’.» sp», —. —.,.-.-—«-.-0-——
w-—
C. A. OUIN
En Ihotte.
Da hun san lcnnx, km- lmn up smn on rasende,
stismpmle j Gnlvet ojz raubte- ».dele! unlng er
en t"3"rst(-llg Person blewn helmnillut som jeg!
Hjcltil lmr jeg malt alle de Pomærmelser, De hat
tilfrijet mig og mjnc Onklcsrl Jeg hin- pim alle Maa
(l(-1- torsøgt at vjnclc Denk sJikg lim- l)(.-vilget Dem
Atnli0118, nam- som holst De jlnskcsde at form-cum
og tjlrettevjse mig, og klide lmn jeg lkke viere i
Prml for Dem! Man ji«-g skal vecl Gud vjcle at- list-v
ncs mi1z!« «
l)erp..a lmist lnm i Graatl at« lciisisri ug kun
di- iklm sigc et Orcl unsre-·
Icnox lizsrtes ganske rolig paa liemlu ng mute
(l(-, indtil lmn var kommen nogpnlunclo til sig seh
igssn.
·.l)(-t er sandt, Jlsnlmn(s," sithlts him, »at der
lnus Wort-f mule ITUvorisnsstpnnnislsok mellmn Dom
og mig Unmut-Indis- ·l’1«nssn-;.-csts. len jisg v0(l Jug Hi
lko at, at jeg kcsts lmr tisrmisnnet l)(-m. Dei-sum ilet
nmatto liehagcs Uuil ist lose Dom ml uk do lenskets
ug ledfarcslsons l«:tsnk(-1-, her Ue er upvuksct at
Mangel pas kest l"-1(ls-rvjsnjng, viltlc Dort-s Majo
sttlst jklw finde, at min Tungtss Frile var sum-un·
(l(- for Dem. lkdontor Priulikpstulisn misner jeg
ktm at have givet Deres Majpstipt li(l(-n Lejligltcsil
til at kolts Dem formt-muri uf mig, og pua l'1-it,«(like
stolcstk Jlnilxmj(-, m- jeg jkk(s min egen Iltkrre met
mkm näh-Je den, Clcsr lim- lmfnlet smig sit tnlis ljgc
u(l »g- ikkp at smigmk nagt-r Icle paa «lur(leu."
.,Men ltnul lcmnnnsss mit .-1«Jgteskuls Dem Will-«
qnsrgte Dronningistk
Knmn »Der-sont Umw- Majestwt vlltlc heb-Use
at lmke mier i lin, ktnnle jeg tot-klun- (l(.-t mal faa
Ord. Jeg j11(l1·»0numsr, at Der-es Majtkstiot bar til
" staat-i mig more Nuude, end jeg nogonsjmle bar
for-langt, men som jog clksngung Inn-ede, saaledes
Inn-Or jog nu: Guel links jskke smult uiig til at op
wirtts ls’z-1·st(,-r vosl lloktet ellcsr Dame-r 1 «(lems,klc(kr,
men jtsg er semlt til at privdike Hvangpliet for
dom, cler vil luircs (l(-t. Og lvangpsliet lvestuur ak
tu st)«l(lc0r. n(-mlig lkod og Tro. Velam Madame-.
naar jcsg skal privtlilco Bod, or clet umlvesntligt, at
jog fort-holder Poll( ils-res- syn(let·, for at (l(-« lian
erlasle lnsokmestl cle hat« formt-must Gu(l. 09 da
der nu er en Ken(lsgusrning, at Størstetlelen at
Adelen H- Dom sua sit-Mele-; hmgiven, at (len
liyorken lusyklcsk sig om Guds Onl eller Statens
Vi-l, san or clct min Pligt at tnle Malt-»des, at de
lwwr at eskketulu iclpnss Sk)-l(ligl1e(l."
