— i
S tI e r ne n
HL use-beson, EIN-du« o:
Jst Bladu vkdkomnundk sammt-» . Jndnn
Met, Adresjussorandsuxg i o tu um«-muss
.-diicmm" Dannevrog, Nebraska.
Prnzxe san imdm I ,,«’-V.’oncn J Ida-Ah Pan
Kost Bank Note curt I rskcgnlekct Birne
Zot Wage du frohes Hase Btcve lau Ho
Its-me skte vwce asiivarlig.
Ost JEAN H. d« Abs-»F l l·« lk
,.-;:thernm« lau besiiklcd hos eimimsomc
Bettes-, der iom vore Agentcr cr bemnnvsqw
Im etmodmgc og komm for Alt-onus
Indumgt
Es. H. Christenfem Fkrmonh Nebr·
XV. ät. Haufen, Gebot Rade Joch.
III-. Johniou, Mindest, Nebr
B. M. Pagen-, Mrom Colo.
Prpvcnumtr euer manglcnde Wgcnmlarck
M md Agmtckue nanr Hektocudelsc dem-n
fet sum-.
»U. - - -.-. II » »-.,--. » -,--««--,vpx.«« ,-,» » .,«««
Dei et- itttha. ite ertdtttttttnt sidett
It det bleo ttdinndet, nt de Wollte-« sottt
Bot-i op gsettnetn et Hut t ..lsett im Mol
cedotntttett, kttttde bin-not- og nt det alt«
sitzt ont ctt littkttdbnt Lttstatt iont litttttde
stg Bei ttjenttettt Vaner L ltdttgelitn
fietnletidte stritt-J en belttdeltg Vitntnelte
sRetning us ttt sttn ndsnnbtst, lxtnltttt
Giotto Glic- det Unt« og itttotsm bitt inn
ve hatte sitt Ottrittdelle. that nttotntzeg
n en Ptltoe ltlev scndt til Lincoln iot ni
Hitise letttisk ttttdet"ssgi, et« det lttn nieset
Itoet det et« gjort soi at komme til Klot
yed einer, ltitad der tnnligtttg kitttde tttere
Multiszorden ttttder og af oterdifnldo
Stoiier og sont den stadig fretttkottttnett- «
de Glis kintde give Anledning til at ttso
ou tilstedr. Den ketniske Undersogeliel
Ho det Resultat, at det var ett S-tttnp l
Its, as lidett Lyscvne men stok Hebt-;
une, der blandt andet ogsaa kuttde have
si- Optindelse sra Kullag Der one
steoks god Stentning for at faa Sagen
anders-gi, tnen Kapitalett sotn var upd
Indig deetil troede tttan sig dog iktq
ist-d til ett reise, og san gikTiden og in- s
sen Ting blev gjaet; Gang ester Gattg’
se Gassen sotn kotn op gjennent Vandet
bietet opsamlet iBeholdeee og asbmttdt, !
