Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (Aug. 13, 1890)
S tI e r ne n. I D. esse-»W, Hicdamzzl IltBladet ocdkounnmds scasomx Indien Ihmxsdk soikspmuonmma s v ad: egfctcd Minnen Dann-drob Nebraska. — Zeuge san sent-es I »Mensch L rdek6« ,"1 oft’ IX-, Bank Rote eilen Register-et Bkeve Is· H nge der scndeg f Mk Vrcve san Ub svmn tkke verke widerha —»» ---.--..-» --..-- ,-.» ,.—-.-- — «8 UBRN END« -:(51·JN’1 Bli. »Stieknen« kau befulles hoz eftefuævnte Inter, der iom note Agentek er dem-obige Iemcn modmge og komm for Abt-une Wengä C H. Christensem Freudent, Nebr. N. Fr. Haufen, Gebot Rapidi, Iowa. bbr. Johnion, Miudcm Nebr. D. M. Bogen Allem Gott-. N. Christo-niest, Glarkiom Kansas. id. D. Cruudbekg, Hat-wron, Nebr. Pwvenumtp euer manglendc tsksemplarcr M ved Agra-Kerne staat Henvcndelie betont set MU. heteretlelfe vcd Stellt-leitet Sinn nndet Lied-;- nteddell, sit Den-; Mtelscn as den elendige Stark IXeIntnlet ied den nn elektriile Methode et dantligt Msfald Tenne- Mande nt ekopedere Ferdrndete nd nf Beiden pnn kontinu ximeligvixi nn iklc i Brug. Det« umgi pendrzotjnsnling illienizllork hat-Oe vnlgt den elelnislc chrctleise-sinnlion for-di vor Tidsd blode Mennefkehjerter unser Hangning sont darben-ist Jgamle To se, da Soll var nteregrnfoinme og hanrds Hemde-, nnoendtcs Ftotsdfæstelse sont Middcl til Dndosirnf; Inen de flaklelg Osten Lidelser var san store elg langw vige, at man fetterc for Hnmanitetenei Sknld lngde sig eftcr at bringe Fort-rn dm nf Dage ved en hngge Hovedet af Inn nied Sværdet eller niedOksen. Men Intsplende Mennester gruedeg ved Sy Iet af Vlodbadet, og derfor kenn Heng Iins tllsidst i Brug, hoilken Dpdstnaade · her meet i Brug her i Amerika indtil tote Dage. J den frqnsle Revolutions forfte Ti Ier, da Oenrettelser var sna talkige, at Hangning ikke hurtigt nok knnde klare Its, opfnndt DeGnillotine den Mastlne, In dar hans Ravn, sont en hurtig og spettelps Dpdsniandr. Uagtet denne Diddntande systes oprpkende for de fleste Mtisnerz hat« den dog hidtil holdLFow sangen i Fennkrig. Hangning er man Ie san hurtig og ftnertelsd en Dtdstnass se fein nagen nnden, forndfat at Skrup Ietteren besiddcr den fornsdne Dygtig heb og gode Jndretningek, men New UnkdElektrikere inente, at en sikreke og - hastig-re Methode knnde opsindes ved nt snytte den elektriske Stroms hennneligs Idsfulde Magd Man var sna sikkek paa II Mnstinen var fnldkonnnenz den var Ueven prpvet paa en Heft og en Kann is begge dsde pna Sekundet. Det mang Isde dlot at prsves pan Mennestek, men heresten vides del jo, nthundreder Men Ieser sieblilkelig er dlevne drnbte sink pelthen ved at der-re en starkladetTraads hdning. Det saa fauledes nd til, at de stktkisie Vidensknbsnmnd havde gode Stunde for den Tillid, der befjælede Inn des alle de lovende Udsigter, da sppnmtet llnldc bestaa Hovedprsoen, Isatte der tre Stod og atten Sekunders Uellemrum til for nt sknsfe Synderen nd OF Beiden Knn man tanke sig Mang heden of, at vigse Mennestenaturer be sidder en stecke Modstandsevne overfor den elektriste Strom end andre ? Bote sydsnmerikanfke Fernerr. Peæsident Celntan hat gjort en Ende Ins de Vanslelighcder, der ontringede Its negentinste Republik, ved at nedlekgi f sit Embede. Uden Ton-l var han en seget daarlig StyrerJ og godt et det for Laden at det omsider er dleven hnin bit Biee-Prasidenten Pellegkini er Ueven hnns Eftertnand, og det hedder, tt Regjekingsaffækerne vil dlive under hstede en gjennemgribende Underssgelfe ixdenihensigt at tedufereUdgifterne