Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (June 25, 1890)
s tJ e :- xIe n . T EIN-wou, Redakcösr Mk Moder ocdkommenbix jaasom : Indien Uhu-, Adresnfokandkiugct o. s. v. adkesierco .Itietucu« Dann-pros- Neu-Man Penge san frisch i »Monko Sideko Post Gott« Bank Note eilt-r i dsckcgifmtet III-even For Junge der icudks I lpfc anr can Ub wmtc tm oknc nilioarlm. -«8·l’.IlekoIXS" AGBMPML »Stietncn« can bestellt-S hos eftmmsvnte Beran der Iom vore Agentcr er bemyndigcs be Mut modmgk og komm for Abs-me Mencspengcn G. b. Uhristensnh Fremouh Nebr N. Fr. Hausen, tscdar Rapids, Joch. Chr. -Johniou, Mindest, Nebr. B. M. Vogt-L Akrom Colo R. Christeufcm Nat-Hon, Kansas. .O..H. Wanst-erg, Hnmptom Liebt-. Provennmre cllcr manglcndc Wscmplnrrr has ved Ageutrmc nam« Henvcnbelse verom ster inve. Te sent Sonn-en Jdit titdje llntlnutdie nf den ttistne Tidsttttiiirin, tisttn lii Lagnet, fnldt syv Mirnd, du« bit-U tinfnlgtr fot drtesss Ttsos Statis, i en dnlt Sonn i en Linn-, hoor de link-de sttnlt säg. In de attei Unngnede oq wurde list ind i Stadt-n, sit-i de til den«-» tinilmntelse en titldtttknkiq onitknbt Bindi-in Den-es Sonn hunde vnrä i to lntndndc ’.Ilnt«, ng Ztigttct otn »Snnt·ouctne« levtt endnn fitfk i Holle Traditionen Drt er en gannncl Regel, nt Histoti cn gjentnget !i,i. Rot nngle Aar siden, da den tnttcligr thie i Tilelsmskn i inne-i tydigc Lid totlnngte en Tlllnndigljrd tili at holde Lttir ptm Jcrndanerne, bleo der ndnwvnt en teonnnidsion paa fein Mund til nt tagte dette Hort-tu Antli gelig hat« diofc Mtrnd indsrt del nl)yt«e, del nnmndeligci dennc Opgetve, tlti de qik sttsako hen og gienstc sig bag Kapite lets Kot-ridot·cr, hvor de sidcn den« hvilet i natnrtw llvit«l’soml«icd, og er nn paa gdde Veje til at blive den nyeTidH »Fei-: Sooei«e.« Det er itke lHensigten her at bebt-espe 'de fein for den-g passive Holdning. Det —-nteegtige Ardejdc, der blev tagt paa dein, -kunde hanc drngt streitet-e Sknldre til at fynke samtneni totnplet Fortvivlelie og Tilintetgjorelse. Og del-for hat det »maaste hidtil vcrret inegct til at tale for ideres llndfkyldning. Der er itnidlcrtid nn lonnnen en ny Vending i Sagernes Gang, hootvcd de fein Mtknd gis-es iHcknde lidt Hei-redakti me over Situationen, og derfor vilde det nn viere pnsleligt at de gned Sonnen »nd as Øjnene og gis ind og fem paa Sta den og laste det nutionale Jerndaneraads .qu·ort, sont staat at lkrfe i ethvett Dag -blad. Kjaeknen af denne Raport er, at det nationale Jerndaneraad findet, at der er god og loolig Grund til at redn Ieee Fragten paa Meis, sein feres fra Moska, med to Cents. De gode Uldolige Grunde er fplgendev Aqeet kst Jernbaneloven traadte i Kraft, var Fragten paa Majs fisa Nebraska til Chi Ctlgo 20 Cts. pr. hundrede; men Ami Beene sit en Rabat af 4 Ets» faa den vlrkelige Vetaling vat· ikke met-e end 16 Els. hundredet. Fet- den Tid hat« Jem dqnernc endogsaa liefen-get Transpotsten for en Betaling sna lav sont ITI Ets. J ’«87 og ’88, da Loven var traadt i Kraft, fragtede Bankkne en stor Pakt af Nebra skag Majsprodntt for 17 Cts., og til forstiellige Tider i 1888 endnn nieget Idilligerr. Det er derfor tinieligt at dra .ge den Slntning —- hvis ellers noget er Irimeligt i Jernbanevcesnet — at Bauer ne san nedseette detes nnoeerende Tatst (19 Cts ) med 2 Erntet. Dersom Jem Ismene for Aar tilbage kunde fragte Wien for 17 Ctd og sinde det en lon Ins-de Fortetning, hvotfor stnlde de faa sälke Kunde gis-re