Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 19, 1899)
Sommckfckicn — Bedrag — Kircan vindet Jndsindclsc — Falles-— s ndvalgcts Akbkidc. i I I · Endnu staat Kanipen paa —- cn. so Uget hat den vatet, og endda et det ikte « Udsigt til Fred. Jmidlettid et Sommer fetien kommen, og Batneflok eilet Bot neflok drager ud fta lKodenhaon ud ooet Landet og fordeles iaa mellem Land boetne. Tet vil idlat beiyde in Let telse iot Arbejdetnes Itiezkikasie. Jantigt gaat bitanqien sin dmbende Gang paa iainnie Bis endnu, men Fiel lesudvalget atbeidet og hat vel nogct Hand om, at det flal lykkes det at finde den Midt- og Retfætdighedsoej, der vil lunnc bringe Zieden ined fig· As Begivenhedet lan vi frem hane, at Hojtebladene selofalgelig ich-« ete dedtooede over, at en Knssetet fat en Fagfoteningskasse, et dleven artestes tet for Bedtageri. Da Atbejdetne koin fot at faa udbetalt detes Kasiepenge — de havde endog for langete Tid gioet Afkald paa Undetstattelie — var det in-« gen Benge. Kasieteten hat-de fordtugt dein. Jmidlettid maa det etindtes, at ad stillige Haiteinænd ete faldne for samme Fristelie, saa det et ingen Grund til at hopete politisk i den Zlnledning. Vigtigete et det, at 5 8 to d e n: hav n s le P reitet med Navng Un detsttift have offentliggjort en E t kla ting om Lockouten. Der hedder i Erklatingenz »Du et ilke vot Sag at as gpte, paahvilken Side den stetste Del af Reiten ellet Uretten ligget; nien det maa date os, foin daglig i oot Getning set de edel ieggende Vitkning et af S ttiden, tilladt, saa indttangende vi can det, at opfotdre de lampende til ikte at forlænge Kampen, tnen as al Ktaft atdejde for Ftedem cjt et state s ko n o miste Vatdiey der i disse Tage gnat til Grunde; nien de et dog for lidet at tegne mod de motalske Ulyt ket, sotn denne Bergerktig ad mange Veje ag paa mange Maadet dringet over von Land og vott Falk. V i fslet osderfot iatpligtede til at pna kalde alle de gode Ktce ft er i Arbejdsgioetnes og Arbei detn es Retter og dedet dem gete alt, hoad det staat i detes Magi, for jnarest muligt at faa Sitiden udjceonet, san at Reden ikke ital brede sig videte, I og Bittetheden itle vkae daade opeftet og nedeftet.« Men hoad der satlig Inaa lieggks Mætke til er, at Ptcstetne »politiseter socialt,« noget man efter Kitkens nyete Fothold til Socialisnien lan knlde ,,t idg so ate nde;« de siget nenilig: »Der trangeg til gode og tei fietdige Atdejdslooe og til Jn stitutionet,·det tan gtide ord nende og mæglende ind ag onerge fnavel Athejdetnes sont Atdejdsgivetnes betettigede Jntetesiet og den individu elle Ftih ed« og i Samstenining het med tettet de en indttnngende Dem-en delse til den heje Regeting og til Rigs dagen pai, nied al inulig Kraft at ftetntne en social Loogioning, det kan detede oott lille, haatdt prtoede Ile de ydte Viltaat fot en tolig og lykkelig Ftenttidsudoikling. « Cnhvet det sendet dlot lidt til Leben hnvnste Kitteforhold og specielt disses Betering nied den facialiekonotniske Uti « pikling pil oide, at der indenfot den le vende Menigheds Neptiesentantet hat ndviklet fis to Stremninget i denne set-sing Den cldste staat uden Fotstnaelfe for det derettisede i Sccialisntens Kran; den anden, yngte, staat inmitten med ,Udoalset for social Oplysning paa ktisteligt Grundlag,« heil Organ et sladet »Bos- Tid.