En ishotte
Bn tolig Tin.
ller Uns en vnsldig Kraft over Klio-V Pritsdiken
i denne Mer lnsms clnd knkste Gang liavde oplndt
nun-s Jlnnd til sit Nnvns Pries. Byens lndliyggere
nn- lige med det sitnitne vnndne for liefnrmationen
»Di- evnngelislte windt ’l’illi:t«ngere i hele
Egnen nied en sandnn l«’t11·t," siger l(nnx. »nt man
lcnnde tm, de regnedts ned fra Himlen.«
Atti-t- stud Hirn-ne overfur hin-indem n
ntteis liegyntlte l)mnningen nt spinde Ikmnlcer og
lmse stnre TinL. Elisahetli nk lünkzlnnd linldt da
emngeliske lien nied tmnme Lotter- ng en gnnske
istilstrazklcelig Undekstzittelsse i I’enge. het- gik
stadig up ng ned nied ltetornmtinnen-i sag-, den
led Inst-like under denn« pinnkztigis sinnmenlilnndinzz
nnsd l’nlitil(tsn.
Jlen lcnux Insnsdikede ug prindilcesle.
Oni Jludlcislied wir siec- t"01« lsnns Pnrt aldeles
ililie Tals-. llnn nn- endinx snn tillidsknltL nt lim
knldtks sin Familie til sit-. Hans- Tillidsknldhed
lcum af, nt lian ikke l)lot privdikede men cis-san
lind. Ug- linns lknnner lietxid noget.
»den er ins-n- liiinge fut- Jnlin Knnx’ Banner
end for en Unsi- pnn 1t),t)()0 solclnter," gagde
Dronningen
striden tilsjiidstsdess mere »- n1eke. Endellg
gjurde England ---- nk politislce til-undi- — Alt-or
nk nt hin-lin- l’r«te«sstanterne, os- det kom til
anlienlink Essig Visd denne lckixxs lkezxynidelse
erkliekede de pisntestnntislce Lorder ils-gemindert
for nksat. lleleiss syntesi de ikske, ds- knnde fnre
Kkig iinud liend(-. Men um de hat-de lovllg
Myndighed til nt stinkt-He liende, var Lan-Zins vist
et sinkt spornsli
Til nt lieg«x-11de med led de evnngeliske Neded
lin- kmn Naht-lau 02 jn slettere den-s Sag kmn
til nt stun, desto met-(- vnklende 02 nlieslntsnmme
lIlesV ils-.
lcnn een tat-te iklce Modet l)et vnr Kni)x.
llnn stnledeJieinlig iklce pnn Unsrer-, l«enxxen(s,
England csller nnget andet, men paa Herren OF
hnn prasdikede ntter og ntter uni, ntx Gnd lnder
gine i Stikkeii. for nt de nlml renne sitt ng fast lielee
den-s Tillid Hat til inmi, ok- szm sitt-It lijnslptsr lian
Ilnn Vin- ntmsttelig i at sinkt-re liilielske lcksemkk
leis liecspnn.
Ok- lnin fil( Ret. Tilsidit isndtis det neinlixz
ist-sil. nt l·’rmislcnntsmissne lslisv fordre-rni- skn Land
et. m; de evangelislie stnd nied seit- nvisr liele
l«in·jen.
lminning Zlarie nk Unise lilev dndsskyk4 kaldte
de protestantislce Aclelsinnusml til sixx og tun nie-get
venligt inmd dein. llnn finsmnnede dem til ikke
blot at fna l«’mnslcinnsnilikne. men »Hm-a Engl-end
erne nd nf l«andet 02 til nt net-e tm inod bendeg
nnge Dattek ug liendeg fis-mal, Kong Pmnta den
finden
«l«ordekne lilev Hirte, men nassen ·politi:«I-l(
Betydning filc denne snmmenlcucnst ilcke. l)e bad
Dmnningen tage mod en evangelile Primiilcants
Trost, og linn Lil( ind nun at modtnxxo Willoek.
