S tJ e :- ne n . ; D- Æseooxh Ziedakpcoe » HEROLD-L kaedf.1-:In1eixdssaasom Indien Hafer Ihr-Ist-Jrundnxiqcr sc. s. v. nor-gings ·Iti«ma« cis-messag- Ins-Im Zeuge san sisndisis 1 « Money L speri". PW Oste, Bank Noti- sllns 1 qutevet Wem-. —--f Ist ji«-me disk sent-es : Use Preka kan Ub pkteken Mc oxrre answequ. USTJBKNIHNS" AsslstTleL »Stjemek1« san bestile des eftemckvnte Web b» Tom vors Fig-met er demynduze Im it modtagc og komm for Manne Miso-Mk c. H. C«hr:s·tettsksn, Ins-mont, Nebe. R. Fr. Hamm, Jeder Kann-T Iowa. skr. Jodnion, Rinde-n, Jkeln R. CThrmsnsem Norm-m Kansas. Q..O. (—5ruuszberg, Hamptom Nebr Q G. Rodbq, Teerfield. Zum Co» Wit! Institume U.1!. Zeno-, Rheinau-, Wyo I. L. N- Zvangberg. Riom M, A. I. ö s. F. Huld-» Tom-km Kan. ( B. M. Naga, III-Z 27 Ave. ä- »Aurdefte1 ci» cmaha, Nebr. ! Itspemtmre ellek mmmlmdz Nicmplaker Ists ved Agemerne aaac Henvendelfe derotnl set »ide. ( l Ell-. J. Ol. Pesclssniisst » k»jssss!1·ss; Ase-txt km- --Hfjs-mo-n", ug soc-m nag äsn Immyniligpt til at mode-ge rpg Ifittcgko sm- Abisntscsnscssstspengv. Psstssr Eiche-um Uclxk Sydeus Udvikling. Bradftreets Handelscidende Sud-holder is Artikel am Sydeus Vaksi i 1890. Ikttklm fremsiillet des Kote Fremskkidt, M n- opncmet i det sidfte Tit-oh og »k Her, at den sinke Offentlighed mitmeft It tilbsielig til at givc Fabriksdkifteno Dkame Æren perfor; mu- i Bis-selig W hat den mm abemcrkede Land Mft m ikke mindre Dei i FremfkribteL sefplkaingens Vakst hat ikke packt san sit-, wen t2,3:m,1«7«000 of fremmeb Mpsml et diesen unt-ragt i Sydeus Fo utssmder mellcm 1880 pg 1890. Bom Iilssinbustriens Uovikling er gemste ene Isaendr. J 1880 var Vacdtm of Pro sukm faul-des blos 816,356,182, meni 1500 var bei nagst ap til id4,199,379. Dei lgder nagst forunderligt at Sy M et Landen mesi ftp-nig- Egn og in iqskber 190,832,000 Arm ad af Lan Itts 420,08(-,000Akkes state SkooakeaL T Mlnkdieu af Tit-nach Tags-man og M- Stupkedukcu for 1890 vordem ·M 0102,122,100. Bomolieiadastrieu II Im nun-me Udsikliag qfsul og Jern It It sprige sum nomble neun-Use Pro sz » Wiens-much pqu Noainasprobub " Musen aus-u er Brod-met fka sit-Sta ia am tu 1,084,003 tm eaek sso sci. ums- end i 1880. Ist-its langer til Japan-indust Ius, II sagen caselicga Isu pokie udm Mit fskbele bei hec- Lsab. Nu Itss Its sei-in gieb- sis over Sydeus JIIM Uemuleyssavens Gyldighed. Dei state Handelsfirma, Marshall Hielt is- Co. i Chicago, ag en Del Jan pmftek i New York vil i Fort-sing satt-( sen up Tolblovg Retsgylbighed paa en! Pisvr. J dem Ojemed hat de etwaige-! set nagte af Land-is bedsie jurisisth steifer-. ! Den Anke, der Naniwa-, er, at Mc United-Willen er aldrig nogensinde ble-? Im til Lav, af den Gumd, at bet af Imsidemen undckstrevne Forilag var Miklligt fka det, fqu bcgge Komms fms Kanne knwa des vil sige: sidsi III-site inIhaldt en Pacagraf tm ungan Mdt indspkt Tobak, fam ved Uagtfomhed Ist bleven udeladt af dkn Afstkift, sont Istssidenten stkev under paa. Fka et Idruuftsstandpnnkt betragtet stutde man -Me fyneth at denne lille Fejlmgelse ital U spille nagen Rolle; Laer kuude iso - List vake lige god (elle:« Hieni, am man . Ul) for-di Tobakko var outer men Lo J M Lager ikke aitid Fonmftöhenfyn, den kemr sig eftek det kalde Bog stav, og ifasr er den