S tJ e r ne n.
D ZEIT-work DIedaMdr j
Ilt Wobei okvfonnneud.- umwin: Indien l
Umk, Ums-« siomndnugu o. s. v. admmtes
.Itiermn« Demut-com Revis-sieh
Peuge kan mich I »Monw crdeto", Poit
Rote. Bank Note euer c Register-et Bresc.
For Lunge der Icndrs : Mk Vtcve kau Uh
siveren Im vix-te ausvat1m.
«."l’.l ERN bJN.«" AG ENTML
»Ein-um« san bcstkues hos eisernen-me
dekret, der iqu vote Agenmek bemmidtges
dem at modsage og kometk for Abouneii
Itntspengr.
E. H. ChrIste-tim, Fremonh Nein-.
R. »kr. Hamm, (·edar:)ckapids, Jan-m
Chr-. Ich-non, Munde-« Nebr.
N. Christensem (Ilarksoct, Kansas.
d. O. Wunsbekg, Hamptom Reh-.
F. P. Wkildiem Lärm maknevtso»:sieb.
O. 6 Rot-by. Darfst-W Damm-» Wis.
P. Roution U Mk TM Uhu-»me, Wyo
Crit Knudieth Dabei-, Unkosteon Neb
I. L. N. Spangbekg, Room 50, A. T. G
S. F. Build., Ton-ka, Kan·
B. M. Unger, 1907, 27 Ave. G Bart-me
St» Omaha, Nebr
Ptsoenumte ellek manglende Woccnplarek
iscl oed Ageuteme staat Heucenchc derom
set iiidr.
Ak. c. M. Perle-wen ist« mjsm k
Agent km- «st.jm·tu-n" , og sont sma
tltm bomymligot til at nunlmgcs Og
kvitteke km- Abmametusmngch
Peter lcbbkssoty U(Ig.
Ossenllgc Fastekoutorcr.
Den loogiveude Forsamling i Ohio
beflultedei zkjok at gjsre et egel Gepe
kiment. Man vedtog net-Ilig en Lov om
Opkettelsen af skie Fckslekonloker iCleve
land, Cincimmti og Colutitbllg. Diese
Kontoret blev filgelig set i Virksomhed,
og Frugteu deraf er, at de siden l. Juli
i Fon hat siasset Akbejde til 18,154 of
de 20,130 Auf-gere, sont hat henvendt
flg til dem.
Fæsiekonldreme drives i Forbiudelfe
meb Statens Bureau for Arbeit-erstatt
stik, hvilket jo i hsj Grad fremmer deres
Arbeitse. Den storeHovedlanke med diese
Komokekc Joækkfmtelse var at kegulrte
Effekipsrgfel og Foriyning af Arbejde
og vedligeholde en heldig Lille-nagt i
samme. Ved hiælp of Bogeme i Kon
tokekae kan man med nogenlunde Be
stemlheb til enhoek Tid bebe-time Antei
let as atbejdelsse solt Dem gjor del
muligt ved klug og diskket Handling at
hjalpe de uheldige og life he Bat-stetig
hedel·, iom stadig fremsiaa under de nu
vkkrende usikre Arbejdekforhold.
J del hele synes del at vake et ganer
for-saftige Elspetiment
El Fokfog ffpaa Ran.
Outaha Wonl llemld Mittel-:
»Der for Legtslatuken foavettde Be
vtlgstittgsforflag tttdeholder en Beste-n
ntelfe am at bevilge 860,000 til Opr
rclfect as stete ttye Stettceller i Tagiya
iet. Tsctte er et zotfog paa at kaue.
