1 —l
:
vaikieiet N. U. Matze n i Jan-, ei
afgaaet ved Dtden efiee et kakt Entge
leie.
Maßen vat- en dygtig vg intelligent
Mand· han dkev en hetydelig Fort-et
ning ag bekladte mange Tillidahvekr.
Blaadt andet pai- hatt Mehlein atmet-I
dagen og stevaeteiedende Landeaad i
Sandeilivtg Lied-. hanc Dsd betydee
et fsleligt Tab for Tasteknh
Udvisningetn To Spende has
Snedteeniefter B. B i nkel lhatdeksi
lev er bleven itdvist. Den ene hed J sk
genien vg den andenhanien, as
begge var fka Lundeiskvv. ht. Binkel
havde lavet, at han vllde triebe ud at
»Zeniniiinaltoieningen-, detfani ban
maatte behalde dem, da det er en itavl
Tib. Udoisningcfvtbitdet vpretholdes
alligveL stsni der stulde viere givei hain
LIer ani« at han kunde behaide dein
eitc Udticedelien.
Mejerieiek Za chaiiassens
Ssn ika Dybbal blev unvei Pvliiiled
sagelfe kat ovct Grausen. Sonnen er
danst Unbeciaat vg ital have nagtet at
efteikamme Opfaidringen til at tarlade
Landet.
Dsd as Sinkt Farledeii var
Tjenestekarl Klaus K tistian Mal
let ika Gallevaiig ved Braut faa uhels
dig, da han kam karende paa Cykle fta
Braut-by eftet Banegaaiden, at stsde
til en ganiniel Kont, faa hun faldt vm
og pnr dsd paa StebeL Hatt blev
saninie Akten af Gent-armen satt til
Aktesthuiet i Skiulmk og nieste Dag
beiaidtet til vatlitnd. Fysikus H a n
sen tra Gram ag flete Lager i Wand
undeiisgte imidlektiv Liget vg kam til
vet Resultat, at den ganile Kone var
das af Strich
;- .
Jka Brødrefolkcne.
Vorge.
J Kiiftiania udbnd der faileden At
ten Jlb i »Tostkiipgaakden«, ver liggek
lige over for Stoiiinget. Branden der,
Akte hetybelig Beftyitelse blandt de
mange fpadleiende paa Carl Jahansgik
den« var vpitaaet i et Fotageafateliet
pas Kvistem Flammerne sva hsit til
Veirs. En lang Til) faa det itiiende
ud ka Stortingobygningen, have man
fankebe alle Pioivtollee, Dasunientek ag
Penge tat eventuelt at kunne bringedem
iSikteched. »Nein-is Gang-« imme,
at hvis Vindueskiivetne var fptiingne,
vilde heben have antendt en Magie
Papit og Rigsaikivet have vie-et i Fore.
Bed kraftige Anstrengelfet lykkedee det
at flukke Jlden, inden denne fik Tid til
at likeve sig videee end til Kvistetagem
Ejeiidvinnien var facsikket i Braut-kas
ten for Uhti,000 Ak.
Stdn-rig
Kaiig Oscai lpvde til iaintlige Bi
stoppek i Sveiiig, til Strckhalins Kon
sistviiiini ianit til Hatkonsiftviiet nd
iendt et Ciikiilæie, hvoii Pkcfteine vo
tvkpredes til dels Sandagen den site
December at minde Menighedetne am
den lacligeBeiadning at Aacgskiiiet,delg
at fvianftalte Klotkeringning i Kiikeine
ni. ia iii 123 Nimm uc Nymkqug
1900.
—- J Soectig get inan nii Farben
dellek til en Sangeifieid iil Paris un
dek Udstillingen. Dei ei Tanken at
sterbe-et ftvkt Kot vg et sivrt Oikeftei,
sein kiiti staludivie spenste Avmpvfitiasj
net.
Vegne sta, dleo saa stark, at Regerins
gen maatte gste noget.
Engelske Krigoskide bar deesoe siden
da opdeagt 3 tvsle Stide —- »W1gnee«,
»Einheit-aus« og »General«. De to
ist-sie dleo taget i tuni Se, nien nd
sot Gelage-m Dei stdste bleo alleeete
taget, sust soin det gtl ud as Snezkana
len.
