s tJ e :- xIe n .
T EIN-wou, Redakcösr
Mk Moder ocdkommenbix jaasom : Indien
Uhu-, Adresnfokandkiugct o. s. v. adkesierco
.Itietucu« Dann-pros- Neu-Man
Penge san frisch i »Monko Sideko Post
Gott« Bank Note eilt-r i dsckcgifmtet III-even
For Junge der icudks I lpfc anr can Ub
wmtc tm oknc nilioarlm.
-«8·l’.IlekoIXS" AGBMPML
»Stietncn« can bestellt-S hos eftmmsvnte
Beran der Iom vore Agentcr er bemyndigcs
be Mut modmgk og komm for Abs-me
Mencspengcn
G. b. Uhristensnh Fremouh Nebr
N. Fr. Hausen, tscdar Rapids, Joch.
Chr. -Johniou, Mindest, Nebr.
B. M. Vogt-L Akrom Colo
R. Christeufcm Nat-Hon, Kansas.
.O..H. Wanst-erg, Hnmptom Liebt-.
Provennmre cllcr manglcndc Wscmplnrrr
has ved Ageutrmc nam« Henvcnbelse verom
ster inve.
Te sent Sonn-en
Jdit titdje llntlnutdie nf den ttistne
Tidsttttiiirin, tisttn lii Lagnet, fnldt
syv Mirnd, du« bit-U tinfnlgtr fot drtesss
Ttsos Statis, i en dnlt Sonn i en Linn-,
hoor de link-de sttnlt säg. In de attei
Unngnede oq wurde list ind i Stadt-n, sit-i
de til den«-» tinilmntelse en titldtttknkiq
onitknbt Bindi-in Den-es Sonn hunde
vnrä i to lntndndc ’.Ilnt«, ng Ztigttct otn
»Snnt·ouctne« levtt endnn fitfk i Holle
Traditionen
Drt er en gannncl Regel, nt Histoti
cn gjentnget !i,i. Rot nngle Aar siden,
da den tnttcligr thie i Tilelsmskn i inne-i
tydigc Lid totlnngte en Tlllnndigljrd tili
at holde Lttir ptm Jcrndanerne, bleo
der ndnwvnt en teonnnidsion paa fein
Mund til nt tagte dette Hort-tu Antli
gelig hat« diofc Mtrnd indsrt del nl)yt«e,
del nnmndeligci dennc Opgetve, tlti de
qik sttsako hen og gienstc sig bag Kapite
lets Kot-ridot·cr, hvor de sidcn den« hvilet
i natnrtw llvit«l’soml«icd, og er nn paa
gdde Veje til at blive den nyeTidH »Fei-:
Sooei«e.«
Det er itke lHensigten her at bebt-espe
'de fein for den-g passive Holdning. Det
—-nteegtige Ardejdc, der blev tagt paa dein,
-kunde hanc drngt streitet-e Sknldre til at
fynke samtneni totnplet Fortvivlelie og
Tilintetgjorelse. Og del-for hat det
»maaste hidtil vcrret inegct til at tale for
ideres llndfkyldning.
Der er itnidlcrtid nn lonnnen en ny
Vending i Sagernes Gang, hootvcd de
fein Mtknd gis-es iHcknde lidt Hei-redakti
me over Situationen, og derfor vilde
det nn viere pnsleligt at de gned Sonnen
»nd as Øjnene og gis ind og fem paa Sta
den og laste det nutionale Jerndaneraads
.qu·ort, sont staat at lkrfe i ethvett Dag
-blad. Kjaeknen af denne Raport er, at
det nationale Jerndaneraad findet, at
der er god og loolig Grund til at redn
Ieee Fragten paa Meis, sein feres fra
Moska, med to Cents. De gode
Uldolige Grunde er fplgendev Aqeet
kst Jernbaneloven traadte i Kraft, var
Fragten paa Majs fisa Nebraska til Chi
Ctlgo 20 Cts. pr. hundrede; men Ami
Beene sit en Rabat af 4 Ets» faa den
vlrkelige Vetaling vat· ikke met-e end 16
Els. hundredet. Fet- den Tid hat« Jem
dqnernc endogsaa liefen-get Transpotsten
for en Betaling sna lav sont ITI Ets. J
’«87 og ’88, da Loven var traadt i Kraft,
fragtede Bankkne en stor Pakt af Nebra
skag Majsprodntt for 17 Cts., og til
forstiellige Tider i 1888 endnn nieget
Idilligerr. Det er derfor tinieligt at dra
.ge den Slntning —- hvis ellers noget er
Irimeligt i Jernbanevcesnet — at Bauer
ne san nedseette detes nnoeerende Tatst
(19 Cts ) med 2 Erntet. Dersom Jem
Ismene for Aar tilbage kunde fragte
Wien for 17 Ctd og sinde det en lon
Ins-de Fortetning, hvotfor stnlde de faa
sälke Kunde gis-re det set-inne nn med den
fotdoblede Trasik, sotn Befolkningens
og Landdriftens Fett-gelte langs deees
NebenstmLinjer dar fremslabt? Dette
var det Spsrgsmaah sont det nationale
Ietndaneraad tilstillede sig fett-, og det
Hunde ikkes finde andet Spuk end det: at
Jekndanerne ingensomhelst Undikyldning
skau heive for Opeetholdelsen af de nn
Mende Fragtprifer.
