s tJ e r ne n. 2
T Fssczeoom Dicdafzköe
«-.,
"U«Blum-«wohnt-wwers«««1so«««:Indus-«
dc1««r, .’ld«.s.«« n«««««b«««.«««««« O. j. u. «««-««-)««1«««:
»Ist-um« Taumel-vom Nebraska.
fu«-. Tun nudwsx « ,,,"«’«1«««.U »J«d«(««."- «, "’«-««««
Acon-, Amt Mu« «ll«« « Jccgmckct Busmu
,3«:- «:«-. n« ««« dct lsltlkxxucbmnh Nat-«
Linn-Zu «« hmu Hut 81335 mn ««l««««s« nksn
sinds-J ««-. la« muss hmnmd.mk««k«:1««««
lum. J Ugct «!l«’1 Ämmldsöltbul !««’«IH««’U«
Forscndctmn o« man tm da a« alsoxmcrc
pa::««), how man «««-««««d ««-3 kmfut L«««d«·«.
l
I f f4 « --«·«—!
sit .««l««lsl««« Wo sein ’«110««1«««««««««11d«sos
»Et1«-««««««"«« Im« m« sit um« «1l«« blo« Izu-W
hoc«
isolk iom mnm at gwu fu« l)««««-««d« ««««sd
,·S«ie««-«,n««« m« Uem ,’«o«l««««g«««d« faa sladet
fri« ttljcndt « CI ll«;««, oq md Xndienduicn m
15 Ucntci « Lm1n««s3, « H Ugu Web Udlpbets
af drum Oh pmnncs ,««1«««««d«lie«« om «kk«
b«st«lt «s«««1«««).
««."l’.l leiN IOIN S" !(«’«ls1N’l’l«-’K.
«S«j«-«·«««-««« km« bcsnues hos «-f«c«««««rv««tc
Denn-, der sont non- :’(gc«««««« «-«« bennmlngci
dem at modmgc og tvmuc for Alionnc
mcntspcnmu
R. Fr. Haufen, General-Agrm,7
Schar Napr s«o«va.
U. H. Uhrtstcnjcih «’««1«c«««o«««, X.’-«’eb««.
Mk· Johnjoth Ikachh Nebr
N. hh«««n«snf«s1«, «5««««fjo««, Kansas-.
HJJL O«·««««öb«s«sg, meptom Nebr
O ts. Nodbm s«««-«««««sld, Jam- «T«)., TML
P. Pauljosh U. P. sum-, Rhein-une, Wyo.;
«T««jk.««n««df«sn, know Lancastcrtsa :lkeb.I
V. M. Vagnz Nimm Unw.
Fotogmf si. «T. Sn«·««h, ·s«or«h;’samh««1,Lre.
Jcns Jenseit, 1WT, 27 »Um-. ö- Vukdene
St» L«nah««. Nein-.
Alber« «sl)r«ste1««««««, äl)««kn«a««, Ampahoc
Co» Noli-.
A. P. Joh««f«-««, Hm m. Ave» Council
Bluij ««o«va. ,
Marias «S«i«ffen, Gassen, Fresno Go»
Califo«-«««a.
Pkpvennnnsc cllcr manglendc tkksemplater
fang vcb Agcmcrne nam· Hcswenbelfe derom
ster i««d«.
1
I
«
I
Boghcmdler N. Ir. Hausen
Ccdnr stupid-s, Jo«va, er ,,Stjerueu«g
sstlige Generalagent. Hak« a««satterLo
Ialcigeuter og beforger alt Ekspeditionen
ved««m«e««de med stimme Autoritet, som
Bladets Udgich Alle »Stjernen«s
Holdere oftenfor Missourifloden vil be
hage at indfendc Betali««g, Bestilling og
Forlangender on« Pwvcnumre til Mr.
Haufen.
F or 30 Gent-s
sender oi »Hier-um« im Tato indtit 15
Newbtp Tenne- Tid strwkker sig over
hele den vigngc Balgknnip, sont nu har
begnndt. Pan engen andcn Munde Inn
man san alle de politiskc Nyhcdcr san
billigt i der danske Sprog. Send 15
Tocentszszrinnrrkn euer Pcfknl Note for
Zu Ges.
