S tj e r ne n.
T. EVEN-Tom Redackkoz
Im Bladu nedhsinnnsndx vaajontx smde
dehn, Um -s-.Wsmandunact xU v. ahnen-tm
»Im-mein Daumhrom Nov-asia.
hum-tannsndro1,,!"«’onkn smkms Voll
Rats-, Nat Mon- clm I Manns-n Nun-.
Rot P. aac dcr Fenbco I lplr Brom- kan Ud
gtoncn tttc oaskc acttvat«lta.
HST Jll« lcN EHN " A(il·1N"leR
»Im-men« kan bkssttllrs hos cfusknasnnte
Verm. du sont von· klgentctvr bnnuudsgei
dem at modtaar og komm- for Aha-Ine
tnentsvcnak
U. H. Harmonien, ,’x-mnont, Nebr.
JO. Er. Hauskn« Urban- :Ikacnds, Iowa.
Uhr. Jotnnosk Uhndrm Nebr
«.Ik. Kannstqu Nat-Hon, Lamms.
DJHL (Srnnsbkm, »dann-ton, Nebr.
c.l5.rIkodb1-, Tannle Dane- "o., Wis.
P. Panllom II. »F. sum-, (Cl)rnci!stes,’!!21io.
Uns Matthias-. Falten. Lancaster Co. Neb.
B. M. Unger. Amm, tsolo.
A. L. IX Ooanabera Noom 5(I, A. I. G
S. Äs. Null-» Tuucta, nan.
Jena Jus-um« IWT 27 Jvc G Unrdem
Et» smalnL Nebr.
Miss. Agnus Raum Pontncncnndc. seco,
Keakncn Iso» Nebr
A. P. Johann, Hm M. Ave» Konnt-il
Masse-, Iowa.
Provennnnsc cllkr Inanglendc Wgrmplatek
iaas vcd Agcnmnc naak lNnvsndklsc bekam
Mk inde.
Hks s- TM PHIPMHI tsl rtsjmsndo
Akt-ist tm «stj(s«nsn". ug sum nim
dan bomytnligtst til at cnmlmgis ng
kviuens sur AlmnInsnnsntnlnsngu
PUN- Mplnssmh lfclg.
Quer be satte Bande kommu- den in
teressante :Ikohed, at Shahen i Persien
nylig hat ladet en af Statuts Entbedsc
met-nd lenende tagt-, fordi han var lobe
mkd Kassen. Der er en praktisk Liges
fremhed i dennc Strassemaade, iom ta
ler til dcns Anbefaling. Jntet ftort
Gipgl euer Forberedelsek glores Behau;
m stor Grade, n gle Galloncr Band og
Inaaste en hulv Faun Brande er det helc
for Damme-IS Fnldbyrdclse nobvendige
Materiale. Der fynes heller ikke at oasre
en hel Masse Hokcuspoktss, sont forst
stal iattes i Beim-gelie; der et ingen tie
delige Atgnmenter om konstitutionelle
Patagkafer at gjennesngaa, og ingen
Dsjestem at appellekc til. Alt, hoad
der fordres er, at indiange Fyren, frem
sttlle hanc Sag for Shahen i en af hans
dedige Tisnek, faa Vanbet paa Kog, og
faa er den Sag klam. Hvis en faadan
Skik indfsrted i Amerika vilde der fri
Publikum for fkoke Tab.
Raikssporgsnmnch ital ogiua siii He
siefod ind i del naiioimle Raube-abkehrt
msde i Dimin nirn de ganile Krigcre
vidsie at gjore koisiProcesmed den, og det
·paa en Martin-, sont gjsk dereo zorening
Cl Aste. Vaabcnbwbreiie im Louisiana
og Piissisfipvh som endnu nirin bei
gnmle Had til Regulie, proieftcrede
iinod, in .c iaroede Veiemner langer
ikulde have Wo iil in være Medlnnmek
afdereg Foirsiiniieh Isien vilde have drin
hctldt im i fiktikutc sorie kioieniiigeis,
hvot bei-es Iliærmkrelie itke onk til stos
lsglene for de how-. Den miiioimlr
L-verfl-Koiiiiimiidcrende guv di- liisidr
Sydlikndinge Mrdlwld hist-i; incn ai
dem Sind var itle Ronnniieeiu den
lioldi u: ei imspani Middct var et Volks
qreb inod «oi«eniiigisng Rand og Piinii
per, in »den Mund. sont var and nok til
ni stim mod Fimdens Kuglcr den Nov-»
Nationcno leælinc lmsvedc iViisgiikaac
len, cr ogiim god not til at inierkiendes
foin Kantine-rat i lniillensonihclsl Van
denbrodrchoge i LlnierikaE — og bissi
Koiuitckns Anikiielier b ev micrkjendi ai
Moder mcd oveisiickldcnde Maioisitct
Godi gim«t, gamle Riigercl Dei oil
have Eber i enliver vermutet-de Monds
Agielse.