us dette hat da ogsaa for ett Del holdn
Interessen i Live, ellets hat-de oel sag: ’
trag det Oele tttt oceket puttei tGlettttt:e-«
sogen. Dei er san betegnettte fotv voi
thitmalitet, sottt jo satt at ftge et« den
entstehet paa Plttdsett, at det· ikle et«
zjott ttoget ttd as dett Sag for long Tid
fiden, hat-de det met-et i et atttcttlitnstt
Seitleinettt, at slig en Opdagelie out
bletten gsort, slnldc let sttatt onst-e ltle (
set itsort Noget nd deuts, —— tnen sont
m ttit et staat oi first ved Begnndelictk
Eiter at Foislng otn Fotsogolwttttget,
sttllede its nogle Mtend sta Halt Sonn
dkt, sont til Gjettgsasld sotdtede Lesctet
:il en itis Lattdttttkh onr sorkasiede ni;
Entm, fietntottt ettdelig Platten ottt ttt
san llttderssgelsett gsort ved Hierin ais
Psentnieknpitnh og til den Ende sno op: «
eettet et Attieselskalt. Tet synect sonti
tm det· er god Stetttnittg soc detttte Ord
näng og eti i den Anledning ndvaottt
Kontite frettilagde i Lordags Aste-J for en
isten-sent Fotsatttling Udkast til ett
Konstitution eller Gruttdlov for det pou
ttknite Aktie-selslab. Efter adskillig Te- «
dst dleo der endelig vedtaget en Konsti- E
tttiisn, og Aktietegtting blev paabegyttot
Dittis, nted det Resultat at ca. »Hu
Toll. bleo tegtiet. Dei blev besinnt ttt
Modet sot nt otgattisete og vielge Wenn
ttlie sknlttslteldecx sotsilonnnende t«ot"dag,
den lfde Ang. Astett Kl. H, i Wen-time
Holl, Allietegttittg oil itttidltttid blioe
stottsnt on det« it« tzod lldsigt til .:: be
two Toll. vtl blitte tcgneoe. Hostian
mit-c Stint tt sttldtegnet tstl Tct tlle
diioe gsott nogtsxt Begnttdelse tstttt th
deidet, og hvig dett ntttligoio itte knnz
sksiiesz tiltteje otl Sagen deittied i.t’.de,
srg de tnnnge sont hat« brennt ottt, ttt det
atttasle sandtch Knl under okt, vil ljiaoe
rigelig Tid til at sortstette Tt·ottttttett. «
Hvis itttidlertidEgneng ogBtteng Folk
vil ooetvejc Sagen ttted den Alvor, sont
den sortsentte, og ere desieelede ltf dettk
Samfundssolelse, sotn er nodvendiz til
it gjennetttfitre Ting, sotn har det i.t-l- s
des Vel til Formaal, satt er Sagen litten
Dok, thi 3000 Dou. er da tun en tinge«
Stun; nten hvis der sinlde findet-tret
bange Mænd heri Egnen, nden For
Quelse as hvilken Betydnittg det hat at l
Ostei Flot, og sotn ikke oil veete tned
til at udgive en Dollar nden de er sitker
pas at de seine deng Bindi godt og oel
tildage satt kan bet viere tvivlsotnt not
est vi kommer videre ettd til Forsoget
Vi vil itnidlektid snatt erfate hootlek
des det gam, og ottt dettne Sag, det
ss sautnttnge ontsattes tned stor Interes
se, vilnogensinde näa ud i Liver, eller
pgt det stal vise stg, at matt ikke foritod
at Lejligheden vor der, og detsfor lcsd den
sc unyttet heit.
I
Te tvcnde :lsslagte1«.
»Ist usw-. .ls-.".L—.:"tn.
siksloolnl,!."t«i»ks«·;· innicnc:.c31:c Dz;
km Reisi- thn .:·; n ktn antun .. Ist
iL- Om, san-. »Ja sucka lt«.s-.«:... cg
ndfmltt 1:1-j,--:." « Wle
sinnt-aiment u s:::nl1ln«cnicn tax-tm
ni.1n1·zsi-·;cisl1es»ZUTskcloFcZTIL Eist
ii,U.s:.’-«ne n -:s.1-1t e Yinsorltsxtue, nren
its-n swjnc nf Hut Dz; Lier et die erset
nmndc insomte t intellcctnel Etrusc-euch
og deisnr har ’Pciix3k«:11ie:1desic stunk ncmt
ocd at bchnske chnz tin-d :«ktl)ed k.1«1- dc
dem ued Rassen og gsor lsvadsonilsetst flet
oed dun. Hine hat smnlct snnnnen paa
Gnldet, sont repmtenterer Llrbesdernesz
Produkten-, hearimod diese staa nied falt
ne Mann og ntnnge as dein et i hojeste
Grad hjcelpelsse.