« Dei et ander-hart dem Udials, hnis Jemand et Professor pstsld Westetgantd, neen hoia notise Lebte-met seiten alle ete Prie Iey der un hat stehet Lejlisheden til at W Itdejdetne den socstaaelie, at W ete detes dedste Benan, og M —- fss »Oui«-Demokraten« i M Ist fest at dilde den- ind MITGIIIM sen det sit sinds-se Miit-tm Stil-rissen indeholdet ( Inst-is like seist poWJee san - l .«««Wi-Wu Uddtedelse dlnndt de tebenhnonste Ak beiden, at dtsfe nu have saaet tlnrt Beois sor, at Pkæsterne vtlle stetnsor alt Netseerdighed, bedre sociale Lode. Nu tan man ille ined Rette beskylde Ptæstekne for ,,’2ltbe1dsgioetnes og Bont geoisiets Haandlangere og Beleben dtagete.« Her man ogsaa nenne-T at en lignende Henstilling til Regeting og Tltigsdag oni ttlfredgstillende soctale Tode rettedes gennem en Resolution ssa L ol land F a l s t er s Stistgkonvent —- ester et Foredmg as Provst L u nd i H nlste d. Selvsolgelig holder Akdejdsgivetne ikte as denne Præstetnes Stilling. Te vilde helft have gatderet ftg nied »Gut-, Konge og Fædteland«-zmsen; men man maa vittelig glæde sig over den Edition delse sra Piæsternes Stde til at sige det asgotende Ord: Vi ets tkte satte til Demtnet ellet Deler mellem eder, inen oi vil Neticetdighed. Lollandizalsters Biftop Le u n d a ch hat i denne Anledntng anet ovetbrngt en as 80 Kanne understkeoen Henoetcdelse sra A r d e j d s g i v e t sokeningens Udvalg i de lal londsfalsterste ststæder. Sagen unt-, at samme Sag stulde optdges ved Lol landiFalftets Stists L a n d e nt o d e d. 5te Juli, og Atdesdågivekne vare nn Jbange sor, at der von dette Knlde ped ltageg en sjendtlig Rest-Umon Teres Henoendelfe gik nd paa, at Landemodet siulde udtale, hoor vidt det sandt noget »iniod Guds Otd ellek Iris steltg Samsundgorden sttidende« i At bejdsgioetsoreningens detendte s Zor ligspuntter — og ettlækede. at sandte-l sltgt, da onre desont siktett alle Arbede gtvetne villige til slt lytte til Getstlighn dens »tht og Advatilet« — men den betonede til Stutntng, at ,,vi haabe ogsaa, at Geistligheden er enig med Uebesdsgioetne i, at den ststfte lllytte for Arbejderne vilde det date, otn de blive et suldtttendigt Bytte for Sol-in liåcnem Vi toivle ikte om, at Landetg Getstlighed, ders ont den blioei stillet ovetsok et Balg. itki otl ektlcete sig sor, men mot S o c i a l is m en og uden Betantning fttLle sig paa Asdetdsgivernes Stde : Kampen mod denne.« Sont Spur hetpaa pedtog Landeinodex folgende interessante Nesuluttom I) Arbejdsgivetsoteningens H For ligspunttek indeholde intet, der stridt mod Guds Ord eller den ttisteligi Snmsundsotden, Inen Landemodet fast holder, at det ttte et Kitteng Sag at dsnune om praktiske Fotnnstnltningets Gapn ellet Stude. 2) Uden at dstnme otn Svcialismens Beeettigelse ellet Jtteberettigelse udtallk Landeinodet sin Ovetbevtssning em, at Akbejdeksagen kun lsn naa en lyttelig Lssning ved Fkigstelse svk de antttkiste lige Sttsmninger, sont nu gsr sig galdendei Socinligmem Man vil sotstaa, at Landentodet nac sat pas en hnakd Ptspe. Thi Slutningen as Akbejdggivetnes Henvendelse, nemlig angaaende Valget sok ellek icnod Sprin lismen, tunde have ledet tiltneget ondt. Landetnodets Stilling her tunde viere dleven san, at nenn« udtnlte en Dom, stsnt man itte vilde det. Svntets Form er detsor vel vætd at betrngtez den sttste Del giper Athede