Ilnm gav ltnn den Forsilkring, at lnin nlene satte
sin l-id til Jesn l);td, men um linn opgav Messen
eller ilckcsv vilde linn ilelce ndtnle si- nni. llnn
dztde den 10. Juni 1560.
Orn der vat- nogen Ali-or i liendes sidste Ord,
eller det knn var en Fortsættelse uk den Komodth
thun liavde spillet bele I«ivet isten-neun man staa ben.
s Zweit-u seit-.
Nu bude Evangeliet for san vidt Fazit-eh soin
sls’rede«n fast-unte, ut alt dest gamlts Skulde vix-re
Meint ug tilgivet, og bande de cvangvliske ug
Tiltntsnkerne us den »gmnl(- ’I’r0" sknldis have l«0v
nt rast-e i l«’kc·d. Bot-met km enktslke Isgne i HO
1nndene imde disn mtnekskcs Kirkts saht Hine
Tilhusngere over nieste-n hole Lands-L
De kuthulske Priester sidkstu Anstrissngcslstsr
for ut Iksnuldc Vulpludson var hellt-r j«kkts licsldigin
Den liclligc slucnfrn i lcupksllet wd Mnsselburg
kiknlMI got-e tst ITndmx Allen-du i 1559 lieh-»di
gjurdtp Mit-dumm nt di- vildc hevise den-s lcskliizinns
Founde ved at give on blindfxildt nn-: Mancl
syncm
Pai- dCsn lpesusnms Unp- i 1560 stronnnedck dssk
on Myrt- Jlnsngdo Mennesker til. Den nnge Mund
beste-h lssdsagpt nk ist Inijtjdeligt Optog nk Mnnke
ten Trihnncs ndksnkor Kapellist. Klange kendtss hum
ozx vjdsto, at Inin vat- stokblind, thi de Imde okte
get Mai Liege. Mnnktsnc begyndte at anmube den
heilige Jaman ug alle den-s Heim-very og ektcr
nmnge Bonn-sc- og (,’ekizm0nie1· blov den blindes
Øjnc aubnede til stets-sti- l«’orlmvselse kot- Tilskuernr.
Este-r at den blindkodte hin-de takkcst Mnnkeno
»k- llelgenerne for denne vidnnderlikke llolbredelscs,
sie-g nun ned uf Tribnnen fur nt tilfrikdsgtillc
Fnlktsts Xysgtsrkighckd Zg modtagck del-g Almissetn
Men hlundt ds- tilgtedevnsrondkk var tilknsl
dikij »Man Robert (’-ulvjlle, en protegtantisk
Adelsmund. der var hemmt for sjn romantislce
Tuppokhed. lluns llustru var katholsk, og da neun
pag den Tjd var krugtsommelig, Imde hun sendt
en Tjener mod Gaver til Knpellet for at sikrc
Sjg den hellige Jomkrus Bistand ved Nedkomston.
Monden vjlde ikke Haare Hin Ilustrus Pølelser vod
et korbyde dene, men ban var Last bestemt pas
It sit-tage- Tjeneren Gaven undervejs os var j den
Anlodnjnk kommen tsil Masselbokg. som Protest
l——
unt huvde han selvfnlgzelig knn kunnet se pas
Enden-et med ststrste llvilje ng hisqlnttet nt under
sukxe den Reg- nnsrnnsise llnn fik sitt i det nnge
Meintesle gin- hntn et (liil(lst)·l(l((s ng nun-take
hnin til nt folge nied sizx til lsldinhnrgh Der tog
hnn hnm nied ind i et Vet«i-els(s. nklnasede Deren
cizx sitzxde hnm rent nd, ist him wu- vis pun, at der
tut-Nun et lkedmgeri l’nn ils-ums Munde kom hats
·-t«t(-1· Heinnnsnhnsmxen
Un det nnge Menneslcis endnn nn- et Baru,
hnvde lsnn vngttst livnsg tut- Nnnnerne i et Kloster
i Nun-heilen nf Edinhnrxxlk Disscs Wir lsleven Up.
