Tor-duld.
For telling
us
Haus Baumeser Szepter-w
—.,«,—
N (Fottsat.)
an hat godt as at komme lidt nd,
og hvettt ve’d,«' sssede hnn skjteltnsl
til, »otn ikte Nielg Jeppesens
ne Piger tatt give han’. Lauter en
en Retning. Dette hu nted Sidsel
eg siktet paa hat ille noget at betyde,
t« vi date vil lade ocere at opcegge hatn
« rods og saa ladet hatn saa Tid til
nttde sig lidt.«
Tn er da ogsaa altid den llogeste,
lille Kone,« sagde Pon Hausen og
z hendes Haar.
Nei, ikke altid, men somtne Tider,«
ede hun mildt.
’ otvald hat-de ventet ett ordentlig
afseprcrken og belaoet sig paa et For
tnod samme, tnett til hans store For
else bleo det slet ikke til noget, soa
den glitntende Forsvarstale, hatt
e udstudet«et, gis i Bastem Jtle ett
g Gtisene spntgte Faden-n eftet«, og
var godt det samtne, thi hatt havde
Ztant at ntelde ikke hnsket det mind
aa (Slt-isene, forend ottt Astenen, du
vat« kommen i Seng. En ny Dort
lse var sntbetedt l)attt. da zadeten
agci Tid ester nteddelte hont, at hatt
mode betaknlt sig og alligeoel oilde
ltatn tejie paa Hojstole, sont hatt
tenge hattde ønstet. Hatt attede ttok,
t« stat noget ttndet«, tttett var alligevel
ved at se sit ltengc ncktede Haab op
Den eneste Hage oed det var, at
ntt kont san langt dort st·a sitt Sid
tnen det vat- da hattg Trost, at det«
og ikte langen-, end at Posten knnde
e Vnd ntelletn dem. —
et· oat ikke tet lang Tid til bojskolett
e begynde, tnen Toroald fil« dog Lei
d til adskillige Gange at sttippe nd
retten-J Getard Hort Gang sit
tnttig Levemaade og end tnete Kys
ap. Satntalen ntellent de to Kike
olk vat« sselden oidete interessant,
svde andre Ting at tage narepna.
der tnest fotundtede Totvald var,
niJ Fsotlovelse slet itke lod til at ind
Folk met-e Respekt for hatn, særlig
hatt slet ikte mætke noget til, at
L; var iorttydelig paa hasti. Det
han vetttet og endogsaa hetnmelig
t sig til, men hatt antog nu, at
is var for klog til at lade sig nickt-te
oget.
saa kotn hatt da paa Hajskole. Det
n god Hojskole, hatt var kommen
stetlig vat- Forstanderensj Fort-dran
egnede til at klare op i det dunkle
adesnlde, der ligger over Ynglittc
Rand-Ilio. Toroald nat« for nng
sot·ftaa alt, tnen paa mange Om
- kastedes der dog Lys i hans Hin-te.
as det Fotftandcten starpest an
at« den Vigtighed, sottt hat-de Magt
lere af de unge. Fotdi Otnstastts
etne hat-de vakret saa heldige for
at de var naaet oidete fretn end
as deres jævnlige, haode de slet
et til at over-se disse cller tro sig
J et andet Foredrag paapegede
t lattetlige i ved ydre Kjet:denner.
t ville betegne sit Standpunkt.
var dog tntet, der i den Grad tev
ot«oald, sont et Fot«edrag, Forstwi
holdt otn de uttges Forelstelfet.
at, sotn otn hvett Ord var rettet
wald, saa sikkert traf det. Hatt
e, hoorledes der i den nnge Guts
en Tid, da hatt scrrlig lcenges eilst
e den Koittde, der stal folge l)atn.
a snart hatt saa trassser samtnen
t, sont hatt syneo bedre otn end de
soa hat« han hverken Rist eller
-r han kan saa hettde det sagt, og
saa lige saa ubetænksotn sont han,
de derved knyttet samtnen udett at
del tnittdstc til hinanden eller nden
statt andet tilsaslles end en abe
’(rttgsel ester at blive sot«looet.
