Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (Aug. 25, 1892)
s tJ e r ne n. 2 T Fssczeoom Dicdafzköe «-., "U«Blum-«wohnt-wwers«««1so«««:Indus-« dc1««r, .’ld«.s.«« n«««««b«««.«««««« O. j. u. «««-««-)««1«««: »Ist-um« Taumel-vom Nebraska. fu«-. Tun nudwsx « ,,,"«’«1«««.U »J«d«(««."- «, "’«-«««« Acon-, Amt Mu« «ll«« « Jccgmckct Busmu ,3«:- «:«-. n« ««« dct lsltlkxxucbmnh Nat-« Linn-Zu «« hmu Hut 81335 mn ««l««««s« nksn sinds-J ««-. la« muss hmnmd.mk««k«:1«««« lum. J Ugct «!l«’1 Ämmldsöltbul !««’«IH««’U« Forscndctmn o« man tm da a« alsoxmcrc pa::««), how man «««-««««d ««-3 kmfut L«««d«·«. l I f f4 « --«·«—! sit .««l««lsl««« Wo sein ’«110««1«««««««««11d«sos »Et1«-««««««"«« Im« m« sit um« «1l«« blo« Izu-W hoc« isolk iom mnm at gwu fu« l)««««-««d« ««««sd ,·S«ie««-«,n««« m« Uem ,’«o«l««««g«««d« faa sladet fri« ttljcndt « CI ll«;««, oq md Xndienduicn m 15 Ucntci « Lm1n««s3, « H Ugu Web Udlpbets af drum Oh pmnncs ,««1«««««d«lie«« om «kk« b«st«lt «s«««1«««). ««."l’.l leiN IOIN S" !(«’«ls1N’l’l«-’K. «S«j«-«·«««-««« km« bcsnues hos «-f«c«««««rv««tc Denn-, der sont non- :’(gc«««««« «-«« bennmlngci dem at modmgc og tvmuc for Alionnc mcntspcnmu R. Fr. Haufen, General-Agrm,7 Schar Napr s«o«va. U. H. Uhrtstcnjcih «’««1«c«««o«««, X.’-«’eb««. Mk· Johnjoth Ikachh Nebr N. hh«««n«snf«s1«, «5««««fjo««, Kansas-. HJJL O«·««««öb«s«sg, meptom Nebr O ts. Nodbm s«««-«««««sld, Jam- «T«)., TML P. Pauljosh U. P. sum-, Rhein-une, Wyo.; «T««jk.««n««df«sn, know Lancastcrtsa :lkeb.I V. M. Vagnz Nimm Unw. Fotogmf si. «T. Sn«·««h, ·s«or«h;’samh««1,Lre. Jcns Jenseit, 1WT, 27 »Um-. ö- Vukdene St» L«nah««. Nein-. Alber« «sl)r«ste1««««««, äl)««kn«a««, Ampahoc Co» Noli-. A. P. Joh««f«-««, Hm m. Ave» Council Bluij ««o«va. , Marias «S«i«ffen, Gassen, Fresno Go» Califo«-«««a. Pkpvennnnsc cllcr manglendc tkksemplater fang vcb Agcmcrne nam· Hcswenbelfe derom ster i««d«. 1 I « I Boghcmdler N. Ir. Hausen Ccdnr stupid-s, Jo«va, er ,,Stjerueu«g sstlige Generalagent. Hak« a««satterLo Ialcigeuter og beforger alt Ekspeditionen ved««m«e««de med stimme Autoritet, som Bladets Udgich Alle »Stjernen«s Holdere oftenfor Missourifloden vil be hage at indfendc Betali««g, Bestilling og Forlangender on« Pwvcnumre til Mr. Haufen. F or 30 Gent-s sender oi »Hier-um« im Tato indtit 15 Newbtp Tenne- Tid strwkker sig over hele den vigngc Balgknnip, sont nu har begnndt. Pan engen andcn Munde Inn man san alle de politiskc Nyhcdcr san billigt i der danske Sprog. Send 15 Tocentszszrinnrrkn euer Pcfknl Note for Zu Ges. Falle-J LTkrlgc:«ixioke-1«, hour rivalife rendc Embcdoknndidnter bedauere-r og udkjmnpet de Inelleni Panier-ne Ucrrende SporgsnnmL lodcr nt sknllc dlioe et ster Ugt TME nrd Pnlgkinnpcn i Nebrnsta i Aar. Denuc Munde innre vi godt onl, ög hin- nt nndm cscs must, nt den ikkc for er bleven auch-U Roger Inn-e litterigt og nndctboldcntr i politift Henseende kalt ikke ternkeisi end us snndnn Diskus sion, tun km Ich-g i m rette Spor. Von Wink jun- ndiordnt Ermean Kein hat ndfnrdm Whnchd on McKeighan hat ndfordrct Armean Det dliver sortnodenliq en stiv Tut for Repnblika verne, men de er jo nodt til at gaa i ijet· Uden stort Vesper er det lykkedes Kongresmand J. De WittWarner at konstante, at et