Undcr saadanne kritiske Forhald for
Arbejdcrnes Vedkonmtende konnncr dct
an paa, hvonnegcn Karuktei de har,
hvotnusgen snnd Foenust de siovr inde
nied; tlsi dct et den Anmmnition dct i
Vikkcligheden Ionnnek an paa!
Kapitalisten-ne hat« ndsvct et nebsonn
Nedcklag paa Ililnsdgtlnsziscn, ikke iaa
mcget ned Volks euer ligcsmn Locrsald
sont ved syslctnatisk, p lantnæs -
figt Bei-ragen Tcn encstc hclbrcdcns
de Modgist et synctnnttsk, plannnrxssig
on snnd, natnilig llddannclse. Allwi
dctcn cnaa last og tilcgnc Fig Kirrdslab
til t«ivet, lmn mna tasntc fris, ttrnke tct
og dnbt, hau man ice-re dcn nodoendige
Lettie at knnbc staa tscd Eidrn as den
tige Tagdrioek i HintelligencU indnl da
ntaa hnn finde sig i at bline ooerlisiet og
sm«nt·ettet. Hat. maa litt-c dcneoig ufesl
bat-e Betrie, at gsotr zlict imod alle Men
neskcrsok Rettcng Styldz at clske det«
Gabe fordi haniz Inn paa det Gode hatl
over-bevist hani ant, at tun dct Gode
er elskoaerdigt teun naar Resmnatian
er foregaaet hos viJ selv kan man ncere
grundethaab om en sand og varig Sam
sundc :«efot·m!
Jeg biete en Gang et Mehle-n as en
Arbesksrfarening sige: »Hm-riet gjsr J
altid san meget Brit-l over Kapitalisten
ne, der-sont J haode en gab Lejlighed til
at lave nagle Tusinder, saa ville J san
mcen ogsaa ngre det.« Massen svatede
med et bkedt Grin. Det er sprgeligt, at
det er sandt.
Man beklagt-r sig over oprpkende Unt
særdigheder, sont bebt-wes tnod de En
soldige ag llvidende, og hvor mange er
der ikkc blandt de zornrettede, sont vilde
var-c lige saa hnatdc og usplsdnnne, am
Leslighedcn gaoes dem til at bygge paa
andren Rnin ?
Atledcrne tnaa sttidc mod llretfckrl)e
den vg Log-ten i Smnsundet, men dct er
fuldt saa nodvendigt, at hatt betjaniper
alt der Lnde i sit cget Jes.
Den Bei ad lnnltct dct store Sau
snndolcgemc bcvagcsc sig er heninwd en
Revolution. Tiiegncr den store Macise
sig itke fand Aundgdannelse og en Ka
rattcr, sont hat« sin Nod i Ksætlighed og
Retsærdighed, knn oi i en ikke fjcrn
Frennid nnadcsc en as de blodigsteRcva
l- —
Tlntioney sont Verden hat devidnet; lhi
Idiciie lcgenfknber ndfordreki hoS denne set
at aivende en incdnn
Ter gnnr ji«-re en Tag, uden nan
link-r enn krums nf en elln enden Eins-L
Zorn zeg netskirnei dems, cneddelest del-,
at lfjeisney let inni.:ldie Sogar Unse.
ned deiesz sidne Opslxnede Priier pag ruf
sineret Zucker hat Ijent —- tjent sagdeg
der, bedinget ——— sig T Mill. Toll. til.