samt ichejobkingePengemidley hvorved den Munde Pensekkise kan undgaag. Na tion-Wanken hat gjenoplaget sin Virt Med, men Busen er endnn lukket. singt-essen hat beflultet at pnntvinge It entelte Provinfer en ny Udgave nf H0,000,000 i Seddelpengr. De irden l landste Kreditorer trænge haardt paa for Ofen deres Tilgodehavende, og hideil , he Regieringen veret i Stand til Mind « Ue dens Papiker til Forfnldstidem "Um innvel Nationnlregjekingen om spr- Buenos Ayres er blevne nagtet Im- Kredit i London, og den eneste nd Otjser dcrfor at ndstede flcre Seddelpenge De indenlnndfk Cirkulation. Den m) Iusident omtales sont en seelig · «O og erfnren MandiFinansveesnet, j-: og det Hand nettes at hatt pil tun-te af-! vtkle Vonfkelighedetne uden sidere Fake for revolutioneete Opttin. J MellemsAmekila begynder erdens Daggky at komme til Syste. Pmsident lszeta, hvecn Prasident Batillos i Gna tentala var opfat paa at nddrive fom Ptasident i San Salvador, er olficielt godkjendt af Meric6, Hoitdutas, Nim ragna og Costa Utica, holltet visit-, at dct var den pure Lsgn naar man fortal te, at idetmindste to af diäse Stacerham de alliei·et sig medGuatemala i den-Hen sigt at knuse den lilleRepublitSanSal oador. Det var ganske i sin Orden, at Vatilloc sit den-te Jrettefættelfe for sin Naseished. Han havde ingen Ret til at dlande stg i Sau Salvadots hieniltge Assarer. Doad vedkom det dam, am Ezetaö var lovlig valgt Ptæsident eller ej. For svrigt hat tszetas vist Rimelig hed ved at santmenkalde en Nationalwe fnntling, der flal afgiare, hvorvidt han stal indehave Entdedet eller itke. Sau Salvadors Arme vandt de sprfie Sejke ved resolut Optmden vg Tappen ded, det- anspoiedes ved Veotdstheden om derets Sngs Retfcerdighed. Men ntt de sinder den fig pna gantemalalsk Grund sont Ei«obrer, og llogeft vil det viere for den at tmlle sig tilbage, hviltet den kan gjsre sncd Herden Gier den itte det, lan Sau Salvador dog komme til at tmkke det korte Straa, thi dens starre Ilnbo ligger inde tned Tropperne, Pen gene og Vaabeu, og en sysleniatifl Op tmden fra Guatentalas Side vil blive den sitt-e Dod forSan Salvadoks Arme-, dersotn den itte i Tide redder sig ved et Tilbagetog. W Tolddcliat fom Lærcmcftcn Den Gang, Mi·. Clcveland indde det anieiikanste Falk til at tage Parti i ToldsiUeiy var der ikkeinange, soin sor stod sig paa den« Jsær var dette Til sceldet how Landbesolkningen, der er langsam til at niodtagc iideereller opY give de gut-»Er indgroede. Tersor over lod de det store Sporgsmaal gaiistc til de proseasionelle Politikeres oveislegiie vise Beslntning, og bliiidt hen stenite den Valgseddel, nian stak dein i Nerven, blot den bar det Partis Vareinikrke, soni de var sodt og opdraget i. Egeiitlig talt, tilhorte de just ikke Partiet, sor de hav de intet Ord at sige i dets Raadslutnim ger, nien brugtes sinipelthen as Lederne soni Lostestang, hvornied de hvert Es teraar svaiig sig selv iiid paa Magtenei Saddel. Dersoni Laiidits Vælgere havde iiiden sidsie Priesideiitvalg havt et saa korrekt Kjendstab til Toldspitrgsinaalet soin de nn har, var det bleven Lsgn, at Hinri soii var kommen i Priesidentstolen eller Republikanerne havde saaet Fleital i Busen Men-sideii den Tid hat Follet tilegnet sig en Miengde nyttige Oplys ninger oiii dette hasst interessante Emiie. Det sorstaar nn eet godt, at Tolden, der nied saa blaiidende Farvet blev frem stillet soni den anierikanske Judustris Oldesa’er og specielle Skytshelgen, er slet og ret et sindrigt anleegt Keinstkneb til at