Rose Nedfastas Jerndanekdmmlssion
, can dar denne Kjendelse frei For. Stateks
zseendanersad at holde sig til, da er det
Xsandellg ikke for meset at spitze de gode
Heu-eh hvorfoe de ikke setter sigi Be
seselfe for at opnqa en Förmindfkelse as
Ideale Jernbanetakster of mindst 2 Ets.
Hporfor tillader de fem Mond Jeru
sMeene at stille Fragte-eiserne eflee eget
gibt Tykke, naar Kommissioneus Pclgts
-W7Myndighed un endellg er kleben feist
..........-...t
De not-se Luther-mete
Fest-entity.
Alle bittende dett satntne stote Refor
ntatots Stadtt, og alle dytkende dered
Gnd paa en og samnte Munde, hat« det
visselig set underligt nd, at de norske
Lttthetsanere i Amerika skttlde viere ad
sliltei sent sorskjellige Satnsttnd, deri
aateois hat satt en indbytdes Krig.
Det ant· neertneft hvadder kan integ
nees sont den hajkitlelige og dett lavkirtn
lige stetning. der ved sptste Begattdelse
oat Skyld i Splittelsen. Den nakrslnt
tede Allianse tned de tysleLntheranete er
ansvatlig for mange as de Lake-Disse
tenset, dek, skisnt nsynlige sor det blotte
Die, dog hat« vætet starke not til at op
it-re det notske Folk i dittert modstriden
de Partien Til dentte Jndflydelse kan
ogsaa den Irrt-, hoottned den norske
Ststtode gjat salles Sag med Tyskerne i
deteo Kantp tttod Bennett-Loven, heu
ssreg. Personlig Hassesng Mundhng
iget-i og llsoedtagetighed hat ogsaa bidta-;
«get sit til at holde Kitkeette sretnnted sot
hvet·attdt«e.
Men ttndet alt dette, hat« den Oder
bevithting sagte vnndet Terrwn, at een
stor sotettet seitke skttlde verteMaalet fot
de not-sie Lttthetanetes Hand og Strie
ben. iliesttltatet af dette samt as Lag
soltetd httttig volsende Besltttning at
gsate en Ende paa al Kit-, et- bleven den
Fotening, sont tt·e nd as de settt Lein-, i
hvilke den notske tttihetske Kitke i Ante
tsita nn hat« dannet. As de to essterblevs
ne vil Hattges Sttnode, et ntittdte tnen
fttetkt satnntenhængettde Samsnnd, inn
tigviszi i en ncer Fretntid sltttte sig til de
andre; dett norske Synode vil da tut-te
den eneste, der holder sig paa Asstand.
Ei heller er det sandsyntigt, at dennc
satt snatt vil skjcenke den sotenede Stiele
en Undcrsaats Lydighed og Tt·oskab. De
starke Personlighedek, sotn saa nhlig
hat« stadt samtnen i bitte teologiske
Kompe, et« næppc cttdnn i den rette
Sittdsstctrresing til at ntnliggjate en san
dan Fnldt. tntncnhed.
For dett hdre Tilsyneladelse hat« den
sorenede seit-te en lovende Ftettttid sot«
sig. Satt vidt hat« en mode-rat Aattd
præget deng Fot«hattdlittget·, og det for
nttstige Valg as Besthtselsen et« ligeledes
et glædeligt Jeetegn, det- varsler ont
Held. De Farer, der ntnligt ligger langs
densFtenttidisbane, vil ntaaske komme sta
dem, der hidtil har unstet as de steinw
gende i de adskilte Kirkers Raadsale.