Falle-J LTkrlgc:«ixioke-1«, hour rivalife
rendc Embcdoknndidnter bedauere-r og
udkjmnpet de Inelleni Panier-ne Ucrrende
SporgsnnmL lodcr nt sknllc dlioe et ster
Ugt TME nrd Pnlgkinnpcn i Nebrnsta i
Aar. Denuc Munde innre vi godt onl,
ög hin- nt nndm cscs must, nt den ikkc for
er bleven auch-U Roger Inn-e litterigt
og nndctboldcntr i politift Henseende
kalt ikke ternkeisi end us snndnn Diskus
sion, tun km Ich-g i m rette Spor.
Von Wink jun- ndiordnt Ermean Kein
hat ndfnrdm Whnchd on McKeighan
hat ndfordrct Armean Det dliver
sortnodenliq en stiv Tut for Repnblika
verne, men de er jo nodt til at gaa i
ijet·
Uden stort Vesper er det lykkedes
Kongresmand J. De WittWarner at
konstante, at et hundrede Trusts euer
Handel-J - Sannnensvckkgelscr eksifteker
under vor nnværende Toldlovs Besän
telsc. Diese Trnsts afoige meget i Om
fang og i den Grad of Kontrol, de øve
over Prisetx Men de hat alle en fetllesl
Lighed i den Otnstændighed, at de ved
Tolden bestyttes Inod Konkurranse fra
Udlandet, inedensz de spger at knerkke
Halsen paa al indenlandsk Konknrmnse.
Nogle lykkes det ganske, andre til Dels
og andre feile, af en eller andenAaksag.
Men ubesiridelig er den Kjendsgjetning,
at detes Hensigt dg Udfnld gaar meget i
Netning at at tvinge det amerikanske
Iolk til at betale tnere for Vater end
disse er verkd og saaledes forsge.Fabti
kanternes Formen-. J dette Stykke set
de en BundsforvandtiMcKinley-Bi1
len, der forhindrer Amerikanerne i at
sege Hjælp ved at henvende sig til Eu
ropa om billigere Vater.
Iolkepartiets Sag gaar fremad med
Stormskkidt. Den Udbredelfe, som
General Weaver med Saite paa sin Tut
gjennem Besten, hat bragt Fellean
riet og dcto Sag, er eneimuende. XEaaT
at fige hele tret sont-r anen jubler be
geistnst for Komponist oc; detgfvotnumL
Dei er We blos entrinan de West-vielv
tet komme,«u«1i liele F Werk I softwar
ncr Umke- fmtk sizk m M su)e"B-11«:1,tcr
M nitlck W« Mist-.irkskctzctmis Wkke og
thnuc til L:«10ms. J sin Itisns Hei
hcd tut-kommst jo .i-.-Uk;, us ket tkkc can
umso nskxu xtodt tu- t-- gamlk Baum-,
som lsxiisxpclps ctv hinsan ev 1.82.IP:1.11
nmgtm. Tot hat«-non forlckngc ficcu ist«
set; Ins-n knslugxs sum-notsk3(s"«1«bodigiird,
en komdeIgModllocV lmr lwidt umn
ge stuucnde i de gomte Rath-r lange ef
tcc den«-J Lockbeuiszning sngde dem, at
det var pao hpje Im at stille sig ud fka
dissc kotrupterendc Omgivrlfer, hvig de
vildr unem- nogek gridt for sig selv og
sinr Medmcimeftek. Betæiikelighedcrne
Ued at metde sig ud uf de gamle Baums
bliver mindre for hver Dag ester Dann-«
den sont der blinkt merk almindeligt ogå
populati. Hvad saa mange gjok er ikkeI
tasnger gessen-ode, hoerken iden eue ellerj
i den nudeu Neuling, og nagt man der-i
til tun blive flete i Flot, gam· del nokx
sun Ict. »
Ja, hoad ital vi gamleAmkiUkonopoH
lister sige, nam« vi kamt-es den Tib, da»
vi of mange æ rl i ge men ovet«ttoisteNe-»
publikamre og Demokrat-Er ausaas som;
sande Trolde i Mesmefkestikkelfet, som
stinbarlige Anarkifter, nam- vi vovede
at pmdike det m) Evangelium for huld
dove chn og sovcnde HiernekP s
Vi xilnieritanere bryste os- af note oid-k
underline politiske Institutionen Tetå
kan so heller ikke nagte-V at der liggers
noget sristende stort i det Faltuni, at en
Boger her i Landet kan gsore gjældende
siu Etenune i Valget as eiihve1«Eiiibeds
niand illnionen, lige fraTonsnshipsloin
stadet til Prirsident. Vor Regiering
gjeelder so ganske oist ogfaa for at viere
ctzlertalgsystein ; nien det er, sont»Stjer·
nen« sar har paapeget, et niangelfuldt
Flei·talgsysteni. Vi inindeS atter oin
dette oed at se pan den sidste politiske
Vending i England. J Retning as
sreinstredenStyrelse er Storbritauien —
noininelt et Monarki — i fleie Henseem
de taugt for-nd for de For. Stateis —
noniinelt et Folkestyre. Tag soin Ets
enipei de sidste Parlaiuentsvalg i Eng
land. Adininistrationen niodtog et lld
tryk for Folkets Mistillid, og ojeblikke:
iig opgao den Styrelsen· Heroed fik
Flertallet Lejlighed til at lede Regierin
gen isolgc fin Politik. J det Lieblic en
engelsk Regjeiing niister Flertallets Ekel-I
vilie og Billigelse, niaa den ,,takte as«.