ninsislcentn Isnn hnns Inst-»Un« lcvne til nt vende
det hvide nd ef U,jnen(s, vsan ist det sein nd, som
inn hnn Vin- hlind. l)(-tte hin-de Jlnnlcene fnaet at«
viil0. De Wert-du- Nnnnetsne til nt nveislkule dem
Drei-Lein ug tog hnni ind i Klustistt ller mnatte
hiin dnglig nve Sitz i nt Mille hlind.
littets ist de nn hin-di- huldt heim stkjult san-;
lnsngxm nt linns tidlisspseise lcendinge ilclce knndel
Uenkendis hinn. sendtss di- hnni nd nt tin-ge, fin- at
hnn knnde hlive kendt i lcgnen Juni blind.
Jlnnliene hin-de selvtnlgxcslizx luilist hinn intjtideltg
lim-. nt hnn ilck·s sknlde tin-made Ilennnelikzhedem
Til stitdtnsstelie pnn sin l«’«n-tnsllings Raitilhed
·-pt«ui·t(s hnn heh- Ksnnedien ixzen sur Ädelsmnndem
nenne l«»1«eh()ldt hiun ilist slmsnilixze i Bedrngeriet
sog Jst-Ede: ..«le;z tin-hingen nt dn i Morgen skal
l"(»·tn«ll«s htsle den llisturie Inin lsldinhnrghs Torv
int· Alverden chns Klnnkssnnes llnsvn slcal du ikke
trygttn Jesg uptnger diig i init llns sont inin "l’·jene1·,
ng ·ies»- sknl vel net-e Mnnd sur nt heskxtte dig.«
Den nnge Jlnnd vnr tilt·i-·s·l.- heimisch uxx koh
ert («»lville stnd den nieste Unk- piiu Edinhnrghstl
Tot-V nsed disk-get Zwei-d teil hiins Sich-, indtil him»
hin-de Hishi-It sin läekendelstu l)·-1«p«n tug hnn hntn"
i
»I) paa sin til-Ist un red lnnst Ined hinn. .
Den-te llistukie lcunt hnrtigzt nd over heleJ
Lands-L l)(«n hidrng ninnslcss ngsnn sit til, nt Paran
nientet Lein-ice niglintiede den tsinneisslce Kirkcn l
Den l. August isin trniultis Parliinientet sem
n«-n. l«’rii (-t stcnst Antnl evangelile wir der ind
txiwt et ltunslckift. sum tin-langte den rinnetsske
Kikkes Afslcnltelsin lintisktsittsst lngde iklce Fing
nsne iinelltstn. Endo-.- nuxxle ist« de ewingeliske
ltnrunssr fandt dets lldtrlvk t·»1« heitrle Dng var
dette nnntslce Ins-st, furdi det furlnngztm nt Kirkei
gndset sknlde Lin-i tilhngss til kirkelitxt ang al·
nllis den-, dei- hin·(h- ritt-et det.
Jlnjoriteten i Perle-meidet lnslnlede Frei-dik
nnterne nt t«cn«tlntte en ’l’1·»shel((-nd(sli(s.
Knnx ng fein nndrss pnntnxz sig dette. Pnu like
Uns-»- vnr den tust-tilgt Den indehuldt 253 Artikletn
Don c)plnsstes, »- enhvetks Vuttnn ilfkrnxvedes
sit-i«sl(ilt· Jlmlstnndcsrnss hlev npturdkist til nt Mike
den-s lmlvendinpzen Jlen hveisken ltisperne eller
de andre Kiithnliker hin-de nnden lndvending at
gen-, end nt de vilde hlive ved deres Rasch-es Tro.
Furnden liispeme vnr der lcnn et Pal
Äilelsnmsnth der steinte inmd.