Men lige tneget hoilke personllge Stridig
heder, der end tnaattesrentstaa, er det
dog afgjott at Lag-Elementet itke vil
finde sig i noget Bravleti. Lede og kjes
de as langoarige og tllsytteladettde itke
videte ttsdvendige Stridigheder, enster
den ny Qrganisations Lægsolk over en
hver Ting Fred og de vil gaa et langt
Stykke for at bevate den. («Tlto N.")
Penqeunderftpttelse
og Beftnttelfestold.
J nær ved trcdioe Aar hat« hsj Bestyts
telsestold siddet paa Enevaeldets Tronr.
J de halvsjers Aar, der laa spend, ekel
petintcnterede vi tned Toldtarisfen· Dct
tan ikke seite, at Systcsnet hat baaret
Frugt. En Folkeregjering ydede en kraf
tig og gunstig Jordbnnd for Ptøverne.
Dem- og hint Slagsz Fw hat- vi prøvet;
vi hat pravet den sta Fraet opelskede
Plante og vi har vier-et Podekvistcn. J
Begyndclsen efterabede vi England, og
ester England haode opgivet Tyrkningen
as Bestyttelsestoldens Tm sont en daue
lig lpnnende Trift, blev vi dog ved i den
kjcere Tanke, at vor ny Jordbnnd ydcde
bedrc Vetingelser for Baksten.
Det var blot de nadvendige States-ind
teegter, vi sørst eftertragtedr. J 1824
blev der saa Tale om at beskyttc Indu
strien, og i 1828 oprettede vi et stalwakt
System, der ndelukkede den vorige Ber
den, ög gav atnerikansk Kapital et·Mai
ked, i hvilket Estersppkgsel varubegmnd
set og Konknrkanse nninlig; men denne
Politik havde paa et hangende Haar nat
kostet de For. Stater en Broderkrig. J
1883 var den indre Fred os ikke mindre
magtpaaliggende end Fabrikerne; detsor
fik man Forligstarisseni Stand og de
skar den tegelmcessig i nagte Aar der ef
ter. For at ste Osten idens Onsker
sub-jede vi Tolden i 1842, men i 1846
vendte vi tilbage til de nsdvendige
Statsindteegter (kevonns) Stand
punkten J 1861 kotn Krigstalden, der
hat varet lcedne eftet den gyldige For-n
ledning et sonndet bott. Vi meiner, at
den Tid nu er kommen, da en destetnt
Redegjsrelse over al dennePrjvedyrkning
kan lægges stem,Fkngtekne kan nu sam
les ind og blive bedsmt as vor politiske
Hat-es Esere — Falken Kun sindeg den
Ulenipe, at sommeg Syn er saa skjaeot og
npaalideligt, og alles Smag saa assi
sende.
Naar der er Tale om at bestem-ne
Fruqtens Bestassenhed, saa vilde dette
tanzt sedee lykkeg, dersom pi first asi
— AI
agtigt kunde afgjore hoetn af os, der er
stjcrvsiede og sdelagt i Sau-gen Selts
iolgeligt tror enhver sig i Besiddetse af
et fuldtonnnent Syn og en god og for
finet Smag. Tet er langt frei vor Hen
sigt her at gjsre Paastand om overlegent
Syn cller Smag. Men vi vover den
Erklaring, at oigseFoltaf vortBeljendt
skab tmnger til at faa deres Syngorgm
ner rettet lidt paa. Hensigten ined disse
Rinier er ganer finipelt at nndersoge et
Par af Toldfystemets Frugter, og vil vi
sanitidig give nogle Regier, hvorefter
Læferen tan lndonnne hooroidt vor Dom
over Fragte-is Bcslaffenhed er bleven
paaoirket af stjtroe Ojne og daarlig
Smag. Diofe Negler tor vi andefalc
sont en ndtnartet Proveften, iseer for dein,
der fastholder, at Tolden er til Arbei
derneo Fordel.