Jeknbaneumdet i Nebraska, en Jud
ketning, der iooer sin nieste Tid heu, ei
kommen sim oidt i iiiic A1-ds·jdck, at der
hat stillst et Lin-nah til Publikum om
llndetretiiiiig. J denne Heniigt vil der
i Lobet ai des-me Manne-d stille sin Per
son til Audieng i iorikiellige Bysr for at
modtage »Vidnesbyi«d«. Dei oiietlinad
hat neinlig hakt nogle spredie Vermit
-ninger out, at Jeknbanekasstetne her i
’ Statt-n er ude of Ligevagt, nicn hvoi«oidt
«de er for hpje eller for laue, hat det in
gen Foteftilling onl, istend bei faqr
plouty as »V,idnesbykd«. Dei dydsire
We Rand vil naturligvis nsoig gjore no
sen Uket —- nej bevaresl Meii hoc-d i
Als-then vil Rand-r med Vidnesbykd,
hat del ikke faaet not af tsisfe i de Op
lyiningey fom sivite Legislaiur og dens
Forsij-gen fremstilledef sptkges dek.
Ficke Leier-, dsm mildt; Inaba-mau
set er san tungnemt af fig, det kom for
chgt ind paq Ilion-merken og hat ils
m sim Evner. Men hat bei qlbrig
fasset nagen ind, It der nu var en pas
sende Lezltgmd tot sfinnoet at Hon lebt
politsss JknptmL destionr Folk var ged
noenN nos?
sing-et one, nt Inn Nonld steten UN
gteb Ineo nt nsseetke sine Aktier ( Union«
Pnctjic-Bnnen, er Inneukr lidt undng
bog nnolec oi flet ein« onn, at dem- ers
hvnd den ltlle Trotd eigler at gjoke i OWI
bet as et Aorg Ttd ellee to Mo konI
forlade fig pun, at en san fnn Jeknbanecl
spekulant sont Gould ikke sidder sont kon
ttolhovende i U. B. nnak Tiden konnner
at den lille Gjetld sit Onkel Sinn skat
bete-les. Te mai-ge Fotoiklinget og
den Inegeanvl, sont nieget mutigt ind
lober i denAnledning, tun jugendka
ning have for en Mond sont Gould, der
holder san meget of Frcd og No. Hang
kjasteste Tidszfordrio er at »me11ke" Hern
baner, fem meget niere, da hon hat fun
dek nt der betalek fig. Denne ussyldige
Adfpredelfe bliver uden Toiol for Die
blikket praktiferet pas U. P., ellek oil i
hoert Fald fnart blioe det, og naar Sa
gen ligger i san erfarne Her-Idee sont
GouldeU tot tnan nnfe sig foroigfet om,
at den oil blive gjennetnført paa den kor
tcstc Innlige Tib.
Valget i Kentucky.
Stor independent Seit
1 Kentucky er jo en genan detnokkotifk
iStnh der altid hat meet nnset for en
of den faste Stof. Men den-te Gang
nmntte Tentokraterne kjsnt dele Laur
beerbtadene need Jndependentekne. De
mokraterne vnlgteStatsecnbcdsmændene;
inen de independente hat« en asgjott Mngt
i Legiglatnrent 124 nd of 223Medlecns
mer.
Desnoktoterne onndt fantedes ikke
»sotn sadvunligt«, sont »Skandinoven«
fejlagtigt forteeller sine Misere. Der er
verfentig .— orskjel mellem at ,,vinde sont
scedounligt« og at ooergive Loogioctntgs
kontrollen — den oigngste Dei as Stets
hetredsmmet — til det ny Parti. Ved
fonnne Volg oedtoges en ny Grundton
med strygende Majoritet paa over 50,000
St. Den ny Legislotnk vil sorge for at
den revidekede Fokfatning bliver gjen
nesnfsrt.