bestatte Forbrngeren til Fordel for den begunstigede Fabrikant. Og den sunde ToldiDebat, der sor Tideii fiiider Sted i Senatet, og soin Need og hans Klike sorgjæves soger at kneble, bidrager sit til at oplære Folket, der nn sor Ali-or er begyodt at vaagiie til Bevisthed oin saavel den allerede til sejcdeUrct soin den, man spekiilerer paa at satte i Brei-! Ossenligheden er nu en opinierksoin Jagttager asKongressens Forhandlinger og opsnapper ivrigt alle de Sandhedskorn, soiii Modstanderne af den staniitielige McKiiiley-Bill nd saar. Senator Beery, s. Ets» ytrede nylig under Debatten, at Forslaget ei· »eii Bundt salste Foregivende, der sejler under salsk Flag, og er hverken arlige i Ansigtet eller i Hensigtem Den sokegi ver at sormindske Stamme, ineii den for-gei- dein. Under Foregivende as at ligeliggjore Jmporten gjsr den dein me re ulige. Tolden bntde liegges paa Luksnsartikler og itke paaLivssornodem heder.« Lignende Saiidheder soin disse sinder dagligt Udtryk gienneni en eller anden Senator. »Ei: saadaii Debat er hsjst gaonlig, idet den saar Folk til at tanke og bringe dem til at drsste Sporgs maalet til gjensidig Oplysning. Og naak Valgernes Fleital suldkominent kommer til en ret Forstaaelse as Ausa gen til de Onder, der trykke dem, og at den sktioer sig sra nketseerdig Lin-giv ning, saa staldet nok selv raade Bad paa Stadem Allianiens Kauf-thaten — Kort Livsskildring. Gnvernorkandidat John O. Powers blev sodtiMadison County, Jll» 10. Sept» 1881. Han filsin Opdtagelse paa Farnien, og da han volsede til holdt han Stole om Vinteren ogorbisdede paa Farcnen oni SoinmereiL J August, lan- gik han i Borgerlrigcn soin stivils lig og slogeg under Gen. Rosen-ans. J III-; setlede han paa et Honiestead i Halt .lso., Neb1«asla.J lsss folgte han denne spann og slyttede til Hitchcock Co» hvor han nn bor. J sire Terniiner var han FMedleIn as ConntysRaadet i Madison !l50., Jll» sannne Stilling indrhavde lhtn tre Aar i Hall Co» og han er for naroærende Medletn as Couttty:Naadet «" i Hitchcock Co. F sin Stilling sont LE irer tilegnede Mr. Pan-ers en ikke ringe Grad as Knndskab og Tannelse, og gjennem hele Lioet hat« han ved slittig Læsning holdt sig godt oppe med Tiden. W. H. Tech, Kandidaten sor Vice Guvernor, er sodt iNorthaInpton Co» Penn., as tyske For«ældr"e. Han deltog ogsaa i Borgerkrigen og bleo saaret ved Stricke-re Gap i ’t34. Han bosatte sig i Saunders Co., Nebr» i 1866 paa den Farin, hvor han nn bor. Han »prak »senterede sit Connty i Legislatnren i 187:-, og gsorde sig beincrrket som en as Modstanderne niod zorsoget paa at gieri ncnidrivc en salsk Fordring iFaoor af de Kontraklorer, der bnggede Tuglhnset. Sonn Lan hersor blev han slaaet vcd det folgende Balg. J Ins-u blev han valgt til Senatet, og blco snart en as de aner kjendte Ledere i detie Kammer. Mcn her sornierniedc han ogsaa Pengcsiden i den Grad at hnn inaatte bode nicd Ne derlag vcd det nerstc Balg, ved hvilket han atter var Kandidat. Hans Ersa ring i Legislatnren har givet hani en gaonlig Lvelsc i parlanientariskArbejde.; Han skal ogsaa viere cn dygtig Taler,der» ved god Beste-d oni alle politiste Sporgs-s inaal. Kandidaten sor Statsselretcer, C. N. Mayberry, bleo sodt i Den-vit, Mich., i 1841. Soni Dreng sit han en god Stoleuddannelse, sont hansuldbrag te paa Akademict i Mendota, Illinois. Hans Fader var Fariner. Unge May berry optog tidligt Læreroirksoinheden. Han var niekanisk anlagt, og i 1861 op sandt han og fik Patent paa en Postwa fline, der senere blev bekjendt