Sommckfckicn — Bedrag — Kircan
vindet Jndsindclsc — Falles-— s
ndvalgcts Akbkidc. i
I
I
· Endnu staat Kanipen paa —- cn. so
Uget hat den vatet, og endda et det ikte «
Udsigt til Fred. Jmidlettid et Sommer
fetien kommen, og Batneflok eilet Bot
neflok drager ud fta lKodenhaon ud ooet
Landet og fordeles iaa mellem Land
boetne. Tet vil idlat beiyde in Let
telse iot Arbejdetnes Itiezkikasie.
Jantigt gaat bitanqien sin dmbende
Gang paa iainnie Bis endnu, men Fiel
lesudvalget atbeidet og hat vel nogct
Hand om, at det flal lykkes det at finde
den Midt- og Retfætdighedsoej, der vil
lunnc bringe Zieden ined fig·
As Begivenhedet lan vi frem
hane, at Hojtebladene selofalgelig ich-«
ete dedtooede over, at en Knssetet fat
en Fagfoteningskasse, et dleven artestes
tet for Bedtageri. Da Atbejdetne koin
fot at faa udbetalt detes Kasiepenge —
de havde endog for langete Tid gioet
Afkald paa Undetstattelie — var det in-«
gen Benge. Kasieteten hat-de fordtugt
dein.
Jmidlettid maa det etindtes, at ad
stillige Haiteinænd ete faldne for samme
Fristelie, saa det et ingen Grund til at
hopete politisk i den Zlnledning.
Vigtigete et det, at 5 8 to d e n:
hav n s le P reitet med Navng Un
detsttift have offentliggjort en E t kla
ting om Lockouten. Der hedder
i Erklatingenz
»Du et ilke vot Sag at as gpte,
paahvilken Side den stetste
Del af Reiten ellet Uretten
ligget; nien det maa date os,
foin daglig i oot Getning set
de edel ieggende Vitkning et
af S ttiden, tilladt, saa indttangende
vi can det, at opfotdre de lampende til
ikte at forlænge Kampen, tnen as al
Ktaft atdejde for Ftedem cjt et state
s ko n o miste Vatdiey der i disse Tage
gnat til Grunde; nien de et dog for lidet
at tegne mod de motalske Ulyt
ket, sotn denne Bergerktig ad mange
Veje ag paa mange Maadet dringet over
von Land og vott Falk. V i fslet
osderfot iatpligtede til at
pna kalde alle de gode Ktce ft er
i Arbejdsgioetnes og Arbei
detn es Retter og dedet dem gete
alt, hoad det staat i detes Magi, for
jnarest muligt at faa Sitiden udjceonet,
san at Reden ikke ital brede sig videte, I
og Bittetheden itle vkae daade opeftet
og nedeftet.«
Men hoad der satlig Inaa lieggks
Mætke til er, at Ptcstetne »politiseter
socialt,« noget man efter Kitkens nyete
Fothold til Socialisnien lan knlde
,,t idg so ate nde;« de siget nenilig:
»Der trangeg til gode og tei
fietdige Atdejdslooe og til Jn
stitutionet,·det tan gtide ord
nende og mæglende ind ag
onerge fnavel Athejdetnes sont
Atdejdsgivetnes betettigede
Jntetesiet og den individu
elle Ftih ed« og i Samstenining het
med tettet de en indttnngende Dem-en
delse til den heje Regeting og til
Rigs dagen pai, nied al inulig Kraft
at ftetntne en social Loogioning,
det kan detede oott lille, haatdt prtoede
Ile de ydte Viltaat fot en tolig og
lykkelig Ftenttidsudoikling. «
Cnhvet det sendet dlot lidt til Leben
hnvnste Kitteforhold og specielt disses
Betering nied den facialiekonotniske Uti
« pikling pil oide, at der indenfot den le
vende Menigheds Neptiesentantet hat
ndviklet fis to Stremninget i denne
set-sing
Den cldste staat uden Fotstnaelfe for
det derettisede i Sccialisntens Kran;
den anden, yngte, staat inmitten med
,Udoalset for social Oplysning paa
ktisteligt Grundlag,« heil Organ et
sladet »Bos- Tid.« Dei et ander-hart
dem Udials, hnis Jemand et Professor
pstsld Westetgantd, neen hoia
notise Lebte-met seiten alle ete Prie
Iey der un hat stehet Lejlisheden til at
W Itdejdetne den socstaaelie, at
W ete detes dedste Benan, og
M —- fss »Oui«-Demokraten« i
M Ist fest at dilde den- ind
MITGIIIM sen det sit sinds-se
Miit-tm Stil-rissen indeholdet (
Inst-is like seist poWJee san -
l
.«««Wi-Wu
Uddtedelse dlnndt de tebenhnonste Ak
beiden, at dtsfe nu have saaet tlnrt
Beois sor, at Pkæsterne vtlle stetnsor
alt Netseerdighed, bedre sociale Lode.
