———
vg ael erU. S. indesng Eben as Eng
«tand, ogsaa i Trangoaalspsrgamaalet,
Imen det sindet ganske klmeligt, at Ven
- netjenestekne tkke maa steckte sig saa
vidt, at en anden attraaet Ven loher as
med hele Profitten.
Det tyer Fotslag, billiget as Eng
« land, et dersot sorelsbig stkandet paa
Modstanden ska Wa sh ingt on, der
lkke otl lade flg spldse as tned Falsta
tlonen Page-Pago, som det allerede hat
ejet i langer-e Tid.
Skal der handles, maa der handles
teelt, — naanllg imellem Vennen
Der gaar da nu nagte Rygter onn,
at England-, oed at lobe sig Tysklands
sctlighed, er oed at misie Americas
Men hoadk Nogct man England jo
sske for at holde gode Miner med det
rasende Entopa.
Thi t Jltugland og Franlrig —- hoor
det hagler med Skældsotd over Eng
lands Politik! og hvok man stydet sig
der over hoer Brille, der salder sok
Battnes Rissen
Detail England dog meppe bkyde sig
am; det er vant til at lage en Tom i en
Stokm — og san til-iud, hats det —(»
som den engelske Presse allecede udmaJ
ler sig —- kan vtnde hele Ttiplealliam
cen, idet det vinder Tysktand Sau
haode det oundet Spsllet ilsvropu sok
del-ne Såndc. Tht da sotetaget Fran
tkig og Rusland sig ikke noget —- und
tagen paa Trot. Og saa havde Eng
land No til at anoende al sin Magt paa
llndetkuelse as den lille gceve Bock
stamtne, det hat vaket stets not til at
bisseire det uooekoindelige Origes Sol
deter
Men England slal silkett se huttigft
muligt at taa otdnet Sagen med Ame
rika — elleks lunde det tret-les, at Kei
ser Wilhelm dlev sometunet og til
Stras tog altsok venligt tmad den Ins-I
stste Gut, der —- til Ulylke sot Eng-!
land —- netop nu vil gaste den lyktelige«
Reisen
» .- « —————
»w
W- »Es-as s
Lvtoket i Columbia
zka Klugstom Jamaica, meddeles, at
Dampfkibet »Casilian Ptince« i Fre
dags kam lka Columbia med den Etten.
retning, at et Sng i Onsdaga hande»
fundet Steät nat Barkanqullla mellemk
Jnfurgenterne og Regeriagstkoppekne i;
Sammlle Regetiugen hat dannet enl
laa statp Ceniur, at denkontwllerek
alle Nyheder til llvlandet, og densT
Udemlgslonespondent hat faaet Jn
stcuks ein« at Negeklngstwppekne sejrede;.
men det ooenmtvnte Scle MandskabI
Jemand satte-Um at NegeklngatropiY
pekne tabte Slaget mod Je-sukgeksterne
ag nustede ca. tm» Mund-. Vette, onl»
det ek faa, all i hsi Grad stytke Reve-l
lutlotten, da mange, der hidtll hatl
flaaet vollende, nu vil slutte sig afgjokL
ttl Jnlurgentetne; og der ventea eftet
Foklydende endog en Kanvttbaad fra
Cumcaa med tzuu Flltbuttete og rigelig
Vuaben og Amuuuntian·
Oele alt vgl-allen
l51..lkong Milan of Esel-hielt
hat otgamfetet et hetmmltgt Pola-,
JViS Opgaoe det et at holde ham unbet
kettet am te heim Negatnggembedos
manvs Vttlsomhed, samt ttlllge nd
spijde de ntete uudetordctedelftubtdk
met-IV. lszcttor Marthe at Milbe-Is
masndene hat tot·itaaet, at der et Spor
hunve estet dem, og eller at have
protesteket traftlgt mod dem-, hat« mange
as dem fotladt Lande-L
General Ein-la no h astro,
Ledeten af den jejrende slleuolutton l
Vettezuela, hat ooektuget Illegekmgett og
dannet et Ministektuut. Bestand-IS
Hovedstad et iuld af Begejptmtg for vet
nye Stym Caitko hat t offentltge
Taler looet, at hanc Bestmbeljek ltm
sial gaa ud paa at stasse Veaezuela bli
seude Ftev og at bringe Orten l bete
fakocerede tut-te Acillggender·
U n dt a d e, Nepubllkkens tldllgete
Pkaiident er flygtet sin Ves, ltgesom
han« Fatgeeager giocde, da Andkade
ledede Readluttonen mov hom
Den japanesiike Kronptlns
ital gelte-. En Helden Heim-eng
hed all til nieste Ioraac sende Steh l
costs-. Den jaaaaesiste Heroanurs
paihthttopaeuaamyta, er stem
iig au bleven facto-et ated Pctnfesse
Bade-, Dauer ai Prlnscujm Det
ek auget lange fide-e der I Japaner
blepen holdt Kronptlnibtyllap.