Jugen, soin tror paa Flertalsstyret, vil
nagte at dette er snldkonunent rigtigt. l
MenviAinerikane1·e, so::t prale saas
hast as vort ,,Flertalgsysteni,« drei-er os»
ikke saaledes ad. Den nnværendc Ad-»
niinistration reprcesentcrer ilke ziertallet
af Besolkningen nu (nej, den har egenH
lig aldrtg gjort det, thiHarrisondStenu
ineantal var aoskillige tusinder mindre
end Clevelands) ; nien under vore num
tende Statesiorine kan den alligevel ikke
sjerneo for den-:- Emdedsteriuin er Ude.
Et nndet Ecsetnpel: For to Aar siden
bleo Mcitinley - Politiken ined over
vitldende Flertal sortastct ved Sternum
kagscnz inen Mindretallet, soin reper
sentereg as Senatet og Præsidenten, er
suldstændigt i Stand til at trodse Flet
talletsJ Ville. J England overlader man
Flertallct Magten, saa snart man har
Bevisz for, det er et FlertaL Her til
Lands holder Mindrctallet Flertallet
leenkebnndet, inaaske i flere Aar. Mat
keligt at Folk ikke kein indse, at vi er 30
Aar dagester Tidcn paa nætten alle poli
tiske Oniraader.
De ftote ArbejdersKrigr.
De voldsonnne Kompe, sont i denne
Tid foregaar i sorstjellige Arbejdereen
tier hist og her i Landet, er et alt andet
end glædeligt Tidens Tegn. Den al
vorlige Mond spsrgek Uvilkaatligt sig
selo: Hvad stal Enden dlive, hvis dette
faar Loo at udarte fig? —- vil det ikke
lebe nd i alnrindelig Resolution og An
arti?
Det kau jo næsien se ud til atde mag
tige anarkisiiske Undertrykkere sra ooen
udsordrer de under Monopolisieng Zern
heel keynipende Masser til Anarki og
Selvteegt sra neben. .
Og hoad vilde der i saa Fald blive as
den siore Melleniklasse, sont sidder i
hyggelige Omsteendigheder? Gaar den
ilke i Fare for at blive Inust mellem
toende Msllesiene ?
Pan Arbejdetö note Skueplads fon
gaar for Tiden tre Oprsr, og det stal
ikke niegtes, at den Hidsighed og Lav
foragt, Arbejderne her lægge sorDagen,
vel nied god Grund kan vcekke Uvilje
mod dem sra den ninteregserede Del af
Befolkningem Men näar man satter
sig ind i Sagens sande Stilling og er
kyndiger sig om de Aarsager, sont ligger
til Grund for Arbejdernes Handleniaas
de, can inantkle langer dannne dein,
nien lnn unsre sig cis-et, ist Te iklc for;
lirnge sit-en link atebet til d Midlcipj
sont tun Äotlnivleticn mild-« »
Lag List-L Et.iisesnneins.t i Trunk-Cre.
incan sinn tksl suchte
»s. n: d»igtiz!.e die-U ttnicr Um- limit,
lusv tagt-: tot-c nn dem og gnu: minnt
linctsangeink Lizncslatnien ti m ng rite
Oel .«lii"c;kc, te P
.
sit-am annmdet am at :«-::.« rette Mcin
iaiiialc, nieu den nur dikun Wl Mun
-.i7 nt rnlir Hase det. sit nasse Evnr ozl
Bilse tu nt s.:tl)e;lse, og at 1·-1:»., at Lini«
fnnret —- ttotnninnen — bei-over entsin
lrdninzzerne deutl, ci· bog not til at gle
te enhoer gal og ncndc Nyggen til de
Boot-, iotn rkke liar besinnt-: kn, og gride
til Magt ng Volk-, der, sont tnan alle
Begne fer, er det encste aitet-l1ettdte:)cets:i
prtinip.