Nu tan man ille ined Rette beskylde
Ptæstekne for ,,’2ltbe1dsgioetnes og Bont
geoisiets Haandlangere og Beleben
dtagete.«
Her man ogsaa nenne-T at en lignende
Henstilling til Regeting og Tltigsdag oni
ttlfredgstillende soctale Tode rettedes
gennem en Resolution ssa L ol land
F a l s t er s Stistgkonvent —- ester et
Foredmg as Provst L u nd i H nlste d.
Selvsolgelig holder Akdejdsgivetne
ikte as denne Præstetnes Stilling. Te
vilde helft have gatderet ftg nied »Gut-,
Konge og Fædteland«-zmsen; men man
maa vittelig glæde sig over den Edition
delse sra Piæsternes Stde til at sige det
asgotende Ord: Vi ets tkte satte til
Demtnet ellet Deler mellem eder, inen
oi vil Neticetdighed.
Lollandizalsters Biftop Le
u n d a ch hat i denne Anledntng anet
ovetbrngt en as 80 Kanne understkeoen
Henoetcdelse sra A r d e j d s g i v e t
sokeningens Udvalg i de lal
londsfalsterste ststæder. Sagen unt-,
at samme Sag stulde optdges ved Lol
landiFalftets Stists L a n d e nt o d e
d. 5te Juli, og Atdesdågivekne vare nn
Jbange sor, at der von dette Knlde ped
ltageg en sjendtlig Rest-Umon
Teres Henoendelfe gik nd paa, at
Landemodet siulde udtale, hoor vidt det
sandt noget »iniod Guds Otd ellek Iris
steltg Samsundgorden sttidende« i At
bejdsgioetsoreningens detendte s Zor
ligspuntter — og ettlækede. at sandte-l
sltgt, da onre desont siktett alle Arbede
gtvetne villige til slt lytte til Getstlighn
dens »tht og Advatilet« — men den
betonede til Stutntng, at ,,vi haabe
ogsaa, at Geistligheden er enig med
Uebesdsgioetne i, at den ststfte lllytte
for Arbejderne vilde det date, otn de
blive et suldtttendigt Bytte for Sol-in
liåcnem Vi toivle ikte om, at Landetg
Getstlighed, ders ont den blioei
stillet ovetsok et Balg. itki
otl ektlcete sig sor, men mot
S o c i a l is m en og uden Betantning
fttLle sig paa Asdetdsgivernes Stde :
Kampen mod denne.«
Sont Spur hetpaa pedtog Landeinodex
folgende interessante Nesuluttom
I) Arbejdsgivetsoteningens H For
ligspunttek indeholde intet, der stridt
mod Guds Ord eller den ttisteligi
Snmsundsotden, Inen Landemodet fast
holder, at det ttte et Kitteng Sag at
dsnune om praktiske Fotnnstnltningets
Gapn ellet Stude.
