Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 10, 1900)
1 —l : vaikieiet N. U. Matze n i Jan-, ei afgaaet ved Dtden efiee et kakt Entge leie. Maßen vat- en dygtig vg intelligent Mand· han dkev en hetydelig Fort-et ning ag bekladte mange Tillidahvekr. Blaadt andet pai- hatt Mehlein atmet-I dagen og stevaeteiedende Landeaad i Sandeilivtg Lied-. hanc Dsd betydee et fsleligt Tab for Tasteknh Udvisningetn To Spende has Snedteeniefter B. B i nkel lhatdeksi lev er bleven itdvist. Den ene hed J sk genien vg den andenhanien, as begge var fka Lundeiskvv. ht. Binkel havde lavet, at han vllde triebe ud at »Zeniniiinaltoieningen-, detfani ban maatte behalde dem, da det er en itavl Tib. Udoisningcfvtbitdet vpretholdes alligveL stsni der stulde viere givei hain LIer ani« at han kunde behaide dein eitc Udticedelien. Mejerieiek Za chaiiassens Ssn ika Dybbal blev unvei Pvliiiled sagelfe kat ovct Grausen. Sonnen er danst Unbeciaat vg ital have nagtet at efteikamme Opfaidringen til at tarlade Landet. Dsd as Sinkt Farledeii var Tjenestekarl Klaus K tistian Mal let ika Gallevaiig ved Braut faa uhels dig, da han kam karende paa Cykle fta Braut-by eftet Banegaaiden, at stsde til en ganiniel Kont, faa hun faldt vm og pnr dsd paa StebeL Hatt blev saninie Akten af Gent-armen satt til Aktesthuiet i Skiulmk og nieste Dag beiaidtet til vatlitnd. Fysikus H a n sen tra Gram ag flete Lager i Wand undeiisgte imidlektiv Liget vg kam til vet Resultat, at den ganile Kone var das af Strich ;- . Jka Brødrefolkcne. Vorge. J Kiiftiania udbnd der faileden At ten Jlb i »Tostkiipgaakden«, ver liggek lige over for Stoiiinget. Branden der, Akte hetybelig Beftyitelse blandt de mange fpadleiende paa Carl Jahansgik den« var vpitaaet i et Fotageafateliet pas Kvistem Flammerne sva hsit til Veirs. En lang Til) faa det itiiende ud ka Stortingobygningen, have man fankebe alle Pioivtollee, Dasunientek ag Penge tat eventuelt at kunne bringedem iSikteched. »Nein-is Gang-« imme, at hvis Vindueskiivetne var fptiingne, vilde heben have antendt en Magie Papit og Rigsaikivet have vie-et i Fore. Bed kraftige Anstrengelfet lykkedee det at flukke Jlden, inden denne fik Tid til at likeve sig videee end til Kvistetagem Ejeiidvinnien var facsikket i Braut-kas ten for Uhti,000 Ak. Stdn-rig Kaiig Oscai lpvde til iaintlige Bi stoppek i Sveiiig, til Strckhalins Kon sistviiiini ianit til Hatkonsiftviiet nd iendt et Ciikiilæie, hvoii Pkcfteine vo tvkpredes til dels Sandagen den site December at minde Menighedetne am den lacligeBeiadning at Aacgskiiiet,delg at fvianftalte Klotkeringning i Kiikeine ni. ia iii 123 Nimm uc Nymkqug 1900. —- J Soectig get inan nii Farben dellek til en Sangeifieid iil Paris un dek Udstillingen. Dei ei Tanken at sterbe-et ftvkt Kot vg et sivrt Oikeftei, sein kiiti staludivie spenste Avmpvfitiasj net. Vegne sta, dleo saa stark, at Regerins gen maatte gste noget. Engelske Krigoskide bar deesoe siden da opdeagt 3 tvsle Stide —- »W1gnee«, »Einheit-aus« og »General«. De to ist-sie dleo taget i tuni Se, nien nd sot Gelage-m Dei stdste bleo alleeete taget, sust soin det gtl ud