S tI e r ne n. I
D. esse-»W, Hicdamzzl
IltBladet ocdkounnmds scasomx Indien
Ihmxsdk soikspmuonmma s v ad: egfctcd
Minnen Dann-drob Nebraska.
—
Zeuge san sent-es I »Mensch L rdek6« ,"1 oft’
IX-, Bank Rote eilen Register-et Bkeve
Is· H nge der scndeg f Mk Vrcve san Ub
svmn tkke verke widerha
—»» ---.--..-» --..-- ,-.» ,.—-.-- —
«8 UBRN END« -:(51·JN’1 Bli.
»Stieknen« kau befulles hoz eftefuævnte
Inter, der iom note Agentek er dem-obige
Iemcn modmge og komm for Abt-une
Wengä
C H. Christensem Freudent, Nebr.
N. Fr. Haufen, Gebot Rapidi, Iowa.
bbr. Johnion, Miudcm Nebr.
D. M. Bogen Allem Gott-.
N. Christo-niest, Glarkiom Kansas.
id. D. Cruudbekg, Hat-wron, Nebr.
Pwvenumtp euer manglendc tsksemplarcr
M ved Agra-Kerne staat Henvcndelie betont
set MU.
heteretlelfe vcd Stellt-leitet
Sinn nndet Lied-;- nteddell, sit Den-;
Mtelscn as den elendige Stark IXeIntnlet
ied den nn elektriile Methode et dantligt
Msfald Tenne- Mande nt ekopedere
Ferdrndete nd nf Beiden pnn kontinu
ximeligvixi nn iklc i Brug. Det« umgi
pendrzotjnsnling illienizllork hat-Oe vnlgt
den elelnislc chrctleise-sinnlion for-di
vor Tidsd blode Mennefkehjerter unser
Hangning sont darben-ist Jgamle To
se, da Soll var nteregrnfoinme og hanrds
Hemde-, nnoendtcs Ftotsdfæstelse sont
Middcl til Dndosirnf; Inen de flaklelg
Osten Lidelser var san store elg langw
vige, at man fetterc for Hnmanitetenei
Sknld lngde sig eftcr at bringe Fort-rn
dm nf Dage ved en hngge Hovedet af
Inn nied Sværdet eller niedOksen. Men
Intsplende Mennester gruedeg ved Sy
Iet af Vlodbadet, og derfor kenn Heng
Iins tllsidst i Brug, hoilken Dpdstnaade
· her meet i Brug her i Amerika indtil
tote Dage.
J den frqnsle Revolutions forfte Ti
Ier, da Oenrettelser var sna talkige, at
Hangning ikke hurtigt nok knnde klare
Its, opfnndt DeGnillotine den Mastlne,
In dar hans Ravn, sont en hurtig og
spettelps Dpdsniandr. Uagtet denne
Diddntande systes oprpkende for de fleste
Mtisnerz hat« den dog hidtil holdLFow
sangen i Fennkrig. Hangning er man
Ie san hurtig og ftnertelsd en Dtdstnass
se fein nagen nnden, forndfat at Skrup
Ietteren besiddcr den fornsdne Dygtig
heb og gode Jndretningek, men New
UnkdElektrikere inente, at en sikreke og
- hastig-re Methode knnde opsindes ved nt
snytte den elektriske Stroms hennneligs
Idsfulde Magd Man var sna sikkek paa
II Mnstinen var fnldkonnnenz den var
Ueven prpvet paa en Heft og en Kann
is begge dsde pna Sekundet. Det mang
Isde dlot at prsves pan Mennestek, men
heresten vides del jo, nthundreder Men
Ieser sieblilkelig er dlevne drnbte sink
pelthen ved at der-re en starkladetTraads
hdning. Det saa fauledes nd til, at de
stktkisie Vidensknbsnmnd havde gode
Stunde for den Tillid, der befjælede
Inn
des alle de lovende Udsigter, da
sppnmtet llnldc bestaa Hovedprsoen,
Isatte der tre Stod og atten Sekunders
Uellemrum til for nt sknsfe Synderen nd
OF Beiden Knn man tanke sig Mang
heden of, at vigse Mennestenaturer be
sidder en stecke Modstandsevne overfor
den elektriste Strom end andre ?
Bote sydsnmerikanfke Fernerr.