Der sindes en oisz Klayfe Falk heri
Landet, sont for en Stieg Aar siden itke
var stort bedre stillede end en Kirkerotte,
hvad denne Verdens Gods bemessen J
Dag soæriner de i Rigdonnnens Sus og
Dus. Dereg Forinner nettes nied Mil
lioner. Under Sknggerne af Pittsbnrgs
store Jcrnvcrrker bor 67 as denne Falke
klacsseo Medlennner. Te synger Defini
tetseizsystentet en Loosang. Gjennem de
res Millioncrr-Briller tager Frugten sig
dcjtigt nd for dereg forvrcengte Ljne;
og lcekker er Smagen paa den fordendte
Gatte. Fra et Foriutftostandpnnkt be
ti-agtet, cr det itke en for Esystentet sor
klejnende Otnstirndighed, at netop disse
zolk ere detsz ivrigfte Titbcderctt
Milliontrrkladsen hat« ikke nieget til
Falles tned del alniene Folc. Te aander
i en furstjellig Atiiioizfarr. Te spiser
andet Brod og stiller derer- Toist ved en
"nhost. Hund der forfrisker dem,
and-en Lst
har mnaske en nedtryklendc Virkning paa
den store Arbijdctsitand Naar der-for
Jernfyrsterne i Pittdbnrg kontiner og
fortirller o-3, at en Vcslyttelscsstold op
ltjtelper Landet, faa tagcr vi osJ den Fri
l)cd, at bctvivle Sandheden af deres
Ord. Hirelper Landct? — nie-n Lan
det er Flertallet. Og Flertallet
er Slidere, hvis eneste Kapital er Natu
ren. Skal vort politiske System indret
tes cfter Flertallcts Krau, saa inaa vi
sandclig ogsaa foge Flcrtallets Mening
otn de fretnkomniende SpargsinaaL
Et hinnnelrcrklendc Raab af Utilfreds
hed opstiger fra Arbejderne og Produ
senterne fra Kyst til Kny Betydningen
af dette Klageinaal indskmnkes ingen
lunde dcrved, at tnangen en Mand ikke
kan fatte Aarsagen til sin Elendighed.
De Meintefter, der har sinStøtte i Tol
den, har velnterede Legeiner og lylkelige
Ansigter; nien hvad betyder den »ja-ren
de Modfætning til diSse — Elendigheden
og de ulykkelige Raab fra de ntange —
hvad betyder de? Stal det ikte betyde,
at hvad der er en Velsignelse fra det rige
Mindretals egenkjærligc Synspunkt be
tragtet, er en tilfvarendeForbandelse fra
det arbejdende Flertals egenkjærlige
Standpunkt betragtet? Hoorledes knnde
det vel være andertedesP
Lange nok har vi sont et Folk bewaf
tiget oo ined Teorier, lad os se paa Ub
faldet. Betragt en Gang de 67 i Pins
burg, der tilsaintncn raade over 700
millioner Dollars famleti 25 Aar paa
et Marked, hvor Eftersporgslen var en
afKrigstolden fremtvnngen Skabning
der starpedes af Landets Nyhed. Blev
denne Kapital fordelt paa Familjerne i
Vyen, der forfynerJernvcerkerne medAr
beide, vilde hvec faa et hyggeligt Udkom
nie. Men disse Familjers Stilling er
faadan, at de hajst kan holde en Uges
Tid mellesn sig og Hungersnoden. Des
nagtet forlange disk-se 67 Millioneerer en
Forhojelse af Tolden for at de kan holde
Fabrikerne gewende, og betale deres Ar
bejdere en Lon, de kan leve paa. Det er
virkelig paa hoje Tid at vi leere Westas
fenheden af det uomoendte Menneike
hjcrrte at kjende og ikke iceste starre Lid
til dets Fremstillinger end de fortjene.
En Kapital paa 8700,000,000 i disfe
Falls Besiddelfe præger deres Fortlarim
ger over Hsjtolden med Lognens Stem
pel. Tolden blev oprettet for at disse
67 Mand og andre-af·deres Lige knnne
faa et Statt og sattes i Stand til at
konknrrere paa det indenlandfle Marked
med den gamle Verdens Fabriker og
Barksteder. Men den har gjort mere
end at feette dein iStand til at kon
kurrere . Den har hier-et et Guldhjerg
lige for Øjnene af det Folk, der kjeetnper
for Livets aller tarveligste devendighes
der. Og Folket er fendrægtigt til at
tunne tyde den Paastrift, der er indrid
set toers over Bierget, netnlig, »Jndhe
talt Tribut fra Fordrngerne til Natiöm
eng Yndlinge.« Kein nogen udtyde en
forstjellig Skrift paa Bierget? Somme
hat sagt at paafætte denne Jndstrift:
»Begaoelsens Beljntiing«, eller disfe
andre Ord, »Konkurransens verdige
Frugter i et nyt rigt Land.« Men Kon
knrranfe er det «eneste, fom disse 67
herret like hat dar-et ndsatte for at mi
des med, og Åegavelfe nd over Ideres
l
i
i
—
! Kollegaek et sandelig ikke detesk De hat
ganste simpelt saaet Sagetne indrettet
jester egen sode Bilse paa et Markt-,
«hoor ntillionet For-beugen holde-?- sotn
tonngne stbete, og al den ,,Begavel
se«, der udsordreo til at samntensktm
be de sytstelige Kapitaler er al
ntindelig Jedesotstond paa at bytte
Penge. Men enten vi nn sormaar at
udtyde Biergets Paasktist paa en tig sam
nte Maade eller es, saa kan dkg ingen as
oH undgaa at se den dybe Skygge, det
kostet bog sig. Naar Modsætningernes
Skygget isociale Tilstande saldek dybest,
da er det at lltilskedshedensOrnt gnaoer
niest, og ubehagelige sociale Jordskjcelo
ittdtmsser.