2) Uden at dstnme otn Svcialismens
Beeettigelse ellet Jtteberettigelse udtallk
Landeinodet sin Ovetbevtssning em, at
Akbejdeksagen kun lsn naa en lyttelig
Lssning ved Fkigstelse svk de antttkiste
lige Sttsmninger, sont nu gsr sig
galdendei Socinligmem
Man vil sotstaa, at Landentodet nac
sat pas en hnakd Ptspe. Thi Slutningen
as Akbejdggivetnes Henvendelse, nemlig
angaaende Valget sok ellek icnod Sprin
lismen, tunde have ledet tiltneget ondt.
Landetnodets Stilling her tunde viere
dleven san, at nenn« udtnlte en Dom,
stsnt man itte vilde det.
Svntets Form er detsor vel vætd at
betrngtez den sttste Del giper Athede
give-ne Ret i, at dekes 8 Punkter itte
stride imvd Guds Otd ellet tristeltg
Samsundsordem Men der siges intet
ow, at der tun jo viere sket et uktisieligt
Retsdkud, da disse 8 Punkter opstilledes.
Og enden Del giver den rette Denn one
den danske Soeialisxne soc Tiden; den
er i Vieteligheden suldsttendig nnttteistek
lig sret Ledeknes Side.
Men alt dette et itte det veesenligste
sed denne Sas. Nes! det dank-nötigt
suldeste et og dlivet, at nu ved denne
Lejlighed hat det visi sitz, at den danste
Pkeestestand vil oide at gen skent pnn
egen hsand — nden at spsrge Regen-t
gen —- pg vil give sit Besyo need under
saadanne slvoelige Krisen sksut denne
egentlig ttke ester sin Natur ee as sende
lig Akt
Bi tvivlet slet ikke one, at man iden
hae saaet et destemt Jndtkyt as, at
Kisten med dens ssnde Presiestnd vil
gernesslge Mennestet »Im Vnggen til
Graden-· og date Readgivey Pselper
qg Milch-e ogsaa i timelige Tinq, sen
lenkt Guds Drd tillader det.
Dame Begivenhed can itte ever-net
deees, nagt der ses den til Filseene soc
Kiesen- Jndgsns ho- den stoee Masse
og Oenvtnden as den« Tillid.
« Ost m Istleiudvetqete kascqg
nedsctte Entshedstantneey sont
sitt sptese W til Lende-lie, Ovid der
itte owns sinnst-Ist stelle-n sae
teme W, Ist stW litt- vie
tise M. Dei ev W et se,
sat eiter at Fellesudvalget paa
;Klagerne fra Fagforeningerne havde er
lklæret folgende: »Den siedsindende
Lock-out skannes ikke at indholde Rele
brud, jocn kan mediore Erjlaining eller
Bode, nien derimod for saa vidt at viere
i Modstrid med de mellem Parterne
sluttede Overenskoinsker, som Navarra
stonnes at vcere i lloverensstemmelse
med de ;Forudsætninger, Klagerne s Fug
ivreningernei kan have haft Føje til at
gaa ud fra ved Overenslomsternes Op
ieitelfe«, dar b eg g e P a r l e r til:
flrevet sig Sejren Men utvivlsomt er
der her med al Forsigtighed givet zag
foreningerne mesk Ret.
f Jmidlerkid drager E n i gh ed s k a m
-m e ret mearksomheden til fig.
4de Juli blen, forinden Stridspunb
terne kunde fasiflaas, Arbejdsgiverior
springen-Z Delegerede afhortr. Den for
mulerede sine Fordringer i 19 Punkten
hvoraf de form «- ere de gnmmelkendte
fra 15. Maj. As de pvrige nenner vi:
Lli den indenfvr del respektive Zag
hrdtil gceldende Ar bejdgkid ded
blioer uforandret indtil lldgangen ai
Llaret los-U. —- At der ydes Garantier
for Qverenskomfkers Opholdelfe i Form
ai Deposiia, Forandring af Fagfors
eningerneg Love m. m. — Al der Tages
opreitet en gensidlg Opsigelieafrifi mel
lem Ardejdsgivere og Arbejdcre om Ar
dejdets Opbor under normale Forhold.
