Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (Feb. 20, 1889)
Tor-duld. For telling us Haus Baumeser Szepter-w —.,«,— N (Fottsat.) an hat godt as at komme lidt nd, og hvettt ve’d,«' sssede hnn skjteltnsl til, »otn ikte Nielg Jeppesens ne Piger tatt give han’. Lauter en en Retning. Dette hu nted Sidsel eg siktet paa hat ille noget at betyde, t« vi date vil lade ocere at opcegge hatn « rods og saa ladet hatn saa Tid til nttde sig lidt.« Tn er da ogsaa altid den llogeste, lille Kone,« sagde Pon Hausen og z hendes Haar. Nei, ikke altid, men somtne Tider,« ede hun mildt. ’ otvald hat-de ventet ett ordentlig afseprcrken og belaoet sig paa et For tnod samme, tnett til hans store For else bleo det slet ikke til noget, soa den glitntende Forsvarstale, hatt e udstudet«et, gis i Bastem Jtle ett g Gtisene spntgte Faden-n eftet«, og var godt det samtne, thi hatt havde Ztant at ntelde ikke hnsket det mind aa (Slt-isene, forend ottt Astenen, du vat« kommen i Seng. En ny Dort lse var sntbetedt l)attt. da zadeten agci Tid ester nteddelte hont, at hatt mode betaknlt sig og alligeoel oilde ltatn tejie paa Hojstole, sont hatt tenge hattde ønstet. Hatt attede ttok, t« stat noget ttndet«, tttett var alligevel ved at se sit ltengc ncktede Haab op Den eneste Hage oed det var, at ntt kont san langt dort st·a sitt Sid tnen det vat- da hattg Trost, at det« og ikte langen-, end at Posten knnde e Vnd ntelletn dem. — et· oat ikke tet lang Tid til bojskolett e begynde, tnen Toroald fil« dog Lei d til adskillige Gange at sttippe nd retten-J Getard Hort Gang sit tnttig Levemaade og end tnete Kys ap. Satntalen ntellent de to Kike olk vat« sselden oidete interessant, svde andre Ting at tage narepna. der tnest fotundtede Totvald var, niJ Fsotlovelse slet itke lod til at ind Folk met-e Respekt for hatn, særlig hatt slet ikte mætke noget til, at L; var iorttydelig paa hasti. Det han vetttet og endogsaa hetnmelig t sig til, men hatt antog nu, at is var for klog til at lade sig nickt-te oget. saa kotn hatt da paa Hajskole. Det n god Hojskole, hatt var kommen stetlig vat- Forstanderensj Fort-dran egnede til at klare op i det dunkle adesnlde, der ligger over Ynglittc Rand-Ilio. Toroald nat« for nng sot·ftaa alt, tnen paa mange Om - kastedes der dog Lys i hans Hin-te. as det Fotftandcten starpest an at« den Vigtighed, sottt hat-de Magt lere af de unge. Fotdi Otnstastts etne hat-de vakret saa heldige for at de var naaet oidete fretn end as deres jævnlige, haode de slet et til at over-se disse cller tro sig J et andet Foredrag paapegede t lattetlige i ved ydre Kjet:denner. t ville betegne sit Standpunkt. var dog tntet, der i den Grad tev ot«oald, sont et Fot«edrag, Forstwi holdt otn de uttges Forelstelfet. at, sotn otn hvett Ord var rettet wald, saa sikkert traf det. Hatt e, hoorledes der i den nnge Guts en Tid, da hatt scrrlig lcenges eilst e den Koittde, der stal folge l)atn. a snart hatt saa trassser samtnen t, sont hatt syneo bedre otn end de soa hat« han hverken Rist eller -r han kan saa hettde det sagt, og saa lige saa ubetænksotn sont han, de derved knyttet samtnen udett at del tnittdstc til hinanden eller nden statt andet tilsaslles end en abe ’(rttgsel ester at blive sot«looet. det Skjær, paa hollket saa mangt otnczliv grttttdstodet·. Det er for ge Ting til, at det kan asgjoresfs slygtige Bekjendtslab i en Tausc ot- Blodet er sat i kaslere Kog, st er. »Nei, prov jet« selo grun «st, J unge, og blio paa det rette selo otn, at ttetop dennc Kvinde, n anden er det, sont J soger, knn J vente, at der vil spite Belsig ·- det.