det set-inne nn med den fotdoblede Trasik, sotn Befolkningens og Landdriftens Fett-gelte langs deees NebenstmLinjer dar fremslabt? Dette var det Spsrgsmaah sont det nationale Ietndaneraad tilstillede sig fett-, og det Hunde ikkes finde andet Spuk end det: at Jekndanerne ingensomhelst Undikyldning skau heive for Opeetholdelsen af de nn Mende Fragtprifer. Rose Nedfastas Jerndanekdmmlssion , can dar denne Kjendelse frei For. Stateks zseendanersad at holde sig til, da er det Xsandellg ikke for meset at spitze de gode Heu-eh hvorfoe de ikke setter sigi Be seselfe for at opnqa en Förmindfkelse as Ideale Jernbanetakster of mindst 2 Ets. Hporfor tillader de fem Mond Jeru sMeene at stille Fragte-eiserne eflee eget gibt Tykke, naar Kommissioneus Pclgts -W7Myndighed un endellg er kleben feist ..........-...t De not-se Luther-mete Fest-entity. Alle bittende dett satntne stote Refor ntatots Stadtt, og alle dytkende dered Gnd paa en og samnte Munde, hat« det visselig set underligt nd, at de norske Lttthetsanere i Amerika skttlde viere ad sliltei sent sorskjellige Satnsttnd, deri aateois hat satt en indbytdes Krig. Det ant· neertneft hvadder kan integ nees sont den hajkitlelige og dett lavkirtn lige stetning. der ved sptste Begattdelse oat Skyld i Splittelsen. Den nakrslnt tede Allianse tned de tysleLntheranete er ansvatlig for mange as de Lake-Disse tenset, dek, skisnt nsynlige sor det blotte Die, dog hat« vætet starke not til at op it-re det notske Folk i dittert modstriden de Partien Til dentte Jndflydelse kan ogsaa den Irrt-, hoottned den norske Ststtode gjat salles Sag med Tyskerne i deteo Kantp tttod Bennett-Loven, heu ssreg. Personlig Hassesng Mundhng iget-i og llsoedtagetighed hat ogsaa bidta-; «get sit til at holde Kitkeette sretnnted sot hvet·attdt«e. Men ttndet alt dette, hat« den Oder bevithting sagte vnndet Terrwn, at een stor sotettet seitke skttlde verteMaalet fot de not-sie Lttthetanetes Hand og Strie ben. iliesttltatet af dette samt as Lag soltetd httttig volsende Besltttning at gsate en Ende paa al Kit-, et- bleven den Fotening, sont tt·e nd as de settt Lein-, i hvilke den notske tttihetske Kitke i Ante tsita nn hat« dannet. As de to essterblevs ne vil Hattges Sttnode, et ntittdte tnen fttetkt satnntenhængettde Samsnnd, inn tigviszi i en ncer Fretntid sltttte sig til de andre; dett norske Synode vil da tut-te den eneste, der holder sig paa Asstand. Ei heller er det sandsyntigt, at dennc satt snatt vil skjcenke den sotenede Stiele en Undcrsaats Lydighed og Tt·oskab. De starke Personlighedek, sotn saa nhlig hat« stadt samtnen i bitte teologiske Kompe, et« næppc cttdnn i den rette Sittdsstctrresing til at ntnliggjate en san dan Fnldt. tntncnhed. For dett hdre Tilsyneladelse hat« den sorenede seit-te en lovende Ftettttid sot« sig. Satt vidt hat« en mode-rat Aattd præget deng Fot«hattdlittget·, og det for nttstige Valg as Besthtselsen et« ligeledes et glædeligt Jeetegn, det- varsler ont Held. De Farer, der ntnligt ligger langs densFtenttidisbane, vil ntaaske komme sta dem, der hidtil har unstet as de steinw gende i de adskilte Kirkers Raadsale. Men lige tneget hoilke personllge Stridig heder, der end tnaattesrentstaa, er det dog afgjott at Lag-Elementet itke vil finde sig i noget Bravleti. Lede og kjes de as langoarige og tllsytteladettde itke videte ttsdvendige Stridigheder, enster den ny Qrganisations Lægsolk over en hver Ting Fred og de vil gaa et langt Stykke