Den nttvmettde TttgthttssKonttakt et
flectt not forSmth men bog beste-unter
den at Mk. Mofber pita egett Brkoftning
still opfsre 240 Etrucellct og ovekdmgH
sammt til Stolen osttkosttttttgsfttc. i
Dtsfe 240 Stettceller bar MrOkoilterl
kttdttu ilke bygget, oq ntt qipres det« For-l
ssg ptm ttt tvinge Zkttttewmte ttl at be
lqle tot t-: tty Cellu-, sont Motllcrszslmä
du« Um Ists l! l
Bello-n mum- iiuu tttltlsBcvtltxnisth
gaar Wennan hltoct tust et ttyt Russ- til
Fstdel tot Tttgtltttocllank l
Bemeldte Kontrast tntcholdc etcdntt
m Vettelttntelfe, sont Lottgtocrtte kttn
have kkodt us at gis-re tig »amte« ve;
kiettdt med. Den fotpliatct Moshet til
vedKotttt;aktetts Udlob at overdmge Pyg
ningeme,Grundstqkkktne og alt tithkgn
hufct lmenbe lSjendom til Statut l gov
Staub og Orden. Verfok bot de passe-,
at Tltgthus-Rittgett ikke stjælek Falk-te
Mit-let ttl at nvfpte vetArbetde for, sötn
Kontrast-ten selv er forptigtet til at up
ksre og de koste.«
Te Drivere til Ortes-Innran
Der ligger for ttmuge af diese Or
logsmltnd. Pattsetslibe, Kattsubaave,
ellet hoad alt vet barbaritke stgl tm
Laches, og dkivcr iVerdetts Farvaitde.
Der kqn vare paa hsje Tid at nogle of
de Nationa, der med daarlig Net betet
Nat-net Kansas-du« kaldte deres Firng
stibe hieni, fqa at nottige Fast-irr ten
fett Plads til at tske sig. Gjettttemfnit
lig en Gang om Mauneveu hsket man,
at ca af disie kcodiede Jetns og Staat
Skrog, hvis Ofsicerer og Beseettting for
bit unst- lilbrittgek sin Tid med Soik og
Driveri, hat loher ethaubelsstib l Sank,
its del er its bet sidsle man hsrer em·
sendet-stillst og de ombdrdocrendr.
Eiter e Eitekretninger at flune
Waldes » opin«s Forlis oed Gibtalmz ,
hoetved flere hundeedeMennestet nnftedei
Liver, den Jmsmndighed, at det cnqelfkel
Kriggstib »:’lncon« lcm og dkev paa Mau!
on Fau, ndet at det paa nogen Mondes
»vor Inuligt for Passagerskidet at nndgcmk
Jdet. Vor eget Kriggfkude »Tallopoosa« «
.lsb for ikke trug Tsd sidcn en feedeltg
zskulptain i Sank« Tet ek heller Ikke
Menge nden at to tyfkenkigvskibe dtuknks
sde hoc-raubte, og der hnk merkt sieke Ug
Inende Cimelde, Vom klare devife, »Von
hekskibe et lange mere fertige for usiyh
dige szakende i zkedstid end de nagen
sinde i Kkigstid can btioe det for Efeu
den.
En alcnindelig Hiemkaldelfe of disse
klumpede Sktog vilde i stoc« Grad for
inindste szaktens Rom-.
·
M
De kjsber og fælger.
Jngen stal fskundre sig over at den
nys tilendedkagte Senqtokkamp i Cali
fornia bar Bestikkelfenc vg Koruptiös
nens ftygge ng.
States-ne ved Stillehavgkysten var de
eneste, sont holdt sig udenfok den mag
tige folkelige Beockgelie i 1890 tilGunst
for god Moral og godc Storc. Medens
Neforcnens Hsjbolge i enhoer anden
Landsdel bortikyllede Monopolernes og
Privillegieknes Kreaturer, havde man i
Califoknia, Oregon og Washington det
gamle vqnte Syst, at Prokutatorekne,
Senawrkjsberne og Toldhuntdnggens
lsnnede Nedskaber undgik Folcets Vkede.
Legiglaturen i Califoknia, sont san unen
tet blev kaldt ind for at udfylde en ved
et Dsdsfald foranlediget Vase-Ilse, be
staur of de i zjok valgte Kotporation6
venner og Kotpomtionsejeke, og del er
ikke mere end naturiigt at Valget skålde
blive en Seit for Kotpokationekne.
J California gar-r SenatorsPladfen
til den Mand, hvis monopolistisie Sm
tek vil betale den stsesie Sum i rede
Penge derive-.
Parnells Tiggerr.
De er allerede ankomne til New York,
digse hertekleedte piofegsionelle Betleke,
fom nnndst en Gang oni Aaret gjsk de
reg professionelle Runde i de zor. Sta
tek for at indkmoe kleekkeligePengebidrag
til at ist-e den ikske Kaqu for.