som »Man berry Harvester«. Han sabriterede selv Maskinen i Rocksord, Jll» indtil 1864, da han solgle ud til sin Broder og Wal ter A. Wood. J 1867 optog han 2,000 Akres Land i Pawnee Co., Nebraska, as hoilket han endnu ejer 800 Arres. Hatt befljcestiger sig nied Opdrætningen as Hefte og Kreaturer as cedel Rase, og er en meget velstaaende Mand. J. V. Wolfe, Kandidaten sor Statis kaserer, bleo sødl 1833iMeroin, Ind. Hans Fader var en sreinragende Mand, der indehavde flere konnnunale Tillids poster og tjente ogsaa et Par Terminer somLegislatnrniedleni. Den unge Wolfe fis en hsjere Uddannelse paa Statsuni versitetet i Vloomington. Saa var han i nogle Aar Leerer, men sandt den Birk soinhed at veere sor indesluttet. J 1862 blev han valgt til Legislatnren paa det demokratisle Ticket. Senere tsente han i to Terminer som Co.-Kasserer. Han tom til Nebraska sor 19 Aar siden og har stadig boet paa en Farin 5 Mil sydøst sor Lincoln. To as hans elleve Born har gaaet igjenneni Statsnnioersitetet og to andre er paa Besen. Mr. Wolfe er en Del bekjendt sotn Opdraetter as suld blods Svin og Kveeg. Kandidaten sor Stats-Adootat, J. W. Edgerton, horer til deiiSlags, man her i Landet kalder solt-made Magd. J Foraaret 1876 tog han et Honiestead helt ude paa Gmndsen i Furnas Co. Det sorste Aar blev han cedt ud as Gras hopperne. Det folgende Aar lagde han sig ester Ostesabrikation, og han og hans Kone inalkede 16 Korr. Men de hede Binde sordærvede hele Osteoplagei. Han desluttede nu at prave Lovtyndighed. Han studerede Lov oin Ratten og borede Bronde om Dagen sor at erncere sig og Familie. Det folgende Aar begyndte han at praktisere. J ’87 flyttede han til Omaha, og er for Tiden City Anor ney sor Syd Omaha. N. F. erght sor Landkomtnissær er ssdt i Michigan Han stnderede i tre Aar ved Seminariet i Geneseo, Jll. J 1856 koin han med lsine Forældre til Ne maha Co. Nebr» og har stadig boet der i Countiet. Hans Fartn er en as de bedst dyrkede iCountiet, og Mr. Wrigljt indtager en sreinragende Plads som Frugtdyrker. A. D’Alleiiiand, Kandidaten sor Stolesuperintendent, er en indssdt Ty sker. Pan nsd en hjjere Uddannelse i det gamle Land, og var i 14 Aar Lcrer ped en lrsl Dojstolr. Han kom til Ame rika i 1870, og var sorst Lærer i Blatts rnouth, men da Familien var stor rejste han vest og optog en halv Section Land iFurnas Co. Han har holdt Pladsen som Skolesuperintendent i Furnas Co. i tre«Tertniner. Den kristelige Taub. J Haab out, at diose er tnaa gavne en og anden as ntitte Landsnieeud, udsen dest- de. Grnndeu til Nedsktivelsen heras iindeg uarinest deri, at der blandt os Standinaoer hersker saa stote Vildsarel set nted Hensyn til den kristelige Daub. Mit Luske er at sretnstille sor Laseren sGudg Ltd otu Tauben, da det so er den Jsbedste Rettesnor sor os her i Lioet, og kont vi solger det, tager vi ikke Fejlz hoor Eintod Mennestebud lau tjeue til at styrte » as i Fortadelse. Foresrigt et Guds i Otd ja statpere end noget tveeggetSvard, Zog Gud viere takket mange er ved Be itragtning deras bleer ooerbevisie otn Saudheden, sont den er i Krisius Jesus-. Bidere oil jeg paa Forhaand bede Las set-en at overoejeestersolgende og esterse, ont det stenuttet overens tued GudJ Ord s (Bibelen) eller ikke. Skulde man finde, i at dette er Tilsældet, da bar man sage at lestersalge det. Men har Læseren ester grundig Overvejelse sundet det at oaere Menneskepaasund, da antag det ikke. Maatte den Tag snart komme, da vialle knude lære at tsende, at der isolge Guds Otd tun