Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (March 25, 1891)
S tJ e r ne n. D ZEIT-work DIedaMdr j Ilt Wobei okvfonnneud.- umwin: Indien l Umk, Ums-« siomndnugu o. s. v. admmtes .Itiermn« Demut-com Revis-sieh Peuge kan mich I »Monw crdeto", Poit Rote. Bank Note euer c Register-et Bresc. For Lunge der Icndrs : Mk Vtcve kau Uh siveren Im vix-te ausvat1m. «."l’.l ERN bJN.«" AG ENTML »Ein-um« san bcstkues hos eisernen-me dekret, der iqu vote Agenmek bemmidtges dem at modsage og kometk for Abouneii Itntspengr. E. H. ChrIste-tim, Fremonh Nein-. R. »kr. Hamm, (·edar:)ckapids, Jan-m Chr-. Ich-non, Munde-« Nebr. N. Christensem (Ilarksoct, Kansas. d. O. Wunsbekg, Hamptom Reh-. F. P. Wkildiem Lärm maknevtso»:sieb. O. 6 Rot-by. Darfst-W Damm-» Wis. P. Roution U Mk TM Uhu-»me, Wyo Crit Knudieth Dabei-, Unkosteon Neb I. L. N. Spangbekg, Room 50, A. T. G S. F. Build., Ton-ka, Kan· B. M. Unger, 1907, 27 Ave. G Bart-me St» Omaha, Nebr Ptsoenumte ellek manglende Woccnplarek iscl oed Ageuteme staat Heucenchc derom set iiidr. Ak. c. M. Perle-wen ist« mjsm k Agent km- «st.jm·tu-n" , og sont sma tltm bomymligot til at nunlmgcs Og kvitteke km- Abmametusmngch Peter lcbbkssoty U(Ig. Ossenllgc Fastekoutorcr. Den loogiveude Forsamling i Ohio beflultedei zkjok at gjsre et egel Gepe kiment. Man vedtog net-Ilig en Lov om Opkettelsen af skie Fckslekonloker iCleve land, Cincimmti og Colutitbllg. Diese Kontoret blev filgelig set i Virksomhed, og Frugteu deraf er, at de siden l. Juli i Fon hat siasset Akbejde til 18,154 of de 20,130 Auf-gere, sont hat henvendt flg til dem. Fæsiekonldreme drives i Forbiudelfe meb Statens Bureau for Arbeit-erstatt stik, hvilket jo i hsj Grad fremmer deres Arbeitse. Den storeHovedlanke med diese Komokekc Joækkfmtelse var at kegulrte Effekipsrgfel og Foriyning af Arbejde og vedligeholde en heldig Lille-nagt i samme. Ved hiælp of Bogeme i Kon tokekae kan man med nogenlunde Be stemlheb til enhoek Tid bebe-time Antei let as atbejdelsse solt Dem gjor del muligt ved klug og diskket Handling at hjalpe de uheldige og life he Bat-stetig hedel·, iom stadig fremsiaa under de nu vkkrende usikre Arbejdekforhold. J del hele synes del at vake et ganer for-saftige Elspetiment El Fokfog ffpaa Ran. Outaha Wonl llemld Mittel-: »Der for Legtslatuken foavettde Be vtlgstittgsforflag tttdeholder en Beste-n ntelfe am at bevilge 860,000 til Opr rclfect as stete ttye Stettceller i Tagiya iet. Tsctte er et zotfog paa at kaue. Den nttvmettde TttgthttssKonttakt et flectt not forSmth men bog beste-unter den at Mk. Mofber pita egett Brkoftning still opfsre 240 Etrucellct og ovekdmgH sammt til Stolen osttkosttttttgsfttc. i Dtsfe 240 Stettceller bar MrOkoilterl kttdttu ilke bygget, oq ntt qipres det« For-l ssg ptm ttt tvinge Zkttttewmte ttl at be lqle tot t-: tty Cellu-, sont Motllcrszslmä du« Um Ists l! l Bello-n mum- iiuu tttltlsBcvtltxnisth gaar Wennan hltoct tust et ttyt Russ- til Fstdel tot Tttgtltttocllank l Bemeldte Kontrast tntcholdc etcdntt m Vettelttntelfe, sont Lottgtocrtte kttn have kkodt us at gis-re tig »amte« ve; kiettdt med. Den fotpliatct Moshet til vedKotttt;aktetts Udlob at overdmge Pyg ningeme,Grundstqkkktne og alt tithkgn hufct lmenbe lSjendom til Statut l gov Staub og Orden. Verfok bot de passe-, at Tltgthus-Rittgett ikke stjælek Falk-te Mit-let ttl at nvfpte vetArbetde for, sötn Kontrast-ten selv er forptigtet til at up ksre og de koste.