as Snezkana len. It Tysllands Dandelsoeeden ei- l th Grad ovlikogt, siger sig selo. Og da del ttdste Skib ooen istet et en leiser lig Damme-, hat Tastland tetht ener gisk Foresptrgsel til London. Kejsek Wilhelm sotholdt sig reprin delig oel Illig til Distotiekne og ingen var i Tvivl am, at han haode sin sor nustige Mening detmed. Soin han i sin Tid denqttede to tvske katolste Missionckkets Mord iKina til ude at saa astvunget Kina Ki a o ch a u w og hsetncne at saa sin daoatenoe Flaadeplan kealiseret paa denne tviol· somine Konto — saaledCf vil han uden Tviol nu trælle Sagen ed Englctndet nes Ovetgkeb lidt i Langdiag —- ior at det tyste Falk iinenc lan saa klacet Be gtebetne iRetning as: vi lmngek til en langt starre zlaadr. England vilde ilke dave oovet disse Voldsgerninger, san ftemt oi havde fleke Slibe ude i IOrdens havene. Tet et just i Da Retning, Keisekeng nye Flaadevlanet gaae. Tant, oin der bleo — hvot sltnt —en drodekligliknig hed mellem Keilertanken og Folketantem Saa maatte Riggdagen nol snakt se at saa vedtaget den nye Flaadeloa — Og Tyskland vilde i Lobet as nogle Aar blive — udvorteg set —- lfnglaiidoKom lumnt paa Hauer Der er ja not dem, der siget, at Tyskerne ille ei- gode Saioll — n«..n hoad ina·n itle er, lan inan jo blive. Endelig hat Keiseken nu iAuledning as »Genetal«s Opdkingelse sotespnkgt i London Og mens de tysle Blade, lige ita de mesl conservative ned til de tadilalefte sog leisetsjendligste ssungee nied uhyggei slige de sor de engelsle Lini, teisek sman fig i god No og Mag i det engelsle llndentigsministetiuin vg spviget: »Vilde Keiseeen nagel? Saa? sa, vi slal gerne anders-ge den Sag, meet deteg Mase stitt kan not vente nvgle Dage pna Saat. Vi hat saa travlt i denne Tid.« Saal-des staat Sagen sor Dieblikteq og Keiset Wilhelm ma·a lide den Takt, at medens de Foeenede Staters Gesandt i London, Mr. Eli o ate, alles rede hat« saaet delvii iilstedoftillende Saat vaa sin Foresvetgsel i en lignende »Sag, ladet Englandetne —- en Keisek vente paa Saat Detie hat naturligois ille socbedtet Englands Stilling i Taslland. Sam belendt var det imod hele dei tysle Falls Dasse, at Keiseken iNovem Idee besvgte Dconning Vic t otia, nn jkaadee den tvsle Presse, Falkets Rost I- og med Rette — at England oil lun denvtte Tyslland som Aden benytter lhundentil at tage Kaitanieine as Jl Iden« Og Hunden saak selo sine Vasl over Patente oin den komntek soi nagt ved den engetske Kkigsstueplads. For sin »Was-« Stvld maa Tyslland have denne Plet asvadslet; olleto oil hele Europa give slg til at le. I Og de tyske Blade talee da ogsaa nu en Del ani, at det er visi paa Tiden, at Tyslland enes nied Franks ig og Nusland om at tage Engla nd oed Vingedenet· Den staktels vingeskudte Svane, dek saae Poet-net Nisfelkuglek til Lands vil nu inaaske oise sin Stoched til See — lndtil det ogsaa gaar galt. Saa hat Boetne ttatet Stillingen. Men haar soe oilde England ogsaa lade flg loin niandeke oi Mk. Chambetl a ins Miste-tiefen ET GODT HJEH HAR ALTlD HUSllc sy-» hu « « II » l( nd M tt l- n-- Iålll Plcstflåll as IOICUIIULPLU »k» ein-Inn hin- L m sj Jl k-« -1- m tm Ist-II-: II Ulc ji«-! ! - U. I- .