finde-s »en Herre, en Tro, en Taab« ! Da Vibelen kun otntaler ett Taab, bliver det sarste sor os at undersage 1 Hvad er kristelig T aab·.? J vore Tage sorrettes ntange Slagg Tand. Noglc antagcr kun Neddyppel segdaab, andre anscr dette sor mindre betyduingssuldt og er alle til Behag i at» dobe dcnt enten ved Neddyppelse eller: Bestænkning, atter andre bruger ade lnkkende Bestænkelse. Kau det altsant nteu uære Ret? Altsammen lige godt? Alt kristelig Daab2 Tet siktesteoil vaere at anders-se, hvad Guds Ord siger derotn. Johannes dodte i Jordanen dem, ,,sont bekjendte deres Syuder«, Math. Z, a. Det sremgaar klart heras at han drugte Neddyppelses daaben. Jesus selv blev dadt og deres ter ,,steg han straks op asVandet«, Math. 3, 16. Mon han bleo bestanM ,,Og han bod Vogneu at holde, og de nedstege begge i Vandet, baade Philippus og Kammer svendeu, og hatt dobte ham. Men der de opstege as Vandet — —- «, Ap. Gj 8, 38. 39. Om Katnntersvenden blot stul de været bestoettket, haode det vceret unad oendigt at stige ned i Vandet. »Men og Johannes dobte i Ænon, naer ved Sa lent; thi der var tneget Band; og de tout der hett og blev dIbte«, Joh. 3, 23. Detsom Johannes hat-de brngt Bestan kelse, ser jeg ikke, hvotsor han stulde gaa hen hvor der var meget Band; thi lidt kunde varet nok til mange. Dauben er bestrevet sont en Begraoel se og Opstandelse med Kristus: ,,Vi er altsaa begraone med hatn ved Daaden til Doden; paa det at ligesom Kristus er oprejst sra de Dabe, sormedelst Faderens Herlighed, sua slulde og oi vandre i et uyt Levnet«, Rom. 6, 4. Bestænkelsen kunde Paulus neeppe otntale sont en Ve gravelse. J Collosenserbreoetg 2. Kap· 12 Vers siges öm Collosenserne, at de er »begravne Ined ham iDaaben«. Ovar ledes vilde det passe at sige: »Beste-inne med- ham i Bestankelsen?« Dette oilvcere tilstrcekkeligt tilatover bevise enhver, sein vil lade sig werbe vise as Guds Ord, out, at den kristelige Daab oprindelig var Neddyppelse og ikke Bestankelse. Jesus siger: ,,Dersont J elske mig, da holder ntine Besalinger," Joh. 14, 15. II Hvent bar dobes? Svar hetpaa kan erholdes ved at un dersage Kristi Besaliug til Apostlette, samt hoorledes de sorstod ogesterkont den. Kristus sagde: »Gaa dersor hett og leerer alle Folk, og dober dein i Nat-net Fade rens, Sonnens og den Hellig Aattds, og latet dem at holde alt det, jeg har besa let eder«, Math. 28, 19. 20. Og han sagde til dem: »Gaar dort i al Verden, og ptcediker Evangelium sor äl Stab uingen. Hon, sont tror og bliver døbt, skal blive salig; tuen hvo, som ikke tror, stal blive sordjmt«, Mark. 16, 15. IS. Hei-as sremgaar tydeligt, at Evangeliet skal sorsk pradikes og troes, hvorester de, sont tror, skal dobes. Skal nu Troen gaa sorud sorDaaden, sont disse Sktist steder viser klart, bsr selosslgelig nom vendte eller vantro Mennesker ikke dibes, ej heller Speedbstty sont hverkett tror ej heller nogensinde hat hart eller sorstaaet Evangeliet. »Da hvorledes stulde de tro paa den, om hvem de ikke have hart?