— At der lræffes Bestemmclse angaaende
Arbejdstidens Opholdelie, angaaende
Midler til Belcempelse af Dritten,
Triveri og Todakswgning iArdejds
iiden, og Beder for Overtrcedelfe ai
diese Bestemmelser. —- At cverardejdes
timer sprfk regnes fom saadanne, naar
Ardejderen dar arbejdel del flipuleredc
fulde Timeantal i den paagceldende Uge,
dvori Overarbejdei er ndiørt. »-—- At ens
hver Ardejder faa vidt mnligl skal vaere
Medlem as en anerkendt Sygekadsr. —
Al naar Leerlinge deliager iAkkorder
samtnen med Svendene, opgores Ak- ?
kordoverfkudei for Lærlingen i For-hold
til dennes ndbelalte Lon, og Overskndi
det er Spenden uvedkommendr. —- Ai
der i alle Fag under Arbejdsgiverfors
eningen, der ikke har Voldglftsregler.
eprenes saadanne med Arbejderne, gacs
ende ad paa, at alle Unverendfkemmelier
angaaende Anvendelsen af destaaende
Overenekomster og Prislnianter ai
gøres ved Mægling eller Voldgift.
Arbeiderne, der lkke vil gaa ind paa
de otle gaknle, vil selvfslgelig endnu
mindre gaa ind paa disfe nye. Tog er
flere af Bestemmelserne virkelig gede.
Som en gavnlig Bestemmelse vil vi
fremhceve den-am end ikke « fociale«, faai
hsj Grad ,,skanomiske«—— om Bekæmpelsi .
af D r ikker i. Det er rent fragtelial T
hvad den kisbenhavnfke Gennemsniisar
bejder drikker. UdenTiiivl vilde der ikki
kunne si;es, at Arbejderne dave aldrig
noget staaende i Bankerne, hvis der bler
drukket nogei mindre. For ikke at tale
om den Velsignelfe en Judskmnkning a«
Drikkeriet og Kammerrativiren vildi
dringe over has, erm. Familie og der
med del hele Famil-nd
Men »Fatiigmandd Snap« maa man
nu ikke rare- ved i Danmark.
Ver næsle Mode i Enighedgkam
m e ret nisdie Fagsorenncgens Dele
gaier med deres Iorligsbelingelser.
Didse gil ad paa, at Arbejdsgiveriors
eningenö fsrste alte Punkker maatte am
ardejded ag væsenllig farandres, at de
sidfte elleve Punkter var ganske uankage
lige, ai Fagssrdnndet paa deres Site
apstillede Fordring am ni Timers Ar(
dejdddag.i alle de lock ouiede Fag og
dertil ysrende Regulering af Urbedd
lsnnen i disse, og endelig at nye Oder
enskamster kam til at indeholde Besten
melser, sont uniuliggsr Streike eller
Werk-out efier Havedorganslakianers
Dritte, uden ai der er gaaet Vorhand
xlina og eventuelt Mcglingsforssg i
TIarvejem
H Oalaa disie Bekingelser er fande,
felv den ni Timers Das vil ikke komme
allfor overrastende. Wen-Hagen er, at
man ikke vel gaa ind paa nagen ak Ar
bedsgivetforeningend Punkier.
Nu golder dek, hvad Familie-Wand
lingerne inellem degqe Parterd Dele
gater, kan give sotn Endemaal.