Det ek en bekjendt Sag, at den itske
Home-:)iule-Bevcegelse er lige faa meget
bleven holdt i Live ved asnerikanske Pen
ge sont ved itsk Fledrelnndskjctrlighed.
Men nn er det konnnet deriil nt indbyri
des Eilighed, en nf de ikike Ledekes star
fie Kan pna frennned Steue, ikke lan
ger eksisierer, felvfslgelig er de Falk, sont
fsk spyttede liberalt i Basiem vist ikke
langer i Humor til nt oer sine Spare
stillinger paa den Mande. En lilleSkuf
felse blivet tnanste Parnclls Agentek til
Del denne Gang.
Jksk Politik er io ikke vidt farfkjellig
fka andre Landes Politik, dog med den
lille Undtagelfe, at de Mand, som i Je
land gjpr Politik til en Levevej, under
holdes ved Bidrag ira andre Lande. J
Neglen iynes de ogfaa at leve og trives
dedke onerhovedet rnd detes Kollegaer i
andre Lande. De reisek ineget og op
holkek sig paa flatte, iprste Klasse- Ho
teller. For Stakstedelen findet de at
Postvccnet ek for langtiotnt et Middel
til dereg Korrespondnnies Beiokdring,
og selofplgelig benyttet derfor det nieste
Kadlekne og Telegtafekne. Deus Lon
alitet mothland flnl ingenlnnde dmgeö
i Tviol — det viere saa langt fra! —
men de flesie af dem hat udkettet langt
kniete for sin egen Perion end for det be
-tmngte Jrland. Politik har betalt sig
dedre for dem end nogen anden Ferkel
fning, de hat innian
i Dei var manike sakfoarligt af Edelsin
dede Atnerikanere at stotte disie Mcend
og vedligeholde dem i flotte Kant, sau
Ilænge de var enigc og havde Udsigt til
lat giennenifoke deres Satz« men siden de
faadan tagede uklm indbyrdes er der vist
ikke Sandiynlighed for at de kan opdeive
videke Mont hervor-. Kan de ikke taale »
hvekandre, ja lud dein saa taale den fal
lesz zjendr.
Brett fta Links-tm
Boyd sll right-.
J hvert Fald er lnni fokeltbig sikket.
Dotnniet Cobd er iyg, og Kjendelsen i
Thayekg qnu wart-into Sag pil blive
udfat i dei udestecnir.
LeqiitatnesDassos.
Den l7. Maus.
J Dufet fokeflank Modie at bevilge
811,100 til Betaling for Stenografeene
og Notakiekne i Contesten. Sbkader
vll farkafte, men Cramb og Capek taler
indtrlengende til Fordel for deFalk, fotn
udfme det vikkelige Nebejde i Sagen,
L —
og Billen stilleg paa Daggotdenem Hu
setg Aagetlov vedtages oed endelig Af
stemning. Nunnettg Forstag am at de
poncie atfenitge Pcnge i Bankek sei-ta
geg vcd endeltg Ylistemnina Paa Forsiag
af Schappcl nedtageg, at Huiet tial hol
de stiften-nein ein-i tei. Muts-. »Ein-a
deksz Bill am at bcailgetszu,u«u til Ep
sorelsen as et pathologisl Laboratorium
l siotbtndrlietned Statgttnivetsitetet heit
iettes i Helminth-.
J Senntet fokeslaak Poynter at Hu
iets JemdanesBill gjsreg til speciel
Daggatden i Morgen. Vedtageg. J
Helkatnite anbefalek Senatet Huiets
Bill am Opkettelfen af gjensidige Ast
raniefelskaber diandt Farmeknr.
Ten is. Maus.
Den fotoeittede Kamp over Newbekryö
Jernbaneloo fylder Senatets Galletiet
tidligt paa Eftekmiddagen. Collins fo
teslaak at Senatet behandlet Billen i«
Helkomite, hvilket Forslag gaar igjen-»
neul. Efter Paragtaf 2 ei« last(den der«
fastsattek Talsten paa hver enlelt Atti
kel) foreslaat Switzler at stryge hele
Paragrafeu, og i dens Sted fette en’
Makgimumstaksi alene paa Kontproduks
er, Tsutnier, Kul, Salt o. l. Mattes»
underststter. Aistemningen sinnr: Ja
U, Nej 15. Ten oplæste Paragrai ved-;
tagesz med 15 St. mod 12. MedlennneyJ
som stemte for Switzlets Forslag ere:;
Wilfan, Shnmivay, Woods. Schmut, ;
Eggleotnn, Moore, Swihler, Shea,i
Christofferson, Viola-t, Bau Haufen,
Manns-. Eiter Oplægning af F Z stiller;
Collin folgende Ætsdringgforslag: At;
Taksten paa Kann-any Stock, Tptntnek, i
Salt ag Stett iCaklceg ikke sial overstige
J as den gjceldende Takst l . Januar, 1891.