for at bevate den. («Tlto N.") Penqeunderftpttelse og Beftnttelfestold. J nær ved trcdioe Aar hat« hsj Bestyts telsestold siddet paa Enevaeldets Tronr. J de halvsjers Aar, der laa spend, ekel petintcnterede vi tned Toldtarisfen· Dct tan ikke seite, at Systcsnet hat baaret Frugt. En Folkeregjering ydede en kraf tig og gunstig Jordbnnd for Ptøverne. Dem- og hint Slagsz Fw hat- vi prøvet; vi hat pravet den sta Fraet opelskede Plante og vi har vier-et Podekvistcn. J Begyndclsen efterabede vi England, og ester England haode opgivet Tyrkningen as Bestyttelsestoldens Tm sont en daue lig lpnnende Trift, blev vi dog ved i den kjcere Tanke, at vor ny Jordbnnd ydcde bedrc Vetingelser for Baksten. Det var blot de nadvendige States-ind teegter, vi sørst eftertragtedr. J 1824 blev der saa Tale om at beskyttc Indu strien, og i 1828 oprettede vi et stalwakt System, der ndelukkede den vorige Ber den, ög gav atnerikansk Kapital et·Mai ked, i hvilket Estersppkgsel varubegmnd set og Konknrkanse nninlig; men denne Politik havde paa et hangende Haar nat kostet de For. Stater en Broderkrig. J 1883 var den indre Fred os ikke mindre magtpaaliggende end Fabrikerne; detsor fik man Forligstarisseni Stand og de skar den tegelmcessig i nagte Aar der ef ter. For at ste Osten idens Onsker sub-jede vi Tolden i 1842, men i 1846 vendte vi tilbage til de nsdvendige Statsindteegter (kevonns) Stand punkten J 1861 kotn Krigstalden, der hat varet lcedne eftet den gyldige For-n ledning et sonndet bott. Vi meiner, at den Tid nu er kommen, da en destetnt Redegjsrelse over al dennePrjvedyrkning kan lægges stem,Fkngtekne kan nu sam les ind og blive bedsmt as vor politiske Hat-es Esere — Falken Kun sindeg den Ulenipe, at sommeg Syn er saa skjaeot og npaalideligt, og alles Smag saa assi sende. Naar der er Tale om at bestem-ne Fruqtens Bestassenhed, saa vilde dette tanzt sedee lykkeg, dersom pi first asi — AI agtigt kunde afgjore hoetn af os, der er stjcrvsiede og sdelagt i Sau-gen Selts iolgeligt tror enhver sig i Besiddetse af et fuldtonnnent Syn og en god og for finet Smag. Tet er langt frei vor Hen sigt her at gjsre Paastand om overlegent Syn cller Smag. Men vi vover den Erklaring, at oigseFoltaf vortBeljendt skab tmnger til at faa deres Syngorgm ner rettet lidt paa. Hensigten ined disse Rinier er ganer finipelt at nndersoge et Par af Toldfystemets Frugter, og vil vi sanitidig give nogle Regier, hvorefter Læferen tan lndonnne hooroidt vor Dom over Fragte-is Bcslaffenhed er bleven paaoirket af stjtroe Ojne og daarlig Smag. Diofe Negler tor vi andefalc sont en ndtnartet Proveften, iseer for dein, der fastholder, at Tolden er til Arbei derneo Fordel. Der sindes en oisz Klayfe Falk heri Landet, sont for en Stieg Aar siden itke var stort bedre stillede end en Kirkerotte, hvad denne Verdens Gods bemessen J Dag soæriner de i Rigdonnnens Sus og Dus. Dereg Forinner nettes nied Mil lioner. Under Sknggerne af Pittsbnrgs store Jcrnvcrrker bor 67 as denne Falke klacsseo Medlennner. Te synger Defini tetseizsystentet en Loosang. Gjennem de res Millioncrr-Briller tager Frugten sig dcjtigt nd for dereg forvrcengte Ljne; og lcekker er Smagen paa den fordendte Gatte. Fra et Foriutftostandpnnkt be ti-agtet, cr det itke en for Esystentet sor klejnende Otnstirndighed, at netop disse zolk ere detsz ivrigfte Titbcderctt Milliontrrkladsen hat« ikke nieget til Falles tned del alniene Folc. Te aander i en furstjellig Atiiioizfarr. Te