C. A. OUIN
« En Shotte.
Bn rolig Titl.
leuk vidunderlig er dog ikke Und-,- Mis
kundlied," sagde lcnox til sin Hnstrn og Svigeri
moder, Jst jeg nn kiin viel-e lier .i Gent« stimmen
Nie-il de to kiereste, jeg lmr peu .lord0n."
,.-ln," silgde linns Unsinn »Hu knn du nmnske
ogsan endelig fein Tid til nt fan dit nedlimdte
Ilellmsd limxxt pna Pode igen."
..(;i(l det nn Not man blive ak Varighed,«
» sitz-de liesndes Moden »Als-n jenk link en Ariel-se »m,
" et- vnr Erz-d iklce bliver lung.«
»Seit lud os talcke Und, mode-is vi lim- den,"
engde l(nox, ,,og tillige prise liam fin- de gode
. Vssiimsr, vi er omzzivnss ist, »F- ilcs rulizze o-: gode
Menigliedskorliold hei- er. Men vil Und linve niig
til Skotlund iguk vil »je-;x iillizxeval med Gliede
drei-zi- (l(-klien."
»Juki vil jeg knn lsiml)(s, nt vi lien komme
med," sugde lsuiis llustriL
,,All(-rl)edst vilde det viere," sagde l(nox,
,,deksom vi linnde Lan vor-e skotske Venner liertil,
tlii idedre skole for lcristne link der ikke viel-et
pen Jorden siden Aziostlenes Dage. Vel prasdikes
Kristus ogsnu andre steder, men en see alvmslig
og gnindig Bedring uk Siedet-ne som ist· ’l’r»(-,n,
hat« jeg ikke funklet andre st-eder."
Det Var en herlig «l’id, Familien nde i Gent;
men lculdet km Fusdkelnndet kom sinnt l
Knox forelngde Brot-et deroin lmnde kot
Meniglieden og kot- Icnlvin og de andre Freudi
kanter i Gent«. De wu- elle einige om, at lian but-de
folge Kuldet.
Ilan tog ultsuu Afslced og rejste til Dieppe
:i Oktober 1557. Hans Biterfolgek .i Meniglieden i
Gent mi- allerede ndinevnt. Men niedens liun
Ventede kme Slcib i 1)ie1)pe, fik linn nye Bren
kke Skotlnnd, livomk clet l«remgik, nt ninn einiger
fortrod, at man lieu-de keldt puu hem, da man vnk
bange kot- b’olgekne, ikke kot- liuns Skyld, men
for sin egen.
Dette ver et heardt Sieg kot- lcn()x. llvokdnn
kunde linn vende till)nk.-e, eitel-et see menge lievde
eklilusket det Tor Und-s Vilje, at lum sknlde rejse,
og efter at de hin-de taget Afslced med linm med
Teukeir
llun knnde ikke lade viere med nt aktive
dette til Skotlund og lieljrejde dem der-es For
sugtlied Tillmge til Gent syntes lian ogsan dunklig,
liun knnde tuge. Dei-for kejste han otnkring og
besogte de kefonnerte Misniglieder i Nt)k(lt·runlcriz.s.
Heu var sue vel kendt med Fransh at lmn ineget
godt kunde pmedilce neu dette sprog. llun talte
del-for ogeuu Llere steder lil. u. i Li- lkoelielle
lsler eugde lieu i l’rwd«ilcenen, at lien liuebede
oni to ellek tre Aar et knnne foklcynde Bvengeliet
i St. Giles Cllovedikkenj i Bdiiibitkktn Nin-le
skotslie Papisteix emn opholdt sig i l-n Roehelle
jun-de ek en Aclelstnend ladet sig overtale til nt
bot-e Knox priedilce og se hum ndkore en Bei-ne
deel-. De ver gkelme tik Pkædikeneti, men
lndtryliket ndslettedee tildels ved Knox’ Ord om
st. Eilet-; idet de vak- vis pas-, et dette aldkig
Vilde ske.
Un de senere rejste iijem til skotlend, kom
de i Hat-sond. Du stod Klio-N Prtedilien plndselig
let-ende for dem, og sendiieden i den puntrtengte
Sig dem. De lovede derkor Und, at livis lmn
eliunede del-es Liv, vilde de’opgive del-es Papieme
og folge Gnds Kaid. Dette Løkte lioldt de, og de
opnnede et bot-e Knox prtedilce i st. Giles netop
ved den Did, ben has-de telt ow.
De det- stedig iklæ kom Breve km skotlend,
blev Kno: elligevel nødt til et tege tilbage til
Gent i Slntningen et Ast-et 1557. Ren var bleven
hellt-ist et Gud Cennem Modgengen og var nn vie
pu. et det iltlce ver kigtigt et wage Veimeme i
slcotlend frem.
l)erimod sitt-ev lnm to lzreve til dem. Det ene
slkulde edveke dem mod nogle svtermekiske,
seltterieke Aendety der var kommen til Skotlnnd.