Oppe i Busfalo er en anden Bande
nstyrligc Mennester. Te odelægge EI
endoin. De har begaaet Di«al),.og de
bete-we af. De vcndet et dont Ore til
sinc Venners Forestillinger og sine Hien
dets Trug-ler. Te handler harrten nich
Qoeklæg eller Httnianitetshenjyn. Flnn
et Motiv driver denn Forbitrelscns og
Desperationeng Lidenstab. Men die-se
Mænd bitter nden Tviol hos sig Mindest
oni en lang Rcrkke Heiisynglashed nxod
Menneskeliv frg deres Side, sont kon
trollerer Ballett, paa hvilken de orbejde.
Hat ikke denneBane —- og ntange andres
Bauer —- regnet vet billigere at beuge
garnic, Inangelsnlde Apparater, hellch
end tjobe nye, fordi de fandt Mein-esse
liv at vcere billigere end Mastineri2i
Hat den Jernbane eller andresernbanert
betrentt, at deres fomgede Fortjenestei
berettigede Betjentene til forpget Lati? .
Uagtet denne forpgede Fortjenefte betpd
fort-get Arbejde, Ansvar og Fare for
Srvitchmcendene, blev dct ikke erstattet
nted foraget Lan. Dog er en Mands
Lan hatisLiv, thi den repræsenterer hans
Otngivelsery Udvikling og Werkst.
Kølgrnbearbejderne i Tennessee har
allerede maattet fande, at det er enTing
for enKuldaron i Pennsylvania at over
trædeLooene, inen det er en helt for-Mel
lig Ting for en fortvivletArbejder at
gjøre det. Kulbaronernc kan godt stifte
Satninenfvcergelfer til at plyndre Ra
tionen, ved at monopolifereKnllejerne og
nægte at scelge Knllene for andet end O
verpritA De san kjpbe Kontrollen over
Jernbanerne, fon: transporterer Kum
ne og bestikte offenlige Einbedstnænd
hvis Pligt det er at vcerne Falter mod«
flige forbryderske Overfald.
Politiikc szljcch
ito schnttetczxnmgct af waottntcnsthngl
zoltepnttiet og Dentokrntcrne i Min-;
nesotn »slnnr not sine Pjalter sannnen«,3
sont ,,Skandinaoen« sjger. Deroppeud
sarter sig en Snmntcnstnæltning, sotnj
- gjmte kan komme til at spille en Rolle i ;
IPt-trt·idetttvttlget, — nnntligt er det ikte.
Det eritke en fortnelSmtunenstnceltnlttg,
men en informel, dog forct den til det
samtne Maul, sont et Fielleskonoent af ;
de to ncevntc Panier knnne gis-m Den(
ene Kandidat efter den andctt trælter fig j
tilbage fm begge Partier, indtil der blot !
bliver et Ftrlles-Tittet tilbage. Kittel;
Halt-orien, Folkepnrtiets Kandidat for;
Viee-Guvernor, hat ttutkct sig tilbagc,
og Particts Kaudidat for Kasserm Mt·.
Ringdah oil ttok ogfaa tenonsetc. De
tnokratetnes Kandidat for Statssekketasr
har ogsaa undflanct fig. De to Parti
erg Kandidater for Hpjestctctsdonnnere
er de sammt paa et Nat-n nier, og det
hedder fig, at enten Fossepartiets cller
Detnokmternes Kandidat for General
Advokat snart vil lade· sig stubbe nd.
Og det er ikke nsandsynligt at Folkepar
ttets Elektorkandidater vil blive valgt af
denne politiste Samtnenfnneltning.
s U
A
Nebrastas Detnokrati begyndet at
oaagne op af dets stindsdlignende Dou
le og synes, at det endelig stol »gjere
noget«. Der gik jo enHoben Tale out,
at Demokraterne vilde ftptte de ittdepen
dente Kandidater, og Repnblitanerne
havde starrt ondt af dette, thi saa vidste
de da for siktert, at de var fcetdige.
Men Jndependekterne har gaaet sin jew
ne Gang freut ad Midten af Vejen u
den at sntidske til nogen af Sidetnr.