« var ilke noget not, der het- blev l orvald haode ntete end en Gang gatnle Leerer sigc det sattttne ved pdetne hjetnme i Friskolen, tnen havde det gtebet hatn saa stcrtlt , da han splte, hatt selv var saldt tne Tuc. Hatt tnaatte indtotnnte, aldeles ikke kjendte den Pige, hatt undet sig til; hun hat-de tiltalt je, hatt havde ilke spurgt otn mete, et saa list Grundlag haode hatt t rejse sit Lios Bygning. Og L I spukgte han nu, oni der var det has Sid sel, dei- knnde hiclpe haai til at udiette den Gjerning, dek, hvor dunkel o·g ullar den end laa for ham, dog drog ham fremad, saa maatte Sonret dlive et Nei; han havde ikke anerket noget sont helft saodant hverken i sine Samt-let nied hende eller i hendes Brette. Ja, for han havde virkelig Breve fra heade, nagte underlige Bkeoez de vare strevne nied store og phntelige Bogstaver, af samine Slags focn dem, man bruger til Stiel-i sttift i de gamineldags Skalerz Rasseln ningen, for san oidt der kunde vcere Tale iderarti, var ikke videre gliini·ende, men l hun haode jo ogfaa havt en simpel Ltrer; Ihvad der overratkede htnn meft ved det Ifarfte Bren, nat-, at det var sat ineget Igodt samtnen. Det var riglignok itke i niindste Maade i Sammenhceng med hang, men var dog et meget antageligt Kjeerestebrev. Hun niaatte nn atligevel have Evner, den fide Pige, hnn kunde jo ikke giare far, at hnn havde gaaeti saa daarlig en Stole, og at hendes For ældre var saa gailiineldage3. Og jo metc han tæntte tilbage paa de de Stunder, han havde levet samtnen nied hende, des lyfere kom hun til at staa «fot- hani. Han butde niaaske have beteenkt sig lidt lan gen-, nien nmaske han var en af de linke lige, der finde-r nden at lede, og hvotdan det nu end var, sit Otd havde han givcl, zog dct vilde han holde. Og hnn manni da vgsaa elske ham, del beoisle jo alle de kjanne Ting, hnn nllercde hat-de samt-et ham, lige sra de nndelige dioderede Mor lgcnskki til llhrkjæden, hun hande lavet ;af sine cgne dejlige Voller-. Og denncd »bcroligcde han sin Sainvitttghed, og jlevcde alter hojt i sin nngc cherlighedg ;drøm. ’ ! Han havde siddet paa Sengen i sit lKamtner ag moraliseret saaledeg til stot« JOpbhggelse for fig fett-; nn afbruchi han i sine Drannnerier af sin Still-lam Jnierat, der ingen Hunden var end den før Iomtalte Frandg fra Sangerup, han toin Jnetop ind med et Breit i Haanden. l ,,.Hoadl sidder Du her og grubliserer ! « lnddrad Frandcz muntcrt, ,,har Tit faaet sSlrupler over Foredragel i Middags, saa har jeg her et ufejlbarligl Liegt-mid del intod dem. Glied Dig, Torvald, her et· Breit f:«u Din skjsnne.« Toruald snappede Brevet og radinede bare ved at se de t1endte, tjasrc Bogslancr paa Konvolutetk »Nun Du lcefe det sclo, eller jeg stal lceje del for Dili? « fpurgte thande »Nej tak, del tkal jcg not seln besorge, « sagde Torvald, idet han aabncde Biene-L »Ja, da er del ikke noget nemt 2l1-licide, hvis itte den stjenne Grevedatler hat« forliedret fig bethdeligt siden den Tib, jisg sil· Biene fra hende.