« Te Drivere til Ortes-Innran Der ligger for ttmuge af diese Or logsmltnd. Pattsetslibe, Kattsubaave, ellet hoad alt vet barbaritke stgl tm Laches, og dkivcr iVerdetts Farvaitde. Der kqn vare paa hsje Tid at nogle of de Nationa, der med daarlig Net betet Nat-net Kansas-du« kaldte deres Firng stibe hieni, fqa at nottige Fast-irr ten fett Plads til at tske sig. Gjettttemfnit lig en Gang om Mauneveu hsket man, at ca af disie kcodiede Jetns og Staat Skrog, hvis Ofsicerer og Beseettting for bit unst- lilbrittgek sin Tid med Soik og Driveri, hat loher ethaubelsstib l Sank, its del er its bet sidsle man hsrer em· sendet-stillst og de ombdrdocrendr. Eiter e Eitekretninger at flune Waldes » opin«s Forlis oed Gibtalmz , hoetved flere hundeedeMennestet nnftedei Liver, den Jmsmndighed, at det cnqelfkel Kriggstib »:’lncon« lcm og dkev paa Mau! on Fau, ndet at det paa nogen Mondes »vor Inuligt for Passagerskidet at nndgcmk Jdet. Vor eget Kriggfkude »Tallopoosa« « .lsb for ikke trug Tsd sidcn en feedeltg zskulptain i Sank« Tet ek heller Ikke Menge nden at to tyfkenkigvskibe dtuknks sde hoc-raubte, og der hnk merkt sieke Ug Inende Cimelde, Vom klare devife, »Von hekskibe et lange mere fertige for usiyh dige szakende i zkedstid end de nagen sinde i Kkigstid can btioe det for Efeu den. En alcnindelig Hiemkaldelfe of disse klumpede Sktog vilde i stoc« Grad for inindste szaktens Rom-. · M De kjsber og fælger. Jngen stal fskundre sig over at den nys tilendedkagte Senqtokkamp i Cali fornia bar Bestikkelfenc vg Koruptiös nens ftygge ng. States-ne ved Stillehavgkysten var de eneste, sont holdt sig udenfok den mag tige folkelige Beockgelie i 1890 tilGunst for god Moral og godc Storc. Medens Neforcnens Hsjbolge i enhoer anden Landsdel bortikyllede Monopolernes og Privillegieknes Kreaturer, havde man i Califoknia, Oregon og Washington det gamle vqnte Syst, at Prokutatorekne, Senawrkjsberne og Toldhuntdnggens lsnnede Nedskaber undgik Folcets Vkede. Legiglaturen i Califoknia, sont san unen tet blev kaldt ind for at udfylde en ved et Dsdsfald foranlediget Vase-Ilse, be staur of de i zjok valgte Kotporation6 venner og Kotpomtionsejeke, og del er ikke mere end naturiigt at Valget skålde blive en Seit for Kotpokationekne. J California gar-r SenatorsPladfen til den Mand, hvis monopolistisie Sm tek vil betale den stsesie Sum i rede Penge derive-. Parnells Tiggerr. De er allerede ankomne til New York, digse hertekleedte piofegsionelle Betleke, fom nnndst en Gang oni Aaret gjsk de reg professionelle Runde i de zor. Sta tek for at indkmoe kleekkeligePengebidrag til at ist-e den ikske Kaqu for. Det ek en bekjendt Sag, at den itske Home-:)iule-Bevcegelse er lige faa meget bleven holdt i Live ved asnerikanske Pen ge sont ved itsk Fledrelnndskjctrlighed. Men nn er det konnnet deriil nt indbyri des Eilighed, en nf de ikike Ledekes star fie Kan pna frennned Steue, ikke lan ger eksisierer, felvfslgelig er de Falk, sont fsk spyttede liberalt i Basiem vist ikke langer i Humor til nt oer