l)t-0n«i«;inn Umknilithl »Klei- niit .-«l«J-.-ttsslcislv,
shmcl sing-mi- J(-t Dis-til Ilvilkcsn Hinls liil(l·-k l)(
Dom iIi(l, at- I)e hur i Statt-ist«
lcnox: ,,-1(-g er un linderskiuh (l(«i" or szjilt lusr
i liixxtst, nzz slcont jisg hwrktsn et- GI«evt-, bund eller
Bin-un, hats Und ilog - hmr ringcs jeg ogsaa mak
rcsgnos i Dom Øjnis —-- Liotst mig til ist iiyttigt
Jlmlloni til Jette Bisse-. «lii, Madame-, jisg hat« ikke
mindre lüst til sit mlvurc fut- ile This-, der er lands
slciicl(slikx(s, num· jqk t«»t-nd.st-r (l(:m, isnil hvilkcsn som
hislst Ätlislsisuinch thi lmmle mit Entheili- 09 mln
sumvittigluktl kurclrcsr iulJ Upkigtiglmti uk mig,
»F (l(s1·l·0r, Madam-U sigms jeg ogsiiu til Dem, ins-ad
jtsg hat· sagt tilletiilig: Der-sum liigtsts Atltkl
«l-it"nl(lcsr, ut Di- lplivcsis tsn vatitm Jlaml un(l(sk(lanig,
san t()i-11««,(.-ter clen, siiu visit (l(-t status til Joh,
Jesus Kristits, bund-Hist- siimlliedzm km (l(-tt(s bit-til
og fort-Meloi- itiget »F til Hyvendo oxz sidsit vil (l(kt
heller iklcc blin! til klug-en illa-de kur l)em."
Knox teilt-! mod on saadan Fasthml oglzpstonk
theil, at Dmnningten lcmn til at ryste over hele
beginnt-L Ilun hegyndto igen at Friede-. l
klmkine us Drin ble bløtl om lljcsrtiet ogl
siigte at herolige »i: tkijste licii(l(-, Miit godt ha«
litt-Kle. Ilun sagde en hol Mast-Este smuklce Tingl
om ist-rules skjsnhech hondtss Beganle est-· llan
Hmigktstle htmde med, ut ten hvillctkn som holst at
lsjvropass Pyrster vilkle trxcle Zig, om hun kundi
vimle h(-n(l(ss llmimlz mon alt destte gziil ksun 0lje
pas Ilden.
Knox var uhomxgelig og lod sig iklce rørcx
llan have-le malt Mast-Jst Vrccio og Runde ogsnul
tnulo en Kvindes Tau-ser, Muts han vi(L-1t(-, at hnn
ilclccs nmuttp vix-e kot- Uuds skyltl llkin stml der-for
Zum-la- r»lip.x, icnltil Dronningckns utøjltsclo Dido-is
lmlmliskhcs(l huvcle lugt Zig.
san sagde him: »Mu(lunns, jeg ku« vidne tor
Gnds Ansigt, ut jcsg alilrig mocl lmldt Blocl hin-l
kunnet so en at· (-’u-(ls sicubningek Uns-dis, »ja jegl
kein nwppc male mine egne Dkenges Taster-, naer
jeg streifte-« dem nie-d min Himml- l)esto mindre-.
hat- siikg lieh-g i Dei-es Majostmts Gmati Zleti du
jeg ilclm inu- ginst Dom nagen rottusnlig Aar-sag
til at vusvo formt-rinnt, Wut jeg. ota end mod min
Viljse, tin-de smig i Dort-s Majestusts Timkor. At
sum-e Hin samvittighml vecl at tie oller at give der
almene Vol til Prin, gis-ais nu eng-Ins ilkko tm."
Hei-over hlckv l)r01miugen euch-u met-e torhitrch
Ilnn hefulede hum ut Lan nd og vonte i Form-rel
set pas vsiilere Onlm Ists-Linie at« Dnn skulile blive
hos «hen(le·
Kunz stocl tm i Form-what Alle lod, sum
om de altlrig hin-de kendt hum. Icun Gehiltkee
has-de end-m html til at kendos vcd hatu.
Men nu lwgyculte lcnox at tale til de munge
Habt-mer« der satt der i hole des-es Stadt-: ,;0,
mine smuklce Dom-or," sagde han, »in-or komøjes
list law-do dette Liv dog ilklke vmke, hvis det
kaaäo blivo und-m ve(-l, og man san tilsisistz kumje
Were Miso sind i kljmlen i hole sit- stipds. Man
Uh, den slemme lcmkgtz der hodder Dødon, kommt-I
.ontsa vi vil eilst Arke-, og usin- haa har tax-et
os, m kommst- cle pudsorlige smu Okwe og tun
tkavlt med vort Kød, seh-s om det er nok saa plejet
og finL 08 ak, den arme sjæl Vil da, or jeg bange
for-, viere saa Max-, at den ildko kan tagc noget
af alt dette Guld, Bis-lieh Baa11d, Perle-I- og kost
bare Swne med sig."