It Tysllands Dandelsoeeden ei- l th
Grad ovlikogt, siger sig selo. Og da
del ttdste Skib ooen istet et en leiser
lig Damme-, hat Tastland tetht ener
gisk Foresptrgsel til London.
Kejsek Wilhelm sotholdt sig reprin
delig oel Illig til Distotiekne og ingen
var i Tvivl am, at han haode sin sor
nustige Mening detmed.
Soin han i sin Tid denqttede to
tvske katolste Missionckkets Mord iKina
til ude at saa astvunget Kina Ki a o
ch a u w og hsetncne at saa sin daoatenoe
Flaadeplan kealiseret paa denne tviol·
somine Konto — saaledCf vil han uden
Tviol nu trælle Sagen ed Englctndet
nes Ovetgkeb lidt i Langdiag —- ior at
det tyste Falk iinenc lan saa klacet Be
gtebetne iRetning as: vi lmngek til
en langt starre zlaadr. England vilde
ilke dave oovet disse Voldsgerninger, san
ftemt oi havde fleke Slibe ude i IOrdens
havene.
Tet et just i Da Retning, Keisekeng
nye Flaadevlanet gaae. Tant, oin der
bleo — hvot sltnt —en drodekligliknig
hed mellem Keilertanken og Folketantem
Saa maatte Riggdagen nol snakt se at
saa vedtaget den nye Flaadeloa —
Og Tyskland vilde i Lobet as nogle Aar
blive — udvorteg set —- lfnglaiidoKom
lumnt paa Hauer
Der er ja not dem, der siget, at
Tyskerne ille ei- gode Saioll — n«..n
hoad ina·n itle er, lan inan jo blive.
Endelig hat Keiseken nu iAuledning
as »Genetal«s Opdkingelse sotespnkgt i
London
Og mens de tysle Blade, lige ita de
mesl conservative ned til de tadilalefte
sog leisetsjendligste ssungee nied uhyggei
slige de sor de engelsle Lini, teisek
sman fig i god No og Mag i det engelsle
llndentigsministetiuin vg spviget: »Vilde
Keiseeen nagel? Saa? sa, vi slal gerne
anders-ge den Sag, meet deteg Mase
stitt kan not vente nvgle Dage pna
Saat. Vi hat saa travlt i denne
Tid.«
Saal-des staat Sagen sor Dieblikteq
og Keiset Wilhelm ma·a lide den
Takt, at medens de Foeenede Staters
Gesandt i London, Mr. Eli o ate, alles
rede hat« saaet delvii iilstedoftillende
Saat vaa sin Foresvetgsel i en lignende
»Sag, ladet Englandetne —- en Keisek
vente paa Saat
Detie hat naturligois ille socbedtet
Englands Stilling i Taslland.
Sam belendt var det imod hele dei
tysle Falls Dasse, at Keiseken iNovem
Idee besvgte Dconning Vic t otia, nn
jkaadee den tvsle Presse, Falkets Rost
I- og med Rette — at England oil lun
denvtte Tyslland som Aden benytter
lhundentil at tage Kaitanieine as Jl
Iden«
Og Hunden saak selo sine Vasl over
Patente oin den komntek soi nagt ved
den engetske Kkigsstueplads.
For sin »Was-« Stvld maa Tyslland
have denne Plet asvadslet; olleto oil hele
Europa give slg til at le. I
Og de tyske Blade talee da ogsaa nu
en Del ani, at det er visi paa Tiden, at
Tyslland enes nied Franks ig og
Nusland om at tage Engla nd oed
Vingedenet·
Den staktels vingeskudte Svane, dek
saae Poet-net Nisfelkuglek til Lands vil
nu inaaske oise sin Stoched til See —
lndtil det ogsaa gaar galt. Saa hat
Boetne ttatet Stillingen. Men haar
soe oilde England ogsaa lade flg loin
niandeke oi Mk. Chambetl a ins
Miste-tiefen
ET GODT HJEH HAR ALTlD HUSllc
sy-» hu « « II » l( nd M tt l- n-- Iålll Plcstflåll as IOICUIIULPLU »k» ein-Inn hin- L m sj Jl
k-« -1- m tm Ist-II-: II Ulc ji«-! ! - U. I- .«1«»Is-»l-o«».-lkn s-- -».«,«·1-.«-»« -«« -.,..
