Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 22, 1920)
R lis . A. Olssss En Shotte. linnx Maule gnnslie vist iklce nievnt -ll()t«t·et ell«-i- l)r»nningen, nien clet wir kliirt livnrlien lninss Title sigtecle, ug cln den traf gotlt nolc, blev den ugsini aliniinlelig fnrstinnst og lirngt Umn ningen iik liendes spioner ined manng ’l’ilstet niiikzeL Miirig Stnnrt ljlev zsclerst opbrngL I Frank rig liavcle tle korneniste krnbet for nenne-, Og lier von-de en ganske nlniindelig Prxeclilcaut ikke ljlot at innllinle nt bpje sig for netan men einlng ut liritisere liencles UplzsrseL llnn locl liekormatoren knlths til Zig. llnn nimltog liinn i sit lzeclelcamnier. Heinles Jlutclknner ug limnlgirere umgav nennt-, ug lnni Weisele til at liegyinle mecl Knnx mesl en Skylle til· lkel,)1’e«j(l(3lscl·. Drunningem »He tiiler iklce blot Inerlmclig »in mig, men De ganr nd Dein nt nedsætte niig i mine lJnilersantters Unnlonnne og at vmkke Folks Ilinl imml niig. l)e slculde liave liolclt Dem til 1.)eres TeksL .leg, jeg er regerende Dronning i tlette l«iin(l, og inine Fnrlædre lnir regt-ret- lier for jeg, ng De, liveni er I)e, nt De vnver iit opkzsre Dein sktiiletles?« Kinn-V »Der er den retteenlige straf, som ofte tilcleles ils- l«’()ll(, iler ilcke vil linke Unds Urtl (soin los-er Je bmlkierclige Numle og praetliken Bocl for den oncleJ at cle nnia lnnse fulske Ber etninger iik andre til stor Jklrgrelse for dein seh-. Jeg trivler ilcke onl, at clet kein fur II(-i·u(les’ Ort-n, nt vur llerre lcristns link-de kulJt liaun en llæv, nien deriniocl sagtle innn liinn ikke, livil« lieu stinl det var i Unds Øjne at niyrde en 118lc)·l(lig, livilket lian kurt forncl liavtle gjort, Most lnni lsnl Dzilnsren Johannes linlslingge for at» help-nie en llurkvintles Datters l)nns. —- Dei-sont Je, kler lnir briigt niine (·)r(l, viir retsknlne b’olli, vilcle gieltle noget vecl llnfket ng Inmigler (le Eviier, der kninle gnre klein vierdige dertil, likir de villet belnige Deres Majestæt ug brugt lyøgne til Torw. llnnle Der-es Jliijestiet selv Vieret til stetle og lmrt alt, livnd jeg sag-Je, vilde l)e, liij der entan er en Unth al« Und-i Aa11(l, ja lilot nk Vistloin og lcetkiertliglicsd i l)em, kornnftigvis ilcke viere bleven komm-met »ver, hle jeg tnlte. Deren Mujestiet hiir lizlrt niine Aiiklngere De man san ogsna limi- inig." Derpna liolclt linn sin l’r1e(lilcen krn BeginleL sen til Enden og optianede siiale(les, nt Drnnningen blev innlt til engang nt lmre en evangelisk Prie dilcen. » Un linn var fil-r(lii;, venclte linn sig til tlse omstkinencle og upforclrecle iletn til ut Zige, mn det iklce var clen satnnie Prmdilien, »tl1i jeg men er," saglle han, »nt jeg linr gis-et ikke et Udtog, nien liele Prtedilcenen 0r(l til andet." Dette var der nu klere, cler bericlnede ltigtiglieden ak. Da segde Disonningem »Der-es Ord er sknrpe noli, men cle vnr dog Enkel-ragt Inig innlerle(les. Jeg rul, nt mine ()nl(ler og l)e ikke sliur stimme. Tro. Dei-for kan jeg lieller ikke (lii(lle; men — nnnr De liar noxzet nt kluge kmn mig, san lmm til mizz selv og sig mig tlet i Enrnnn san vil ji«-: linke