Peæsident Celntan hat gjort en Ende
Ins de Vanslelighcder, der ontringede
Its negentinste Republik, ved at nedlekgi
f sit Embede. Uden Ton-l var han en
seget daarlig StyrerJ og godt et det for
Laden at det omsider er dleven hnin
bit Biee-Prasidenten Pellegkini er
Ueven hnns Eftertnand, og det hedder,
tt Regjekingsaffækerne vil dlive under
hstede en gjennemgribende Underssgelfe
ixdenihensigt at tedufereUdgifterne samt
ichejobkingePengemidley hvorved den
Munde Pensekkise kan undgaag. Na
tion-Wanken hat gjenoplaget sin Virt
Med, men Busen er endnn lukket.
singt-essen hat beflultet at pnntvinge
It entelte Provinfer en ny Udgave nf
H0,000,000 i Seddelpengr. De irden
l landste Kreditorer trænge haardt paa for
Ofen deres Tilgodehavende, og hideil
, he Regieringen veret i Stand til Mind
« Ue dens Papiker til Forfnldstidem
"Um innvel Nationnlregjekingen om
spr- Buenos Ayres er blevne nagtet
Im- Kredit i London, og den eneste nd
Otjser dcrfor at ndstede flcre Seddelpenge
De indenlnndfk Cirkulation. Den m)
Iusident omtales sont en seelig
· «O og erfnren MandiFinansveesnet,
j-:
og det Hand nettes at hatt pil tun-te af-!
vtkle Vonfkelighedetne uden sidere Fake
for revolutioneete Opttin.
J MellemsAmekila begynder erdens
Daggky at komme til Syste. Pmsident
lszeta, hvecn Prasident Batillos i Gna
tentala var opfat paa at nddrive fom
Ptasident i San Salvador, er olficielt
godkjendt af Meric6, Hoitdutas, Nim
ragna og Costa Utica, holltet visit-, at
dct var den pure Lsgn naar man fortal
te, at idetmindste to af diäse Stacerham
de alliei·et sig medGuatemala i den-Hen
sigt at knuse den lilleRepublitSanSal
oador. Det var ganske i sin Orden, at
Vatilloc sit den-te Jrettefættelfe for sin
Naseished. Han havde ingen Ret til
at dlande stg i Sau Salvadots hieniltge
Assarer. Doad vedkom det dam, am
Ezetaö var lovlig valgt Ptæsident eller
ej. For svrigt hat tszetas vist Rimelig
hed ved at santmenkalde en Nationalwe
fnntling, der flal afgiare, hvorvidt han
stal indehave Entdedet eller itke.
Sau Salvadors Arme vandt de sprfie
Sejke ved resolut Optmden vg Tappen
ded, det- anspoiedes ved Veotdstheden om
derets Sngs Retfcerdighed. Men ntt de
sinder den fig pna gantemalalsk Grund
sont Ei«obrer, og llogeft vil det viere for
den at tmlle sig tilbage, hviltet den kan
gjsre sncd Herden Gier den itte det,
lan Sau Salvador dog komme til at
tmkke det korte Straa, thi dens starre
Ilnbo ligger inde tned Tropperne, Pen
gene og Vaabeu, og en sysleniatifl Op
tmden fra Guatentalas Side vil blive
den sitt-e Dod forSan Salvadoks Arme-,
dersotn den itte i Tide redder sig ved et
Tilbagetog.
W
Tolddcliat fom Lærcmcftcn
Den Gang, Mi·. Clcveland indde
det anieiikanste Falk til at tage Parti i
ToldsiUeiy var der ikkeinange, soin sor
stod sig paa den« Jsær var dette Til
sceldet how Landbesolkningen, der er
langsam til at niodtagc iideereller opY
give de gut-»Er indgroede. Tersor over
lod de det store Sporgsmaal gaiistc til
de proseasionelle Politikeres oveislegiie
vise Beslntning, og bliiidt hen stenite
den Valgseddel, nian stak dein i Nerven,
blot den bar det Partis Vareinikrke, soni
de var sodt og opdraget i. Egeiitlig talt,
tilhorte de just ikke Partiet, sor de hav
de intet Ord at sige i dets Raadslutnim
ger, nien brugtes sinipelthen as Lederne
soni Lostestang, hvornied de hvert Es
teraar svaiig sig selv iiid paa Magtenei
Saddel.
Dersoni Laiidits Vælgere havde iiiden
sidsie Priesideiitvalg havt et saa korrekt
Kjendstab til Toldspitrgsinaalet soin de
nn har, var det bleven Lsgn, at Hinri
soii var kommen i Priesidentstolen eller
Republikanerne havde saaet Fleital i
Busen Men-sideii den Tid hat Follet
tilegnet sig en Miengde nyttige Oplys
ninger oiii dette hasst interessante Emiie.
Det sorstaar nn eet godt, at Tolden,
der nied saa blaiidende Farvet blev frem
stillet soni den anierikanske Judustris
Oldesa’er og specielle Skytshelgen, er
slet og ret et sindrigt anleegt Keinstkneb
til at bestatte Forbrngeren til Fordel for
den begunstigede Fabrikant.
