Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (Aug. 14, 1889)
— i S tI e r ne n HL use-beson, EIN-du« o: Jst Bladu vkdkomnundk sammt-» . Jndnn Met, Adresjussorandsuxg i o tu um«-muss .-diicmm" Dannevrog, Nebraska. Prnzxe san imdm I ,,«’-V.’oncn J Ida-Ah Pan Kost Bank Note curt I rskcgnlekct Birne Zot Wage du frohes Hase Btcve lau Ho Its-me skte vwce asiivarlig. Ost JEAN H. d« Abs-»F l l·« lk ,.-;:thernm« lau besiiklcd hos eimimsomc Bettes-, der iom vore Agentcr cr bemnnvsqw Im etmodmgc og komm for Alt-onus Indumgt Es. H. Christenfem Fkrmonh Nebr· XV. ät. Haufen, Gebot Rade Joch. III-. Johniou, Mindest, Nebr B. M. Pagen-, Mrom Colo. Prpvcnumtr euer manglcnde Wgcnmlarck M md Agmtckue nanr Hektocudelsc dem-n fet sum-. »U. - - -.-. II » »-.,--. » -,--««--,vpx.«« ,-,» » .,««« Dei et- itttha. ite ertdtttttttnt sidett It det bleo ttdinndet, nt de Wollte-« sottt Bot-i op gsettnetn et Hut t ..lsett im Mol cedotntttett, kttttde bin-not- og nt det alt« sitzt ont ctt littkttdbnt Lttstatt iont litttttde stg Bei ttjenttettt Vaner L ltdttgelitn fietnletidte stritt-J en belttdeltg Vitntnelte sRetning us ttt sttn ndsnnbtst, lxtnltttt Giotto Glic- det Unt« og itttotsm bitt inn ve hatte sitt Ottrittdelle. that nttotntzeg n en Ptltoe ltlev scndt til Lincoln iot ni Hitise letttisk ttttdet"ssgi, et« det lttn nieset Itoet det et« gjort soi at komme til Klot yed einer, ltitad der tnnligtttg kitttde tttere Multiszorden ttttder og af oterdifnldo Stoiier og sont den stadig fretttkottttnett- « de Glis kintde give Anledning til at ttso ou tilstedr. Den ketniske Undersogeliel Ho det Resultat, at det var ett S-tttnp l Its, as lidett Lyscvne men stok Hebt-; une, der blandt andet ogsaa kuttde have si- Optindelse sra Kullag Der one steoks god Stentning for at faa Sagen anders-gi, tnen Kapitalett sotn var upd Indig deetil troede tttan sig dog iktq ist-d til ett reise, og san gikTiden og in- s sen Ting blev gjaet; Gang ester Gattg’ se Gassen sotn kotn op gjennent Vandet bietet opsamlet iBeholdeee og asbmttdt, ! us dette hat da ogsaa for ett Del holdn Interessen i Live, ellets hat-de oel sag: ’ trag det Oele tttt oceket puttei tGlettttt:e-« sogen. Dei er san betegnettte fotv voi thitmalitet, sottt jo satt at ftge et« den entstehet paa Plttdsett, at det· ikle et« zjott ttoget ttd as dett Sag for long Tid fiden, hat-de det met-et i et atttcttlitnstt Seitleinettt, at slig en Opdagelie out bletten gsort, slnldc let sttatt onst-e ltle ( set itsort Noget nd deuts, —— tnen sont m ttit et staat oi first ved Begnndelictk Eiter at Foislng otn Fotsogolwttttget, sttllede its nogle Mtend sta Halt Sonn dkt, sont til Gjettgsasld sotdtede Lesctet :il en itis Lattdttttkh onr sorkasiede ni; Entm, fietntottt ettdelig Platten ottt ttt san llttderssgelsett gsort ved Hierin ais Psentnieknpitnh og til den Ende sno op: « eettet et Attieselskalt. Tet synect sonti tm det· er god Stetttnittg soc detttte Ord näng og eti i den Anledning ndvaottt Kontite frettilagde i Lordags Aste-J for en isten-sent Fotsatttling Udkast til ett Konstitution eller Gruttdlov for det pou ttknite Aktie-selslab. Efter adskillig Te- « dst dleo der endelig vedtaget en Konsti- E tttiisn, og Aktietegtting blev paabegyttot