«1«»Is-»l-o«».-lkn s-- -».«,«·1-.«-»« -«« -.,.. aus«-m- Iin ssu Issi des-I I us IIIIIUIIUIUOT asssila st- rahushpte subbi- Eis-o-« Inst-Inst- kt umhspmt ps- kulissr ins-l qu » s-» ins-! Ist-sc« ins-l nism es u«1-tsst-s«zt Hi »I os hast«-- Tun-s »n- ssu CI «kc«« III-J» -s-·- dsgkjomlls Ilymnpk »- sk it its-r link-s- Hs ’I -- « «-)c ils s-» -«-t- ins-« »F liess-Insc- nnstm « svsslkksls mkil tun-» c« ; su»ms--c«»» »Um »F » us ist«-« s- km Ums-ku- SIHlliH »si- imsts sinkst-us- lv Inn visi« i chiduhstsmss l« nun-unt X »in-Du J honestum-» han«-·- Ixo sum-let »Ist-u ais-In Dis-Its »i! I « k« s-("’ mut- Is Ins-( Dis-mi. ais-II »s« Ist w I- «, » I«Ipi««-i fres. i its-L »- lhs ll s stupi- W ist« n Inn-. Ins-l Ism- Ucnusj I« su » fis-so vors Indus-Inn us II W Aphpr (»«.k les-s. to hast-; Ist-umk« sei-« zc ks »so-« tm Ist-log- « Ins-not scsscsllc s c. cc.- 45 VE-» d! . NEW You-; P. U. hol Idsz Deu. N «« s H kegne vore Stammesreender i Natal og Kap med. Men ve Englanderne, hvis de op hidser de Jndfndte mod os og onvender diese i Kampen mod os. Sau vil alle Afrikanere sont en Mund reise sig mod Englandenm og zolgerne oil blive soa slædnefoangre, at jeg næppe vooer at nente derpaa. Tro ikke, at det er Oder drivelse, naar jeg siger, at vi til ftdst vil seite. Det er nein faste Ooeidevtös ning, og hver eneste Mund paa vor Side hat nied mig den klippefaste Tro, at Gud vil ftaa ed bi i denne Kamp, som han hat gjvkt i tid ere Kompe. 4 Om alt og alle. Købmand Per Feedrik Lind m ann, danst Vicetonsul i Hudilsoall, er asgaaet ved Doden, 72 Aar gl. i Kam merhetreinde Fa lbe, Ente eftet den tidligere danske Gesandt iLondon, Kammerherre Felde, er as goaet ved Dsdenj Bournemouth. Dosten i Rusland. Det rus siske Handelsministerium meddeler an gaaende de soreliggende Hostesterretnim ger, at Hoften gennemgaaende hat occ retgodi hele det europæisle Russland Dei er tun nogle mindre Stratninger i» den nstlige og sydlige Del as Landet der; hat lidt under ngunftige Veirsorhold; heller ilke hat Jnsekker ancettet nogen navneocekdig Stabe paa Kornet Det med Korn dytlede Areal et· i Aatetö Lob bleven en Del for-get. Jordskcelo i Rusland. Ei Jacdstcelv hat Nytaarsdag odelagt lo Landsbyer i Akchalkalak Distriltet, Gu vernementetth116. KatolskeHospitaleriPolem Om den oprorende Behandling, som protestantisle Patienter maa udstaa i ka tvlste Hospituler, stkwer et Bind, som udtommer i Lsatschau, folgende: »Sot·g syldet en evangeltsl Sjtrlessrgets Hinte, naar han koldeg til en syg i en as Ho spitalerne herfteds og da altid paa ny maa here den Klage, at de btrmhsertige Spstte cller ogsaa Tjenetpetsonalct ikke hat villet bevilge en evangelisk Patients Von om at san sin Ptcrst tiltaldt. Med Lauter i Ljnene etllteter evangeltske Putienter, atSøsttene oed Qoektalelser eller ogsaa oed Ttuster om Heloedsstraf eller om Udvtsning af Hospitalet scgee at beocege dem til at sende efter en ka tolst gejstlig og til endnu i ssdste Stand at ttade over i den »alenesaltggstende« sitt-ke. Saaleded blivek de sidste Timer IiLioet, nam- den syge helft vil have Ro og Fred til at sslge sine egne Tanter, focstyrrede ved sanattsle Otnvetidelses vors-g. site dedte et- de tatolske Pati »enter; bele Tiden Inaa den fyge as evan gelisk Konsession here paa, at hans lOderbevtsntng og alt, hvad der er hnm h lligt, dltver haanet og spottet.