Og den sunde ToldiDebat, der sor
Tideii fiiider Sted i Senatet, og soin
Need og hans Klike sorgjæves soger at
kneble, bidrager sit til at oplære Folket,
der nn sor Ali-or er begyodt at vaagiie
til Bevisthed oin saavel den allerede til
sejcdeUrct soin den, man spekiilerer paa
at satte i Brei-! Ossenligheden er nu
en opinierksoin Jagttager asKongressens
Forhandlinger og opsnapper ivrigt alle
de Sandhedskorn, soiii Modstanderne
af den staniitielige McKiiiley-Bill nd
saar. Senator Beery, s. Ets» ytrede
nylig under Debatten, at Forslaget ei·
»eii Bundt salste Foregivende, der sejler
under salsk Flag, og er hverken arlige i
Ansigtet eller i Hensigtem Den sokegi
ver at sormindske Stamme, ineii den
for-gei- dein. Under Foregivende as at
ligeliggjore Jmporten gjsr den dein me
re ulige. Tolden bntde liegges paa
Luksnsartikler og itke paaLivssornodem
heder.« Lignende Saiidheder soin disse
sinder dagligt Udtryk gienneni en eller
anden Senator. »Ei: saadaii Debat er
hsjst gaonlig, idet den saar Folk til at
tanke og bringe dem til at drsste Sporgs
maalet til gjensidig Oplysning. Og
naak Valgernes Fleital suldkominent
kommer til en ret Forstaaelse as Ausa
gen til de Onder, der trykke dem, og at
den sktioer sig sra nketseerdig Lin-giv
ning, saa staldet nok selv raade Bad
paa Stadem
Allianiens Kauf-thaten
—
Kort Livsskildring.
Gnvernorkandidat John O. Powers
blev sodtiMadison County, Jll» 10.
Sept» 1881. Han filsin Opdtagelse
paa Farnien, og da han volsede til holdt
han Stole om Vinteren ogorbisdede paa
Farcnen oni SoinmereiL J August,
lan- gik han i Borgerlrigcn soin stivils
lig og slogeg under Gen. Rosen-ans. J
III-; setlede han paa et Honiestead i Halt
.lso., Neb1«asla.J lsss folgte han denne
spann og slyttede til Hitchcock Co» hvor
han nn bor. J sire Terniiner var han
FMedleIn as ConntysRaadet i Madison
!l50., Jll» sannne Stilling indrhavde
lhtn tre Aar i Hall Co» og han er for
naroærende Medletn as Couttty:Naadet
«" i Hitchcock Co. F sin Stilling sont LE
irer tilegnede Mr. Pan-ers en ikke ringe
Grad as Knndskab og Tannelse, og
gjennem hele Lioet hat« han ved slittig
Læsning holdt sig godt oppe med Tiden.
W. H. Tech, Kandidaten sor Vice
Guvernor, er sodt iNorthaInpton Co»
Penn., as tyske For«ældr"e. Han deltog
ogsaa i Borgerkrigen og bleo saaret ved
Stricke-re Gap i ’t34. Han bosatte sig i
Saunders Co., Nebr» i 1866 paa den
Farin, hvor han nn bor. Han »prak
»senterede sit Connty i Legislatnren i
187:-, og gsorde sig beincrrket som en as
Modstanderne niod zorsoget paa at gieri
ncnidrivc en salsk Fordring iFaoor af de
Kontraklorer, der bnggede Tuglhnset.
Sonn Lan hersor blev han slaaet vcd det
folgende Balg. J Ins-u blev han valgt
til Senatet, og blco snart en as de aner
kjendte Ledere i detie Kammer. Mcn
her sornierniedc han ogsaa Pengcsiden i
den Grad at hnn inaatte bode nicd Ne
derlag vcd det nerstc Balg, ved hvilket
han atter var Kandidat. Hans Ersa
ring i Legislatnren har givet hani en
gaonlig Lvelsc i parlanientariskArbejde.;
Han skal ogsaa viere cn dygtig Taler,der»
ved god Beste-d oni alle politiste Sporgs-s
inaal.
Kandidaten sor Statsselretcer, C.
N. Mayberry, bleo sodt i Den-vit,
Mich., i 1841. Soni Dreng sit han en
god Stoleuddannelse, sont hansuldbrag
te paa Akademict i Mendota, Illinois.
Hans Fader var Fariner. Unge May
berry optog tidligt Læreroirksoinheden.
Han var niekanisk anlagt, og i 1861 op
sandt han og fik Patent paa en Postwa
fline, der senere blev bekjendt som »Man
berry Harvester«. Han sabriterede selv
Maskinen i Rocksord, Jll» indtil 1864,
da han solgle ud til sin Broder og Wal
ter A. Wood. J 1867 optog han 2,000
Akres Land i Pawnee Co., Nebraska,
as hoilket han endnu ejer 800 Arres.