give-ne Ret i, at dekes 8 Punkter itte stride imvd Guds Otd ellet tristeltg Samsundsordem Men der siges intet ow, at der tun jo viere sket et uktisieligt Retsdkud, da disse 8 Punkter opstilledes. Og enden Del giver den rette Denn one den danske Soeialisxne soc Tiden; den er i Vieteligheden suldsttendig nnttteistek lig sret Ledeknes Side. Men alt dette et itte det veesenligste sed denne Sas. Nes! det dank-nötigt suldeste et og dlivet, at nu ved denne Lejlighed hat det visi sitz, at den danste Pkeestestand vil oide at gen skent pnn egen hsand — nden at spsrge Regen-t gen —- pg vil give sit Besyo need under saadanne slvoelige Krisen sksut denne egentlig ttke ester sin Natur ee as sende lig Akt Bi tvivlet slet ikke one, at man iden hae saaet et destemt Jndtkyt as, at Kisten med dens ssnde Presiestnd vil gernesslge Mennestet »Im Vnggen til Graden-· og date Readgivey Pselper qg Milch-e ogsaa i timelige Tinq, sen lenkt Guds Drd tillader det. Dame Begivenhed can itte ever-net deees, nagt der ses den til Filseene soc Kiesen- Jndgsns ho- den stoee Masse og Oenvtnden as den« Tillid. « Ost m Istleiudvetqete kascqg nedsctte Entshedstantneey sont sitt sptese W til Lende-lie, Ovid der itte owns sinnst-Ist stelle-n sae teme W, Ist stW litt- vie tise M. Dei ev W et se, sat eiter at Fellesudvalget paa ;Klagerne fra Fagforeningerne havde er lklæret folgende: »Den siedsindende Lock-out skannes ikke at indholde Rele brud, jocn kan mediore Erjlaining eller Bode, nien derimod for saa vidt at viere i Modstrid med de mellem Parterne sluttede Overenskoinsker, som Navarra stonnes at vcere i lloverensstemmelse med de ;Forudsætninger, Klagerne s Fug ivreningernei kan have haft Føje til at gaa ud fra ved Overenslomsternes Op ieitelfe«, dar b eg g e P a r l e r til: flrevet sig Sejren Men utvivlsomt er der her med al Forsigtighed givet zag foreningerne mesk Ret. f Jmidlerkid drager E n i gh ed s k a m -m e ret mearksomheden til fig. 4de Juli blen, forinden Stridspunb terne kunde fasiflaas, Arbejdsgiverior springen-Z Delegerede afhortr. Den for mulerede sine Fordringer i 19 Punkten hvoraf de form «- ere de gnmmelkendte fra 15. Maj. As de pvrige nenner vi: Lli den indenfvr del respektive Zag hrdtil gceldende Ar bejdgkid ded blioer uforandret indtil lldgangen ai Llaret los-U. —- At der ydes Garantier for Qverenskomfkers Opholdelfe i Form ai Deposiia, Forandring af Fagfors eningerneg Love m. m. — Al der Tages opreitet en gensidlg Opsigelieafrifi mel lem Ardejdsgivere og Arbejdcre om Ar dejdets Opbor under normale Forhold. — At der lræffes Bestemmclse angaaende Arbejdstidens Opholdelie, angaaende Midler til Belcempelse af Dritten, Triveri og Todakswgning iArdejds iiden, og Beder for Overtrcedelfe ai diese Bestemmelser. —- At cverardejdes timer sprfk regnes fom saadanne, naar Ardejderen dar arbejdel del flipuleredc fulde Timeantal i den paagceldende Uge, dvori Overarbejdei er ndiørt. »-—- At ens hver Ardejder faa vidt mnligl skal vaere Medlem as en anerkendt Sygekadsr. — Al naar Leerlinge deliager iAkkorder samtnen med Svendene, opgores Ak- ? kordoverfkudei for Lærlingen i For-hold til dennes ndbelalte Lon, og Overskndi det er Spenden uvedkommendr. —- Ai der i alle Fag under Arbejdsgiverfors eningen, der ikke har Voldglftsregler. eprenes saadanne med Arbejderne, gacs ende ad paa, at