« Bla det fortsætter: ,,Oet«er sergelcgt —- men ikke underligL Senkt-ne og Tjenerpen sonalet hat nemlsg af dereg gefstltge over otdtude saaet Paalæg om at handle san ledeb.« Og detpaa bereitet Bladet, at det er udttytteltge zotskrtster sra Pa oen selv, sont ledek til saadan sittmmelig Behandltng as Potientrtne paa de ka tolsle Hospttaler. Russland og England. Dei betetted atter som suldt ud paalideligt, akRuSland sendet Tropper til Gtænsen as Asghanistan. Hvorvidt Hestsigten er at beteoe sig til at knnne satte Tom mesttnerne paa England i det beleilige Lieblik, eller ont Hensigten er at hindre Englandsra at sende flere Tropper sra Indien til Sydasrtlu, et Genstand sor Diskussion. Fra Honolulu bereiteS, at den usiatiste Pest er uddrudt der. Der ind tkas 5 Dsdssald inden 24 Timer. ths tige Fokholdsteglet et taget sor ·at standse den. Senok Mohring, Redaktor qf det komier Ban ,,llll«, Berlin, hat faaet 6 Maanedets Fængsel for Form-ti melser mod den katolsle Kitke i et Digt under Titelen »Den seige Handling i Rennes«. Cunnrd Liniens Dampskib »Catinthia« sejlede i Torddqgs paa sin nnden Tut tilSydasrlka iden britiske Regetings Tjeneste. Stil-et sejlede di srelte til New Otleans, hvok 1500 Mul dyr oil dlive indflibede. Desuden dar Stil-et 4,000 Tons Kul og 500 Tons Fsde sot Malt-preve Samme Dag sejlede Dampskibet »Motin« til Capetown med 900 Mul dye og Foderstos. Prämiebogen lan endnu sended til forslndsvetalende Adonnenter. . Danish Luth. Publ. Zone-eh — 3000 Minearbeidekei Oster rigs Kulgkubek hat giokt Streite for hssete Len. Its Bude Pest sorlyder det, tt Dstkikkllngakns Regering dll snvende Otoo 000,000 til Forsgelse as Der es Flande under den nuveerende spendet-de Situation l Europa. Regens-gen i Brazilien her besluttet at set-ge Tolden pqu Fuss-k sler fka Øsirig og Portugal need 10 pCL og ska Frqnlrig og Jtallen need 30 pCt. sra l. Marts at regne. Ny Tidsokoning· J Frankris er sra l. Januar indssrten ny Tätig-ord ning, idet Tognets 24 Timer nummekes res fra 1 til 24, saaledes at Degnet begynder ned Mit-nat, og Kl. l Elter middag efter der nyeQrdning bliver cl. ts, Kl. 2 Kl. 14, o. s. v., indtil Kl. 12 Mit-nat blioer Kl. 24. Der er alle rede steckt Tale om Jndsprelse as denne Okdning i s. Els. andre Landes Jem banesyftemek, hvorved Festtagelseri Nat og Dagtimerne vtlde blioe absolut umn llge. J Venedig, Italien, er der op rettet et Aktieselskab, der sætter smaa Dampbaade i Gang paa Byens talrige KanaleL Ligeledes vil et Antal elek tnsle Bande blive begyndte om lokt Tib. Det vil blive sorsngt at anbkinge Sktner nted Elektricitet som Dnvkkaft i de gainle Gondoler. UdstillinczeniParts vil blive besagt af over 7,000 Atnecilanere, som hat noget nt stecnvise. As disse er de sem Siettedele llassificerede som Udsiib lece as Agetbrugsprodukter, Mineraliek, Littemtur, Tidgslrifter