spiser andet Brod og stiller derer- Toist ved en "nhost. Hund der forfrisker dem, and-en Lst har mnaske en nedtryklendc Virkning paa den store Arbijdctsitand Naar der-for Jernfyrsterne i Pittdbnrg kontiner og fortirller o-3, at en Vcslyttelscsstold op ltjtelper Landet, faa tagcr vi osJ den Fri l)cd, at bctvivle Sandheden af deres Ord. Hirelper Landct? — nie-n Lan det er Flertallet. Og Flertallet er Slidere, hvis eneste Kapital er Natu ren. Skal vort politiske System indret tes cfter Flertallcts Krau, saa inaa vi sandclig ogsaa foge Flcrtallets Mening otn de fretnkomniende SpargsinaaL Et hinnnelrcrklendc Raab af Utilfreds hed opstiger fra Arbejderne og Produ senterne fra Kyst til Kny Betydningen af dette Klageinaal indskmnkes ingen lunde dcrved, at tnangen en Mand ikke kan fatte Aarsagen til sin Elendighed. De Meintefter, der har sinStøtte i Tol den, har velnterede Legeiner og lylkelige Ansigter; nien hvad betyder den »ja-ren de Modfætning til diSse — Elendigheden og de ulykkelige Raab fra de ntange — hvad betyder de? Stal det ikte betyde, at hvad der er en Velsignelse fra det rige Mindretals egenkjærligc Synspunkt be tragtet, er en tilfvarendeForbandelse fra det arbejdende Flertals egenkjærlige Standpunkt betragtet? Hoorledes knnde det vel være andertedesP Lange nok har vi sont et Folk bewaf tiget oo ined Teorier, lad os se paa Ub faldet. Betragt en Gang de 67 i Pins burg, der tilsaintncn raade over 700 millioner Dollars famleti 25 Aar paa et Marked, hvor Eftersporgslen var en afKrigstolden fremtvnngen Skabning der starpedes af Landets Nyhed. Blev denne Kapital fordelt paa Familjerne i Vyen, der forfynerJernvcerkerne medAr beide, vilde hvec faa et hyggeligt Udkom nie. Men disse Familjers Stilling er faadan, at de hajst kan holde en Uges Tid mellesn sig og Hungersnoden. Des nagtet forlange disk-se 67 Millioneerer en Forhojelse af Tolden for at de kan holde Fabrikerne gewende, og betale deres Ar bejdere en Lon, de kan leve paa. Det er virkelig paa hoje Tid at vi leere Westas fenheden af det uomoendte Menneike hjcrrte at kjende og ikke iceste starre Lid til dets Fremstillinger end de fortjene. En Kapital paa 8700,000,000 i disfe Falls Besiddelfe præger deres Fortlarim ger over Hsjtolden med Lognens Stem pel. Tolden blev oprettet for at disse 67 Mand og andre-af·deres Lige knnne faa et Statt og sattes i Stand til at konknrrere paa det indenlandfle Marked med den gamle Verdens Fabriker og Barksteder. Men den har gjort mere end at feette dein iStand til at kon kurrere . Den har hier-et et Guldhjerg lige for Øjnene af det Folk, der kjeetnper for Livets aller tarveligste devendighes der. Og Folket er fendrægtigt til at tunne tyde den Paastrift, der er indrid set toers over Bierget, netnlig, »Jndhe talt Tribut fra Fordrngerne til Natiöm eng Yndlinge.« Kein nogen udtyde en forstjellig Skrift paa Bierget? Somme hat sagt at paafætte denne Jndstrift: »Begaoelsens Beljntiing«, eller disfe andre Ord, »Konkurransens verdige Frugter i et nyt rigt Land.« Men Kon knrranfe er det «eneste, fom disse 67 herret like hat dar-et ndsatte for at mi des med, og Åegavelfe nd over Ideres l i i — ! Kollegaek et sandelig ikke detesk De hat ganste simpelt saaet Sagetne indrettet jester egen sode Bilse paa et Markt-, «hoor ntillionet For-beugen holde-?