« Rom. lo, 14. Men lad os se, hvorle des Herrens Besaltng bleo sorstaaet og esterkomntet as Apostlene. J Ap. Gi. 2 Kap. laset vi, at da Guds Ord gik Folket gjennent Hjærtet, ög da de be gyndte at spat-ge, hvad de slulde gsace, taletPetrus folgende tildettt: »Don-en det eder, og hoer as eder lade sig dobe«. Forst Omvendelse, siden Dank-. »Da de, sotn utt gierne annatttntede ham-Ord, bleo dobte«. De, sont dlev budte at omi — veude sig, var oel ikke Spcedbøkttz og hvotledes kunde det siges om Spædbstn. at de annammede Qrdet? ,,Men der de tkoede Philippus, som fokkyndte Evan geliet Hm det, sont hol-er til Guds Nige og Jesus Kristi Navn, blev de debte,’ baade Mast-d og Kristder«, Ap. Gi. 8, 12. Tisse troede forst Philippus, sotn forkyndte Evcmgeliet, Hvad var det nieste? Te blev dobte. Var der en Af vigelfe fka dennc Regel blandt Helmin gerueZ Bisfclig ikke. Efter at Petrus hat-de praditet til Cornelius og andre as Hedningerne, blev tun de djbte, sont hat-de atmammet den Hellig Armb »Mon nagen satt fortnene Vandet, at disse ikke stulle hohes-, sotn hat announ met den Hellig Aand ligesom vg vi?« Ap. Gi. 10,47. »Og mange as Corin thierisc, fom harte til, troede og blev dsbte«, Ap. Gi. 18, 8. De Skriftste der, sotn omtaler hele Familiers Daab talek heller ikke herimod. Men af visfe Udtryk fes det, at der blandt dem heller ingen Spædbøru var. »Cornelius fryg tede Gud med alt sit Hus«, Ap. Gj. 10, 2. Angaaende Stokmefterens Has, da siges, at ,,De talede Herrens Ord til alle dem fom var i hans Hus«, Ap. Gi. 16, 32. Paulus og Silas gik ind i Ly dias Hus ,,Og, da de havde set Brei-re ne trøstede de dem«, Ap. Gi. 16, 40. ,,Cht«ispus troede paa Herren med sit ganste Hug«, Ap· Gi. 10, 8. Hvem vilde sige otn Spædborn, at de frygtede Gut-, at Herren-Z Ord blev talt til dem, at de blev trøstede, eller at de troede paa Herren? Altsaa ser vi af Guds Ord, at Jesu Befaling var at prædikeanngeliet og dgbe san mange, fom troede det, og at Apostlene forstod det saaledes og hand lede i Overenssiemmelse dermed. Dauben er altsaa ,,ikke Renselse fra stdets Urenhed, men en god Samt-it tighedspagt med Gud ved Jesu Kristi Opstandelfe«, En Pagt hvorved vi efter at være frelsie frasiger os alt Samfund med Verden og Synden og viser vore Omgivelser, at vi herefter vil tjene Kri ftus, fotn har kenfet os fortnedelsi sit Blod. Thi ,,Jesu Kräfti, hans Sons, Blod renser os fra al Spuk-« R. J. Peterfen. ProhibitionsHojlicenseDebatten i Beatrice, Nebr» 5—10. Juli. Talernes fuldstændige Tekst. (F«ottsat.) Prof. Samuel Tickies Argument. Mine Damet og Herren — Jeg vil til en Begon delse spare paa et Par Spørgzmaal Det spkste er: Er Prohibition praktisks Det er en faktisl Sag og itke en los Teoti. Det bpk besvares, ikte nied falsk Brng as Talstprrelser, nien ved Fremstillelsen af Sandheden og ved Vidnesbyrd af de Personer, der er b·edst kna lificetet til at tale med Myndighed Jeg vover at paastaa, at detsom menneskeligt Vidnesbykd kan beoise noget, saa ek det vg saa asgjort, at Prohibition virkelig for bydet Dritteriet. Det stal ogsaa bevises her. Denne store intelligente Fotsamling, et den Jury, der stal dammr. Sagen er nn til Doms. Jeg staat ikke her for at tale, men for at stenikalde Vidnekne og lade dem tale. Det strste Vidne, jeg vil freinlalde, er John A. Martin, forhv. Guvetnsr i Kansas. Hor, hvad han siger: ,,Mindst ni Tiendedele af den Drutkenstab, som raadede i Kansas for otte Aar siden, er sotioundet, til Trods sot Forsgelsen af Follemcengden. Antallet as Fordrydere i vote Fængslcr aftage stadigt, og mange as Fængslerne er tomnze.« Hofesteretsdomnier lsharlesscamsotth i An gnsta, Maine, ndtalek folgende Ord: »Jeg etindrcr godt, hvilken Stilling Samfnndet var i indenPkohibitionsloven blev vedtaget· Man spaaede sinansielle Lndek, men soni vidt man kan se, er intet af denne Slags passetet. Det et ajensynligt sandt, at For ketningslivet nn er langt niere snndt, og det er ligeledes Tilfældet, atSkattetne ernan dre under Prohibition end de var spr.