pnn l)em." Knosn »Macht-ne! jeg er ris pun, ut Dei-es Onlcler er Guds og Jesu Kristi Is’jeti(ler, og nt cle for at opretlioltle deres egen Mast og Ilerliglied iltlce nnclser sitz kot- nt inlgyclck nskyldlgt Block Men derkor er jeg ogsua overbevist »m, at deren Puretagencler ikke vil kalde lieldigere nd eml alle He andre-, der kijr dem bar prevet pnn det samme. —- Men hvad Deres egen Person angeln-, Madame, vil (let viere mig en Gliede at gøre alt, bvud jeg ken, for at tilkreclsstille Dem, korudsat at clet ilclce strider mocl mit Bmhedes Pligter. Jeg er knltlet til en offentlig Virksomliecl i Gucls Birke. Mit blmbede er at blotte alle Meinieslcers synder og Laster; nien jeg er ikke sat- til at gen til liver enkelt og koreliolcle linrn lnins Pomeelser — tle neu knncle jeg kein nok at bestille. Dersin Dei-es Nnxule vilcle liesøge de okkentlige Frei-dik ener, tvivler jeg iklce 0ni, ut De hurtigt wilde junge-, bvml (ler lielniger og iklce lielniger inig hos Deres Mejestæt san vel som slios alle andre· leler der-sum Deres Namle vilele sige miis en liestesint Dag og Titl, pan lwilken De er villig til at liksre den kristne Trog lnclliuld, senden sont det lieres i dette Riges Kirlcer, skul jeg gerne were til Deres Tjeneste, nuar og hvor clet beliuger Dem, men komme og vente i Deres Porvierelse eller enden steds og Clog ikke linve enden Uet encl sat livislce Dem min Mening i Øret eller sige Dem, livad and re tænker ern Dem, viltle liverken niin Sam vittigheel eller det meede, Gucl bar kelclet inig til, tillnde mig. Er jegfend nu sl1er Inia Deres Namles schnian kan jeg dog ilcke indestan kor, bvnd andre vil dømme ocn mig, kordi jeg pan nenne Ticl ak Degen ilcke er ved mine lzøgety «men gztr Ilokket min 0pvartning." Dronningem ,,A-a, De bwnger vel jkke altid over Deren Begl« s Dermecl vendte linn sjg bort. Knox Runde gen og gik ein Vej mecl en geneke tornøjet Mine. Bn at de tibteäewerende Pspister sagde see bøjt, et nun knnde here det: »Og lieu er ilclte engen-; banget» Knox vendte sig otn imod linm og ausde ,,klvortor skulde jeg torskrtelkltes for en uns Tone-« winkt-e Art-ists Jeg bar set man-e weile Kund-i Øjnens os des ikke Hin-et syndeklis hause t« De to Illodstenclere bat-de atter krydset Klingen Og nie-d samme Resultat Jlen Dronnings en mr niligevei en meget farlics Mudstiinder. Hun tmk fiel-e og klere at Adelen over til sig. lcnox tidiigere Venneer bissgxndte iit finde innis Prakti ilcener »ntidige" ogs lieskyidte lmni for at ,,gaa t«»r limgt bot-i frei ’l’elisten." lcnnx bin imicliertid ved sit og benyttede enliver l-(-·jliglie(.l til at tale til sine tidiigere Yenners Rennvittigiied, enten de snn stirt eiler mildt. Pnn denne Tid nn- Fuisimldet meliem Ellen lnstli nk England og Marie ist« skcitland lileven tilsyneiadende godt. Man sagde einlog, at Marie ttenlcte paart gen over til den engelske l(irke. l)e rekormerte i Skotland Lin-ded« sitz-. Klen lcnox ikii(.