- sotn tonngne stbete, og al den ,,Begavel se«, der udsordreo til at samntensktm be de sytstelige Kapitaler er al ntindelig Jedesotstond paa at bytte Penge. Men enten vi nn sormaar at udtyde Biergets Paasktist paa en tig sam nte Maade eller es, saa kan dkg ingen as oH undgaa at se den dybe Skygge, det kostet bog sig. Naar Modsætningernes Skygget isociale Tilstande saldek dybest, da er det at lltilskedshedensOrnt gnaoer niest, og ubehagelige sociale Jordskjcelo ittdtmsser. 8700,(-00,000 i Hasnderne paa 67 Mand sotn et konkurtanse-dmbende Dold systemg Foster betyder bl. a. at Folkets Ljne et tillukkede. Folket sover. Dei slutnt·et Undek Ind slydelsen as etSooetniddel, der bleo over rakt detasOphaosntændene til det nume rende Toldsystem. Sonnen er bleoen sorlænget. Kongregsen stnlde bot«ttage Aarsagen til denne Sonn og forbyde alt stetntidigt Brug as politiskeSoventidlet-. Hoorsordysscde manFolket ist«-M Var det ikke for at det slnlde plyndres, ellet sot at beuge et stnete lldtt«yk-— bestattes both-« Nnoeti er undettiden en snterte snld Operation sor saavel Reveren sont sor Oster, ttndtagen dette sotst er bleoet bedankt. Bad osj nojete bettagte det Vir ktsntiddel, det« hat« kncbet Ojnene samtnen paa Flettallet as det antcrifanste Falk, naat Toldsnstetnets Ftttgtet sknlde stille-I nndet Polen-trinkt Tette Middel et« den inditckle Beslats ning. Ter er et Særljende ved dct: dct er paa en Gang et Sooetniddel og en Tot-. Dei betont-r Borgeren hans Sand scr og satntidig hans Pengc. Vi hat· skabt, og opholder st"entdeles, et indirektc Besknttelsessystetn, der gri ber ned i den sovende Borgcts Lontnter og tagcr det, sont det ikke vooer at tage hois hatt vat« i vaagen Tilstand. Der blev angivet to Aarsagct for Grundste stelsen as dette System. Den sørste vat« Nodvendigheden as at ophjælpc dett unge Jndnstri ittdtil den kunde staa paa egne Ben, og dett anden Grund var Onskelighedett as at tilveje bringe de nødvendige nationale Stats ittdttegter uden at Vesollningen skulde tnærke noget der til, eller sor at brugc et sandere Udtryk, uden at de skulde vide det. Tenne Aarsag No. ;- er baseret paa den salske Fortnodning, at de For. Staters Besollning oilde vcegre sig sat at klare Statens nsdoendige lebende Ub gister under et aabent Skattesystent, no get der jo er en Forncertnelse ntod vort selvsregjerende Folks Patriotisnte og Jn telligents. Aarsag No. 2 indbesatter Aatsag No. 1. Egentlig sagt hat Aar sag No. l aldrig oceret stentskudt i sand Oprigtighed sont Begrnndelse sor indi rekte Bcskatning, tnen sont ett blot og bar Undskyldning sor No. 2’s tyvagtige og sornærntelige Motiv. Matt sandt det i sin Tid nsdvendigt at tiloesebringe en start-e Pengesum sont Understottelse for »spædletntnede Fabriksforetagenderz der sbleo rejst Tviol om at Folket var offer villigt nok til at yde disse Penge gjen lnem aaben direkte Beskatning, og flatte »lig enedes tnan om, at det i ethvett Til lfatde var bedst at stjckle dem fra« Fotect, eller for at betjene os as den ntoderne politiske Videnstabs sorstnede Udttyk, »tage dein sra Falk uden de mærker noget til det.