ovcrmaade Rats-len II for angteb pas Tekniken. Derfok s It bit ikke utænkeligt, at Domsiolene vil , IM- smpoklsrernes Anke. Insting hat man Eksempel paa, at MI- Bommtrter tidligere er blevne be set, mm er altid blkvne reitet veb IIIUUIeflutning af Neugasse-h vg det III Ia aldkig faldet nagen ind at bkagc Jahbmmende Lovs Gyldighed i Tvivl. ksen dick er detför ikke sagt, at Gall-ig Ich er iuldt ud fastslaaet. Sau megct Hist, at Hsjsterct ikke vil gadtgjare, «Pmstbcmen lau giske en Lov af no — ihm Kunstwer ikke hat vedtaget, rat han can vcd Udcladelier iorandke efkangrcsfcn vedtngcn Lav. AM « If et Lavfatilag ved Udelabelsek ji ikhtkat M sammt fom at beleg JDII If Laden met Betoet aden at Hist Fugu-sit- Lejiighed til It sitt-ge : Ists tm has-s Bei-, pg man her oldkigk Stdn-sit Brasidiates Magt til at sit-! m Hort If es Les-. Heu sitt einen set-E set hole ellet stets-am. Tog kanToIaJ steten sie-de for Ret, at en Los et gyl- : kig til Trodg for m assrfctlig Udelmk helfe If m Bart If Ttksien idet »Im-z fidmten nahen-suche Kopi, ander dens Hiermit-www nein-lässig, it Udeladebj fes Mc pas-Mir Lesen i sia Dich-L ! Sen na, It Neuen ekkjenbersmpermg keines Aal-partic og est-klarer hele Licen; uqylsig —- hsid Fu- ds ? Mai-sit Lan-I guter da gest-get Los-a wian Men idet Bill-M til den gsmle Toldlov — seu fka 1883 —- bliose gjcldende lud-il sen as endet i Kraft, sg Fer. Sigm-i Stock-user sil» faa scr- mmges til sc sichs-den« Impulse-re tue Iotftjels ten soll-Ia den scmle og den as Tolsto mm intminssit til de Ists-may der na ktale unda- Ptotest. Dei tilde tatk ke umasselige Samm- nd of Statt-m m Men- Matiljall Field O Eos fors gedeksldusgifm u nancMuley-LMI et s400,000 sakligy ; Impsrmer og betet Ade-latet tilde Mille Million-r ad of Stall-mes; men Forbmgekne, der heu- lmalc de fah-jede Prifer paa Baker-Ie, tut-de »stydt en hold skep« ef ter bei helr. support-terms Sag et fondslig Mc Falk-U Sag. Wen fkulde Jan-miter ae sind-, til Folket ins-M finde en Grund til at finde Magd til Kansas fm, der fes-siegt sig beim paa at for mindfke set bei-erlöst Don-sind i Stat keamt end ocb at has-e Toll-tu im 47 til Eos-Eh Chlmso es winning-m Franskmanden Bartholdi, der und fangede Tanten til ztihedsstatuen Uceio York, sotn bietet hans Nonn, hat i eni langen Sktivelse fotklaret sin Mening’ kned Hensnn til Betdengudstillingen. Udstilliospten stal not vcete internatio nal, mener nan, tnen det bot samtidig lagges spec cl Veegt paa at stetnple den ined et nationalt Ptag. Hensigten bot viere, ikke dtot at vife hoad den ootige Vetden hat strebt at opnaa, man ogsua hoad site Olathundtedet hat didtaget til have de For. Statet hejere end de fteste of Verdena etldre Lande. »Der rette Dieblit et konnnet,« tiger M. Barthol di, »ti! at opsunnnete 400 Aar as Tiden, z i hoilken de Forenede Statet hat naaet I stem til et Udoiklingspunkt, der bydet o oer Vetdens Agtelse og Beundting. Chi-« eang et unagtelig det bedste Sted sor en faadan Opsunnneting og Afbildning. »Da er den stetste Stad i Udstmkning, den anden iRakke i Jndvaanetantal, er sotbundet gjennem Jetnbane med enhoet Dei as Landet, deliggende oed en as de pragtig Jndseet iVetden,og medvete stotatt Doteller og Bygningee, dets magelose Bouleoardet og Partei-, et det