-. llun forstmL nt insis imn gjorde det, var Idet kun for at komme den sicutske Icirlce til liivs. »Ok: desnden var den engelsice ,,l’rxeiatkikke" Jlnnn niesten lige san inegset inmd smn den rom s·-i·sice l(irlce. Den pnatiisnkte sinnmenkumst mellem Hie to Dronninger iilev Jmidlertid ilclie til nuget lislisniietii viide ilclie, dtt det iciirn til stykkei. . Roms Tiiinpngerg insgndtss nn at ful-- sie !stiisricens ng optraadte i 0verengtenmnslsis disnnedsz li)(-t iilev mere okx mier i(inrt, nt ils-r Hir» list liemmeligt Furlinnd meilem Pnpisterne Plan-; en Lik nd paa At. liemiegtige sig l)rs)nnins,sen ogl nndertzsklce lsjvungeliet med Magst De linxsde endog sinnst enkelte nk de niest freinrnzzcsnkch refennerte Adelsmtend pag den-s sitie. lcnox ein«-de klot og iik tmvit nie-d at advnre disse sidste Iliin kur sikrisde dem, nt det vilde kaltle nd til deres exzen Ftirciiervelse Tillige niiiatte lnni mlvare sine Venner mod deii trnende Pan-. Knnx’ Admrsler lijnlp tiog ji«-im Ins-get. Da Ort-sinnigen vnr jin-I Reise i det nurclii;xe, n-; Ica timiiickerne viide flink-e liende, imin det endeg til nahenimr l(’s««j(le. i)e rmnersiice leei et tnldstnsndigt Ne,s(lerlag. klo vedmxinden ten nf Dronningenss limidzziverch og hans to Spinner biev inngne oxx lirngxte tii Editi« linrkxik men nntsrkeiig nei( Ante-s Disminingxen nier-l inest sit rat-re n-rgeriig sit-er Hin Sizii-. Grev Jlnrsl rny, smn link-de lievirket den, lpiev nlt nndet endl nnndigt nnnitmget llnn var sing midt til at indel Opmrerne iteiirette. - : lloifets misvnsvende i«iv Zik over alle Bredsj der. iZiot et lcksempel lilnndt mange. Ved liokfeh inncites en frnnsic Adelsde ved Nin-n Citastess iur(l. lian var Hunger oxz iidt nf en l)igter. I)ron-» ninyen tiiimi iiutn alle Ring-« Friliedetc llan be-l sung lietnie ug linn imm. linn tug- imod liam i sit; l(nl)inet nden Vi-(lner. lInn stslttede sig Ima hansj Simlder o. desi. (’liasteiar(i troede tlerfor, at hanl knncie von- det ydesrstsn iinn sicjnlte sig en Af-l ten under »in-wies- Reng. llnn liiev tin-z optieget ()g« jeget l)0rt. « Zion iixkktet lmin mi. Ursniningen nnstiiledes kais-( inrtvivlet, lcnidte Kinn-Ns til sig ng sag-de unL der megen Beut-Leise og ined innnge Taurer, atj hvis lian eiskede liencle, mutte han slaa denne Man-d ishjei, san nt intn iiidrig ktnsde sige et Ord Eckc Jlurtsnx lpiev beut-get — linn hin-de en fortni deriixx Mem over Miend — og invede at get-e det. Men da lian i Enrnm itavde stinslet sig knui Gnds «()r(l om den, der ndgyder nslcyldigt lil0(i, og over vejet, at ingen Wr strakkes med bilden nden eiter to eiles- tre Vidners Vidnesbynh giic han til Umn ningesk inldt pan Knu- for liende og sag-de: »Ma damel jeg idesvcerger Dei-es Nnade kna mig ikke til at time denne Monds Biod ptm mig. Des-es Naade hat« imiiandiet imm san femiliiert, snt i)e gan ske tilsidesatte Dei-es Vierdigiiech og dersom iinn nn slml sluas ihjei hemmt-list pas Dei-es Zeinling, ilivad vil Ver-den stu- Sigei Jeg skal bringe imm kot- l)0mstolen og lade imm strafke ekter l«oven." »Ae, De man endelig iiclce lade lnnn faa Iov et taie,« sagde Dronninsgen .,·Ieg eitel gjmy ins-d jeg icxm for at reilde De ises zislre." Den stulkltels Cslissteiard blev bregt til st. Atidrews, kovhørt og domkteldt Ilan blev derefter lmisinigixet l sidste Øjehlilc raubte