Hatt befljcestiger sig nied Opdrætningen
as Hefte og Kreaturer as cedel Rase, og
er en meget velstaaende Mand.
J. V. Wolfe, Kandidaten sor Statis
kaserer, bleo sødl 1833iMeroin, Ind.
Hans Fader var en sreinragende Mand,
der indehavde flere konnnunale Tillids
poster og tjente ogsaa et Par Terminer
somLegislatnrniedleni. Den unge Wolfe
fis en hsjere Uddannelse paa Statsuni
versitetet i Vloomington. Saa var han
i nogle Aar Leerer, men sandt den Birk
soinhed at veere sor indesluttet. J 1862
blev han valgt til Legislatnren paa det
demokratisle Ticket. Senere tsente han
i to Terminer som Co.-Kasserer. Han
tom til Nebraska sor 19 Aar siden og har
stadig boet paa en Farin 5 Mil sydøst
sor Lincoln. To as hans elleve Born
har gaaet igjenneni Statsnnioersitetet
og to andre er paa Besen. Mr. Wolfe er
en Del bekjendt sotn Opdraetter as suld
blods Svin og Kveeg.
Kandidaten sor Stats-Adootat, J.
W. Edgerton, horer til deiiSlags, man
her i Landet kalder solt-made Magd.
J Foraaret 1876 tog han et Honiestead
helt ude paa Gmndsen i Furnas Co.
Det sorste Aar blev han cedt ud as Gras
hopperne. Det folgende Aar lagde han
sig ester Ostesabrikation, og han og hans
Kone inalkede 16 Korr. Men de hede
Binde sordærvede hele Osteoplagei. Han
desluttede nu at prave Lovtyndighed.
Han studerede Lov oin Ratten og borede
Bronde om Dagen sor at erncere sig og
Familie. Det folgende Aar begyndte
han at praktisere. J ’87 flyttede han
til Omaha, og er for Tiden City Anor
ney sor Syd Omaha.
N. F. erght sor Landkomtnissær er
ssdt i Michigan Han stnderede i tre
Aar ved Seminariet i Geneseo, Jll. J
1856 koin han med lsine Forældre til Ne
maha Co. Nebr» og har stadig boet der
i Countiet. Hans Fartn er en as de
bedst dyrkede iCountiet, og Mr. Wrigljt
indtager en sreinragende Plads som
Frugtdyrker.
A. D’Alleiiiand, Kandidaten sor
Stolesuperintendent, er en indssdt Ty
sker. Pan nsd en hjjere Uddannelse i
det gamle Land, og var i 14 Aar Lcrer
ped en lrsl Dojstolr. Han kom til Ame
rika i 1870, og var sorst Lærer i Blatts
rnouth, men da Familien var stor rejste
han vest og optog en halv Section Land
iFurnas Co. Han har holdt Pladsen
som Skolesuperintendent i Furnas Co. i
tre«Tertniner.
Den kristelige Taub.
J Haab out, at diose er tnaa gavne
en og anden as ntitte Landsnieeud, udsen
dest- de. Grnndeu til Nedsktivelsen heras
iindeg uarinest deri, at der blandt os
Standinaoer hersker saa stote Vildsarel
set nted Hensyn til den kristelige Daub.
Mit Luske er at sretnstille sor Laseren
sGudg Ltd otu Tauben, da det so er den
Jsbedste Rettesnor sor os her i Lioet, og
kont vi solger det, tager vi ikke Fejlz hoor
Eintod Mennestebud lau tjeue til at styrte
» as i Fortadelse. Foresrigt et Guds
i Otd ja statpere end noget tveeggetSvard,
Zog Gud viere takket mange er ved Be
itragtning deras bleer ooerbevisie otn
Saudheden, sont den er i Krisius Jesus-.
Bidere oil jeg paa Forhaand bede Las
set-en at overoejeestersolgende og esterse,
ont det stenuttet overens tued GudJ Ord
s (Bibelen) eller ikke. Skulde man finde,
i at dette er Tilsældet, da bar man sage at
lestersalge det. Men har Læseren ester
grundig Overvejelse sundet det at oaere
Menneskepaasund, da antag det ikke.
Maatte den Tag snart komme, da vialle
knude lære at tsende, at der isolge Guds
Otd tun finde-s »en Herre, en Tro, en
Taab« !
Da Vibelen kun otntaler ett Taab,
bliver det sarste sor os at undersage
1 Hvad er kristelig T aab·.?
J vore Tage sorrettes ntange Slagg
Tand. Noglc antagcr kun Neddyppel
segdaab, andre anscr dette sor mindre
betyduingssuldt og er alle til Behag i at»
dobe dcnt enten ved Neddyppelse eller:
Bestænkning, atter andre bruger ade
lnkkende Bestænkelse. Kau det altsant
nteu uære Ret? Altsammen lige godt?