alle Unverendfkemmelier angaaende Anvendelsen af destaaende Overenekomster og Prislnianter ai gøres ved Mægling eller Voldgift. Arbeiderne, der lkke vil gaa ind paa de otle gaknle, vil selvfslgelig endnu mindre gaa ind paa disfe nye. Tog er flere af Bestemmelserne virkelig gede. Som en gavnlig Bestemmelse vil vi fremhceve den-am end ikke « fociale«, faai hsj Grad ,,skanomiske«—— om Bekæmpelsi . af D r ikker i. Det er rent fragtelial T hvad den kisbenhavnfke Gennemsniisar bejder drikker. UdenTiiivl vilde der ikki kunne si;es, at Arbejderne dave aldrig noget staaende i Bankerne, hvis der bler drukket nogei mindre. For ikke at tale om den Velsignelfe en Judskmnkning a« Drikkeriet og Kammerrativiren vildi dringe over has, erm. Familie og der med del hele Famil-nd Men »Fatiigmandd Snap« maa man nu ikke rare- ved i Danmark. Ver næsle Mode i Enighedgkam m e ret nisdie Fagsorenncgens Dele gaier med deres Iorligsbelingelser. Didse gil ad paa, at Arbejdsgiveriors eningenö fsrste alte Punkker maatte am ardejded ag væsenllig farandres, at de sidfte elleve Punkter var ganske uankage lige, ai Fagssrdnndet paa deres Site apstillede Fordring am ni Timers Ar( dejdddag.i alle de lock ouiede Fag og dertil ysrende Regulering af Urbedd lsnnen i disse, og endelig at nye Oder enskamster kam til at indeholde Besten melser, sont uniuliggsr Streike eller Werk-out efier Havedorganslakianers Dritte, uden ai der er gaaet Vorhand xlina og eventuelt Mcglingsforssg i TIarvejem H Oalaa disie Bekingelser er fande, felv den ni Timers Das vil ikke komme allfor overrastende. Wen-Hagen er, at man ikke vel gaa ind paa nagen ak Ar bedsgivetforeningend Punkier. Nu golder dek, hvad Familie-Wand lingerne inellem degqe Parterd Dele gater, kan give sotn Endemaal. Vi starke med at tilspje, at der fra Dansie her i Amerika er lendk flere Tnsinde Dollars over Hat-ei til Arbei derae. Selv holder vi os neutrale, idei di dog qlgder as over, al Kirken der hiennne under denne Sirid iaar en des tadeligere Mast. Dei kkal sillert dlive beugt ak Herren til band Riges Irennne llilaudt Urbejdernr. Lad dein iaa date vore Soeialilter. s O I Den ildfle Mehl-elequ mavkaget 16 Juli sei-nett et Telesram kea Ladenhaan gaar ad paa, at ssldsifkifuisgene ere mtslykkedes. Eiter at Enighedskanmt havde pnahstt begge Partei-, hat- det givktfokstellige Fotflag, men disse ere alle dlevne fortastede, saa fta den ene og san ita den anden Side. tx-. Juli kom da Enighedslamtet ttl det Resultat, at der tkke kunde vindes nogetsotnhelst ved ydekligeke Fothandling —- og at del lige san gerne kunde aplpse sig. Striden staat altsaa nu paa akkurat sammt Stadium, jotn for It llgek siden, tun at Bittekheden e( stotte, vg at der felvfolgelig nu Ins-a kendes noget as en mornlsk Soakkelfe hoc begge Poeten fotsuavidt begge have focsyndet sig. J Betragtning nf denne Ufotsonlighed taget Lampen sig nassten ud fotn en Kkig for Keigens Slyld. Dotter Prinfesse J n g e d o r g nedkont d. 25. Juni met en Dauer. Benut, der bl. a. sit Nat-net M n k g at et a, dlev dsbt d. u. Juli. Bnrnets Qldesndetq Kong K ri f t in n, Bedstefomldrene Kong L g c a r og Dtonning samt Kronptins zred etik og Kronpttniesfe Lo uise vare Faddece. Nu ved man, hvorfor Kronprinfesfen reiste til Stockh alm. Uducvneller og Affro dtqelfer. Sogneptasi for Stamsttup og Frys