S tJ e :- ne n . ;
D- Æseooxh Ziedakpcoe »
HEROLD-L kaedf.1-:In1eixdssaasom Indien
Hafer Ihr-Ist-Jrundnxiqcr sc. s. v. nor-gings
·Iti«ma« cis-messag- Ins-Im
Zeuge san sisndisis 1 « Money L speri". PW
Oste, Bank Noti- sllns 1 qutevet Wem-.
—--f
Ist ji«-me disk sent-es : Use Preka kan Ub
pkteken Mc oxrre answequ.
USTJBKNIHNS" AsslstTleL
»Stjemek1« san bestile des eftemckvnte
Web b» Tom vors Fig-met er demynduze
Im it modtagc og komm for Manne
Miso-Mk
c. H. C«hr:s·tettsksn, Ins-mont, Nebe.
R. Fr. Hamm, Jeder Kann-T Iowa.
skr. Jodnion, Rinde-n, Jkeln
R. CThrmsnsem Norm-m Kansas.
Q..O. (—5ruuszberg, Hamptom Nebr
Q G. Rodbq, Teerfield. Zum Co» Wit!
Institume U.1!. Zeno-, Rheinau-, Wyo
I. L. N- Zvangberg. Riom M, A. I. ö
s. F. Huld-» Tom-km Kan. (
B. M. Naga, III-Z 27 Ave. ä- »Aurdefte1
ci» cmaha, Nebr. !
Itspemtmre ellek mmmlmdz Nicmplaker
Ists ved Agemerne aaac Henvendelfe derotnl
set »ide. (
l
Ell-. J. Ol. Pesclssniisst » k»jssss!1·ss;
Ase-txt km- --Hfjs-mo-n", ug soc-m nag
äsn Immyniligpt til at mode-ge rpg
Ifittcgko sm- Abisntscsnscssstspengv.
Psstssr Eiche-um Uclxk
Sydeus Udvikling.
Bradftreets Handelscidende Sud-holder
is Artikel am Sydeus Vaksi i 1890.
Ikttklm fremsiillet des Kote Fremskkidt,
M n- opncmet i det sidfte Tit-oh og »k
Her, at den sinke Offentlighed mitmeft
It tilbsielig til at givc Fabriksdkifteno
Dkame Æren perfor; mu- i Bis-selig
W hat den mm abemcrkede Land
Mft m ikke mindre Dei i FremfkribteL
sefplkaingens Vakst hat ikke packt san
sit-, wen t2,3:m,1«7«000 of fremmeb
Mpsml et diesen unt-ragt i Sydeus Fo
utssmder mellcm 1880 pg 1890. Bom
Iilssinbustriens Uovikling er gemste ene
Isaendr. J 1880 var Vacdtm of Pro
sukm faul-des blos 816,356,182, meni
1500 var bei nagst ap til id4,199,379.
Dei lgder nagst forunderligt at Sy
M et Landen mesi ftp-nig- Egn og in
iqskber 190,832,000 Arm ad af Lan
Itts 420,08(-,000Akkes state SkooakeaL
T Mlnkdieu af Tit-nach Tags-man og
M- Stupkedukcu for 1890 vordem
·M 0102,122,100. Bomolieiadastrieu
II Im nun-me Udsikliag qfsul og Jern
It It sprige sum nomble neun-Use Pro
sz » Wiens-much pqu Noainasprobub
" Musen aus-u er Brod-met fka sit-Sta
ia am tu 1,084,003 tm eaek sso
sci. ums- end i 1880.
Ist-its langer til Japan-indust
Ius, II sagen caselicga Isu pokie udm
Mit fskbele bei hec- Lsab. Nu
Itss Its sei-in gieb- sis over Sydeus
JIIM
Uemuleyssavens Gyldighed.
Dei state Handelsfirma, Marshall
Hielt is- Co. i Chicago, ag en Del Jan
pmftek i New York vil i Fort-sing satt-(
sen up Tolblovg Retsgylbighed paa en!
Pisvr. J dem Ojemed hat de etwaige-!
set nagte af Land-is bedsie jurisisth
steifer-. !
Den Anke, der Naniwa-, er, at Mc
United-Willen er aldrig nogensinde ble-?