Greis Mut-shall sitz-di- dsetstur ugsiiik de halt
allons sit Vorn-ni: »-Ieg hat« ullerede hssnge hakt
v«l’ill),n"jelist-heil for sandheden ngx Jlistanke til den
papistislce Religion; men jeg Insiser Uml, fordi ·jeg
i Dei-.- er nnnet til en klnr blrkendelse i hegge
llenseendetc Thi da jeg Her, at d’lli-r. liisk(1p1)er,
sinn er hist-de nol( til nt kunne gøre lndvendinget,
del-sont nnzxet Wu- imnd tlsnds Hundhed, ntx vel
»Das iksilge den 1ver, de ninii have for sendhisdeck
willig-I nnlc til nt gen-e lndvendinxzeh da jeg, sont
sagt. Her ut d’llr1·. lzisk01)1)er, sont er hei- tjl steile,
intet hat- at indvende nmd den kkemsstte Innre-,
knn jeg iklce se andet, end at den ei- Gnds t·nlde
Sand-lied, og et Modsnstninxxen er -lkedrsgeri, 08
del-tot- billiiger jeg den ene lnkke og korlcuster den
nnden og bedek Gnd om, at «iiklke blot jeg, mei
ogsan alle mine Bttekknmmere inne ghede sig ved
den ilneres Tut-U, Sonn vi i Dng hat hftrt mied vore
Øren· Dei-Sinn nagen uf d’llrr. lZisper neuere skulde
innnmsse sig til at sit-ne sig op mod lau-en, san
protesteker jeg derimud oxx erkluskety nt en senden
skul hetrngtes sont et Menneske, det- more-einher
sin egen Pupdel ipg Verdens xltlke end Gnds sand
hed ng sjnsles l«’1-el.se."
Tnmhekendelsen hlev alt-san sinnig-eh »i:
Perle-nennst vedtog des-idem nt den, der for Frem
tiden lusste elle lmrte Messe, skulde niiste sit
Und-. tijukdc hun det unden Gent-, sknlde hnn
lundstokvises, ng gjnrde han det tredje thing,
sknlde hnn miste sit Liv.
Illen nnnr nnin ntslcuttede den Lninle tin-lag
tnnntte man indrettc en ny. llelt nden Ordnjng
var de ewingeliske Menigheder gnnske vist ikkez
inen det- innnglede ulliixevel endnn umget
lcnox ng de andre Priedikunter kilc del-for
Beknling til at ndurhejde Platten til en sendin- Ord
ning. Det hlev væsentlig Kund-, der mnutte Linse Ar
l)e«jdet. Det lcom til at foreligge under Niimet
,,1)isei1ilinbogen". For-dringen med Uensyn til
Kirlcegodset gentogee her-, 08 der get-es strenge
Regler engauende Kirketugten. lngen at diese to
liestennnselsek behagt-de de esdelige Kerker-, ug der
vat- mnnge uk dein, der var Modstnndere nk Bogen
Jlen munge undertegnede den allizxevei
ltetnrniutionen hude Stndig Fee-again- ud
over slnmdei. Den katholske Kirlce blev ndryddet
nieste-i over-alt, og Parlamentet inddrog alle den
reiner-site Gejstligheds lndkomstets. Der tnanglede
endnn hlot Dronningens og hendes Gemahl Stud
t’iestelse pua Los-ene. Der sendtes en Gesandt til
«l«’rnnlcrixk kor at opnae denne. Jlen stuntidig sendtes
der en Depntetion til England kot- ut sikre Hig
sden engelvke Dronnings Vetteka og rsnhg tot-man
hende tsil at Sitte sig med den yngke erve at
Art-san.
Dronning Marie- staakt nwgtede bestemt at
godltende Beginn-tosen Hun vilde tørst sende et
K
Pius lcnnnnisssrsrpr til skotland for at undeksøgcs
sage-L
llmnning Eljsxibotb vilcle iklce gifle Fig nie-d
Arm-« ins-II l()v(-(l(1 at stxitte kle evangeliskis
l«nstncl(sliss.
lmiillistsljsl blev Kong Franls den anden af
Fisxmlcth Mal-je stumsls Mand, sxg og cljldo
(1560), läutlskubet lmmm mncltoges med stor Glæde
i skuflnnel Man befragte-do bans titlliigcs l),(j(l som
an strafkeslom km Gn(l.