Alt kristelig Daab2
Tet siktesteoil vaere at anders-se, hvad
Guds Ord siger derotn. Johannes dodte
i Jordanen dem, ,,sont bekjendte deres
Syuder«, Math. Z, a. Det sremgaar
klart heras at han drugte Neddyppelses
daaben. Jesus selv blev dadt og deres
ter ,,steg han straks op asVandet«, Math.
3, 16.
Mon han bleo bestanM ,,Og han bod
Vogneu at holde, og de nedstege begge i
Vandet, baade Philippus og Kammer
svendeu, og hatt dobte ham. Men der
de opstege as Vandet — —- «, Ap. Gj 8,
38. 39. Om Katnntersvenden blot stul
de været bestoettket, haode det vceret unad
oendigt at stige ned i Vandet. »Men og
Johannes dobte i Ænon, naer ved Sa
lent; thi der var tneget Band; og de
tout der hett og blev dIbte«, Joh. 3, 23.
Detsom Johannes hat-de brngt Bestan
kelse, ser jeg ikke, hvotsor han stulde gaa
hen hvor der var meget Band; thi lidt
kunde varet nok til mange.
Dauben er bestrevet sont en Begraoel
se og Opstandelse med Kristus: ,,Vi er
altsaa begraone med hatn ved Daaden til
Doden; paa det at ligesom Kristus er
oprejst sra de Dabe, sormedelst Faderens
Herlighed, sua slulde og oi vandre i et
uyt Levnet«, Rom. 6, 4. Bestænkelsen
kunde Paulus neeppe otntale sont en Ve
gravelse. J Collosenserbreoetg 2. Kap·
12 Vers siges öm Collosenserne, at de er
»begravne Ined ham iDaaben«. Ovar
ledes vilde det passe at sige: »Beste-inne
med- ham i Bestankelsen?«
Dette oilvcere tilstrcekkeligt tilatover
bevise enhver, sein vil lade sig werbe
vise as Guds Ord, out, at den kristelige
Daab oprindelig var Neddyppelse og ikke
Bestankelse. Jesus siger: ,,Dersont J
elske mig, da holder ntine Besalinger,"
Joh. 14, 15.
II Hvent bar dobes?
Svar hetpaa kan erholdes ved at un
dersage Kristi Besaliug til Apostlette,
samt hoorledes de sorstod ogesterkont den.
Kristus sagde: »Gaa dersor hett og leerer
alle Folk, og dober dein i Nat-net Fade
rens, Sonnens og den Hellig Aattds, og
latet dem at holde alt det, jeg har besa
let eder«, Math. 28, 19. 20. Og han
sagde til dem: »Gaar dort i al Verden,
og ptcediker Evangelium sor äl Stab
uingen. Hon, sont tror og bliver døbt,
skal blive salig; tuen hvo, som ikke tror,
stal blive sordjmt«, Mark. 16, 15. IS.
Hei-as sremgaar tydeligt, at Evangeliet
skal sorsk pradikes og troes, hvorester de,
sont tror, skal dobes. Skal nu Troen
gaa sorud sorDaaden, sont disse Sktist
steder viser klart, bsr selosslgelig nom
vendte eller vantro Mennesker ikke dibes,
ej heller Speedbstty sont hverkett tror ej
heller nogensinde hat hart eller sorstaaet
Evangeliet. »Da hvorledes stulde de tro
paa den, om hvem de ikke have hart?«
Rom. lo, 14. Men lad os se, hvorle
des Herrens Besaltng bleo sorstaaet og
esterkomntet as Apostlene. J Ap. Gi.
2 Kap. laset vi, at da Guds Ord gik
Folket gjennent Hjærtet, ög da de be
gyndte at spat-ge, hvad de slulde gsace,
taletPetrus folgende tildettt: »Don-en
det eder, og hoer as eder lade sig dobe«.
Forst Omvendelse, siden Dank-. »Da
de, sotn utt gierne annatttntede ham-Ord,
bleo dobte«. De, sont dlev budte at omi
—
veude sig, var oel ikke Spcedbøkttz og
hvotledes kunde det siges om Spædbstn.