Im til Lav, af den Gumd, at bet af
Imsidemen undckstrevne Forilag var
Miklligt fka det, fqu bcgge Komms
fms Kanne knwa des vil sige: sidsi
III-site inIhaldt en Pacagraf tm ungan
Mdt indspkt Tobak, fam ved Uagtfomhed
Ist bleven udeladt af dkn Afstkift, sont
Istssidenten stkev under paa. Fka et
Idruuftsstandpnnkt betragtet stutde man
-Me fyneth at denne lille Fejlmgelse ital
U spille nagen Rolle; Laer kuude iso
- List vake lige god (elle:« Hieni, am man
. Ul) for-di Tobakko var outer men Lo
J M Lager ikke aitid Fonmftöhenfyn,
den kemr sig eftek det kalde Bog
stav, og ifasr er den ovcrmaade Rats-len
II for angteb pas Tekniken. Derfok
s It bit ikke utænkeligt, at Domsiolene vil
, IM- smpoklsrernes Anke.
Insting hat man Eksempel paa, at
MI- Bommtrter tidligere er blevne be
set, mm er altid blkvne reitet veb
IIIUUIeflutning af Neugasse-h vg det
III Ia aldkig faldet nagen ind at bkagc
Jahbmmende Lovs Gyldighed i Tvivl.
ksen dick er detför ikke sagt, at Gall-ig
Ich er iuldt ud fastslaaet. Sau megct
Hist, at Hsjsterct ikke vil gadtgjare,
«Pmstbcmen lau giske en Lov af no
— ihm Kunstwer ikke hat vedtaget,
rat han can vcd Udcladelier iorandke
efkangrcsfcn vedtngcn Lav. AM
« If et Lavfatilag ved Udelabelsek
ji ikhtkat M sammt fom at beleg
JDII If Laden met Betoet aden at
Hist Fugu-sit- Lejiighed til It sitt-ge :
Ists tm has-s Bei-, pg man her oldkigk
Stdn-sit Brasidiates Magt til at sit-!
m Hort If es Les-. Heu sitt einen set-E
set hole ellet stets-am. Tog kanToIaJ
steten sie-de for Ret, at en Los et gyl- :
kig til Trodg for m assrfctlig Udelmk
helfe If m Bart If Ttksien idet »Im-z
fidmten nahen-suche Kopi, ander dens
Hiermit-www nein-lässig, it Udeladebj
fes Mc pas-Mir Lesen i sia Dich-L !
Sen na, It Neuen ekkjenbersmpermg
keines Aal-partic og est-klarer hele Licen;
uqylsig —- hsid Fu- ds ? Mai-sit Lan-I
guter da gest-get Los-a wian Men
idet Bill-M til den gsmle Toldlov —
seu fka 1883 —- bliose gjcldende lud-il
sen as endet i Kraft, sg Fer. Sigm-i
Stock-user sil» faa scr- mmges til
sc sichs-den« Impulse-re tue Iotftjels
ten soll-Ia den scmle og den as Tolsto
mm intminssit til de Ists-may der
na ktale unda- Ptotest. Dei tilde tatk
ke umasselige Samm- nd of Statt-m
m Men- Matiljall Field O Eos fors
gedeksldusgifm u nancMuley-LMI
et s400,000 sakligy ; Impsrmer og
betet Ade-latet tilde Mille Million-r
ad of Stall-mes; men Forbmgekne,
der heu- lmalc de fah-jede Prifer paa
Baker-Ie, tut-de »stydt en hold skep« ef
ter bei helr.
support-terms Sag et fondslig Mc
Falk-U Sag. Wen fkulde Jan-miter
ae sind-, til Folket ins-M finde en
Grund til at finde Magd til Kansas
fm, der fes-siegt sig beim paa at for
mindfke set bei-erlöst Don-sind i Stat
keamt end ocb at has-e Toll-tu im 47
til Eos-Eh
Chlmso es winning-m
Franskmanden Bartholdi, der und
fangede Tanten til ztihedsstatuen Uceio
York, sotn bietet hans Nonn, hat i eni
langen Sktivelse fotklaret sin Mening’
kned Hensnn til Betdengudstillingen.