dendnl Menigheder i Sjtellands Stift, C. LI. X. LIEegeney et descitket til tillige at viere Piovst for Metlsie Tuss se Hek keder. -—— Adjunkt ved thotg Kathedrnlsi fiele, J. M Sejetfen, er besttkket tilx Sognepmft for Tannum og Horndakl Menigheder i thorg Stift. —- Tet et bifaldet, at Sognepmst for Nestelss og Mogenstkup Menigheden i Sicellnnds Stift, ll. S. Beich, eiteH Anssgning betragtes focn itte laldet til; Emdedet som Sognepmst for LejtskovT og Jotdtup Menigheder iRide Stift, og et- Sognepmsi for Nordby Menighed pan Samss under Aakhus Stift, K. S. Bergen, besstlcet til Sogltepmst forI Lejtsion og Jokdtup Menighedet i Ride Stift. — LByfoged og Bysltiver iRyboeg, C Scheu, er destiktet til Bysoged i Spenddotg, lernt Bittedomtnet og Skkivek i Thokseng Bitt. —- H. C. M. Hanfen et destikket til okdtneketiicatetet for St. Andreas Sogn i stenhavm — Prakttferende Lege iNstre Nebel, J. H. Krabbe, er bestittet til Di tttittsltege paa Ast-. —- T B ieti n g et anfnt sont erdi neket Medhjkelpek ved St Hans Ritte I Odensr. Festen AfskedsfefL Ten ny Sogneprcest i Kolding Pastar Marsch sit forteden veb en Afskedgfest i zorfamlmgshuset 1 Nefsnas sra sin htdtidige Menigheb overrakt et Salt-hager indeholdende en Bengegave paa 600 Kr. Paa Bageret statt: »Im Venner pna Neigt-as med Ia! for Aarene Hist-JOHN —-Mindeften farCatl Plortg. J Raldtng agter man at hehre sit Pyg bacn, Digteren Carl Plaug, med at reife en Mindesten i Anlaget faran Statsrutnen, og efter lange at have sagt efter en hertil sktkket Sten, hat man faaet fat i en, der er ca. 4 Allen th og hat en glat Fatside. Her vtl sahst-eif ten blive indhugget tilligemed nagte Or namenter, ag inden Eiteraaket haaber Inan at tunne assltre Mindestenem Davjiattk Kammerherre Bayefen, Departe mentfekretcer i Udenrigsministeriet, er afgaaet ved Beden, 72 Aar sammel. — Forleden begravedes paa Tranum Kirsegaard i Nardjylland Hain-and Zrtstian Karl Jenien as Bratbiterg. Ligfscget talte 48 Wagne; men afdave var da agfaa nagst mere enden alminde lig Dnsmand, idet han i Filge »Am-arg Stiftztidende« var en i vide Kredit kendt ag anerkendt Brust-abstiege Illerede Begraaetsesdagen var ver ved Grauen apiat et frnakt Monument, en Granitsien med Marmorplade as Kors, hvorpaa der foruden Nava, Fsdselss og Dsdsdag stob: »Den-m satte ham tette Minde.« f —- Landinfpettsr Anveifen, Fern-and E for öundbyetnes Sasneraaty er afgaaet Ied Dsden efter i lanere Tid at have lidt af Satteriyqr. Oliv-de ble- « Iar gl. --· Foåpdtssket ! Toede, Theodoij Blichey e ««lge Rand. A. Av. «af gaaet ved Beben i eu Alder as «-.· Aar Han var Sen af Vigteken St. St. Bljcher kg har udgivet forskelligt as Fadekens digtekiste EffetladensiabeV —- Ien sidsie af de ne bekeadte Bro dte, Digtcken Fr ed e r i k, Historikeken Cafpa r vg Provsizeng Paludans Mit llet, er nu del-. Proost Jens PaludaniMyllet dsde nemlig d. w. Juni. Don fpdtcs d. O.Febkuar Wir-, fom teologiss Kandidat blev han Adjuakt veb Sor- Akademi, seneke Priest, Provst og 1d79 Ascesdokwr ved Univeksitetet. Han var en ejendomme lig teologisk Forfaktetx og tog levende Del i de keligisse Bevagelser gennem Aarhundredet« —- Fhv. Sognepmsi H. J. H. Koe. foed er afgaaet ved Toben iKsbenhavm »Es Aar Sammel. ! Hans Jakob Pausen Muser der var Sen si Geheimekonfetensraad, Hsjesies retsagfessok, Generalauditst