at de annammede Qrdet? ,,Men der de
tkoede Philippus, som fokkyndte Evan
geliet Hm det, sont hol-er til Guds Nige
og Jesus Kristi Navn, blev de debte,’
baade Mast-d og Kristder«, Ap. Gi. 8,
12. Tisse troede forst Philippus, sotn
forkyndte Evcmgeliet, Hvad var det
nieste? Te blev dobte. Var der en Af
vigelfe fka dennc Regel blandt Helmin
gerueZ Bisfclig ikke. Efter at Petrus
hat-de praditet til Cornelius og andre as
Hedningerne, blev tun de djbte, sont
hat-de atmammet den Hellig Armb
»Mon nagen satt fortnene Vandet, at
disse ikke stulle hohes-, sotn hat announ
met den Hellig Aand ligesom vg vi?«
Ap. Gi. 10,47. »Og mange as Corin
thierisc, fom harte til, troede og blev
dsbte«, Ap. Gi. 18, 8. De Skriftste
der, sotn omtaler hele Familiers Daab
talek heller ikke herimod. Men af visfe
Udtryk fes det, at der blandt dem heller
ingen Spædbøru var. »Cornelius fryg
tede Gud med alt sit Hus«, Ap. Gj.
10, 2. Angaaende Stokmefterens Has,
da siges, at ,,De talede Herrens Ord til
alle dem fom var i hans Hus«, Ap. Gi.
16, 32. Paulus og Silas gik ind i Ly
dias Hus ,,Og, da de havde set Brei-re
ne trøstede de dem«, Ap. Gi. 16, 40.
,,Cht«ispus troede paa Herren med sit
ganste Hug«, Ap· Gi. 10, 8. Hvem
vilde sige otn Spædborn, at de frygtede
Gut-, at Herren-Z Ord blev talt til dem,
at de blev trøstede, eller at de troede paa
Herren? Altsaa ser vi af Guds Ord, at
Jesu Befaling var at prædikeanngeliet
og dgbe san mange, fom troede det, og
at Apostlene forstod det saaledes og hand
lede i Overenssiemmelse dermed.
Dauben er altsaa ,,ikke Renselse fra
stdets Urenhed, men en god Samt-it
tighedspagt med Gud ved Jesu Kristi
Opstandelfe«, En Pagt hvorved vi efter
at være frelsie frasiger os alt Samfund
med Verden og Synden og viser vore
Omgivelser, at vi herefter vil tjene Kri
ftus, fotn har kenfet os fortnedelsi sit
Blod. Thi ,,Jesu Kräfti, hans Sons,
Blod renser os fra al Spuk-«
R. J. Peterfen.
ProhibitionsHojlicenseDebatten
i Beatrice, Nebr» 5—10. Juli.
Talernes fuldstændige Tekst.
(F«ottsat.)
Prof. Samuel Tickies Argument. Mine
Damet og Herren — Jeg vil til en Begon
delse spare paa et Par Spørgzmaal Det
spkste er: Er Prohibition praktisks Det er en
faktisl Sag og itke en los Teoti. Det bpk
besvares, ikte nied falsk Brng as Talstprrelser,
nien ved Fremstillelsen af Sandheden og ved
Vidnesbyrd af de Personer, der er b·edst kna
lificetet til at tale med Myndighed Jeg
vover at paastaa, at detsom menneskeligt
Vidnesbykd kan beoise noget, saa ek det vg
saa asgjort, at Prohibition virkelig for
bydet Dritteriet. Det stal ogsaa bevises her.
Denne store intelligente Fotsamling, et den
Jury, der stal dammr. Sagen er nn til
Doms. Jeg staat ikke her for at tale, men
for at stenikalde Vidnekne og lade dem tale.
Det strste Vidne, jeg vil freinlalde, er John
A. Martin, forhv. Guvetnsr i Kansas. Hor,
hvad han siger: ,,Mindst ni Tiendedele af
den Drutkenstab, som raadede i Kansas for
otte Aar siden, er sotioundet, til Trods sot
Forsgelsen af Follemcengden. Antallet as
Fordrydere i vote Fængslcr aftage stadigt,
og mange as Fængslerne er tomnze.«
Hofesteretsdomnier lsharlesscamsotth i An
gnsta, Maine, ndtalek folgende Ord: »Jeg
etindrcr godt, hvilken Stilling Samfnndet
var i indenPkohibitionsloven blev vedtaget·