inni: »Par nsi dn den skønneste og grusomste uk alle III-st inder i Verdiensp WILL-et ved dennse Ug- inasngse tiere Ssiemme Ili storier priedikede de reformerte Prasdikanter sitzt-ritt nmd Hat-esng lldsvæveiser, l)riiclcegii(ler, lioreri ein«-. Ilukfoiisene i)iev vrede og sicnsldte niia l’rse(likanteme. Da sagde Knoxx splfgndsdyrlkelsen lim- nidrig vier-et stierlcere, l)yd og dydige Full( ni drig nie-re k()ragte(le, Laster-ne bar aldrig visit- sie mere slndmiøst og krygtiøst her i Landet end net· op nu· Og iivem er det, der ieder Dronningen ng liotkett Det er Protest-Inter! llvilken frygteiizk Poriiiaanelse et Gud og lians heilige Evangelium i)et vilde vix-re bedre Sang-ice at fornasgte Jesus Kristus end saaledes at give bans Evangelium til Pris for spotten· Dersom Gnd iicke stmfker edel-, sen et aelve denne Slmgt las-n se der med sinse W ne, san er den rette Aand ikke i mig." — O, iivor llotmiendene site-deckt liami Kinn prøvede pas m lmgmsike imm. Et: Kvin— demenneslce i Bdinburgli fortalte i sin Kredsy tit. Knux i lang Tid lmvde levet usukdeligt, og at- linn for tun Das-e siden lau-de set liam sammen nied en Skøge Under almindelige Foriioid vilcle Kaox vei iixive ladet det gen upaeagtet ben. llvor er vel den nidkteise Priedikant, pas iivem der ikke er kaut-et smuds. Men under de spusudte Porliold kendt tien det rettest et stand-e Bastalelsen i Ti tle-. Den paegældende Person biev italdt for Ma sgistrsten, wen nægtede, at shun nagen sinde hav de gest noget san-dont Somtjdig tik man bevist, It Ryktet stumme-de krs -hon(ie. « - Dromängen Max-. l)(-n ruinprslic Kirch Tilliitstigere blev Im sak driitimy at de lusgyndto at hol-le Messe hist ug tust-. Drum-inge« lmslmd (lc-t, Inpn strakfede ikli( 0Vcststri1siler110. l)ii grol) nogxle prntcstanliskts Grewr selv ind, fertigtdcsde Prassteisnc ug domte dom. Det var et lndgnseli i Dronningens Rettigliodek, men lnm tur do ilike gsirc nuget alvorligt den-ed Hnn smaattcs i l1v.-(-It Fald fgirsst tinde Knox ; llnn l»d lmm lialde til sig ug kalte i to "li lmcsr nmd linm oni, tit- lian bnrdcs overtale Vogtens ! tdolsmnsnd til nt afstaa kra at nndertkzkkts den tonnkslcc Gndstjenestp Knux Its-niede, at der-sont Dmnningen selv vil de min- alt tor at oprotholde Lundets I«ove, skul do linn indpstM for-, nt Protest-interne vilsde for slmldts sizx klingt-, mcsn lnsis linn tmnlcte paa at af sl(-it"l"·s l«i;w-n(-, fisygtpde lmn for, at der var FollL «l--1- «-)lc Jcnldss Vise, at man iklm 118t1siiffist, knnde l-«k-:ssnl«i dksm ou konntet-Int- Gnds MajestæL l)t«.««sit-.-.«sn: »Vi! De du indszmnio Full( Rot til «t tngcs tnit Rviisrid i llaandtstLW l(n»x: ..lt(stt".-t-r(,liglied(-ns Rmnsd er finle Dot or lunt ·n«·-1-·.