D. J. Koe foed, er fsdt i Kobenhavn 1817 og blev teologissKandidat Ism· 194513 erbitte kedei han af Bistoppen over Fyns Stift for at fangen fom Hjtelpepmsi, bvot der muckte viere Btug for hom. Var bereitet Hjacpeptcest i Stellinge, N· Aabyisnslem Haakby, Grimmer og flete Siedet; bereitet Sognepmst til S Name pg Aarglev fra 1857 til 1672, da han fotflyttedeg til Hesselager. Fra dette Embede tog han i NOT sin Affked og hat siden boet i Kobenhaom ——— Amtsfotvaltek for Noskilde Atm stuedisttikt, O. C. Schlichtktull, er pludjelig afgaaet ved Toben, 71 Aar sammel. « Generatfaesamltng. »Taan Sejlflibredeiiforening« af hvldt Tirddag d. t. Juli Generation samlina t Kobenhavik M Fosmandens Jndbetetning frem gaar det, at zoreningen idei ivklebne Aar hat haft indtegnet His- Mehleutmer vg 664 Stil-e, revraientekende STJH Ton-Z. Hvad Belysningen af be banile zar vande angaar, ovlystes det, at der paa den nu galaenbe Finanslov er ovlm Bevillingek til Belvsning as Lille-Bau og Laie-Sand, til et Baakelyr paa Las- N. V. Rev, til et Fyr ved Blan vandsshuthvoetil seiiere vtl flutte sig et Fve med Taagesignal paa Stallingen. Til Medlemmet ai Bestyrellen gen valgtes Aaptain Fischer, Beile, Havnes laged Rasmussen, Nylvbtting, Mars og Stil-siedet Einthei-, Fasse-. Liges ledes genoalgtes Reoiforerne, Stil-bre der Haiby, Jan-, og Navigativnslcerer Tenneien, MatstaL Eiter en tangere thhandling am eventuelle Bli«nb1ngei i Ssneeringgloven, sigtende ttl at afhjeelve den lvlelige’ Mangel vaa Styrmeend til Sejlskibe, vedtoges folgende Resolution: »Ge netalkasamlingen opfatdrer Bestyielfen til at atbexde hen til en Forandring i Lan am Ssnæting, hvotveb der gives Ssmand med den nu eksiftetende Sink mandselsamen (uden Maskinlcete) :)let til at faie sont Styttnand vg Slibsi istek paa alle Have og Fatoande meb Sejlstibe, vg at Fistetskipperpivven giver Ret til til at fake sont l. Sitzt mand paa alle eukoveeisle Havne vg fotn anden Stymiand paa alle Fatvande, samt at Vedkvmmende, for at blive Styimand med Dampstib, stal have iaeet sont Stykmand need Seilskib«. Etettessk Sport-ei Lustspie Klamveeeborq. Eiter hvad »Iredeeilsb. Zwist-« nieddelee, hat et anonymt Avnfvetium faaet Koncetssion paa Anleeg af en elek teisi Sport-ej fea Lyngbv over Erme lunden, Beenstviii Dovaiaklsgaaed, Otdtup By til Klampenboeg. Der skal bygges en elektrisk Lyssiation vaa va matlsgaatdens Jvtdek,hvkaka Gent-site« Drdeuv vg Charlottenlund sial have elekteist Lyt. Kavitalen er E Million Kr. Koustttteee paa Amtöiyses Ist-set ende. Eiter at Dr. med. Oveeleege V. hei betg under 28. Juni hat afgivet en Etlleerinq am at have feilet isit kahplb til ve ( asskedigede Lager, hat Lte ge loeen i a ge n s Beflyeelfe tilbagekaldt Blokadeptdren, idet den samtidig erkle eee dense, at det var en Zoehvlbseeseh den tun need stoe Betcnkelished seeb til hoipltalet vil nu attee faa sit regel meesflse Intal Lesen En Quehotvninniltole. Liteetinderne zit. J a c a b s e n, Sara Hugholdningsfkole, og FU. B o n d e, Qdenfe, agte til Efieraaret at aabne enHuSholdningaskole i Frederiks darg; denne Stole kommer til at ind tage en langen Pladd, da den fornden at optage de almindelige Husholdningss fag tager farligt Sigte paa Elenerneg pckdagvgifke lldoikling. Gennein per-da gogipte zoredrag. oed Jiidavelse i Sy gepleje osz ved Samtaler