Man spaaede sinansielle Lndek, men soni
vidt man kan se, er intet af denne Slags
passetet. Det et ajensynligt sandt, at For
ketningslivet nn er langt niere snndt, og det
er ligeledes Tilfældet, atSkattetne ernan
dre under Prohibition end de var spr.«
Ethoernøt Lartadee sta Jowa er den
nieste Mand paa Vidnestolen og han fortwi
ler. .Tusinder as dem, der stetnte itnod Pro
hibition as Frygt sor, at cn saadan Lov knn
vilde blive et dpdt Bogstav, et nn ovekbevisi
oni, atden lan spres igjenneni og sei-langer
detfor, at den bibeholdes. Sionr City, Des
Molnes, Cedar Rapids og Lttmnwa hat
danlyst Salooncn, og dog cre de blandt
Statens mest dlonistrende Ave-: De Forde
le, Staten har hpsiet ved Gjennemførelsen af
denne Lov, ere i Sandhcd store og nimm-k
kende. Tet er en velbekjendt Sag, at For
dkydelscr er i Tiltagende i de For. Stater,
men Jawa bidrager ikte til denne For-gelie
J 1880 var der 1 Tngthnssange sot hvek 800
Petsonet Landet over, men i Iowa var der
dlot 1 sor hver 3,130 Personen Mange af
Conntyscengsletne staat nu ledige en god Dei
as Iatet, og Antallet as Fanger i vokt Tagt
hug hat væcet sonnindsket fka 750 i Maus,
1886ti1604i Juli, 1889. Vol-e Tonnnete
erkletter, at ktiniinelle Sager hat havt en
Nebgang af so—75 pCt. Den fattige Stand
saar bedre Fsde —- bedre Blei-den dedre Sto
legang og dedke Hieni. Bryggekierne ei- blen
ne soroandlede til Havcemsllek og Konjektu
fabriker.«
Nun-h hvetn kjcndek bebst Stillingen 1
Jpwq, Erntuuentotcn ellek Redaktøren af
»L;nal)a Bee« ’.« rtsnnlos
inno. Lan-ach nger mone: »Man lan
nied Sisssrlnd paastain at dct We bltocr sor
hkngt en inndkch ja inaaskc illc cn innen
dcdel saa nieset Lptknngi Linken ioin dei
hleo ka ftUl Aar fide-nd« rannbec sigck Inan
ste ikte en zuwendet-ist« dog ci- jeg overbevtst
—
am, at det inden Asten on
Taler-stol, at Jowas Protka
Ttikke et nn langt starre e . «
htbitionsloven ttaadte i Lkakxt var www
Hat hvad Hntnphrew nnoastende re
nsrat Kansas sigerI »Prohibition ekh uka
en vHatte eller en Fiasko. Den aabne Lesen
er oatgiort loo los og Vckkkghughossosp
Besttlling ersordi. Siden Ptohtbindnnhm
oedtaget i Staten, hat dens Velstand tsttm
get, og Fotbtydelser et i stor Gde Ma« m.
For. Statets Senatot J. J. TnaallsgeFÅ
nannte- «Kcmsas hat cistaiscnzniopnm
det aabne Vattshnser ltge saa nddpd sm;
Astadöhandelen. En Trnttenboldt et et XI
, .
namen, Snapsestjænteten hat stunetsitzm
A
hkdde im kenne
of betuimdi
Kotstiddetnr. Btyageten og Mk -
. » . k and
brænderen tsendes tun as Qtdtiddgkmsif
ren.« Sandshnligois er det en — «
ster, der redigeter »Omaha Beer-sittllkiisaglrdms1
Her er et specielt Vidnesdhtd ira RJI D
Clue, Clerii Lrage Co.: »Der ct ingesexx
loon i Conntyet, Ttukkenskaben er assiqu..
Besoltningen hat sotdodlet fig, Fernka
hat holdt Sttidtnted Folkentængdeng Fka
patlsh vg Penge saas nu sca Osten met
stotte Lethed og til lavete Reuter end fpk «
Mk. F. West-, Kasse-er i Momgpsim
« . v
Ev-- Kansas, siner1 »vor-en et en fu«-Jus
res. Hvot der ssr solates ti Tonder .
devin ellet ti lttegger Ol, stelng her M
hvert Stags nn.«
« Aste-g Matte til disseBidners teptttsentanoz
cttlltngen Connty (slerte, (50nntn nasse
tete, Tomntete og ossenlige Mand.«
is. M. Hoden Kasseter i Thomas t?o.