Denne nye Leveregel har Demökraterne
naturligvis ikke kunnet falte. Seh-fol
geligt hat de splt sig stuffet, og Stuf
felfen har infpikeeet dem til at vove Ba
taljen alene. Detes Stats-Konvent er
sammenkaldt til Tirsdag. De opstiller
natttrligvis detes eget Cleveland og
StevenfonEleetoral-Ticket. HvemGum
erner-Kandidaten stal vcere er ilte iaa
nemt at forudfige. Boyd vilbe gjeme
have det igjen, men uagtet han er Mo
nöpol-Demokrateknes Mand, ved disse,
at det slette Studsmaal, hin hat indlagt
sig, for evigt har begravet ham under
Valgetnes Jndignation. Saa er der
Sam Wolbach i Grund Jslandz han er
en flink, driftig Kieanand med et qodt
—
er rsaa sig.« Frank Jrcland i Nebra
ska City ki« heller ikte tut-k. Moan sra
Date-in iso. blioer ogsaa ofte ointnlk i
denne zioiinndcisn Men det er slet ti
t- ina n«ic—ligt nt den toinnie Akt-e til
:.1ldct kaoldnrli Hatt Uni« stnndidat i nd
Itc Konvent, ok, da lnnede man linnt No
ininnticsn, hin-J han nilde vente i to Anr
Lg man oed ja, at et stonventswite
hat« meint nt sigc i de nanile Panier-.
Tet vil gnvne Folcrpnrtiet nt snn Te
iiioki.s.trine senret nf for sig selo. Tet
cr inraet bedre end at det skal t)cdde, at
Tecnotiatcrne koalcrer nied Folcepartiet
tut-dene- de i Birkeligheden kaster sine
Ztennner for Nepnblikanerne.
I . Ol
Ter er Kamplyst i Van Wyck, og han
hat« gjenneni den independente Valgkonii
te sendt fin republikanske Medbejler, Lo
renzo Cronnse, en Udsordring til at
modes i tredive sorskkellige Fallesinøder
for at diskntcre det independente og re
pnblikanske Partieks respektive Grund
scetninger. Vi saar nn se om Cronnsc
tor vooe at optage Hanskein For Viel
gerne vilde saadanne Fællestnoder blioe
til stor Nytte, thi det giver et Jndblik
i, hoad der er Sandhed og hvad der er
Falskhed i politisk Henseende. Von
Wyct er sig bevist at have rent Brod i
Posen, og dersor tor han saei srejdigt
ndfordre Fjenden til Kainp med aadent
Visit.
se Ob
H
En af de oigtigste Pligter, som knyt
tcr fig til et politisk Parti, er Jndsam
lingen as dct unndvcerlige Kompagnie-.
fond. Det soregaar hos de gamle Var-s
tier jo i Reglen paa den Maade at est-l
kelte Meend og Korporationer, soin har
en «Okse cit slibe« tegner sig sor Bidra
gene, der saa anses sosn Betaling for de
gjenneni Partiet opnaaede Fordele.
Denne Skik har vieret saa almindelig,
og Sagan onl, at en Mand skstlde have
betalt det republitaitste Parti 8150,000
for en Postminister-Portsølje, er vel
endnn frisk i Laserens Erindring. Der
anfores inange Eksetnpler af denne Art,
hentet fra begge Partier, og det viere
nok at sige, at Metoden stiger i Offen
lighedens Foragt.
Men nu har Deniokraterne faaet det
rette Greb paa Tingen. Gjennent de
res Storblade har de indbndt den store
nsorsærdede, ukcennnede Hob til at bi
brage et lidet til den ,,politiske Mission
i Besten-« J New York er der allerede
indsanilet et Fand paa 820,000. De
forskjellige Blade modtager Gaver fra
10 Cents og opefter og aflægger Regu
skab derfor gjennein sine Spalten Re
pnblikanerne kan le ad dette »Tiggeri«,
de har sine store Korporationen
Kavclgranc.
(llgc-Ovetsigt fta lldlandet.)
Ministericlle Anftodsftene.