,Indrade l Danlk-Veitlndler.
General Jguaeio Undeadh der
im Petfldent over Venezuela blea
llaaet aiGeneealCipclaua Castro,
er ankommen tll St. Thomas· hatt
all vldeee tll Sau Inan, Vorteile-h
Oderstlsj tnant Pieqttatt
saar Qpressning as Kriggntis
n isteren. Da Pthett i sin Ttd for-;
sagte at vise, at Esterba ty og itke
Dteysus var Fotdtydeken, dlev hatt
atstediget sra Armeen, besinldt for Ist-s
ssg paa at nille satte en ustyldig Mand(
i Dreysud’ Steh, og for at have strevets
IIUL Da Ktigsretten ncertnede sig sin
Slntning sorlangte Pseqnatt en Under-l
stgelse at sit Forhald i Sagen soretaget
as Ktigentinisterteb Ministetiet er nus
sterdig med Undetstgelsen, eg Krigss
minister G a l liset dar streitet ttl
Pthnatt, at »en Gennemgaaelse as
Komntigsionens Nat-part niser, at der
er intet, sont tilstedek den tingeste Mis
tanke nted Hensyn tit den Mklighed,
hvotnted Oplysningsdepattementet bltv
destyret, da De var Leder as den statt
stiste Asdeling.« Det antageg ester
dette, at Pttquart snatt vil saa sin
Rang i Armeen igen.
Czakens Tysklandsrejsr.
Den tnssiske Czar tned Gemalinde hat
nu assonet sin Forncerntelse oversok
Stothtrtngen as B ade n B a d e n. De
besagte ham netnlig sorrige litt-Wag
Verpaa nendte de tilbage til (5;arinders
Brod-r Stothertug Er nst Lu d oig
as Hebsen-Dattnstadt. Detsra stal
Reisen gaa til seloe Kesser W tlhelnts
Residentl i P o t C da m, og—hvad meke
er —- den russlske Udenrigsntinister,
Greo Mit katv i e ss vtl ankomtne sam
mestedö heu. lHund tnon de vtl tale
samtnen ani.
Major, Greo WalsimEsters
ha ty, hnis Naon er saa asskyet blandt
alle tetfardigttxnkende Mennesler, synes
at kede sig i London. Hatt har nenttig
ttlbudt Agninald n sitt gtevelige og
tnilttctre Tit-nette. Aguinatdo hat Univ
lertid atslaaet det adelsnodige Tildnd.
En net Historie. J Folge
Meddelelse sra Madtid hat Greo de
Almenas sokleden nnderrettet det
spanske Senat ont, at dett spanskiameris
kansle Fredslomnnssion paa Grund as
lltendskad til de Oers Beliggenhed, der
horte til Spaniens asiatiske Besiddelser,
haade nndladt at detegne de to Baton
Der og Coloyar:Øen med tnd under de
Besiddelser, sont ere asstaaede til de
Forenede Stater. Senatoken mente,
at der i den Anledning kunde slaas en
ltlle Handel as. Amerika kunde stkre de
as de philippinske Jnsnrgentet deholdte
spanske Fangers Ftigioelse sont Belpns
ning sor, at den onttalte Jejl dleo rettet.s
De J Smaaoer har knap l»,0«0 Jud-J
dyggere. Til Fordel sor »Fongerncs«
Sog, udkommer der nu et Tidgstctst t
Madkid.