Udstilliospten stal not vcete internatio
nal, mener nan, tnen det bot samtidig
lagges spec cl Veegt paa at stetnple den
ined et nationalt Ptag. Hensigten bot
viere, ikke dtot at vife hoad den ootige
Vetden hat strebt at opnaa, man ogsua
hoad site Olathundtedet hat didtaget til
have de For. Statet hejere end de fteste
of Verdena etldre Lande. »Der rette
Dieblit et konnnet,« tiger M. Barthol
di, »ti! at opsunnnete 400 Aar as Tiden, z
i hoilken de Forenede Statet hat naaet I
stem til et Udoiklingspunkt, der bydet o
oer Vetdens Agtelse og Beundting. Chi-«
eang et unagtelig det bedste Sted sor en
faadan Opsunnneting og Afbildning.
»Da er den stetste Stad i Udstmkning,
den anden iRakke i Jndvaanetantal, er
sotbundet gjennem Jetnbane med enhoet
Dei as Landet, deliggende oed en as de
pragtig Jndseet iVetden,og medvete
stotatt Doteller og Bygningee, dets
magelose Bouleoardet og Partei-, et det
udesttideligt Pladsen for en saadan Frem
siilling. Saa igien et det en typist
amerikansk By. Tanken otn at asholde en
stooaarssest i en Stad paa en million
Jndbyggere, blot et halot Aarhundrede
sammel, et i og sot sig selo en mastig
Inspiration
Estet Fran skntandens Opsattelse hat
Chicago paataget slg et stott Ansoar.
Berden vil oente at denne Udstilling ikke
stal staa tilbage sor den sidsiei Paris, og
sor at opfyide denne Fotoentning minder
Battholdi oo otn, at vi maa giste Udstil
lingen sinuk og tiltreekkende. Dan me
ner, at der er en Fate sot at Amerika
netne oil forveksle sand Kunst nied Flot
bed og liegge mere Vægt paa store ensson
mige Dphobninger af Gjenstande end
smagsuldt Arrangement as samme. Det
fom s. Ets. enhvet Stat skulle sotdte en
egen Bygning og Samling, vilde der
ganske oist viere Fate for en uintekessant
Gjentagelse as Arrangement
For Udstillingebygningernes Vedkom
mende, neerer M. Bartholdi den Ftygt,
at de vil bleve opsstt i en saa stor Fakt,
at Dekorationen oil lideSkade deeunder.
Denne Fragt er dog maaske itke vet
Grundet, i hvett Jald oil vi ikte haabe
det. De Folk sont hat med denne Sag
at giere hat ikke Rand til at srette detes
Renome paa Spil i et hensynslost Kap
led med Tiden. De ved, hoot mange
tMaaneder de hat til at suldsereAtbejdet
Hi og hootneat Vygningerne skal viere
fardig til Brug. Men det bot heller
ikke Sie-much at den Dekoration, som
tradet kein i Glanz i Paris’ blsde rene
Lust, lde otntrentganske bortfalde i vot
berste smudsede Atmosscete. Bi kan ikte
anoende hvidt og forgyldt med samtne
Finhed og Varighed sont iParis. Na
turen et despotisk og uestetgioende. Det»
som Naturen yndet at ifste sig i en Ho-;
oedsiad sortastet denien andeu. Deusl
Looe maa Kunsten nndetkaste sig i alle
Verdeng Vjetner.
hooedbygningetnes Udsmykning vil
passe eftet Linna, Topograst og Udstil
linsent payment Zwinger-ne oic af
spsjik Rai-sama- sui desh- cit(
Aktitektak sg Mk sogen iadäiidmk Of
famlfe ellet Juki-M Oe iliper under
ae es stotslasesse, siz det er verfin- ikte ?
Eufaadftzaligt It de sit herkam-net m
; Fausten-ad eg en Juki-wer nagst Felde
:qg sind-. MA- facttdts sit alt det spri
;ge i dem profaiske Land ftsde den for
meedc Zum Element i dere- Sam
snnafctaing oil blise oft-i for Hast-tr
YIets SIle, og entet Trek, der er upd
Epeadige for at hat-de Vetdigheden og
Skjsnheden, sil blivendeladt.
f Instan losg. Ferse-läng.
Isaktigkspfet beleiker hock
cadre. Ug(ekiMof-a. Ek
foksirret Stutan
I To Indern-in tust-G
Meiklejohn opttkdek fom
Euch-essen
Begge Kanne organiserede sig fertige
, TierngH, Sntnlingensfsrste Tag. Som
H betfendt hat Jndependentstlertol idegs
ige Kanne. Haset Vilgte sont Zoenker
is« M. tslder fm Clay County, en
Igrundhædeklig Allianfemand nied fund»
ITInimekraft, og den soensle Redattksr
sEric Johnson fra Phelpsz Eo. til Stett
ITil Iden Jorcnand i Zenatet onlgteg B.
