Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (Aug. 13, 1891)
S tj e r ne n. T. EVEN-Tom Redackkoz Im Bladu nedhsinnnsndx vaajontx smde dehn, Um -s-.Wsmandunact xU v. ahnen-tm »Im-mein Daumhrom Nov-asia. hum-tannsndro1,,!"«’onkn smkms Voll Rats-, Nat Mon- clm I Manns-n Nun-. Rot P. aac dcr Fenbco I lplr Brom- kan Ud gtoncn tttc oaskc acttvat«lta. HST Jll« lcN EHN " A(il·1N"leR »Im-men« kan bkssttllrs hos cfusknasnnte Verm. du sont von· klgentctvr bnnuudsgei dem at modtaar og komm- for Aha-Ine tnentsvcnak U. H. Harmonien, ,’x-mnont, Nebr. JO. Er. Hauskn« Urban- :Ikacnds, Iowa. Uhr. Jotnnosk Uhndrm Nebr «.Ik. Kannstqu Nat-Hon, Lamms. DJHL (Srnnsbkm, »dann-ton, Nebr. c.l5.rIkodb1-, Tannle Dane- "o., Wis. P. Panllom II. »F. sum-, (Cl)rnci!stes,’!!21io. Uns Matthias-. Falten. Lancaster Co. Neb. B. M. Unger. Amm, tsolo. A. L. IX Ooanabera Noom 5(I, A. I. G S. Äs. Null-» Tuucta, nan. Jena Jus-um« IWT 27 Jvc G Unrdem Et» smalnL Nebr. Miss. Agnus Raum Pontncncnndc. seco, Keakncn Iso» Nebr A. P. Johann, Hm M. Ave» Konnt-il Masse-, Iowa. Provennnnsc cllkr Inanglendc Wgrmplatek iaas vcd Agcnmnc naak lNnvsndklsc bekam Mk inde. Hks s- TM PHIPMHI tsl rtsjmsndo Akt-ist tm «stj(s«nsn". ug sum nim dan bomytnligtst til at cnmlmgis ng kviuens sur AlmnInsnnsntnlnsngu PUN- Mplnssmh lfclg. Quer be satte Bande kommu- den in teressante :Ikohed, at Shahen i Persien nylig hat ladet en af Statuts Entbedsc met-nd lenende tagt-, fordi han var lobe mkd Kassen. Der er en praktisk Liges fremhed i dennc Strassemaade, iom ta ler til dcns Anbefaling. Jntet ftort Gipgl euer Forberedelsek glores Behau; m stor Grade, n gle Galloncr Band og Inaaste en hulv Faun Brande er det helc for Damme-IS Fnldbyrdclse nobvendige Materiale. Der fynes heller ikke at oasre en hel Masse Hokcuspoktss, sont forst stal iattes i Beim-gelie; der et ingen tie delige Atgnmenter om konstitutionelle Patagkafer at gjennesngaa, og ingen Dsjestem at appellekc til. Alt, hoad der fordres er, at indiange Fyren, frem sttlle hanc Sag for Shahen i en af hans dedige Tisnek, faa Vanbet paa Kog, og faa er den Sag klam. Hvis en faadan Skik indfsrted i Amerika vilde der fri Publikum for fkoke Tab. Raikssporgsnmnch ital ogiua siii He siefod ind i del naiioimle Raube-abkehrt msde i Dimin nirn de ganile Krigcre vidsie at gjore koisiProcesmed den, og det ·paa en Martin-, sont gjsk dereo zorening Cl Aste. Vaabcnbwbreiie im Louisiana og Piissisfipvh som endnu nirin bei gnmle Had til Regulie, proieftcrede iinod, in .c iaroede Veiemner langer ikulde have Wo iil in være Medlnnmek afdereg Foirsiiniieh Isien vilde have drin hctldt im i fiktikutc sorie kioieniiigeis, hvot bei-es Iliærmkrelie itke onk til stos lsglene for de how-. Den miiioimlr L-verfl-Koiiiiimiidcrende guv di- liisidr Sydlikndinge Mrdlwld hist-i; incn ai dem Sind var itle Ronnniieeiu den lioldi u: ei imspani Middct var et Volks qreb inod «oi«eniiigisng Rand og Piinii per, in »den Mund. sont var and nok til ni stim mod Fimdens Kuglcr den Nov-» Nationcno leælinc lmsvedc iViisgiikaac len, cr ogiim god not til at inierkiendes foin Kantine-rat i lniillensonihclsl Van denbrodrchoge i LlnierikaE — og bissi Koiuitckns Anikiielier b ev micrkjendi ai Moder mcd oveisiickldcnde Maioisitct Godi