hundrede Trusts euer Handel-J - Sannnensvckkgelscr eksifteker under vor nnværende Toldlovs Besän telsc. Diese Trnsts afoige meget i Om fang og i den Grad of Kontrol, de øve over Prisetx Men de hat alle en fetllesl Lighed i den Otnstændighed, at de ved Tolden bestyttes Inod Konkurranse fra Udlandet, inedensz de spger at knerkke Halsen paa al indenlandsk Konknrmnse. Nogle lykkes det ganske, andre til Dels og andre feile, af en eller andenAaksag. Men ubesiridelig er den Kjendsgjetning, at detes Hensigt dg Udfnld gaar meget i Netning at at tvinge det amerikanske Iolk til at betale tnere for Vater end disse er verkd og saaledes forsge.Fabti kanternes Formen-. J dette Stykke set de en BundsforvandtiMcKinley-Bi1 len, der forhindrer Amerikanerne i at sege Hjælp ved at henvende sig til Eu ropa om billigere Vater. Iolkepartiets Sag gaar fremad med Stormskkidt. Den Udbredelfe, som General Weaver med Saite paa sin Tut gjennem Besten, hat bragt Fellean riet og dcto Sag, er eneimuende. XEaaT at fige hele tret sont-r anen jubler be geistnst for Komponist oc; detgfvotnumL Dei er We blos entrinan de West-vielv tet komme,«u«1i liele F Werk I softwar ncr Umke- fmtk sizk m M su)e"B-11«:1,tcr M nitlck W« Mist-.irkskctzctmis Wkke og thnuc til L:«10ms. J sin Itisns Hei hcd tut-kommst jo .i-.-Uk;, us ket tkkc can umso nskxu xtodt tu- t-- gamlk Baum-, som lsxiisxpclps ctv hinsan ev 1.82.IP:1.11 nmgtm. Tot hat«-non forlckngc ficcu ist« set; Ins-n knslugxs sum-notsk3(s"«1«bodigiird, en komdeIgModllocV lmr lwidt umn ge stuucnde i de gomte Rath-r lange ef tcc den«-J Lockbeuiszning sngde dem, at det var pao hpje Im at stille sig ud fka dissc kotrupterendc Omgivrlfer, hvig de vildr unem- nogek gridt for sig selv og sinr Medmcimeftek. Betæiikelighedcrne Ued at metde sig ud uf de gamle Baums bliver mindre for hver Dag ester Dann-« den sont der blinkt merk almindeligt ogå populati. Hvad saa mange gjok er ikkeI tasnger gessen-ode, hoerken iden eue ellerj i den nudeu Neuling, og nagt man der-i til tun blive flete i Flot, gam· del nokx sun Ict. » Ja, hoad ital vi gamleAmkiUkonopoH lister sige, nam« vi kamt-es den Tib, da» vi of mange æ rl i ge men ovet«ttoisteNe-» publikamre og Demokrat-Er ausaas som; sande Trolde i Mesmefkestikkelfet, som stinbarlige Anarkifter, nam- vi vovede at pmdike det m) Evangelium for huld dove chn og sovcnde HiernekP s Vi xilnieritanere bryste os- af note oid-k underline politiske Institutionen Tetå kan so heller ikke nagte-V at der liggers noget sristende stort i det Faltuni, at en Boger her i Landet kan gsore gjældende siu Etenune i Valget as eiihve1«Eiiibeds niand illnionen, lige fraTonsnshipsloin stadet til Prirsident. Vor Regiering gjeelder so ganske oist ogfaa for at viere ctzlertalgsystein ; nien det er, sont»Stjer· nen« sar har paapeget, et niangelfuldt Flei·talgsysteni. Vi inindeS atter oin dette oed at se pan den sidste politiske Vending i England. J Retning as sreinstredenStyrelse er Storbritauien — noininelt et Monarki — i fleie Henseem de taugt for-nd for de For. Stateis — noniinelt et Folkestyre. Tag soin Ets enipei de sidste Parlaiuentsvalg i Eng land. Adininistrationen niodtog et lld tryk for Folkets Mistillid, og ojeblikke: iig opgao