det Skjær, paa hollket saa mangt
otnczliv grttttdstodet·. Det er for
ge Ting til, at det kan asgjoresfs
slygtige Bekjendtslab i en Tausc
ot- Blodet er sat i kaslere Kog,
st er. »Nei, prov jet« selo grun
«st, J unge, og blio paa det rette
selo otn, at ttetop dennc Kvinde,
n anden er det, sont J soger, knn
J vente, at der vil spite Belsig
·- det.«
var ilke noget not, der het- blev
l orvald haode ntete end en Gang
gatnle Leerer sigc det sattttne ved
pdetne hjetnme i Friskolen, tnen
havde det gtebet hatn saa stcrtlt
, da han splte, hatt selv var saldt
tne Tuc. Hatt tnaatte indtotnnte,
aldeles ikke kjendte den Pige, hatt
undet sig til; hun hat-de tiltalt
je, hatt havde ilke spurgt otn mete,
et saa list Grundlag haode hatt
t rejse sit Lios Bygning. Og
L I
spukgte han nu, oni der var det has Sid
sel, dei- knnde hiclpe haai til at udiette
den Gjerning, dek, hvor dunkel o·g ullar
den end laa for ham, dog drog ham
fremad, saa maatte Sonret dlive et Nei;
han havde ikke anerket noget sont helft
saodant hverken i sine Samt-let nied
hende eller i hendes Brette. Ja, for
han havde virkelig Breve fra heade, nagte
underlige Bkeoez de vare strevne nied
store og phntelige Bogstaver, af samine
Slags focn dem, man bruger til Stiel-i
sttift i de gamineldags Skalerz Rasseln
ningen, for san oidt der kunde vcere Tale
iderarti, var ikke videre gliini·ende, men
l hun haode jo ogfaa havt en simpel Ltrer;
Ihvad der overratkede htnn meft ved det
Ifarfte Bren, nat-, at det var sat ineget
Igodt samtnen. Det var riglignok itke
i niindste Maade i Sammenhceng med
hang, men var dog et meget antageligt
Kjeerestebrev. Hun niaatte nn atligevel
have Evner, den fide Pige, hnn kunde
jo ikke giare far, at hnn havde gaaeti
saa daarlig en Stole, og at hendes For
ældre var saa gailiineldage3. Og jo metc
han tæntte tilbage paa de de Stunder,
han havde levet samtnen nied hende, des
lyfere kom hun til at staa «fot- hani. Han
butde niaaske have beteenkt sig lidt lan
gen-, nien nmaske han var en af de linke
lige, der finde-r nden at lede, og hvotdan
det nu end var, sit Otd havde han givcl,
zog dct vilde han holde. Og hnn manni
da vgsaa elske ham, del beoisle jo alle de
kjanne Ting, hnn nllercde hat-de samt-et
ham, lige sra de nndelige dioderede Mor
lgcnskki til llhrkjæden, hun hande lavet
;af sine cgne dejlige Voller-. Og denncd
»bcroligcde han sin Sainvitttghed, og
jlevcde alter hojt i sin nngc cherlighedg
;drøm. ’
! Han havde siddet paa Sengen i sit
lKamtner ag moraliseret saaledeg til stot«
JOpbhggelse for fig fett-; nn afbruchi
han i sine Drannnerier af sin Still-lam
Jnierat, der ingen Hunden var end den før
Iomtalte Frandg fra Sangerup, han toin
Jnetop ind med et Breit i Haanden.