Raulksedtds undiskholdt Imn sig ins-get ki)rn;ijelig,t.
gigesr sum seh-. Jlon om Hofdamerue ogsaa bar
vcoret lige sag k()r11;jjede, form-Her han intet 0m.
Da der var guaot omfrent en Time, kom der
Bud, at iixm knnde gaa ltjem Dmnningen ønskede
imidlertid at faa hain straffot Hun spurgte sin
Justitsminister, men svaret man ilcke have været
gunstigt. Hondes nnsrmpsto Raadgivsere freund
ede lImide ogsaa at føre Pmees moci Knox kor hans
Prmdikemsrs sky1(1,sda det let knnde blive ichs-hage
1igt for hendc seh-, og i hvekt Faid stmkkt vilde
understng hans Onl. Ilun afstod sag km sit
Damit-wende
»Am-wen IIIng sig i det Nin-Z
»-m0n ikke i licndiss Iljssrfe."
Og tmnlg det kund-s Man nnsnnei Historie
skkiv(-.re, Pol-falscer »F Dis-fors- hkus Lyst over
donnc Mands Ilaardhml ng Fiasko-h at de kunde
have Lmspdt sammt-n mtsd den skxitmez grasdende
l·)runnin;z. Ungdom, Sksjnhskih kongkkligx Vnsrdsighed
sind oplzjst i Taaror forun ham. JOL han var
ufølsom! —
Donne- smukch lcstt"mr(ii;.-(s, blodtxirstige og
inne-kahle Kvinde sknlde altsaa Not heimw- at
Umin fms at alle blas-nd sknlrie liege for hendes
Feiddmn Og hvad vi1(1(« der vmre bit-von ak Amt
land, lIviQ Knox Imva wiss-et sum sie andre? b« .0x
roddcsdo den sicotske Kir1(e, ogx ilet or don, der
ihm- zxjmst skoflami til, hviui (1(st (-r. Der er derfor
den Ding i Dag ingen Mand, hvis Navn nat-wies
m(s(i saa stor KmriighecL Lctsbxidigbcsd og Beundring
ak onlswts nsgte Skotte som John Knox’. Og cict
or nigppe for meget« at sigsk, af mihver virkelig
Mami og Hand Kristen man være med blandt dem,
disk benmirer Gmlt Kraft, som den Mbenbarede
sie i den-te link-, lssgmnlig skrcihelige Mand
f
siger Knox,
Kuox vil jkke Friede
l)1-0nnin;.-eu bade-Je nn lcnox lms Alver
Kunle lnm finde en heilig-heil t-il at lusfri sig for
hinn. vil(l(- lnm metl lelis benytte (lr-n. Og clet
wir-eile ikke lustige, inslen lnm tmmch at lnm hav
(le den.
Knox var paa Hin Sicle ogsiia forlmrmlt pan
alt. l sin dnglige list-i efter Jlidcliigsmaaltidet lmd
lnin mu, at Gml vil(l(« holt-i skutlmnl lin- Akle1cls—
clyrkelset1, lseslcytte det motl lremmecle Tyranners
llerrss(l;innne oxz lissvure Freilen for tlet enclnu 1
nokal ’l’«i(l, mn tlist san niimtte lmlmge liam· 02 sla
en Von spat-Ett- l««n, lIviurfor lian liun l)a(l om
l«’ri-«l einlmt i nugxen ’l’i(l, smkeile limi, at han
tunle lmn liede i Tro, ng lums ’l’m paa Gutls Onl
fonds-mil« liam uni, ut wilvurencle l«’rc-(l knmle
cler iklce Nin-. i et lmmL i livilket AfgmlsklyrkeL
sen engen-«- lmvcle vnsret midertr·vl(t, men derekter
wu- lvleven indfisrt igetL
Klange Tit-g viste opmuk sit lmn lmvcle Ret.
De l’rn-lnter, eler var l)leven l«-e11;xsl(s(le, furcli (le
lnnstle li()l(lt Messe-« blev stt·ak8 efter Parlamenten
slutninjz set pua l«1-i Fotl ji«-en. l)c«t wu- iiltsaa klnrt
at l«’as«;.sslin;k(sn lmn liavde vudnst en Roms-»die
l)t·-)nninszen rejsstcs (lesn(len lmmlet rnnclt »g- holdt
Messe ever-alt. Befnllmingen lilw sakilmles virus-et
til Messen alle Vegne.