aus«-m- Iin ssu Issi des-I I us IIIIIUIIUIUOT asssila st- rahushpte subbi- Eis-o-«
Inst-Inst- kt umhspmt ps- kulissr ins-l qu » s-» ins-! Ist-sc« ins-l nism es u«1-tsst-s«zt Hi »I
os hast«-- Tun-s »n- ssu CI «kc«« III-J» -s-·- dsgkjomlls Ilymnpk »- sk it its-r link-s- Hs ’I -- «
«-)c ils s-» -«-t- ins-« »F liess-Insc- nnstm « svsslkksls mkil tun-» c« ; su»ms--c«»» »Um
»F » us ist«-« s- km Ums-ku- SIHlliH »si- imsts sinkst-us- lv Inn visi« i chiduhstsmss l«
nun-unt X »in-Du J honestum-» han«-·- Ixo sum-let »Ist-u ais-In Dis-Its »i! I « k« s-("’
mut- Is Ins-( Dis-mi. ais-II »s« Ist w I- «, » I«Ipi««-i fres. i its-L »- lhs ll s stupi- W
ist« n Inn-. Ins-l Ism- Ucnusj I« su » fis-so vors Indus-Inn us II W Aphpr (»«.k
les-s. to hast-; Ist-umk« sei-« zc ks »so-« tm Ist-log- « Ins-not
scsscsllc s c. cc.- 45 VE-» d! . NEW You-; P. U. hol Idsz Deu. N ««
s H
kegne vore Stammesreender i Natal og
Kap med.
Men ve Englanderne, hvis de op
hidser de Jndfndte mod os og onvender
diese i Kampen mod os. Sau vil alle
Afrikanere sont en Mund reise sig mod
Englandenm og zolgerne oil blive soa
slædnefoangre, at jeg næppe vooer at
nente derpaa. Tro ikke, at det er Oder
drivelse, naar jeg siger, at vi til ftdst
vil seite. Det er nein faste Ooeidevtös
ning, og hver eneste Mund paa vor
Side hat nied mig den klippefaste Tro,
at Gud vil ftaa ed bi i denne Kamp,
som han hat gjvkt i tid ere Kompe.
4
Om alt og alle.
Købmand Per Feedrik Lind
m ann, danst Vicetonsul i Hudilsoall,
er asgaaet ved Doden, 72 Aar gl.
i
Kam merhetreinde Fa lbe,
Ente eftet den tidligere danske Gesandt
iLondon, Kammerherre Felde, er as
goaet ved Dsdenj Bournemouth.
Dosten i Rusland. Det rus
siske Handelsministerium meddeler an
gaaende de soreliggende Hostesterretnim
ger, at Hoften gennemgaaende hat occ
retgodi hele det europæisle Russland
Dei er tun nogle mindre Stratninger i»
den nstlige og sydlige Del as Landet der;
hat lidt under ngunftige Veirsorhold;
heller ilke hat Jnsekker ancettet nogen
navneocekdig Stabe paa Kornet Det
med Korn dytlede Areal et· i Aatetö
Lob bleven en Del for-get.
Jordskcelo i Rusland. Ei
Jacdstcelv hat Nytaarsdag odelagt lo
Landsbyer i Akchalkalak Distriltet, Gu
vernementetth116.