Politiken i Sud-Dakota.
Skjont intet Statcivalg forestanr i
Swydi Dakota i Ani, er dei· dog ikle san
lidt politisk Viilionihed der oppe. Den
nieft iojneinldendeBeotegelse er Repnblis
l'anei·neg tot·tviolede Bestrcebelfer for nt
holde det ny Follepnrti nede. For at
Topnnn dette benyttee de undertiden nogle
mindre htedeilige Midlee, der let kan
fan den niodsntte Vikkning af den til
tcenltr. Dei-es Freingnngsmnnde de
stnnr hooedfngelig i at niisttenkeliggjote
og bogvnste de Mand, sont staat iSpid
sen for og dar gjort den independent Be
vasgelfe til den Magt i Landet, den er.
Denne Forfolgelfe sen den repnbliknnfke
Presse og Politikere er ligesan ulininde
lig soin den ei· dnm og frugteslos og vil
eftek al Snndinnlinhed ende i Nederlng
for dein, l,oio den ikte hurtigft opgives.
l De oil leere til den-g- Sorg, nt Folkepnts
tiet, hoad det end nionne mete, ihvert
tzcild er noget, dei· bar Fordeing pnn at
inodeo ined otrkelige .ii1eiidszgjei«nitigei·
—- Fsolket nnerksender intet nndet — on
at det tnnde Giineliideisi og Foifog pna
at gjore sig innrfonnne pna Bekostning
nf Farinemllinnfen nil ikke knnne nihol
de den sen at nælge For. States-J Sena
«toier og lignende.
Deinokrnterne dei· oppe linndler klo
gei«e; de sogei at euere sitz Benner med
Allinnfen og oil onertnle den til nt gnn
i Konipagni ined sig oni at ndrydde Re
pnblikanerne til nieste Anr. Hooeoidt
det vil lykkes dein at fna det independent
Batii til at gnn ind naa dette, er ikkei
godt at inde; nie-n i hveet Fald ei· dennel
thkæden tlogere ni dein, end im Mor- l
gen til Aften at skiige paa, at lidt Negns
fng bedee lldngtei i Lsemn oil glore enj
hurtig Ende pan den nnilmanige Ventr
gelte Nei, den hni dndete Rodder end
Jsoin inn. Sude-sie sei dei nd til, nt dei
linndscitte et Tilfældet: at en bedre Hilftl
gjor Farniekne stterteie og incre nnfhcem «
gige end nogenfinde, og at de vil lieerge»
Fienden faa ineget geninniere ved ang- T
nknen til nieste Am. ;
Dr. A. L. Petektnan i Perlen soin
i Fon repmsenterede fln Kreds iStatensi
Senat som. Nepndliknner, udtalte sigI
fort-den over Situationen til en Bind- ·
kotkefpondent fanledei: «.J Sioux Falls
Pross hei- ieg nylig last et Stolle, sont
er udgivet for at viere et Telegram tm
mit County. Der forteelles, at en Al
lianfe her i Conntyet hat trukket fig til
bage fotdi den et overdevist oni, at den i
stne Fotketninger need Stntcalliqnfen er
dleoen snydt nf Stotsolliansens Eins-ede
mcend. Nu, Ptess er et iveigt fes-abli
knnst Blut-, nien jeg Inn lkke degride,
hope-for det oil ttykke fligt elendigt Isi
eu. Bänder balde inde, nt der tkte ek!
et Ord of Sandhed deri, og at det ikkev
Inn have anden Virkning end det mod
sanc us den ttlsigcede. Pangjældende;
Llllinnse oploste sig i stor og nf helt ais-l
die Grunde end de her fremfntte. Tet«J
som Loncksz og de andre Medlemmek er
ino sorte Finste, fotn den tepublikanskel
Breszfe nfdilder dem, besorer lnkker den!
dein da ikke bog skcengsetsslaoernh hoorx
de Itke Inn finde Folc, i Siedet for ntI
studre soq Ineget om dem. Jeg kan ikkel
indse at det vil gaone Sagen at fkkioe
lange Aktikler i Aoiferne om, hvor stem-»
ene diese Falk er. Sondheden ek, at!
1'oitckg, Wardell og de vorige Ledere af!
Atlianiepaktiet ikke er mere Demagogee,
end Ledetne of de andre Pattiek er.