sine Spare stillinger paa den Mande. En lilleSkuf felse blivet tnanste Parnclls Agentek til Del denne Gang. Jksk Politik er io ikke vidt farfkjellig fka andre Landes Politik, dog med den lille Undtagelfe, at de Mand, som i Je land gjpr Politik til en Levevej, under holdes ved Bidrag ira andre Lande. J Neglen iynes de ogfaa at leve og trives dedke onerhovedet rnd detes Kollegaer i andre Lande. De reisek ineget og op holkek sig paa flatte, iprste Klasse- Ho teller. For Stakstedelen findet de at Postvccnet ek for langtiotnt et Middel til dereg Korrespondnnies Beiokdring, og selofplgelig benyttet derfor det nieste Kadlekne og Telegtafekne. Deus Lon alitet mothland flnl ingenlnnde dmgeö i Tviol — det viere saa langt fra! — men de flesie af dem hat udkettet langt kniete for sin egen Perion end for det be -tmngte Jrland. Politik har betalt sig dedre for dem end nogen anden Ferkel fning, de hat innian i Dei var manike sakfoarligt af Edelsin dede Atnerikanere at stotte disie Mcend og vedligeholde dem i flotte Kant, sau Ilænge de var enigc og havde Udsigt til lat giennenifoke deres Satz« men siden de faadan tagede uklm indbyrdes er der vist ikke Sandiynlighed for at de kan opdeive videke Mont hervor-. Kan de ikke taale » hvekandre, ja lud dein saa taale den fal lesz zjendr. Brett fta Links-tm Boyd sll right-. J hvert Fald er lnni fokeltbig sikket. Dotnniet Cobd er iyg, og Kjendelsen i Thayekg qnu wart-into Sag pil blive udfat i dei udestecnir. LeqiitatnesDassos. Den l7. Maus. J Dufet fokeflank Modie at bevilge 811,100 til Betaling for Stenografeene og Notakiekne i Contesten. Sbkader vll farkafte, men Cramb og Capek taler indtrlengende til Fordel for deFalk, fotn udfme det vikkelige Nebejde i Sagen, L — og Billen stilleg paa Daggotdenem Hu setg Aagetlov vedtages oed endelig Af stemning. Nunnettg Forstag am at de poncie atfenitge Pcnge i Bankek sei-ta geg vcd endeltg Ylistemnina Paa Forsiag af Schappcl nedtageg, at Huiet tial hol de stiften-nein ein-i tei. Muts-. »Ein-a deksz Bill am at bcailgetszu,u«u til Ep sorelsen as et pathologisl Laboratorium l siotbtndrlietned Statgttnivetsitetet heit iettes i Helminth-. J Senntet fokeslaak Poynter at Hu iets JemdanesBill gjsreg til speciel Daggatden i Morgen. Vedtageg. J Helkatnite anbefalek Senatet Huiets Bill am Opkettelfen af gjensidige Ast raniefelskaber diandt Farmeknr. Ten is. Maus. Den fotoeittede Kamp over Newbekryö Jernbaneloo fylder Senatets Galletiet tidligt paa Eftekmiddagen. Collins fo teslaak at Senatet behandlet Billen i« Helkomite, hvilket Forslag gaar igjen-» neul. Efter Paragtaf 2 ei« last(den der« fastsattek Talsten paa hver enlelt Atti kel) foreslaat Switzler at stryge hele Paragrafeu, og i dens Sted fette en’ Makgimumstaksi alene paa Kontproduks er, Tsutnier, Kul, Salt o. l. Mattes» underststter. Aistemningen sinnr: Ja U, Nej 15. Ten oplæste Paragrai ved-; tagesz med 15 St. mod 12. MedlennneyJ som stemte for Switzlets Forslag ere:; Wilfan, Shnmivay, Woods. Schmut, ; Eggleotnn, Moore, Swihler, Shea,i Christofferson, Viola-t, Bau Haufen, Manns-. Eiter Oplægning af F Z stiller; Collin folgende Ætsdringgforslag: At; Taksten paa Kann-any Stock, Tptntnek, i Salt ag Stett iCaklceg ikke sial