« »Siden Tit fik Breite-« gjenlog Tor vnld studsende, »hoad inener Tit med det?« »Ja, Tit oil blive vred paa mig, Tor oald, naar jeg fartkkller Dig det, nicn del er det samme, jeg vilde gierne ajare mit til, at Du kan slippe nd af dettc; Du er altfar god til saadan en som Sid sel Greve.« »Hvad mener Du med det?« udbrød Torvald foi«neerinel, »Du er saa lit koni met med Stillerier i den Retning, men del dryder jeg mig ikke om. Jeg synes kun ikke, del er net af Dig, at ville hngge eftcr Sidsel altid, fordi Du ikke seln kunde faa hende.« ,,Saa det lror Du, lille Torvald; jeg kan, hvor gierne jeg end vil, ikle lade Dig blive i Trom. Det kan veerc, Du trot, det er Pralcri, men det er saa hel digt, at jeg can bevise niine Ord nied fort paa hvidt, hvis Du tnivler om mig.« »Ja, hvad er del da, Tit har at sige?« »Ja, det er noget, jeg lcenge har tcrnkt at ville fartælle Dig, nien jeg har itke kunnet komme afsted med det fer. Men efler del Foredrag, vi fik i Dag, kam del til at slaa for mig lan en Pligt at gjpre !init til at redde Dig nd af del Uføre, F Du er kommen i.« »Jet; er ikke kommen i nogei Ufare, del jeg ve’d af.« »Jo, Du er, Torvald, det kjcndcr jeg bedre end nogen anden kaufte-, for hvis min Lykke ille hat-de viel-et bedre end min Forstand, saa haude jeg siddet akkurat ligedan i det, sont Du nn gier. Du fagde for, at jeg var vred paa Sidsel, fordi jeg ilke knnde faa hcnde. Sand hedcn cr, at hvis jeg hat-de villet, saa havde Du kanske sluppel for at gaa i Feldern-H »Nei, hor nu en Gangl« raubte Tor vald meget forbitret, »ve! ei- jeg kommen til al holde en Del niere af Dig, Rundsin ,siden oi kam her-, men en saadan Tiltale taaler ieg ilte as min bevstc Ven.« »Slaa Dig til Taals, Torvald,« sagde Frands roligt, ,,det giver sig nok allfam men; nu stal Du here Historien, da jeg har faaet begyudt.« Torvald var just ikke glad ved det, men det rolige as sikre i Vennenö Opfsrfel l— «l T ilvarg ham til at here ester. Frandc sottsatte det·paa: »S» Du, det var et Var Aulis Tid l setend jeg iejste i Tjenesten at jeg vni itil Benuin sammen tned Sidsel Greise« akkurat ligesom Du sekleden. Rea, hnn er jo en net Pige, og ljsnneee var hnn den Gang; ieg stal heller ikle nagte, at jeg holdt mere as at danse tned hende end I med de andre, inen der var da ellees ilke noget paa Fett-de sra inin Side. Mute Iankei gil i en hel anden Retning alle rede den Gang. Men jeg knnde nok marke, at Sidsel havde noget i Bindi-, tilsidst bleo hnn saa paahængende, at jeg dar neerved at blioe led ved det. Da vi slnlde hjem, bad hun mig am at selge sig, tnen jeg sagde rentnd nej. Saa Dagen estek kom en as hendes Bredee med et Bkev fra hende, det har jeg endnu, saa Du kan selv lese det, hvis Du ikle vil teo mig. Se, her er det.« Hatt takte Torvald et gantnielt Bt«ev; denne kjendte sikaks Sidsels Bogstavek og laste med stigende Farnndring: » »Kiete Frasidtz: je have paaren saa ndlyggelig siden iasdes, sordig je syndeg, adt du var Vieed paa tni og dekfor blev je saa udlyggeli, Fordig der et« inlen i derben Sinn je eldsker nndtage di og dn nmae Dei-for igge vere vie paa mi, soe dig san blyver Je udltjkelig men komme Jasten Kleggen eer n need det rnde Le ve Staunen, sordig je vil san sei-ne Tale med di til Sindtni en liarli Helsen jm din eldszgede S. Larsen.