Stiont vi ikke alle kan delederes person
lige Anstnelser, er der dog ingen Grund
til ot erklette, at de hylder disse Anwei
ter cne og alene i den Hensigt at komme
til Magt og Ecnbede, eller at de er Tyoe
og Revere simpelthen fordi de hist og her
hoc kaget Mngten fka os. Det fynes
Inig at viere en usfel Politik.«
Woonsockett News rettek Optncerkfont
heben paa, at Bladet Rnralist et bleoet
langt bedke siden Loncks overtog Redak
tionen, og spnar, at hqn vil blioe Syd
Dakotas nasste Guvernsr, trods alt det
Statu, sont den repnblikanske Presse hat
over-dynget hatn med.
Den danskc Faucssudftugt.
Fornojelig Sammenkontst
tWrand Island.
Tet Lttske, sotttTaleitte ved dett farste
Satnniettkoinst af Central-Nebrasan
Danskete ttdtalte i zitte, at digse aarlige
Sottinieintøder efterhaandett tttaatte kam
tite til at oiitfatte etthver daiikaotnntune
i deit melletitste Del af Stateti og ttittlig
vis hele Statett, var ved den andeit nar
lige Sainineitkontft i Aar tykket et godt
Stridt ttæiniete Maalet, idet Hatttiltott
Coitittys Daitske var tnødt i et faadaitt
Atital, at det gjorde Hoivard Couttty til
Stamme. At listoivard Cotttity, der tog
Jititiativet til detiite Stags Summen
koinstet og i Fjar ntsdte saa talrigt, iltei
bedre var repmfettteret denne Gang, kan »
det virkelig ikke vare bekjendt. Ja, fra
St. Paul var der titadt Haldpatten af
Quintean og det ktntde vel not gaa;
ineii hmtd ssal titait sige oni Dannebkog
med det stalte daitske Naon, hvis daitske
Borgete gattste udedlev eftek de havde
looet at deltage i Festen? Det var ikke
at giote Navitet Aste Den tyske Ek
skttisfiott var Monden ttted Slceden, det
kam i Vejen. Da det eitdelig vifte siq
at den tyste Ekskursion koiit her, faitdt de
fleste nf Farretningsfdlkene her, at de
ikke ktittde forlade Hientmet, og sattledes
igttotere de tyer Gjteftek, blandt hvem
de fleste af dein havde Beljendte. J Vir
kelighedeit var det saaledes ittere eit Ratte
ubeldige Tilfteldigheder end Mangel paa
god Bilje, der afholdt Dannedrogs Be
folknitig fta at deltage i lldflugten.
Hvad Falk paa Lttttdet angaat, da havde
de not nisdt, detsont Jernbattekompag
niet ltande givet nagen Forfikking ont at
nedscette Billetptifen, og hvis lldsiugten
var bleoen bekjendtgiott tilftttekkelig Tid
i Fordejen Men der var begaaet det
chlttitt« at St. Paul og Patiipton hav
de arbejdet Sagen saa stille og ttbentterc
ket, og iitden Dannebiog fit noget at
vide deroin, skjant nierveerende Blad
giordc hoad det kunde, var det blevet for
sent at faa Falk orgattisetset Den rette
Freiiigattgeiinaade i Fretittidett bliver at
udiiceone Komiteer i farstjellige Sene
ntentet, sont arbejder Sagen op lttitge i
Faroejen og sorget for at faa beftenite
Pisifer fra Jet«ttbaiiettte, faaledes atFolk
bar itoget at holde sig til. Saale-des
hat-de Hainilton Conttty bunt-et sig ad i
Aar; de hat-de fine Saget i Orden, de
bavde leiet et Ekstkatog for en bestetttt
Pris, cg saa vidfte de dvad det vilde koste
dein.
Vote altid forekontinettde Lattdgtittend
i Grund Island tttodtog St. Paul-To
get Ved U. P. Statiott« og hatide Quint
dtts’et i Beredskab til Trank-part af Da
inekite. Het sta togede det saa tned St.
Paul Band i Spidfeitovet til B. Cz M.,
book et Ekgtratog paa 4Vogite fyldt siied
Landsmaetid fta Hatt-ptott, Marquette,
Aurora og Seivard iitdkont iipgle Mitin
ter fetterc. Nu git det iPtocessiatt gjen
nein Gadeitte tied til Hatiits Part, hvor
samtlige Giæster deltog i den state Fest
Diner, sattt var aktaitgetet i den nunme
lige SpiseiaL Ved Vatdet haldt C. A.