og Kunst, tell giose og andre Foreninger, Skoler, Colleger ofv. Udftillecsne af Hand-Money som har indmeldt sig til l. Jan. belsb sig. til 1, Ho. Mellem de store Byer lommer Nw York sørst med 224 demæst Chi ·cago med 112 Udsttlletr. Fri Bis-Horch — Josep H. C h o at e, de For. Staters Atnbasserd-k, og Mts C heute, assisteret as Bistop Mendeli Creighton og Lord Gent-ge Hamilton, Minister for Indien, aabnede fotleden et seit Bibli otek i Acton, stattlet as J o h n P a s s tn o k e E d w a ed, en velkendt Formg gek og Stifter as tnange Bibliotelec og Jnstnutioner. Mes. Choate gjokde opmætksom pat! Betydningen as en universal Oplycning, hvitket Jorceldrene l Amerika lagdesom Grundsten under der-es helc polittsle og sociale Bygning. Hun ttlfpjede, at i leertta gtk Felslolernc og offentligeBib tioteler Paand i Hand, og stemdt Eng lands og Amettkas Besotkning var sor siellig i mange Heitseende, saa var de stklett enige om dene, at Oplysning et enM th, som lnytter et stættt og uopsli deltgt Baandmellem alle engeliktalende og engelskltesende Folc. Lord Hunan fluttede sig til Cat lyles Joc, at de Col-. Stater og Eng land buide udgere en Nation, socn san ved sti Sammenslutntng sinlde leere den vorige Werden ztthed og HumnniteL — ITet vtl vsst oare lang-, for denne Sam menslutning og Undetvågning findet Steh. han var agfaa dkistig — nieset dri sttg, da han i Spidfen for en Flak Til haengere legte at fotlede General R oget til Oprsr. Men farnafttse Falk anfaa dog hel Derouledes palitisie Fotftand for iaa indstranlet pg laa fantaitist-omtaaget, at fra hatn baede Inan Elle vente andet end Æventyr. Jmtdlertid mente Regt-ringen at have opdaget en Sammenhceng mellem Dr rouledes Æaentar og Heringen as Okleatig’ Machinatianer i Anledning af den almindelige Ura, som Frankrig led under, mens D r e Ufn s - Dramaet op sartes for Verdens Ljne Og saa bled Derottlede og G u er i n, den amenneslelige Anttsemtt fantt Oe leanrsternes Farer Buff et — og des uden en hel Tel ubetydelige Personer —- fcengslede — og da Anllagen lød paa Haiforraderi slalde Senatet fun gere fdm HøjefteretezdomftoL J Begnndelsen antag de regeringss denlige, at Regekingen havde dveroxs denlig graverende Datumentee at statte Beslyldntnqen knod de anklagede paa. Men enten nu Ministeriet W a ld e et R o u g se a u tun hat fulgt temrneltg usitre Spor eller de anllagede hat vceret larlig fraettc —- nol er det, at det gis baade op ag ned i Sagen. Snart var Deroulede storntægtig dsg tig, Guerln udslaeldte baade hsje og lave med Benyttetse as alle Spkdgetd laveste lldtkyk —-— lnart hylledes Wer et Slsr over Reaertngens Planet, faa tngen mdste nd eller ind. Senatet, der ded, at det fransle Falk taalee jlle, at der rotes ved den gyldne Fett-ed baade Snalles og Talefrthed, vaklede flre Gange. Man begandte faa smaat at antyde, at Waldechoasfeau ndl bavde staat-et en Pind til sin egen og bete Mimfteriets Ligliste. J Deruteeetlamret forsvgte de urk lige Hader-eh der anier for deres Pltgt alttd at ssabe nne Mulrgheder for at naa Magtens Tinde, at lagge Snarer for Ministeriet —- men