Es. Zehnter-, ligeledesz en prooet Allioni
Efenmnd. C. H. Pirtlcz foin er Secretærs
z i Ynidependents Batgkotnite, kann-des tils
kSekketckr i SenateL Die-se Balg smaer
sont Partiets ovrige Forholdszreglek blev
si Forvejen bejluttet iheinmelig Rand
lflntning. Jhookoel vi af Prinsip er en
! Modstnndee nf Cautuszmodernch Herre
domnie, stal oi indesmme, at Nodve.:
digheden bydet det uafhiengige Pakti ntl
defslge denne Methode saalienge dekeg
politiske Qpponenter beuge den, og iscek
sanlctnge Partietmangler Saniakbejdets
Konsolidation
Da Fallesinmlingen nabnech Eng
dagH Eftermiddagei begyndte en Marki
stisk Steue. Det san ud til at oiHseRe
publilaneke havde fluttet et Komplot
med Tentotmterne i den Hentigt at ind
fcette Guoeknortundcdnt Boyd indm den
tnod hocn varend e Contest var afgjoet.
Den independent Majoritet i Hufet med
dets Speakek i Spidfen hævdede Spec-ke
kenå konstitutionelle Ret til at beklcrde
Formgndapladsen ved de fælleg Sam- -
länger-. Men Senatpræsident THE-file
jehn toang sigind paa Foksamlingen paa
en nieget akrogantMoade, paodetaabem
de sig en Purg. i den gamle Orden-m
gel, fein tillnder Sen-stets Pkasident qc
peæsidere ved Fallessessionekne Meil
lejohn oveestrceoede alle Strantee, meng
te sig fee-n til Speakekens Side og nd
skinldte de uofhmsgige for Loodkydete.
Do det ikke vilde lytkes at simmnte
Speakee Eldet dokt, stjont han visi not
et Poe Gange dingte denne nat nd as
Fatningen, holdt de to Dereek Fast-tin
gen hele Eftenniddagem De uafhmn
gigei Forflog vil ikke synes neimeligt
for nogen fornuftig Mand. De pilde
at der first stulde nedfættes et Fetntem
minds-Udoalg, til hoem al Beoiiftkelfe
tContesten sinlde henoifed, og de fast
holdt, at det var ikke Konstitntionens
Mening, at nogen Emdedsmand stulde
indsætted sie Contesten var quiokt og
hans Valg fuldt konsinteret. Et For
flag til at hceoe Modet dleo fleke Gange
af Speaker Elder stillet til Afstemning
og of ham erkleket for vedtaget, nien
desnagtet holdt Mejklejohn Kontedien
gnnende til Alten med sine Trnsler otn
Lov og Hsiestetetghnon Mejtlejohn
vilde med Mitgt toinge Speckeren til at
taslle Stemmetne, for san hovde Spillet
mret vnndet for hans Folk, men Elder
itod siio, og udntevnte sit Femtentands
Udvalg til at behandle Contefterne.
Saaledec ftod Sage-ne ved Enden of
nnden Dag.
Tokddags Morgen haode Hufet anfat
et halot hundrede specielle Vagtmestre
for at holde Orden, da de forenede De
mokrater og Republikonere heode adtalt
den Teufel, at de ngtede at trodse Flec
tallet, hnvde Vagten faaet Ordte til
nt holde Opftkeren Mejklejohn ude,
»men han banede sig Abgang gjennem en
qungr længe fsk Daggry. Ligeiom
Degen for sstubdede han sig ind pan
Speaketen for ot tage Myndigheden ira
denne. Et Forspg pas at artestere hinn,
sont blev gioet af Dufets lovlig indfatte
Politi, vtste hatt tilbage med net-legen
teimnferende Fern-In og oilde ikke give
en sur Sild for al den Londg Mhndig- -
hed, Alliansen knnde stille op. Han rev!
uden videre Arrestordren fea Betjenten.
Ved Middagstid ndgik der kongelig Be
faling fea en Hojesteketsdommer, at
Speatek Elder stnlde btyde Seglene vg«
tnlle Stemmerne. Den For. Staters
Muth-IT sont stulde ooekdkingedrdren,
blev fpieeret ude of Hulets Vogt, der
havde streng Ordee til at holde enhvee
ade. M Marihcllen og html Fäll
;
l
!