-ix·.st Fyrstpr ng liegenter med et lie stmnt l«’»1-m;titl. Porstmmpk do der-es l’ligt, sinnt nfsk de »n-l(- 02 nndertkyklcpr de nsltyldigsz er det ingm stud, om findt-c- tngtsk sig for i Gnds thvgt nt ndfziksc den Dom, lmn link l)cf;tl0t. samnel var iklce hange- t··n· at slaa Ägag ili»jel, da Savl hinsch skafmcst hinn. Elias- slcannmle ikkc Jesabels falske l)mi"(stm· ng lkimls l’1-mstm«,§lqint Akab splv Var til, Stedsn Stinl«isile·s, Madam-, vil Der-es Naade Sc-, at »Es-an andre end den lnjjeste t73vrigliecl lcan straf te pkm luvlig Vis. Jssxx man ogsan almrlig bede llksnss Jlisjostnst tin-m inmd det gode Rand at lade Papistsssrnc tote-, at des- ilcke lcnn fordlivo unkale (l(s, tlii Ptnslnnientcst liar Livet onlnser Dommer in denfor sit Distrilct Mitgt til at opszige Illesselcrætw »Im-(- og Messen-tren- 0«(.: at afstmkke dem ekter l«0v(-.n. l)(-t vil dortan ogsaa vwre nyttigt for De mss Jlajpstnst at l)cstæiiko, livzid llnclorsnatterncs wntpr nk Der-M Ist-mild De or slc)"l(lige til at asle de Dom og dpt l"()1· Gnds skyldz mcsn I)(-, Madam-, et- slcyldixx til at opnstlmlde how-ne iblanclt dem. Do tut-langer ’l’»jencsstior at· Ilinlorsemttern0, Ins-n l’n(d(-rsnatt(srnp vomka lässkzsttcslsce og Pol-Wat- af Dom Wd at gclro Dotjes l)ligt, tivnker De Saa, at De alligevel knn for-lange fnld bydiglietH Jeg frygtssr for, sit dOt siklcts ladet- Sigz grins, Madame!" l)(.-tts-, blev Dmnningen tm- stærkt. Ilnn af lnszid Sand-Amt mod szsnligt Klislmgn Knox titsnlctn nn paa at, kojse lijem chsn nie ste Uns-c tondnn føts Solopgangl ssendtss Dmnnin txt-n ltud til likun, at ltan jklce maatte rojssey Mist-nd linn slmnlts teilt misd hmn endnn on (lnng. IIan indfandt Fig alt-san. Nu visttk l)-t-()nning(sn sitz km Hi liel anden sid0. »Bist-In var linn ikke rigtig vnag0n," siger Rom-, »Als-r ogsna liavde hnn besluttct at for-stil Ile sig.« llnn tot-tunc lmm alle slags Nyhpdecx lInn atlvaresdo lmm nmd en Protest-int, om liwm linn vsidste. at lmn var lnsmmelig Katholik. Hnn liges— frem lmlicsttesnsdsk nied »Min. lInn fortalte, at Lord linthmsn lmvdis tilbndt hende M Ring, men shnnl vilcle iklcp hin-·- d(·-n, lot-di lutn gav sig ak nie-d TwldonL .,();z san » lian alligensl New-n on ak mine (l(-l1(«·jnnsmad(sr!" »Hu-m Lin-r Den-s Nxmde sdu skyldtkn der f0r·l" spnrgte KnoJL ' ,,l«e.tlijngt0n lim- hplcs skylden," svakede limi. OF du hun dorpnu teilt-e endnn more ilde om Le t-l1«ingt()in, man-tm Knox hede lmnde Itnchylde. at shan ikke kunde tule ost- -den franerende sekketitsn llnn lind lmm masgle melelm GreWn ak Är gyle og lmnss llnstru da deros Ueniglied gilt lieu sdo mu- til llnjeskte »Mir (l(st for min skyld,« sag-de bun. · Growns llnstsru Var en nikgte Dotter as Ju kob dtsn t«(-mt0 tm nltssa en IIalvsitstex til Jlarle stnknt Tilsidst kom lntn tilljage til der-es samt-sie i Gnnr «de sagdcn »Im lot-or at Fore, sbvad De kor lang(-r. Jog vil drakxc alle Jlisdusdere til Regnskab, og De skul lau at st-, ist« »j(-g torstaar at lieu-di Rette-n « »Hu-I or ·jtsg uns-m vis pu-i1,« sagde Kn-0x, »at De vil hin Unds Vellushiig og Ro og Pked i De res Riec- ()g dist vil sit-re nie-re nyttigt for Dort-s Majcsstnstpend alt l’ax)istet·iist.