Den belgiste Sydpolsekspc
ditto n. Sydpolssaterzn »Belgtea«,
deri August list-T asgik sra Belgien
tned den usorsegtede Otdre: at naa
Sydpoleth ankotn sotleden til Vonlogne,
og har sandsynligvis i Sondags naaet
Anwenan Skidet hat hast satnnte
Statute, sont alle de andre Nott- vgl
Sydpolssarere: det hat« naaet langt,
blot ikke til Manier Tag naaede detl
s— ogtaa ligesotn de andre ——- herlige2
zttesultater sor Videnskabtn. Saaledeøl
hat Clopedntonen saact Vngheg Bngt
og Palaieig Land kortlagte, og hat on
daget stere Vulkaner, sont antageltg nn
stal besvcete de konuncnde get-gren
lietende Slægterg Hsetnr. Alltgeoel
saat t.5«tgpedlttotiett, sont sig her og bar,
en glmnende Modtagelse i Anttueinen
og Brüser
Den srygtelige Hungersnod
t Indien siges at sttakke sig over et
Areal paa 100,0tu Mtle as btttttst
Landomkaade , og :15(),uu» Mil as de
indssdtto Landotnkaade, og i hoer as
dtdse Londddele bot hentmod 15,Uuu,U«u
Mennesker. Antallet as Petsaner, sotn
nn erholder Underststtelse til Ashseelp
ning as Hungersnsden i Indien, naar
Jop ttl ;593,000·
General Jan dert er nastester
Kt n get den mest stemragende Buson
lighed biandt Boernr. Don bar tre
elltr site Gange varet i England og er
maaske en as de saa Personer i Prato
ria, der ped, hvad en Krtg med det den
tisle Rige oil detyde. Ut han er meget
tapper, har hast Gang paa Gang gloet
Bevistr paa, cnen der er noget nstadigt
og springende t hans Versen. J total
sontnie ftnanslelle Foretaaender dar dan
alntia tndladc ng. Dom General viser
han i Felten stor Koldbtodighed og nsse
Kendskad til Beetnes sadvanlige steige
taktik.
Transvaals Osergeneral hat« verret i
Jlden sic. J den sottige Ktig nnd
England slog hatt de drittiske Tkooner
sed Maluba Dis. Og da Doltok
J ame so n l tspo soeetog slt lmygtede
Nivertog lnd l traust-sah flog Joubert
htnn ganste grundtg ved Mütter-worn
De tigefte Guldmineri Ver
den er indviklede i Teunsvaalsvathi
maulet. Gnldmineme i Transvnal
bkagte i Udbntte: t 1896 VII-tm 000;
i1897 e13,500,uo« ogi 1898 820,.
4.Jo,000.
D anfke i TransvaaL Der et
ilke san gmnste faa Skandinavek fpkedte
vmkting i Sydatkika.
Nogle hoc iKapstaden, andre i Na
tal, men de fleste hat slaaet sig nedi
Johannes-huren De, der bot iKap vg
Nntal, et vafentligtt Handlende, SNE
cneegleke, Sklbsptoviantsrek vg dieses
Korn-nich J Jahannesburger der en
Del udvandkede danike Hanndvmkece og
Jnduftndrivende, vg fæklig er der en
Mcengde the-. ksbcnhnonfke Opvaktere,
der har slaaet sig ned jom Nettaukatvret
og Matketendere ude ved Gnldminerne.
En enkelt, en lo1·hv. dunsk Mejerist K.,
totreslen Opfindeten af den kadelsfe
Eykle, er bleven Minebeftyrer. Han
sitder nu i en stor Bedttlt vg besiceftiger
cnange Dunste-. Der er Dunste, der
salgek Kul i Jlatal, vg der er Dunste,
der et Mejetistek t Pretoria, og helt op
i den nye Stat :)chodesia, vg l Betfchus
analand findet man danfke Landmænd
og danske Entbedsmænd i engelsl Tie
nefte. Men at der i hvert Fald sindes
flere Hunde-de, maaste ap itnod et Tu
tind Dunste dernede, fremgaak ilke mindst
al, at de hak deres eget paa danss
stkevne og tkytte Blad, der redtgekes af
en lhv. daan Undetvfficek.
Atter det stilte lsler sig
la m m en. Eiter at nu EnKong
Mi lau har faaet Lov til at more sig
med at holde Sklnfothvr over, damfælde
og heutette det radikale Partis Ledere,
er haus naktizhed in han visitavtk
Dronntng, den vgfaa lvm thfatter be
kendte Er-Tgto-Intng Rathalie, pludselig
oaagnet. At dette staat i nar Fachin
delfe med, at hon, hvis han ikle opfvret
sig perm, faar Nugland paa Ratten,
kan netppe betvivles.