« Ethoernøt Lartadee sta Jowa er den nieste Mand paa Vidnestolen og han fortwi ler. .Tusinder as dem, der stetnte itnod Pro hibition as Frygt sor, at cn saadan Lov knn vilde blive et dpdt Bogstav, et nn ovekbevisi oni, atden lan spres igjenneni og sei-langer detfor, at den bibeholdes. Sionr City, Des Molnes, Cedar Rapids og Lttmnwa hat danlyst Salooncn, og dog cre de blandt Statens mest dlonistrende Ave-: De Forde le, Staten har hpsiet ved Gjennemførelsen af denne Lov, ere i Sandhcd store og nimm-k kende. Tet er en velbekjendt Sag, at For dkydelscr er i Tiltagende i de For. Stater, men Jawa bidrager ikte til denne For-gelie J 1880 var der 1 Tngthnssange sot hvek 800 Petsonet Landet over, men i Iowa var der dlot 1 sor hver 3,130 Personen Mange af Conntyscengsletne staat nu ledige en god Dei as Iatet, og Antallet as Fanger i vokt Tagt hug hat væcet sonnindsket fka 750 i Maus, 1886ti1604i Juli, 1889. Vol-e Tonnnete erkletter, at ktiniinelle Sager hat havt en Nebgang af so—75 pCt. Den fattige Stand saar bedre Fsde —- bedre Blei-den dedre Sto legang og dedke Hieni. Bryggekierne ei- blen ne soroandlede til Havcemsllek og Konjektu fabriker.« Nun-h hvetn kjcndek bebst Stillingen 1 Jpwq, Erntuuentotcn ellek Redaktøren af »L;nal)a Bee« ’.« rtsnnlos inno. Lan-ach nger mone: »Man lan nied Sisssrlnd paastain at dct We bltocr sor hkngt en inndkch ja inaaskc illc cn innen dcdel saa nieset Lptknngi Linken ioin dei hleo ka ftUl Aar fide-nd« rannbec sigck Inan ste ikte en zuwendet-ist« dog ci- jeg overbevtst — am, at det inden Asten on Taler-stol, at Jowas Protka Ttikke et nn langt starre e . « htbitionsloven ttaadte i Lkakxt var www Hat hvad Hntnphrew nnoastende re nsrat Kansas sigerI »Prohibition ekh uka en vHatte eller en Fiasko. Den aabne Lesen er oatgiort loo los og Vckkkghughossosp Besttlling ersordi. Siden Ptohtbindnnhm oedtaget i Staten, hat dens Velstand tsttm get, og Fotbtydelser et i stor Gde Ma« m. For. Statets Senatot J. J. TnaallsgeFÅ nannte- «Kcmsas hat cistaiscnzniopnm det aabne Vattshnser ltge saa nddpd sm; Astadöhandelen. En Trnttenboldt et et XI , . namen, Snapsestjænteten hat stunetsitzm A hkdde im kenne of betuimdi Kotstiddetnr. Btyageten og Mk - . » . k and brænderen tsendes tun as Qtdtiddgkmsif ren.« Sandshnligois er det en — « ster, der redigeter »Omaha Beer-sittllkiisaglrdms1 Her er et specielt Vidnesdhtd ira RJI D Clue, Clerii Lrage Co.: »Der ct ingesexx loon i Conntyet, Ttukkenskaben er assiqu.. Besoltningen hat sotdodlet fig, Fernka hat holdt Sttidtnted Folkentængdeng Fka patlsh vg Penge saas nu sca Osten met stotte Lethed og til lavete Reuter end fpk « Mk. F. West-, Kasse-er i Momgpsim « . v Ev-- Kansas, siner1 »vor-en et en fu«-Jus res. Hvot der ssr solates ti Tonder . devin ellet ti lttegger Ol, stelng her M hvert Stags nn.« « Aste-g Matte til disseBidners teptttsentanoz cttlltngen Connty (slerte, (50nntn nasse tete, Tomntete og ossenlige Mand.« is. M. Hoden Kasseter i Thomas t?o. ,,Ptohibitton ziemtemsøtes saa grundigs sm nogen anden state's-lau Viharingen Sa toonet eller Snntgktoet. Stdttefothqtdkk » bleiust tedncetet 2 pist stattigdontet i Its takxtndtu Vi hat en bedtc Folteklassc· Hun dtcdcr at :’.’ta-nd, der set iotodte detes ngk sotTtit, eie nu tedrneligc, astlige ogslittige.« W. ff. Sntith, Jtasseter i Matihnll iso« »Wer Heinring tncd Ptohibition et, at M bottduver den Stags Folt, vt ingen thtq hat set, og bringet den Ziags, vi entster at have·« (Visald.) Her videre: »Den skndkk Bcetmen as vor Besoltning ad Nebraska nl og bringet os Nebrastas bedste Kontingent.