Vi starke med at tilspje, at der fra
Dansie her i Amerika er lendk flere
Tnsinde Dollars over Hat-ei til Arbei
derae. Selv holder vi os neutrale, idei
di dog qlgder as over, al Kirken der
hiennne under denne Sirid iaar en des
tadeligere Mast. Dei kkal sillert dlive
beugt ak Herren til band Riges Irennne
llilaudt Urbejdernr. Lad dein iaa date
vore Soeialilter.
s
O I
Den ildfle Mehl-elequ mavkaget 16
Juli sei-nett et Telesram kea Ladenhaan
gaar ad paa, at ssldsifkifuisgene ere
mtslykkedes. Eiter at Enighedskanmt
havde pnahstt begge Partei-, hat- det
givktfokstellige Fotflag, men disse ere
alle dlevne fortastede, saa fta den ene
og san ita den anden Side. tx-. Juli
kom da Enighedslamtet ttl det Resultat,
at der tkke kunde vindes nogetsotnhelst
ved ydekligeke Fothandling —- og at del
lige san gerne kunde aplpse sig.
Striden staat altsaa nu paa akkurat
sammt Stadium, jotn for It llgek siden,
tun at Bittekheden e( stotte, vg at der
felvfolgelig nu Ins-a kendes noget as en
mornlsk Soakkelfe hoc begge Poeten
fotsuavidt begge have focsyndet sig. J
Betragtning nf denne Ufotsonlighed
taget Lampen sig nassten ud fotn en Kkig
for Keigens Slyld.
Dotter
Prinfesse J n g e d o r g nedkont d. 25.
Juni met en Dauer. Benut, der bl.
a. sit Nat-net M n k g at et a, dlev dsbt
d. u. Juli. Bnrnets Qldesndetq Kong
K ri f t in n, Bedstefomldrene Kong
L g c a r og Dtonning samt Kronptins
zred etik og Kronpttniesfe Lo uise
vare Faddece.
Nu ved man, hvorfor Kronprinfesfen
reiste til Stockh alm.
Uducvneller og Affro
dtqelfer.
Sogneptasi for Stamsttup og Frys
dendnl Menigheder i Sjtellands Stift,
C. LI. X. LIEegeney et descitket til tillige
at viere Piovst for Metlsie Tuss se Hek
keder.
-—— Adjunkt ved thotg Kathedrnlsi
fiele, J. M Sejetfen, er besttkket tilx
Sognepmft for Tannum og Horndakl
Menigheder i thorg Stift.
—- Tet et bifaldet, at Sognepmst
for Nestelss og Mogenstkup Menigheden
i Sicellnnds Stift, ll. S. Beich, eiteH
Anssgning betragtes focn itte laldet til;
Emdedet som Sognepmst for LejtskovT
og Jotdtup Menigheder iRide Stift,
og et- Sognepmsi for Nordby Menighed
pan Samss under Aakhus Stift, K. S.
Bergen, besstlcet til Sogltepmst forI
Lejtsion og Jokdtup Menighedet i Ride
Stift.
— LByfoged og Bysltiver iRyboeg,
C Scheu, er destiktet til Bysoged i
Spenddotg, lernt Bittedomtnet og
Skkivek i Thokseng Bitt.
—- H. C. M. Hanfen et destikket til
okdtneketiicatetet for St. Andreas Sogn
i stenhavm
— Prakttferende Lege iNstre Nebel,
J. H. Krabbe, er bestittet til Di
tttittsltege paa Ast-.
—- T B ieti n g et anfnt sont erdi
neket Medhjkelpek ved St Hans Ritte I
Odensr.
Festen
AfskedsfefL Ten ny Sogneprcest
i Kolding Pastar Marsch sit forteden
veb en Afskedgfest i zorfamlmgshuset 1
Nefsnas sra sin htdtidige Menigheb
overrakt et Salt-hager indeholdende en
Bengegave paa 600 Kr. Paa Bageret
statt: »Im Venner pna Neigt-as med
Ia! for Aarene Hist-JOHN
—-Mindeften farCatl Plortg.