den Styrelsen· Heroed fik Flertallet Lejlighed til at lede Regierin gen isolgc fin Politik. J det Lieblic en engelsk Regjeiing niister Flertallets Ekel-I vilie og Billigelse, niaa den ,,takte as«. Jugen, soin tror paa Flertalsstyret, vil nagte at dette er snldkonunent rigtigt. l MenviAinerikane1·e, so::t prale saas hast as vort ,,Flertalgsysteni,« drei-er os» ikke saaledes ad. Den nnværendc Ad-» niinistration reprcesentcrer ilke ziertallet af Besolkningen nu (nej, den har egenH lig aldrtg gjort det, thiHarrisondStenu ineantal var aoskillige tusinder mindre end Clevelands) ; nien under vore num tende Statesiorine kan den alligevel ikke sjerneo for den-:- Emdedsteriuin er Ude. Et nndet Ecsetnpel: For to Aar siden bleo Mcitinley - Politiken ined over vitldende Flertal sortastct ved Sternum kagscnz inen Mindretallet, soin reper sentereg as Senatet og Præsidenten, er suldstændigt i Stand til at trodse Flet talletsJ Ville. J England overlader man Flertallct Magten, saa snart man har Bevisz for, det er et FlertaL Her til Lands holder Mindrctallet Flertallet leenkebnndet, inaaske i flere Aar. Mat keligt at Folk ikke kein indse, at vi er 30 Aar dagester Tidcn paa nætten alle poli tiske Oniraader. De ftote ArbejdersKrigr. De voldsonnne Kompe, sont i denne Tid foregaar i sorstjellige Arbejdereen tier hist og her i Landet, er et alt andet end glædeligt Tidens Tegn. Den al vorlige Mond spsrgek Uvilkaatligt sig selo: Hvad stal Enden dlive, hvis dette faar Loo at udarte fig? —- vil det ikke lebe nd i alnrindelig Resolution og An arti? Det kau jo næsien se ud til atde mag tige anarkisiiske Undertrykkere sra ooen udsordrer de under Monopolisieng Zern heel keynipende Masser til Anarki og Selvteegt sra neben. . Og hoad vilde der i saa Fald blive as den siore Melleniklasse, sont sidder i hyggelige Omsteendigheder? Gaar den ilke i Fare for at blive Inust mellem toende Msllesiene ? Pan Arbejdetö note Skueplads fon gaar for Tiden tre Oprsr, og det stal ikke niegtes, at den Hidsighed og Lav foragt, Arbejderne her lægge sorDagen, vel nied god Grund kan vcekke Uvilje mod dem sra den ninteregserede Del af Befolkningem Men näar man satter sig ind i Sagens sande Stilling og er kyndiger sig om de Aarsager, sont ligger til Grund for Arbejdernes Handleniaas de, can inantkle langer dannne dein, nien lnn unsre sig cis-et, ist Te iklc for; lirnge sit-en link atebet til d Midlcipj sont tun Äotlnivleticn mild-« » Lag List-L Et.iisesnneins.t i Trunk-Cre. incan sinn tksl suchte »s. n: d»igtiz!.e die-U ttnicr Um- limit, lusv tagt-: tot-c nn dem og gnu: minnt linctsangeink Lizncslatnien ti m ng rite Oel .«lii"c;kc, te P . sit-am annmdet am at :«-::.« rette Mcin iaiiialc, nieu den nur dikun Wl Mun -.i7 nt rnlir Hase det. sit nasse Evnr ozl Bilse tu nt s.:tl)e;lse, og at 1·-1:»., at Lini« fnnret —- ttotnninnen — bei-over entsin lrdninzzerne deutl, ci· bog not til at gle te enhoer gal og ncndc Nyggen til de Boot-, iotn rkke liar besinnt-: kn, og gride til Magt ng Volk-, der, sont tnan alle Begne fer, er det encste aitet-l1ettdte:)cets:i prtinip. Oppe i Busfalo er en anden Bande nstyrligc Mennester. Te odelægge EI endoin. De har begaaet Di«al),.og de bete-we af. De vcndet et