8700,(-00,000 i Hasnderne paa 67
Mand sotn et konkurtanse-dmbende Dold
systemg Foster betyder bl. a. at Folkets
Ljne et tillukkede.
Folket sover. Dei slutnt·et Undek Ind
slydelsen as etSooetniddel, der bleo over
rakt detasOphaosntændene til det nume
rende Toldsystem. Sonnen er bleoen
sorlænget. Kongregsen stnlde bot«ttage
Aarsagen til denne Sonn og forbyde alt
stetntidigt Brug as politiskeSoventidlet-.
Hoorsordysscde manFolket ist«-M Var
det ikke for at det slnlde plyndres, ellet
sot at beuge et stnete lldtt«yk-— bestattes
both-« Nnoeti er undettiden en snterte
snld Operation sor saavel Reveren sont
sor Oster, ttndtagen dette sotst er bleoet
bedankt. Bad osj nojete bettagte det Vir
ktsntiddel, det« hat« kncbet Ojnene samtnen
paa Flettallet as det antcrifanste Falk,
naat Toldsnstetnets Ftttgtet sknlde stille-I
nndet Polen-trinkt
Tette Middel et« den inditckle Beslats
ning. Ter er et Særljende ved dct: dct
er paa en Gang et Sooetniddel og en
Tot-. Dei betont-r Borgeren hans Sand
scr og satntidig hans Pengc.
Vi hat· skabt, og opholder st"entdeles,
et indirektc Besknttelsessystetn, der gri
ber ned i den sovende Borgcts Lontnter
og tagcr det, sont det ikke vooer at tage
hois hatt vat« i vaagen Tilstand. Der
blev angivet to Aarsagct for Grundste
stelsen as dette System.
Den sørste vat« Nodvendigheden as at
ophjælpc dett unge Jndnstri ittdtil den
kunde staa paa egne Ben, og dett anden
Grund var Onskelighedett as at tilveje
bringe de nødvendige nationale Stats
ittdttegter uden at Vesollningen skulde
tnærke noget der til, eller sor at brugc et
sandere Udtryk, uden at de skulde vide
det. Tenne Aarsag No. ;- er baseret
paa den salske Fortnodning, at de For.
Staters Besollning oilde vcegre sig sat
at klare Statens nsdoendige lebende Ub
gister under et aabent Skattesystent, no
get der jo er en Forncertnelse ntod vort
selvsregjerende Folks Patriotisnte og Jn
telligents. Aarsag No. 2 indbesatter
Aatsag No. 1. Egentlig sagt hat Aar
sag No. l aldrig oceret stentskudt i sand
Oprigtighed sont Begrnndelse sor indi
rekte Bcskatning, tnen sont ett blot og
bar Undskyldning sor No. 2’s tyvagtige
og sornærntelige Motiv. Matt sandt det
i sin Tid nsdvendigt at tiloesebringe en
start-e Pengesum sont Understottelse for
»spædletntnede Fabriksforetagenderz der
sbleo rejst Tviol om at Folket var offer
villigt nok til at yde disse Penge gjen
lnem aaben direkte Beskatning, og flatte
»lig enedes tnan om, at det i ethvett Til
lfatde var bedst at stjckle dem fra« Fotect,
eller for at betjene os as den ntoderne
politiske Videnstabs sorstnede Udttyk,
»tage dein sra Falk uden de mærker noget
til det.« Datidens listige Politikere gik
stetn paa dette Grundlag, og den største
og tnest langarmede Tot-, der har saaet
Tilværelse i Menneskesleegtens Historie,
kotn til at sidde overskrævs paa det kjære
Falk. ;
Matt skulde tænke, at den klare, jæone,
usntinkede Frentstising as den virkelige
Grund sor Tilstedeveerelsen as vort nu
oærende indirekte Skattesystent pil
de veerettok til at paasore det ameri
kanske Folks ubetingede Fordow
melsesdom. Er der nogen Mand, det
oover at paastaa, at den amerikattske
Nation vilde vcegee sig sor at gjjre dens
Pligt mod en Industri, der behooek