J Raldtng agter man at hehre sit Pyg
bacn, Digteren Carl Plaug, med at
reife en Mindesten i Anlaget faran
Statsrutnen, og efter lange at have
sagt efter en hertil sktkket Sten, hat man
faaet fat i en, der er ca. 4 Allen th og
hat en glat Fatside. Her vtl sahst-eif
ten blive indhugget tilligemed nagte Or
namenter, ag inden Eiteraaket haaber
Inan at tunne assltre Mindestenem
Davjiattk
Kammerherre Bayefen, Departe
mentfekretcer i Udenrigsministeriet, er
afgaaet ved Beden, 72 Aar sammel.
— Forleden begravedes paa Tranum
Kirsegaard i Nardjylland Hain-and
Zrtstian Karl Jenien as Bratbiterg.
Ligfscget talte 48 Wagne; men afdave
var da agfaa nagst mere enden alminde
lig Dnsmand, idet han i Filge »Am-arg
Stiftztidende« var en i vide Kredit
kendt ag anerkendt Brust-abstiege
Illerede Begraaetsesdagen var ver ved
Grauen apiat et frnakt Monument, en
Granitsien med Marmorplade as Kors,
hvorpaa der foruden Nava, Fsdselss og
Dsdsdag stob: »Den-m satte ham tette
Minde.« f
—- Landinfpettsr Anveifen, Fern-and E
for öundbyetnes Sasneraaty er afgaaet
Ied Dsden efter i lanere Tid at have
lidt af Satteriyqr. Oliv-de ble- «
Iar gl.
--· Foåpdtssket ! Toede, Theodoij
Blichey e ««lge Rand. A. Av. «af
gaaet ved Beben i eu Alder as «-.· Aar
Han var Sen af Vigteken St. St.
Bljcher kg har udgivet forskelligt as
Fadekens digtekiste EffetladensiabeV
—- Ien sidsie af de ne bekeadte Bro
dte, Digtcken Fr ed e r i k, Historikeken
Cafpa r vg Provsizeng Paludans
Mit llet, er nu del-. Proost Jens
PaludaniMyllet dsde nemlig d.
w. Juni. Don fpdtcs d. O.Febkuar
Wir-, fom teologiss Kandidat blev han
Adjuakt veb Sor- Akademi, seneke
Priest, Provst og 1d79 Ascesdokwr ved
Univeksitetet. Han var en ejendomme
lig teologisk Forfaktetx og tog levende
Del i de keligisse Bevagelser gennem
Aarhundredet«
—- Fhv. Sognepmsi H. J. H. Koe.
foed er afgaaet ved Toben iKsbenhavm
»Es Aar Sammel. !
Hans Jakob Pausen Muser der var
Sen si Geheimekonfetensraad, Hsjesies
retsagfessok, Generalauditst D. J. Koe
foed, er fsdt i Kobenhavn 1817 og blev
teologissKandidat Ism· 194513 erbitte
kedei han af Bistoppen over Fyns Stift
for at fangen fom Hjtelpepmsi, bvot
der muckte viere Btug for hom. Var
bereitet Hjacpeptcest i Stellinge, N·
Aabyisnslem Haakby, Grimmer og
flete Siedet; bereitet Sognepmst til S
Name pg Aarglev fra 1857 til 1672,
da han fotflyttedeg til Hesselager. Fra
dette Embede tog han i NOT sin Affked
og hat siden boet i Kobenhaom
——— Amtsfotvaltek for Noskilde Atm
stuedisttikt, O. C. Schlichtktull, er
pludjelig afgaaet ved Toben, 71 Aar
sammel.
«
Generatfaesamltng.
»Taan Sejlflibredeiiforening« af
hvldt Tirddag d. t. Juli Generation
samlina t Kobenhavik
M Fosmandens Jndbetetning frem
gaar det, at zoreningen idei ivklebne
Aar hat haft indtegnet His- Mehleutmer
vg 664 Stil-e, revraientekende STJH
Ton-Z.