—
seid Deren sed, see-stehe Gleich eg?
weich-rede iaO fee Nasen sf Esset-.
Speckek Elbee sivsie ikte hntledes
he- fkulde fpkhocde sig emfek stieße
rets Mai-besas, dg feste Rad has
GenetelisdsekstLeefr. Leese heldt en
Tale til Soslisgem sg fagde et usgtet
hart Skl-. kande godkjeade Hsjestetets
Myadighed ecetSpeekecea,-ilde han til-l
raade Efeetgimhed i kenne Sag. Te
uafhcugige eier sig mode-gelöst for dem
Ida-Id. Dis Eftemlddagen bis-d Zor
famllagen Seglene paa Balglisteme, pg
fandt aawtligsis at Bsyd es de repres
likaafke Keadidetee til Stetzmbedee
set palgtr. De Species-en ieijse
gioede dette Resultat sprung Spec-der
(Jnd.) fes Log-a Ce. freue og feeeflog
at Samlingm desuagtet flulde nagte sc
godkkende Blitzes iadtil Coateßea par af
gjokt. Zelle blev seht-get med 70 mod
59 Stem.
Gut-ernst Thgyer hat-de fet sig spran
lediget til et omgise Statghnset med
en Milicsvagt fee at holde set steil-Myst
ne Element dorte. Sig sels omgav hsn
ogfaa med Militeerpagt i sit Kontoer
kale, og nagkcde at everlade Mader til
Boyd, da denne efter at have modtaget
Entbedseden com for at cffordte den
En Plads i Landlommisfæteus Kot-for
blev da fokundt den husvilde Gut-ernst
Boydz The-yet holst Fest-ringen indtil
i kadags; da hist-te han at Boyd par
afkejft til Omaha for at tilbtinge Sin
dagen, og da forlod han sit Konten for
fsrste Gang i 80 Timer. Thayer et
klcerede bestemt at han vedblioek at styre
Staten indtil Toivlen need Henfya til
Bode Bergen-et bliver afgjokt. Pan
femme Tid hat Boyd begyndt at regiere,
han hat godkjeadt iamtlige Stetsems
» bedsmændå Valgbkeve og alletede nd
næont en Naturw-L John Higgins fee
Grund Island hat fqaet qudsea sum
Boyds Beweisend-en Contesieu vil
ekle komme frem i Hasel fee den 20.
Jan. Den stulde first meldes, og sa
stal den iftlge Reglementet leeer pag tke
forfkjellige Tage sont et Lasset-flag. J
neigt blivek Boyd not i Embedet, da
man tillod ham at mass sig inb.
Chukch Howe hat leiht-ragt et Los-for
slag om at straffe Indessen-O spat under
outdere Ejendom. Waisen fokeflaqk
Jndferelsen af des anstralste Valgfy
stem.
Fra Washington
KongreösDaqbos.
Mandag, ö. Jan. Senatet
samledesz Middag, og paa Summe-Gher
ntans Foelangende bleo der steakg af
holdt en eksekutio Samling, og Sena
toretne sokhandlede for iukkede Dprei
meee end en Time. Da Dteene atter
aabnedes blev Balglaven paany taget
frem, og Senatpk Geokge blev gioet
Ordet for at faktsætte den af hant set-ri
ge Onsdag paabegyndte Tale imod Balg
loven. Senator Stewakt foeeflog at
Senatet stutde tage Looen til Foebud
mod Seddelpengeeirkulationend Jud
skrcnkning under Behandling. Geokge
erklctede sig ganste villig til at pige
Pladfen for dette Fotflag. Dette var
en Stkeg i Regningen for Haar-, og
ganske farblssset spurgte han Senator
Geotge, om han virkelig agtede at give
Afkald paaTaleeetten. ,,Jeg vigek blot
Pladfen, for at Senator Stewarts For
slag kan ftilles til Afftemning,« sagde
George. Haar vilde gjsre videre Ind
vending, nten Senator German giotde
gjteldende at en Debat over det Punkt
stred imob Ordensreglerne. Formanden
.bekmftede denne Anstuelse og ftillcde
iStetvarts Forflag til Afstemning med
det Udfaid at det blev vedtaget sned 34
mod 29 Stem. Dette Resultat kan godt
betragtes fatn Valglovens Begkavelse.