« »Hoad siger Du til dcl"s« spat-nie Strande-, da Tot-vald nted nogen Male havde stavet sig igjennetn Beet-et Men Ton-old sngde ingen Ting, han sod i en ydekst nedtrtjlt Stemningz Bee oet var ikke til at iniissoeslaa, altiaa maatte Sidsel dog have sagt en Usand heb, da hnn for-sik1«ede l)atn, nt han var den senstc og eneste Karl, der nogensinde hat-de ljavt Plads i hendes Hiern. Og var dettc Lean, hvetn vidsle'saa, hvad det· var at stole paa. Frands overlod ham dog ilke lange til del set-sie pinlige Jndtnjl, hnn tog sat igjen: »Ja, jeg blev ogsaa lidt seer vcd det Brev; men jeg tienkte sont saa, at hvis Pigen ntente nlnoeligt med det, ssa var del Synd at sige noget om det, om hnn nu ogsan ben sig lidt nnderlig nd. Det var dn min Mening, at jeg vilde gaa nd at snntlc inco hendc oIn Sagerne, tnen saa oni Af tenen loin Nield Hausen-z Peter hen hie-J mig; Du ned jo nok hinn, der tejste til Amerika isjorz del var inin bedsie Ven, og oi lnnde snalke samtnen oin al Ting. Han var netop den Affen gaael over hob mig for at snatke tned mig otn SidseL Hnn havde ngsna gaaet og svanset for hinn, san ljnn var lige ved at gjare ham lidt krnset i Heini-det, inen da vi nn kam til ni stelle samtnen oin det, saa var vi godt enige onl, at lade Sidsel sejle sin egen Lo. Om hnn mødte ved Ledet efter Ilstale ved jeq ikke, for jeg koin der ikle.« »Mein liar Tu da aldrig holdt as Sid sel?« spninte Tot-Wid. »Nei, der ve’o jeg tnig si«i,« sngde .Fi«and«;s snmaleende, »jeg hat otrrei for sørget lange for den Tid: det slnlde nu Jegenllig viere en Hemnielighed, tnen del iskal jo for en Dag alligevel. Jeg vil da ssortaslle Dig, Tot-void, at jeg i Sandags lvar ovrc i Lysinge og sorlovede tnig ined Niels Jeppesens Maritz Jeg hat havt et godt Oje til hende, liqe siden jeg var ihei paa Hojflolef f«oisle Gang, nien jeg hak ikke tnrdet snalke om det ser nu Se Du nn at gjørc Din Lykle hos Sitte, saa kan vi jo blive Svogre, hvad Du !« Herined gav Frands ham et nntntert Dass paa Sknldcretn Men Torvald var slet iklc oplagt til Spag i detle Øjeblik. Det var da ogsaa grusomt, hviss hun — Dronningen i hang lyse Drømineslot — var saadan en, sont Frands gsorde hende stil. Hatt ooerdrev dog visi. I Men den bitte Kalt var ikle tamt til annden cndnn. ! »Hm; kunde slet ilfe sorslaa det, « veds blev Feaiids3, »du jeg hatte, Du var ble vcn sorlovet med Sidsel . jeg teenlie strar, »at det knn var nogle Narreslreger fra JDin Side, men jeg incrrkede sua not, at »der var met-e i det, og det gjokde mig iondt for Dig, at netop Du skulde blive hangendey ester at hnn snart har lagt Snarer nd for alle Egnens Karle.« » »Nei, det troe jeg ikke,« sagde Tor vald. »Ja, Du kan ja tro, hvad Du vil, nu hat« jeg gjort, hvad jeg kunde for at ad Ivare Dig.« i »Jamen Du vil da vel ikle have, at jeg stal giere det forbi med l)ende, sordi I hnn hat kunnet lide nögle andre, setend hun ljendte mig. « »Jo, det vai det fornustigsie, Du knndc gjare, Torvald, for selo om hnn vitlelia holder merk ni? ia end af alle ’ ob andre, hnn hak holdt af, saa er det en grunnne tvivlsom Lykle.« »Ja, Du og de andre kan sige, hvad J vil,« sagde Torvald nu og reiste sig, ,,jeg hat givet Sidsel mit Otd og det bryder jeg ikke. El Ord er et Ord, og en Mand er en Mand.