Senatoren fortlater sitt Stilling ved at
sige, at han er stemt for en Malgiinuins
lov, inen Newbetty-Loven er ikke efter
hans Mening hvad Folket unstet Dy
fakt siger at hatt ek imod en Tarif, fein
blot gavtter en vis Klasse; han fardrer
Love for hele Falket, og derfor vil hatt
af al Magt stotte Weinheim-Lamm
Collins Ændtinggfokslag fotkaftes. Der
paa gjsr Mattes et mislykket Farspg paa
at have Behandlingen. Trads Sirnitz
lets og Mattes’ Konttaforslag vedtages
den ene Paragraf efter den anden, og
Kl. 6.80 foreflaat Poyntet at Villen
indstilles til Vedtagelse. Vedtaget. Bil
leng Venner veksleeHaandslag over den
ne deres spisie Seit-. Kl. s. 30 haverJ
bellomiteen sitt Samling og Viceguvevi
ntk Majoks overtager Formandöpladiem
Sam en fka en Kanon udskudt Kugle
springet Eggleston op og fortanger Nav
neoptaab. Vagtmesiren befales til at
aflaafe Kamkets Date. Navneoptaahet
visek alle Senatotek neekoarende undta
gen Coulter og Shea. Eggleston fase
ilaar at de bemes. Switzlet foreslaat
at Coulter holdes undstyldt, hvilket Vi
cegavernoten devilger. Moore foreslaak
at Shea dringes til Siede, men Papa
ter foreilaar at hatt andfkyldes. Vice
gaveknsreu beotdrer Vagtmesteren til at
heute Shea. »Jeg snsker at protesiere,
Mk. Farmand,« sigek Poynter, »for et
Ojeblik siden undstyldte De en Senator,
nien nu nagter De at undstylde en an
den.« Fokmanden saeclum-, at der i
istfte Tilfælde ingen Jndvending frem
kom, hvakitnod der i sidsie Tilfalde ltd
stete. Poyntek appellekek fta Fort-tan
dens Afgitrelfe« men Fokmanden erags
tet at Appelleu er ude af Orden. Me
dens Vagttnesiten fsger Senatok Shea,
ssgek Publikum udenfok fakgjasves at
baue sig Adgang gsennem de asiaafede
Dere. Jmidlertid gaar det pp for Falk,
hvad det er for Renta, der laggei.
Der er 16 Senataker til Siede, sont vil
stemme for Newdeny-Loven, ag 15, sont
oil sientme intod. Shea er itnod Boden,
og med hans Dialp vil Afsiemuingen
staa lige, og Billen vil falde ved at Vi
ceguvcmorens stemmek imod den, som
hatt utvivlionit oil. Jernbaneiolkenes
Ansyn sttaale i Smii. Kl. 8 dringet
Vagtmeftken Shea, sont sei-klarer at hatt
vat- bleven iaa alvoilig sya, at hatt
maatte tkaskle sig tilbage til sit Hbtei.
Moorc fvtesiaak at der fttaks strides til
Aisiemning. Collins tildyder attet sit
Subsiitut men det flagtes ined 19 St.
tnod Is. Der-last kam-net Switzlek nnd
sin Gjenganget. Senatoe Kciper, sent
ek den enesieDeniokmt iSeuatet, der sitt
Newderrysrsvem siemmet imod, vg Re
inltatet ftaak lö for og 16 imod. Da
opdagek Moore, at den republikanfte
Senatoe im Dawes Co. (Wilion) hat
undladt at ftemme, ag Mooke gjse gjcli
»dende at det et hans Pligt at ttetntne.