KatolskeHospitaleriPolem
Om den oprorende Behandling, som
protestantisle Patienter maa udstaa i ka
tvlste Hospituler, stkwer et Bind, som
udtommer i Lsatschau, folgende: »Sot·g
syldet en evangeltsl Sjtrlessrgets Hinte,
naar han koldeg til en syg i en as Ho
spitalerne herfteds og da altid paa ny
maa here den Klage, at de btrmhsertige
Spstte cller ogsaa Tjenetpetsonalct ikke
hat villet bevilge en evangelisk Patients
Von om at san sin Ptcrst tiltaldt. Med
Lauter i Ljnene etllteter evangeltske
Putienter, atSøsttene oed Qoektalelser
eller ogsaa oed Ttuster om Heloedsstraf
eller om Udvtsning af Hospitalet scgee
at beocege dem til at sende efter en ka
tolst gejstlig og til endnu i ssdste Stand
at ttade over i den »alenesaltggstende«
sitt-ke. Saaleded blivek de sidste Timer
IiLioet, nam- den syge helft vil have Ro
og Fred til at sslge sine egne Tanter,
focstyrrede ved sanattsle Otnvetidelses
vors-g. site dedte et- de tatolske Pati
»enter; bele Tiden Inaa den fyge as evan
gelisk Konsession here paa, at hans
lOderbevtsntng og alt, hvad der er hnm
h lligt, dltver haanet og spottet.« Bla
det fortsætter: ,,Oet«er sergelcgt —- men
ikke underligL Senkt-ne og Tjenerpen
sonalet hat nemlsg af dereg gefstltge over
otdtude saaet Paalæg om at handle san
ledeb.« Og detpaa bereitet Bladet, at
det er udttytteltge zotskrtster sra Pa
oen selv, sont ledek til saadan sittmmelig
Behandltng as Potientrtne paa de ka
tolsle Hospttaler.
Russland og England. Dei
betetted atter som suldt ud paalideligt,
akRuSland sendet Tropper til Gtænsen
as Asghanistan. Hvorvidt Hestsigten
er at beteoe sig til at knnne satte Tom
mesttnerne paa England i det beleilige
Lieblik, eller ont Hensigten er at hindre
Englandsra at sende flere Tropper sra
Indien til Sydasrtlu, et Genstand sor
Diskussion.
Fra Honolulu bereiteS, at den
usiatiste Pest er uddrudt der. Der ind
tkas 5 Dsdssald inden 24 Timer. ths
tige Fokholdsteglet et taget sor ·at
standse den.
Senok Mohring, Redaktor qf
det komier Ban ,,llll«, Berlin, hat
faaet 6 Maanedets Fængsel for Form-ti
melser mod den katolsle Kitke i et Digt
under Titelen »Den seige Handling i
Rennes«.
Cunnrd Liniens Dampskib
»Catinthia« sejlede i Torddqgs paa sin
nnden Tut tilSydasrlka iden britiske
Regetings Tjeneste. Stil-et sejlede di
srelte til New Otleans, hvok 1500 Mul
dyr oil dlive indflibede. Desuden dar
Stil-et 4,000 Tons Kul og 500 Tons
Fsde sot Malt-preve
Samme Dag sejlede Dampskibet
»Motin« til Capetown med 900 Mul
dye og Foderstos.
Prämiebogen lan endnu sended til
forslndsvetalende Adonnenter.
. Danish Luth. Publ. Zone-eh
—
3000 Minearbeidekei Oster
rigs Kulgkubek hat giokt Streite for
hssete Len.
Its Bude Pest sorlyder det, tt
Dstkikkllngakns Regering dll snvende
Otoo 000,000 til Forsgelse as Der es
Flande under den nuveerende spendet-de
Situation l Europa.
Regens-gen i Brazilien her
besluttet at set-ge Tolden pqu Fuss-k
sler fka Øsirig og Portugal need 10
pCL og ska Frqnlrig og Jtallen need
30 pCt. sra l. Marts at regne.
Ny Tidsokoning· J Frankris
er sra l. Januar indssrten ny Tätig-ord
ning, idet Tognets 24 Timer nummekes
res fra 1 til 24, saaledes at Degnet
begynder ned Mit-nat, og Kl. l Elter
middag efter der nyeQrdning bliver cl.
ts, Kl. 2 Kl. 14, o. s. v., indtil Kl.
12 Mit-nat blioer Kl. 24. Der er alle
rede steckt Tale om Jndsprelse as denne
Okdning i s. Els. andre Landes Jem
banesyftemek, hvorved Festtagelseri Nat
og Dagtimerne vtlde blioe absolut umn
llge.
J Venedig, Italien, er der op
rettet et Aktieselskab, der sætter smaa
Dampbaade i Gang paa Byens talrige
KanaleL Ligeledes vil et Antal elek
tnsle Bande blive begyndte om lokt
Tib. Det vil blive sorsngt at anbkinge
Sktner nted Elektricitet som Dnvkkaft i
de gainle Gondoler.