Hjælp, og tan sremlægge gode og tugen
nyttige Grunde sor dens Fordring paa»
natiznqtuudekstsnetsee Mqa vi iekc i"
Jndignation tilbagevise den asPolitiker
ne stemssrte Jndgivelse, at Landets
Borgete i dereg Helhed ikke vilde eller
kunde handle sornustigt eller tetseerdigt
under et direkte Skattesystem iAsngreb
sen over hvilke Jndustrier det oilde beta
le sig at yde national Understtttelse samt
i hvilken Udstrækning Hjaelp burde ydes
i hoert Tilseelde? Vi er et liberalt Folk,
der bekedvilligt vil hjalpe enhver Indu
stri, der mangler etMarked og hois Sak
ieeo endnu grandser paa det nslkte, sor
»ttdsat at disse Jndnsttier kan vise, at det
sgsorte Udlcg vil komme igjen i Form as
salmen FordeL Vi stal villigt indretnme,
s at der under den dieekteBeikatning aldrig
skuude blive Tale om de sabelagtige Un
lderststtelsgavey der seetnstabe Milliötw
i
eer og snareke fokbander end bestyrker
Nationen i dens Streben ester at opnoa
fand Beistand og Lyktr. Men Amerika
hat ikke Trong sor Million-erer, dersor
vil ingen modsatte sig en Forandring of
den Grund.
Vor Bestyttelsestolds sande Natur —
ensbetydende ined den natlige Tva —
nnar vi kominer til en sund Forstaaelse
as denne, kommer vi da ikke ind paa en
salles Grund, hoot alle sande Patrioter,
enten de er Talsmcend for Stotstilfkud
til kjæknpende Jndustrier eller de tro poa
eventuel Frihandel, kan stille sig til
Kamp itnod vore Jnstitutioners Erte
sjende —- Nigdommeng strackelige cen
traliserende Magt? Skal oi ikte agitere
for et Erligt og onbenlyst direkte Statu
systetn, under dvilket Folket moo vide
hvad det betaler, og soa nnderstotte na
bent af det nationale Skatkammer alle
verdige Foretogender? Men, siger vog
le, der er en saa knnsende Fotdom imod
Pengennderstattelse, at Fabrikantetne
vilde under et saadantSystemintet blive
sornndt. Det er den eneste Jndsigelse,
der tan reises iniod det direkte Stattesy
stem, og Jndsigelsen bringet sit eget
Sonn Der gives blot een lovlig Maa
de, hoorved niitn overoinder et intelli
gent Folts Fordonnne, neinlig, at ap
pellere til Fornuften. Undcr Besinnu
sestolden undgaar vi lumskelig nt frem
konnne tned den Appel. Tersom det ikke
incd Sitkerhed kan overlades til det ame
rikanste Folk selv at asgjore det Spottw
tnaal, ont der stal r)desStat«Jtilst11d eller
ikke, i hoilten Udsttætning og til hvem,
saa er Nationen nskikket til Sclvstt,:1·c,
nien fortjenet at blioe regieret as et stut
tet Aristokrati. Vort ttuværende System
er et Pengenndcrstottelses Systan Ten
eneste Forstjel mellem vort nuocerendc
System og det, som vi her for-eslaar, cr
den, at Understottelsen nu tages of et
Fond, der er stjaalctjsra de oocrbebyr
dede, langinodige, trcellendc Millionet«,
medens under den direkte Beskatning vil
de llndcrstottclscn blive betalt nd as et
Fond, sont Folket havde skabt til det
Brug. Er der nogen, sont incd Rette
can have noget at sige imod denne For
andring? Frihondclsapostel kan sikkert
anbetro til Landets Statteydcres sunde
Døntmekmst der-es Sag imod de toldse
dede Korporationen Og «Beskyttelses
systecnets Advokater kan lige saa trostig
overlode der-es Sag til en intelligent Os
senligheds Afgjorelfe, hois deres Teori
virkelig bcsidder dens paaberaabte Dyd."