sManden ladet sig endelig ovektale, as
istemcnee natutligvis for Switzters Sub
i stitut. Saa hat vi det igjeni — 16 mod
16. Fleke Sinil. J dette kritisie Ofe
hlik optmdet Swihlet faai den opofrende
- Dæderlighed og Niddeklighed. »Musika
.sidem,« siger Senataken, «Jeg er en
Modftandet af NewbetryiLaven; men
Senatot Casella-, iam er en suka Vku
as samme, ligget iygi sit Dotei. Og
jeg er uvillig til at benytte mig afzhani
— 1
i
toungne Fravarelse, der for kaandrer
jeg min Stennne fra Ja til Nej over det
foreliagendcÆndringsforslag. Et tak- ;
neinmeligt Hurraraab siiger op fra dej
Jndepsndentc NewberryBillksn staats
un anbeialet til Vedlagilie, og sial hin-i
tigst niuligt gaa til endelig YlisteinningJ
Hasel hemeiier Shryocks Bill om
Lpieitelsen ai· en Nefvrmskole i Louis
ville. Saninie Skjabne rsnimer Billcn
oin at tillade Latini-re at liebe Siebe-total
og give Moitgage dersor paa den Avlil
foin flal komme versta. Bevilgningeni
af 850,Wu til Verdensudstistingen geb-i
tages ved endelig Afsteinning. i
Den 20 Mart-L »
Jdag siulve Slaget over Neu-betro
Billen staa i Senatet, men et sargeligt
Udfald sik det. Senator Coulter ligger;
endnnsygi sithoteh Shea ligesaa. Men
der ek en anden Senat-r, sont savnes, —
det er Senatvk Taylvr fra Lonp Couiity.
Jeruhanerne hat undetkiolw
Senator Taylor og tiort hami
no at Seinem heddkk de-. J Ascesi
ved Elle-activen afgaak et specielt Loko
motiv med Direktorens Voin over B G
M. til Omaha. Vognen ekaflaafet oed
Ankomsien til Oniaha, og Taylor er der
inde! Hvorntange Penge denne Judas
chariot har inodtaget for at form ade
Folket vides ilke, men rimeligvig er
Summen betydelig. Demokrat Vanhotk
sen havde i Morges erklæret at ville stem
tne for Looen, og derfok inaaite Kom
pagnierne Ined Djavelg Magt sikre sig en
af de Jiidepeiidents. Oin Formiddagen
blev en Korporationsprokurator sendt ud
med en Bunke Greeiibacks, nied den Or
dre: »Ni» go and kix him.« De
Standaler, iom Jernbanelvbbyen har
produseret her i Hovedstaden i de sidsle
Dage, savner sin Ligr. Penge og Hor
lvinder har været aabent benyttet foin
Felder til at fange Lovgioekne i. Vagt
mestren et reift til Council Blusss for at
fange Taylor, nien antagelig er han al
lerede langt Ist paa.
Den 22. Maus
J Dag (Ssndag) holder Senatorerne
endnu Fastningem Her har de siddet
uafbkudt sitzen Fredags Mit-dsg. Tag
lor er endnn ilke at finde, vg bliver del
heller ikle. Kl. 12.30 (Mandag Mor
Morgen) meddeler Vicegnvernjren at
Vaabenftilsiand er fluttet, og de tratte
Senatorer begive sig til Sung Det
enesle Haab for Lovens Vedtagelfe nn er
at vinde over nvk en Demokrat. Her bar
Switzler vise sig socn Sitntaionens
Fort-fein
Fta Washington
Statuts«-d er saa at sige dei ene
ste Kongresmedlem, sotn endnu ikle hat
förladt Hovedstaden. Mk. Need er end
nte ikke enig med sig felv am, hvad han
vil gjeke af sin Person. Forelsbig ag
ter han at foretage en Reife til Europa,
noget han kan have Forusjelfe og Adspre
delse af, da han taler Tyst og Franst
pmtrent lige faa godt sont sit Modus
metal.
Judeurlgsmluiitee Rotte ek
en meget gnaven Mand, og hans Sel
siab er flet ikke behageligt naar de onde
Luner kam-ne over ham. J den feel-b
tte Binter hat han havt flete stakpe Tan,
baade med Pmsidenten pg andre hsjtstik
lede Perioner, vg ved siere Lejlighedek er
han nieste-i direkte bleven opfordtet til at
tesignere. J disfe Dage gaar der Ryg
tek am, at Ministeten endelig felv hat
indfet sin Ubrugbathed, og at hatt der
for stal have besluttet sig til at trade»
af
Bon fratmngende Landsnmud
i Lindon, Hartisburg og Arickaree
Seite-nennt, Arapahoe Co.,
Colotado.