Dittis, nted det Resultat at ca. »Hu Toll. bleo tegtiet. Dei blev besinnt ttt Modet sot nt otgattisete og vielge Wenn ttlie sknlttslteldecx sotsilonnnende t«ot"dag, den lfde Ang. Astett Kl. H, i Wen-time Holl, Allietegttittg oil itttidltttid blioe stottsnt on det« it« tzod lldsigt til .:: be two Toll. vtl blitte tcgneoe. Hostian mit-c Stint tt sttldtegnet tstl Tct tlle diioe gsott nogtsxt Begnttdelse tstttt th deidet, og hvig dett ntttligoio itte knnz sksiiesz tiltteje otl Sagen deittied i.t’.de, srg de tnnnge sont hat« brennt ottt, ttt det atttasle sandtch Knl under okt, vil ljiaoe rigelig Tid til at sortstette Tt·ottttttett. « Hvis itttidlertidEgneng ogBtteng Folk vil ooetvejc Sagen ttted den Alvor, sont den sortsentte, og ere desieelede ltf dettk Samfundssolelse, sotn er nodvendiz til it gjennetttfitre Ting, sotn har det i.t-l- s des Vel til Formaal, satt er Sagen litten Dok, thi 3000 Dou. er da tun en tinge« Stun; nten hvis der sinlde findet-tret bange Mænd heri Egnen, nden For Quelse as hvilken Betydnittg det hat at l Ostei Flot, og sotn ikke oil veete tned til at udgive en Dollar nden de er sitker pas at de seine deng Bindi godt og oel tildage satt kan bet viere tvivlsotnt not est vi kommer videre ettd til Forsoget Vi vil itnidlektid snatt erfate hootlek des det gam, og ottt dettne Sag, det ss sautnttnge ontsattes tned stor Interes se, vilnogensinde näa ud i Liver, eller pgt det stal vise stg, at matt ikke foritod at Lejligheden vor der, og detsfor lcsd den sc unyttet heit. I Te tvcnde :lsslagte1«. »Ist usw-. .ls-.".L—.:"tn. siksloolnl,!."t«i»ks«·;· innicnc:.c31:c Dz; km Reisi- thn .:·; n ktn antun .. Ist iL- Om, san-. »Ja sucka lt«.s-.«:... cg ndfmltt 1:1-j,--:." « Wle sinnt-aiment u s:::nl1ln«cnicn tax-tm ni.1n1·zsi-·;cisl1es»ZUTskcloFcZTIL Eist ii,U.s:.’-«ne n -:s.1-1t e Yinsorltsxtue, nren its-n swjnc nf Hut Dz; Lier et die erset nmndc insomte t intellcctnel Etrusc-euch og deisnr har ’Pciix3k«:11ie:1desic stunk ncmt ocd at bchnske chnz tin-d :«ktl)ed k.1«1- dc dem ued Rassen og gsor lsvadsonilsetst flet oed dun. Hine hat smnlct snnnnen paa Gnldet, sont repmtenterer Llrbesdernesz Produkten-, hearimod diese staa nied falt ne Mann og ntnnge as dein et i hojeste Grad hjcelpelsse. Undcr saadanne kritiske Forhald for Arbejdcrnes Vedkonmtende konnncr dct an paa, hvonnegcn Karuktei de har, hvotnusgen snnd Foenust de siovr inde nied; tlsi dct et den Anmmnition dct i Vikkcligheden Ionnnek an paa! Kapitalisten-ne hat« ndsvct et nebsonn Nedcklag paa Ililnsdgtlnsziscn, ikke iaa mcget ned Volks euer ligcsmn Locrsald sont ved syslctnatisk, p lantnæs - figt Bei-ragen Tcn encstc hclbrcdcns de Modgist et synctnnttsk, plannnrxssig on snnd, natnilig llddannclse. Allwi dctcn cnaa last og tilcgnc Fig Kirrdslab til t«ivet, lmn mna tasntc fris, ttrnke tct og dnbt, hau man ice-re dcn nodoendige Lettie at knnbc staa tscd Eidrn as den tige Tagdrioek i HintelligencU indnl da ntaa hnn finde sig i at bline ooerlisiet og sm«nt·ettet. Hat. maa litt-c dcneoig ufesl bat-e Betrie, at gsotr zlict imod alle Men neskcrsok Rettcng Styldz at clske det« Gabe fordi haniz Inn paa det Gode hatl over-bevist hani ant, at tun dct Gode er elskoaerdigt teun naar Resmnatian er foregaaet hos viJ selv kan man ncere grundethaab om en sand og varig Sam sundc :«efot·m! Jeg biete en Gang et Mehle-n as en Arbesksrfarening sige: »Hm-riet gjsr J altid san meget Brit-l over Kapitalisten ne, der-sont J haode en gab Lejlighed til at lave nagle Tusinder, saa ville J san mcen ogsaa ngre det.