Kong Ulerandek, der under Milans
Regimente - og blivek en Sthggekonge,
er nu nede .- Thkol for at tale Faderens
Sag hos Dronntng )lathalte, Formo
dentlig vtl Milan dvg —- efter tidligere
tkaatlnger at demme — have Lov til
at holde en hel Del imaa Wette-Dran
ninger, san Nathalie gaak vel neeppe ind
paa Fotslaget.
Den russifke Jadenrigsmk
nistet Jvan Loginowicz Gute
In h k i n er bleoen aiskediget, vg i hans
Steh et S e p l i a g i n almosan
Tylk Kolvnifatvrdvd. l)s·.
Hermann Blumenau, der hat
gutndlagt den efter ham selv vvkaldte
ttoce tyske stolont iBtaztlten, bade l
Onsdags hjemine tBkunktvig. let-lo
nien Blumenau, der nu hat en Beseit
nmg of :35,00» Tysteke, bestytes al
det hanseattste Kotonssativnsselskab·
Engelfk Krydfetskib sank
Mann. Betegnende net for sit-th
stemnlngen iEttgland dlev det over
dtoget nl MTLQ Jasef Chasnbe1
la i n lsvdt E ndtcott at Washington)
at ,,dobe« et nyt engelsk Krthskth
Mis. (5hambetlem, der htlfteg med val
dtg Begeistking, sagdex ch kaldek dtg
»Venernble«. —- ,,Venetable« er paa
l—t,7«U Tons vg 15,uW Hestts Kraft
Let skal tumme 755 Mand.
Stor Ulhkke i Antwetpen.
Leu Li. November am Motgtnen handte
en ttok Ulvlke t Antwetpen· Den
Brygge, hvok Aruns-even-Gent-Jem
bonefætge lægger til, sthrtede femme-t,
og ca. Ituu Mennester faldt lächelt-e
Flooeth Tyve Person« drnknede. kling
tet om lllyklen sptedtes fnart over hele
Bhem og hjettetlcekende Scenek fnndt
Steh, saa samt Folkehohen naaede Myl
kesstcdet
Jecnbaneselstabet hat et tungt Aussatz
da det er gtoet, Bryggen heu- vcmt
tandden i langen Tit-.
En fveundetlig Slibslads
neug· Et poktugislsk Skib kosn for
nagen Tid siden til New Ocleans fta
Pam l Brasilien Ined en iftelden Lad
ning vtn Bord. Lndntngen bestvd nein
llg at bare Slanger, lom havde en
Beet-di af 850,000, og for ftstste Delen
vak langede iEgnene ved Amazonflm
»den. Den stetste nf Stangerne, foin
zmqn hvvde til hensigt at stie treue paa
LVerdenHudfnllmgen l Parte. par Zu
Fod lang. Samtmgen ttlhsrer en
sinnst Wangen-atmen
Den rusfiike Jeknbvne. Et
tysk Btad hsrek fra St. Peter-Charg, at
Bygnlngen of den fokeslvaede kussilke
Jernbane gennem Peksien er slkket.
Franst Kapital ttl et Belsb af 210,000
Rubler ee siktet lot forelsblg Dom-a
llng. Franske Kavttallsier stal ogfaa
stnsse Penge for ngnlngen ai Benen.
. fig.
Itrnkket fg saa wegen Opmætlsonthed
Boerne og deres Historie
Viftnok aldtig fst hat« Sydafrtka til
font nu. Mange hat ment, at dele den
Del af Afktka var befollet nted Neu-re,
vtlde eller dalvvtlde, hvilke nogle Mis
sionærek arbeide iblandt. Nu, efter at
Krtgen mellent England og Transvaal
er brudt nd, og saa at sige hele Verdens
Optneetlsomhed er optaget detaf, kont
tner Spørgsntaalet ont, dvetn disse Bo.
etc egentltg er, og hvordan del ftet feist
as licenger samtnen nted dennelttig, fee-n
for mange, sont ille er sna godt kcndt
nted dekes Geogtafi eller dar gjokt no
get Forsøg paa at folge nted i Udenrigss
polittlen Da der mttligvis ogfaa finded
saadanne blnndt »Danstetens« Leeseke,
scal m intodekomme sderes Ønfle ved
gansle pintpelt at sottcklle dem, hvent
Bot-me er, og hvordan de kam i Krtg l
nted England.