Man her-er oin Botnuldg-l1·nsin. seuf
fe-trnsts. Jljodsttiistd, Medicin-Usmits,
Spoivogngstknsts og for et Pat Tage
siden otn en Jg:trust. En BandeKas
pitolisier slaak sig fainmenz ined deres
Millioner begynde de Fotretning — sy
stetnatist, planmæssigt. De nedfeette sig
ikke i en By, nei, de indtage en hel Stat
ellet som the lese-tragt monvpolifeke
hele Sydeu. Om muliqt kjsbe de alle
Smaahandlerne ud, ladet dette sig ikke
gjste, underscrlger de dem, d. v. s.:
ruinerer demi Bund og Grund; naar
den Opgave et nanei, da sötn Enehand
lende forlange de deies egne ublu Prifeiu
Sande-nn- Koinbitinlions-Uhyree fin
des nu her og der, bydende Trods til
den talrige men uenige og udhungrede
Arbejdsllasfe. Te pidske cj hvide Meend
og Kvinder til at tmlle sont Sydeus
Slnveejcre i sin Tid pidskede de sorte
Slaver til Slid, nej! Nulidens Blum-:
deine-re ljcnde et langt mere sikkert Mid
del: Mend de need Laderne lovprise Fri
l)ed,. Retfæisdighcd 'og Huumnitet, snlie
dc den den trwlbnndne Masse til at slidr.
Mons tro vi ille trænge til social Re-»
form for ikke at lale om politisk og tell-T
gies? i
stati0114, Los Angeles, Califoriiia. T
Woreeftcr, Musi» Tdc Aug., w.
Tit »Stjcrncn«! »
Or. Nielsen er nu for Alvor blevenj
vked. Atter igjen i No. 130 af »Stjer
nen« lpd et Forfcerdelsesfkrig ftn Hin»
Nielsen i Anledning af alt det fokkertej
og Ineningslsfe fom jeg strivek i AviferJ
ne. Tag den med Ro, Or. Nielfen, for
Der-S Polemik imod mineSkriverier til
Avisekne gjsk ikke nogetfomhelst Jndtryk
paa mig. Og for alting gjsr Dem ist-es
altfor.sejg, for det hsrer flet ikke medtih
at fske en faglig Diskussion. Or. Mel-»
sen hear nn spilletden stoke Mund san-;
lange men endelig lykkedes det bog fet«
mig at faa den hpjkkrde Mund sat fastJ
jeg mencr nscd Hensyn til de af mig is
»Stjernen«s No. 28 opstillede og til ON
Rietsen henstillede Sporgsmaal, hvilke
dcn gode Mund ikke knnde besvarr. Men
jeg kan for-situ- »Stjernen«g Læscre am,
at Monden i Tnnncbrog er udc at spge
esker Kildcr sont kan lcde til Befvarelfe
nf teavnte SporgszimnaL Og dn er dct
vist, hvig dct lykkeg ham at faa fat paa
es- euer andcn Vog cllcr Skxift, som
kan befvarc Zporggnmalene for han-» da
fkal Monden slrakg trwdc fmn for LE
Iseknc igjcn og forttrllc dem, at han vcd
cgm Hin-w hat det. At Or. Niclfm
nndeniden bctjcne sig af forstjellige For
fnttcrcg vg Tigtcres Partei-, hat han
F J
AI
flere Gange get-et nxig Besitz sor. J
Henlxold til ovenftaaende Paastand, ben
visn jeg til hang uniske Tigt til nngi
Vlniedning as Ttetntzfionen on: Il. Lo»
sei;1::c11e:"dcxi anxnleKztenwwisc, sou! llcm
de lnkunteLejliglled gav til bcdsle for dette
Blatt-J Wesen-, sam nimmt var del Incst
namgtige as alt hnad Monden endnu
hat« begacet. lft er inndlemd visi: Ewig
Manden l Tannebrog nogensinde lcvcrer
nogentlng til Avisernc, sank er as Bund
ning og sont l det hell-tagen er vætd at
lase, da can man vasre sowie-set otn, at
samme hat saaetTilvaetelse i en eller an
den Forsatters Hscermy maasle lange fee
He. Nielsen saa Tage-ne Lag.
Hin Nielsen siger i sin Artikel, at han
heller ilke vilde have vardiget Inig en
Toddei. hvis det itte var sordi at jeg sta
Begyndelsen as angkcb Fall paa en ufot
skannnet Mande. Ja, He. Nielsen, det
cnaatte De ogsaa hellen have holdt inde
med at vardige inig saatnange Todler,
sont De hat giort, saa havde De idet
mindste undgaaet al den Ubehagelighed,
smn De tnener at jeg hat paasokt Dem.