« Massen svatede med et bkedt Grin. Det er sprgeligt, at det er sandt. Man beklagt-r sig over oprpkende Unt særdigheder, sont bebt-wes tnod de En soldige ag llvidende, og hvor mange er der ikkc blandt de zornrettede, sont vilde var-c lige saa hnatdc og usplsdnnne, am Leslighedcn gaoes dem til at bygge paa andren Rnin ? Atledcrne tnaa sttidc mod llretfckrl)e den vg Log-ten i Smnsundet, men dct er fuldt saa nodvendigt, at hatt betjaniper alt der Lnde i sit cget Jes. Den Bei ad lnnltct dct store Sau snndolcgemc bcvagcsc sig er heninwd en Revolution. Tiiegncr den store Macise sig itke fand Aundgdannelse og en Ka rattcr, sont hat« sin Nod i Ksætlighed og Retsærdighed, knn oi i en ikke fjcrn Frennid nnadcsc en as de blodigsteRcva l- — Tlntioney sont Verden hat devidnet; lhi Idiciie lcgenfknber ndfordreki hoS denne set at aivende en incdnn Ter gnnr ji«-re en Tag, uden nan link-r enn krums nf en elln enden Eins-L Zorn zeg netskirnei dems, cneddelest del-, at lfjeisney let inni.:ldie Sogar Unse. ned deiesz sidne Opslxnede Priier pag ruf sineret Zucker hat Ijent —- tjent sagdeg der, bedinget ——— sig T Mill. Toll. til. Man her-er oin Botnuldg-l1·nsin. seuf fe-trnsts. Jljodsttiistd, Medicin-Usmits, Spoivogngstknsts og for et Pat Tage siden otn en Jg:trust. En BandeKas pitolisier slaak sig fainmenz ined deres Millioner begynde de Fotretning — sy stetnatist, planmæssigt. De nedfeette sig ikke i en By, nei, de indtage en hel Stat ellet som the lese-tragt monvpolifeke hele Sydeu. Om muliqt kjsbe de alle Smaahandlerne ud, ladet dette sig ikke gjste, underscrlger de dem, d. v. s.: ruinerer demi Bund og Grund; naar den Opgave et nanei, da sötn Enehand lende forlange de deies egne ublu Prifeiu Sande-nn- Koinbitinlions-Uhyree fin des nu her og der, bydende Trods til den talrige men uenige og udhungrede Arbejdsllasfe. Te pidske cj hvide Meend og Kvinder til at tmlle sont Sydeus Slnveejcre i sin Tid pidskede de sorte Slaver til Slid, nej! Nulidens Blum-: deine-re ljcnde et langt mere sikkert Mid del: Mend de need Laderne lovprise Fri l)ed,. Retfæisdighcd 'og Huumnitet, snlie dc den den trwlbnndne Masse til at slidr. Mons tro vi ille trænge til social Re-» form for ikke at lale om politisk og tell-T gies? i stati0114, Los Angeles, Califoriiia. T Woreeftcr, Musi» Tdc Aug., w. Tit »Stjcrncn«! » Or. Nielsen er nu for Alvor blevenj vked. Atter igjen i No. 130 af »Stjer nen« lpd et Forfcerdelsesfkrig ftn Hin» Nielsen i Anledning af alt det fokkertej og Ineningslsfe fom jeg strivek i AviferJ ne. Tag den med Ro, Or. Nielfen, for Der-S Polemik imod mineSkriverier til Avisekne gjsk ikke nogetfomhelst Jndtryk paa mig. Og for alting gjsr Dem ist-es altfor.sejg, for det hsrer flet ikke medtih at fske en faglig Diskussion. Or. Mel-» sen hear nn spilletden stoke Mund san-; lange men endelig lykkedes det bog fet« mig at faa den hpjkkrde Mund sat fastJ jeg mencr nscd Hensyn til de af mig is »Stjernen«s No. 28 opstillede og til ON Rietsen henstillede Sporgsmaal, hvilke dcn gode Mund ikke knnde besvarr. Men jeg kan for-situ- »Stjernen«g Læscre am, at Monden i Tnnncbrog er udc at spge esker Kildcr sont kan lcde til Befvarelfe nf teavnte SporgszimnaL Og dn er dct vist, hvig dct lykkeg ham at faa fat paa es- euer andcn Vog cllcr Skxift, som kan befvarc Zporggnmalene for han-» da fkal Monden slrakg trwdc fmn for LE Iseknc igjcn og forttrllc dem, at han vcd cgm Hin-w hat det. At Or. Niclfm nndeniden bctjcne sig af forstjellige For fnttcrcg vg Tigtcres Partei-, hat han F J AI flere Gange get-et nxig Besitz sor. J Henlxold til ovenftaaende Paastand, ben visn jeg til hang uniske Tigt til nngi Vlniedning as Ttetntzfionen on: Il. Lo» sei;1::c11e:"dcxi anxnleKztenwwisc, sou! llcm de lnkunteLejliglled gav til bcdsle for dette Blatt-J Wesen-, sam nimmt var del Incst namgtige as alt hnad Monden endnu hat« begacet. lft er inndlemd visi: Ewig Manden l Tannebrog nogensinde lcvcrer nogentlng til Avisernc, sank er as Bund ning og sont l det hell-tagen er vætd at lase, da can man vasre sowie-set otn, at samme hat saaetTilvaetelse i en eller an den Forsatters Hscermy maasle lange fee He. Nielsen saa Tage-ne Lag. Hin Nielsen siger i sin Artikel, at han heller ilke vilde have vardiget Inig en Toddei. hvis det itte var sordi at jeg sta Begyndelsen as angkcb Fall paa en ufot skannnet Mande. Ja, He. Nielsen, det cnaatte De ogsaa hellen have holdt inde med at vardige inig saatnange Todler, sont De hat giort, saa havde De idet mindste undgaaet al den Ubehagelighed, smn De tnener at jeg hat paasokt Dem. Men Te vil Inaasle deras lære en anden Gang at lade Folt tncd zieh, sont itte tiltaler eller sdrnarnnsr Tent, for det gjorde jeg im. Ja, jeg angreb Mlss Bwnnh da hun begyndte at studere paa hvorledeg hnn sknlde bat-e sig ad tncd at saa fat paa de l-·),«0t) Douai-Oz, Inen ille paa nagen uforskannnet MaadU del uar sandt, hvad jeg sagde, og sont jeg den Klang sorndsagde, saa gaar der nn. HI. Nie-l sen, Miss Brotvn gaar Glip af de 815,000, dogTe og hende gaei bcgge Glip as Alten for at have oplyst, hvem Æren egcntlig tilkommer for A. Op. — men nat herined, denne Sag er jo as sluttet. Hvad mit Angreb paa Falk ellers an gaar, saa maa jeg vel tilstaa, at jeg angkeb Dein, He. Nielsen, dog farst es ter at De havde overfalden mig med Grovheder, alt saa havde De ja selv sremkaldt mit Angeeb paa Dem, og sor svrigt taenkte jeg ikke at tnan saa let kun de spalere soedcekvede Æg. Tal endelig ikke am Jnsinuationer og Arrighedee, sor den Stags er De selv saa besangt med sont nogen kan vere. Hvad tnin Ashandling ,,Soeialismen og Anarkigsnen« angaar, saa agtek jeg ikke at sige mere am dette end jeg allere de hae sagt, da jeg tror at ,,Stjeknen«s Lesere nok hat forstaaet mig trods He Nielseng Fororcengning og Forfalskning as hvad jeg i den Anledning stren. Knn dette skal jeg sige: havde H1«.Nielsen we ret Mund sor, fra et kritiskvidenskabeligt Standpunkt, at angribe og behandle min socialistist-anaelistisl Afhandling, ssnlde jeg ilke have sagt nagen Tingz men at en Mand angriber en andan Mening, og gjpk Paastande, uden at begrunde dem, synesz nieste-n at oasrc lat terligt og