Jngen kan gjote alle tilpad, —- aller
mindst tan en Forsteniinistet i et saa
ftott og Incegtigt Land sont England
gjote det. Gladstone kaatede jo sine
Kollegaer i Minister-m med sætlig Hen
blik paa vcdkonnnendes perfonlige SM
kethed til at hjælpe hani med Gjennetn
forclfen af hans Politik. Detes Stil
ling i Santfnndet og i Partiet var for
hani en Viting. Men det hat gjott de
radikale Medlennner af det liberale
Parti galc i Hovedet, at Gladstone hat
kaaret sine Hjcelpcre blandt de gainle
Whigs, — og flere af dein bietet oven i
Kjobet Titler og Ordengdekotationerl
Cftcr de radikale-J Mening skulde Glad
stone have valgt sine Minisn«e blandt de
radikales Stotlys3, og de soget ikke at
stjnle sin indædte Hat-ne over at han itke
hat gjort det. De erklætet, at de Wing
Atistoktater, sont Gladstone hat ophojet
til Ministeriu, ilke merc teprcefentetet
det liberale Patti end Salisburys Ka
dinet gjotde det. Labouchete et det ra
dikale Eletnents Anfoter, og man vil
vide, at han naettnet sig Patnellitetne i
den Hensigt at opnaa en Forening mel-»
lem disse to Grupper, hvorved de oilde
blive i Stand til entenat bhde og be
fale Gladftones Ministerium cller ogfaa
vælte det. Situationen set cerligt talt
noget btoget ud, og Gladstone er slet
ikke godt til Pas i Anledningen. Den
eneste Losning synes at viere den, at«
Gladstone stjcenker de radikale en saadan
Anerkjendelse, sont vil binde dein til det
liberale Parti.
Salisduty — den afttaadte Forstwi
nistet — faar ogsaa Skjænd as sitPatti.
J England hat det vatet Skik at en af
ttædende Forsteministet belonner sine
ledende Tilhengere med adelige Titlet.
Der blev da ogsaa ved denne Lejlighed
praget et Pat Suefe Riddere, nten det
et oanskeligt at satte, hoilken Regel,
Salisbury her hat tettet sig cfter. Thi
de kaatede Sits er, paa en eller to Und
tagelser nat, nogle grinagtigc Subjek
ter. Legio er Tallet paa de stuffede Ewi
te-Politikere, sont nn vanker om gra
dende falte Taatet og fotsikre, at Sa
—
lisbnry huude lovei dem en Barontitel
eller nnd-en Als-tu
Salisbmn hin- nmnlle lmvl til Hen
slqk at stille Titclingrn til Skne i hele
densti Unselan Bnlniuztighed, J fnn
Knie er des lyllcxciss nppelligt for hont.
O H I
Den lyfte Vecrneplisi er den
nneste Sag pan Tapetel og nner nled at
sknlle 1«)ppe.nio, cndnn indcn Hundedagei
net-r fotbi nuncsler Canrioi har asiatlet
et frolslag til en nn sternepligtgloC
sont slnlde nedslrlte den lnlke Mililærlje:
neer fm tre til to Anr. Vcd det Gilde,
sont i Ton-dage- blev holdt i Anledning
as Nennen over Glusde-slorpset, erklet
tede isnidlertid Kejfeken tned sin vanle
Egenmadighed, at den tyske Militcertjec
neste nat-er i tre Aar, og at den fremde
les vil vedblive at vcere det. Copkivi
cergrer sig natnrligvisz over Kejsereus
Allnagt og sin egen Afmagt, men endnu
har han on ikke resignerel. Maasse han
hernger ved indtil Kejseren, naar han en
Gang i Folaaret findet et Redskab, som
blindt hen vil udfpre hans Vilje, giver
hcnn hans Assked. Den kejferlige Er
klæring vil foranledige en ny Dannelse
af Partierne. Bisnmrck hat taget det
modsatte Standpunkt fra Kejseren og
erklærcr sig for den Zaarige Termin. De
national-liberale, de frisindede og de frie
konservative, fort sagt ethoert Parti
nndtagen de yderligaaende konservative,
stelle Capkivis Forslag om den formte
de Militeektjeneslc.
I- R
« .
Pastor Wilhelm Bsrkcval dodes
den 24de Juli, 853 Aar gammel. Hatt
var fodt 1s09 paa Møen og blev Stu
dent 1829. Han fluttede et noje Ven
skab med en Krebs af Mænd, der senere
vandt et anset Nimm Hall, Fenger,
Monrad, Grev Knuth og flete.
1834 tog Birkednl theolögist Etubeds
eksameu og blev tre Aar efter Kateket i
Ringkjpbing og i 1840 Sognepræsti
Sonder Damm Han vandt et anset
Navn sont Taler-, og hans Postille
»Synd og Naade« gjorde stor Opsigt.
J Begyndelfen af hatt-Z gejsilige Virt
somhed var han ingenlunde nagen Til
hceuger afGrundtvig; forst da haui
1840 blev Prwst iRyslinge, sluttede
han sig noje til Grundtvig. Birkedal
var en Frihedsmand og en Fædrelands
ven. JRigsraadet stemte hau 1864
baade mod Fredsflutningen og mod
Grundlovsfor-andringen. Fra Predi
kestolen angreb han Kongen og Regie
ringen saa skatpt, at det bevirkede hans
Afskedigelse. En swr Tel af Beboerne
i Ryslinge daunede da en Frimenighed,
for hvilken Birkedal blev Præst. J
1885 tog han Afsked og hat siden boet
paa sin Ejenbom »Vckldcgäatd« ved
Kjobenhavn.