dont Ore til sinc Venners Forestillinger og sine Hien dets Trug-ler. Te handler harrten nich Qoeklæg eller Httnianitetshenjyn. Flnn et Motiv driver denn Forbitrelscns og Desperationeng Lidenstab. Men die-se Mænd bitter nden Tviol hos sig Mindest oni en lang Rcrkke Heiisynglashed nxod Menneskeliv frg deres Side, sont kon trollerer Ballett, paa hvilken de orbejde. Hat ikke denneBane —- og ntange andres Bauer —- regnet vet billigere at beuge garnic, Inangelsnlde Apparater, hellch end tjobe nye, fordi de fandt Mein-esse liv at vcere billigere end Mastineri2i Hat den Jernbane eller andresernbanert betrentt, at deres fomgede Fortjenestei berettigede Betjentene til forpget Lati? . Uagtet denne forpgede Fortjenefte betpd fort-get Arbejde, Ansvar og Fare for Srvitchmcendene, blev dct ikke erstattet nted foraget Lan. Dog er en Mands Lan hatisLiv, thi den repræsenterer hans Otngivelsery Udvikling og Werkst. Kølgrnbearbejderne i Tennessee har allerede maattet fande, at det er enTing for enKuldaron i Pennsylvania at over trædeLooene, inen det er en helt for-Mel lig Ting for en fortvivletArbejder at gjøre det. Kulbaronernc kan godt stifte Satninenfvcergelfer til at plyndre Ra tionen, ved at monopolifereKnllejerne og nægte at scelge Knllene for andet end O verpritA De san kjpbe Kontrollen over Jernbanerne, fon: transporterer Kum ne og bestikte offenlige Einbedstnænd hvis Pligt det er at vcerne Falter mod« flige forbryderske Overfald. Politiikc szljcch ito schnttetczxnmgct af waottntcnsthngl zoltepnttiet og Dentokrntcrne i Min-; nesotn »slnnr not sine Pjalter sannnen«,3 sont ,,Skandinaoen« sjger. Deroppeud sarter sig en Snmntcnstnæltning, sotnj - gjmte kan komme til at spille en Rolle i ; IPt-trt·idetttvttlget, — nnntligt er det ikte. Det eritke en fortnelSmtunenstnceltnlttg, men en informel, dog forct den til det samtne Maul, sont et Fielleskonoent af ; de to ncevntc Panier knnne gis-m Den( ene Kandidat efter den andctt trælter fig j tilbage fm begge Partier, indtil der blot ! bliver et Ftrlles-Tittet tilbage. Kittel; Halt-orien, Folkepnrtiets Kandidat for; Viee-Guvernor, hat ttutkct sig tilbagc, og Particts Kaudidat for Kasserm Mt·. Ringdah oil ttok ogfaa tenonsetc. De tnokratetnes Kandidat for Statssekketasr har ogsaa undflanct fig. De to Parti erg Kandidater for Hpjestctctsdonnnere er de sammt paa et Nat-n nier, og det hedder fig, at enten Fossepartiets cller Detnokmternes Kandidat for General Advokat snart vil lade· sig stubbe nd. Og det er ikke nsandsynligt at Folkepar ttets Elektorkandidater vil blive valgt af denne politiste Samtnenfnneltning. s U A Nebrastas Detnokrati begyndet at oaagne op af dets stindsdlignende Dou le og synes, at det endelig stol »gjere noget«. Der gik jo enHoben Tale out, at Demokraterne vilde ftptte de ittdepen dente Kandidater, og Repnblitanerne havde starrt ondt af dette, thi saa vidste de da for siktert, at de var fcetdige. Men Jndependekterne har gaaet sin jew ne Gang freut ad Midten af Vejen u den at sntidske til nogen af Sidetnr. Denne nye Leveregel har Demökraterne naturligvis ikke kunnet falte. Seh-fol geligt hat de splt sig stuffet, og Stuf felfen har infpikeeet dem til at vove Ba taljen alene. Detes Stats-Konvent er sammenkaldt til Tirsdag. De opstiller natttrligvis detes eget Cleveland og StevenfonEleetoral-Ticket. HvemGum erner-Kandidaten stal vcere er ilte iaa nemt at forudfige. Boyd vilbe gjeme have det igjen, men uagtet han er Mo nöpol-Demokrateknes Mand, ved disse, at det slette Studsmaal, hin hat indlagt sig, for evigt har begravet ham under Valgetnes Jndignation. Saa er der Sam Wolbach i Grund Jslandz han er en flink, driftig Kieanand med et qodt — er rsaa sig.