Ve(l Siden her-ji« Zierde Orest-ringen sitz iil
l·’li(l for at vimle Pollc l-etl1ington, elek mkermest
var, sltviickvi vikle kalde l’remierministek, holilt slg
agbenlyst til Papisbeme og sztgte at faa dem an
likagt i (le øverste Stillinger. Knox maatte sau
leiles viere korebekeclt pua det virus-te
Medeas Dromiingeu var skraværeade, kei
rede lloffet Äsllelielgensdag med stor Pomp.
Dette vulcte bei-de Sorg og Um blamlt cle evange
liske(s, og der blev sendt et Piu- Mitknd til Kupellet
kot- at se, ltvem der tog Oel islllessem men Pries
tekne lilcw bange t·0r diese to os- senclte Rutl ekle-·
l;esl()stt(slse. Der skete inlet f()kitr()ligeud(s, men
Ursein-linken fnrlangte ulligevul veJ sin Tillmge
komst tle to Miendjtruffede De lilev anklagmle
lin- ,.l·’»rsøg paa at pl)·mlre Palatlstst."
lclter ils-one Anklage lcuntle der frygtcss (let
wish-tin Knox kilc der-lot- (len Opjzave ut skrive til
lkntclrene hele Linn-let over om sag-en og innnmle
um eleres lsistuntl og isnsr um der-es Nitsrvusrelse
under lietskorhandlinxken
Der Fjonle liim ogsuiu men et al· lirevene
ble ojdsnappet og korelugt Dronningen og liencles
Geliejmeraaden
Man opkattule Brei-et som en Opfer-deines til
»in Mer Modstuml nuxl l)1·onningen. l san Fahl
»Wi- (let llksjfomkderi.
Etulelig liuvde man limnl Dkonningen gned
sine Hin-»den Lethington skuldo viere Anklage-t
og slmn lovede liemle, at lum silclcert skulclc ki
Knox dømL
l)et slmlde fort-Lan san luijtitleligt sont
Itiuligt. kln støkke S mling Adelsmmncl kuldtes til
lsklinlmrkklt for at d nne i sagen. Knox var vecl
gosdt Mml og fast bestemt pua iklce at give often-.
«(-·0i(lcse,jer Maxwell kom. Ilau var vre(l. llxm
vilde lsuve Knux til at bede Dronningen um For
ladelse Der vilde Knox ikke, thi lmn wir kloxx
noli til et in(lse, at det var säet stimme som at
erlcemle sig nlcyltlsis. Uan svarecke dserkutx at lian
iklce vidste sak, at lnm Imde- korset slg mod Umn
ningen og derfor heller intet lau-de at becle om
Fokludelhe kor. .
»lkke kejletl« sagde Umkde »der De ikke
skrevet äet Brei-, der sammenkalder Brødrene tm
alle Rigets Delel«
Knoxe »Der er lassen Um. I det mindsto iklce
i donne- sag. Der liar i de t(«) sidste Aar vmret
skreven mange at· den Slags Freve, og det bles
ilcke anset for th.«
Jlaxwelh ,,Det var en enden sag-· Dengang
ver Drnnningen fraværende Nu er Ehun i Landet.’«
Knox : »Dronningens Fraværelse eller
NOIWcisnslse er ikke liestemmende for min sam
vittigxth men Gnd, der taler klart og tydeligt
til 08 i sit Ord. Og livad der var Röt i Hin-, er os
saa Rot i Aar-, tlii Gud er 11koranderlig.«
Jlaxwelh ,,G·o(1t! —- .Jeg liar givet mit. Rand.
Gm: lnsntl De vil, men tr0,1nigx. De vil komme til
at singt-e (let, livis De ikke bøjer Dein for Bron
ningen."
Kn0x: ,,-leg ved ikke, hvad De mensetn Jeg
link nldrig net-et en Modstnntler ak Dronningen
nncltagen i Religionssagey og der-i viil De da vel
ililm fuislange, nt jeg skal give efter, vil jeg
hanl)(-."