« L— »Im-i n naar Tn nn ilke er nogen Mund . . .« indoendle Island-O «Saa vil jeg alligeoel vite, ieg kqn holde mit Ord til sinds im« al Bag tulklse on Kiiellitigrsladdcr,« sagde Tot only, helt istniidhnstig. »Im vil lade Tig vide, Fisandct,« seit-de han til, ,,at jeg elsker Sidsel saa imtmt . . .« »Sont en l««·-«?lai«o Knes lan elsie,« asbwd Frandv diillendr. »De! er det samme, hear nannnel jeg er. Jeg tIr heller ilke tage det Ausoni paa mig, at Sidsel sinlde komme noget til, og det hat« hun sagt, at linn oveklener det nldrig, hvia jeg gjør det sorbi.« »An, ei- det det, Du er bange sei-, del Ansvak tager jeg paa Inin Santvittighed5 Sidsel der saamand ikke as saa lidt, og hendeoz Forstand siddee altsor godt giemt til, at den sknlde tage Stabe ssr den Sagts Skyldz ellets havde hnn mistet den sor lange siden. Men nn kan Du ztasnke over det, Tot-mild. Undskyld, at ieg hak siddet og eergret Tig, nn man Sidsels Brev smnge dolibelt sadt vorn paa.« Dei-nnd gik han, oueiladende Tal-void til Sidsels Biev og hnnet egne Tanker. De sidste var alt andet end minnt-e, men den liasrlige Tone, der gik igjcnnenl Vie vet, bragtc snart alter det niolige Sind i Ligeviegt » c ct var nn henimod »Hul, og Toioald glasdtde sig inderlizzt til nk trkrsse snmnnn ined sin Hjærtenskjastu De unge litt-jede at scnnleg i Sangetnp Frislole en Gang i stillen, hom« de snn tillnsngte Aftenen on del nieste asNatten med Dang og Leg. Toiunld hande sat Sidsel Stcevne til denne Lejlighed, og hun var der ogsnaz men huad var det dog sor en Fokandiing, der var soreaaaet med hendeZ Torvald kunde neppc kjendr hendc igjen, hnn havde merkt sh. og havde serrltgt havt en Tsel lldslet i Ansigtet. Dette var vel tildelel ganist vak, men de efleklndte Spuk onn slnsde i hoj Grad hendes for saa smnkke Ansigt. Torvald solte for farsle Gang l·igtig, at han ikke unsre elskede hende med den stimme oanne overslrmninende Fa lelse sont sor. Han maatte dog folge hende hie-n om Ratten, inen ogsan hei· kam han til at tienke paa, at der dogi Grunden var saa lidt, de tunde talc sam tnen onl; var del nn sordi han var nnaet videise frem i sin Udoilling, ja, han be gyndte uirkelig at skucllngdommena strau lende Hau, endnn var hnn ikke naaet nd over Laminelalderens trange indeklemte zjoid, men sterlig de to Mnaneder paa Hajtlnlen havde bidrngel nicegtigl til at anbne lldsigtcn sör hanc Vlit Maasse hat-de ogsaa Brandng Otd tagt en lille Toiol i hansz Siiel, fotn endnn ikle var gansle bnrt1·ydoet. Franks- havde ogsan viel-et der onl Astenen tilligemed sin che restez en net Pige var hun, men den yngic Stifter var dog endnn neuen-. Og saadan hnn lnnde tale nied mn al Ting· Torvald knnde ikke lade viere at drage en Sasnmenligning mellein licnde og Sidsel, og det faldt ikke nd til den sidsteg Sordel. Tsog, hnn havdc givet sit Lid og vilde ilke vise sig ital-ID, nten stierkere og steti kere kom det dog op i ham: ,,l)avde ieg dog bate ikke sagt det!