse
dernede, faa snart de militcere Forhold
tillader det. En jcevn og simpel retfærs
dig Civil-Styre1ie rundt oinkring i de
forftellige Provinser, der hat under
kastet sig, vil inart overbevise de ind
fødte okn, at vi ikte vil undertrykte dem,
men søge deres Bedste, hvorfor deres
Tillid til os vil nasses-.
Det er nieget sorgeligt, at Saloonerne
sit LOV til at komme ind tPhilippis
verne. Dette hat skadet Amerikanerne
mere end noget andet derude. En druks
ten Amerikaner lan snait svcekke den
Tillid, man ljar sagt at vinde; thi Phi
lippinisme dar itte været kendt med
Spiritns og densz Jndilydelse for.
Nogle indfodte har erholdt en ganske
god llddannelse; men de fleste er jo
uvidende, og derfor niaa ri inge snarest
mnligt, at faa Skoler bnqgede og et godt
Undervisningszsyftein indsnrl blandt dem.
De torfter efier stundskabeix saa det vil
itte vcere vanskeligt at bringe dein den.
Af Naturen tan de godt stilles ved Si
den as de cioiliferede Nationer, og staa
endda maasle yojere end diese i flere
Heensender.
ngssog sidst maa det havdes, at det
er en haderlig Civil-Regering, ioin stal
vinde dette Folt. Den bedste Mandi
Amerika er itke for god at tende til
Philippinerne sont Generalguvernøn
Han maa viie sig soni Folkets Ven og
Velgører, saa stal Tilftandene paa
Øerne InartHfokbedkeT og vort Arbejde
der flal bære sine Fragte-.
Un paaridelig liue Bog omhsw
fenvl san-J for IT- (kis.i Frmiærker
enn- Mads Las-sen
(iedai· Co. West Branch, Ja.
Ovsnwgntiwtnrvo lwskyttsk Ut- Tr
Iuod tskrnndnclsm It matt-le Itsdcl
mod sont-Amen Elendes ponotrit. III
essen öts k)tlllcttokttqiit’eiqeä txt-kutsc
.- It c ssllm cc san
Co. , IILWAUKIL Ins
ss — »s-- » — ---- --——.-—-..—.. .
» .— Duns- osk Ptsor XII tun at giltst
ntisiterot Uhr umt Kjoelo oq Cis-II
XX tot st Ost-sc Hi Dust-I Pskkok as Man
Ok- i« 10 Cis-m sit-steh Sankt cito-I M
« « Art-asia- msü mass-title- PM og vt M
Jana- mntno pokwfkts samt Ia sto- keimten-II
km- tnktsnjms Ins-ou ksa . Oskktv ps- I Isi
i duns- 00- Bot-I- Bunds-network
Pliilippinoerua
Pros. Jaeob G. Saurman, For
mand for Philippinerkommissionen, dar
nung ladet en ganste interessant As
handlmg ,,Vor Ptigt over for Philip
pinoerne« komme for Dagens Las.
Han siger deri bl. a.:
»Bi har t« a 50 Stamme-r at civili
sere, vg as diese yar 7 a s over 3,0«0
Medlemmer over. Paa Len Lukan
er der en Stamme med l,5t-«,»U() Men
nesker, der taler et Sprog ljge saa sor
stellig sra de andres, som Spaan er sra
Engelsl. En anden Stamme paa samme
Z darum-»ein Medlemmer med et liges
saa forstelltgt Sprog og forstelligt Ka
rattertræt. Paa den store Ø M in d a
n a o er der mange Stummen suldstcendig
sorslellige sra hverandre· Paa S unt
ø erne træsser vi atter en helt anden
Klasse mdssdte, hvis Slaveri og Pr
lygami har været saa meget omtalt.
Diese er Muhamedanere, hvorimod de
indsødte paa Luon er romerst-katolste.
De katolske Prcester har regeret paa
Luon nu saa lange, at de indsødte itke
tende, nogen anden Form paa Kristem
dom end deres Herredømme Den ro
mecsk-katolste Kirke dar været den raas
dendedert over 300 Aar, og det er
egentlig dens Pmster, og ikte de spanske
Civtl- eller Militeerembedsmænd, der
idisse Aarhundceder har styret Philip
pinerne. As de 813,500,000, der aut
lig bleo ydetfro Øerne, gik de 81,500,
000 til Wirkens Underhold. Enhver
ljlle Kirke modtog aarlig S500 til at
klare sine Udgister med, og Præsten sik
8300. Vi maa indrøknme, at den ka
tolske Kirte har gjort et stort Arbejde
blandt de indssdte, og tage det i Be
tragtning, naar m sender Missioncerer
derned.
Der er stor Trang sor Missioncerer
i Philippinerne, og det var snskeligt,
om mange maatte gaa deeud snarest
muligt; thi der er Arbeit-e not sor dem
at gere. De maa huske paa, at de der
staat over for et Falt, der er undervist
as Katolikker og suldstcendig uvidende
om de sorskellige protestantiste Wirkens
kdelinser. Dersor vilde det ilke vcere