Sandfynligheden for at den vil komme
fretn meee er yderst sang. 5 Raubti
kaneee (Waicott og Teller fra Colo»
Stewart fra Nevada, Staniord fka Ca
lifotnia ogWafhbukne fra Minn.) stenite
med Detnokraterne, vg dette er et sikkett
Tegn paa, at den aldkig kan opnaa et
Flektal. Al den omhyggelige Pleje og
nidkjkere Rekotnmendation, fein Haar sra
Massachusetts hat ofeet paa denne hans
Yndlingsfag er altsaa for evigt spildt.
Kletken opleesie der paa Salvlovetn
Senatar Stewatt indbcagte ftlgende
Fri-Sslvnijntnings-Ændring: Enhver
Eier af Salvbatrer stal have Tilladelse
til at deponere santmeiFor. Statt-es
Myittneri og modtage i Vederlag derfor
Regjetingena Certisikater (Papirpenge)
af tilsvaeende Verdi. Sonn Laseren
sei-, er dette Forslag det famme sont
»in Splvmøntning«, og det satte Skyr
tnan, sotn er Fader til det fareliggende
Spiolovforflag, idaatligt Humor-. De
rcnlioede Republikanere neercr en afgjort
Uvilje mod fkiSslvmsntning, ag da
den sidste Samlings Stlvlckv nu vifer sig
nde afStand til at bsde paaLandets Pen
I «
—
igemangeh oil Shernkan reparere den
oed at demyndige Finanserinisieriet til
Tat optisbe de l:,0(ss0,000 Unser Sol-,
Esom Speknlanteme ligge med. Da
Etewarts Ændrinzzsforslag iremkorn tog
; Zherman stratz heitigt til Lrve imod
Bret. Heu adoarede Zenatarerne iniod
Zat understacte et sxm ital-ge og mod
: Staiens Beliæro sprorfk Boosorslag.
Lg dersom det gik igjennetn pilde det
fbringe starre Ulytler over Bandet end
«nagen Boo, sont Kotigressen end-tu hat
ftadt. Let vilde filterlig satte Guldet
lud as Kraft sont Mem og paa samt-te
jTtd nedaærdige Solo, og paa denne
sMaade sormindste Bengeomlsbet. Bette
de Herrer SIlooenner pilde give Tid til
s Ssloloven saar Tid til at sprede sin Bel
s signelse, og Brugen as Sols bliper ind
s ssrt i de sydameritanske Lande, saa stal
jde se atSslvet bliver hat-et pp til en lige
«Rang med Guldet. Den fidste Stig
ning i Sslopriserne var ikke naturlig,
sorsitrede Sherinaty nien var en Virt
ining as Spekulanternes Kunstgred.
- Stewart imodegik Shermans Argument
nnd den Paasiand, at det er «Guldrin
lgen«’, der sirceber ester at demonetisere
Solvet. Reagan sluttede sig til Stem
art, og haadede at Senatet vilde sorge
sor en fri og ubegrcenset Salt-Inmit
ning.
JHnset sorsogte man sorgjaves at
saa et Mode i Stand, og de faa Med
lemmer, der var modi, skiltes hen paa
Estermiddagen.
Tirsdag , d· U. Jan. Gaarsc
dagens Forhandlinger skabte et Vendei
punlt i Senatets Virksonihed. Ester
den upopulare Valglovs Banlysningj
var der nu klar Sejling paa Selospsrgs- !
maalet og det dlev da ogsaa drostet io- i
rigt og lange. Man meet-lebe tydeligt, s
at det var Besten og Syden, som holdt
samtnen imod Osten. Ostens Salt-spe
tulanter stiller sig haardt imod sri Solv
msnining, men Syden og Vesien holder
paa den uindskrcenkede Montning. Alt
saa kornSIlolooen under Behandling i
Dag, og Senator Telle sra Colorado
sagde, at han vidste saa godt, at der at
ter nu oilde blive sagt otn ham vg de an
dre Venner as sri Salomontning, at de
haode paret Demokraterne behjalpelig
med at flasse Valgloven nd as Verden,
for til Gjengjald at erholde deres Hjcelp
til at satte sri Mtntning igsennem.
Men det var en stanimelig Bagoaslelse.