Maximle »G()(1t, godtl De er klog nok til at
rinan ltmn seh-, men De vil san at mmrke, at man
!1«.-s-lcl-:s-i- sigs tilbage fra Dem."
litt-m: »Nam- Cluci er min Ven, ei- jeg vis paa
nun-« Nil-ide. ();x san længe jeg stolcsr paa hans
l(’ur«·jnst«.«-lss(si- og t’i)r(-tritskker items Jst-e for mit Liv
ozx junlislce l-’01«stlele, spørgeis jeg Hikke eftety
lnsorleilei Mennesker opfører sigx imod mig. Heller
ilclce Ve(l ji«-g ak, at man link tnget sig nf rnig pae
anclen Munde, end at man lmr ladet mig Forkyndc
Gutls Ord. Demoni Pollc for Fremtiden vil til at
komm-get (let, vil jog ganske vsist S;irge, men
Skaclen liliver paa deres egen s—i(1e,« —
Sag lcmn Mut-Pay og Lethington i samme
.-l«)1sin(,l(s. De beklagede, at lian liavcle kommt-met
Dronningen saa grovt, og var bange kor, at det
kumle blive til stor skascle for liam, livis lian ikke
var kliog og komonlig. De havde anstrengt sig for
at formilde Dronnsingen, men de forudsaa den visse
Ferment-lese ikor hem, liviis lian ikke anraabte
Dronningen om Naade.
Knox: ,,·leg priser Gud ve—c1.lesusIc1-lstus, kordl
jeg liiir liert ikke at udskraale alt det som Por
rustltleki ug sammensvusrgelse, soin den vantro
llob kahle-s saalecles, eller at frygte kor alt, hvad
Minngtlssn fkygter«.) Jeg bar en god Sam
vittiglimls Vidnsesbyrd tot-, at jeg aldrig
shar givet Dronningen Grund til at ilJlive
end gear, shar jeg den Tillid til Guid, at lmn vil
give mig «"’l’aalmo(ligliea til at biet-e det. Men lie
ksencle en llret, nnar min samvittiglied vidner for
ins-Z, nt jeg intet 0n(lt bar gjort, kunde ikke falde
mig i11(l." ,
l«c-tlsin,s.-fun: »llv01·«dan vil l)e linksvare Dem?
Ums l)(- il(l((s sinnmenkaldt ls)rc)nningens Vasaller
1nnaskts2"
l(n«x: »Dir-sum jess intet Porswu liiir for min
Handlenntinlo, sue lan mi» lizsde im den.
lisstltingtmn » Lad 08 here Der-es Forsvar Disti
vil niegtsl glaede os dersem De er uskzldigP !
Knox: ». Ye·j, III-. Selcretierl leg ved meget godt
at jeg allen-de or kordzimt ak Mennesker. — Oxksau
uk Deinl —- l)eI-l«ok vilde jeg viere en Nmy om jeg
vilde gzpre Dem lielcendt med mit Porsva1·."
lleruwr lilev de link-ge t-» meget wede, og
Lehtinzztmn gil( kommt-met sin Vej.
Illurmy lilssv tilliaige og liegyndt at tule 0111
Tilstandene ved Helft-L
Her-til svarede Icnox: .,Zl»«lyl()rd! jeg ved
»icllerede niere um "l’isl»standen(- ved Hofer end jeg
Ylnsyder tnixz »in at vide Der gen-s altsakt ikke nndigy
at De kurnmlikxek mig- yderligeke."
Mitrray: »Der-sont Deres sag stam· godf, er
jeg tilkreds. Mit stakkels Ituad bar De jo ringt-ig
tet. -Jeg kun ikke gilt-e ander end bede Und 0m, at
det nnm sliiu bedre til, end jesg frygtek, det Mir-«
Kygtet um Anklagseu var kommen nd overliele
Byen Bn Advokat ved Navn John Spens, som var
en lncsdcssslig Mund nzz en tro Bekender uk Evange
liet, kmn des-for til linox i Bnrntn og spnrgte hinn,
llvoroni Sagen dkejede Zig. Knox satte liaxn ind i
liele sagen »L- viste lnim en Kopi nk Brevet. Du lmn
Hiavde lasst »g: overvejet det, sagde han: ,;(-lud ske
’l«ov! Jeg kutn til Uesni tned et tnngt og sovgluldt
them-, tlii «j(-(,k var bange for, at De hude gjurt
noget, sont wu- imod liuven, og det vilde liave net-et
imig en stor Sol-g. Men jeg gnar Inin Vej mHI
Gliede, llii ji«-g set-, at De slet ilclce inu- g»j01-t, lnsiid
De l)(ksk«yld(«s for-. l)e vil knnnne sm- l)0mst»lcsn,
men Und vil met-e med l)()ni."