udesttideligt Pladsen for en saadan Frem siilling. Saa igien et det en typist amerikansk By. Tanken otn at asholde en stooaarssest i en Stad paa en million Jndbyggere, blot et halot Aarhundrede sammel, et i og sot sig selo en mastig Inspiration Estet Fran skntandens Opsattelse hat Chicago paataget slg et stott Ansoar. Berden vil oente at denne Udstilling ikke stal staa tilbage sor den sidsiei Paris, og sor at opfyide denne Fotoentning minder Battholdi oo otn, at vi maa giste Udstil lingen sinuk og tiltreekkende. Dan me ner, at der er en Fate sot at Amerika netne oil forveksle sand Kunst nied Flot bed og liegge mere Vægt paa store ensson mige Dphobninger af Gjenstande end smagsuldt Arrangement as samme. Det fom s. Ets. enhvet Stat skulle sotdte en egen Bygning og Samling, vilde der ganske oist viere Fate for en uintekessant Gjentagelse as Arrangement For Udstillingebygningernes Vedkom mende, neerer M. Bartholdi den Ftygt, at de vil bleve opsstt i en saa stor Fakt, at Dekorationen oil lideSkade deeunder. Denne Fragt er dog maaske itke vet Grundet, i hvett Jald oil vi ikte haabe det. De Folk sont hat med denne Sag at giere hat ikke Rand til at srette detes Renome paa Spil i et hensynslost Kap led med Tiden. De ved, hoot mange tMaaneder de hat til at suldsereAtbejdet Hi og hootneat Vygningerne skal viere fardig til Brug. Men det bot heller ikke Sie-much at den Dekoration, som tradet kein i Glanz i Paris’ blsde rene Lust, lde otntrentganske bortfalde i vot berste smudsede Atmosscete. Bi kan ikte anoende hvidt og forgyldt med samtne Finhed og Varighed sont iParis. Na turen et despotisk og uestetgioende. Det» som Naturen yndet at ifste sig i en Ho-; oedsiad sortastet denien andeu. Deusl Looe maa Kunsten nndetkaste sig i alle Verdeng Vjetner. hooedbygningetnes Udsmykning vil passe eftet Linna, Topograst og Udstil linsent payment Zwinger-ne oic af spsjik Rai-sama- sui desh- cit( Aktitektak sg Mk sogen iadäiidmk Of famlfe ellet Juki-M Oe iliper under ae es stotslasesse, siz det er verfin- ikte ? Eufaadftzaligt It de sit herkam-net m ; Fausten-ad eg en Juki-wer nagst Felde :qg sind-. MA- facttdts sit alt det spri ;ge i dem profaiske Land ftsde den for meedc Zum Element i dere- Sam snnafctaing oil blise oft-i for Hast-tr YIets SIle, og entet Trek, der er upd Epeadige for at hat-de Vetdigheden og Skjsnheden, sil blivendeladt. f Instan losg. Ferse-läng. Isaktigkspfet beleiker hock cadre. Ug(ekiMof-a. Ek foksirret Stutan I To Indern-in tust-G Meiklejohn opttkdek fom Euch-essen Begge Kanne organiserede sig fertige , TierngH, Sntnlingensfsrste Tag. Som H betfendt hat Jndependentstlertol idegs ige Kanne. Haset Vilgte sont Zoenker is« M. tslder fm Clay County, en Igrundhædeklig Allianfemand nied fund» ITInimekraft, og den soensle Redattksr sEric Johnson fra Phelpsz Eo. til Stett ITil Iden Jorcnand i Zenatet onlgteg B. Es. Zehnter-, ligeledesz en prooet Allioni Efenmnd. C. H. Pirtlcz foin er Secretærs z i Ynidependents Batgkotnite, kann-des tils kSekketckr i SenateL Die-se Balg smaer sont Partiets ovrige Forholdszreglek blev si Forvejen bejluttet iheinmelig Rand lflntning. Jhookoel vi af Prinsip er en ! Modstnndee nf Cautuszmodernch Herre domnie, stal oi indesmme, at Nodve.: digheden bydet det uafhiengige