Var det sandt at Valgloven var saa pig
tig den ssrste December, inaatte den so
have væretlige saa vigtig den sersie Juli,
og dog haode so den-Z Venner den Gang
lugt den til Side sor at behandle et flo
noniisk Lovsorslag, og hporsor slulde de
saa have saameget imod, at den nu blev
sat til Side sor at yde Plads sor et nie
get nsdvendigt tkonomiskLovsorslag2 Tel
ler kritiserede Sherinans Tale som ind
holdsljg og vildledende. Han mindede ocn
at Farmerne havde ladet here sra sig sld
sie Valg til alle de republikanske Sena
torers Sorg. Farmerneg Missornssels
se med Republikanerneo Forvaltning as
Finanserne haode drevet dein til niesten
ensteinmigt at stennne med Denn-Prater
ne, og han (Teller) vilde ikke trenke ilde
om dein der sor. Den Paragras i Lo
ven, der besteminer Opkjebet as de LA
000,000 Unser Silv, oilde Teller ikke
biete det ringeste Ansvar sor, han mente
at Kongressen havde helligere Pligter end
at oaretage Solvspekulanternes Interes
ser. Senator Morrill (Nep.) sra Ver
mont runde slet ikke viere enig med sin
sslvoenlige Partisælle sra Colorado.
Paa selve Pengene, mente han, var der
ikke saa sior Mangel sotn paa Tillid til
Finangpolitih Denne Tillid gjalder
det sjrst og freminest om at gjenoprette,
og dettc lunde sandelig iike sle hoerken
ved ot oversvønnne Landet ined Pan-irg
penge eller ved at oversaa det med srie
Soll-dollars.
Huseis korte Samling anvendtes paa
en resultatlos Partistrid otn at yde et
Statstilsknd til amerikanske Skibe, som
anvendes i Handelen ined Sydamerila.
Onsdag, 7. Jan . Senatet
fortsatte i DagVehandlingen as Finans
loven, og man kan ikke nndgaa at be
merke, at Stemningen sor sri Solv
mentning vokser ogsaa blandt Republi
kanerne. Senator Daniels soarede starpt
paa Shermans Tale og paastod at For
Igelse as Solocirkulationen altid havde
en Forsgelse as Guldcirlulationen til
Folge. Han gad nok vide om Verbeug
historien beretter at nogen Nation er
gaaet til Grunde under Oversvommelse
as Solv. Det var blot i Ohio-Semin
rens Hierne at en saadan Fare spsgedr.
Dersotn Alverdens Solv vilde komme til
Amerika burde det vaere vellomment, thi
Landet vilde da blive det rigeste og lykke
ligste paa Jorden.
Senator Frye spurgte Talcren, om
han ilke kunde sorstaa at en sri Solv
montningslov vilde stasse Spekulanterne
i New York, der ligger med 815,000,000
i Solo, 81.29 Unsen i Siedet sor Ol.04.
Daniel- indrsmmede dette, men fast
—4:—
Ihaldt alligesel, at Stlofpektelmeksk
« silde blioe udryddedr. Daniels fptdsstk
« pgfaa Fotilagets ijeede Pakt-groß dek
l autoriieret Udstedelfen of 2 pCt. quhg
til Fndlssningen af heitre tentedckende
EBonrssZ Den vilde iorhoie Ptiien pack
ndettaaende itles iokfaldne Bands
Ecnatok Plumd iea Kansas oak flet
itle bange for Ehren-ans Sirt-nistet,
den Znal haode hatt hakt faa tit, sum
det hoode aldeig ilaaet til. Han par af
giokt imoo Paragraf i, hois Fokmaal et
at dort-bäte 81:,I-su·),»00 til Fordel fok
Solofpeknlancerne, et Kuld han ikke
haode noget til over-Z for.
Patagraf 4 niaxtte attet holde for.
Senator Stewart fagde, at naar Regie
tingen oilde indltfe alle udestaaende
Bands med ny 2 pCt. Bands, oilde den
viere toungen til at betale LIan iJad
lssningspmmie, og dette haode faa me
get at sige, at Nationalgjalden bleo
81,000,000,000 sinke end den nu er.