l ,,.Hoadl sidder Du her og grubliserer ! «
lnddrad Frandcz muntcrt, ,,har Tit faaet
sSlrupler over Foredragel i Middags,
saa har jeg her et ufejlbarligl Liegt-mid
del intod dem. Glied Dig, Torvald,
her et· Breit f:«u Din skjsnne.«
Toruald snappede Brevet og radinede
bare ved at se de t1endte, tjasrc Bogslancr
paa Konvolutetk
»Nun Du lcefe det sclo, eller jeg stal
lceje del for Dili? « fpurgte thande
»Nej tak, del tkal jcg not seln besorge, «
sagde Torvald, idet han aabncde Biene-L
»Ja, da er del ikke noget nemt 2l1-licide,
hvis itte den stjenne Grevedatler hat«
forliedret fig bethdeligt siden den Tib, jisg
sil· Biene fra hende.«
»Siden Tit fik Breite-« gjenlog Tor
vnld studsende, »hoad inener Tit med
det?«
»Ja, Tit oil blive vred paa mig, Tor
oald, naar jeg fartkkller Dig det, nicn
del er det samme, jeg vilde gierne ajare
mit til, at Du kan slippe nd af dettc;
Du er altfar god til saadan en som Sid
sel Greve.«
»Hvad mener Du med det?« udbrød
Torvald foi«neerinel, »Du er saa lit koni
met med Stillerier i den Retning, men
del dryder jeg mig ikke om. Jeg synes
kun ikke, del er net af Dig, at ville hngge
eftcr Sidsel altid, fordi Du ikke seln
kunde faa hende.«
,,Saa det lror Du, lille Torvald; jeg
kan, hvor gierne jeg end vil, ikle lade
Dig blive i Trom. Det kan veerc, Du
trot, det er Pralcri, men det er saa hel
digt, at jeg can bevise niine Ord nied
fort paa hvidt, hvis Du tnivler om
mig.«
»Ja, hvad er del da, Tit har at sige?«
»Ja, det er noget, jeg lcenge har tcrnkt
at ville fartælle Dig, nien jeg har itke
kunnet komme afsted med det fer. Men
efler del Foredrag, vi fik i Dag, kam del
til at slaa for mig lan en Pligt at gjpre
!init til at redde Dig nd af del Uføre,
F Du er kommen i.«
»Jet; er ikke kommen i nogei Ufare,
del jeg ve’d af.«
»Jo, Du er, Torvald, det kjcndcr jeg
bedre end nogen anden kaufte-, for hvis
min Lykke ille hat-de viel-et bedre end min
Forstand, saa haude jeg siddet akkurat
ligedan i det, sont Du nn gier. Du
fagde for, at jeg var vred paa Sidsel,
fordi jeg ilke knnde faa hcnde. Sand
hedcn cr, at hvis jeg hat-de villet, saa
havde Du kanske sluppel for at gaa i
Feldern-H
»Nei, hor nu en Gangl« raubte Tor
vald meget forbitret, »ve! ei- jeg kommen
til al holde en Del niere af Dig, Rundsin
,siden oi kam her-, men en saadan Tiltale
taaler ieg ilte as min bevstc Ven.«
»Slaa Dig til Taals, Torvald,« sagde
Frands roligt, ,,det giver sig nok allfam
men; nu stal Du here Historien, da jeg
har faaet begyudt.«
Torvald var just ikke glad ved det, men
det rolige as sikre i Vennenö Opfsrfel
l— «l
T
ilvarg ham til at here ester. Frandc
sottsatte det·paa:
»S» Du, det var et Var Aulis Tid
l setend jeg iejste i Tjenesten at jeg vni
itil Benuin sammen tned Sidsel Greise«
akkurat ligesom Du sekleden. Rea, hnn
er jo en net Pige, og ljsnneee var hnn
den Gang; ieg stal heller ikle nagte, at
jeg holdt mere as at danse tned hende end
I med de andre, inen der var da ellees ilke
noget paa Fett-de sra inin Side. Mute
Iankei gil i en hel anden Retning alle
rede den Gang. Men jeg knnde nok
marke, at Sidsel havde noget i Bindi-,