Saa koni Reis-lagen
Bot-gerne i Edinbnrgli wir bange Lots, lnsnrledes
det lcsulde gim der-es l’rit-st. De kulgte elexskor ined
i sua stur en slmny at Treppe-me stod knlde ak
Eipollc lixxe »I) til Retssalens Der-· lnd maatte de ikke
lkomma
Det vuk en glimkende Forsamling. Heringen
Grever »F- l.Ziir(-iic-1s. hol-der og Bisper og store
Herrin-. Øimrst tog Dronningen Plads i sin fineste
statis, og nederst stod den anklagede mecl blotlet
Hei-ed
Da l)r()nni1n.ken (son1 selvfølgellg kørst kmn
ind, da alt var i Orden) saa lm111, udbrzxid lnm i
en bøj Lallen ,HI, lia! Den Mond der har- kamst
mig Vil at gut-de 00 staat-f u» set til nden at ndgz de
en eneste Tanne Nu sknl jeis dog se, um jeg ikke
kun faa lnnn til ut gkL-d(s."
Derpuu iiulmede lmn Forlmndlingew
statsseretæken (I«ethingt0n) korelagde lcnox
den opsnkippede skrivelsse og spnrgte hum, om ham
erkendte, at det var lmns Undekskrikt.
Kn0x: ».Ieg lmr nndekskrevet en Miene-de
llvjde Bl·ade. km- der stod nogset paa dem, men jekx
hat- en senden Tillid til min skriver, at- jeg er rede
til at enerkende baade Undckskrikt og Indlmld
ubem."
«) smlgn. Bsajas S- 12i
· En ak Lorderne: »Der gør De meist-, end is
dee gereZ’ .
Knox: ,,I(ærligheden er ikke mistvoisk."
Dronningen: »Der er godt. Læs Dei-es ess
Brev op og korsvar Dem derekter imod, hvad III
beskylder 1)en1 forJ’
Icnox: ,,Det vil jeg gere, saa godt jeg M«
Derpasa læste Icnox Brei-et med høj eig tydelig M
Dronningem »Hal- De nogen Sinde, mine III
met-, Mist et mere akskyeligt og ksorræderisk Brei-I«
Lethingtom ,,Mester Icn0x, er De ilcke i Dem
IIjernz bedrøbet over at have skrevet et saadsss
Brei-, og angrer De ikke, at det fka Dem er kos
met til andres Kundskab.«
Knox: III-. sekretærl Fkir jeg kan angre, ans
De dog sige mig, livad ondt jeg har gjort.«
Lethsingtom ,,0ndt«l Selv om det ikke var ins-I
end at samtnenkaldeDronningens Vasalletx lis
Deres Skyld jo ikke skjules!«
Knoxz ,,De maa jo selv vide, min Herre, It
der er Forskel mellem en lovliig og en ulovlig sat
1nenkaldelse. skal jeg kaldes skyldig paa GMII
at· sammenkaldelse i al Alinindelighed, liar je
uftse gjort Uret, tlii hvilken sammenkaldelse II
Brpdrene hak der vel fundet Sted, uden at det et
miu Pen, som er bleven benyttet -de1-ti1, siden je
er kommen til skotland Men indtil nu er der jage-.
der beklagt nrig det til Last
Lerinngt0n: »Ja det Var dengang,1nen as
behpver viikke saadanne Sanunenkonwterinenx"
Icnox: »Den Tid, der liar været, er ekter mi
dlmüng ikke forin endnu, Un jeg syueH at dg
iirme Icher er i en jkke ringere Pape end kein Pos
skellsen er l)10t, at nu liar Djævelen feig-et Mask
paa. Tidligere kom lian med ssit eget Ansigt, kendk
Ug ved Nt Tyranni og ved sh1«segen eher It
kordærve «a11e, som liavde frei-Sagt sjg AfgudsdyIX
kelsen, og dengang — jeg winket-, at ogsaa D
vH.jndkøanne der —— hnsanüede Brødrene Ng ps
kuldt ud lovlig Vis for at fursvare del-es Liv. NI
kommer Djævelen under Retkærdighedeixz Mask
kur at gørg hvad Gud ikke vH taakz at han nd
kzjker med Magt."