Waldeckssjtoues seau har en dred Fad; han traadte dare ltge paa Saaten, og den ventede Stortn udeblev. Stltert var det imidlertid en Lylle for Minister-ten at den engelste Mer gaaenlied i Sydafktka oq tlle mindst dens energisie Avstrafsetse ved Nieder lagene lige for Jul, saaledes optog det fransle Folc, at Presse-r foiftod, den maatte langt hellere drive Halløj med Dranning Victo rt a end vove sig tnd daa Fokraderiagens Myfterier. Alt, hvad del-for Derottlede, Guerjn og Buffet dar tcelet for det feansle Falt; alt, hdad de dar formaaet ved tragtfk at slaa sig for Bryftet dg give Øjnene et jomfrneligtuflyldtgt Star, —- alt, hvad de udrettede ved deree For-sag paa at true de tzorveken ikle helt modtge Vommere, ved at tale dm den Dag, da det franste Fall vilde reife sig til deres Forspar —- det nyttede intet. Det franske Falk tan tkle modstaa Lejltgheden til at gsre Nar ad en Udtcendtng. der er 1 Knibe — dg det glemte ganske ddrn Deraulede, Guerin ag Basis-t Saa for naltg maatte Domstalen les lade alle sine Zangen med Undtagelie af de tre ovenfornævntr. De andre var ustyldsge —- alligevel rprte det franste Fall sig iste. Og dag raabte mange Blade paa, at nu havde Rege ringen felv qivet Beute far, at den un dertrylte den petianlige Fett-ed Og nu er endellg de tre vaedtnand blevne damfaldtr. Deroulede og Busset er bledne dssnte til 10 Aare Landes-n vigning og Guetin til 10 Aars Inde spamng i et Iangiei. Der er dem, der mener, han hell-re sluldeöendes paa en Galeanftalt. Domfældeliesdagen hadde fannne latterlige Pran, iom Farharödagene Deroulede msdte i fin eleganteste Dragt og legede ligeqvldtgt med sine handfler — og baade under da elter Dennnens Afsigelfe tillod dan og de andre dsnrte fig« faadanne Ytkingdfrti hedee, iakn alle andre Steder r Ver-den dilde have stærpet Dom-nen. ( Bussete Sagt-m protesterede ugenekt Invd Dsiesteretissendellem — »Na-n tan, min Klieny iaa Fadeelandet lan dsmtne am, dvtlten Grad af Bad og Fragt J neuer-« —- raadte han til Damit-erne. Da da Retsidemandem M. Fallieres, iaqdez »De forncers mer Retten,« sparede Gast-men »M. Basiet iorladeeZXesnne Retsial stprte end da han traadte her-nd —- vg han vil blive stedie itsite i Fengfleth Og bereitet ttykkede de tre dømte hverandies sonder — og ertlcerede med ironiste Blink til Dommetnez foi iskste Gang et vi tre einge. —- Se her staat » Sammenfveeraelien«. Fra Gallerierne lød nogle spcede Raab: leve Deroulede, leve Heeren! — Det var den som« Journalist betendte Komtcsse de M a rtel, der vilde vise Deroulede en Elstværdighed. Saa er den Farce iorbt — og det vil nu wiss fig, om de dømtes mange Ven ner solt-r sig stærle not til at fort-ge paa at starke Negeringen. Nimmng vil dog alle faadanne Fort-Ja ialde for ncer ind under det lat terliqkse Kategori. Mut detfor stal man ille mene, at Franlrig nn stal have Fred for de poli tisle Eluespillere. Jngenlunde; Fran kkig ital ille interesseres, og der er Brust-weder not tilbage, som vil gøre deteg bedfte. List stulde da viere, om der snart blev iaa ipændt Fothold til England, saa sx rdkelandet lunde ans-I for miet. Ia staat alle Frnnftmænd enige. —.