gim«t, gamle Riigercl Dei oil have Eber i enliver vermutet-de Monds Agielse. Jeknbaneumdet i Nebraska, en Jud ketning, der iooer sin nieste Tid heu, ei kommen sim oidt i iiiic A1-ds·jdck, at der hat stillst et Lin-nah til Publikum om llndetretiiiiig. J denne Heniigt vil der i Lobet ai des-me Manne-d stille sin Per son til Audieng i iorikiellige Bysr for at modtage »Vidnesbyi«d«. Dei oiietlinad hat neinlig hakt nogle spredie Vermit -ninger out, at Jeknbanekasstetne her i ’ Statt-n er ude of Ligevagt, nicn hvoi«oidt «de er for hpje eller for laue, hat det in gen Foteftilling onl, istend bei faqr plouty as »V,idnesbykd«. Dei dydsire We Rand vil naturligvis nsoig gjore no sen Uket —- nej bevaresl Meii hoc-d i Als-then vil Rand-r med Vidnesbykd, hat del ikke faaet not af tsisfe i de Op lyiningey fom sivite Legislaiur og dens Forsij-gen fremstilledef sptkges dek. Ficke Leier-, dsm mildt; Inaba-mau set er san tungnemt af fig, det kom for chgt ind paq Ilion-merken og hat ils m sim Evner. Men hat bei qlbrig fasset nagen ind, It der nu var en pas sende Lezltgmd tot sfinnoet at Hon lebt politsss JknptmL destionr Folk var ged noenN nos? sing-et one, nt Inn Nonld steten UN gteb Ineo nt nsseetke sine Aktier ( Union« Pnctjic-Bnnen, er Inneukr lidt undng bog nnolec oi flet ein« onn, at dem- ers hvnd den ltlle Trotd eigler at gjoke i OWI bet as et Aorg Ttd ellee to Mo konI forlade fig pun, at en san fnn Jeknbanecl spekulant sont Gould ikke sidder sont kon ttolhovende i U. B. nnak Tiden konnner at den lille Gjetld sit Onkel Sinn skat bete-les. Te mai-ge Fotoiklinget og den Inegeanvl, sont nieget mutigt ind lober i denAnledning, tun jugendka ning have for en Mond sont Gould, der holder san meget of Frcd og No. Hang kjasteste Tidszfordrio er at »me11ke" Hern baner, fem meget niere, da hon hat fun dek nt der betalek fig. Denne ussyldige Adfpredelfe bliver uden Toiol for Die blikket praktiferet pas U. P., ellek oil i hoert Fald fnart blioe det, og naar Sa gen ligger i san erfarne Her-Idee sont GouldeU tot tnan nnfe sig foroigfet om, at den oil blive gjennetnført paa den kor tcstc Innlige Tib. Valget i Kentucky. Stor independent Seit 1 Kentucky er jo en genan detnokkotifk iStnh der altid hat meet nnset for en of den faste Stof. Men den-te Gang nmntte Tentokraterne kjsnt dele Laur beerbtadene need Jndependentekne. De mokraterne vnlgteStatsecnbcdsmændene; inen de independente hat« en asgjott Mngt i Legiglatnrent 124 nd of 223Medlecns mer. Desnoktoterne onndt fantedes ikke »sotn sadvunligt«, sont »Skandinoven« fejlagtigt forteeller sine Misere. Der er verfentig .— orskjel mellem at ,,vinde sont scedounligt« og at ooergive Loogioctntgs kontrollen — den oigngste Dei as Stets hetredsmmet — til det ny Parti. Ved fonnne Volg oedtoges en ny Grundton med strygende Majoritet paa over 50,000 St. Den ny Legislotnk vil sorge for at den revidekede Fokfatning bliver gjen nesnfsrt. Politiken i Sud-Dakota. Skjont intet Statcivalg forestanr i Swydi Dakota i Ani, er dei· dog ikle san lidt politisk Viilionihed der oppe. Den nieft iojneinldendeBeotegelse er Repnblis l'anei·neg tot·tviolede Bestrcebelfer for nt holde det ny Follepnrti nede. For at Topnnn dette benyttee de undertiden nogle mindre htedeilige