Stptßedelen af Beboerne omkring de
tpende Byer hak un i site Aar farniet u
dett at nole noget as nogetsomhelst Be-l
tydning. Folgelig staar de i Dag nie-«
ften blettede for det nodvendige, dels til
Livets Ophold, dels til Sæd og Feder
til Hestene for at kunne udføre det sed
veitdige Foraaksarbejde.
Arapohoe Countys Kommisfceret hat
siden September, Is90, givet 25 Pund
Mel maanedlig til hoee Person, og Den
Iers Jndbyggere hat ogfaa bidraget de
itres til at holde Nsden ira Deren i den
Tftnenge Vintcr. Men nu da oi Instet
Tat pksoe at iakme et Aar mekes da maa
svi tned Sorg horc, at de ftgek: »Stop
nied Ebers Godgjsrenhed«.
Efter al Sandfynlighed et- det desioke
Kreatutopdmttere, som hat bevirketdet,
og af den Grund, at de onster at se os
nsdfagede til at foklade ovrehjem Den
.ne kjcete Plads, sont vi nu har kjainpet
for at lave tilet hyggeligt Freintidshiem,
sial man hvek en farlade nu, hvis ikke
der tominek Hielp til at pttve det et Aar
mete. Og del fotdi at de stoke Kreatur
Mond snskee at afbeuytte dette milde
—
Klima til at lade deres Kreaturer passe
dem ielv baade Vinter og Sommer. Sau
lange som vi haabcde paa Hjctlp fra
Countyet, da var der ucisdvendigi for os
at made om Hjælp i Blndene lig vore
tmngcnde Lidelfegbioorei Nebraska, men
nu drioer Norm og Dei-ist«
Infor, tjaie Bewer, lad Eber de
ijæle af dcnne stjsmns Tause, at lidt im
hvet as mange san blive en god Hjtelptil
hver af sau.
Jeg ital ydermere iokklake atdetteikke
ei- sktevet af egen Trift, nie-i at jeg til
lige ined en Tyster og en Amerika-tei
blev pas et i Lindon aiholdt Mode i in
devcekende Manned opfotdket til at strive
til vor respektive nationale Binde ogind
mengende bede dem og Læserne om at
slstte Sagen. Ethvekt Bidkag, vm end
aldrig san lille, vil blive modtaget med
Taknemlighed Dividende at D’hkt.
Redakteur velvilligt vil modtage de mu
ligt indtomne Bidrng, san ital jeg feuere
opgive dem til hvem Bidragene stal sen
des. «
Deres med wegen Agtelse.
Anders N.J.Wisby.
Akickakee, Colo» Il. Maus, 1891.
O . I
Jeg skal til oveksiaaende tilfsje at jeg
med stsrste Glæde vil modtage og witte
re her i Bladet for enhoek Stiere-« ior
eller lille, idette Øjemed og overfende
samme til Komiteen for Uddelingen.
Enhver, fom kan ofre et lille Bidrag til
dette merdige For-unal, opfokdtes til at
sende famme straks ftra k s, da de Men
gende maa have Hjalpen n u — hois det
stal ventes at kunne blive nagen Hjcelp.
Peter Ebbeion.