—.0 Kkigcni « iSydnfrila. Guiekal Joub— e rt fliivet til et tyst Blad J allergunstigfte Tilfælde lan Eng laendcrne sende 85,000 Mond til Reige stuepladsem dg om de iaa stunder sig aldnq iaa meget, san de ilke alle viere her iiik sidst i December. Jnden den Tid tsr m nok gøre Regning paa, at vi hat fokmmdstet det nu tilstedeveetendevlntal mcd Ums-o Mand, idet diese detg er sage-. delø faldne dg dels iangne. Selv om det nu ikle stulde lylkes at fokbmdre, at de engelske Stridslreeiter fokeiiee, tm- vi doa viitnol gste Regning paa, at tun 35,000 Mond vil knnne anvendee direkte mod os, idet det vil vcere nodvendigt for Engleenderne at efteklade strecke Beiætninger i Landet, efterhaanden som Daten tylker frem. J modsat Fald vil Befollningen reer iig igen, saa fnart Heeren er passeret Hersit kommen at ilke dlot Natal, men ncesten bele Kapitaten maa befasttee paa »Ja-time Maade. Alle vdre mange Mi ’ litærftationer ligger i vor Hieniftavn De ligger alle paa Klippen der er mil gangelige fka de tee S,ider oa hver ai dem vil tunne forfvares ai 500 Mand, ligefom Fotdindelsen mellem de enlelte Siationer er fortrinlig. Stitlde en enkelt Station ilte lunne holde fig. dg Forkaadene der ikle flaiiee bott, vil de - blive odelagt. ; Og stutde det faa komme tit, at vi tun ital spre en Fokivarelrig, hvoktil der dog endnu ilte er nagt-n som helft Udligt, iaa vil den fistoiølaelig bringe os gansle andekledees Fordel end An giedektig. Hvis vi ticelkisr og tilbage ita Natal og klopfte-den til Orange og Transkaal, vil der tndtmde en iuldstændig For zandring i voi Taktik. Her er vi itle lendt med TeiræneU men pna Orange-s i og Tranevaatz Heideslettet ister vi os fuldftændig hiemme. Her maa Englanderne under Guds iki himmel fravrifte os bvek Fodsbred Jord. Der ml komme til at siyde Stkømme ai Mod, og der oit btive iøct en Guerillalkia, boio Lige endnu aldrig er tendt. Englandeine vil blive nodt til at ten-ne nie-d Front til alle Sider, oa der stat blive en Kamp, iom de ilte stal kunne udholde i mange Maaneder. Vi Boereteenler ilte paa at lncelle Englandetnes Herredemme i Afrika, men vi lcemper ioe von ins-viere Faes dtelands seiner-. Men bliver Englan detne ved, iom de na hat beqyndt, vil detee Herredsmme ftrande paa Aftitas nernes Frihedelceklighed Hkad armer det England, at det dar 40 Millioner Stiele, naar det lun lan sende 80 000 Mund detaf i Krisen? M Beete ir alt ialt tun 170,()00 Stiele, men deral er alle-rede tin 50,()0i) i selten. og vl heb-ver itle en Gang at Uro i Europa Vil Tyllland ioteae sig med Ikanlkig og Ausland lmov England J lang Tid hat man l England ad peget Delagoaslbugten sum del Stil-, hvokovek der imugledes til Transvaai. Men da tm lkle var npgm hemmtlighev for den sag-Mc Kunstweran at del bl. a. par Englands nylmgte Ven, Tylkl a nd, der indlmuglede bsade Mæad es Buben til Trank-nah ven tede England las lange fom mulig nnd at grilde til du energiske, men altld mis llse Studi, at mlle und-risse fremnude Stümper icilede paa m lkkm n g e l il anu (Velagoa Illhster icm bekendt Portugal) ube I kam SI. Sau com del engelste Nebel-los — og Flug-me over, It Banne sit pjalp all Os.