Hvad Belysningen af be banile zar
vande angaar, ovlystes det, at der paa
den nu galaenbe Finanslov er ovlm
Bevillingek til Belvsning as Lille-Bau
og Laie-Sand, til et Baakelyr paa
Las- N. V. Rev, til et Fyr ved Blan
vandsshuthvoetil seiiere vtl flutte sig
et Fve med Taagesignal paa Stallingen.
Til Medlemmet ai Bestyrellen gen
valgtes Aaptain Fischer, Beile, Havnes
laged Rasmussen, Nylvbtting, Mars
og Stil-siedet Einthei-, Fasse-. Liges
ledes genoalgtes Reoiforerne, Stil-bre
der Haiby, Jan-, og Navigativnslcerer
Tenneien, MatstaL
Eiter en tangere thhandling am
eventuelle Bli«nb1ngei i Ssneeringgloven,
sigtende ttl at afhjeelve den lvlelige’
Mangel vaa Styrmeend til Sejlskibe,
vedtoges folgende Resolution: »Ge
netalkasamlingen opfatdrer Bestyielfen
til at atbexde hen til en Forandring i
Lan am Ssnæting, hvotveb der gives
Ssmand med den nu eksiftetende Sink
mandselsamen (uden Maskinlcete) :)let
til at faie sont Styttnand vg Slibsi
istek paa alle Have og Fatoande meb
Sejlstibe, vg at Fistetskipperpivven
giver Ret til til at fake sont l. Sitzt
mand paa alle eukoveeisle Havne vg fotn
anden Stymiand paa alle Fatvande,
samt at Vedkvmmende, for at blive
Styimand med Dampstib, stal have
iaeet sont Stykmand need Seilskib«.
Etettessk Sport-ei Lustspie
Klamveeeborq.
Eiter hvad »Iredeeilsb. Zwist-«
nieddelee, hat et anonymt Avnfvetium
faaet Koncetssion paa Anleeg af en elek
teisi Sport-ej fea Lyngbv over Erme
lunden, Beenstviii Dovaiaklsgaaed,
Otdtup By til Klampenboeg. Der skal
bygges en elektrisk Lyssiation vaa va
matlsgaatdens Jvtdek,hvkaka Gent-site«
Drdeuv vg Charlottenlund sial have
elekteist Lyt. Kavitalen er E Million
Kr.
Koustttteee paa Amtöiyses
Ist-set ende.
Eiter at Dr. med. Oveeleege V. hei
betg under 28. Juni hat afgivet en
Etlleerinq am at have feilet isit kahplb
til ve ( asskedigede Lager, hat Lte ge
loeen i a ge n s Beflyeelfe tilbagekaldt
Blokadeptdren, idet den samtidig erkle
eee dense, at det var en Zoehvlbseeseh
den tun need stoe Betcnkelished seeb til
hoipltalet vil nu attee faa sit regel
meesflse Intal Lesen
En Quehotvninniltole.
Liteetinderne zit. J a c a b s e n,
Sara Hugholdningsfkole, og FU. B o n
d e, Qdenfe, agte til Efieraaret at
aabne enHuSholdningaskole i Frederiks
darg; denne Stole kommer til at ind
tage en langen Pladd, da den fornden
at optage de almindelige Husholdningss
fag tager farligt Sigte paa Elenerneg
pckdagvgifke lldoikling. Gennein per-da
gogipte zoredrag. oed Jiidavelse i Sy
gepleje osz ved Samtaler udvikles Ele
oerneiil secure at itaa rustede i deres
eget Hieni. Frk. Jaeobsen har nied
denne Sag for cje gennemgaaet et
Kurfus i Krisiianim
Skomagetkonsiiktem
Tirgdag d. l. Juli modtag Skomas
gersvendeneg Fort-und en Svarstrioelse
fra Mestrene. Denne gaar ud paa, at
Tanken am atter at træde samtnen med
Soendene i zalledudoalg maa anies for
unyiiig, den tilbagetager det sidste Til
bud med Hensyn til Priskuranten, men
fastholder den tidligere indrsmmede
Lanfarhajelse paa 15—20 p(st.