Bocrne (det holl. Navn for Bønder)
eke dollandsle Bønder blandet nted nogle
Huguenotter, der i det fyttende Nathan
dtede og efterhaanden seneke udvandrete
til Sydafrtka for at danne sig set Hjem
der. xFørft bosatte de sig i den allersyd
ligfte Del as Afrika, det saaknldte Kap
land, ddok de eftethaanden gennetn
mange steige mod de indfødte lltassete,
naaedesrem til en betydelig Vetstand.
J Vegyndellen af dette Aardnndrede
lom inndlerttd Englænderne og tog Kap
lvlonien i mtdletttdig Besiddelfe, dgl-z 15
afftvd Holland den til Engltendekne nted
den Forstaaelfe, at de htdtil gældende
Love slnlde respelteres stemdeles. Dette
dlev de itntdlektid ilke, og Uensglted mel
lent Englænderne og Boekne føtte ttl,
at ntange as diese folgte den«-Z Forder,
pallede samtnen og drog bott notd pan I
i Aaret 18:34. Cnglænderne sendteT
intidlettid Tropper eftek dein og togä
deres ny Distnkter (det nuvaerende Na- i
tal, dvor seligen for Ttden føtes) t Bis I
fiddelfe, og Boerne maatte nndekkastei
Det varede dog tllc længere end
til lhth da en ftor Del af dem under
P rcetotius, (efter hvent Tranevaals
dovedstad er opnævnt) efter forgædes at
have kampet mod Englandernes Quer
magt, butd ov igen og drog videke notd
paa over zloden V a al (deraf Navnet
YTranevaaL d. e. htnsides Vaal), dvor de
dannede den trnnövaalske Repnblit J
Senere opgav England ogiaa Retten til
Landet ved Okanjefloden, hdoraf saa
Orange Frtftaten blev dannet. Trang
vaal Nepnblilken dtev i lssjt godtendt
as England som en iri og sklvftændig
Stal. Men atter i Aaret 1877 ftycttt
og syldt nted engelsle Treppen der var
bange for et Oprør af alle de Jndsodte
derontlting og detfot vilde ttkrciig Mag
tert i Tranevaal J ttws gnb iaa
alter Voerne bete-Z Vnttben for Frtltedett,
og efter noqle Fcegtninqer lon- cn Kredi
slutntng t Stand, dvorved Bot-me slnldc
H
Neu-as
Afkræftelsa
Et almindeligt Nrdbtud of Nerverne, en Svækkelse i Hiernscellerne og en
olmindelig Afkræficlse of hele Systeme-c som Folge of Mangel paa Nervekraft.
Dei folge-r ester Hovsdpine, Svimmelhed, Sovnløshed, Uro, Sorger, Bewu
1ingcr, Svogbsd i Hinter og Maoeondcr. Enhrcr Sngdom cller cthvcrt Fide
btsfindenbe kmc frismbrinqe det, cui-n tun ekst Lægnuiddel kan kukere det. Dette er
den fiore Hierneføde og Ncrvrstyrker,
DR. MILES« NERVlNE.
«J«g Mode Unsrer fasngshst nl Engels-let 1 Ilete
llxxex sont Folge af, m unt Newmsstem um fulbi
smsndig net-brum, og tnine VII-get gou mig nuec
Dach out, at jeg nogesn Emfe mlde dlioe bedu, da
jeg begyndtc at tagt Ur. Näh-s Nisrvinis. Tcn
JcatwoIcgmrfmnsspmkh1nangksllqis1·, og sm
den Im m bit-u jeg mwig beim-. ch 1alku-(S«ud,
fordi hast Icndfis mig san undcrjnlbt et XII-ge
middei. Mist-. T. 2:1«.1vc1, Hidszvillc, »J.
Zolqt paa alle Aputisker under fuNtændig Garanti. Striv efter Irrt
Rand og Btsg um Hierw- og Nervtssugdomme til
DR. MlLEs’ MEchAL C0.. Elkhart. Indiana
H
anekkcnde sEnglænternes Overhøjneni
Dette varedettl IM4, da Fredstraktaten
blev forandret, og England gav Afkald
paa Herredønnnet over Transoaai. I
»Dctte var«, hat- Ptæsident K r ii g ers
sagt, »den udødetige Gtadstones Haar-!