’ KUHX liawlo et altka Atsl)(-,j(le j clenne ’l’i(l.
il)s-« nzsp lcirlces Ordning bvjlcscle vit«senligsf paa
binn. l)(-t l)-kkfk(l(-si hinn lidt eftcsr litlt nt faa et
Ihn-n- Anml al« Rammme- tjl at mulksrschsive
Discsiplinbogeu
l Midten al« December- lmldlps den fxzrste
skirlaslixxe Genernlfursamlmg j Ecljnburgh, hvor
Knox 1111 After var blewn Prædikant. Diseipljtk
bogen blssv w(ltaget, og (l(-t. bestesmtes tilligo at
indhfde Dmnningen ljl at komme lijesm til Skol
luml .
klim kuns ogsaa, da lum kunde jmlsex ist
Magten plleks Fanske vjldrs Lan onst- i .låar0n(srniss
Hunden Plan sigte om Tillatlelse til ist n-«jso
Lonvom England. mon Elisabeth 1131sgte(le ilettts
ogz mitnstede »von j KLEbe en Plaa(l(-, d(-r skulde
krydso j Farvandet for at fange lsende, livis bun
rlrnzz M sävejen til skotlamL Jlarie stuart var
»He-Juba Men bun sejled(- clcsistlxxt uil ojx landede
cigsaa lylckelig og vel i skutland utlen at rat-re
bleven owneme -— -«i —
Pakt slonmi Ti(l fil( Knox til slne amlke sorge-r
ogsait (le-n stunk huslige sorg, at hans uclmærkecle
llnstru, clekr liawles vitsrist saa meget for lmm, dglle
llcstnlw Unil jndtkaf omtreuf samticlig med, at
vlimlsknbest nm Kong I«’ra11ts’ Djicl naaede Skotlancl
Der nu- to smaa l.3»0«1-n. svigekmodcren var
Wall-;ij at· (lr:I-llln](3ls(-.
Kalvin skrev lil Kinn-n »Dir Tab (-r Averr
esligt ng liiltcskt ogsaa fut- mig. Du beide en Hugtnh
sum ilcko mutig-e lianle Nase til."
To Mailands-re
Zliiisie Stiizirt lili«v visl iiioiltasgen i Skotlzind
Meii lii·i«rlii«ii Lanilist («ll(«.r l«’iii·hi)ldc«iie tiltalte
«hi«ii(li«. lliiii skivnisdo diIii franske Letkærdikxhikil
I)i« skiitskik Pisiitisstaiiters strenge Alviir var lii«nili«
sit iiiilfijisik lciiinisrkiislctsii igeii ins-«il Max-L l)i«rl"»r
gilc liiiii kiii-i«li)l)ig iiiil iiiiii ili«t l)(«stiiueiiilc«, tiig
iino liiiiiilgiveisis liliinilt l’i«i)ti«staiitei«ni«, m(«ii tiltiiix
siiz liist til iit liiilo liissiz Messi« i sit PisivkitkkiiioL
Xlli iisili« detti« siilsto vxiktcs l’r0. leii selv Kiiiix
s·.-jiiiili« siiz kliil jiir iit dipmpe OpliiilsolspiL llan
limiliisili iieiiili;.-. iit l)kimnin»i«ii vilili« nun-ende
isii.-. l)i)g iiiiilliiil liiiii ikkis siimtiilig frii li.i«dik—
lisstiilim iit iitliisgise et iitvetJdith Xidiieslizrd imiid
Zlisswii lliiii ss·«i-g(li« eiidi);.s, iit hisiii li(«lli«ii«. vilile
si« itWW l(’·j(:niler iiiileiifiir l«iiiid(«ts Gut-user end
i«.i1«ii Messe-.