fortjener enhvers Honigt Jeg skal ikke narnxere gaa ind paa den Sag med den vrede Mond i Dannebrog, da han ikke er vccrd at dislntere 111ed; han er en as den Stags Falk, sont satterH » L — ten Ære i, at udpege Fei! hos andre, og famtivig fremhave sin egen ubetydelige Person« Ogdetfor stal dette faa vme kmit sidste Indlæg i denne Frede Tog "foi oi stilles, fkal jeg fynge til hansÆre som folger: Lg Hi. Indien« som her drog i1«em, Mcd hoad saalasnge var tagt i Wem, Un JOHN-r som Mennesket bot verke, Hand Iannid maa man med Tat betete :)17-rbodigst, J. K. J. Foged. L Rom og Alexandrien. Meddelt as Stcnsgaard. Af den gomle Verdens bekomte Byer ere de ovetnævnte noget nær de eneste, som ere tilbage i en faadan Tilftnnd, at man kan kjende dem isjen fauledes, som de vare i gamle Dage. De hpter til Verdens navnkundige Byer og tnærkelige Stign lnytte sig til begge. Roma-ne hat selv fortalt om den By, de vare stolte af, at den var anlagt af to Brodre, der opannnedes af en Ulvinde, snart aabenbarechlvenaturen sig i desti, da den ene dræbte den andeu, atRotn sil« sine forste Beboere ved at indbyde Reve re og Mordere fra alle Vetdeng Hjomer og at diese flaffedc sig Hnsiruer ved at rem- Zlinbocrncg Itoner og Dotie. Her til knyttcde sig endnn Sagnet om dct ,,cvigcRotn«, der sknlde bestan, nnar unt-i drc Bycr gik tilgknndc. ! J Aldkr hnr den nn nacict otntrcnt guts-) Anr, endnu staar den paa sin op tindelige Plnds, pas de tncerkvcrrdige Hofe, hvor Tiberflodcn udtnnnder i ! Piiddclhatset. Endnu hat den bevaretk ’sit brromtc Navn blandt alle Ver dan Byer, og drager Skarer af Reisen dc til sig hvert eneste Aar, for at bese deng Markværdigheder. Den er endnu Hovedstaden paa Euro pas navnkundige Hale Italien, otn hvilken man siger, at intetsteds er Him len faa blau, intetstedg Egnen faa ya dig, intetsteds Luften san mild, sont paa denne. Alexandrien har opnaset en Alder af henimod 2200 Aar, er Hovedsiaden i det tnærkveerdige Egypten, allertnest bewmt sont Opholdsstedet for Jsraels Born i detes Ulcendigheds Dage, sont Fidestedet for deres Befrier, med hoem Gud talede jAnsigt til Ansigt, og sotn Slulestedet for iGnds egen Son, »til de vare dtde, sont »stode eftcr Barnets Liv«. ! Alei·andt«ien ligger ved UdløbetafNib «floden og blev anlagt af den bersmte .Verdensc1«obrer. Alexander denStoke, af hoetn den vg saa sik sit Navn, og hvis Hu tnere stod til at opbygge end til at nedrive,der ikke blot i zeltslngcne bei-iste, at han havde ct gnnske nsserloærdigt Oje til at opdage det Punkt, nf hvis Besiddelfe Slagets Udfald afl)ang, incn ogfaa til at opdage dct Punkt, hvor dct var vcerd at anlcegge en By. Med Hecksyn til Anlceggelfen as Alex andricn fortceller man, at han i Valget af Stedet, hvor Byen stulde ligge, lod — sig lebe as deckzi»2.2 - « « « V« « . J . . . ·l:osttt .lsi«, nemJg »zw« »uojas3 Urvbriug kg » « ;Od1«»ieug. Thi da Las-. » » Iat en leing kcsm t;.i « Perseus Of Ltiucsicckp Tu· liggu en T ;-.:: p.;... Loch CHORUer ÄZCPH ; Irrt saa valgtc hatt dcnnckisc». have tynet den, ukd ;izH«-.,.«.