overstige J as den gjceldende Takst l . Januar, 1891. Senatoren fortlater sitt Stilling ved at sige, at han er stemt for en Malgiinuins lov, inen Newbetty-Loven er ikke efter hans Mening hvad Folket unstet Dy fakt siger at hatt ek imod en Tarif, fein blot gavtter en vis Klasse; han fardrer Love for hele Falket, og derfor vil hatt af al Magt stotte Weinheim-Lamm Collins Ændtinggfokslag fotkaftes. Der paa gjsr Mattes et mislykket Farspg paa at have Behandlingen. Trads Sirnitz lets og Mattes’ Konttaforslag vedtages den ene Paragraf efter den anden, og Kl. 6.80 foreflaat Poyntet at Villen indstilles til Vedtagelse. Vedtaget. Bil leng Venner veksleeHaandslag over den ne deres spisie Seit-. Kl. s. 30 haverJ bellomiteen sitt Samling og Viceguvevi ntk Majoks overtager Formandöpladiem Sam en fka en Kanon udskudt Kugle springet Eggleston op og fortanger Nav neoptaab. Vagtmesiren befales til at aflaafe Kamkets Date. Navneoptaahet visek alle Senatotek neekoarende undta gen Coulter og Shea. Eggleston fase ilaar at de bemes. Switzlet foreslaat at Coulter holdes undstyldt, hvilket Vi cegavernoten devilger. Moore foreslaak at Shea dringes til Siede, men Papa ter foreilaar at hatt andfkyldes. Vice gaveknsreu beotdrer Vagtmesteren til at heute Shea. »Jeg snsker at protesiere, Mk. Farmand,« sigek Poynter, »for et Ojeblik siden undstyldte De en Senator, nien nu nagter De at undstylde en an den.« Fokmanden saeclum-, at der i istfte Tilfælde ingen Jndvending frem kom, hvakitnod der i sidsie Tilfalde ltd stete. Poyntek appellekek fta Fort-tan dens Afgitrelfe« men Fokmanden erags tet at Appelleu er ude af Orden. Me dens Vagttnesiten fsger Senatok Shea, ssgek Publikum udenfok fakgjasves at baue sig Adgang gsennem de asiaafede Dere. Jmidlertid gaar det pp for Falk, hvad det er for Renta, der laggei. Der er 16 Senataker til Siede, sont vil stemme for Newdeny-Loven, ag 15, sont oil sientme intod. Shea er itnod Boden, og med hans Dialp vil Afsiemuingen staa lige, og Billen vil falde ved at Vi ceguvcmorens stemmek imod den, som hatt utvivlionit oil. Jernbaneiolkenes Ansyn sttaale i Smii. Kl. 8 dringet Vagtmeftken Shea, sont sei-klarer at hatt vat- bleven iaa alvoilig sya, at hatt maatte tkaskle sig tilbage til sit Hbtei. Moorc fvtesiaak at der fttaks strides til Aisiemning. Collins tildyder attet sit Subsiitut men det flagtes ined 19 St. tnod Is. Der-last kam-net Switzlek nnd sin Gjenganget. Senatoe Kciper, sent ek den enesieDeniokmt iSeuatet, der sitt Newderrysrsvem siemmet imod, vg Re inltatet ftaak lö for og 16 imod. Da opdagek Moore, at den republikanfte Senatoe im Dawes Co. (Wilion) hat undladt at ftemme, ag Mooke gjse gjcli »dende at det et hans Pligt at ttetntne. sManden ladet sig endelig ovektale, as istemcnee natutligvis for Switzters Sub i stitut. Saa hat vi det igjeni — 16 mod 16. Fleke Sinil. J dette kritisie Ofe hlik optmdet Swihlet faai den opofrende - Dæderlighed og Niddeklighed. »Musika .sidem,« siger Senataken, «Jeg er en Modftandet af NewbetryiLaven; men Senatot Casella-, iam er en suka Vku as samme, ligget iygi sit Dotei. Og jeg er uvillig til at benytte mig afzhani — 1 i toungne Fravarelse, der for kaandrer jeg min Stennne fra Ja til Nej over det