tilsidst bleo hnn saa paahængende, at jeg
dar neerved at blioe led ved det. Da vi
slnlde hjem, bad hun mig am at selge sig,
tnen jeg sagde rentnd nej. Saa Dagen
estek kom en as hendes Bredee med et
Bkev fra hende, det har jeg endnu, saa
Du kan selv lese det, hvis Du ikle vil
teo mig. Se, her er det.«
Hatt takte Torvald et gantnielt Bt«ev;
denne kjendte sikaks Sidsels Bogstavek
og laste med stigende Farnndring:
» »Kiete Frasidtz: je have paaren saa
ndlyggelig siden iasdes, sordig je syndeg,
adt du var Vieed paa tni og dekfor blev
je saa udlyggeli, Fordig der et« inlen i
derben Sinn je eldsker nndtage di og dn
nmae Dei-for igge vere vie paa mi, soe
dig san blyver Je udltjkelig men komme
Jasten Kleggen eer n need det rnde Le
ve Staunen, sordig je vil san sei-ne Tale
med di til Sindtni en liarli Helsen jm
din eldszgede S. Larsen.«
»Hoad siger Du til dcl"s« spat-nie
Strande-, da Tot-vald nted nogen Male
havde stavet sig igjennetn Beet-et
Men Ton-old sngde ingen Ting, han
sod i en ydekst nedtrtjlt Stemningz Bee
oet var ikke til at iniissoeslaa, altiaa
maatte Sidsel dog have sagt en Usand
heb, da hnn for-sik1«ede l)atn, nt han var
den senstc og eneste Karl, der nogensinde
hat-de ljavt Plads i hendes Hiern. Og
var dettc Lean, hvetn vidsle'saa, hvad
det· var at stole paa. Frands overlod
ham dog ilke lange til del set-sie pinlige
Jndtnjl, hnn tog sat igjen: »Ja, jeg
blev ogsaa lidt seer vcd det Brev; men
jeg tienkte sont saa, at hvis Pigen ntente
nlnoeligt med det, ssa var del Synd at
sige noget om det, om hnn nu ogsan ben
sig lidt nnderlig nd. Det var dn min
Mening, at jeg vilde gaa nd at snntlc
inco hendc oIn Sagerne, tnen saa oni Af
tenen loin Nield Hausen-z Peter hen hie-J
mig; Du ned jo nok hinn, der tejste til
Amerika isjorz del var inin bedsie Ven,
og oi lnnde snalke samtnen oin al Ting.
Han var netop den Affen gaael over hob
mig for at snatke tned mig otn SidseL
Hnn havde ngsna gaaet og svanset for
hinn, san ljnn var lige ved at gjare ham
lidt krnset i Heini-det, inen da vi nn kam
til ni stelle samtnen oin det, saa var vi
godt enige onl, at lade Sidsel sejle sin
egen Lo. Om hnn mødte ved Ledet
efter Ilstale ved jeq ikke, for jeg koin der
ikle.«
»Mein liar Tu da aldrig holdt as Sid
sel?« spninte Tot-Wid.
»Nei, der ve’o jeg tnig si«i,« sngde
.Fi«and«;s snmaleende, »jeg hat otrrei for
sørget lange for den Tid: det slnlde nu
Jegenllig viere en Hemnielighed, tnen del
iskal jo for en Dag alligevel. Jeg vil da
ssortaslle Dig, Tot-void, at jeg i Sandags
lvar ovrc i Lysinge og sorlovede tnig ined
Niels Jeppesens Maritz Jeg hat havt
et godt Oje til hende, liqe siden jeg var
ihei paa Hojflolef f«oisle Gang, nien jeg
hak ikke tnrdet snalke om det ser nu
Se Du nn at gjørc Din Lykle hos Sitte,
saa kan vi jo blive Svogre, hvad Du !«
Herined gav Frands ham et nntntert
Dass paa Sknldcretn Men Torvald var
slet iklc oplagt til Spag i detle Øjeblik.
Det var da ogsaa grusomt, hviss hun —
Dronningen i hang lyse Drømineslot —
var saadan en, sont Frands gsorde hende
stil. Hatt ooerdrev dog visi.
I Men den bitte Kalt var ikle tamt til
annden cndnn.