«,«’ »s 1s·..i . « u«z Stedet, hvor hans Bu stu« got at betegne Byan LWW» Hordentel og skwedc WW W. torte Jord. Da uu Isqu s« foktækede Melet, og Mermde « blev forstmkket sont var et udlagdc hang Spaaumnb Aus-in fom et godt Batsel pas at mais-« mede Lande stulde komme tit! at kjsbe Korn. U Hund nu Sagkspk Om Rom q da hat Rotuerne, der selv lms« vordet det til os, troligen spgz as de det; thi Retter-Naturen sei sig felv, blev de aldrig utro ist til andre Folkeslag, som de W« og undettrykte med blobigrtixigk har i Grunden kun dermsd aizw vor Beundring, at de sum WH holdt ubrodelig sanunm, MIWY gen Fjende truede Rom oz kzmzks ethvert Osfcr baade for du«-»Es .«z-ot-l)ci·ligelsc, sqa at de inz- IF, uilligc til at offie Tinkt, for-.::1-.«L let, mcn ogfaa til udcn umkde hi-.1·tighed mcd Jcrnhuand a: kni lsssorfra be troedc at ojncs Jqu ««tom. Alcxandrien fluch eftcr 3.:.»—.;;.»; et Kornkummcr for ftctnmcse L ogfaa dette er niærkocrrdig blcocnxk Byen har ofte maattet inficng men hvem der faa end herftcliks Egypten, saa bleu Nilen useka »at vande og gjöde for FoltiV saa selv i dovne Tyrkehænder mit lerandrien blioe til et Korntamm. fremmede Lande, og det endnuim idag. « Alexandrien skulde imidlertiditt blive Oplagsstedet for Korn; meu forLcrdom,thi da dennebegyndteai husvild baade i Gartenland ogzs Land, fordreven af romersteBar tog den sitt Tilflugt til detaffidesLi de Alerattdrien, saa der modtes Gmter med lasrde Jeder, ogS vm det store Bibliothek, fomMuf dann-ne der forefandt og bmntsth Kommen giorde det einen over-lobt ler fordccrveligt, vidncr om, aii andrien famledes itke blot Mu, ogsaa disses Venncr — Vogt-ins Dog man Aristanders Udlaigel Sagnct, fotn et Vatscl om crstck met iAlexandrien, have varctckgter denne Udlæggelse sont »s. Vatlsw Oplaggsted for Lærdom, tlJi disk:v dre bcstaaet sitt Prooe i Titcnkiics eftcrsom Kornkammcrct finde-; ei Ale1«a11d1«ictt,ine11 baade UND-Ile ere forsvundnc. EVEN-IT Ollsk c- L Efkek en Gang at have engen-. August Konigg Hamborg Tut-ans vardojelighcd, hat« jeg ikfefs11c:s.". octte Ondr. » —44 stand. Jst-n Bibete var en hoj og fyldig Matt-one. Det man saa af hendcs An sigt under cn Hat nied lange, gnle, og ncdhængende Fiel-, bar en stcrrk nceften hei rod Isan Te gnle Fiet·, den ban Barret og det radc Ansigt dannede tilsanimen en fortrirffelig Harmoni. Tage Hog var en lillc og mager Zkitkelie, nied ct gulbrnnt Ansigt, hvis Hub fix-invier lnttrr sinnt-er og Falten Et rodligt og sparsomt Stng og lyfe nazsten vnndtstaa Ljne, bioroge itke til at give l)a.n ct tnandigere lldscetlde. Hatt fad bpjet over .L8cften, og bar sit Hoocd scenkct mod Brystct, kets Udtryk benne Tag var cndnn n:ere for-ginobig vg villieloft end sadoanligt. " »tiin herhen, Kujonl« sagt-e Frn Vibcte, rftcr lang Tids Taushcty Ined en traftig og bildende Stetnnic, ,,jeg vil tale lin nicd Tig.« Tygc adlod nolendc, han red nn ocd Bibeka Side, nien flog ikke Ljnene iocjrkt ,,.Hvad er der saa ivcien incd Tig ioag og hvad skal dct betyde, at vi ridc am ti«ing igjennent Stov og Krat, istcdetfor at blive hjemtne og tage imod vore Gier fterk Tn oilde helft have tuskct Tig dort alene, ti stille, jeg interkede det not — men jcg toni liag paa Tig og cnaatte med ud, for at hpre paa det Striftemaal.