Midlee, der let kan fan den niodsntte Vikkning af den til tcenltr. Dei-es Freingnngsmnnde de stnnr hooedfngelig i at niisttenkeliggjote og bogvnste de Mand, sont staat iSpid sen for og dar gjort den independent Be vasgelfe til den Magt i Landet, den er. Denne Forfolgelfe sen den repnbliknnfke Presse og Politikere er ligesan ulininde lig soin den ei· dnm og frugteslos og vil eftek al Snndinnlinhed ende i Nederlng for dein, l,oio den ikte hurtigft opgives. l De oil leere til den-g- Sorg, nt Folkepnts tiet, hoad det end nionne mete, ihvert tzcild er noget, dei· bar Fordeing pnn at inodeo ined otrkelige .ii1eiidszgjei«nitigei· —- Fsolket nnerksender intet nndet — on at det tnnde Giineliideisi og Foifog pna at gjore sig innrfonnne pna Bekostning nf Farinemllinnfen nil ikke knnne nihol de den sen at nælge For. States-J Sena «toier og lignende. Deinokrnterne dei· oppe linndler klo gei«e; de sogei at euere sitz Benner med Allinnfen og oil onertnle den til nt gnn i Konipagni ined sig oni at ndrydde Re pnblikanerne til nieste Anr. Hooeoidt det vil lykkes dein at fna det independent Batii til at gnn ind naa dette, er ikkei godt at inde; nie-n i hveet Fald ei· dennel thkæden tlogere ni dein, end im Mor- l gen til Aften at skiige paa, at lidt Negns fng bedee lldngtei i Lsemn oil glore enj hurtig Ende pan den nnilmanige Ventr gelte Nei, den hni dndete Rodder end Jsoin inn. Sude-sie sei dei nd til, nt dei linndscitte et Tilfældet: at en bedre Hilftl gjor Farniekne stterteie og incre nnfhcem « gige end nogenfinde, og at de vil lieerge» Fienden faa ineget geninniere ved ang- T nknen til nieste Am. ; Dr. A. L. Petektnan i Perlen soin i Fon repmsenterede fln Kreds iStatensi Senat som. Nepndliknner, udtalte sigI fort-den over Situationen til en Bind- · kotkefpondent fanledei: «.J Sioux Falls Pross hei- ieg nylig last et Stolle, sont er udgivet for at viere et Telegram tm mit County. Der forteelles, at en Al lianfe her i Conntyet hat trukket fig til bage fotdi den et overdevist oni, at den i stne Fotketninger need Stntcalliqnfen er dleoen snydt nf Stotsolliansens Eins-ede mcend. Nu, Ptess er et iveigt fes-abli knnst Blut-, nien jeg Inn lkke degride, hope-for det oil ttykke fligt elendigt Isi eu. Bänder balde inde, nt der tkte ek! et Ord of Sandhed deri, og at det ikkev Inn have anden Virkning end det mod sanc us den ttlsigcede. Pangjældende; Llllinnse oploste sig i stor og nf helt ais-l die Grunde end de her fremfntte. Tet«J som Loncksz og de andre Medlemmek er ino sorte Finste, fotn den tepublikanskel Breszfe nfdilder dem, besorer lnkker den! dein da ikke bog skcengsetsslaoernh hoorx de Itke Inn finde Folc, i Siedet for ntI studre soq Ineget om dem. Jeg kan ikkel indse at det vil gaone Sagen at fkkioe lange Aktikler i Aoiferne om, hvor stem-» ene diese Falk er. Sondheden ek, at! 1'oitckg, Wardell og de vorige Ledere af! Atlianiepaktiet ikke er mere Demagogee, end Ledetne of de andre Pattiek er. Stiont vi ikke alle kan delederes person lige Anstnelser, er der dog ingen Grund til ot erklette, at de hylder disse Anwei ter cne og alene i den Hensigt at komme til Magt og Ecnbede, eller at de er Tyoe og Revere simpelthen fordi de hist og her hoc kaget Mngten fka os. Det fynes Inig at viere en usfel Politik.