Men Te vil Inaasle deras lære en anden
Gang at lade Folt tncd zieh, sont itte
tiltaler eller sdrnarnnsr Tent, for det
gjorde jeg im.
Ja, jeg angreb Mlss Bwnnh da hun
begyndte at studere paa hvorledeg hnn
sknlde bat-e sig ad tncd at saa fat paa de
l-·),«0t) Douai-Oz, Inen ille paa nagen
uforskannnet MaadU del uar sandt,
hvad jeg sagde, og sont jeg den Klang
sorndsagde, saa gaar der nn. HI. Nie-l
sen, Miss Brotvn gaar Glip af de
815,000, dogTe og hende gaei bcgge
Glip as Alten for at have oplyst, hvem
Æren egcntlig tilkommer for A. Op. —
men nat herined, denne Sag er jo as
sluttet.
Hvad mit Angreb paa Falk ellers an
gaar, saa maa jeg vel tilstaa, at jeg
angkeb Dein, He. Nielsen, dog farst es
ter at De havde overfalden mig med
Grovheder, alt saa havde De ja selv
sremkaldt mit Angeeb paa Dem, og sor
svrigt taenkte jeg ikke at tnan saa let kun
de spalere soedcekvede Æg.
Tal endelig ikke am Jnsinuationer og
Arrighedee, sor den Stags er De selv
saa besangt med sont nogen kan vere.
Hvad tnin Ashandling ,,Soeialismen
og Anarkigsnen« angaar, saa agtek jeg
ikke at sige mere am dette end jeg allere
de hae sagt, da jeg tror at ,,Stjeknen«s
Lesere nok hat forstaaet mig trods He
Nielseng Fororcengning og Forfalskning
as hvad jeg i den Anledning stren. Knn
dette skal jeg sige: havde H1«.Nielsen we
ret Mund sor, fra et kritiskvidenskabeligt
Standpunkt, at angribe og behandle
min socialistist-anaelistisl Afhandling,
ssnlde jeg ilke have sagt nagen Tingz
men at en Mand angriber en andan
Mening, og gjpk Paastande, uden at
begrunde dem, synesz nieste-n at oasrc lat
terligt og fortjener enhvers Honigt
Jeg skal ikke narnxere gaa ind paa den
Sag med den vrede Mond i Dannebrog,
da han ikke er vccrd at dislntere 111ed;
han er en as den Stags Falk, sont satterH
»
L —
ten Ære i, at udpege Fei! hos andre, og
famtivig fremhave sin egen ubetydelige
Person« Ogdetfor stal dette faa vme
kmit sidste Indlæg i denne Frede Tog
"foi oi stilles, fkal jeg fynge til hansÆre
som folger:
Lg Hi. Indien« som her drog i1«em,
Mcd hoad saalasnge var tagt i Wem,
Un JOHN-r som Mennesket bot verke,
Hand Iannid maa man med Tat betete
:)17-rbodigst,
J. K. J. Foged.
L
Rom og Alexandrien.
Meddelt as Stcnsgaard.
Af den gomle Verdens bekomte Byer
ere de ovetnævnte noget nær de eneste,
som ere tilbage i en faadan Tilftnnd, at
man kan kjende dem isjen fauledes, som
de vare i gamle Dage. De hpter til
Verdens navnkundige Byer og tnærkelige
Stign lnytte sig til begge.
Roma-ne hat selv fortalt om den By,
de vare stolte af, at den var anlagt af to
Brodre, der opannnedes af en Ulvinde,
snart aabenbarechlvenaturen sig i desti,
da den ene dræbte den andeu, atRotn sil«
sine forste Beboere ved at indbyde Reve
re og Mordere fra alle Vetdeng Hjomer
og at diese flaffedc sig Hnsiruer ved at
rem- Zlinbocrncg Itoner og Dotie. Her
til knyttcde sig endnn Sagnet om dct
,,cvigcRotn«, der sknlde bestan, nnar unt-i
drc Bycr gik tilgknndc. !