« Datidens listige Politikere gik stetn paa dette Grundlag, og den største og tnest langarmede Tot-, der har saaet Tilværelse i Menneskesleegtens Historie, kotn til at sidde overskrævs paa det kjære Falk. ; Matt skulde tænke, at den klare, jæone, usntinkede Frentstising as den virkelige Grund sor Tilstedeveerelsen as vort nu oærende indirekte Skattesystent pil de veerettok til at paasore det ameri kanske Folks ubetingede Fordow melsesdom. Er der nogen Mand, det oover at paastaa, at den amerikattske Nation vilde vcegee sig sor at gjjre dens Pligt mod en Industri, der behooek Hjælp, og tan sremlægge gode og tugen nyttige Grunde sor dens Fordring paa» natiznqtuudekstsnetsee Mqa vi iekc i" Jndignation tilbagevise den asPolitiker ne stemssrte Jndgivelse, at Landets Borgete i dereg Helhed ikke vilde eller kunde handle sornustigt eller tetseerdigt under et direkte Skattesystem iAsngreb sen over hvilke Jndustrier det oilde beta le sig at yde national Understtttelse samt i hvilken Udstrækning Hjaelp burde ydes i hoert Tilseelde? Vi er et liberalt Folk, der bekedvilligt vil hjalpe enhver Indu stri, der mangler etMarked og hois Sak ieeo endnu grandser paa det nslkte, sor »ttdsat at disse Jndnsttier kan vise, at det sgsorte Udlcg vil komme igjen i Form as salmen FordeL Vi stal villigt indretnme, s at der under den dieekteBeikatning aldrig skuude blive Tale om de sabelagtige Un lderststtelsgavey der seetnstabe Milliötw i eer og snareke fokbander end bestyrker Nationen i dens Streben ester at opnoa fand Beistand og Lyktr. Men Amerika hat ikke Trong sor Million-erer, dersor vil ingen modsatte sig en Forandring of den Grund. Vor Bestyttelsestolds sande Natur — ensbetydende ined den natlige Tva — nnar vi kominer til en sund Forstaaelse as denne, kommer vi da ikke ind paa en salles Grund, hoot alle sande Patrioter, enten de er Talsmcend for Stotstilfkud til kjæknpende Jndustrier eller de tro poa eventuel Frihandel, kan stille sig til Kamp itnod vore Jnstitutioners Erte sjende —- Nigdommeng strackelige cen traliserende Magt? Skal oi ikte agitere for et Erligt og onbenlyst direkte Statu systetn, under dvilket Folket moo vide hvad det betaler, og soa nnderstotte na bent af det nationale Skatkammer alle verdige Foretogender? Men, siger vog le, der er en saa knnsende Fotdom imod Pengennderstattelse, at Fabrikantetne vilde under et saadantSystemintet blive sornndt. Det er den eneste Jndsigelse, der tan reises iniod det direkte Stattesy stem, og Jndsigelsen bringet sit eget Sonn Der gives blot een lovlig Maa de, hoorved niitn overoinder et intelli gent Folts Fordonnne, neinlig, at ap pellere til Fornuften. Undcr Besinnu sestolden undgaar vi lumskelig nt frem konnne tned den Appel. Tersom det ikke incd Sitkerhed kan overlades til det ame rikanste Folk selv at asgjore det Spottw tnaal, ont der stal r)desStat«Jtilst11d eller ikke, i hoilten Udsttætning og til hvem, saa er Nationen nskikket til Sclvstt,:1·c, nien fortjenet at blioe regieret as et stut tet Aristokrati. Vort ttuværende System er et Pengenndcrstottelses Systan Ten eneste Forstjel mellem vort nuocerendc System og det, som vi her for-eslaar, cr den, at Understottelsen nu tages of et Fond, der er stjaalctjsra de oocrbebyr dede, langinodige, trcellendc Millionet«, medens under den direkte Beskatning vil de llndcrstottclscn blive betalt nd as et Fond, sont Folket havde skabt til det Brug. Er der nogen, sont incd Rette can have noget at sige imod denne For andring? Frihondclsapostel kan sikkert anbetro til Landets Statteydcres sunde Døntmekmst der-es Sag imod de toldse dede Korporationen Og «Beskyttelses systecnets Advokater kan lige saa trostig overlode der-es Sag til en intelligent Os senligheds Afgjorelfe, hois deres Teori virkelig bcsidder dens paaberaabte Dyd." Ooergangen fra den bestyttende Told til de beskyttende Statstilsknd vilde sikkert koste et Lyssijcer over det hele Sporgs maal om Hjcelp for