UdstillinczeniParts vil blive
besagt af over 7,000 Atnecilanere, som
hat noget nt stecnvise. As disse er de
sem Siettedele llassificerede som Udsiib
lece as Agetbrugsprodukter, Mineraliek,
Littemtur, Tidgslrifter og Kunst, tell
giose og andre Foreninger, Skoler,
Colleger ofv.
Udftillecsne af Hand-Money som har
indmeldt sig til l. Jan. belsb sig. til 1,
Ho. Mellem de store Byer lommer
Nw York sørst med 224 demæst Chi
·cago med 112 Udsttlletr.
Fri Bis-Horch — Josep H.
C h o at e, de For. Staters Atnbasserd-k,
og Mts C heute, assisteret as Bistop
Mendeli Creighton og Lord
Gent-ge Hamilton, Minister for
Indien, aabnede fotleden et seit Bibli
otek i Acton, stattlet as J o h n P a s s
tn o k e E d w a ed, en velkendt Formg
gek og Stifter as tnange Bibliotelec og
Jnstnutioner.
Mes. Choate gjokde opmætksom pat!
Betydningen as en universal Oplycning,
hvitket Jorceldrene l Amerika lagdesom
Grundsten under der-es helc polittsle og
sociale Bygning. Hun ttlfpjede, at i
leertta gtk Felslolernc og offentligeBib
tioteler Paand i Hand, og stemdt Eng
lands og Amettkas Besotkning var sor
siellig i mange Heitseende, saa var de
stklett enige om dene, at Oplysning et
enM th, som lnytter et stættt og uopsli
deltgt Baandmellem alle engeliktalende
og engelskltesende Folc.
Lord Hunan fluttede sig til Cat
lyles Joc, at de Col-. Stater og Eng
land buide udgere en Nation, socn san
ved sti Sammenslutntng sinlde leere den
vorige Werden ztthed og HumnniteL —
ITet vtl vsst oare lang-, for denne Sam
menslutning og Undetvågning findet
Steh.
han var agfaa dkistig — nieset dri
sttg, da han i Spidfen for en Flak Til
haengere legte at fotlede General
R oget til Oprsr.
Men farnafttse Falk anfaa dog hel
Derouledes palitisie Fotftand for iaa
indstranlet pg laa fantaitist-omtaaget,
at fra hatn baede Inan Elle vente andet
end Æventyr.
Jmtdlertid mente Regt-ringen at have
opdaget en Sammenhceng mellem Dr
rouledes Æaentar og Heringen as
Okleatig’ Machinatianer i Anledning af
den almindelige Ura, som Frankrig led
under, mens D r e Ufn s - Dramaet op
sartes for Verdens Ljne
Og saa bled Derottlede og G u er i n,
den amenneslelige Anttsemtt fantt Oe
leanrsternes Farer Buff et — og des
uden en hel Tel ubetydelige Personer
—- fcengslede — og da Anllagen lød
paa Haiforraderi slalde Senatet fun
gere fdm HøjefteretezdomftoL
J Begnndelsen antag de regeringss
denlige, at Regekingen havde dveroxs
denlig graverende Datumentee at statte
Beslyldntnqen knod de anklagede paa.
Men enten nu Ministeriet W a ld e et
R o u g se a u tun hat fulgt temrneltg
usitre Spor eller de anllagede hat vceret
larlig fraettc —- nol er det, at det gis
baade op ag ned i Sagen.
Snart var Deroulede storntægtig dsg
tig, Guerln udslaeldte baade hsje og
lave med Benyttetse as alle Spkdgetd
laveste lldtkyk —-— lnart hylledes Wer et
Slsr over Reaertngens Planet, faa
tngen mdste nd eller ind.
Senatet, der ded, at det fransle Falk
taalee jlle, at der rotes ved den gyldne
Fett-ed baade Snalles og Talefrthed,
vaklede flre Gange.
Man begandte faa smaat at antyde,
at Waldechoasfeau ndl bavde staat-et
en Pind til sin egen og bete Mimfteriets
Ligliste.