! »Hm; kunde slet ilfe sorslaa det, « veds
blev Feaiids3, »du jeg hatte, Du var ble
vcn sorlovet med Sidsel . jeg teenlie strar,
»at det knn var nogle Narreslreger fra
JDin Side, men jeg incrrkede sua not, at
»der var met-e i det, og det gjokde mig
iondt for Dig, at netop Du skulde blive
hangendey ester at hnn snart har lagt
Snarer nd for alle Egnens Karle.«
» »Nei, det troe jeg ikke,« sagde Tor
vald.
»Ja, Du kan ja tro, hvad Du vil, nu
hat« jeg gjort, hvad jeg kunde for at ad
Ivare Dig.«
i »Jamen Du vil da vel ikle have, at
jeg stal giere det forbi med l)ende, sordi
I hnn hat kunnet lide nögle andre, setend
hun ljendte mig. «
»Jo, det vai det fornustigsie, Du
knndc gjare, Torvald, for selo om hnn
vitlelia holder merk ni? ia end af alle
’ ob andre, hnn hak holdt af, saa er det
en grunnne tvivlsom Lykle.«
»Ja, Du og de andre kan sige, hvad
J vil,« sagde Torvald nu og reiste sig,
,,jeg hat givet Sidsel mit Otd og det
bryder jeg ikke. El Ord er et Ord, og
en Mand er en Mand.«
L—
»Im-i n naar Tn nn ilke er nogen
Mund . . .« indoendle Island-O
«Saa vil jeg alligeoel vite, ieg kqn
holde mit Ord til sinds im« al Bag
tulklse on Kiiellitigrsladdcr,« sagde Tot
only, helt istniidhnstig. »Im vil lade
Tig vide, Fisandct,« seit-de han til, ,,at
jeg elsker Sidsel saa imtmt . . .«
»Sont en l««·-«?lai«o Knes lan elsie,«
asbwd Frandv diillendr.
»De! er det samme, hear nannnel jeg
er. Jeg tIr heller ilke tage det Ausoni
paa mig, at Sidsel sinlde komme noget
til, og det hat« hun sagt, at linn oveklener
det nldrig, hvia jeg gjør det sorbi.«
»An, ei- det det, Du er bange sei-, del
Ansvak tager jeg paa Inin Santvittighed5
Sidsel der saamand ikke as saa lidt, og
hendeoz Forstand siddee altsor godt giemt
til, at den sknlde tage Stabe ssr den
Sagts Skyldz ellets havde hnn mistet
den sor lange siden. Men nn kan Du
ztasnke over det, Tot-mild. Undskyld, at
ieg hak siddet og eergret Tig, nn man
Sidsels Brev smnge dolibelt sadt vorn
paa.«
Dei-nnd gik han, oueiladende Tal-void
til Sidsels Biev og hnnet egne Tanker.
De sidste var alt andet end minnt-e, men
den liasrlige Tone, der gik igjcnnenl Vie
vet, bragtc snart alter det niolige Sind
i Ligeviegt
»
c
ct var nn henimod »Hul, og Toioald
glasdtde sig inderlizzt til nk trkrsse snmnnn
ined sin Hjærtenskjastu De unge litt-jede
at scnnleg i Sangetnp Frislole en Gang
i stillen, hom« de snn tillnsngte Aftenen
on del nieste asNatten med Dang og Leg.