Bote Kanvidatetu
Vi bringe i Dag korte Biografier nf
tre af Jndependenternes Kandidater for
Statsembeder i Nebraska. Biografier
af de vorige vil fremlomme, saa snakt
vi komme i Besiddelie af de notwendige
Oplysninger.
C. D. Shrader,
vor Kandidat for Vice-G1wenmr, blev
for zL Aar siden fodt i Grant County,
Wisconsin. Hans Fader vnr zarmek,
og Sonnen opvoksede paa Fannen. Han
giftede sig i 1807 og hat en Familie pan
tre Drenge og to Pige1«. J 1876 flin
tede han til Lancaster Co., Nebr» hvor
han drev en Fann ved Waverly i otte
Aar. Han tog der Del i Stiftelfen af
den saakaldte gamle Soldatetkoloni og
flyttcde nd til LoganCo., hvor han siden
har boet paa sin smnkke l,000 Akers
store Farin. Mr. Shrader lægger starrt
Vind paa Opdmtningen af Svin vg
Heste af forædlede Naser.
Mk. Shrader nod i fin Ungdom en
Hpjstoleuddannelse, og var i flereVintre
Skolelærer iWisconsin og Rebrasta. J
18-aarc;alderen indgik han som frivillig
i 4de Wiscönsin, og tjente i Krigen med
Udniærlelsc. Politist var han Repnbli
kaner (af den protestetende Slags) ind
til 1888, da han rev sig los og slnttede
sig til Union Labor-Paktiet. Han er
en af de ældstx Alliansemedlennner og
var navnlig Find. i NebraskaStats-Far
metallianses Ekselntiwlldvalg det første
Aar, den eksistetedr.
Jndepenbenterne i Logan ög Custer
Countier valgte i 1890 Mr. Shkader til
Repmsentant og endevcndte en republi
kansk Majoritet paa 1200 St. Han var
et fremragende Medlem af Hufet og
gjotde maaske ved sin Energi og Dygtig
hed mere for Fremmelien af Jndepem
denternesLovforflag end nögct andet en
kelt Medlent. Shrader er en af de dyg
tigste Debatøker i Stolen og hakt ek eu
Magt i Valgkampen.
Logån McReynoldS,
vor Kandidat for Stats-Anditpr, blev
ogsaa født paa enFarm —- i Gibson
Co., Indiana, Aaret 1847. Da han
cI X
var II Ior IIIIIIIIII II I
IIIcIIeI oII »Hu-»Im
IIIIIg.
’II:«
III II-»I
UUZII I VIIIILl I m«
IIIdIII IIIIII IIII. I- IIkspsp
..:IIII IIII IIIIII IzIsrs
IIcIlIc I IIIIIIIIII III-» II« Es
et EIIIIII VIIIII .I«s«;;-«
IIIIIIIsIId IiIdIII I——-:,
III IIIIIIILIIIIIIHzIsIIIIkkz
IIIIIII IIIIII IIIIIIIIOIIII I «
Mc III-VIIon IIII
m s
I III I . s.
IIIID SIOIIIIIEN I!:I’ II« U
»Te! III IIII U DDIIIIIIIsz III »
siq ved CIIIIIIIIq Ihm U»;«:
VII-IIIqu IVIIII er IIIIIIII III
deIthtet oIII pIIIIIIIII
SporggIIIIIaL
J POHIM HenIeeIIsk «
IIIeIIIIoIdS FIIepIIbIIIIIIIeI Isika
kede III hIIII vIIIs pIIII IIIIIIII «
blIIIIdI de soIIte, IoIII Iog
Iiunseng OrgaIIijaIiIIII. IHIW
Am Iom Countys LIgIIIIIIIIIk
Co. ., og sIt Arbejde udeIsII h»
J ISIIU vIIIgtch hunth IIIIII z. ..«
900 SI. FleItIII, IIIIgIIsI III-»F
gere var repubIIkanII IIIIJI s
J Legigluturcn oIrkIzsIs »sp:
IuIigt for NeIIIberIyiBiIIIII
l)IIIII, Irr Iorfattcde vor IIIII zk
Ido. HIIII floh IIIIIIIII III-I «:;«k«,
SpoI«ggIIIIIaI, og I).III-:»:III.’::I
stochigt rent.