« Nu da Sidsels kssnne Ansigt var blevcn skamsereh splte han, at det nok egentlig Inn var det, han hande- elsket. Han kunde ilke andet end aabne sit Hierte for sin gamle Stole laei·er. Han havde altid saa venligt taget ham ved Haanden, naar der var noget i iVejeth og det Forhold havde vatet ch, J selo efter at han hat-de sorladt Skalen. i Ntrste Asten sad hatt hmne i Stole : latet-end Dagligstue. Det kneb lidt med i at komme ind paa det bræiidende Spottw sneaaL Skolelcereien vidste nok, hoad der lna hat-n paa Hinte, han haude altid med Opmærksonthed sulgt sinc Skale børnH Færd, og Tot-voll- var en as dein, der laa ham nærinest paa Hierte. Dog kunde han ikke neegte sig den Fornpjelse at lade Torvald selv begynde· Ester at sørst Vejret og derefter Lieet paa Haj skolen nied hvad dertil heite, var grun digt uddebatteret, gik Samtalen rent istaa; Totvald sad forlegent og pillede ved sin Uhrkjcede, og lod ikke til at ville tage sat igjen. Saa niaatte Skaleltekeren alligevel til det. » »Du har vist egentlig noget andet, Tit vilde stem ined i Asten, Torvald,« sagde han« »Ja,« sparede denne, ,,jeg er ogsaa kommen herhen i Asten for at bede Dig give tnig et godt Raad i en Sag. som lan saa stok Betydning sor mig. Jeg hassen-, at Du en Gang i et Foeedrag shar sagt, at Borhette plejer at tale til et Menneske gjennem hans bedsle Ben, og hvis det kan gjeelde oversor nagen, maa det vare oversor Dig. Jeg vil deksor bede Dig am Dit Rand, og saa vil ieg folge det, hvordan det saa end bliser.« Og han sortalte nu udsskligt hele Hi storien am Sidsel, hvorledes han i den sptste Rus hasde ladet sig kive ben, men, at det nn var ham klett, at han havde taget feil. Læreeen hsrte paa hatn Maus hed ; da han var sei-dis, sagde han : (Its.) —-—-—-———— Ed. McC ormick, A. A. Kendalh T. F. Mccs arty, W· A. Wil fon, Vmih Nimm Kadi. Miit-. Ida-L --.«. · ' . . · , . LitlzcnskNatIonalsIsBank, ’ GrundkapitaL EB50,000. III ST. PÄULH NBBRASKA KL— Zu akutdnderi.kz ZZOMHfOrrekniqu udsörexy Rentc betalcs paa dcponcrcdc Smnmcr. WDirettorert — »«l’. P. LIUOAHTY. IV. A. XVllkHQ )N. llUHTHU ÄUC DU A. Ä. l(l«3Nl)Alklk. M. H. Neun slcbllolck « i . II . . : .» « , , . den« l:. Lean. A. l« (.ul). l. jcpsnm l«tstmklmu.. klimmt-. Aue-disk Nimm-Ink HZTERlZÄTIONÄL BANK. DANNLTBRUG, Nlezli. - - . Atminvcuq Pausforremluq udsoruL nge tillnans paa gunstigr Betätiguer pan fast Wndom rllus perfonliq Siks kerhctx Bewer absieht-H pan alle lebende Stnsdcri Vordem Dompfkibszbillettet til og fm Europa Mng Norm-u Hublic tilslcde i Vanknk ring, hujlket lussprged mod kimeltg «!Tc·dcklag. » Hsjcstcslkente b«emleg ptm Prnqcy Fom md U. I·. Cddlnlern ’1«ttrs.«xno.(«·.« Lchlunnh DICH. Dens. W «-:(« ol« ON Aus-J HUCE l)-mn(.sl)m;x, N(-I)t«-lem. — lldfønsk almindclig Banksouuniw j Korrespondeuth l Ewig Opsmvrkivmlnd illa-usw dekmsts Amokwn bixistmnw Nation-U Bank NisIW Wink. N V. Ums-Im Nu- smml litt-ils HZLUI A, WTIMAJEKA c· « ( Gitiztssm Ninus-ou Bank justus paalckugm .td. l (-.k.«wnIQMNIUMLIUL . NOTAKY PUBLIC til-stecke l Bunken Y- Æwl «-ZZ-MWm«--«yfi. ——— Eficrfolqcr M — Howard County Bank, se« J »M, JVEZMHZZZ Aumrjscsnsl Kapital: SLWUW ---— lkilhctitlk Kiipjtzilz sJWW lldførcr olmmdclig Vantsonctmnq chtdlu nbmds J paa all( tsnropnci lttnndc Vom Tantpfkibg Wille-Mr Iiljalgs, til oq im alle «««--tnap(uih Lunas-H inw- udluamo paa gnu stige Vilknatx Vi gjm lldlamtinqn tgodc Raum en Hort-mutet .