« Woonsockett News rettek Optncerkfont heben paa, at Bladet Rnralist et bleoet langt bedke siden Loncks overtog Redak tionen, og spnar, at hqn vil blioe Syd Dakotas nasste Guvernsr, trods alt det Statu, sont den repnblikanske Presse hat over-dynget hatn med. Den danskc Faucssudftugt. Fornojelig Sammenkontst tWrand Island. Tet Lttske, sotttTaleitte ved dett farste Satnniettkoinst af Central-Nebrasan Danskete ttdtalte i zitte, at digse aarlige Sottinieintøder efterhaandett tttaatte kam tite til at oiitfatte etthver daiikaotnntune i deit melletitste Del af Stateti og ttittlig vis hele Statett, var ved den andeit nar lige Sainineitkontft i Aar tykket et godt Stridt ttæiniete Maalet, idet Hatttiltott Coitittys Daitske var tnødt i et faadaitt Atital, at det gjorde Hoivard Couttty til Stamme. At listoivard Cotttity, der tog Jititiativet til detiite Stags Summen koinstet og i Fjar ntsdte saa talrigt, iltei bedre var repmfettteret denne Gang, kan » det virkelig ikke vare bekjendt. Ja, fra St. Paul var der titadt Haldpatten af Quintean og det ktntde vel not gaa; ineii hmtd ssal titait sige oni Dannebkog med det stalte daitske Naon, hvis daitske Borgete gattste udedlev eftek de havde looet at deltage i Festen? Det var ikke at giote Navitet Aste Den tyske Ek skttisfiott var Monden ttted Slceden, det kam i Vejen. Da det eitdelig vifte siq at den tyste Ekskursion koiit her, faitdt de fleste nf Farretningsfdlkene her, at de ikke ktittde forlade Hientmet, og sattledes igttotere de tyer Gjteftek, blandt hvem de fleste af dein havde Beljendte. J Vir kelighedeit var det saaledes ittere eit Ratte ubeldige Tilfteldigheder end Mangel paa god Bilje, der afholdt Dannedrogs Be folknitig fta at deltage i lldflugten. Hvad Falk paa Lttttdet angaat, da havde de not nisdt, detsont Jernbattekompag niet ltande givet nagen Forfikking ont at nedscette Billetptifen, og hvis lldsiugten var bleoen bekjendtgiott tilftttekkelig Tid i Fordejen Men der var begaaet det chlttitt« at St. Paul og Patiipton hav de arbejdet Sagen saa stille og ttbentterc ket, og iitden Dannebiog fit noget at vide deroin, skjant nierveerende Blad giordc hoad det kunde, var det blevet for sent at faa Falk orgattisetset Den rette Freiiigattgeiinaade i Fretittidett bliver at udiiceone Komiteer i farstjellige Sene ntentet, sont arbejder Sagen op lttitge i Faroejen og sorget for at faa beftenite Pisifer fra Jet«ttbaiiettte, faaledes atFolk bar itoget at holde sig til. Saale-des hat-de Hainilton Conttty bunt-et sig ad i Aar; de hat-de fine Saget i Orden, de bavde leiet et Ekstkatog for en bestetttt Pris, cg saa vidfte de dvad det vilde koste dein. Vote altid forekontinettde Lattdgtittend i Grund Island tttodtog St. Paul-To get Ved U. P. Statiott« og hatide Quint dtts’et i Beredskab til Trank-part af Da inekite. Het sta togede det saa tned St. Paul Band i Spidfeitovet til B. Cz M., book et Ekgtratog paa 4Vogite fyldt siied Landsmaetid fta Hatt-ptott, Marquette, Aurora og Seivard iitdkont iipgle Mitin ter fetterc. Nu git det iPtocessiatt gjen nein Gadeitte tied til Hatiits Part, hvor samtlige Giæster deltog i den state Fest Diner, sattt var aktaitgetet i den nunme lige SpiseiaL Ved Vatdet haldt C. A. Wilson af Hamptoit eit tott Tale. Eit Konnte bestaaendeafW. J. Willtantsoii, (Hatnpton), Mk- Pein-fett (Gt. Island) og Mr. Anderfon (St. Paul) arrange kede et vellyktet Progkaitt for Dagens Undethaldning, og u!