-l)ruiiniiigi«n, sum striiks liavde viindet en Del
at« ili«ii liiijtstc protestantiske Ädisl t·i)i· sikx Ved
siii iiisrsinilissis Y,iiil(« tiirstiiil «illigevi«l, at stillingen
vililis nisie iiliiildliar i liiisngdon lliiii iiiiskeile
del-fut- i«ii Saiiitale mi«il Kiii)x. Manle liun hak
likiahet at lciiiiiie iiiiili« hiiin Ihm-die liiin liiir
tri)i«t , «il liini Hi linm ini«i«li.«;xi«ii, iig «it liiin skiilile»
kitle ili«t iig lsiijis gis-s liir limiile siim «illi« andre.
Jlakislcis hiiii lilot li«ii- jiilt Triinsg til iit lisle Hin
viiskstis Jliiilstandksr piixi Tit-nilk«riii«. Iliiii liiil hinn!
i hveist Fahl tilsjgp til en samtqle i lzegyiidolsen
ak Spptisnihisn Hendes protestantiske Iliilvliriidev
Lord stiiiikt var til steile undisr den.
Der war den kgsrste ak disse m««i«i·l(eligc Sam
tiiler, sum liiiis vikret skiii forslcellig bedimit mcn
Sinn iiiiiaslcp heilte end noget kindet iisor iis Kinn-,
som liiin var-.
Mai-it- Stiiart likgzsniler med zit lii«lii·ejde liam,
at liiin likivile opliidset en Del at« l?nilersiiat.erne.
mud lieiiilis iig liesndes Moden lliiii t"i)1·i.«hi)lilt likim;
»’1’i·imipetst,itili«t·’ ug i«islilii«i·(«de, at liiin vildo lade
d(«t gcnilisiic «il lcvroiias liisisilestik Mit-nd lIuii
beslizliltc liiim siii fiinsiisderiske koiliiiidelsisk mi«d«
biigliind kilsiilst suigile liiiii ilissiiili«ii, «it man sag
di« iit liiin li«nil(« sliittist Pagt miil Djxiswlisii
Ut ilistti« nir- iiiilienlkiist litwegiiist Ihm «it gijre
Kiiiix lniiiixix Misn liiiii hin-di« tsagit giiiiske tejl iif
den lilli« Maiiil meil ili«t lange Solch-g og (li«t sharing
kuiiriip Ansiigt llan lilcsv ilclc(« di«t iiiiiiilsti« innige-.
saiiitkilisii fiililt ilisrisltisr siiiilisili.«s:
Kiiiix: .,Miiil«iiiii«! »iil ili«t iii«i««itt(« liisliiigii l)i«re.«
Jliijostut iit linris iiiiiz iiiisil ltii Fiii ilist tiiisti.«: Skal
det lciililpsi iit iiiiliiilo l iiili«rsa«itt(«riie iimd Pyrsten
niiar man hinsin- (-ii(l.·«i stiiidhod kinit tilliaxxevisok
Atguilsilzrkislseii ok- tiiiir biilket til at «i ie. Giid efteis
Ilion-i Okil k«in Jisg ikki« iiiiilskzldi«s. l’lii ilth mir
Ibeliiizxet tiiiil i siii Niiiiile «it iiilwslge mig tilligeniisd
lklere «iiiili-e til «it lnsiiigis disii iiiipistiske lieligiinis
the-il iig ilizii riniierslco liitikrists Bedrong
stolhisd i)» PJ rein-il liik l«J-set i dette Rige. Moii
Madame ilisisiim ilisii siiiiilis tiliidsevlcendolse og den
rette ’l’illii-ili«lsi- i«i- ile lieilsto Bevipggrniido fin- Mon
iiesker til iit mllJilis den-s l(’·»irst(«1· iit llji«i·t(«t — iig
saiileiles liiisliiililisr ilet sig —- hviirledes kaii man d«i
kreiusiicttis lkisslediiiiigier imiid mig? Leg ei- iis paid
at der ei- iist iig troniilisles vil hlive vlst Derey
iNuade ligesuii ntimigplig LJdigheil iik dem, der
Wolkende Jesus Kristus i dette l(0ngeki·,ge sit-m der
nogeiisiiiidis i-i· vist Dei-its Moder eller Dei-es andre
Worin-dri- uk dem, iiiuii l(«ililte Biskoppek Og livacl
den Bog ungewis, sin sJiies at have krænket Dere
idlajestæt siia iiieget, ei; det giiiiske vist sandt, ai
jeg lim- slcisevct deii og jeg har heller intet iiiiod, l
at den bliver bediimt ak Alverdens lærde. Jegi
,hører, at dei- er en bugliimder, der bar skreveni
Imod den, nie-i jeg hat endiiu ikilie liest hans skrift i
i i
Men der-sum l1an liar nndersogt mine Grunde og kalt
stiltte sine Beviser med ligesaa aabenbare Visi
nkssliyrd sont jeg rinnt-. er jeg ikke halsstarrig men
ilml gerne liekende inin Vildfarelse og Fvidenhed.