Pakti ntl defslge denne Methode saalienge dekeg politiske Qpponenter beuge den, og iscek sanlctnge Partietmangler Saniakbejdets Konsolidation Da Fallesinmlingen nabnech Eng dagH Eftermiddagei begyndte en Marki stisk Steue. Det san ud til at oiHseRe publilaneke havde fluttet et Komplot med Tentotmterne i den Hentigt at ind fcette Guoeknortundcdnt Boyd indm den tnod hocn varend e Contest var afgjoet. Den independent Majoritet i Hufet med dets Speakek i Spidfen hævdede Spec-ke kenå konstitutionelle Ret til at beklcrde Formgndapladsen ved de fælleg Sam- - länger-. Men Senatpræsident THE-file jehn toang sigind paa Foksamlingen paa en nieget akrogantMoade, paodetaabem de sig en Purg. i den gamle Orden-m gel, fein tillnder Sen-stets Pkasident qc peæsidere ved Fallessessionekne Meil lejohn oveestrceoede alle Strantee, meng te sig fee-n til Speakekens Side og nd skinldte de uofhmsgige for Loodkydete. Do det ikke vilde lytkes at simmnte Speakee Eldet dokt, stjont han visi not et Poe Gange dingte denne nat nd as Fatningen, holdt de to Dereek Fast-tin gen hele Eftenniddagem De uafhmn gigei Forflog vil ikke synes neimeligt for nogen fornuftig Mand. De pilde at der first stulde nedfættes et Fetntem minds-Udoalg, til hoem al Beoiiftkelfe tContesten sinlde henoifed, og de fast holdt, at det var ikke Konstitntionens Mening, at nogen Emdedsmand stulde indsætted sie Contesten var quiokt og hans Valg fuldt konsinteret. Et For flag til at hceoe Modet dleo fleke Gange af Speaker Elder stillet til Afstemning og of ham erkleket for vedtaget, nien desnagtet holdt Mejklejohn Kontedien gnnende til Alten med sine Trnsler otn Lov og Hsiestetetghnon Mejtlejohn vilde med Mitgt toinge Speckeren til at taslle Stemmetne, for san hovde Spillet mret vnndet for hans Folk, men Elder itod siio, og udntevnte sit Femtentands Udvalg til at behandle Contefterne. Saaledec ftod Sage-ne ved Enden of nnden Dag. Tokddags Morgen haode Hufet anfat et halot hundrede specielle Vagtmestre for at holde Orden, da de forenede De mokrater og Republikonere heode adtalt den Teufel, at de ngtede at trodse Flec tallet, hnvde Vagten faaet Ordte til nt holde Opftkeren Mejklejohn ude, »men han banede sig Abgang gjennem en qungr længe fsk Daggry. Ligeiom Degen for sstubdede han sig ind pan Speaketen for ot tage Myndigheden ira denne. Et Forspg pas at artestere hinn, sont blev gioet af Dufets lovlig indfatte Politi, vtste hatt tilbage med net-legen teimnferende Fern-In og oilde ikke give en sur Sild for al den Londg Mhndig- - hed, Alliansen knnde stille op. Han rev! uden videre Arrestordren fea Betjenten. Ved Middagstid ndgik der kongelig Be faling fea en Hojesteketsdommer, at Speatek Elder stnlde btyde Seglene vg« tnlle Stemmerne. Den For. Staters Muth-IT sont stulde ooekdkingedrdren, blev fpieeret ude of Hulets Vogt, der havde streng Ordee til at holde enhvee ade. M Marihcllen og html Fäll ; l ! — seid Deren sed, see-stehe Gleich eg? weich-rede iaO fee Nasen sf Esset-. Speckek Elbee sivsie ikte hntledes he- fkulde fpkhocde sig emfek stieße rets Mai-besas, dg feste Rad has GenetelisdsekstLeefr. Leese heldt en Tale til Soslisgem sg fagde et usgtet hart Skl-. kande godkjeade Hsjestetets Myadighed ecetSpeekecea,-ilde han til-l raade Efeetgimhed