foreliagendcÆndringsforslag. Et tak- ; neinmeligt Hurraraab siiger op fra dej Jndepsndentc NewberryBillksn staats un anbeialet til Vedlagilie, og sial hin-i tigst niuligt gaa til endelig YlisteinningJ Hasel hemeiier Shryocks Bill om Lpieitelsen ai· en Nefvrmskole i Louis ville. Saninie Skjabne rsnimer Billcn oin at tillade Latini-re at liebe Siebe-total og give Moitgage dersor paa den Avlil foin flal komme versta. Bevilgningeni af 850,Wu til Verdensudstistingen geb-i tages ved endelig Afsteinning. i Den 20 Mart-L » Jdag siulve Slaget over Neu-betro Billen staa i Senatet, men et sargeligt Udfald sik det. Senator Coulter ligger; endnnsygi sithoteh Shea ligesaa. Men der ek en anden Senat-r, sont savnes, — det er Senatvk Taylvr fra Lonp Couiity. Jeruhanerne hat undetkiolw Senator Taylor og tiort hami no at Seinem heddkk de-. J Ascesi ved Elle-activen afgaak et specielt Loko motiv med Direktorens Voin over B G M. til Omaha. Vognen ekaflaafet oed Ankomsien til Oniaha, og Taylor er der inde! Hvorntange Penge denne Judas chariot har inodtaget for at form ade Folket vides ilke, men rimeligvig er Summen betydelig. Demokrat Vanhotk sen havde i Morges erklæret at ville stem tne for Looen, og derfok inaaite Kom pagnierne Ined Djavelg Magt sikre sig en af de Jiidepeiidents. Oin Formiddagen blev en Korporationsprokurator sendt ud med en Bunke Greeiibacks, nied den Or dre: »Ni» go and kix him.« De Standaler, iom Jernbanelvbbyen har produseret her i Hovedstaden i de sidsle Dage, savner sin Ligr. Penge og Hor lvinder har været aabent benyttet foin Felder til at fange Lovgioekne i. Vagt mestren et reift til Council Blusss for at fange Taylor, nien antagelig er han al lerede langt Ist paa. Den 22. Maus J Dag (Ssndag) holder Senatorerne endnu Fastningem Her har de siddet uafbkudt sitzen Fredags Mit-dsg. Tag lor er endnn ilke at finde, vg bliver del heller ikle. Kl. 12.30 (Mandag Mor Morgen) meddeler Vicegnvernjren at Vaabenftilsiand er fluttet, og de tratte Senatorer begive sig til Sung Det enesle Haab for Lovens Vedtagelfe nn er at vinde over nvk en Demokrat. Her bar Switzler vise sig socn Sitntaionens Fort-fein Fta Washington Statuts«-d er saa at sige dei ene ste Kongresmedlem, sotn endnu ikle hat förladt Hovedstaden. Mk. Need er end nte ikke enig med sig felv am, hvad han vil gjeke af sin Person. Forelsbig ag ter han at foretage en Reife til Europa, noget han kan have Forusjelfe og Adspre delse af, da han taler Tyst og Franst pmtrent lige faa godt sont sit Modus metal. Judeurlgsmluiitee Rotte ek en meget gnaven Mand, og hans Sel siab er flet ikke behageligt naar de onde Luner kam-ne over ham. J den feel-b tte Binter hat han havt flete stakpe Tan, baade med Pmsidenten pg andre hsjtstik lede Perioner, vg ved siere Lejlighedek er han nieste-i direkte bleven opfordtet til at tesignere. J disfe Dage gaar der Ryg tek am, at Ministeten endelig felv hat indfet sin Ubrugbathed, og at hatt der for stal have besluttet sig til at trade» af Bon fratmngende Landsnmud i Lindon, Hartisburg og Arickaree Seite-nennt, Arapahoe Co., Colotado. Stptßedelen af Beboerne omkring de tpende Byer hak un i site Aar farniet u dett at nole noget as nogetsomhelst Be-l tydning. Folgelig