J Haset kotn Sporgsinaalet otn at
yde Statsundetftsttelfe til Handels-staa
den atter frem. Herdert fea Alabama
betjcempede Fotslaget, fakdi det var for
aidtgaaende. Udoalget haode regnet nd
at det oilde koste Regieringen Q47,000,
000, og det var alt for meget. Dei var
urimeligt, at Folc, fom ikte haode fjcers
nsfte For-del af denne Handel, ogsaa
stulde betale sin Port destil. Nej, lad
oss lckre os ad sont England gjokdei
» lsttn tiliade Landets Botgere at kjsbe
der-H Skibe, hoor de kan faa dem dil
. ligst.
i Dingley fta Skibsbyggekstaten Mai
ne, hin natarligois er en af sFotslagets
ioeikfte Foikjcempere, inalede et uhygge
ligt Billede af den amerikanske Stil-s
fakcH Nedgang. Der kunde ille viere
Tale otn, at det laa i Privatmands
Haand at gjenopkette denne vigtige Jn
dustri, naak England var befastet paa
enhoer Oceanrute. Man sagte at gjtre
gjceldende den Jndoending, at Laoen ikke
lunde udrette for den amecikansie Han
delsflaade, hoad dens Venner gjotde Paa
stand onn. Men vi kunne tage Frank
rig til Elsempei. Fetn Aar efter at
Frankkig begyndte at yde fin Handsc
flaade Statsunderftottelfe haode den for
doblet fin Stokcelfe. Italien slog ind
paa dennePolitiki1885, og paa site
Aar volsede den italienfke Handelgflaade
Itsan
I Demokraten Dockety fra Missouri
- mente at der var tte Hindeinger i Vejen
l for den amerikanske Handelsflaades Op
komst, For det forste er Prifen paa Sti
z bene udlu, for det andet er Mandstads
» hyten og Ivkige lebende Udgifter nieget
Hhsjeke end i andre Lande og for det tredje
iudpresser oore Navigationslooe Konsol
lsalæter og en Mangde andre store Af
gifter. Endvidere haode Repudlikanet
ine gjott fin ydetste Flid for at neddtyde
lSkidsfarten ved at forbyde Jndforsel af
fremtnede Vater. — Uden at ende De
i hatten ajouenekede Hufen
i Torsdag, s. Jan. Senator
sPlatt tiltneldte at han ved fsrste Lejlig
fhed vilde forlenge den af Hufet vedtagne
! Copyright-Lan stillet til Behandling.
sDet dlev oedtaget at opfore Regieringss
begninger iCharleston, S. C» Alton,
jOhio, Savannah, Ga., ag Davenport,
;.Ja. Disfe Fokslag var fort-d vedtagne
i Hufei. Finansloven blev droftet lidt,
men atter lagt til Side.
Hufet fortsatte hoor det flap i Goal-,
og Blount foreslog, at Skidsfartsum
derstottelfesloven stulde stilles til Af
stemning paa Titsdag, hvilketvedtoges.
Farquhar vilde have en Stopper fat for
Debatten, nien det sik han ingen Lylle
til. Fithrior fra Illinois holdt en Tale
iinod Forslaget; Wheeler fka Michigan
og Grosoenor fra Ohio talte for den,
og derefter ajonrnekede Hufet uden at
oare koannet Sagen nat-nein
Fr edag, 9. Jan. Sydstatsse
natotetne Blackburn og Morgan like-n
pede en tapper Sttid for fti Solon-ant
ning. Blackburn lod Republikanctne oide,
at det var et fotfængeligt Haab fot dein
at stole paa Præsidentens Veto; Prass
denten vövede ikke at oeto fri Mont
ning, deriom han itke var fuldt forde
redt paa at Undetslrive sit eget Partis
Dodsdonn Men selo oni han gjotde dct
vilde det ikle redde dem. Senatoten tak
kede Gud for at den nuvaerende Kon
gtes’ Ligfang snart oildc lyde og saa
oilde der komme en anden Kottgres fom
haode Hierte til at give Folket en fri
Solvlov, hojt havet over Prcesidentens
Veto. Blackburn havde ikke haot
saa ineget imod de fortflaaede is200,
000 ,.,00(1I0 pCt. Bonds, derfoni han ikke
vidste at det var en oplagt Plan til at
fokevige et Banksystetn (Nationalbanker
ne) sont Folket allerede har lyst Dods
donunen over. Efter at Motgan ogsaa
haode talt, havedes Modet udcn at have
taget nogen Beflutniug.
Hasel var ikke oplagt til noget not
tiqt, og hele Fothandlingen drejede sig
ocn nogle private Fotdkinger, Pen
sionspilleri ein«