Jndnstrierne. Folket vilde vide bestecnt, hvor meget det Man ker dort sont Understottelsr. Et det ikke Los-, vi trcenge til? Hvetn frygter Lyset? Sikkerlig ikke Frihandelsapostletn Sit kerlig ikte den vise Statsntand, der ar dejder for Bestyttelfr. Lad Lyset komme , Hvorfra ncdstammer KincfcrneZ Dette Sporgsmaal spger en Forfatter ! i Juniheftet af ,,Lippincotts Magazine« at befoare, og vi give her en ncermere Förklaring af hans iSandhed interes sante Artikel. Det har- sædvanligt, endogfaa af Per soner af onifattende Lærdoin, været for niodet, at Kineserne er indfodte eller har havt der-es Oprindelse i Kinn. Denne Teori ci- alligevel bleer niodfagt af adskillige, sont itke hat verret i Stand til at se noget Spor af Udvikling hos den kinesiske Nase, eller nöget Udgangspunkt, fra hvilket den er steget gradnis til dens nnvcerende Civilisation. Andre hat spgt at lose Heinnieligheden ved Forføget paa at freinlæggc Bei-is for, at Kineserne nedftamkne eller ndspringe fra den tut-an ste Rase, en Rase, der maaste er ældre end den seniitiste. De hat grundet denne sin Paastand paa den Omstcendighed, at en Lighed i Udseendet, idetinindste otn man kan dømtne efter gainmel Billed huggerkunst og Pottentagerveerk, fort sindes blandt begge Folceslag· Forfatteren af omtalte Artikel forme ner, at Kineferne oprindelig koin fra Babylon, det vil sige: den Pakt deraf, soin ligger senden for det kaspiske Hap, og at de ere identiste med dc gamle Tu ranere, men hans Vevifer ere nieget sterkere dg mere omfattende end de, hans Meningsfæller paa samme Forstningg felt er fremkotnne med. Han sinder den tnest slaaende Lighedi begge Folkefærds Tenkeknaade, i deres industrielle Strie ben, Kultur og Civilifation, i de af Menneskehcender frembragte Værker, og idet gjensidige Navn af »Der midterste Rige«, ved hvilketBabylon var kjendt, og Kinn er tjendt for Kineserne saa vel sum Ligheden i Ansigtstmk. Men endnu stiertere end disse Bei-is er den fildlogiste Fotstjel, söm For-satte ren auf-ten Kineserne man have ind vandret fra et andet Land til deres nn parende Opholdssted, med mindre Kinn var Mennesteflcegtens Vugge og det Land, « Te to aw hsk XVI-: Vplernk z, hvok Adam og Eva steht-T ste Folceslag, om hvilke vi Kuudfkab, ere imidlertid Eg Babylonerne, og der sindes tydelige V« vifcr for, at for seks tusind Aarskzzz hat-de digse gjort note Fremskkidk Cioilifationens Baue, og de hque »den Tvivl efterladt Stenaldereng Nemqu langt bog ssg. Det Argument, som» Forfatteren i »Lippincott-3 Magazine» ften1fpres, er af stor Betydning kg M, ner Begyndelsen til et uyt og skkkdezez tiltalende Forskuinggfclt i baade fx gist og etnologist Henseeude. — päc I - Mist Knute Nelson for Gut-ernst (Minneapolis «’1’i11108".) De Medlemmer as Fauna-Allmaka der i Mandags vare soksatnlede i St: Paul, vate i overvejendeGrad stemtefpk at saa Knute Nelson til Gnvei·npr, ,g der er ingen Tvivl oin, at den samm Anskuclse er kodseestel hos detrepublitqm ske Parti i hele Staten. Man er ova alt as den Ansknelse, athvis Nelsonmod tager Farnternes Noinination, vil hqxx blioe nomineret as detrepublilanslquk ti. Man ved, at han er nvillig til at Ideltage i Konkurrensen sor Gaume i Posten at« han« soretrækker det privateLis ved den l)1emlige Dirne, inen det er its sandkynligh ac han kan holde sig mod de ixxotxængende og emrgiske Forspg, der bliic girrt paa at bcvæge hant til attnod txt-ge Icczninntionein Han kan jin-nnd gna e: se hvilkcn