Toiunld hande sat Sidsel Stcevne til
denne Lejlighed, og hun var der ogsnaz
men huad var det dog sor en Fokandiing,
der var soreaaaet med hendeZ Torvald
kunde neppc kjendr hendc igjen, hnn havde
merkt sh. og havde serrltgt havt en Tsel
lldslet i Ansigtet. Dette var vel tildelel
ganist vak, men de efleklndte Spuk onn
slnsde i hoj Grad hendes for saa smnkke
Ansigt. Torvald solte for farsle Gang
l·igtig, at han ikke unsre elskede hende med
den stimme oanne overslrmninende Fa
lelse sont sor. Han maatte dog folge
hende hie-n om Ratten, inen ogsan hei·
kam han til at tienke paa, at der dogi
Grunden var saa lidt, de tunde talc sam
tnen onl; var del nn sordi han var nnaet
videise frem i sin Udoilling, ja, han be
gyndte uirkelig at skucllngdommena strau
lende Hau, endnn var hnn ikke naaet nd
over Laminelalderens trange indeklemte
zjoid, men sterlig de to Mnaneder paa
Hajtlnlen havde bidrngel nicegtigl til at
anbne lldsigtcn sör hanc Vlit Maasse
hat-de ogsaa Brandng Otd tagt en lille
Toiol i hansz Siiel, fotn endnn ikle var
gansle bnrt1·ydoet. Franks- havde ogsan
viel-et der onl Astenen tilligemed sin che
restez en net Pige var hun, men den
yngic Stifter var dog endnn neuen-. Og
saadan hnn lnnde tale nied mn al Ting·
Torvald knnde ikke lade viere at drage en
Sasnmenligning mellein licnde og Sidsel,
og det faldt ikke nd til den sidsteg Sordel.
Tsog, hnn havdc givet sit Lid og vilde
ilke vise sig ital-ID, nten stierkere og steti
kere kom det dog op i ham: ,,l)avde ieg
dog bate ikke sagt det!« Nu da Sidsels
kssnne Ansigt var blevcn skamsereh splte
han, at det nok egentlig Inn var det, han
hande- elsket. Han kunde ilke andet end
aabne sit Hierte for sin gamle Stole
laei·er. Han havde altid saa venligt taget
ham ved Haanden, naar der var noget i
iVejeth og det Forhold havde vatet ch,
J selo efter at han hat-de sorladt Skalen.
i Ntrste Asten sad hatt hmne i Stole
: latet-end Dagligstue. Det kneb lidt med
i at komme ind paa det bræiidende Spottw
sneaaL Skolelcereien vidste nok, hoad
der lna hat-n paa Hinte, han haude altid
med Opmærksonthed sulgt sinc Skale
børnH Færd, og Tot-voll- var en as dein,
der laa ham nærinest paa Hierte. Dog
kunde han ikke neegte sig den Fornpjelse
at lade Torvald selv begynde· Ester at
sørst Vejret og derefter Lieet paa Haj
skolen nied hvad dertil heite, var grun
digt uddebatteret, gik Samtalen rent
istaa; Totvald sad forlegent og pillede
ved sin Uhrkjcede, og lod ikke til at ville
tage sat igjen. Saa niaatte Skaleltekeren
alligevel til det. »
»Du har vist egentlig noget andet,
Tit vilde stem ined i Asten, Torvald,«
sagde han«
»Ja,« sparede denne, ,,jeg er ogsaa
kommen herhen i Asten for at bede Dig
give tnig et godt Raad i en Sag. som
lan saa stok Betydning sor mig. Jeg
hassen-, at Du en Gang i et Foeedrag
shar sagt, at Borhette plejer at tale til et
Menneske gjennem hans bedsle Ben, og
hvis det kan gjeelde oversor nagen, maa
det vare oversor Dig. Jeg vil deksor
bede Dig am Dit Rand, og saa vil ieg
folge det, hvordan det saa end bliser.«
Og han sortalte nu udsskligt hele Hi
storien am Sidsel, hvorledes han i den
sptste Rus hasde ladet sig kive ben, men,
at det nn var ham klett, at han havde
taget feil. Læreeen hsrte paa hatn Maus
hed ; da han var sei-dis, sagde han : (Its.)
—-—-—-————
Ed. McC ormick, A. A. Kendalh T. F. Mccs arty, W· A. Wil fon,
Vmih Nimm Kadi. Miit-. Ida-L
--.«. · ' . . · , .
LitlzcnskNatIonalsIsBank,
’ GrundkapitaL EB50,000.