« Frank Jrcland i Nebra ska City ki« heller ikte tut-k. Moan sra Date-in iso. blioer ogsaa ofte ointnlk i denne zioiinndcisn Men det er slet ti t- ina n«ic—ligt nt den toinnie Akt-e til :.1ldct kaoldnrli Hatt Uni« stnndidat i nd Itc Konvent, ok, da lnnede man linnt No ininnticsn, hin-J han nilde vente i to Anr Lg man oed ja, at et stonventswite hat« meint nt sigc i de nanile Panier-. Tet vil gnvne Folcrpnrtiet nt snn Te iiioki.s.trine senret nf for sig selo. Tet cr inraet bedre end at det skal t)cdde, at Tecnotiatcrne koalcrer nied Folcepartiet tut-dene- de i Birkeligheden kaster sine Ztennner for Nepnblikanerne. I . Ol Ter er Kamplyst i Van Wyck, og han hat« gjenneni den independente Valgkonii te sendt fin republikanske Medbejler, Lo renzo Cronnse, en Udsordring til at modes i tredive sorskkellige Fallesinøder for at diskntcre det independente og re pnblikanske Partieks respektive Grund scetninger. Vi saar nn se om Cronnsc tor vooe at optage Hanskein For Viel gerne vilde saadanne Fællestnoder blioe til stor Nytte, thi det giver et Jndblik i, hoad der er Sandhed og hvad der er Falskhed i politisk Henseende. Von Wyct er sig bevist at have rent Brod i Posen, og dersor tor han saei srejdigt ndfordre Fjenden til Kainp med aadent Visit. se Ob H En af de oigtigste Pligter, som knyt tcr fig til et politisk Parti, er Jndsam lingen as dct unndvcerlige Kompagnie-. fond. Det soregaar hos de gamle Var-s tier jo i Reglen paa den Maade at est-l kelte Meend og Korporationer, soin har en «Okse cit slibe« tegner sig sor Bidra gene, der saa anses sosn Betaling for de gjenneni Partiet opnaaede Fordele. Denne Skik har vieret saa almindelig, og Sagan onl, at en Mand skstlde have betalt det republitaitste Parti 8150,000 for en Postminister-Portsølje, er vel endnn frisk i Laserens Erindring. Der anfores inange Eksetnpler af denne Art, hentet fra begge Partier, og det viere nok at sige, at Metoden stiger i Offen lighedens Foragt. Men nu har Deniokraterne faaet det rette Greb paa Tingen. Gjennent de res Storblade har de indbndt den store nsorsærdede, ukcennnede Hob til at bi brage et lidet til den ,,politiske Mission i Besten-« J New York er der allerede indsanilet et Fand paa 820,000. De forskjellige Blade modtager Gaver fra 10 Cents og opefter og aflægger Regu skab derfor gjennein sine Spalten Re pnblikanerne kan le ad dette »Tiggeri«, de har sine store Korporationen Kavclgranc. (llgc-Ovetsigt fta lldlandet.) Ministericlle Anftodsftene. Jngen kan gjote alle tilpad, —- aller mindst tan en Forsteniinistet i et saa ftott og Incegtigt Land sont England gjote det. Gladstone kaatede jo sine Kollegaer i Minister-m med sætlig Hen blik paa vcdkonnnendes perfonlige SM kethed til at hjælpe hani med Gjennetn