udvikles Ele oerneiil secure at itaa rustede i deres eget Hieni. Frk. Jaeobsen har nied denne Sag for cje gennemgaaet et Kurfus i Krisiianim Skomagetkonsiiktem Tirgdag d. l. Juli modtag Skomas gersvendeneg Fort-und en Svarstrioelse fra Mestrene. Denne gaar ud paa, at Tanken am atter at træde samtnen med Soendene i zalledudoalg maa anies for unyiiig, den tilbagetager det sidste Til bud med Hensyn til Priskuranten, men fastholder den tidligere indrsmmede Lanfarhajelse paa 15—20 p(st. Skomagersvendenes Forbund afholdi famme Aften Generalforsaniling, hvor ved dei oedtoges at fralalde Kravet om Vatksteder, medens det overlodes til det nedfatte ildvalg at forhandle am Len ningslpergsmaalet. Skotpjsfabrikanierne holdt General fotfamling den neeste Dag for at tage Besluining om deres Holdning efter den fra Odeniemadet vedtagne Resolution. Sondagsitaleuvfluqt. Sendag d. 2. Juli foretog Sandagss skolen i Stim, i Farbindelfe med mange voksne, sin fsrste lldflngt til Ryhauge Slov pr. Binden-p. Toget afgik fra Siire Kl. ea. U og var i Vinderup Kl. Lok. Oelö gaaende og dels karende til bagelagdes den ca. F Mit lange Vej til Skooen. Her indtpges faa Frvkosien, og Al. 12 talte Missionar Lind fra Steuer til Barnene. sil. 3 tatte Mis sion-er Lind iil de ooköne over Joh. Evangelium s, 17. Dekefter talte Missianeer K r ogh fra Slive over Orden »Dersom vi leve iAanden, da lader as gaa fretn i Aanden.« Netto have-. Ardejdet paa den nye Vaadehavn ved Netz-, iom stal dygges syd for den gamle, er nu gadt i Gang. hele Basinel skal udhules i Sandstensklippen, men denne er paa dette Sted af en saa les Bestaffenhed, at man hidtil har kunnet deyde den les nied Halte og Bkaksiang. Pan Jarnbanen akbejdeg der siadig med en mindre Ardesdsfiyrke. Tet betydelige Ardejde nied Dpfyldning og Marieeining langs Kysten er degyndi. Fylden til denne Del af Beinen tages iden gamle Galgebatle iyd for Ness Lysiskov, hvor man af og til sinder Steletier af Falk, somi sin Tsd ne begraoede her. En Gravfteu. For nogle Aar siden fondtes lyd for Astkup Knie en nmkkelig Gkovsten uden nogen fotn helft Jndskuit, tun oak der inhugget et statt Kote-, sotn ftratte stg over hele Stenens Langde og Bkedde. Gamle Folk iottcellek l Folge »Aolb. Stiftst.«, at den skal dclke Graden ooer en ung Muret, der faldt ned fes chkens Spik og flog sig shiel, medens han var i Feekd med at ooseette det poa Spiret ocerende Lots ilitkeejeeen lod Gravstenen lokfækdlge og Kokset indhugge til Minde om den sorgellge Begioenhed. Im huimandieeileeiee. Et hold of de eejfende Husmeend deiaa fotleden oeldkeonehusmandsdkug i Koeiieegnem J Fotblndelse hekmed holdtes om Elteuniddogen pon Gest gioeeiet et Mode, der haode fomlet co. 500 Deltagetr. Folketlngsmand Chr i ftenfensStodil holdt et langer-e Fokedtog, i hoilket han færlig lagde pqn Sünde, at dygtige Dusmænd nu bsr koppeg om It denylle den ny has mondslooz den oil da kunne stille Gaon og Gleede dnade for de paogeeldende felv og Sarabanden Folkelingsmand P e f ch ikesit s e d l betonede Betydnlngen of ot ioq gennemfm en lklsindet Toldkes form. Jngen moolte, nnor man iem hen tll Udlondet, flao slg til No med, at Protettionismen lagen Ftetngouglan fon poa Laut-eh enen alle man stea on Vogt mod den« Eiter Udtolelsee im fotstellis Slde fluttedes dee med kenitlse Leuteer for de to taleee.