Alljanle Bevægettem
J Diskussionen af Spmgsmaalet om
den almindelige Optejsning af Fatmetne
og Organisationen af et nyt Parti, et
det to Spøtgsmaal, sont stiller sig ftem
for Eftertanke. Det fptste Spøtgsmaal
et, hvad er Aatsagen til denne Misiov
npjelseiinellem FatnietneT Og det lom
et en natutlig Følge detaf et, hvad et
Midlet til at afhjælpe denne Misset
nøjelse2
Presfen og Alliansens Platfotm gjpt
Fotdting paa at have besoatetbegge disfe
SpstgscnaaL Det er paastaaet af Po
lit ikete af begge de gamle Pattiet, at
denne Allianse-Bevagelfe et tun hvad de
kaldet an nähean Demonsttation, fat
i Gang af nogle faa Demagoget og Fa
natikere, og fom snatt vil have ladet Li
nen ud og da en natutlig Dad. Til alle
tænkende Mand vil denne Fremstilling
vcete en Lattetlighed. Den Begejstting,
med hvilken denne Allianie-Bevagelse et
bleoen modtaget af Fatmetne, og den
ncesten enstemmige Modtagelse og mage
lsfe Vcekst, viset thdelig at Fatcnetne i
Almindelighed et hetedt til at flutte sig
til en praktist Bevcegelfe, hvis Fotmaal
et pokitist Reform. Ris- og Bomulds
planterne i Sydeu, Kreatutopdteetteke
ooet hele Landet, Ostens Fatmete ag
Westens Kotnavlete, hat niesten enstem
mig modtaget denne Allianfe-Bevagelse
iom det istste Sltidt til en radikal Re
form. Dei et vel sandt at mange hat
vatet langfonnne og hetænkelige med at
flutte dem til Alliansen foe Parti-Ptin
sips Skyld. Det hat altid vatet tillagt
dem som en Egenstah, at Kjærlighed og
Loyalitet hat vcetet meget statt imellem
Fatmetklassem Men Majoriteten hat
nu faaet Øjnene op for at Lovgivning
iinod demokratiste Fatmproduktet et Lav
givning imod tepublikanste Fatmptodut
tet, ag at de Konditianet sont kann-elle
tet Ptijen paa demokratist Flæfk vg Kjtd
konttolleter Ptifen paa det tepublikasße
Prodnkt af samme Stags, og at Famu
ne til sidst et kommen til den Bande-is
ning at det tnaa oæte Folket fom tegjeket
Partiet, og ikke Patiiet Follet. Altdeite
tydet paa atAllianfe-Pattiet et kommen
fot at blive.
Farmetne llaget over, og det med
Rette, den lange vedvatende legislative
Tilsidescettelle af Fatmetnes Interessen
den ftadig vaksende Bestatning og For
mindelske iPiisetne af Fatmetptoduk
ter. Den atmindelige Klage et, at detl
aldtig hat vatet et velotganifetet Be- !
statningssystem, og at Kapitalisterne als ’
dtig hat betalt detes tetniægsige Pakt af
den nationale Stat, siedend paa samtne?
Tid Fatmetne hat uætet tvungne til at;
betale meget mete end deteg Pakt as
Skatten. De fotlattget nu at det na
tionale Bestatningsfystein skal baietes
paa Ret og Retiietdighed, og Statten
indfkmnkeg til en vitkelig og Ilonotnifk
Fotoaltning af vote offenlige Affætet
og nied en timelig Slat paa Kapitali
stins Jndtcegt. De paastaat at den nn
varende Lov opholdet og besthttet de saa
kaldte Boatds of Trade i at handle i
Freintidg og Optiong, eller Borsipil i
Faun-Produkten De fer at den Tid er
fothi hvot Tilfstlel og Efterspstgfel
konttolleter Ptifetne paaNIdvendishedss
gjenftandr. Enhvet Gtsde sont produ
«
L
A
K
setes ek folgt Hundrede Gange» sprdm
oiklelig et leveret, af Mand, soin aldkj
ynr ejet og aldrig gjsk Regningpqam
eie et Pund ellet Buibisp af de iokn
Produkten Hundtede af disk Inn-Ha
fotenede og atbejder i Faukzskab M
stotnlaalet at neddryde Prtferne og W
liege den virtelige Beerdi af kFatmpkopuk,
tek paa Verdengniarkedet.