·« Jeg hat itte Tid til at laste flere Uddtag fra den Side, men stal nn lcese et Pat libra lelset as Prohibitionens Fjender. Sol. Mit let, Redaktst as Objekt Troy, Kansas, vak en nteget voldsotn Modstander as Ptohidts tion. Nu har han saaet et sotskielligtSyn paa Sagen, sont han for-klarer i folgende: »Das-un jeg havde Magien vilde seg ingen lnnde asskasse Prohibition. Det hat gjott meget Godt. Selv nted det Dritteti, der end nn sotegaat, tan vi dog spore Ptohtbitio: nens gode Vittninget.« Petcival M. Lowe, et demokratifk Medlem afsStatssenatet i Kansas og i sin Tid en to rig Fjende as Ptohidition, siget: »Jeg agi terede imod og stemte intod Prohibition Men dens Magt vokser dagligt, og det et til ingen Nytte, at Demagoget ladet haant det otn. Mangsoldige as de Mand, derttoede, at Lotsen vilde vtete uptaktisk og giere mete Skade end Gaum vilde nn itke sot Aloerden stemme sor den aadne Saloon, og jeg et en as disse Mangsoldige.« Nu et andet Spptgsmaak Skadet Probi bitton Fotretningslivers Det siges, at Pto hibition hat odelagt Iowa. Ten 30. Juni, 1887, var Antallet as Sparedanker 37 med en Aktion paa 81,260,000. Under de sölgende to Aars Ptohibitionöstyre totegedes Antallet til 50 med en samlet Kapital as 81,718,500. J samme Tidsrum sorøgedes Antallet ai Statsbantet sra 65 til 81 og deres samlede Kapital sta 810,276,000 til 813,170,000. Med andre Ord, ide to Aar, sotn PWWU tion har odelagt paa Jowa, hat Staren hakt en Forøgelse as 27 Banker og SZOMOCH Bankkapitai. Gut-ernst Lartabee siger othe er: »J det sidste Aar er det blevet ask-Mk mere Pantegjæld end der er stiftet, hviltet er en Ting, der itte tan siges om noget tibligete Aar.« Jeg Insker at henlede Optnætksoniheden paa en lille Bentcettning, sont niin Ven Mr. Rosewater gjotde. Hatt sagde t.enttig, at der i Nebraska sindes 51 Spannen hvts Fangsler staat tonnne. · Men nn hænder det sig, at Mr. Rosewater er en tncget gletnsom Mand, og han glemte da ogsaa denne Gang at sortoelle Edet, at i35 nd af de It tsonutlct sindes der slet intet FængseL (.ij Lamm Hatt glemte at tninde Edet ont, at ttte en Gang Adams Co» tned Hastings sont dete Hooedstad, ejer et Fængsel, tnen sendet del-I Fanger i Kost has Nabe:t30nntietne. tel santnte et Tilsældet tned Vutlet Co. Nu, mine Herren jeg hettleder Dei-est L - nnerksomhed paa disse Kjendsgjetnntch nemlig Vidnisbytdet sra de mest paaltvcllkic og tompetente Vidnet i Maine, Kanntslog Jan-m Jsplge disse Mtends Oder-bemäan et Ptohibition sordelagtig, og intet ster hat Prohibition sortinget Beetdicr euer lam met Fortetningsvittsomheden.« «Fottsættes i Nasiedlnnier med ti. Rost-W tetsTalr. Brat e en as Notds og Stils-Damm Stats-Advokat C. A. Bailey hat-ind givet sin Resignqtion. Sonn Grund angioer han, at Linnen — 81200 Um Aaret —- er for lille i Forhold til W Mangde Arbeide, Embedet weiss-M Bliv din egen Kistmumd for 10 Cim Ved Modtagelse af 10 Centö vg NOT-« Erptes Office Nava, vil vi pr. betalt Mutes IeudeEderook 475 SideKatalog, indemn deude over 4,999 «’5llttftratioiter og Pris« IW Jekllvukey Tømmey Glas, Maliug, Bald WILL Vindetkaad, Kaum Streben VOSWU Fiedewogne, Smedkvkkkktpj, Musikinstru UFUUUU Wann-tun Magtca«, Patrut1l1i(sd1 kmcr, »Vaie qulsssxzdakek, Nkose1«is·5, Tms unm, :)iei1«igc1«atoter, Wasolinsioch IIle lnugsrcdfh1bcc, :!kubbckgods,TasrjkemasksIl« Floh-, Beide og alle Stags TUcasblnx Mc IOUI Mva paa m Mun. Sinn tll ’1’.hl.liol)erts suple Konse 508 and 510 Nie-aller Ave. Minocsapolis NEW