J Aldkr hnr den nn nacict otntrcnt
guts-) Anr, endnu staar den paa sin op
tindelige Plnds, pas de tncerkvcrrdige
Hofe, hvor Tiberflodcn udtnnnder i !
Piiddclhatset. Endnu hat den bevaretk
’sit brromtc Navn blandt alle Ver
dan Byer, og drager Skarer af Reisen
dc til sig hvert eneste Aar, for at bese
deng Markværdigheder.
Den er endnu Hovedstaden paa Euro
pas navnkundige Hale Italien, otn
hvilken man siger, at intetsteds er Him
len faa blau, intetstedg Egnen faa ya
dig, intetsteds Luften san mild, sont paa
denne.
Alexandrien har opnaset en Alder af
henimod 2200 Aar, er Hovedsiaden i det
tnærkveerdige Egypten, allertnest bewmt
sont Opholdsstedet for Jsraels Born i
detes Ulcendigheds Dage, sont Fidestedet
for deres Befrier, med hoem Gud talede
jAnsigt til Ansigt, og sotn Slulestedet for
iGnds egen Son, »til de vare dtde, sont
»stode eftcr Barnets Liv«.
! Alei·andt«ien ligger ved UdløbetafNib
«floden og blev anlagt af den bersmte
.Verdensc1«obrer.
Alexander denStoke, af hoetn den vg
saa sik sit Navn, og hvis Hu tnere stod
til at opbygge end til at nedrive,der ikke
blot i zeltslngcne bei-iste, at han havde
ct gnnske nsserloærdigt Oje til at opdage
det Punkt, nf hvis Besiddelfe Slagets
Udfald afl)ang, incn ogfaa til at opdage
dct Punkt, hvor dct var vcerd at anlcegge
en By.
Med Hecksyn til Anlceggelfen as Alex
andricn fortceller man, at han i Valget
af Stedet, hvor Byen stulde ligge, lod
—
sig lebe as deckzi»2.2 -
« « « V« «
. J . . .
·l:osttt .lsi«, nemJg »zw«
»uojas3 Urvbriug kg » «
;Od1«»ieug. Thi da Las-. » »
Iat en leing kcsm t;.i «
Perseus Of Ltiucsicckp
Tu· liggu en T ;-.:: p.;...
Loch CHORUer ÄZCPH ; Irrt
saa valgtc hatt dcnnckisc».
have tynet den, ukd ;izH«-.,.«.«,«’
»s
1s·..i .
«
u«z
Stedet, hvor hans Bu stu«
got at betegne Byan LWW»
Hordentel og skwedc WW W.
torte Jord. Da uu Isqu s«
foktækede Melet, og Mermde «
blev forstmkket sont var et
udlagdc hang Spaaumnb Aus-in
fom et godt Batsel pas at mais-«
mede Lande stulde komme tit!
at kjsbe Korn. U
Hund nu Sagkspk Om Rom q
da hat Rotuerne, der selv lms«
vordet det til os, troligen spgz as
de det; thi Retter-Naturen sei
sig felv, blev de aldrig utro ist
til andre Folkeslag, som de W«
og undettrykte med blobigrtixigk
har i Grunden kun dermsd aizw
vor Beundring, at de sum WH
holdt ubrodelig sanunm, MIWY
gen Fjende truede Rom oz kzmzks
ethvert Osfcr baade for du«-»Es
.«z-ot-l)ci·ligelsc, sqa at de inz- IF,
uilligc til at offie Tinkt, for-.::1-.«L
let, mcn ogfaa til udcn umkde
hi-.1·tighed mcd Jcrnhuand a: kni
lsssorfra be troedc at ojncs Jqu
««tom.