Ooergangen fra den bestyttende Told til
de beskyttende Statstilsknd vilde sikkert
koste et Lyssijcer over det hele Sporgs
maal om Hjcelp for Jndnstrierne. Folket
vilde vide bestecnt, hvor meget det Man
ker dort sont Understottelsr. Et det ikke
Los-, vi trcenge til? Hvetn frygter Lyset?
Sikkerlig ikke Frihandelsapostletn Sit
kerlig ikte den vise Statsntand, der ar
dejder for Bestyttelfr. Lad Lyset komme
, Hvorfra ncdstammer KincfcrneZ
Dette Sporgsmaal spger en Forfatter
! i Juniheftet af ,,Lippincotts Magazine«
at befoare, og vi give her en ncermere
Förklaring af hans iSandhed interes
sante Artikel.
Det har- sædvanligt, endogfaa af Per
soner af onifattende Lærdoin, været for
niodet, at Kineserne er indfodte eller har
havt der-es Oprindelse i Kinn. Denne
Teori ci- alligevel bleer niodfagt af
adskillige, sont itke hat verret i Stand til
at se noget Spor af Udvikling hos den
kinesiske Nase, eller nöget Udgangspunkt,
fra hvilket den er steget gradnis til dens
nnvcerende Civilisation. Andre hat spgt
at lose Heinnieligheden ved Forføget paa
at freinlæggc Bei-is for, at Kineserne
nedftamkne eller ndspringe fra den tut-an
ste Rase, en Rase, der maaste er ældre
end den seniitiste. De hat grundet denne
sin Paastand paa den Omstcendighed, at
en Lighed i Udseendet, idetinindste otn
man kan dømtne efter gainmel Billed
huggerkunst og Pottentagerveerk, fort
sindes blandt begge Folceslag·
Forfatteren af omtalte Artikel forme
ner, at Kineferne oprindelig koin fra
Babylon, det vil sige: den Pakt deraf,
soin ligger senden for det kaspiske Hap,
og at de ere identiste med dc gamle Tu
ranere, men hans Vevifer ere nieget
sterkere dg mere omfattende end de, hans
Meningsfæller paa samme Forstningg
felt er fremkotnne med. Han sinder den
tnest slaaende Lighedi begge Folkefærds
Tenkeknaade, i deres industrielle Strie
ben, Kultur og Civilifation, i de af
Menneskehcender frembragte Værker, og
idet gjensidige Navn af »Der midterste
Rige«, ved hvilketBabylon var kjendt,
og Kinn er tjendt for Kineserne saa vel
sum Ligheden i Ansigtstmk.
Men endnu stiertere end disse Bei-is
er den fildlogiste Fotstjel, söm For-satte
ren auf-ten Kineserne man have ind
vandret fra et andet Land til deres nn
parende Opholdssted, med mindre Kinn
var Mennesteflcegtens Vugge og det Land,
«
Te to aw
hsk XVI-:
Vplernk z,
hvok Adam og Eva steht-T
ste Folceslag, om hvilke vi
Kuudfkab, ere imidlertid Eg
Babylonerne, og der sindes tydelige V«
vifcr for, at for seks tusind Aarskzzz
hat-de digse gjort note Fremskkidk
Cioilifationens Baue, og de hque »den
Tvivl efterladt Stenaldereng Nemqu
langt bog ssg. Det Argument, som»
Forfatteren i »Lippincott-3 Magazine»
ften1fpres, er af stor Betydning kg M,
ner Begyndelsen til et uyt og skkkdezez
tiltalende Forskuinggfclt i baade fx
gist og etnologist Henseeude.
—
päc
I -
Mist
Knute Nelson for Gut-ernst
(Minneapolis «’1’i11108".)
De Medlemmer as Fauna-Allmaka
der i Mandags vare soksatnlede i St:
Paul, vate i overvejendeGrad stemtefpk
at saa Knute Nelson til Gnvei·npr, ,g
der er ingen Tvivl oin, at den samm
Anskuclse er kodseestel hos detrepublitqm
ske Parti i hele Staten. Man er ova
alt as den Ansknelse, athvis Nelsonmod
tager Farnternes Noinination, vil hqxx
blioe nomineret as detrepublilanslquk
ti. Man ved, at han er nvillig til at
Ideltage i Konkurrensen sor Gaume
i Posten at« han« soretrækker det privateLis
ved den l)1emlige Dirne, inen det er its
sandkynligh ac han kan holde sig mod de
ixxotxængende og emrgiske Forspg, der
bliic girrt paa at bcvæge hant til attnod
txt-ge Icczninntionein Han kan jin-nnd
gna e: se hvilkcn VejPligten sonst hat::.