Farinerne dar enstemcnig forlaiigkgk
denne ulovltge Piaksig skal stoppkz Al
lianseng Presse og Platfotm fotlangkk
en fuldfteendig Tiiintetgisrelsk as Pen;
gemagten i alle Skikkeljer as Musng
Monopoler. starnierne paastaat og km
nted god Grund, at nied et Ttusk bq
oed alt, hoad han skal kjabe, og et Tun-,
foran alt, hvad han flal fælge, Hm
ingen Udsizt i Fcenitiden at faa en ijg
psa zattnprodulter baseret paa den aq
tntlige Loo af Tilføksel og Fotbtugm
at give ham en tilsvarende Lon fpk hm
Arbejde. Fartnerne et ilke tilfredg M
det nuvaerende System sif Ietndakte-L·,,
givning. Haardt beskattet for at til-nie
dringe Midler for Jtidlattds-Handelea,
og faa hat« han at betale de mest ubtu
Priser for Transport, og han vil itkk
oeere tilfkeds faalcenge han ve’d at hatt
betaler lDividende paa oandet Stock. De
tan ikle andet end se at der er ungeth
kert, naar site Mcend, fom samleg iNm
York, har Magt til at stoppe Trasillax
paa enhver Jembane i de For. Staren
Allianse:Pat«tiet forlanger sont et Sinn
frentad intod den store nationaleReform,
at de tre store Monopoler: Jetnbane,
Telegraf- og Erptes Fortetningetne stal
blive gjorte nationale og destykes af Re
gieringen til det vitkelige Kostende. Tek
er ingenToiol om at den Tid vil kam-ne,
da disse Spergstnaal vil blive stemt over
af Folket, og naar de en Gang lominet
til Afstetnning er der ingen Tvivl omat
de vil blive til Lev.
Farmerne hat vceret taalniodige dg
langelidende og det har taget en lang
Periode af Underttylkelse, legislative
Tilsidefættelser og Byrdet for tunge til
at bates, under hvillet han tilstdst et
vaagnet op og forlanget Oprejsningen
ved en fuldsteendig Forandring af vor
nuvarende Lovgivning.
Det hjaelper ikke i mindite Maade at
sige at Farmerne er bedre af, end de
var for tyve Aar tilbage, saa lange de
fer hvornieget dedre de kunne have vnret,
havde deres Stilling modtaget den An
eekjendelfe som den et herettiget til. De
fsler at de butde have en rettnasssig An
er kjendelfe og et tetfterdigt Vederlag fot
dekes stedsevatende femten Timets dag
lige Arbejde. Monopolitter og Kapita
lister tilsyneladende ringeagter denneBec
vagelse og titulerer dem, fom sluttesig
til samme, sotn Usyseeds og Socialii
stet; paa samme Tid fee de paa denm
mægtige Bevcegelse af Fakmeke med inv
lize Øjnez de ser tydelig i det dereg egtl
Fald og Tilintetgjsrelsr.
Der et iDag over fein Millioneruf
Fakmerei de For. Stank-, og de hsl
leert at i Enighed er der Stykke. Fut
metne hat ubetvivlelig Majoritet nol til
at tegjete Nationen, aten Patti-Aandev
hat veeket og er endnu til en vis GWI
den Iontkollerende MZL Fartnerneet
gradvis blevne oplyste til at tilbpklks
anerkjende de Falte-, at de Spiegel-nati
s im vedtstet Velfeekden og Fremganget
af den ageedyrtende Klasse her iLandeL
kan ikke ated Sikkerhed dlive overladt til
politisse Demagogeri nagen af Panier
ne, fotn er total uvidende one Farmernes
Taro og Trang.
Da nu disse Undeetkykkelsek og Blit
der er paatvungen dem, meft ved uretfcets
dig Lovgioning, sta kan tun ved reisef
dig Lovgivning denne Uret blive kenn
De kiender nu Magten af en systeniafllsp
Organisation og denne hat de i For-net
nes Allianse· En ny Tid er opmiden
for Farineren, og en fokhvilken han M«
fordekede sig, ved noje at studekc Plin«
sipcrne af politiff Økonomi og Silv
styrelfe, og i at vælge Meend med Mk
Kaeaktet«, Refoluthed og nied etl im
Fokstand, og sont ridbortig hnsiaatB
statter de agerdyktendes Jntetegfer ni sk
kepmfentete dein i Statens og dM «
tionale Letzte-instit
Ætbpdigst, .
Nielei Viellle
» Washington
! Dei ek 4,000 Sventlete i SPVW
IFallG
« — Daykon vil gaa i Gjckld for si-»
Wo til Anstaffelfen af Band-parl
I —Toninierhandler Hatty Visddiniql
Sidncy, Kitsap Co., hat var« Wsp
siden l. Marts. Sidst man Mikmä
. hanc var han i Taeoma.
« -« J San de Fuca er deren ' »
Igelse paa Fode for Opsprelien til-W(
zRoefukletfabtiL En Bonn- PMB sie
000 er alletede tegnet, og det blnntlu
vansleligt at ovettale Kapitalen Ul
tealifere Foretagendet
Bei-Es
.-——-——..f'·,««·