i kenne Sag. Te uafhcugige eier sig mode-gelöst for dem Ida-Id. Dis Eftemlddagen bis-d Zor famllagen Seglene paa Balglisteme, pg fandt aawtligsis at Bsyd es de repres likaafke Keadidetee til Stetzmbedee set palgtr. De Species-en ieijse gioede dette Resultat sprung Spec-der (Jnd.) fes Log-a Ce. freue og feeeflog at Samlingm desuagtet flulde nagte sc godkkende Blitzes iadtil Coateßea par af gjokt. Zelle blev seht-get med 70 mod 59 Stem. Gut-ernst Thgyer hat-de fet sig spran lediget til et omgise Statghnset med en Milicsvagt fee at holde set steil-Myst ne Element dorte. Sig sels omgav hsn ogfaa med Militeerpagt i sit Kontoer kale, og nagkcde at everlade Mader til Boyd, da denne efter at have modtaget Entbedseden com for at cffordte den En Plads i Landlommisfæteus Kot-for blev da fokundt den husvilde Gut-ernst Boydz The-yet holst Fest-ringen indtil i kadags; da hist-te han at Boyd par afkejft til Omaha for at tilbtinge Sin dagen, og da forlod han sit Konten for fsrste Gang i 80 Timer. Thayer et klcerede bestemt at han vedblioek at styre Staten indtil Toivlen need Henfya til Bode Bergen-et bliver afgjokt. Pan femme Tid hat Boyd begyndt at regiere, han hat godkjeadt iamtlige Stetsems » bedsmændå Valgbkeve og alletede nd næont en Naturw-L John Higgins fee Grund Island hat fqaet qudsea sum Boyds Beweisend-en Contesieu vil ekle komme frem i Hasel fee den 20. Jan. Den stulde first meldes, og sa stal den iftlge Reglementet leeer pag tke forfkjellige Tage sont et Lasset-flag. J neigt blivek Boyd not i Embedet, da man tillod ham at mass sig inb. Chukch Howe hat leiht-ragt et Los-for slag om at straffe Indessen-O spat under outdere Ejendom. Waisen fokeflaqk Jndferelsen af des anstralste Valgfy stem. Fra Washington KongreösDaqbos. Mandag, ö. Jan. Senatet samledesz Middag, og paa Summe-Gher ntans Foelangende bleo der steakg af holdt en eksekutio Samling, og Sena toretne sokhandlede for iukkede Dprei meee end en Time. Da Dteene atter aabnedes blev Balglaven paany taget frem, og Senatpk Geokge blev gioet Ordet for at faktsætte den af hant set-ri ge Onsdag paabegyndte Tale imod Balg loven. Senator Stewakt foeeflog at Senatet stutde tage Looen til Foebud mod Seddelpengeeirkulationend Jud skrcnkning under Behandling. Geokge erklctede sig ganste villig til at pige Pladfen for dette Fotflag. Dette var en Stkeg i Regningen for Haar-, og ganske farblssset spurgte han Senator Geotge, om han virkelig agtede at give Afkald paaTaleeetten. ,,Jeg vigek blot Pladfen, for at Senator Stewarts For slag kan ftilles til Afftemning,« sagde George. Haar vilde gjsre videre Ind vending, nten Senator German giotde gjteldende at en Debat over det Punkt stred imob Ordensreglerne. Formanden .bekmftede denne Anstuelse og ftillcde iStetvarts Forflag til Afstemning med det Udfaid at det blev vedtaget sned 34 mod 29 Stem. Dette Resultat kan godt betragtes fatn Valglovens Begkavelse. Sandfynligheden for at den vil komme fretn meee er yderst sang. 5 Raubti kaneee (Waicott og Teller fra Colo» Stewart fra Nevada, Staniord fka Ca lifotnia ogWafhbukne fra Minn.) stenite med Detnokraterne, vg dette er et sikkett Tegn paa, at den aldkig kan opnaa et Flektal. Al den omhyggelige Pleje og nidkjkere Rekotnmendation, fein Haar sra Massachusetts