·’ Man link ni(-snt. ist« Knox lod sig paavirke at liendes Sinigeritskr lltst er dok dog intet, der ty der pun. Thi at hnn viklcelig forSogte at mægle mellom do nusvnte Ælgtvpatz ist- dser intet mai-erke ligt ved. da liun allen-de Mr shsavde gjort detste med et fortklolpig godt Resultat. At Knox i hvert Pol-d ilclm lod sig mkke det mindste kra, hvsad han vidste vasr Nt 02 sandt, er uimoclsigeligt. Hvorlisdces Dronningen forstod sine egne Lyk tet, viste den nasrmeste Fremtid Ilnn var helt nd sin Modtsrs Dattel-. Ilun lod ganske vist nong Pa pistor fænxxslm men det, wu- knn for at stemme Parlament-It gnnstigt Nu trocde lnm nsemlig, at Tiden var kunstikk for Rummenkaldelsen af Pat— lamentcst.1)et sknlde tage- Bestemmelse om den evangeliskts Kirlces Retsstilliiig. De evangeliske ventede i spænding paa ch kaldet; men de blev kkygtelig skukksäe. De pro testantigke Adelsmusncl var nemlig ganske tot lteksecle at Dronningen. De smigrede og krøb for band-e og var mksr ved at sgøre sbende til en Gu(lln— do i taabelig smsiger og Undekdanighed. Der blev derka ikke bestem-r endet-, end hvad man mente, ilnm stinkt-da Afskakfe den protestantiske Birke tunls de gsnske vist ikke, thi var den-S Tro end iklks nieset davon-ät, var sdekes Pkysot for anen ng Kleresiet og al den Grnsomhech de og der-es FO· dre havde vier-et Vsidne til Ia Papisternes Side, desto mere rodfæstet. Bestemmelserne overlod net mest Kirken til Dronningen NaadCL Priedilcanterne opnaaede heller ikke nn no gen taalelig I«øn. Knox var opbragt og korkæts det. IIan talte med den ene ekter den andeu, meu upnaaede kun at skafke sig Hemden Endog Grev Mnrrx1y, som lian i den sidste Tid igen liavde kan et mere Tillid til, og som lian kra gammel Tid af lnivde vitsret inderlig forbnnden med, brøck med liam og tülte -i lialvandet Aar ikke et Ord nied imm. Uden Foranledning fra I(nox’ Side var dette Brnd ganslce Vist iklce IIan var haan ogsaa over t·or sine Venner, naar det gjaldt Gnds sag. I et lzrev til Mnrray slcrev lian bl. a.: »Kerl da jeg Her niig sknkfet i min Forventning om, at De altid vilde t"oretrii«l(ke (an for Deres egen Fordel og lians sandiiedg Premme for Deres egeu Behage ligliesd, maa jeg overlade Dem til Deres Samt-MUS lled osz til Venskab med de Klenneskeiy der man-t tss lieliaxxe Dem mere end jeg." En saadan Pillo var d(-t selvfjilgelig ikke let for en Greve at Eva-l ge. I)rnnningen var lienrxkt over Evenskabet mel— lem Jlitrri1)- og Knox og gjorde alt, llvad hun knnde, for at Erz-de Olie i Ilden, ,,indt"il Gnd slulc— kede den ved "l’r:t-ngslens vanc,« siger Klio-L Knox kalte nd i en Prædiken, som den ster ste l)el at Adelen liorte paa. »Der er ingen at eder,« sag-de lian. »Um ikko har vnsret trnet ak Dsld og Pordærvelse, ogcl er kommen nsskadt derfra; og hvor mange at« edel-s Pjender liar Gnd ikke lijemsjtgt for eders Øjnel Skal det nn viere den Tak Gnd faar? I forraader shans Sag-, skzjnt I liavde det i eders Jlagt at hævs de den. Dronningen vsilde ikke synes om det — siner I! Forlang at· lieu-de, livad I med Rette ekter flnds Ord kan fordre, og vil l1nn saa ikke stemme overens med eder i Gnds sag, er I heller ilcke pligs tigi at gaa med shsende paa Djkevelens sidel Lwd liende rent nd faa at vide, livad I mener. Bevak eders Frismosdighed i Gnd, saa vil "l1an ogsaa lade eders Poretagende l)«kkes. Jlen jseg ser intet andet end Frafald fra Kristng Jesus. I ligner Folk, der i stzsirste Hast flyr kra Pan-en for at redde sig selv. Ja, ·je,(z