forclfen af hans Politik. Detes Stil ling i Santfnndet og i Partiet var for hani en Viting. Men det hat gjott de radikale Medlennner af det liberale Parti galc i Hovedet, at Gladstone hat kaaret sine Hjcelpcre blandt de gainle Whigs, — og flere af dein bietet oven i Kjobet Titler og Ordengdekotationerl Cftcr de radikale-J Mening skulde Glad stone have valgt sine Minisn«e blandt de radikales Stotlys3, og de soget ikke at stjnle sin indædte Hat-ne over at han itke hat gjort det. De erklætet, at de Wing Atistoktater, sont Gladstone hat ophojet til Ministeriu, ilke merc teprcefentetet det liberale Patti end Salisburys Ka dinet gjotde det. Labouchete et det ra dikale Eletnents Anfoter, og man vil vide, at han naettnet sig Patnellitetne i den Hensigt at opnaa en Forening mel-» lem disse to Grupper, hvorved de oilde blive i Stand til entenat bhde og be fale Gladftones Ministerium cller ogfaa vælte det. Situationen set cerligt talt noget btoget ud, og Gladstone er slet ikke godt til Pas i Anledningen. Den eneste Losning synes at viere den, at« Gladstone stjcenker de radikale en saadan Anerkjendelse, sont vil binde dein til det liberale Parti. Salisduty — den afttaadte Forstwi nistet — faar ogsaa Skjænd as sitPatti. J England hat det vatet Skik at en af ttædende Forsteministet belonner sine ledende Tilhengere med adelige Titlet. Der blev da ogsaa ved denne Lejlighed praget et Pat Suefe Riddere, nten det et oanskeligt at satte, hoilken Regel, Salisbury her hat tettet sig cfter. Thi de kaatede Sits er, paa en eller to Und tagelser nat, nogle grinagtigc Subjek ter. Legio er Tallet paa de stuffede Ewi te-Politikere, sont nn vanker om gra dende falte Taatet og fotsikre, at Sa — lisbnry huude lovei dem en Barontitel eller nnd-en Als-tu Salisbmn hin- nmnlle lmvl til Hen slqk at stille Titclingrn til Skne i hele densti Unselan Bnlniuztighed, J fnn Knie er des lyllcxciss nppelligt for hont. O H I Den lyfte Vecrneplisi er den nneste Sag pan Tapetel og nner nled at sknlle 1«)ppe.nio, cndnn indcn Hundedagei net-r fotbi nuncsler Canrioi har asiatlet et frolslag til en nn sternepligtgloC sont slnlde nedslrlte den lnlke Mililærlje: neer fm tre til to Anr. Vcd det Gilde, sont i Ton-dage- blev holdt i Anledning as Nennen over Glusde-slorpset, erklet tede isnidlertid Kejfeken tned sin vanle Egenmadighed, at den tyske Militcertjec neste nat-er i tre Aar, og at den fremde les vil vedblive at vcere det. Copkivi cergrer sig natnrligvisz over Kejsereus Allnagt og sin egen Afmagt, men endnu har han on ikke resignerel. Maasse han hernger ved indtil Kejseren, naar han en Gang i Folaaret findet et Redskab, som blindt hen vil udfpre hans Vilje, giver hcnn hans Assked. Den kejferlige Er klæring vil foranledige en ny Dannelse af Partierne. Bisnmrck hat taget det modsatte Standpunkt fra Kejseren og erklærcr sig for den Zaarige Termin. De national-liberale, de frisindede og de frie konservative, fort sagt ethoert Parti nndtagen de yderligaaende konservative, stelle Capkivis Forslag om den formte de Militeektjeneslc. I- R « . Pastor Wilhelm Bsrkcval dodes den 24de Juli, 853 Aar gammel. Hatt var fodt 1s09 paa Møen og blev Stu dent 1829. Han fluttede et noje Ven skab med en Krebs af Mænd, der senere vandt et anset Nimm Hall, Fenger, Monrad, Grev Knuth og flete. 