Wilson af Hamptoit eit tott Tale. Eit
Konnte bestaaendeafW. J. Willtantsoii,
(Hatnpton), Mk- Pein-fett (Gt. Island)
og Mr. Anderfon (St. Paul) arrange
kede et vellyktet Progkaitt for Dagens
Undethaldning, og u!·dek Taler, Sang,
Dans og Leg standt Eftekitiiddagett alt
for hartigt fvts den state Fatfamling. Et
beaandet Fotedrag paa Danst af Satz«
ter Paul Andeeiatt. St. Paul, og en
Tale pas Engelst af Red. Peter Edbe -
. f
fon, Tkmnebrog, blev cnoocaget med nor;
Applintg. set var en Tag, hookomj
Teltagerne fix-die oil bcoare lyse Min
der-.
Mkllinlcy og Fremtidea -
» McKinley hat faaet en ftemtagende
sag indflhdelsesztig Stilling inden det te
jpnbiitanfke Parti, og denne hat han
vnndet ved feig lldholdenhed, Fod ka
Fad, Sktidt fot Sktidt. Hast et en
Statgmaad, fom hat aftet sig fot en
eneste Sag, —- Tolden. J andre Sa
get hstet man aldtig McKinleyg Rast;
i dem et han ingen Autotitet; han et
ikke hjeinme det. Men Tatifspatgsmaw
let hat vaetet Gjenstand fot alt hans
Studium, og socn Folge detaf et han
blevet en Beundtet, en Tilbedet af denl
høje Veskyltelsestold. Jngen Inaa mig
teenke hatn for at dtives af egennyttiga
Henfyst Han hat en utokkelig Tillid
til Højtoldens Gavnlighed, og dette he-«
meget hasn til at lave den ene Toldmnt
hojete end den anden. Det et hang
blinde Hengioenhed fot Besiyttelsestol
den« sont hat btagt ham til f. Eig. at
gjate Nat ad Billighed focn noget, det
ikke spincnede sig i dette Land.
En Mond fom McKinley hat natur
ligvig vætet paa Tale sin Ptcrsident
kandidat. Alletede i 1884 nat Pattiets
Opntætkfoinhed bleoet henvendt paa
han1. J 1888 oat det mange, fom on
stede at notninete hani, og han begyndte
alletede at faaSteIntner i Konventionen,
da han tejste fig ag paa det bestemteste
ftabad sig Nocninationen.. Han vat
villig til at vente· Men han blev ind
valgt i Kotigt«essen, og det lykkedes det
hatn fomFotntand for Ways and Mem-s
Komiteen at tealisete sine Tatisideet i»
den saa hetjendte McKiItley-Bill, ——- en
Los, det ifjot paa en saa ynkelig Maade
fette det tepublikanfke Patti tilSlagtet
brenketu .
Men McKinley-Billen et ftetndeles
mange indflydelsestige Republikanetes
Ideal, og disfe set gjetne, at McKinleyY
fil« Pteesident-Vtetdigheden sont Bei-n
ning fot sin Maja ,,Anietita« ttot
selvfølgelig, at del vilde vcete at under
fktive sin egen Dpdsdom, om Pattiet
btcendte alle sine Skibe og tog Neptu
sentanten fot en ydetliggaaende Haj
told til sin Festen nien det et ikke umn
ligt, at Partiet gaat en slig Skjaebne
impde.
McKinley et nemlig i Aar Republis
kanetnes Guvetnør-Kandidat i Ohio.
Personlig er han satdeles populat, og
da den demokratiste Kandidat, Guyet
nst Campbell, hat paadtaget sig megen
Uvilje inden sit eget Patri, et det Udsigt
til, at McKinley vil seite, og sejte med
Glans. Da vilde hans Vennet pege
paa dette som et Vidnesbhtd oin Folkets
Gunst, og under den fauledes opatbej
jdede Begejsiting vilde det ikke vcete
»usandsynligt, at han blev Repnblikanet
ines Ptcesidentkandidat. Men det vilde
iogsaa væte alt. Det et tent utcenkeligt,
i at han kunde hlive valgt.
’ (,,Antetika«.)
z
Kabelgram.
(Uge-Ooersigt fra Udlandet.)