staar de i Dag nie-« ften blettede for det nodvendige, dels til Livets Ophold, dels til Sæd og Feder til Hestene for at kunne udføre det sed veitdige Foraaksarbejde. Arapohoe Countys Kommisfceret hat siden September, Is90, givet 25 Pund Mel maanedlig til hoee Person, og Den Iers Jndbyggere hat ogfaa bidraget de itres til at holde Nsden ira Deren i den Tftnenge Vintcr. Men nu da oi Instet Tat pksoe at iakme et Aar mekes da maa svi tned Sorg horc, at de ftgek: »Stop nied Ebers Godgjsrenhed«. Efter al Sandfynlighed et- det desioke Kreatutopdmttere, som hat bevirketdet, og af den Grund, at de onster at se os nsdfagede til at foklade ovrehjem Den .ne kjcete Plads, sont vi nu har kjainpet for at lave tilet hyggeligt Freintidshiem, sial man hvek en farlade nu, hvis ikke der tominek Hielp til at pttve det et Aar mete. Og del fotdi at de stoke Kreatur Mond snskee at afbeuytte dette milde — Klima til at lade deres Kreaturer passe dem ielv baade Vinter og Sommer. Sau lange som vi haabcde paa Hjctlp fra Countyet, da var der ucisdvendigi for os at made om Hjælp i Blndene lig vore tmngcnde Lidelfegbioorei Nebraska, men nu drioer Norm og Dei-ist« Infor, tjaie Bewer, lad Eber de ijæle af dcnne stjsmns Tause, at lidt im hvet as mange san blive en god Hjtelptil hver af sau. Jeg ital ydermere iokklake atdetteikke ei- sktevet af egen Trift, nie-i at jeg til lige ined en Tyster og en Amerika-tei blev pas et i Lindon aiholdt Mode i in devcekende Manned opfotdket til at strive til vor respektive nationale Binde ogind mengende bede dem og Læserne om at slstte Sagen. Ethvekt Bidkag, vm end aldrig san lille, vil blive modtaget med Taknemlighed Dividende at D’hkt. Redakteur velvilligt vil modtage de mu ligt indtomne Bidrng, san ital jeg feuere opgive dem til hvem Bidragene stal sen des. « Deres med wegen Agtelse. Anders N.J.Wisby. Akickakee, Colo» Il. Maus, 1891. O . I Jeg skal til oveksiaaende tilfsje at jeg med stsrste Glæde vil modtage og witte re her i Bladet for enhoek Stiere-« ior eller lille, idette Øjemed og overfende samme til Komiteen for Uddelingen. Enhver, fom kan ofre et lille Bidrag til dette merdige For-unal, opfokdtes til at sende famme straks ftra k s, da de Men gende maa have Hjalpen n u — hois det stal ventes at kunne blive nagen Hjcelp. Peter Ebbeion. Alljanle Bevægettem J Diskussionen af Spmgsmaalet om den almindelige Optejsning af Fatmetne og Organisationen af et nyt Parti, et det to Spøtgsmaal, sont stiller sig ftem for Eftertanke. Det fptste Spøtgsmaal et, hvad er Aatsagen til denne Misiov npjelseiinellem FatnietneT Og det lom et en natutlig Følge detaf et, hvad et Midlet til at afhjælpe denne Misset nøjelse2 Presfen og Alliansens Platfotm gjpt Fotdting paa at have besoatetbegge disfe SpstgscnaaL Det er paastaaet af Po lit ikete af begge de gamle Pattiet, at denne Allianse-Bevagelfe et tun hvad de kaldet an nähean Demonsttation, fat i Gang af nogle faa Demagoget og Fa natikere, og fom snatt vil have ladet Li nen ud og da en natutlig Dad. Til alle tænkende Mand vil denne Fremstilling vcete en Lattetlighed. Den Begejstting, med hvilken denne Allianie-Bevagelse et bleoen modtaget af Fatmetne, og den ncesten enstemmige Modtagelse og mage lsfe