JJronningen (tU lmthington:) ,JIvad skal dst
betydel Vil De holde Paddersladder med has-L
(til Knox:) Hvem gav Dem Fulmagt til at sammess
kalde misne Vasallerl Er det ikke Forræderi7"
Lord Rutliwem ,,Ne·j, Madame-, thi lian kaldet
use-Osten daglikz Folket Damm-en til Prædiken, CI
hvad end Dei-es Naade eller andre maa tænke dep
0m, mener vi dog ikke, at det er Forræderi."
Drenningetn ,,’I’i De stille og lad liam self
Nne An sag!"
Icnox: ,,«Jeg var netop i Færd med at- bevis
sekretæren, (der maa antages at være en bedr
l)iulektiker end Dei-es Majestæt) at alle sammelt
kumster ikke er ulovlige, og nu bar Lord Rathsve
iutkstrt os est. Eksempel derpaa.«
Dmnningein ,,;leg vil ikke sige noget wes
Dei-es Tro eller Dei-es Prædikener, men hvilks
Pnldmugt link De til at sammenkalde mine Und-s
Hkmttety naar dset behager Dem, uden min Bettl
ing«l«
Icnoxz ,,Paa min Bekaling -alene er der amtl
Ikommcn fire Mcnnesker samtnen her i skoM
mm paid Brmlrenes Befaling llar jseg okte sama-sk
kaldt, og storc Milssor bar samlet sig sum Fng
(.li-mt«· Don-sum Der-es Majestæt vil kluge over, II
(lsett(e er sket uslou Deres Befaling, tillader jeg mi
itt svimx at alt, livacl der imng Kjrkens Rele
miiticm i skotland, er sket ullen Der-es Besitle
.Ieg lmr iildrig holdt at· at vække Opsigt og Ast
aldrig prædiket Oprøxc Tvertimodl jeg hat als-s
last-t, at Follcet skal adlysde Pyrswn okx Ovrighedss «
i alle lovlige ’l’i11g. Naar jeg hat- været mer-e virksos
end mine Broter til at samtnenkalde over-ordent
'li,(.);e Porsamlinsger ak Protest-Inter, kommer det It
det I’aalæg, ,j(-kk lnir kaaet ak Kikketl, til at kit
«·det, saa sniust jcg san, at det var 11Ødvendjg, ok,
sinkle mun- IQnsen truede Trom. Jeg bar klet
Gsanzze bedr om at l)llvcs kri kot- dette bytsdcskulät
og ilde sote l’i"uilæg, men forgævses.«
Drnnningem »Dse skal jkko slippe udenos
lpim desmus Mxmdcl — Mitte Hervor-! er dot jäh
"l(««()rræderi at- anklage on Fyrste for Gramka
Der mail tlug vol Hist-(- l’arlamentslmslutniwger ums
Hand-inne lZugv-usk(sls(-1sl"
Nogle at· I«s)r(l(-1-no: »Ja ganske vist."
l(n()x: ..M(-n med ltvilkcn Ret kan jseg beskyss
des (ls-rk0r?"
Dronningxsen lind-ZU .,l«nss! lms clcstte steck i
Dorfes isgot 1?r(-v. —Læg «(let, Hin sekretæ1-!"
Lethlngston (lu-sc-1·:) »Der er rette-r den
fitrligo Beskxlclninzx imml dem ((10 to Erzengle
Maul-d) uden Trivl i den Tanlce at begynde motl
znoglso fua fut- (l(sr1"m at hanc ij til grnsom Pop
lfolgelse ak et lungl Amt-re Anta-l."
1(nox: »Man jtsg forsvake mig? Elle-r skal je
dzsmmes 11sh;s)"1-t."
l)1-()nningen: »ng hvad Do tænkel·. Dist viI
suldts Dom Svasrt int. umlskylde (.let.«
lcnnx: »Es-tu man jtexz du fmsst sjmrge Des-U
Ninule ozx lnsle denno unng asrvusrdige Korsar-läss
mn Den-s Maule ikke W(l, at de hulsstarlsige Papst
ter er Dznlskjender af alle «(1(sm, der bekender Krisis
Evangeliuny og at de for Alvor Henker pas It
uclkydtle dem og dermed ogsaa den Sande Religio
uf detw Rige«l"
Dmnningon tier.
1«m-(1(81·ne fsum eeu Mand:) »Gu(1 Embde II
de t»t-00nide.s; Liv sog den san-de Tro nogensistls
skultle kijlde i Papisternes Mast Mii Erim-ins ds
lasrt os, til hvilken Grussomhed deres Eiertsr ot- I
standl« « «
« Vomsthsh I
g