-——-·—·· Højfortædekiproccsscn i Frankriq. Fakkku flatter Dm 4. Januar flumdes endelig den anqvonge Sonn-die, som man under Navn as Hpjiouædmsagm hat opsprt i Paris. s Alle-ehe sidste Form-c vor der poli-« tiste Prof-setz der fpaaede, at Frankrig »vitde iua Bespær med M- D e r o u led e. ; Der var envog dem, der nnsaa ham for « mastig og andermal-is not til at vclle opfvmge sig felv m Diktator over la helle Franc-( lnls DE IIA Ast IIU X Stich- us Ul tut ut fu« fle til-« mit (- II Piave us sue-Mich Apalan un. l« n hell-retten lnmk alle umlkc stu- « sc i cullisn Brus. O .c0 Jsx l.»uss Mo s-. Chors-des er samt « Cl tut-der u hast-ad- Dollsti Oel-nimm Vor m III-M tun-we as Kam-th, der Uki tun hell-sehst us Most-cri- urs. F. J. c den ev T c i» cim tot-do, V. It nahmen-de hat kimdt j. J. Ehe-no he Idite II Ist vg nor. von et atmet da eilig tolle Fort-miqu Tksnsakuomk oa sisanstru s Sta- M It opfytde ruhm Iowllqulfh des-es Firma sur var-lagst Its. I en « it u a I- Wiss-leiste Trug fu« tot-Io. D. suble L innen s Man- a, Wholeiqlt Dkqulith Tot-do, O« Isllss out-»k- Cuko Isqu Iadvnmk es III-set Music ysq Moder oq System-u Cis-III user. cri( stät-Fiasko Sack« II alle Ipsihekem Abges II c t sslvs III-us km- et se hob-. Ei 820 ctemisk Baue Log en Æsftc mcd Solvvarer for den uliokt vllligc Pris at tun G2.95. For videre at udbusds mine detpmte No. 4 elekmste Verlust mco :lkygappatat, skal jeg for fort Tid send-· Dem pr. Ekspteö el of wisse No. 4 elektrtske Vetter med Jlkygappm mt samt 12 elstrafine sploplellerede Bord kuive, 12 clgtkaflue iøloplelterede Gafler, icfo Eptjeskeer, 12 Teilen og Li ekstra num pleltmde dankt-let for Ballet for den ulsprt billige Pris as kt11182.95. Prisen paa Vasllet alone er 820 og Solvsageme 88.5(), tiliams men 84850 for Inn M.95. Nil Berlle el- del dedste i Verden og konstrueret lautet-ess, at del tan fptkndes paa, faa dec pasfet baade stoke og fmaa Personen og tun brlcges as saavel Heu-er lom camer og gammekes at kurere alle Sygdomme, der er en Folge as u em Blod saajum :lll)unnensme, leep og Norefygdomme, ozoueoptuc Nentalgta, Net vøsnet, daakliq Fordejelte mdt Fllckaildlkast oq alle andre Sygdommr. der lkkwek ug im Unnhed i Vlodet. Teile et ulgen Huldan me« lun dec bedste Wdlked I Verdens vl gpk hin dette for at auertere vore Bettler over hcle Te Forelle-de Stam- Man help-ver ikke at jende os Menge; vi vil lende Lem med mgpuss et af Balletue og Solvvareme c. U. D. cok Eis-»lis- Undetseg om De sinder, at de tiliendtk Baker er Godltpb, sag betal get-I samt (·-kspresudgtflerile, fog Verlier og Solovakeme nlhprek Dem. Holz man sendet Penge med Sporen-, vil vi lende et elgtka »Sæt«j Teskeer. ·Fttsdftcr11dig Entstanle mng t del sinndmovsite Spkog iplger med hoeu Balle. Skklo Deres Nahm Postudresie og Eis-us Ossice Adresse lydeligl. Alle Okdter fra Canada man ledigqu as Kommen Send alle Okdrek ul ji H. C. Pausen-, 181—183——185 Malo Street, Nelfon, Minn Referenten Greal Noklhern Ent. Eo» Nellom Minn. Dpuglas Coumy Bank, Ileraudriey Minn Dme Blads Udglver.