III ST. PÄULH NBBRASKA KL—
Zu akutdnderi.kz ZZOMHfOrrekniqu udsörexy
Rentc betalcs paa dcponcrcdc Smnmcr.
WDirettorert —
»«l’. P. LIUOAHTY. IV. A. XVllkHQ )N. llUHTHU ÄUC DU
A. Ä. l(l«3Nl)Alklk. M. H. Neun slcbllolck
« i . II
. . : .» « , , .
den« l:. Lean. A. l« (.ul). l. jcpsnm
l«tstmklmu.. klimmt-. Aue-disk Nimm-Ink
HZTERlZÄTIONÄL BANK.
DANNLTBRUG, Nlezli.
- - .
Atminvcuq Pausforremluq udsoruL
nge tillnans paa gunstigr Betätiguer pan fast Wndom rllus perfonliq Siks
kerhctx Bewer absieht-H pan alle lebende Stnsdcri Vordem Dompfkibszbillettet
til og fm Europa Mng
Norm-u Hublic tilslcde i Vanknk
ring, hujlket lussprged mod kimeltg «!Tc·dcklag.
» Hsjcstcslkente b«emleg ptm Prnqcy Fom md
U. I·. Cddlnlern ’1«ttrs.«xno.(«·.« Lchlunnh DICH. Dens.
W «-:(« ol« ON Aus-J HUCE
l)-mn(.sl)m;x, N(-I)t«-lem. —
lldfønsk almindclig Banksouuniw j Korrespondeuth
l
Ewig Opsmvrkivmlnd illa-usw dekmsts Amokwn bixistmnw Nation-U Bank
NisIW Wink. N V.
Ums-Im Nu- smml litt-ils
HZLUI A, WTIMAJEKA
c· « ( Gitiztssm Ninus-ou Bank
justus paalckugm .td. l (-.k.«wnIQMNIUMLIUL .
NOTAKY PUBLIC til-stecke l Bunken
Y- Æwl «-ZZ-MWm«--«yfi.
——— Eficrfolqcr M —
Howard County Bank,
se« J »M, JVEZMHZZZ
Aumrjscsnsl Kapital: SLWUW ---— lkilhctitlk Kiipjtzilz sJWW
lldførcr olmmdclig Vantsonctmnq chtdlu nbmds J paa all( tsnropnci lttnndc Vom
Tantpfkibg Wille-Mr Iiljalgs, til oq im alle «««--tnap(uih Lunas-H inw- udluamo paa gnu
stige Vilknatx Vi gjm lldlamtinqn tgodc Raum en Hort-mutet
.-..,- » —
A. E. (’-AI)Y, N.W. XVIII-N H. l·). l«l«JAN,
Pan-Mont, Hin-jun kaput-rek
Førstc National Bank,
isiossh Faul, N(11):-1Sl(z1«0—3««
Autokissrat Kapitel- W. M ——« Kobold-Uns ox Omskuh IMM.
Udføm almindeliq Vonkfonetninq Nenn-r bestand paa dcponetcde Summen
Steigt-c Veksle1,betnllm1ct nlu ? Abt-M Itoue Bt)cr.
i M. Sioholm
I —---«:DRU(J G-GIST()G Ap()«1«HE1,:(ER s
—- I »t« lismdlets us —
I«.sogetni(lk-r.Misdusiurkx lcunjkulnsr. läutin.«.m(k(1iciner. Musik«-H Purvestoskcsk.
NOIGÄRER ÄF BEDSTB KVÄleTBTKs
M- Lægcreifkpter umnldisj omhyggeltM paa enhvcr Time i Begna
M. Sieht-tm, Dannebrog, Nebr.
....-.. . - - . , .-.» . . .. .— »-..—..—.-,...
4.1i.13()1iN1-: » CHO. F. nun
Bot-in e öd Ryan.
Møbelmagca sfssn E Ligkiftctcdfals.
im West tkdik Ware· Gram- Joland, Rein-.