Ilion endnn er jeg overlievist ein, at jeg Vil knnne
k)I-1-(-tliol(le mine Paastande gangke ene Mand over
fin- ti at« Europas lasrde.«
Dronningen (sI)ids"t): »l)e mener altiakk at;
·j·s;x sidder Iiaa Tronen med lTrettel« «
Knox: »Der-es Majestnst man betxenke, at lierde
l«’oll( til alle Title-r liar liaft Meninger, der ikke
dtsltisg at« Verden i det liel(e. De lim· ogsaa kundgjort
dem liaade mnndtlig og sgriftlizx, nagt-et de selv
lisvede i det almindelige samknnd og rolig bar
Vildfarelserne og Uknldkommenliederne, eftersom
dr- iklco lcnnde afskaffe dem. I«’ilosoken Plato skrev
en lzog oin statem, i livilken lian forkastede mange
Tini-, sont da fandtes i Verdon Alligevel levede
liitn under de da gn-ld(sndse l«ove nden at angribe
Htaten Og jeg, Madame-, er rede til at gtjre ligesaa
tin-d et oprigtigt lljerte ug en god Samvittighed
Jngx liar j«orelagt Verden min Jlening Men Haar
Kinixtsriget iklce tager noget Anstød at« en Icvindes
Roger-ing, vil jeg ilikcs ticle i1nud, Iivad alle billiger-.
llcske engang indvendig i niit Iljerte, tslii jeg vil lige
san get-ne- leve nnder Don-s Naades Ilerrednmme
sont Paulus under Nest-US, og jeg liaalier ogsaa, at;
san lasnxze sDe iklce pletter Dei-es anndek med Guds
liikllixxes lälod, skal l1verken jeg eller Bogen gøre
l.)(er(«s Anseelse skad(-, tlii Bogen, Madame-, var jo
kranske susislig skreven inod den ngudelige Jesabel
i England«
Dronninxxem »Me« De taler om Icvinderegi
iiimstcst i Alnsi«.(leligliecl.«
l(nox: »Ja ganske vist, Madame-. Men det fortz
komnnsr mikr, at Dei-es Nnnde liurde viere klog nolc
til iskke nt yppe Strid ai· den Grund, eftersoin detr.
liidtil ltverken liar skadet Der-es Naacles Person eller
Dei-es Anseelse I den ssidste Tid er mange Ting,
man tzlr ansaa for givnse, bleven dragne i Tvivl
okx angrrehne Men dokk er jeg vis paa, at liverkexr
nogsen Papist eller l’r()tostant, Madame. er i Stand
til at paavise, at Spdrgsmaalet om Der-es Ret til
Tronen er bleven kremsat ot«kentlig eller privat.