Alcxandrien fluch eftcr 3.:.»—.;;.»;
et Kornkummcr for ftctnmcse L
ogfaa dette er niærkocrrdig blcocnxk
Byen har ofte maattet inficng
men hvem der faa end herftcliks
Egypten, saa bleu Nilen useka
»at vande og gjöde for FoltiV
saa selv i dovne Tyrkehænder mit
lerandrien blioe til et Korntamm.
fremmede Lande, og det endnuim
idag. «
Alexandrien skulde imidlertiditt
blive Oplagsstedet for Korn; meu
forLcrdom,thi da dennebegyndteai
husvild baade i Gartenland ogzs
Land, fordreven af romersteBar
tog den sitt Tilflugt til detaffidesLi
de Alerattdrien, saa der modtes
Gmter med lasrde Jeder, ogS
vm det store Bibliothek, fomMuf
dann-ne der forefandt og bmntsth
Kommen giorde det einen over-lobt
ler fordccrveligt, vidncr om, aii
andrien famledes itke blot Mu,
ogsaa disses Venncr — Vogt-ins
Dog man Aristanders Udlaigel
Sagnct, fotn et Vatscl om crstck
met iAlexandrien, have varctckgter
denne Udlæggelse sont »s. Vatlsw
Oplaggsted for Lærdom, tlJi disk:v
dre bcstaaet sitt Prooe i Titcnkiics
eftcrsom Kornkammcrct finde-; ei
Ale1«a11d1«ictt,ine11 baade UND-Ile
ere forsvundnc. EVEN-IT
Ollsk
c- L
Efkek en Gang at have engen-.
August Konigg Hamborg Tut-ans
vardojelighcd, hat« jeg ikfefs11c:s.".
octte Ondr.
»
—44
stand. Jst-n Bibete var en hoj og fyldig Matt-one. Det man saa af hendcs An
sigt under cn Hat nied lange, gnle, og ncdhængende Fiel-, bar en stcrrk nceften hei
rod Isan Te gnle Fiet·, den ban Barret og det radc Ansigt dannede tilsanimen
en fortrirffelig Harmoni.
Tage Hog var en lillc og mager Zkitkelie, nied ct gulbrnnt Ansigt, hvis Hub
fix-invier lnttrr sinnt-er og Falten Et rodligt og sparsomt Stng og lyfe nazsten
vnndtstaa Ljne, bioroge itke til at give l)a.n ct tnandigere lldscetlde. Hatt fad bpjet
over .L8cften, og bar sit Hoocd scenkct mod Brystct, kets Udtryk benne Tag var
cndnn n:ere for-ginobig vg villieloft end sadoanligt. "
»tiin herhen, Kujonl« sagt-e Frn Vibcte, rftcr lang Tids Taushcty Ined en
traftig og bildende Stetnnic, ,,jeg vil tale lin nicd Tig.«
Tygc adlod nolendc, han red nn ocd Bibeka Side, nien flog ikke Ljnene
iocjrkt
,,.Hvad er der saa ivcien incd Tig ioag og hvad skal dct betyde, at vi ridc am
ti«ing igjennent Stov og Krat, istcdetfor at blive hjemtne og tage imod vore Gier
fterk Tn oilde helft have tuskct Tig dort alene, ti stille, jeg interkede det not —
men jcg toni liag paa Tig og cnaatte med ud, for at hpre paa det Striftemaal.«
»Im er saa fortnyt over- den Sultan,« ttainmede Tyge og stelede til Siden,
for-di han ikkc vovedc at sc lige paa de truende Eine, som betragtede hom. »De
Afencr nf Hundedrenge har- pudset Karo paa den og bar ftamferkt ham det hele
Fies.