hat ofeet paa denne hans Yndlingsfag er altsaa for evigt spildt. Kletken opleesie der paa Salvlovetn Senatar Stewatt indbcagte ftlgende Fri-Sslvnijntnings-Ændring: Enhver Eier af Salvbatrer stal have Tilladelse til at deponere santmeiFor. Statt-es Myittneri og modtage i Vederlag derfor Regjetingena Certisikater (Papirpenge) af tilsvaeende Verdi. Sonn Laseren sei-, er dette Forslag det famme sont »in Splvmøntning«, og det satte Skyr tnan, sotn er Fader til det fareliggende Spiolovforflag, idaatligt Humor-. De rcnlioede Republikanere neercr en afgjort Uvilje mod fkiSslvmsntning, ag da den sidste Samlings Stlvlckv nu vifer sig nde afStand til at bsde paaLandets Pen I « — igemangeh oil Shernkan reparere den oed at demyndige Finanserinisieriet til Tat optisbe de l:,0(ss0,000 Unser Sol-, Esom Speknlanteme ligge med. Da Etewarts Ændrinzzsforslag iremkorn tog ; Zherman stratz heitigt til Lrve imod Bret. Heu adoarede Zenatarerne iniod Zat understacte et sxm ital-ge og mod : Staiens Beliæro sprorfk Boosorslag. Lg dersom det gik igjennetn pilde det fbringe starre Ulytler over Bandet end «nagen Boo, sont Kotigressen end-tu hat ftadt. Let vilde filterlig satte Guldet lud as Kraft sont Mem og paa samt-te jTtd nedaærdige Solo, og paa denne sMaade sormindste Bengeomlsbet. Bette de Herrer SIlooenner pilde give Tid til s Ssloloven saar Tid til at sprede sin Bel s signelse, og Brugen as Sols bliper ind s ssrt i de sydameritanske Lande, saa stal jde se atSslvet bliver hat-et pp til en lige «Rang med Guldet. Den fidste Stig ning i Sslopriserne var ikke naturlig, sorsitrede Sherinaty nien var en Virt ining as Spekulanternes Kunstgred. - Stewart imodegik Shermans Argument nnd den Paasiand, at det er «Guldrin lgen«’, der sirceber ester at demonetisere Solvet. Reagan sluttede sig til Stem art, og haadede at Senatet vilde sorge sor en fri og ubegrcenset Salt-Inmit ning. JHnset sorsogte man sorgjaves at saa et Mode i Stand, og de faa Med lemmer, der var modi, skiltes hen paa Estermiddagen. Tirsdag , d· U. Jan. Gaarsc dagens Forhandlinger skabte et Vendei punlt i Senatets Virksonihed. Ester den upopulare Valglovs Banlysningj var der nu klar Sejling paa Selospsrgs- ! maalet og det dlev da ogsaa drostet io- i rigt og lange. Man meet-lebe tydeligt, s at det var Besten og Syden, som holdt samtnen imod Osten. Ostens Salt-spe tulanter stiller sig haardt imod sri Solv msnining, men Syden og Vesien holder paa den uindskrcenkede Montning. Alt saa kornSIlolooen under Behandling i Dag, og Senator Telle sra Colorado sagde, at han vidste saa godt, at der at ter nu oilde blive sagt otn ham vg de an dre Venner as sri Salomontning, at de haode paret Demokraterne behjalpelig med at flasse Valgloven nd as Verden, for til Gjengjald at erholde deres Hjcelp til at satte sri Mtntning igsennem. Men det var en stanimelig Bagoaslelse. Var det sandt at Valgloven var saa pig tig den ssrste December, inaatte den so have væretlige saa vigtig den sersie Juli, og dog haode so den-Z Venner den Gang lugt den til Side sor at behandle et flo noniisk Lovsorslag, og hporsor slulde de saa have saameget imod, at den nu blev sat til Side sor at yde Plads sor et nie get nsdvendigt tkonomiskLovsorslag2 Tel ler kritiserede Sherinans Tale som ind