Dei-sont jeg, Madame, liavde hakt til Heilsigt at
angrilm Den-s Ret, kordi De er en Kisinde, vilde jeg
visselig liave valgt et ins-re passende Tidennkt end
nn, da De stle er i Riget.——Men for nn at svare
lmrt paa de andre Anklager Madame, saa priser
the ist« lljertet Gnd ved Jesus K1·istns, kordi satan,
Meiineskeslipgtens Pjenclcs, og de ngudelige i denne
Ver-den ikke kan liegge mig andre Forbrydelset
til Last end saadanne, om livilke den liele Verden
verl, at det er falske og taabelige Beskzslclningen
l England liar jeg nemlig kun opholdt mig i fein
Aar-, neinlixz i Bei-wick, livor jeg var i to Aal-, og
derpaa lige san lasnge i Neweastle og eet Aar i
-l«ondon. Nu vel, Madame, dsersom nogen kan bevise,
at der paa noget ak diese steder var Strid, Oprøtc
tsllisr Tumult, nnsdens jeg var der, vil jeg l)ekensde,
at jeg selv var lkrostikteren Men jeg nndsev mig
ilcke ved at paastaa, at Gnd velsignede mine svage
Änstrengelser saaledes, at der i Berwsiek, livor Follc
altniiidelig anses for stridslystne, hele Tiden, med
ens jeg var der, var lige san roligt som nn i Editi
lsni·gli. Og naar man lieskylder mig for at dkive
Mitgi, l)j-.evlebesviergelse eller andre ak Gud kor
lntdte Knnster, liar jeg fornden mine Huskællek
alle de Meniglieder til Vidner, som bar liørt, livad
jeg liar sagt imod disse Knnster og imod dem, der
over dein. Men sidisn denne Verdens ngndelige sag
de oni inin Mester, Herren Jesus, at lian var beset.
at« l),jn-velen, kaii jeg rolig been-, at jeg arme
s)"tider nretkasrdig arrlclages for This-, som jeg san
delig aldrig har tnsnkt paa at give mig ak ined.«
l)r.onnin-g«en: »Men sDe hat« liert Polket at au
ltage en Religion, sum Fyrsten ikke lcan billige.
»llvorledes kan Deres Inkre da være ak Gud, siclen
Gnd dog bekaler, at l’ndersaatterne skal lycle deres
I·’yrster. ’ ’
Knox: »Madamel saa vist som den rette Reli
gion alsdrikz liar haft sit Udspring fka il(’)-rster, men
alone kra Und, san vist er Undersaatterne heller
ilclce l«or1)ligtet til at indrette deres Tro ekter dere
Fyrsters Onskety tlii det lumider ofte, at Fyrster et
d» nnsst nvidende nied Henan til den rette Reli
gion. Derin vidner Ilistorien liaade fxtr og ektek
Jein lcristi l)«od. Sknlde alle Aliraliams Bktek—
koniniere liaw antaget lslaraos Religion, fordi de
var lians Undersaatter i lang Tid, saa sinkt-Her jeg
Den-, Madame, livilslcen Religion der da nu vilde
vusre i Vordem Ell-er livis alle Menneslcer i Apost
lenes ljaxze sknlde liave untaget den romerske
Kaisers Religion, livorledes vilde det da nu se ucl
paa del-dont — Daniel og llans Venneer var Nebu
liadnesnrs og Darins llndersaattety og klug, Madame-,
vilde de ikke vidts noget at« der-es Religion at eige,
tlii de tre nnge Jlnsnd sagdm ,,Vi korlqsncler dis,
o Konnt-, at vi ilclce vil tilliede dine Guder!" 08
Daniel liad offentlisg til sin Gnd iinod Kotigen
ndtrzsklcelige Befaling. Og derkor, Madam, kan
De nol( indse, at llndersaatterne ikke kan Were
pligtigts til at have sammt-. Tro soni I·’yrsten,
nnkxtet det er 1)el«alet dem at viere liam l)«dig."
Dronningein »Ja men der var ingeli at· disse
l(’oll(, der grob sværdet inod del-es strste.«
Knox: »Aus-geve! kan sDe iklce-nægte,i’Ma
dann-, at de stod liam imod, thi den, der iklte
adlyder de givne Zeinlinger, staar jo dog imod.«
Dronningem »Klein de stred ikke imod metl
svnsr(let." .
Knoxx »Gud havde ikke givet dem Mast
og Midler dertil, Madame!«
Dronningem ,,Mener De, at -Undersaatter,
som liar Magt derti1, maa gøre væbnet Moderatus
mod der-es Pyrstet«
Port-Strom J