Skomagersvendenes Forbund afholdi
famme Aften Generalforsaniling, hvor
ved dei oedtoges at fralalde Kravet om
Vatksteder, medens det overlodes til det
nedfatte ildvalg at forhandle am Len
ningslpergsmaalet.
Skotpjsfabrikanierne holdt General
fotfamling den neeste Dag for at tage
Besluining om deres Holdning efter den
fra Odeniemadet vedtagne Resolution.
Sondagsitaleuvfluqt.
Sendag d. 2. Juli foretog Sandagss
skolen i Stim, i Farbindelfe med mange
voksne, sin fsrste lldflngt til Ryhauge
Slov pr. Binden-p. Toget afgik fra
Siire Kl. ea. U og var i Vinderup Kl.
Lok. Oelö gaaende og dels karende til
bagelagdes den ca. F Mit lange Vej til
Skooen. Her indtpges faa Frvkosien,
og Al. 12 talte Missionar Lind fra
Steuer til Barnene. sil. 3 tatte Mis
sion-er Lind iil de ooköne over Joh.
Evangelium s, 17. Dekefter talte
Missianeer K r ogh fra Slive over
Orden »Dersom vi leve iAanden, da
lader as gaa fretn i Aanden.«
Netto have-.
Ardejdet paa den nye Vaadehavn ved
Netz-, iom stal dygges syd for den
gamle, er nu gadt i Gang. hele Basinel
skal udhules i Sandstensklippen, men
denne er paa dette Sted af en saa les
Bestaffenhed, at man hidtil har kunnet
deyde den les nied Halte og Bkaksiang.
Pan Jarnbanen akbejdeg der siadig
med en mindre Ardesdsfiyrke. Tet
betydelige Ardejde nied Dpfyldning og
Marieeining langs Kysten er degyndi.
Fylden til denne Del af Beinen tages
iden gamle Galgebatle iyd for Ness
Lysiskov, hvor man af og til sinder
Steletier af Falk, somi sin Tsd ne
begraoede her.
En Gravfteu.
For nogle Aar siden fondtes lyd for
Astkup Knie en nmkkelig Gkovsten
uden nogen fotn helft Jndskuit, tun oak
der inhugget et statt Kote-, sotn ftratte
stg over hele Stenens Langde og Bkedde.
Gamle Folk iottcellek l Folge »Aolb.
Stiftst.«, at den skal dclke Graden
ooer en ung Muret, der faldt ned fes
chkens Spik og flog sig shiel, medens
han var i Feekd med at ooseette det poa
Spiret ocerende Lots
ilitkeejeeen lod Gravstenen lokfækdlge
og Kokset indhugge til Minde om den
sorgellge Begioenhed.
Im huimandieeileeiee.
Et hold of de eejfende Husmeend
deiaa fotleden oeldkeonehusmandsdkug
i Koeiieegnem J Fotblndelse hekmed
holdtes om Elteuniddogen pon Gest
gioeeiet et Mode, der haode fomlet co.
500 Deltagetr. Folketlngsmand Chr i
ftenfensStodil holdt et langer-e
Fokedtog, i hoilket han færlig lagde
pqn Sünde, at dygtige Dusmænd nu
bsr koppeg om It denylle den ny has
mondslooz den oil da kunne stille Gaon
og Gleede dnade for de paogeeldende felv
og Sarabanden Folkelingsmand P e f ch
ikesit s e d l betonede Betydnlngen of
ot ioq gennemfm en lklsindet Toldkes
form. Jngen moolte, nnor man iem
hen tll Udlondet, flao slg til No med,
at Protettionismen lagen Ftetngouglan
fon poa Laut-eh enen alle man stea on
Vogt mod den« Eiter Udtolelsee im
fotstellis Slde fluttedes dee med kenitlse
Leuteer for de to taleee.