« »Im er saa fortnyt over- den Sultan,« ttainmede Tyge og stelede til Siden, for-di han ikkc vovedc at sc lige paa de truende Eine, som betragtede hom. »De Afencr nf Hundedrenge har- pudset Karo paa den og bar ftamferkt ham det hele Fies. »Ou! igjen,« raabte Fru Vibckc heftig, »nu lyver Tu jo. Der er Andet ioejen.« Tyge sad lidt og bettentte fig, hans Hoved sank endnn dybere ned paa Bro stet.« »Nam« Du endelig vil vide det.« fagde han, »saa stjærer det mig dybt i Hiertet, at vi har tnistet vort dyre Anker Malvoister, bet jeg fik forwret af min Brodek Steffen, til alle Sjcelesdag. Gjordene ere sprugne og Bitten flyder um i Kjælderen.« Frn Vibeke vendte sig mod Tyge, hendeg smaa, fette Ojne lynedr. »Kom met Du nu igjen med dine Historier,« raubte hnn opbkagt, »fortcel mig straks, hvad der er paafærhe, eller Du stal faa et dygtig Rap af·min Pist.« Tyge saae til Sidernc, om der var Nagen sotn hin-te denne ydmygende Tru fel, og holdt sin Heft forsigtig tilbage, sont otn hatt frygtede for hvad der kunde ste. »Du ftulde bare prsve paa det,« sagt-e han. Fru Bibeke havede sin lille Pist. —- «.Oerhen Kujon og gaa til Bekjenbelfe.« »Na« da! siden Du endelig vil vide det, saa kommer Jergen Skeel tidlig i —45— Eftermiddag, jeg vil npdig trceffe samtnen med ham, inden de andre OW tilsiede, han gaaer altid og gjsr sig lystig over mig. « »Det er der Grund til, og det hat han jo altid gjort, nien hvodnt VI nadigere træffe sammcn med hain idag end ellers? Op med lDovcdet US Hm ind i Ljnene.« Tyge var drcoet til det Yderste, han vred fig under dct truendc Liklk U pp til den hævede Pist, medens han vcrdcde Laderne nied vZungen cg text-Jst »Tri- er noget Uberigtiget mellem Jargen og mig, men TI: W :k«i’ Tig det met-, lille, rate Vibcke. J forrigc Maaned var jeg mcd n: END over Faontrw i Kongeniz Skovc, — aa, tag tog den Pisl bott, — W U« ind til Arvcds om Aftenen og drak og doblede. Den sode (3«Ttld1!t«(’k·s V« « incd min Villjc, — da vi endte vort Spil havde jcg tobt OMWWM m Taler.« »Na lyver Tn igjen, Gavstrik, jeg gav Tig jo tun site Statuts« III, den Reise-, og Du kan ilke have stjaalct Pengene fra mig.« v » »Stjaalet Pcngene!« gjentog Tng incd ct Udtryk af MTTIFET M« ,,hvad siger Du mig paa, kjære, lille Vibele·e« « ,,Kom blot ikke med dine store Ord, Du huster nok sidste OTUUS T- V: gale Veje, eller hat Du glemt det? Siden den Tid passer jcg pW W« « kanDu tro.« ,,Hvad mener Du?« spurgte Tygc nied et hoisi uvidende Minc. « « ,,Sidst til Julehelligdag, da jeg laa i den svære Tandpine OS T« «"««s Ratten, tog Njgleknippet, og listede Dig paa Hosesokker hen til tun ic: — mindes Du ikke det? lille rare Tygel har Du glemt, At W W « Dig ? « « . »Ja, det huster jeg takt, Du bar Dig net ad den ?lfteu, dct sfal ; glemme. Jog Du mig ikke ud paa Gangen, lukkede Dosen If OS W M og fryse i min bare Skjorte, den lange Vinternat.« W Ftü Vibeke brast i Latier ved Etindtingen om det Skete, ku« MS ved at se Mandens ynkelige Mine. ,,Hvoedan kunde Du fsa tabe THme ge?« fpurgte hun. »Tag Dig nu i Agt for at komme med flM HHYMLJ min Taalmodighed er fnakt tilende. Jeg gav Dig fireDaler med t11K«’«« ring, og saa tabte Dn halofyvende hundrede.« . ,,Jeg tag jo imod Pengene for det folgte Favntm, psa LEHIXH"""V";« sg stalde gjtte Jst-gen Skeel Rede og Regnskab for dem; san VIII« d« M« vi kom til Arveds ag gap es til at dritte.« »