VejPligten sonst hat::. Hatt afgjors Beslutning oin ikle at give esti-! for de alinindelige Kran, der rein-c til hain, vildc viere en bitter Stufskxsk foi tnsindcr ns de mest intelligente Viel geic i Staten, der betragte ham sont en modig, liafhcengig og var-in Ben nf reii Politik og Talstnanden for en Kommi stration til Fordel for det hele Foll. Mr. Nelson anses iAlmindelighed for en speciel Repræsentant for de as vorc Borgere, der sotlange, at Told ogSlat ter skal fordeles tnere retfeerdigt og lige ligt, at Staten skal kontrollere alle Kor porationer osv. Hans Nomination vil de sætte en Stopper sor den Misfornpj else, der rander inden det republikansle Parti, vilde knuse Maskin-Volitiken og tvinge Parti-Hnndlere og de politistc Spekulanter til at trælke sig tilbage. Han vilde give os en Garanti for, at de bedste Eleinenter i Partiet igjen vilde komme til Rotet her i Staten og at sae danne korrupte Handlinger, som sidsle Legislatnr soretog og som satte uastvni telige Pletter paa vor nuvcerende Admi nistration, ikke vil gjentage fig. En Administration, som den, Mr.Nelsonvil give os, vil blive til Gavn sor heleSw ten. Skulde Merkiams Herredønnne over Mastinen vise sig stærkt nol til at silre hanstensNomination paa den regulate repnblikanske Stemineseddel, vilde der ikke være Spor as Haab sor, at handlev valgt. Det gamle Raab om, at mani et og alt slulde sølge sit Parti, vilde ille hjælpe, da ingen aerekjeer Mand vil lade sig tvinge til at stentme paa en Person, der ved sine politiske Handlinger hats-n spildt sine Medborgeres Agtelse. Gu vernør Merriam er den fakligfte Mand, der nogensinde hat optraadt i denneStatH Politik; thi paa samme Tib, sont halt raader over udtnaerkede politiske Erinner er hon ogsaa en Repreesentant sor altdct usunde og uværdige, der nuomftnnder er saa moderne i vort politiske Liv. Ktylte Nelson afgiver den steerleste Modsatning til Guvernør Merriam. J fin politifle Methode, sine Anstuelser oni offentltge Pligter er han netop det, som Merriam ikle er. Og naar man forlanger html nomineret er det ilke alene sordi haus Parti soretreekker hom, inen fordi dethele Folk fotlanger en Mand, der vil atbejde sor netop de Prinsiper, og som hat net op de Koalisitationer og Egensksbek« M saa nvje er sorbundne med Knute Nel sons Naon. Elnora, Jnd., 2 August, 1888. Heg led i siere Aar as de heftigste Rygskmkk Mk dvg blev jeg ved Anvendelsenaf St. Jacobs Oije fuidsicendig heim-even John Lukas. Til Yellowstone Nationalparl Weeat Shoshone Falls, Jdaho, Lgdclb Za« Lake City, Garfield Beach, Tenver, NW Geeet Canon, den navnknndige Lole vkl CI dre interessante Punkter over Union PAMC Bauen sta Ltnaha d. 26. Juli. Kompaglucl leverer 6-Hestes Diligeneer, der iøker Inn sterne sra Beaver Canon, Jdahv- Vg Wen neni Nationalpatken; diöse Vognc mchlncs ogfaa til Shoshone Station og anvendesttll Taten ud til Faldene. Ved hvert Stopde afseettes Vognene for at bringe Passagkw ne til .Hotellet, hvorestet der tjorcs lld for « stifte Bekjendtskab med Seveekdighedetnc— Rundtukbillettek indbesattende Heini-ane og Tiligenee-Rejsen, PnllmanvogUO Alle Maaltidcr og Hotelkegninger, Telle, MUS kvisitet osv. scelges til den lave Pris at THE-) Nejseu same enge Tage og cpholdst ! W ken vater i 8 Tage. . Anspgninger om Plads henvcndeg tilljaks ry P Teuell, City Ticket Agent, 1802 nat-« nam St» Omaha, Nebr» inden 20. Juli og Vetaling maa medfslgr. E. L. Lom a r, Gen. PasL Ist» Omaba, Nebe.