1834 tog Birkednl theolögist Etubeds eksameu og blev tre Aar efter Kateket i Ringkjpbing og i 1840 Sognepræsti Sonder Damm Han vandt et anset Navn sont Taler-, og hans Postille »Synd og Naade« gjorde stor Opsigt. J Begyndelfen af hatt-Z gejsilige Virt somhed var han ingenlunde nagen Til hceuger afGrundtvig; forst da haui 1840 blev Prwst iRyslinge, sluttede han sig noje til Grundtvig. Birkedal var en Frihedsmand og en Fædrelands ven. JRigsraadet stemte hau 1864 baade mod Fredsflutningen og mod Grundlovsfor-andringen. Fra Predi kestolen angreb han Kongen og Regie ringen saa skatpt, at det bevirkede hans Afskedigelse. En swr Tel af Beboerne i Ryslinge daunede da en Frimenighed, for hvilken Birkedal blev Præst. J 1885 tog han Afsked og hat siden boet paa sin Ejenbom »Vckldcgäatd« ved Kjobenhavn. Bote Kanvidatetu Vi bringe i Dag korte Biografier nf tre af Jndependenternes Kandidater for Statsembeder i Nebraska. Biografier af de vorige vil fremlomme, saa snakt vi komme i Besiddelie af de notwendige Oplysninger. C. D. Shrader, vor Kandidat for Vice-G1wenmr, blev for zL Aar siden fodt i Grant County, Wisconsin. Hans Fader vnr zarmek, og Sonnen opvoksede paa Fannen. Han giftede sig i 1807 og hat en Familie pan tre Drenge og to Pige1«. J 1876 flin tede han til Lancaster Co., Nebr» hvor han drev en Fann ved Waverly i otte Aar. Han tog der Del i Stiftelfen af den saakaldte gamle Soldatetkoloni og flyttcde nd til LoganCo., hvor han siden har boet paa sin smnkke l,000 Akers store Farin. Mr. Shrader lægger starrt Vind paa Opdmtningen af Svin vg Heste af forædlede Naser. Mk. Shrader nod i fin Ungdom en Hpjstoleuddannelse, og var i flereVintre Skolelærer iWisconsin og Rebrasta. J 18-aarc;alderen indgik han som frivillig i 4de Wiscönsin, og tjente i Krigen med Udniærlelsc. Politist var han Repnbli kaner (af den protestetende Slags) ind til 1888, da han rev sig los og slnttede sig til Union Labor-Paktiet. Han er en af de ældstx Alliansemedlennner og var navnlig Find. i NebraskaStats-Far metallianses Ekselntiwlldvalg det første Aar, den eksistetedr. Jndepenbenterne i Logan ög Custer Countier valgte i 1890 Mr. Shkader til Repmsentant og endevcndte en republi kansk Majoritet paa 1200 St. Han var et fremragende Medlem af Hufet og gjotde maaske ved sin Energi og Dygtig hed mere for Fremmelien af Jndepem denternesLovforflag end nögct andet en kelt Medlent. Shrader er en af de dyg tigste Debatøker i Stolen og hakt ek eu Magt i Valgkampen. Logån McReynoldS, vor Kandidat for Stats-Anditpr, blev ogsaa født paa enFarm —- i Gibson Co., Indiana, Aaret 1847. Da han cI X var II Ior IIIIIIIIII II I IIIcIIeI oII »Hu-»Im IIIIIg. ’II:« III II-»I UUZII I VIIIILl I m« IIIdIII IIIIII IIII. I- IIkspsp ..:IIII IIII IIIIII IzIsrs IIcIlIc I IIIIIIIIII III-» II« Es et EIIIIII VIIIII .I«s«;;-« IIIIIIIsIId IiIdIII I——-:, III IIIIIIILIIIIIIHzIsIIIIkkz IIIIIII IIIIII IIIIIIIIOIIII I « Mc III-VIIon IIII m s I III I . s. IIIID SIOIIIIIEN I!:I’ II« U »Te! III IIII U DDIIIIIIIsz III » siq ved CIIIIIIIIq Ihm U»;«: VII-IIIqu IVIIII er IIIIIIII III deIthtet oIII pIIIIIIIII SporggIIIIIaL J POHIM HenIeeIIsk « IIIeIIIIoIdS FIIepIIbIIIIIIIeI Isika kede III hIIII vIIIs pIIII IIIIIIII « blIIIIdI de soIIte, IoIII Iog Iiunseng OrgaIIijaIiIIII. IHIW Am Iom Countys LIgIIIIIIIIIk Co. ., og sIt Arbejde udeIsII h» J ISIIU vIIIgtch hunth IIIIII z. ..