ltng.« I
Nu havde Boerne Fted til lsttn
Men da Transvaal er et tigt Guldlano,
ja, endog tndeholder et af de rtgeste Dia
mantdiftrikter i Verdem san er dtst tkke
underltgt. at Englændcrne nf og ttl sm
rede med Længfel over mod denn- Rig
donI. Flere og flere Englænderc kocn
derover for at grave Guld og Diamant
ter, og de opførte faa at fige Byen Jo ;
bannte-barg Men da de vaade blev
tolrige og rige pna Guld, blkv de oJaa
niodige og følte sig sont Medlem of en .
stok Nation, der olligevel var de simple
Boere ovale-gen De fortangte san at
faa famme Rettigheder iRrpublikken,
som Boerne few, og drrover opstod
Strtdtgheder, fom satte til, at Dr. Ja
m e i o n, Admintstratoren for det brinjste
sydafrikonfte Kompagni, forte en verb
net Heer ind i Trnnsvaal for at tue
Boeme Vræsident Kiüger kalnte Wid
lektib disse til Vnobcn, og den anden
Januar Witz stod et Stag, yvok Eng
læudkrne tudie fuldnarndxgt og nnstcde
500 Mand. Dr. Janiejon nennst-, han
handlede ester Osdre fra den britiste
Premierministrrfor End-Afrika, Ce c il
R h o o e S, Inen bit-u bog ifke dsfto min
dre kamt og ftroffet for sin nheldnke
sikiggførelicn Spncgsmnalet om de en,
qcslsic Guldgsavmtz Ligesttllclse m(-d Bo
eine focn Bot-Here i R-«pnblskks.sn tw
inndlertid ftntng nlmet Prasfident Fh il
ger ser not, nt dtsfe Sptsknlanter slet ikke
komme-r til Transvaal for at blive der,
men for at famle sig noget Guld og saa
sige Farvel uden Tak, og derfor bar hatt
opstillet visfe Betingelser for deresOptas
gelse som Borg-re, som England —- vel
ncermest for at faa en Anledning til
Ktig og Erobring —- ikke vilde gaa ind
paa, skønt Fordringerne var meget time
ljge-. Petti- gav Antediijng til den Kris,
fom nu vædtr SydiAfrxtas Jord Intd
Blod.
Boernc cr et tappcrt, arbejdsomt og
frihenszelskende Juli De hat maattet
kcempe sig frem Skridt for Skridt til
deteg nnværende Sttlling ug kæmpe for
at holde den. the alene Englænderne,
men de indfødte Belchuanere og Kassere
der omtring og i selve Republikken hat
lccrt dem at bruge Vxxaben og være paa
Vogt. De er meget teltgiø,e, og der er
sikkert mange troende Mennesker iblandt
dem. Eiter alle Solemætker at dømme
er Præfident Ki iizer sclv en alvvrlig
troende Mond. De lever mest of Land
brug eg Bjekgværksdrift. Ser om de
ikke ere »und Dorn-« med Hensyn til
den moderne Dannelse, saa er der noget
sandt, kækt, frit og mnndigt over disfe
simple Arb--jdere. som aftvinger os langt
stam- Agtelse cnd de moderne Stater
med al der-es snakaldkc Dannelse vg Di
plomati.
:!111.
s21L..-ci’ .«i s ;."1ii«ii.-1u:.1d8115.
UAMSH Uml. PUBL. Musk,
BUT Uebr.
ll
.
Ovcnftaaenok ck et lstoukliillkdc im »Boknklladcl« og krurckfcntkrck Jukhqukruk af Betlmnia Bornehjcm,
»Börnebladet«
et et imukl illustketkt Blau for de sama. Dct allonmuk til lwck Sandng oq indeljoldck intctkssaute Foctclliuget os
l Smaalktrl Ita on ul or Imaa -·,".« øntclimvci« ek Bøkneues rgu W
Illcdaktor: pastor L. Joljnsom Maiwurm Wiss-.
lsmnc faa Bladct m un til Nutaar O « vco itmks at ind eude Be
Ny Abouncutcr . I ·· non . I
tnlmg for Aukgaugen lsl00. Pktikn kk our pr. Aal-gang- Raak
5 kllck flerc Etscmvlaccr tang til kcu Adkeølr. givrø der Ravat i Fort-old til Anlallet.
DIE-» « Bestil »Bornel)ladet « i Dag, saa faar De- del frtt til Nytaalz Provenummer seines al: gralis.
Send alle Besllllinget Iil
DANISH LUTH. P «
Blau-, Wis
OUSE,