liar liort nogle sige, at Vi liar ingen aner— kendt Religion sliverlcen ved Lov eller Parlaments lieslntning skønt nn saidan ondskabsfuld Tale liverken kan udslette Gnds Sandhed eller bringe os, der for-ladet- os paa den, til at vige. kortjente den, der siger saa, at dommes til Galejerne for sit Is’0r1-ns(leri mod Gnd og disse arme Lande, tlIi vor Tro, som Gnd har befalet og dermed ogsaa gjort til bev, er dog antaget ak dette Riges Parlament, og dette Parlament var lige saa lovligt som noget, der nogsen sinde før liar været holdt«i dette Ri ge.« l)enne Tale vilde sikkert i vor-e Dage have paakjsrt Priedikansten en Anklage for Majestætskors innrmelse m. m.; men i hine Tisder havcle man stot Respekt for l)ra-dikestolens Prihesd og var des niden bange for at indlade sig med Knox. Men til— med fordnnlclede Tal-eng slntning aldeles sde fors gaaende skarpe Ord, tlii lier kom ltan ind pas Dronningens forestaaende Lsgtseskao Hans Ord lud saaledesx »()g nn. mine Ilerrer, shjjrer jeg om Dronnin— gen-I klcxzteskalk Hertnger, Brodre til Kejsere ox Korn-er tragter effer ast vinde hencles Haand; men det siger »jeg Dem, mine Hrerer, at dersom Skots lands Adel, der bekender Jesus Kristh vil vie-re tilfreds med. at en vantro —- og alle Papister et »vantro — bliver vor Ilerskerinsdes Herre, banly ser l, san visdt det staat- til edel-, Jesus Kristus kr dette Ksongerige Sasa drager 1 Gnds strakkedom isnd over sbandet og bring-er Ulykke over eder selv og koraarsager sikkert ogsaa eders klerskerindc knn liden sttte og Glæde." . Bande Papistier og Protestanter blev rasen de. Inn-r Dronningen, der kom ganslce nsd af Pat -ning. llnn var fnysende over, ast Knox liavde talt om liensdses GittermaaL Hnn lod ham kalde for at strakke sit-am for lians Pormastelisghed l)et knnde ventes at han vilde faa en liaarck lkelrandlin,sz. Nogle faa trofaste Adelsmienck livoris blandt Oehiltree og Erskine at Dnn gil( derkot med imm. Men knn Brskine at« ·Dnn kilc Lov at komme med insd til Dronningen Fortsasttes. TIL BØRNBIUEMMDNL For krittoret sc BU. Nr. 37 sk1826.64. Be. »Mit-C H. Unk» Astms og Paul Neves spa rebiink HEFT-H. Gent-va, Minn., Godthnah Ugh. Y. P. Socioty NO. Bist-mon, Kiss., Miss. G. Pe tersssn M Ruslith, Nein-» Anton Goldbpck MO (·h-(sn()m, N. l)ak., pn lTnnsvnt VI. But-bank, S. l)uk., Jes Phnmsen og Ilustm Pö. Neer1ah, FVis., Ethel og Marion Markt-usw« Inn Bl. Pot t(-I-, Neh» Passior Nil-· Falksk dis? Fromm (’«aljt«., on lYimsvnt M Dom-vix (’olu., Bethunia Mghs RVIIIJNI IRS Uns-kin, N(-I)., Ams, Ihr-ne Gif t«e-rt barst-n M. Westotk Ia., St. Pimli Mgh.s lcvimlokoroningen til Mk Horn Iljommet .«25.0(). Südeva Hyd, Mit1n., Kvindekopeniugen NU. l)(-l Rez-, (.’-alif., O. 018011 og Ilnitrn 820· Genua, Nein-, Mx·s. .Jolsn Uhristcsnspn sä. Ne «1u, la., N. ·J. Christean S10. Audub0n, Ia» Martin P. Rasmnssen og Uns-tm Blo. Winnei konn, Nein-» s. s. Ofker ved MissionsJMdet sk13.58. Albert bea, Mino-, sophus Hausen til Blk Horn III. P10. Tilsammen 82015.66. Uti betalt til Dis-to 82588.79. samlet Undetsskud i Kasse-n 8721.58.Venlig Hilsen Otto Hausen, Blsity Nebr» den S. sept., 1920. — ·