·dek Taler, Sang, Dans og Leg standt Eftekitiiddagett alt for hartigt fvts den state Fatfamling. Et beaandet Fotedrag paa Danst af Satz« ter Paul Andeeiatt. St. Paul, og en Tale pas Engelst af Red. Peter Edbe - . f fon, Tkmnebrog, blev cnoocaget med nor; Applintg. set var en Tag, hookomj Teltagerne fix-die oil bcoare lyse Min der-. Mkllinlcy og Fremtidea - » McKinley hat faaet en ftemtagende sag indflhdelsesztig Stilling inden det te jpnbiitanfke Parti, og denne hat han vnndet ved feig lldholdenhed, Fod ka Fad, Sktidt fot Sktidt. Hast et en Statgmaad, fom hat aftet sig fot en eneste Sag, —- Tolden. J andre Sa get hstet man aldtig McKinleyg Rast; i dem et han ingen Autotitet; han et ikke hjeinme det. Men Tatifspatgsmaw let hat vaetet Gjenstand fot alt hans Studium, og socn Folge detaf et han blevet en Beundtet, en Tilbedet af denl høje Veskyltelsestold. Jngen Inaa mig teenke hatn for at dtives af egennyttiga Henfyst Han hat en utokkelig Tillid til Højtoldens Gavnlighed, og dette he-« meget hasn til at lave den ene Toldmnt hojete end den anden. Det et hang blinde Hengioenhed fot Besiyttelsestol den« sont hat btagt ham til f. Eig. at gjate Nat ad Billighed focn noget, det ikke spincnede sig i dette Land. En Mond fom McKinley hat natur ligvig vætet paa Tale sin Ptcrsident kandidat. Alletede i 1884 nat Pattiets Opntætkfoinhed bleoet henvendt paa han1. J 1888 oat det mange, fom on stede at notninete hani, og han begyndte alletede at faaSteIntner i Konventionen, da han tejste fig ag paa det bestemteste ftabad sig Nocninationen.. Han vat villig til at vente· Men han blev ind valgt i Kotigt«essen, og det lykkedes det hatn fomFotntand for Ways and Mem-s Komiteen at tealisete sine Tatisideet i» den saa hetjendte McKiItley-Bill, ——- en Los, det ifjot paa en saa ynkelig Maade fette det tepublikanfke Patti tilSlagtet brenketu . Men McKinley-Billen et ftetndeles mange indflydelsestige Republikanetes Ideal, og disfe set gjetne, at McKinleyY fil« Pteesident-Vtetdigheden sont Bei-n ning fot sin Maja ,,Anietita« ttot selvfølgelig, at del vilde vcete at under fktive sin egen Dpdsdom, om Pattiet btcendte alle sine Skibe og tog Neptu sentanten fot en ydetliggaaende Haj told til sin Festen nien det et ikke umn ligt, at Partiet gaat en slig Skjaebne impde. McKinley et nemlig i Aar Republis kanetnes Guvetnør-Kandidat i Ohio. Personlig er han satdeles populat, og da den demokratiste Kandidat, Guyet nst Campbell, hat paadtaget sig megen Uvilje inden sit eget Patri, et det Udsigt til, at McKinley vil seite, og sejte med Glans. Da vilde hans Vennet pege paa dette som et Vidnesbhtd oin Folkets Gunst, og under den fauledes opatbej jdede Begejsiting vilde det ikke vcete »usandsynligt, at han blev Repnblikanet ines Ptcesidentkandidat. Men det vilde iogsaa væte alt. Det et tent utcenkeligt, i at han kunde hlive valgt. ’ (,,Antetika«.) z Kabelgram. (Uge-Ooersigt fra Udlandet.) Tet synes næsten ikke tænkeligt at Rusland sknlde slntte Pngt med Frank rig, og bog forsikres der fka teintnelig paalidelig Kilde, at saadant et