,,Ptohibitton ziemtemsøtes saa grundigs sm
nogen anden state's-lau Viharingen Sa
toonet eller Snntgktoet. Stdttefothqtdkk »
bleiust tedncetet 2 pist stattigdontet i Its
takxtndtu Vi hat en bedtc Folteklassc· Hun
dtcdcr at :’.’ta-nd, der set iotodte detes ngk
sotTtit, eie nu tedrneligc, astlige ogslittige.«
W. ff. Sntith, Jtasseter i Matihnll iso«
»Wer Heinring tncd Ptohibition et, at M
bottduver den Stags Folt, vt ingen thtq
hat set, og bringet den Ziags, vi entster at
have·« (Visald.) Her videre: »Den skndkk
Bcetmen as vor Besoltning ad Nebraska nl
og bringet os Nebrastas bedste Kontingent.·«
Jeg hat itte Tid til at laste flere Uddtag
fra den Side, men stal nn lcese et Pat libra
lelset as Prohibitionens Fjender. Sol. Mit
let, Redaktst as Objekt Troy, Kansas, vak
en nteget voldsotn Modstander as Ptohidts
tion. Nu har han saaet et sotskielligtSyn
paa Sagen, sont han for-klarer i folgende:
»Das-un jeg havde Magien vilde seg ingen
lnnde asskasse Prohibition. Det hat gjott
meget Godt. Selv nted det Dritteti, der end
nn sotegaat, tan vi dog spore Ptohtbitio:
nens gode Vittninget.«
Petcival M. Lowe, et demokratifk Medlem
afsStatssenatet i Kansas og i sin Tid en to
rig Fjende as Ptohidition, siget: »Jeg agi
terede imod og stemte intod Prohibition
Men dens Magt vokser dagligt, og det et til
ingen Nytte, at Demagoget ladet haant det
otn. Mangsoldige as de Mand, derttoede,
at Lotsen vilde vtete uptaktisk og giere mete
Skade end Gaum vilde nn itke sot Aloerden
stemme sor den aadne Saloon, og jeg et en
as disse Mangsoldige.«
Nu et andet Spptgsmaak Skadet Probi
bitton Fotretningslivers Det siges, at Pto
hibition hat odelagt Iowa. Ten 30. Juni,
1887, var Antallet as Sparedanker 37 med en
Aktion paa 81,260,000. Under de sölgende
to Aars Ptohibitionöstyre totegedes Antallet
til 50 med en samlet Kapital as 81,718,500.
J samme Tidsrum sorøgedes Antallet ai
Statsbantet sra 65 til 81 og deres samlede
Kapital sta 810,276,000 til 813,170,000.
Med andre Ord, ide to Aar, sotn PWWU
tion har odelagt paa Jowa, hat Staren hakt
en Forøgelse as 27 Banker og SZOMOCH
Bankkapitai. Gut-ernst Lartabee siger othe
er: »J det sidste Aar er det blevet ask-Mk
mere Pantegjæld end der er stiftet, hviltet er
en Ting, der itte tan siges om noget tibligete
Aar.«
Jeg Insker at henlede Optnætksoniheden
paa en lille Bentcettning, sont niin Ven Mr.
Rosewater gjotde. Hatt sagde t.enttig, at
der i Nebraska sindes 51 Spannen hvts
Fangsler staat tonnne. · Men nn hænder det
sig, at Mr. Rosewater er en tncget gletnsom
Mand, og han glemte da ogsaa denne Gang
at sortoelle Edet, at i35 nd af de It tsonutlct
sindes der slet intet FængseL (.ij Lamm
Hatt glemte at tninde Edet ont, at ttte en
Gang Adams Co» tned Hastings sont dete
Hooedstad, ejer et Fængsel, tnen sendet del-I
Fanger i Kost has Nabe:t30nntietne. tel
santnte et Tilsældet tned Vutlet Co.
Nu, mine Herren jeg hettleder Dei-est L -
nnerksomhed paa disse Kjendsgjetnntch
nemlig Vidnisbytdet sra de mest paaltvcllkic
og tompetente Vidnet i Maine, Kanntslog
Jan-m Jsplge disse Mtends Oder-bemäan
et Ptohibition sordelagtig, og intet ster
hat Prohibition sortinget Beetdicr euer lam
met Fortetningsvittsomheden.«
«Fottsættes i Nasiedlnnier med ti. Rost-W
tetsTalr.
Brat
e en as
Notds og Stils-Damm
Stats-Advokat C. A. Bailey hat-ind
givet sin Resignqtion. Sonn Grund
angioer han, at Linnen — 81200 Um
Aaret —- er for lille i Forhold til W
Mangde Arbeide, Embedet weiss-M
Bliv din egen Kistmumd for 10 Cim
Ved Modtagelse af 10 Centö vg NOT-«
Erptes Office Nava, vil vi pr. betalt Mutes
IeudeEderook 475 SideKatalog, indemn
deude over 4,999 «’5llttftratioiter og Pris« IW
Jekllvukey Tømmey Glas, Maliug, Bald
WILL Vindetkaad, Kaum Streben VOSWU
Fiedewogne, Smedkvkkkktpj, Musikinstru
UFUUUU Wann-tun Magtca«, Patrut1l1i(sd1
kmcr, »Vaie qulsssxzdakek, Nkose1«is·5, Tms
unm, :)iei1«igc1«atoter, Wasolinsioch IIle
lnugsrcdfh1bcc, :!kubbckgods,TasrjkemasksIl«
Floh-, Beide og alle Stags TUcasblnx Mc
IOUI Mva paa m Mun. Sinn tll
’1’.hl.liol)erts suple Konse
508 and 510 Nie-aller Ave. Minocsapolis NEW