Tet synes næsten ikke tænkeligt at
Rusland sknlde slntte Pngt med Frank
rig, og bog forsikres der fka teintnelig
paalidelig Kilde, at saadant et Arran
gement virkeligt et i Udvikling. Men
hvad flal Udfaldet bline af en sandan
Mesallianse2 Nepublikanisinen og den
yderste Enevoldsmngt —- hvorledes vil
de to stjtere sammen2 Bi ttor at Czaren
resikekek sin gammeldags Regiering i
dette Kompagniskab. Han forener sig
med en Republik for at slaas med de tre
centmle Monnrkier, og en Sejr over
dem, hvis den vandtes, kunde i Lcengden
blive tnere stjcebnesvangek for hnm end
et Nebel-lag vilde merk Dersont Fee-inst
ntændene ued anfernes Hjcelp fm den
tyske Ostgmnfe, gao Tyfkerne den Dkagt
Prygl, sont franste Nat-er kloer efter at
komme til at nddele, faa er det tneget
mnkeligt at en Luftning of frisindede
Jdeer vilde stryge hen over Landene lig
den, der fnlgte den fotste franske Repl«
bliks InilitæreTriumfer. Ja, derfom den
franste Heer i Sejtsrnfens Stenming
stnlde flaa ind paa en bevcebnet Propa
ganda, var der vift ingen starre Goranti
for, at den ikke gjokde Kaal paa Bam
fen. Natu- Twnerne begyndte at vakle og
crasche knnde Clarens egen let gqa med
i Lebet, og det blcv da en daarlig Trost
for ham at indwmme, athans egen sink
kels konsynede Politik var Skyld i den
Ulysse
s I
s
Det er qutt at Paknell ikke et tll
Sindc at give sig. Men ligesaa klare
ee det, at hsn lngeniomhelst Foedindelfe
hat meee med det ieste Parlamentspaeti,
eller med frevelig Agitation. Seel d e
væee Tale ocn en Feemtid for hinn, sptnaq
han sage denne i ,,Handlinggpartiet«,
det vil sige: de sammensvarne Bauder,
foni saniler Penge til Dynamit og frem
skynder Skjcendigheder. Jovrigt vilde
vel denne Vestilling passe godt med det
Humor, han i denne Tid befindet stg i.
Og ved saaledeg at Inisnenkeliggjore de
liberale fan han viere Zoryerne til taugt
fterreNytte, end hing han -1abent slnttede
ftg til disse sidt"te. Hang fornenrfte Op
gaoe for Ojebliktet syneg at viere, at
stade Gladstone og 65ladttonianerne, og
denne Opgave gjennemsprer han jo bedft
ved paany at stifte det gantle Djævelsiab
i Jrland og Amerika, sont mere end en
Gang hat sat en fort Plet paa de libe
rale. Desto starre Fremstyndelse gives
derfor til, at det irer Parti organiserer
sig fast og sikkert, at det stiller sine bedste
Miend i Spidsen, formnlerer dets For
langende i et tydeligt og bestemt Pra
granr, og derfor kjantper tnedMidler, der
er fredelige og hcederlige.
K- I
O
Den internationale Arbejderkottgres,
hvis Santling paabegyndes i Bryssel
paa Mandag, vil antagelig bidrage nie
get til at afgjare hvarvidt Verdens Ar
bejdere for Fretntiden stal kjcetnpe under
Socialismens eller under det blotte Fug
forenings-Banner. Lyktes det at gieri
nemføre Forflaget oin, at Feellesbenæm
nelsen for Arbejderforeningerne Verden
over stal indeholde Ordet »Socialist«,
da vil Socialismen i hoert Fald af Nain
have vnndst en Sejr, og agsaa til Delg
af Gavil. Undlades deriinod den inein
listifte Benævnelse, vil den pure Fug
Unionisnie, nbetydelig sont den er iEngs
land oa de For. Stater, have oundet et
Fortrin.