Arran gement virkeligt et i Udvikling. Men hvad flal Udfaldet bline af en sandan Mesallianse2 Nepublikanisinen og den yderste Enevoldsmngt —- hvorledes vil de to stjtere sammen2 Bi ttor at Czaren resikekek sin gammeldags Regiering i dette Kompagniskab. Han forener sig med en Republik for at slaas med de tre centmle Monnrkier, og en Sejr over dem, hvis den vandtes, kunde i Lcengden blive tnere stjcebnesvangek for hnm end et Nebel-lag vilde merk Dersont Fee-inst ntændene ued anfernes Hjcelp fm den tyske Ostgmnfe, gao Tyfkerne den Dkagt Prygl, sont franste Nat-er kloer efter at komme til at nddele, faa er det tneget mnkeligt at en Luftning of frisindede Jdeer vilde stryge hen over Landene lig den, der fnlgte den fotste franske Repl« bliks InilitæreTriumfer. Ja, derfom den franste Heer i Sejtsrnfens Stenming stnlde flaa ind paa en bevcebnet Propa ganda, var der vift ingen starre Goranti for, at den ikke gjokde Kaal paa Bam fen. Natu- Twnerne begyndte at vakle og crasche knnde Clarens egen let gqa med i Lebet, og det blcv da en daarlig Trost for ham at indwmme, athans egen sink kels konsynede Politik var Skyld i den Ulysse s I s Det er qutt at Paknell ikke et tll Sindc at give sig. Men ligesaa klare ee det, at hsn lngeniomhelst Foedindelfe hat meee med det ieste Parlamentspaeti, eller med frevelig Agitation. Seel d e væee Tale ocn en Feemtid for hinn, sptnaq han sage denne i ,,Handlinggpartiet«, det vil sige: de sammensvarne Bauder, foni saniler Penge til Dynamit og frem skynder Skjcendigheder. Jovrigt vilde vel denne Vestilling passe godt med det Humor, han i denne Tid befindet stg i. Og ved saaledeg at Inisnenkeliggjore de liberale fan han viere Zoryerne til taugt fterreNytte, end hing han -1abent slnttede ftg til disse sidt"te. Hang fornenrfte Op gaoe for Ojebliktet syneg at viere, at stade Gladstone og 65ladttonianerne, og denne Opgave gjennemsprer han jo bedft ved paany at stifte det gantle Djævelsiab i Jrland og Amerika, sont mere end en Gang hat sat en fort Plet paa de libe rale. Desto starre Fremstyndelse gives derfor til, at det irer Parti organiserer sig fast og sikkert, at det stiller sine bedste Miend i Spidsen, formnlerer dets For langende i et tydeligt og bestemt Pra granr, og derfor kjantper tnedMidler, der er fredelige og hcederlige. K- I O Den internationale Arbejderkottgres, hvis Santling paabegyndes i Bryssel paa Mandag, vil antagelig bidrage nie get til at afgjare hvarvidt Verdens Ar bejdere for Fretntiden stal kjcetnpe under Socialismens eller under det blotte Fug forenings-Banner. Lyktes det at gieri nemføre Forflaget oin, at Feellesbenæm nelsen for Arbejderforeningerne Verden over stal indeholde Ordet »Socialist«, da vil Socialismen i hoert Fald af Nain have vnndst en Sejr, og agsaa til Delg af Gavil. Undlades deriinod den inein listifte Benævnelse, vil den pure Fug Unionisnie, nbetydelig sont den er iEngs land oa de For. Stater, have oundet et Fortrin. Den foreftaaende Arbejderkongres i Bryssel blioer en Eftekfelger til den i Rnetle l«-1niery, Paris, afholdte inter nationale Arbejderlangres i 1889. Det forventes at Tysierne vil her spille en meget vigtigere Rolle end i noget tidli gere Forhandlingsmade. De tyste So cialisters saakaldte Nederlag i