J Deruteeetlamret forsvgte de urk
lige Hader-eh der anier for deres Pltgt
alttd at ssabe nne Mulrgheder for at
naa Magtens Tinde, at lagge Snarer
for Ministeriet —- men Waldeckssjtoues
seau har en dred Fad; han traadte dare
ltge paa Saaten, og den ventede Stortn
udeblev.
Stltert var det imidlertid en Lylle
for Minister-ten at den engelste Mer
gaaenlied i Sydafktka oq tlle mindst
dens energisie Avstrafsetse ved Nieder
lagene lige for Jul, saaledes optog det
fransle Folc, at Presse-r foiftod, den
maatte langt hellere drive Halløj med
Dranning Victo rt a end vove sig tnd
daa Fokraderiagens Myfterier.
Alt, hvad del-for Derottlede, Guerjn
og Buffet dar tcelet for det feansle Falt;
alt, hdad de dar formaaet ved tragtfk
at slaa sig for Bryftet dg give Øjnene
et jomfrneligtuflyldtgt Star, —- alt,
hvad de udrettede ved deree For-sag paa
at true de tzorveken ikle helt modtge
Vommere, ved at tale dm den Dag, da
det franste Fall vilde reife sig til deres
Forspar —- det nyttede intet. Det
franske Falk tan tkle modstaa Lejltgheden
til at gsre Nar ad en Udtcendtng. der
er 1 Knibe — dg det glemte ganske
ddrn Deraulede, Guerin ag Basis-t
Saa for naltg maatte Domstalen les
lade alle sine Zangen med Undtagelie
af de tre ovenfornævntr. De andre
var ustyldsge —- alligevel rprte det
franste Fall sig iste. Og dag raabte
mange Blade paa, at nu havde Rege
ringen felv qivet Beute far, at den un
dertrylte den petianlige Fett-ed
Og nu er endellg de tre vaedtnand
blevne damfaldtr. Deroulede og Busset
er bledne dssnte til 10 Aare Landes-n
vigning og Guetin til 10 Aars Inde
spamng i et Iangiei. Der er dem,
der mener, han hell-re sluldeöendes paa
en Galeanftalt.
Domfældeliesdagen hadde fannne
latterlige Pran, iom Farharödagene
Deroulede msdte i fin eleganteste
Dragt og legede ligeqvldtgt med sine
handfler — og baade under da elter
Dennnens Afsigelfe tillod dan og de
andre dsnrte fig« faadanne Ytkingdfrti
hedee, iakn alle andre Steder r Ver-den
dilde have stærpet Dom-nen. (
Bussete Sagt-m protesterede ugenekt
Invd Dsiesteretissendellem — »Na-n
tan, min Klieny iaa Fadeelandet lan
dsmtne am, dvtlten Grad af Bad og
Fragt J neuer-« —- raadte han til
Damit-erne. Da da Retsidemandem
M. Fallieres, iaqdez »De forncers
mer Retten,« sparede Gast-men
»M. Basiet iorladeeZXesnne Retsial
stprte end da han traadte her-nd —- vg
han vil blive stedie itsite i Fengfleth
Og bereitet ttykkede de tre dømte
hverandies sonder — og ertlcerede
med ironiste Blink til Dommetnez foi
iskste Gang et vi tre einge. —- Se her
staat » Sammenfveeraelien«.
Fra Gallerierne lød nogle spcede
Raab: leve Deroulede, leve Heeren! —
Det var den som« Journalist betendte
Komtcsse de M a rtel, der vilde vise
Deroulede en Elstværdighed.
Saa er den Farce iorbt — og det vil
nu wiss fig, om de dømtes mange Ven
ner solt-r sig stærle not til at fort-ge
paa at starke Negeringen.
Nimmng vil dog alle faadanne
Fort-Ja ialde for ncer ind under det lat
terliqkse Kategori.
Mut detfor stal man ille mene, at
Franlrig nn stal have Fred for de poli
tisle Eluespillere. Jngenlunde; Fran
kkig ital ille interesseres, og der er
Brust-weder not tilbage, som vil gøre
deteg bedfte.
List stulde da viere, om der snart
blev iaa ipændt Fothold til England,
saa sx rdkelandet lunde ans-I for miet.
Ia staat alle Frnnftmænd enige.
—.—.0
Kkigcni « iSydnfrila.