Han er IIIchI II IIIIIIIIIIe Ezz
tIIIer IIIVIIIIIqt og rurrquIIIsII II-:
bliveI IIIIIgI IIIII ,I—IIIkIIII III-W
—- eII ten og yæchIIII IIIIIIIIIIII
VIIIdIIor-EIIIbcdrI.
Z. M. IIIIIIIIIUI
KandidaIcII Im IIoIIIIIIIiJIIII III.
fcnligcg kund og BIIgIIIIIgII, II
IIIaIId. HIIII udgivcr IIIIIIIIIJYII
II(-1)01II1(-III, cII IvrIg TIIIHIIIIIIII
forIIIpoIItIIeII. ISJIIIIIIIIII ILII
Beavcr Co., PeIIII., Issiz IIIII
Jackiou Co., Ohio, IIIIIII IIIIII
sig i 11 Aar. IOIIII flIItIedc II I
gIIIIIdII Co., JU» I)IIor hIIIIIIrs
IIIdtil l:dd. J 7« og ·Tis III
Skolc. IS Aar gIIIIIIIIcI XZIII
FIIIIIIIe Woodruff, TIIIIIII III IIII
eIIde FaIIIIch J XII IchIIIm I
soIII Former I York Iso» Nebr.
tcrIIaIet ’·.IU valqtcsj IIIIII III VIII
medchn og tchIIc Volk-: IIiI: s
IIoIIIIIIet III bIcv hIIII :IIIdIIII.-.I II
dcpcIIchII«. IIIIIIIIIIII II cIIgI
og IIII tage akIIII TcI I IIIIIIIIsJItI
IIIIIVI
Socialspolitiike For-v
LandsmæudI Omkking den 13
gust forlod jeg Los Angeleg«
gaa ud paa en Foredragsrejsr.
mange som ere interesfcrede i jo"
politiskNefonn bedes at staa mig bi
thoretagenbe, der for mit ncvfo
fordrer flere ftore Oft-e. Hvadk
sker at Sagen-J Venner stuwegi
kuu bette: Satittal med EdetsB
detom og i Fællesfkab lkjc et bill
kale paa min Regniug samt paa
Munde bekjendtgjore Modern- i
kommen Jeg oil tale over f
Einver:
T«ai1dsporgciixti1aaie1.
Llrbejdersporgsmaalet
De Fattige contra NR
!
Forstnævnte, fom jeg har over-l
Engelsl, afhocdt jeg wehe-Juki
Los Angeleg for heuved M as
amerikanske Medborgcre af »kl)ch
Pakty« under frormmve BUNT
Alcnindeliguis harSkandinaom
villigt overladt mig der-ed FNW
totaler fr i t , da jrg for-IN
holdt Moder i Osten. Paa te
Steder vil de uden Tvivl gjorc Ist
me igjetk VennerI behag M «
til mig, saa snart fomTeW
sikket Dem om Mulighedcn ai, «
kan faa Lokale. Laudsporgsmaalt
Akbkidktspørgsmaalets Los!.mg b·
faa inderlig Betydning for mng
kan itke nojes tned at sit-te hisUI
fkrive til Bladene derom, jeg man
nd og tale demut. Du im Mk
redragi Bycme lang-J Wink WJ
leg ikke kunnc met-c i :1c’clni1-·ks1’
sp1·st i September-. «
BennetI tug tm pa» Sag-M «
Min Adresse er: »
Christian Michelsen, can- Of Hm
Dammwa Nebiatkusz
Mod dc of Brand- sg SWH
geude Scnetter give-J inm bed« «
Jakobs Olje. »
En Lejlig ed ,
nl at bespge dig vcl bion suWVIjJJ
i Zsten i Hcrnde gjcnuem den THE-J
sionet, sont Chicago Cz IWYWMWJF
hat arrangerct og hvorulLHUsiJY
for Haloptis mikclt chling «
Nenn-L Tersom dunilcnk)««1’—1 »
«Tl11·all, Ncucml««LI(1-s5s.«1q!«1-VEI«» s.
Ghicago d- sjkorthwcsccrn ·Ii«a:1xr«s’s«’«»·
Ju» Navncuc og Ildrcsjsiunc ais-«
ucr i Ysmh hvcm drum ;’-’3«·VDJJ«
kunne tutercsicrr. ml ds1«l»11""»».«
et (5i1«t"111a-1«c, fom givc!«7111«—" «
retning om dissc (5«ksk11rsi::1cr.