Den foreftaaende Arbejderkongres i
Bryssel blioer en Eftekfelger til den i
Rnetle l«-1niery, Paris, afholdte inter
nationale Arbejderlangres i 1889. Det
forventes at Tysierne vil her spille en
meget vigtigere Rolle end i noget tidli
gere Forhandlingsmade. De tyste So
cialisters saakaldte Nederlag i Rigsdags
valgene, der egenlig ere Sejre, idet de
gatnle Parlier er blevne tvungne til at
forene sig iniod Socialismen, har havt
en stark opmnntrendeVirkning paa dem
JTyskland har man den enestaaende Si
tuation, at Gransen drages scarpt mel
lem Socialdemokratiet og Embeds- og
Bargerklassen, sorn statter det studieren
de Styre. Med Stette i Forfalning er
Socialdetnokratiets Sejr flillet i Udsigt,
og Tyskland tommer i fsrste Plads sonti
den store demokratiske Nation. Mellem
i tyske og fransie Arbejdere hertker kun
i broderlige Fslelser, og paa denne Kon
.gres vil de formentlig harmonere ligesaa
fuldkomnrent fom de gjorde iParis, hvor
Tyskerne sang socialiftiste Vers pasiet
efter Marseillafen, og de parisiske Arbei
dere gjorde sig Umage for at tere deres
tyer Brsdrr.
I
O
Oprørsilden hat længe ulmet i Kina,
og det begynder nu at se farligt ud. Al
vorlige Uordener og Opstande ere ud
brudte i Cangtseking. Dei er den integ
tige hemmelige Forening Kolaghivei, der
har meget tilFtelles nted den tnssiske Ni
hilisme, sont staat bag disfe Skjændig
heder. Dei-es Fotntaal er at omstyrte
det nuværende Keiserhus. Summen
fvtkrgclsen er frygtelig mægtig; den onl
fatter Guvernøter i Provinsetne, Ein
bedsmænd af enhoer Rang ned til de
laveste Bestillinggmænd, ja endogsaa saa
integtige dg højtstaaende Personer sont
Bin-Kotigen af Petahili, der kommt
lerer Petiti, Admiral Pting, Chung
Chung (Bice-Konge i Canton) og Vice
Kongen af Szechuen. Die-se Folk kon
tkollerer vigtige Iniliickre Stillinger over
Størsieparten af Kejserdmnmet, og hat
alle dettes Pengerefurser til sin Raadig
hed. Den rnssiske Altnue er i Reglen
ikke knytiet til Nihilistnen, men fortni
ver Czaten tro. Men i Kan bliver de
nvidende, forfultnc Masser oiljclose Red
fkaber i Kolaghweis Hiender; det hem
Inelige Broderfkabs Ledere holder sigi
Baggmnden og styrer Beocegelsen ad
stjnlte Veje. Kolaghtvei hari Aar fnn
det et gnnstigt Virtefelt i Yantzikiang
Tittriktet paa Grund af den der herfken
de state Nod og Elendighed. En fing
telig Takte hat ødelagt Hostenz Folcene
der er paa Hungersdadeng Rand, og al
letede dar dei tusittdvis. Disse Folk
hat intet at tade, men alt atvinde. De
ovetlevende Sttsklek anfporel af Hunger
og enhver ArtNod bi·cender, plyndrer og
myrder ved alle Hold. Ganfke ubevidst
bliver de faaledes Redstabet i Opfer-Eile
dernes Heeuden Alle Soldater, der huk
tjent sitt Vaniepligt, bliver nu ordnet i
Regimeitter, der staar rede til at adlyde
Kolaghweis Befalinger. Blandt Euro
pteekne i Shanghai hetsker fokfakdelig
Ophidselsr. Her sindes en siok engelst
og amerikansk Kinan tillige mange Ty
skere, Rassen, Japanefere oft-. Engel
ike, franste og tyike frivillige over sig
hver Dag, og Otflogsstidene af alle Na
tionaliteter er beredte paa at tage Dei i
Ehanghaig Forsvur naak A»
« mer. Oprorerne hat opflauek PW
ialle Byer i det indre lude11de««
Bin-n vil blive afbmnisc pg »W;
Atnoriteternei Shanghm W
nusd Plnknte1.» der melde, m HWW
blioe kappet af enhoeerrorer, spmk
ges. Den amerikaan Missimmh
gent og de engelste Toidemämwj
Nreen er blevne ntyrdede MHW
ligsie iWuhnc Den-g HWW’I
knuste mellem Itore Steue. HW
en acnerikansk og en franss Mogan
tkuet med at ville lmmlmriberchenv
det gaaet de andre Europaere ngM
R
LandbrugssNotitfer.