Guiekal Joub— e rt fliivet til et tyst
Blad
J allergunstigfte Tilfælde lan Eng
laendcrne sende 85,000 Mond til Reige
stuepladsem dg om de iaa stunder sig
aldnq iaa meget, san de ilke alle viere
her iiik sidst i December. Jnden den Tid
tsr m nok gøre Regning paa, at vi hat
fokmmdstet det nu tilstedeveetendevlntal
mcd Ums-o Mand, idet diese detg er
sage-. delø faldne dg dels iangne.
Selv om det nu ikle stulde lylkes at
fokbmdre, at de engelske Stridslreeiter
fokeiiee, tm- vi doa viitnol gste Regning
paa, at tun 35,000 Mond vil knnne
anvendee direkte mod os, idet det vil
vcere nodvendigt for Engleenderne at
efteklade strecke Beiætninger i Landet,
efterhaanden som Daten tylker frem.
J modsat Fald vil Befollningen reer
iig igen, saa fnart Heeren er passeret
Hersit kommen at ilke dlot Natal, men
ncesten bele Kapitaten maa befasttee paa
»Ja-time Maade. Alle vdre mange Mi
’ litærftationer ligger i vor Hieniftavn
De ligger alle paa Klippen der er mil
gangelige fka de tee S,ider oa hver ai
dem vil tunne forfvares ai 500 Mand,
ligefom Fotdindelsen mellem de enlelte
Siationer er fortrinlig. Stitlde en
enkelt Station ilte lunne holde fig. dg
Forkaadene der ikle flaiiee bott, vil de
- blive odelagt.
; Og stutde det faa komme tit, at vi
tun ital spre en Fokivarelrig, hvoktil
der dog endnu ilte er nagt-n som helft
Udligt, iaa vil den fistoiølaelig bringe
os gansle andekledees Fordel end An
giedektig.
Hvis vi ticelkisr og tilbage ita Natal
og klopfte-den til Orange og Transkaal,
vil der tndtmde en iuldstændig For
zandring i voi Taktik. Her er vi itle
lendt med TeiræneU men pna Orange-s
i og Tranevaatz Heideslettet ister vi os
fuldftændig hiemme.
Her maa Englanderne under Guds
iki himmel fravrifte os bvek Fodsbred
Jord. Der ml komme til at siyde
Stkømme ai Mod, og der oit btive iøct
en Guerillalkia, boio Lige endnu aldrig
er tendt. Englandeine vil blive nodt
til at ten-ne nie-d Front til alle Sider,
oa der stat blive en Kamp, iom de ilte
stal kunne udholde i mange Maaneder.
Vi Boereteenler ilte paa at lncelle
Englandetnes Herredemme i Afrika,
men vi lcemper ioe von ins-viere Faes
dtelands seiner-. Men bliver Englan
detne ved, iom de na hat beqyndt, vil
detee Herredsmme ftrande paa Aftitas
nernes Frihedelceklighed
Hkad armer det England, at det dar
40 Millioner Stiele, naar det lun lan
sende 80 000 Mund detaf i Krisen?
M Beete ir alt ialt tun 170,()00
Stiele, men deral er alle-rede tin 50,()0i)
i selten. og vl heb-ver itle en Gang at
Uro i Europa
Vil Tyllland ioteae sig med Ikanlkig
og Ausland lmov England
J lang Tid hat man l England ad
peget Delagoaslbugten sum del Stil-,
hvokovek der imugledes til Transvaai.
Men da tm lkle var npgm hemmtlighev
for den sag-Mc Kunstweran at del
bl. a. par Englands nylmgte Ven,
Tylkl a nd, der indlmuglede bsade
Mæad es Buben til Trank-nah ven
tede England las lange fom mulig nnd
at grilde til du energiske, men altld mis
llse Studi, at mlle und-risse fremnude
Stümper icilede paa m lkkm n g e l il
anu (Velagoa Illhster icm bekendt
Portugal) ube I kam SI.
Sau com del engelste Nebel-los — og
Flug-me over, It Banne sit pjalp all
Os.-——-·—··
Højfortædekiproccsscn i
Frankriq.