holdsljg og vildledende. Han mindede ocn at Farmerne havde ladet here sra sig sld sie Valg til alle de republikanske Sena torers Sorg. Farmerneg Missornssels se med Republikanerneo Forvaltning as Finanserne haode drevet dein til niesten ensteinmigt at stennne med Denn-Prater ne, og han (Teller) vilde ikke trenke ilde om dein der sor. Den Paragras i Lo ven, der besteminer Opkjebet as de LA 000,000 Unser Silv, oilde Teller ikke biete det ringeste Ansvar sor, han mente at Kongressen havde helligere Pligter end at oaretage Solvspekulanternes Interes ser. Senator Morrill (Nep.) sra Ver mont runde slet ikke viere enig med sin sslvoenlige Partisælle sra Colorado. Paa selve Pengene, mente han, var der ikke saa sior Mangel sotn paa Tillid til Finangpolitih Denne Tillid gjalder det sjrst og freminest om at gjenoprette, og dettc lunde sandelig iike sle hoerken ved ot oversvønnne Landet ined Pan-irg penge eller ved at oversaa det med srie Soll-dollars. Huseis korte Samling anvendtes paa en resultatlos Partistrid otn at yde et Statstilsknd til amerikanske Skibe, som anvendes i Handelen ined Sydamerila. Onsdag, 7. Jan . Senatet fortsatte i DagVehandlingen as Finans loven, og man kan ikke nndgaa at be merke, at Stemningen sor sri Solv mentning vokser ogsaa blandt Republi kanerne. Senator Daniels soarede starpt paa Shermans Tale og paastod at For Igelse as Solocirkulationen altid havde en Forsgelse as Guldcirlulationen til Folge. Han gad nok vide om Verbeug historien beretter at nogen Nation er gaaet til Grunde under Oversvommelse as Solv. Det var blot i Ohio-Semin rens Hierne at en saadan Fare spsgedr. Dersotn Alverdens Solv vilde komme til Amerika burde det vaere vellomment, thi Landet vilde da blive det rigeste og lykke ligste paa Jorden. Senator Frye spurgte Talcren, om han ilke kunde sorstaa at en sri Solv montningslov vilde stasse Spekulanterne i New York, der ligger med 815,000,000 i Solo, 81.29 Unsen i Siedet sor Ol.04. Daniel- indrsmmede dette, men fast —4:— Ihaldt alligesel, at Stlofpektelmeksk « silde blioe udryddedr. Daniels fptdsstk « pgfaa Fotilagets ijeede Pakt-groß dek l autoriieret Udstedelfen of 2 pCt. quhg til Fndlssningen af heitre tentedckende EBonrssZ Den vilde iorhoie Ptiien pack ndettaaende itles iokfaldne Bands Ecnatok Plumd iea Kansas oak flet itle bange for Ehren-ans Sirt-nistet, den Znal haode hatt hakt faa tit, sum det hoode aldeig ilaaet til. Han par af giokt imoo Paragraf i, hois Fokmaal et at dort-bäte 81:,I-su·),»00 til Fordel fok Solofpeknlancerne, et Kuld han ikke haode noget til over-Z for. Patagraf 4 niaxtte attet holde for. Senator Stewart fagde, at naar Regie tingen oilde indltfe alle udestaaende Bands med ny 2 pCt. Bands, oilde den viere toungen til at betale LIan iJad lssningspmmie, og dette haode faa me get at sige, at Nationalgjalden bleo 81,000,000,000 sinke end den nu er. J Haset kotn Sporgsinaalet otn at yde Statsundetftsttelfe til Handels-staa den atter frem. Herdert fea Alabama betjcempede Fotslaget, fakdi det var for aidtgaaende. Udoalget haode regnet nd at det oilde koste Regieringen Q47,000, 000, og det var alt for meget. Dei var urimeligt, at Folc, fom ikte haode fjcers nsfte For-del af denne Handel, ogsaa stulde betale sin Port destil. Nej, lad