« 900 SI. FleItIII, IIIIgIIsI III-»F gere var repubIIkanII IIIIJI s J Legigluturcn oIrkIzsIs »sp: IuIigt for NeIIIberIyiBiIIIII l)IIIII, Irr Iorfattcde vor IIIII zk Ido. HIIII floh IIIIIIIII III-I «:;«k«, SpoI«ggIIIIIaI, og I).III-:»:III.’::I stochigt rent. Han er IIIchI II IIIIIIIIIIe Ezz tIIIer IIIVIIIIIqt og rurrquIIIsII II-: bliveI IIIIIgI IIIII ,I—IIIkIIII III-W —- eII ten og yæchIIII IIIIIIIIIIII VIIIdIIor-EIIIbcdrI. Z. M. IIIIIIIIIUI KandidaIcII Im IIoIIIIIIIiJIIII III. fcnligcg kund og BIIgIIIIIgII, II IIIaIId. HIIII udgivcr IIIIIIIIIJYII II(-1)01II1(-III, cII IvrIg TIIIHIIIIIIII forIIIpoIItIIeII. ISJIIIIIIIIII ILII Beavcr Co., PeIIII., Issiz IIIII Jackiou Co., Ohio, IIIIIII IIIIII sig i 11 Aar. IOIIII flIItIedc II I gIIIIIdII Co., JU» I)IIor hIIIIIIrs IIIdtil l:dd. J 7« og ·Tis III Skolc. IS Aar gIIIIIIIIcI XZIII FIIIIIIIe Woodruff, TIIIIIII III IIII eIIde FaIIIIch J XII IchIIIm I soIII Former I York Iso» Nebr. tcrIIaIet ’·.IU valqtcsj IIIIII III VIII medchn og tchIIc Volk-: IIiI: s IIoIIIIIIet III bIcv hIIII :IIIdIIII.-.I II dcpcIIchII«. IIIIIIIIIIII II cIIgI og IIII tage akIIII TcI I IIIIIIIIsJItI IIIIIVI Socialspolitiike For-v LandsmæudI Omkking den 13 gust forlod jeg Los Angeleg« gaa ud paa en Foredragsrejsr. mange som ere interesfcrede i jo" politiskNefonn bedes at staa mig bi thoretagenbe, der for mit ncvfo fordrer flere ftore Oft-e. Hvadk sker at Sagen-J Venner stuwegi kuu bette: Satittal med EdetsB detom og i Fællesfkab lkjc et bill kale paa min Regniug samt paa Munde bekjendtgjore Modern- i kommen Jeg oil tale over f Einver: T«ai1dsporgciixti1aaie1. Llrbejdersporgsmaalet De Fattige contra NR ! Forstnævnte, fom jeg har over-l Engelsl, afhocdt jeg wehe-Juki Los Angeleg for heuved M as amerikanske Medborgcre af »kl)ch Pakty« under frormmve BUNT Alcnindeliguis harSkandinaom villigt overladt mig der-ed FNW totaler fr i t , da jrg for-IN holdt Moder i Osten. Paa te Steder vil de uden Tvivl gjorc Ist me igjetk VennerI behag M « til mig, saa snart fomTeW sikket Dem om Mulighedcn ai, « kan faa Lokale. Laudsporgsmaalt Akbkidktspørgsmaalets Los!.mg b· faa inderlig Betydning for mng kan itke nojes tned at sit-te hisUI fkrive til Bladene derom, jeg man nd og tale demut. Du im Mk redragi Bycme lang-J Wink WJ leg ikke kunnc met-c i :1c’clni1-·ks1’ sp1·st i September-. « BennetI tug tm pa» Sag-M « Min Adresse er: » Christian Michelsen, can- Of Hm Dammwa Nebiatkusz Mod dc of Brand- sg SWH geude Scnetter give-J inm bed« « Jakobs Olje. » En Lejlig ed , nl at bespge dig vcl bion suWVIjJJ i Zsten i Hcrnde gjcnuem den THE-J sionet, sont Chicago Cz IWYWMWJF hat arrangerct og hvorulLHUsiJY for Haloptis mikclt chling « Nenn-L Tersom dunilcnk)««1’—1 » «Tl11·all, Ncucml««LI(1-s5s.«1q!«1-VEI«» s. Ghicago d- sjkorthwcsccrn ·Ii«a:1xr«s’s«’«»· Ju» Navncuc og Ildrcsjsiunc ais-« ucr i Ysmh hvcm drum ;’-’3«·VDJJ« kunne tutercsicrr. ml ds1«l»11""»».« et (5i1«t"111a-1«c, fom givc!«7111«—" « retning om dissc (5«ksk11rsi::1cr.