»Ou! igjen,« raabte Fru Vibckc heftig, »nu lyver Tu jo. Der er Andet
ioejen.«
Tyge sad lidt og bettentte fig, hans Hoved sank endnn dybere ned paa Bro
stet.« »Nam« Du endelig vil vide det.« fagde han, »saa stjærer det mig dybt i
Hiertet, at vi har tnistet vort dyre Anker Malvoister, bet jeg fik forwret af min
Brodek Steffen, til alle Sjcelesdag. Gjordene ere sprugne og Bitten flyder um i
Kjælderen.«
Frn Vibeke vendte sig mod Tyge, hendeg smaa, fette Ojne lynedr. »Kom
met Du nu igjen med dine Historier,« raubte hnn opbkagt, »fortcel mig straks,
hvad der er paafærhe, eller Du stal faa et dygtig Rap af·min Pist.«
Tyge saae til Sidernc, om der var Nagen sotn hin-te denne ydmygende Tru
fel, og holdt sin Heft forsigtig tilbage, sont otn hatt frygtede for hvad der kunde
ste. »Du ftulde bare prsve paa det,« sagt-e han.
Fru Bibeke havede sin lille Pist. —- «.Oerhen Kujon og gaa til Bekjenbelfe.«
»Na« da! siden Du endelig vil vide det, saa kommer Jergen Skeel tidlig i
—45—
Eftermiddag, jeg vil npdig trceffe samtnen med ham, inden de andre OW
tilsiede, han gaaer altid og gjsr sig lystig over mig. «
»Det er der Grund til, og det hat han jo altid gjort, nien hvodnt VI
nadigere træffe sammcn med hain idag end ellers? Op med lDovcdet US Hm
ind i Ljnene.«
Tyge var drcoet til det Yderste, han vred fig under dct truendc Liklk U
pp til den hævede Pist, medens han vcrdcde Laderne nied vZungen cg text-Jst
»Tri- er noget Uberigtiget mellem Jargen og mig, men TI: W :k«i’
Tig det met-, lille, rate Vibcke. J forrigc Maaned var jeg mcd n: END
over Faontrw i Kongeniz Skovc, — aa, tag tog den Pisl bott, — W U«
ind til Arvcds om Aftenen og drak og doblede. Den sode (3«Ttld1!t«(’k·s V« «
incd min Villjc, — da vi endte vort Spil havde jcg tobt OMWWM m
Taler.«
»Na lyver Tn igjen, Gavstrik, jeg gav Tig jo tun site Statuts« III,
den Reise-, og Du kan ilke have stjaalct Pengene fra mig.« v »
»Stjaalet Pcngene!« gjentog Tng incd ct Udtryk af MTTIFET M«
,,hvad siger Du mig paa, kjære, lille Vibele·e« «
,,Kom blot ikke med dine store Ord, Du huster nok sidste OTUUS T- V:
gale Veje, eller hat Du glemt det? Siden den Tid passer jcg pW W« «
kanDu tro.«
,,Hvad mener Du?« spurgte Tygc nied et hoisi uvidende Minc. « «
,,Sidst til Julehelligdag, da jeg laa i den svære Tandpine OS T« «"««s
Ratten, tog Njgleknippet, og listede Dig paa Hosesokker hen til tun ic:
— mindes Du ikke det? lille rare Tygel har Du glemt, At W W «
Dig ? « « .
»Ja, det huster jeg takt, Du bar Dig net ad den ?lfteu, dct sfal ;
glemme. Jog Du mig ikke ud paa Gangen, lukkede Dosen If OS W M
og fryse i min bare Skjorte, den lange Vinternat.« W
Ftü Vibeke brast i Latier ved Etindtingen om det Skete, ku« MS
ved at se Mandens ynkelige Mine. ,,Hvoedan kunde Du fsa tabe THme
ge?« fpurgte hun. »Tag Dig nu i Agt for at komme med flM HHYMLJ
min Taalmodighed er fnakt tilende. Jeg gav Dig fireDaler med t11K«’««
ring, og saa tabte Dn halofyvende hundrede.« .
,,Jeg tag jo imod Pengene for det folgte Favntm, psa LEHIXH"""V";«
sg stalde gjtte Jst-gen Skeel Rede og Regnskab for dem; san VIII« d« M«
vi kom til Arveds ag gap es til at dritte.«
»