Vcekst, viset thdelig at Fatcnetne i Almindelighed et hetedt til at flutte sig til en praktist Bevcegelfe, hvis Fotmaal et pokitist Reform. Ris- og Bomulds planterne i Sydeu, Kreatutopdteetteke ooet hele Landet, Ostens Fatmete ag Westens Kotnavlete, hat niesten enstem mig modtaget denne Allianfe-Bevagelse iom det istste Sltidt til en radikal Re form. Dei et vel sandt at mange hat vatet langfonnne og hetænkelige med at flutte dem til Alliansen foe Parti-Ptin sips Skyld. Det hat altid vatet tillagt dem som en Egenstah, at Kjærlighed og Loyalitet hat vcetet meget statt imellem Fatmetklassem Men Majoriteten hat nu faaet Øjnene op for at Lovgivning iinod demokratiste Fatmproduktet et Lav givning imod tepublikanste Fatmptodut tet, ag at de Konditianet sont kann-elle tet Ptijen paa demokratist Flæfk vg Kjtd konttolleter Ptifen paa det tepublikasße Prodnkt af samme Stags, og at Famu ne til sidst et kommen til den Bande-is ning at det tnaa oæte Folket fom tegjeket Partiet, og ikke Patiiet Follet. Altdeite tydet paa atAllianfe-Pattiet et kommen fot at blive. Farmetne llaget over, og det med Rette, den lange vedvatende legislative Tilsidescettelle af Fatmetnes Interessen den ftadig vaksende Bestatning og For mindelske iPiisetne af Fatmetptoduk ter. Den atmindelige Klage et, at detl aldtig hat vatet et velotganifetet Be- ! statningssystem, og at Kapitalisterne als ’ dtig hat betalt detes tetniægsige Pakt af den nationale Stat, siedend paa samtne? Tid Fatmetne hat uætet tvungne til at; betale meget mete end deteg Pakt as Skatten. De fotlattget nu at det na tionale Bestatningsfystein skal baietes paa Ret og Retiietdighed, og Statten indfkmnkeg til en vitkelig og Ilonotnifk Fotoaltning af vote offenlige Affætet og nied en timelig Slat paa Kapitali stins Jndtcegt. De paastaat at den nn varende Lov opholdet og besthttet de saa kaldte Boatds of Trade i at handle i Freintidg og Optiong, eller Borsipil i Faun-Produkten De fer at den Tid er fothi hvot Tilfstlel og Efterspstgfel konttolleter Ptifetne paaNIdvendishedss gjenftandr. Enhvet Gtsde sont produ « L A K setes ek folgt Hundrede Gange» sprdm oiklelig et leveret, af Mand, soin aldkj ynr ejet og aldrig gjsk Regningpqam eie et Pund ellet Buibisp af de iokn Produkten Hundtede af disk Inn-Ha fotenede og atbejder i Faukzskab M stotnlaalet at neddryde Prtferne og W liege den virtelige Beerdi af kFatmpkopuk, tek paa Verdengniarkedet. Farinerne dar enstemcnig forlaiigkgk denne ulovltge Piaksig skal stoppkz Al lianseng Presse og Platfotm fotlangkk en fuldfteendig Tiiintetgisrelsk as Pen; gemagten i alle Skikkeljer as Musng Monopoler. starnierne paastaat og km nted god Grund, at nied et Ttusk bq oed alt, hoad han skal kjabe, og et Tun-, foran alt, hvad han flal fælge, Hm ingen Udsizt i Fcenitiden at faa en ijg psa zattnprodulter baseret paa den aq tntlige Loo af Tilføksel og Fotbtugm at give ham en tilsvarende Lon fpk hm Arbejde. Fartnerne et ilke tilfredg M det nuvaerende System sif Ietndakte-L·,, givning. Haardt beskattet for at til-nie dringe Midler for Jtidlattds-Handelea, og faa hat« han at betale de mest ubtu Priser for Transport, og han vil itkk oeere tilfkeds faalcenge han ve’d at hatt betaler lDividende