Parlor stritti, Cis-Unter Hist-w Mec Musik-oh Hin-ji« Finnlige ijchorL
kommu- nx Listtsr tm- mnnm-. Hpintltst«()kk(s. n. ps. v.
Ligkister :H« HAle en Zpecialitet.
DR. N. ROSENIERO,
41 S. Ctart Stteet, Gurt-Am Jll»
et ndbamm ved Cur-was sprste unweksimkr ksq Dein-»Mein hat
kraft-fern 1 ein-r si- Akuc ou er dcsu eaeiti flandiucvifke Lege
Ame-ih, tmn ku- q««1«k! Vehandlmq out-kut- afkkvnlske oq
richte Suchen-me tu wem-n zag. isg er maud til at tote og
ein«-He used m iick oq hauste Pan-mer pas du« ists spros.
Duelsq Verm-blit- , ihr-bitte Taushcd, Den hin-sie
cmsptw sum-end bgdm o using s sum-un tm viuiq sending er timw wim
yquemkk m kuyver Ttv mev itkekyekszkhojoke Fraum- pas.
Kronifke Smgwmmiy wiss-i- sossmsiimsq cis-. g-»sii»s»p»..2».
Lum- ygdomme Tydvcp s kkrr pur-us For
domfnTTakhvh new-· Tot-Ziem, Opeedvidur. Ssvåldshkw ab«a( entom-neue
vom-kred- Tanter. msmm sinniiemsiuw unm VIII-, Oft-In- euek meet-Unge. Iso
eu, Musen-m Uhu-i. km aus not-Mc sysdoimsm bebst-dirs med ston Den-.
as etbvm Stagck Iaasunt almiudetis Ovarien-« Ist-eve
Kv ndef dommc was-seh Usseklivvuvrseuer. ungetpmoflg sum-u
sttom Leuen-knies, ys met-m og hvutkniomhem Sagt-out elende-sung for Kund-h
behanle med den ydetltgste Inst-« og kann-S tmauqe Tillælde twoc andre Leanders-Elek
sokaaria ede at Unavoms chsindtqheder og Udsvekvrlsm
rivate S dominc nimmt ist sauer tax-v alle deruiotfcktden ewiger
asom »Juki-, Iav as sank-vom ou Linse-Oh must des Unu- os komd-, Isi et m
a
damain nimm-use inömmeuer. Vikt- stlcussygdonmh wo sys, »wes-sum
Antonius, hebe-Wo hatt t, w i III-ein aus d vev sikke ca wendele ! Mer, ntiendie as
aus-e »verqu Leser- ndqua anmmsnde Kontisloere Ist-d Irr-s Bann-Meter ca Stristcc iom
tun ek ein-ach oq Symch anlaqt raa » tmlke Venae as qodtwenve Fol! oq besinnde Ede »in
fnld Iillid til sma. sont via fort Im » mis« «de »Hm-do GIVE-web m- Isrsssss ; .:s--«--- « «—-·-».W
tut-can Medicina-c ieavcs vom-n weg Nr Umscxz m ( ist-km drum-listed
C f en as mig avaivet sog vaq 52 Stdn-, .n mit- Be
Lægebog for ( nhver, ssrivelfe qi Menueflelegkwt og den fokikkem ecki
aner, de almusvkchit funkeln-nenns- tkounko evgdosatm du«-es Foresvaqelse oq stot- Sendes tu til
hper vtd Moque leg as et e cemo zkxmarkr.i
ca nat-en Von vaa CI Stdek omhandlek alle
ungdommens Randg ver, private Empor-nach U dothd sowean
keäesTsåset Oel-» os bntde lcm of alls-: ung- Tceaw Sen-des im i fokfeqlec colka vev obs-welken
eint am ek.
Konkornw Vom-«qu: oelltgdaje10—t. Liede kaum stka III-d fnls III-is II Ist
ttiushes, di1lei en Ins-m aadner. Me- og privater Iet- cllr. Use stehe Ihm-Werts
Dr. . ofmberg, 41 South Statt Street. EINqu Jll.