Rigsdags valgene, der egenlig ere Sejre, idet de gatnle Parlier er blevne tvungne til at forene sig iniod Socialismen, har havt en stark opmnntrendeVirkning paa dem JTyskland har man den enestaaende Si tuation, at Gransen drages scarpt mel lem Socialdemokratiet og Embeds- og Bargerklassen, sorn statter det studieren de Styre. Med Stette i Forfalning er Socialdetnokratiets Sejr flillet i Udsigt, og Tyskland tommer i fsrste Plads sonti den store demokratiske Nation. Mellem i tyske og fransie Arbejdere hertker kun i broderlige Fslelser, og paa denne Kon .gres vil de formentlig harmonere ligesaa fuldkomnrent fom de gjorde iParis, hvor Tyskerne sang socialiftiste Vers pasiet efter Marseillafen, og de parisiske Arbei dere gjorde sig Umage for at tere deres tyer Brsdrr. I O Oprørsilden hat længe ulmet i Kina, og det begynder nu at se farligt ud. Al vorlige Uordener og Opstande ere ud brudte i Cangtseking. Dei er den integ tige hemmelige Forening Kolaghivei, der har meget tilFtelles nted den tnssiske Ni hilisme, sont staat bag disfe Skjændig heder. Dei-es Fotntaal er at omstyrte det nuværende Keiserhus. Summen fvtkrgclsen er frygtelig mægtig; den onl fatter Guvernøter i Provinsetne, Ein bedsmænd af enhoer Rang ned til de laveste Bestillinggmænd, ja endogsaa saa integtige dg højtstaaende Personer sont Bin-Kotigen af Petahili, der kommt lerer Petiti, Admiral Pting, Chung Chung (Bice-Konge i Canton) og Vice Kongen af Szechuen. Die-se Folk kon tkollerer vigtige Iniliickre Stillinger over Størsieparten af Kejserdmnmet, og hat alle dettes Pengerefurser til sin Raadig hed. Den rnssiske Altnue er i Reglen ikke knytiet til Nihilistnen, men fortni ver Czaten tro. Men i Kan bliver de nvidende, forfultnc Masser oiljclose Red fkaber i Kolaghweis Hiender; det hem Inelige Broderfkabs Ledere holder sigi Baggmnden og styrer Beocegelsen ad stjnlte Veje. Kolaghtvei hari Aar fnn det et gnnstigt Virtefelt i Yantzikiang Tittriktet paa Grund af den der herfken de state Nod og Elendighed. En fing telig Takte hat ødelagt Hostenz Folcene der er paa Hungersdadeng Rand, og al letede dar dei tusittdvis. Disse Folk hat intet at tade, men alt atvinde. De ovetlevende Sttsklek anfporel af Hunger og enhver ArtNod bi·cender, plyndrer og myrder ved alle Hold. Ganfke ubevidst bliver de faaledes Redstabet i Opfer-Eile dernes Heeuden Alle Soldater, der huk tjent sitt Vaniepligt, bliver nu ordnet i Regimeitter, der staar rede til at adlyde Kolaghweis Befalinger. Blandt Euro pteekne i Shanghai hetsker fokfakdelig Ophidselsr. Her sindes en siok engelst og amerikansk Kinan tillige mange Ty skere, Rassen, Japanefere oft-. Engel ike, franste og tyike frivillige over sig hver Dag, og Otflogsstidene af alle Na tionaliteter er beredte paa at tage Dei i Ehanghaig Forsvur naak A» « mer. Oprorerne hat opflauek PW ialle Byer i det indre lude11de«« Bin-n vil blive afbmnisc pg »W; Atnoriteternei Shanghm W nusd Plnknte1.» der melde, m HWW blioe kappet af enhoeerrorer, spmk ges. Den amerikaan Missimmh gent og de engelste Toidemämwj Nreen er blevne ntyrdede MHW ligsie iWuhnc Den-g HWW’I knuste mellem Itore Steue. HW en acnerikansk og en franss Mogan tkuet med at ville lmmlmriberchenv det gaaet de andre Europaere ngM R LandbrugssNotitfer. En tropifk lege nat ovkkk det i Fredags og Lordags, og all-W Sau stark var Parmen, atMennesTkk Dyk i mange Tilfcelde bnkkede undek Hostarbejdet maotte ftoppes. H kadagg Eftermiddag vifte Thkkm tret 108 til 110 i Skyggen i Lamm S.