Hatt afgjors Beslutning oin ikle at give
esti-! for de alinindelige Kran, der rein-c
til hain, vildc viere en bitter Stufskxsk
foi tnsindcr ns de mest intelligente Viel
geic i Staten, der betragte ham sont en
modig, liafhcengig og var-in Ben nf reii
Politik og Talstnanden for en Kommi
stration til Fordel for det hele Foll.
Mr. Nelson anses iAlmindelighed for
en speciel Repræsentant for de as vorc
Borgere, der sotlange, at Told ogSlat
ter skal fordeles tnere retfeerdigt og lige
ligt, at Staten skal kontrollere alle Kor
porationer osv. Hans Nomination vil
de sætte en Stopper sor den Misfornpj
else, der rander inden det republikansle
Parti, vilde knuse Maskin-Volitiken og
tvinge Parti-Hnndlere og de politistc
Spekulanter til at trælke sig tilbage.
Han vilde give os en Garanti for, at de
bedste Eleinenter i Partiet igjen vilde
komme til Rotet her i Staten og at sae
danne korrupte Handlinger, som sidsle
Legislatnr soretog og som satte uastvni
telige Pletter paa vor nuvcerende Admi
nistration, ikke vil gjentage fig. En
Administration, som den, Mr.Nelsonvil
give os, vil blive til Gavn sor heleSw
ten.
Skulde Merkiams Herredønnne over
Mastinen vise sig stærkt nol til at silre
hanstensNomination paa den regulate
repnblikanske Stemineseddel, vilde der
ikke være Spor as Haab sor, at handlev
valgt. Det gamle Raab om, at mani
et og alt slulde sølge sit Parti, vilde ille
hjælpe, da ingen aerekjeer Mand vil lade
sig tvinge til at stentme paa en Person,
der ved sine politiske Handlinger hats-n
spildt sine Medborgeres Agtelse. Gu
vernør Merriam er den fakligfte Mand,
der nogensinde hat optraadt i denneStatH
Politik; thi paa samme Tib, sont halt
raader over udtnaerkede politiske Erinner
er hon ogsaa en Repreesentant sor altdct
usunde og uværdige, der nuomftnnder er
saa moderne i vort politiske Liv. Ktylte
Nelson afgiver den steerleste Modsatning
til Guvernør Merriam. J fin politifle
Methode, sine Anstuelser oni offentltge
Pligter er han netop det, som Merriam
ikle er. Og naar man forlanger html
nomineret er det ilke alene sordi haus
Parti soretreekker hom, inen fordi dethele
Folk fotlanger en Mand, der vil atbejde
sor netop de Prinsiper, og som hat net
op de Koalisitationer og Egensksbek« M
saa nvje er sorbundne med Knute Nel
sons Naon.
Elnora, Jnd., 2 August, 1888. Heg
led i siere Aar as de heftigste Rygskmkk
Mk dvg blev jeg ved Anvendelsenaf St.
Jacobs Oije fuidsicendig heim-even
John Lukas.
Til Yellowstone Nationalparl
Weeat Shoshone Falls, Jdaho, Lgdclb Za«
Lake City, Garfield Beach, Tenver, NW
Geeet Canon, den navnknndige Lole vkl CI
dre interessante Punkter over Union PAMC
Bauen sta Ltnaha d. 26. Juli. Kompaglucl
leverer 6-Hestes Diligeneer, der iøker Inn
sterne sra Beaver Canon, Jdahv- Vg Wen
neni Nationalpatken; diöse Vognc mchlncs
ogfaa til Shoshone Station og anvendesttll
Taten ud til Faldene. Ved hvert Stopde
afseettes Vognene for at bringe Passagkw
ne til .Hotellet, hvorestet der tjorcs lld for «
stifte Bekjendtskab med Seveekdighedetnc—
Rundtukbillettek indbesattende Heini-ane
og Tiligenee-Rejsen, PnllmanvogUO Alle
Maaltidcr og Hotelkegninger, Telle, MUS
kvisitet osv. scelges til den lave Pris at THE-)
Nejseu same enge Tage og cpholdst ! W
ken vater i 8 Tage. .
Anspgninger om Plads henvcndeg tilljaks
ry P Teuell, City Ticket Agent, 1802 nat-«
nam St» Omaha, Nebr» inden 20. Juli og
Vetaling maa medfslgr.
E. L. Lom a r,
Gen. PasL Ist» Omaba, Nebe.