En tropifk lege nat ovkkk
det i Fredags og Lordags, og all-W
Sau stark var Parmen, atMennesTkk
Dyk i mange Tilfcelde bnkkede undek
Hostarbejdet maotte ftoppes. H
kadagg Eftermiddag vifte Thkkm
tret 108 til 110 i Skyggen i Lamm
S.-Dak. J Saus Center, Minn.,
nævntes Dagen soIn Sommerens her-ft
100 Gr. registrerede Thermomecret
J Dayton, Ohio, var det sammeV
nie-grad, og flere Personer bleu over
dein-; en nf dem bede. Chjmgogif «
ogfaa efter Aandedmttet og soc-drei
teligt. Sondags Morgeg kom bcrts
dere Stmnminger.
Akt-Ins
tun.
W In
Ugens Bein og Amme-It
port. Hm For. Statekg mncmo
ske Bureau.) llgen begyndte kjohg
end sædvanligt over Egnen oft sorgt
pebjei«gene. En Varineboige fremk
den rzdje iNokdvesten og rnkkedelangio
over Landets ovre Hnlvpart, ogUg
stuttede ined Banne over de ookkBre
degrader fra Wisconsin oftan til
lanterhavet, stmkkende fig ouerLbi
Dalen og heleJndsosRegionen, mena
kialigere Vejr over Dakota. END
de blcestc over S.-Dak. tjte og Tdezs
petaturen steg til 100 Gr. i Pienk
7de. Teinperaiurens Overmaal i
lslgen i Dakota, sydlige Wyoming
Nebraska rangerede niellecn g og E .
dagligt, fra PicllennColorado san
over New Mexico 2 Gr. dagligt, og
Overmaal af 2 Grader indtms id
fydøstlige Pakt af de sydligeilclini
havsstater. Andre Siedet oin dir
»
raiurz i Dele af Ny-England, N
York og Pennsylvania var Afvigelien
Gr. dagligt, og det samine Unbenni
noteredes i Arkansas og fydligeMiHsou
Fra Montana vestpaa til Ziillehavs
sten var Banns-graben fra : til tsG
under det fcedvanlige, sidße Taliofil
Washington.
Overordentlige Regnfalb, im -:
OF Totnmer, indtraf iostlige Ein
Nord-Carolina og ved (For111160«br1"
Texas. Der var Overnmal aidik
fm katkige Tennessee nordpkm overs
diana og Illinois og i der indre a
nndterfte AtlactterhaoS-Stk11er. H
BUger Ined Overmaal af der norm
Kvannnn Regn meldeg ogsaa kraus
veftlige Missouri, nordligc Colmd
nordlige Nebrafka, fra Lake sinken
Vestpaa til Nkontana, og Montanath
Jgkænse til Stillehavgkysten Nrkltsksg
;var almindelige over de msmgc Exal
Hin-England og de midtersns End-RAE
Urbavsstnten Jngen Negn faer 179
ostlige Michigan, nordligc Ohio, ZU
Af Wisconsin, Texas oq (5(11ifon1m.
Jowo —- Vejret gunstiqt for HM
Äms Fllldfokclfe. Titrskknngen W«
nu et starre Udbytte nf Hin-de ng LU
end vcd Begyndelsen; Massen hat IS
god Fremgang.
Dakota —- Hpsten er just hng
N.-Tsak., hookimod den cr-11krs«1«:1s.i1«1
tet i S.-Dak. Pan fonnnetfgltt XESU
Smanfwden List at blive denbcpne 1 II
ge Aur. J Dele af Zusat- V
Tskkk gjort betybeligZ-'(1DU, Osts««
har tun-get Imgct i beggs Zum-«
Nebraska —- llgen lmx drin-Tröle
Itig for Hojming og kamuiizk III-«
vwret den bedfte i Mir Zoms1n1«i’7« «
Massen. ,
Psisionyi —- Ncgn nunan TIT
gjor nloocljg Stade pan Max-E Essw
ning i fydostlige Conntier. ,
Kmlsas —- Beitforhulbk111!"-s-I!k"«for
Afgtode; Maik- forbcdre sizx aufw«
Hvthoften er begyndt. «
(5·olvkado — Hostie-n er mean U
huggei og ftokket og vi! gnu- Wil!
Fkvgt blioer en god Anl, um for —
gene isastx
H
« . » Uc
Ø lutes: —- mt afnv Umwand-J
ON
hver By. Let Arbede Og RVV äle
nun-not «
TIW Streits-m »Moka
Ists, et Egnens quiokiiettbf
fsk Dr. Peter Fahtneys Kunst-z
beider Mi« Optq af W«
du- Cstsusquv i Dismocog « N
III W, fett Mist-M W
Its.
I
et