paa oandet Stock. De tan ikle andet end se at der er ungeth kert, naar site Mcend, fom samleg iNm York, har Magt til at stoppe Trasillax paa enhver Jembane i de For. Staren Allianse:Pat«tiet forlanger sont et Sinn frentad intod den store nationaleReform, at de tre store Monopoler: Jetnbane, Telegraf- og Erptes Fortetningetne stal blive gjorte nationale og destykes af Re gieringen til det vitkelige Kostende. Tek er ingenToiol om at den Tid vil kam-ne, da disse Spergstnaal vil blive stemt over af Folket, og naar de en Gang lominet til Afstetnning er der ingen Tvivl omat de vil blive til Lev. Farmerne hat vceret taalniodige dg langelidende og det har taget en lang Periode af Underttylkelse, legislative Tilsidefættelser og Byrdet for tunge til at bates, under hvillet han tilstdst et vaagnet op og forlanget Oprejsningen ved en fuldsteendig Forandring af vor nuvarende Lovgivning. Det hjaelper ikke i mindite Maade at sige at Farmerne er bedre af, end de var for tyve Aar tilbage, saa lange de fer hvornieget dedre de kunne have vnret, havde deres Stilling modtaget den An eekjendelfe som den et herettiget til. De fsler at de butde have en rettnasssig An er kjendelfe og et tetfterdigt Vederlag fot dekes stedsevatende femten Timets dag lige Arbejde. Monopolitter og Kapita lister tilsyneladende ringeagter denneBec vagelse og titulerer dem, fom sluttesig til samme, sotn Usyseeds og Socialii stet; paa samme Tid fee de paa denm mægtige Bevcegelse af Fakmeke med inv lize Øjnez de ser tydelig i det dereg egtl Fald og Tilintetgjsrelsr. Der et iDag over fein Millioneruf Fakmerei de For. Stank-, og de hsl leert at i Enighed er der Stykke. Fut metne hat ubetvivlelig Majoritet nol til at tegjete Nationen, aten Patti-Aandev hat veeket og er endnu til en vis GWI den Iontkollerende MZL Fartnerneet gradvis blevne oplyste til at tilbpklks anerkjende de Falte-, at de Spiegel-nati s im vedtstet Velfeekden og Fremganget af den ageedyrtende Klasse her iLandeL kan ikke ated Sikkerhed dlive overladt til politisse Demagogeri nagen af Panier ne, fotn er total uvidende one Farmernes Taro og Trang. Da nu disse Undeetkykkelsek og Blit der er paatvungen dem, meft ved uretfcets dig Lovgioning, sta kan tun ved reisef dig Lovgivning denne Uret blive kenn De kiender nu Magten af en systeniafllsp Organisation og denne hat de i For-net nes Allianse· En ny Tid er opmiden for Farineren, og en fokhvilken han M« fordekede sig, ved noje at studekc Plin« sipcrne af politiff Økonomi og Silv styrelfe, og i at vælge Meend med Mk Kaeaktet«, Refoluthed og nied etl im Fokstand, og sont ridbortig hnsiaatB statter de agerdyktendes Jntetegfer ni sk kepmfentete dein i Statens og dM « tionale Letzte-instit Ætbpdigst, . Nielei Viellle » Washington ! Dei ek 4,000 Sventlete i SPVW IFallG « — Daykon vil gaa i Gjckld for si-» Wo til Anstaffelfen af Band-parl I —Toninierhandler Hatty Visddiniql Sidncy, Kitsap Co., hat var« Wsp siden l. Marts. Sidst man Mikmä . hanc var han i Taeoma. « -« J San de Fuca er deren ' » Igelse paa Fode for Opsprelien til-W( zRoefukletfabtiL En Bonn- PMB sie 000 er alletede tegnet, og det blnntlu vansleligt at ovettale Kapitalen Ul tealifere Foretagendet Bei-Es .-——-——..f'·,««·