-..,- » — A. E. (’-AI)Y, N.W. XVIII-N H. l·). l«l«JAN, Pan-Mont, Hin-jun kaput-rek Førstc National Bank, isiossh Faul, N(11):-1Sl(z1«0—3«« Autokissrat Kapitel- W. M ——« Kobold-Uns ox Omskuh IMM. Udføm almindeliq Vonkfonetninq Nenn-r bestand paa dcponetcde Summen Steigt-c Veksle1,betnllm1ct nlu ? Abt-M Itoue Bt)cr. i M. Sioholm I —---«:DRU(J G-GIST()G Ap()«1«HE1,:(ER s —- I »t« lismdlets us — I«.sogetni(lk-r.Misdusiurkx lcunjkulnsr. läutin.«.m(k(1iciner. Musik«-H Purvestoskcsk. NOIGÄRER ÄF BEDSTB KVÄleTBTKs M- Lægcreifkpter umnldisj omhyggeltM paa enhvcr Time i Begna M. Sieht-tm, Dannebrog, Nebr. ....-.. . - - . , .-.» . . .. .— »-..—..—.-,... 4.1i.13()1iN1-: » CHO. F. nun Bot-in e öd Ryan. Møbelmagca sfssn E Ligkiftctcdfals. im West tkdik Ware· Gram- Joland, Rein-. Parlor stritti, Cis-Unter Hist-w Mec Musik-oh Hin-ji« Finnlige ijchorL kommu- nx Listtsr tm- mnnm-. Hpintltst«()kk(s. n. ps. v. Ligkister :H« HAle en Zpecialitet. DR. N. ROSENIERO, 41 S. Ctart Stteet, Gurt-Am Jll» et ndbamm ved Cur-was sprste unweksimkr ksq Dein-»Mein hat kraft-fern 1 ein-r si- Akuc ou er dcsu eaeiti flandiucvifke Lege Ame-ih, tmn ku- q««1«k! Vehandlmq out-kut- afkkvnlske oq richte Suchen-me tu wem-n zag. isg er maud til at tote og ein«-He used m iick oq hauste Pan-mer pas du« ists spros. Duelsq Verm-blit- , ihr-bitte Taushcd, Den hin-sie cmsptw sum-end bgdm o using s sum-un tm viuiq sending er timw wim yquemkk m kuyver Ttv mev itkekyekszkhojoke Fraum- pas. Kronifke Smgwmmiy wiss-i- sossmsiimsq cis-. g-»sii»s»p»..2». Lum- ygdomme Tydvcp s kkrr pur-us For domfnTTakhvh new-· Tot-Ziem, Opeedvidur. Ssvåldshkw ab«a( entom-neue vom-kred- Tanter. msmm sinniiemsiuw unm VIII-, Oft-In- euek meet-Unge. Iso eu, Musen-m Uhu-i. km aus not-Mc sysdoimsm bebst-dirs med ston Den-. as etbvm Stagck Iaasunt almiudetis Ovarien-« Ist-eve Kv ndef dommc was-seh Usseklivvuvrseuer. ungetpmoflg sum-u sttom Leuen-knies, ys met-m og hvutkniomhem Sagt-out elende-sung for Kund-h behanle med den ydetltgste Inst-« og kann-S tmauqe Tillælde twoc andre Leanders-Elek sokaaria ede at Unavoms chsindtqheder og Udsvekvrlsm rivate S dominc nimmt ist sauer tax-v alle deruiotfcktden ewiger asom »Juki-, Iav as sank-vom ou Linse-Oh must des Unu- os komd-, Isi et m a damain nimm-use inömmeuer. Vikt- stlcussygdonmh wo sys, »wes-sum Antonius, hebe-Wo hatt t, w i III-ein aus d vev sikke ca wendele ! Mer, ntiendie as aus-e »verqu Leser- ndqua anmmsnde Kontisloere Ist-d Irr-s Bann-Meter ca Stristcc iom tun ek ein-ach oq Symch anlaqt raa » tmlke Venae as qodtwenve Fol! oq besinnde Ede »in fnld Iillid til sma. sont via fort Im » mis« «de »Hm-do GIVE-web m- Isrsssss ; .:s--«--- « «—-·-».W tut-can Medicina-c ieavcs vom-n weg Nr Umscxz m ( ist-km drum-listed C f en as mig avaivet sog vaq 52 Stdn-, .n mit- Be Lægebog for ( nhver, ssrivelfe qi Menueflelegkwt og den fokikkem ecki aner, de almusvkchit funkeln-nenns- tkounko evgdosatm du«-es Foresvaqelse oq stot- Sendes tu til hper vtd Moque leg as et e cemo zkxmarkr.i ca nat-en Von vaa CI Stdek omhandlek alle ungdommens Randg ver, private Empor-nach U dothd sowean keäesTsåset Oel-» os bntde lcm of alls-: ung- Tceaw Sen-des im i fokfeqlec colka vev obs-welken eint am ek. Konkornw Vom-«qu: oelltgdaje10—t. Liede kaum stka III-d fnls III-is II Ist ttiushes, di1lei en Ins-m aadner. Me- og privater Iet- cllr. Use stehe Ihm-Werts Dr. . ofmberg, 41 South Statt Street. EINqu Jll.