Fakkku flatter
Dm 4. Januar flumdes endelig den
anqvonge Sonn-die, som man under
Navn as Hpjiouædmsagm hat opsprt
i Paris. s
Alle-ehe sidste Form-c vor der poli-«
tiste Prof-setz der fpaaede, at Frankrig
»vitde iua Bespær med M- D e r o u led e.
; Der var envog dem, der nnsaa ham for
« mastig og andermal-is not til at vclle
opfvmge sig felv m Diktator over la
helle Franc-(
lnls DE IIA Ast IIU X
Stich- us Ul tut ut fu« fle til-« mit (- II
Piave us sue-Mich Apalan un. l« n
hell-retten lnmk alle umlkc stu- « sc
i cullisn Brus. O .c0 Jsx l.»uss Mo
s-.
Chors-des er samt «
Cl tut-der u hast-ad- Dollsti Oel-nimm Vor m
III-M tun-we as Kam-th, der Uki tun hell-sehst us
Most-cri- urs.
F. J. c den ev T c i» cim tot-do, V.
It nahmen-de hat kimdt j. J. Ehe-no he Idite II
Ist vg nor. von et atmet da eilig tolle Fort-miqu
Tksnsakuomk oa sisanstru s Sta- M It opfytde ruhm
Iowllqulfh des-es Firma sur var-lagst Its.
I en « it u a I- Wiss-leiste Trug fu« tot-Io. D.
suble L innen s Man- a, Wholeiqlt
Dkqulith Tot-do, O«
Isllss out-»k- Cuko Isqu Iadvnmk es III-set
Music ysq Moder oq System-u Cis-III user. cri(
stät-Fiasko Sack« II alle Ipsihekem Abges
II c t
sslvs III-us km- et se hob-.
Ei 820 ctemisk Baue Log en
Æsftc mcd Solvvarer for
den uliokt vllligc Pris at
tun G2.95.
For videre at udbusds mine detpmte No. 4
elekmste Verlust mco :lkygappatat, skal jeg
for fort Tid send-· Dem pr. Ekspteö el of
wisse No. 4 elektrtske Vetter med Jlkygappm
mt samt 12 elstrafine sploplellerede Bord
kuive, 12 clgtkaflue iøloplelterede Gafler,
icfo Eptjeskeer, 12 Teilen og Li ekstra num
pleltmde dankt-let for Ballet for den ulsprt
billige Pris as kt11182.95. Prisen paa Vasllet
alone er 820 og Solvsageme 88.5(), tiliams
men 84850 for Inn M.95. Nil Berlle el- del
dedste i Verden og konstrueret lautet-ess, at
del tan fptkndes paa, faa dec pasfet baade
stoke og fmaa Personen og tun brlcges as
saavel Heu-er lom camer og gammekes at
kurere alle Sygdomme, der er en Folge as
u em Blod saajum :lll)unnensme, leep og
Norefygdomme, ozoueoptuc Nentalgta, Net
vøsnet, daakliq Fordejelte mdt Fllckaildlkast
oq alle andre Sygdommr. der lkkwek ug im
Unnhed i Vlodet. Teile et ulgen Huldan
me« lun dec bedste Wdlked I Verdens vl gpk
hin dette for at auertere vore Bettler over
hcle Te Forelle-de Stam- Man help-ver ikke
at jende os Menge; vi vil lende Lem med
mgpuss et af Balletue og Solvvareme c.
U. D. cok Eis-»lis- Undetseg om De sinder,
at de tiliendtk Baker er Godltpb, sag betal
get-I samt (·-kspresudgtflerile, fog Verlier og
Solovakeme nlhprek Dem. Holz man sendet
Penge med Sporen-, vil vi lende et elgtka
»Sæt«j Teskeer. ·Fttsdftcr11dig Entstanle
mng t del sinndmovsite Spkog iplger med
hoeu Balle. Skklo Deres Nahm Postudresie
og Eis-us Ossice Adresse lydeligl. Alle
Okdter fra Canada man ledigqu as Kommen
Send alle Okdrek ul
ji H. C. Pausen-,
181—183——185 Malo Street, Nelfon, Minn
Referenten
Greal Noklhern Ent. Eo» Nellom Minn.
Dpuglas Coumy Bank, Ileraudriey Minn
Dme Blads Udglver.