oss lckre os ad sont England gjokdei » lsttn tiliade Landets Botgere at kjsbe der-H Skibe, hoor de kan faa dem dil . ligst. i Dingley fta Skibsbyggekstaten Mai ne, hin natarligois er en af sFotslagets ioeikfte Foikjcempere, inalede et uhygge ligt Billede af den amerikanske Stil-s fakcH Nedgang. Der kunde ille viere Tale otn, at det laa i Privatmands Haand at gjenopkette denne vigtige Jn dustri, naak England var befastet paa enhoer Oceanrute. Man sagte at gjtre gjceldende den Jndoending, at Laoen ikke lunde udrette for den amecikansie Han delsflaade, hoad dens Venner gjotde Paa stand onn. Men vi kunne tage Frank rig til Elsempei. Fetn Aar efter at Frankkig begyndte at yde fin Handsc flaade Statsunderftottelfe haode den for doblet fin Stokcelfe. Italien slog ind paa dennePolitiki1885, og paa site Aar volsede den italienfke Handelgflaade Itsan I Demokraten Dockety fra Missouri - mente at der var tte Hindeinger i Vejen l for den amerikanske Handelsflaades Op komst, For det forste er Prifen paa Sti z bene udlu, for det andet er Mandstads » hyten og Ivkige lebende Udgifter nieget Hhsjeke end i andre Lande og for det tredje iudpresser oore Navigationslooe Konsol lsalæter og en Mangde andre store Af gifter. Endvidere haode Repudlikanet ine gjott fin ydetste Flid for at neddtyde lSkidsfarten ved at forbyde Jndforsel af fremtnede Vater. — Uden at ende De i hatten ajouenekede Hufen i Torsdag, s. Jan. Senator sPlatt tiltneldte at han ved fsrste Lejlig fhed vilde forlenge den af Hufet vedtagne ! Copyright-Lan stillet til Behandling. sDet dlev oedtaget at opfore Regieringss begninger iCharleston, S. C» Alton, jOhio, Savannah, Ga., ag Davenport, ;.Ja. Disfe Fokslag var fort-d vedtagne i Hufei. Finansloven blev droftet lidt, men atter lagt til Side. Hufet fortsatte hoor det flap i Goal-, og Blount foreslog, at Skidsfartsum derstottelfesloven stulde stilles til Af stemning paa Titsdag, hvilketvedtoges. Farquhar vilde have en Stopper fat for Debatten, nien det sik han ingen Lylle til. Fithrior fra Illinois holdt en Tale iinod Forslaget; Wheeler fka Michigan og Grosoenor fra Ohio talte for den, og derefter ajonrnekede Hufet uden at oare koannet Sagen nat-nein Fr edag, 9. Jan. Sydstatsse natotetne Blackburn og Morgan like-n pede en tapper Sttid for fti Solon-ant ning. Blackburn lod Republikanctne oide, at det var et fotfængeligt Haab fot dein at stole paa Præsidentens Veto; Prass denten vövede ikke at oeto fri Mont ning, deriom han itke var fuldt forde redt paa at Undetslrive sit eget Partis Dodsdonn Men selo oni han gjotde dct vilde det ikle redde dem. Senatoten tak kede Gud for at den nuvaerende Kon gtes’ Ligfang snart oildc lyde og saa oilde der komme en anden Kottgres fom haode Hierte til at give Folket en fri Solvlov, hojt havet over Prcesidentens Veto. Blackburn havde ikke haot saa ineget imod de fortflaaede is200, 000 ,.,00(1I0 pCt. Bonds, derfoni han ikke vidste at det var en oplagt Plan til at fokevige et Banksystetn (Nationalbanker ne) sont Folket allerede har lyst Dods donunen over. Efter at Motgan ogsaa haode talt, havedes Modet udcn at have taget nogen Beflutniug. Hasel var ikke oplagt til noget not tiqt, og hele Fothandlingen drejede sig ocn nogle private Fotdkinger, Pen sionspilleri ein«