-Dak. J Saus Center, Minn., nævntes Dagen soIn Sommerens her-ft 100 Gr. registrerede Thermomecret J Dayton, Ohio, var det sammeV nie-grad, og flere Personer bleu over dein-; en nf dem bede. Chjmgogif « ogfaa efter Aandedmttet og soc-drei teligt. Sondags Morgeg kom bcrts dere Stmnminger. Akt-Ins tun. W In Ugens Bein og Amme-It port. Hm For. Statekg mncmo ske Bureau.) llgen begyndte kjohg end sædvanligt over Egnen oft sorgt pebjei«gene. En Varineboige fremk den rzdje iNokdvesten og rnkkedelangio over Landets ovre Hnlvpart, ogUg stuttede ined Banne over de ookkBre degrader fra Wisconsin oftan til lanterhavet, stmkkende fig ouerLbi Dalen og heleJndsosRegionen, mena kialigere Vejr over Dakota. END de blcestc over S.-Dak. tjte og Tdezs petaturen steg til 100 Gr. i Pienk 7de. Teinperaiurens Overmaal i lslgen i Dakota, sydlige Wyoming Nebraska rangerede niellecn g og E . dagligt, fra PicllennColorado san over New Mexico 2 Gr. dagligt, og Overmaal af 2 Grader indtms id fydøstlige Pakt af de sydligeilclini havsstater. Andre Siedet oin dir » raiurz i Dele af Ny-England, N York og Pennsylvania var Afvigelien Gr. dagligt, og det samine Unbenni noteredes i Arkansas og fydligeMiHsou Fra Montana vestpaa til Ziillehavs sten var Banns-graben fra : til tsG under det fcedvanlige, sidße Taliofil Washington. Overordentlige Regnfalb, im -: OF Totnmer, indtraf iostlige Ein Nord-Carolina og ved (For111160«br1" Texas. Der var Overnmal aidik fm katkige Tennessee nordpkm overs diana og Illinois og i der indre a nndterfte AtlactterhaoS-Stk11er. H BUger Ined Overmaal af der norm Kvannnn Regn meldeg ogsaa kraus veftlige Missouri, nordligc Colmd nordlige Nebrafka, fra Lake sinken Vestpaa til Nkontana, og Montanath Jgkænse til Stillehavgkysten Nrkltsksg ;var almindelige over de msmgc Exal Hin-England og de midtersns End-RAE Urbavsstnten Jngen Negn faer 179 ostlige Michigan, nordligc Ohio, ZU Af Wisconsin, Texas oq (5(11ifon1m. Jowo —- Vejret gunstiqt for HM Äms Fllldfokclfe. Titrskknngen W« nu et starre Udbytte nf Hin-de ng LU end vcd Begyndelsen; Massen hat IS god Fremgang. Dakota —- Hpsten er just hng N.-Tsak., hookimod den cr-11krs«1«:1s.i1«1 tet i S.-Dak. Pan fonnnetfgltt XESU Smanfwden List at blive denbcpne 1 II ge Aur. J Dele af Zusat- V Tskkk gjort betybeligZ-'(1DU, Osts«« har tun-get Imgct i beggs Zum-« Nebraska —- llgen lmx drin-Tröle Itig for Hojming og kamuiizk III-« vwret den bedfte i Mir Zoms1n1«i’7« « Massen. , Psisionyi —- Ncgn nunan TIT gjor nloocljg Stade pan Max-E Essw ning i fydostlige Conntier. , Kmlsas —- Beitforhulbk111!"-s-I!k"«for Afgtode; Maik- forbcdre sizx aufw« Hvthoften er begyndt. « (5·olvkado — Hostie-n er mean U huggei og ftokket og vi! gnu- Wil! Fkvgt blioer en god Anl, um for — gene isastx H « . » Uc Ø lutes: —- mt afnv Umwand-J ON hver By. Let Arbede Og RVV äle nun-not « TIW Streits-m »Moka Ists, et Egnens quiokiiettbf fsk Dr. Peter Fahtneys Kunst-z beider Mi« Optq af W« du- Cstsusquv i Dismocog « N III W, fett Mist-M W Its. I et