Det endet edverede mod et enmmenblnnde Krieti
sag med egenlcceklige, vekdslige latet-essen Dette
sidste Brev var stilet til de protestentieke l«okder,
losem denne Ferse lau met-niest. Kn01 ver nemlig
lige see lidt bange tor nt sige sine Vennek som
eine Fjendek Sendheden. '
samtnen nied nogle lot-de Vennek i Gent
benyttede Kno: Tiden til et ovekewtte Biblen pea
Engelle Denne Ovekntettelee ek kendt under
Nat-net ,,Genierliibelen«.
Uen det ellekvigtigste et lum- Akbejdek her
1 Gent ver en Pjeee »Det set-te Trompestød mod
Evinderecimenteh ’ ’
Dette sitt-ist sknkkede lusm menge og mastig-e
Mondes-. Det blev et Modetendeme benyttet til
et iremstille Reformntionen som Opkør mod
Øvkigheden ost-. Skriktet var rettet mod den blo
Lise- Mai-je i England, men ved eine Bevisgrunde
-trasktek det alle kegerende Dkonninger, okk idet
Knox lies- den blodsige Mut-je for Øje, kommer lmn
wed ein niedvnnlige Hemyneløehed til et ndtnle
sig om Icvinder i det bele. som om de alle ver
noset lignende som den blodige Marie. Nutidens
Deiner vilde Linde Skkittet Ilmjet soknwrmeligt,
ok en etor Del et Datidens bevde sein-me
OpksttelU
«- lcnox siger iøvrist ogsu selv i Poketalen,
"» It lnn ilklte Oenter Bitelcl sen er tvektimod kor
herodt pas It blive udelcssldt tok en Denke-, en
Don-öder ok on Opkesey wen lum- semvitttshed
—
tillsader ham ikke at tie. Han maa aflægge sit
Vidnesbyrd om, at der elfter Guds Ord er
ntjlbnrligt, at en Kvinde regieren
Angkebene udeblev heller jkke. Den blodsige
Maer dzjde straks Esset-, at Skriftot ndkom, san
liende kamt-e det altsan slet ikkch Men desto mere
fukbitrode blev de andre kogerende Dri)1111inger.
"()prindelig hade Icnox til Ilensigt ogsaa at udgive
est ander og tredje TrompestmL ins-n han ogpav
lieh Lin-di lmn maxitttk uns-las at styrke Dmnnjng
Blisabetlis Regerinkz og fukdi lmn ilcke vilde
frisntkalde kleke Modsktsiktpr km protestantiske
Venner i England
Der lmm nemlikz allisreklss i Lober at« et Aar
est san-dann Det er slnsksvot mocl stor Umlsu og
indesholder en betydelig Samling ak liistoriske
Kesndsgerninger til Holz-sinnig nk sporgsmaaleL
Akte er det Ogsua vittixxL Saale-des paastaar Por
knttoken, at Icnox link Iniskorstaaet Bsajas Z, 12
»z- derfok ogsaa gjort en finskert Brng at« dette
sl(1-ikt0kd. Hon snnnntsnligncr i demn- Anledning
Tmmpingt011, om hvem
-lmn fortæller kølgcnd(-: »Da Kapelle-non i Trauri
pinzzton lazste Lidelsesliistnkion i Icirken Palme
Ymmdag komm-d l1mt.ikke Asdent-: »Mi. Eli, ana
Sislmktani.« Him kaldtes dorknr Kirkeværkxerne
krem og Wile til dom: »Nal)s)er! den-sum Bisk0p
ppn at· Eli Rom-mer donne Vesj »i- ser Zagt-n, vil
slmn naturligvis have den. JOg Ermesle dekk0r,
at vi mdisrek delte nd og skkttek vor essen Bys
Nin-n i stedet kor: .,’l’1«nmpingt0n, Trnmpingt0n,
Lamn saliaktnnil" —
I)(-n, der las-im- lmgge Siniwa vil dog næppe
kunnt- nndgmi at Ae, nt Knux· lkevisgrnnde er
adskilligt bedre end lmns Modstnndors Dennes
skrift mua nærmest Zinses smn et Pursvnrsskrikt
kot- Dkonning Elisabcstl1; men mod Kvindeme i
Almindeligbed or ban, komisk Its-Ic, net-stell værre
end Knox. '" « « « «
Ogsaa Dkonnsing Blisubetli blev nemlijz kamt
gk K110x’slckikt skzmt lnm solvfølgclig jklce Imde
sisstet til hande.
Icnox skrikt var kremlcaldt vcd de Rædselik
Lemingen lmn havde vie-rot Vidne til, men lum
slaak haardew end Imdvendigt og visek sig attek
i Mj Grad i Besiddelse at· sing Dyders PejL
Papisteme j Virksomhed.
l Skutland lnnsdts Furlmldene viel-et full-IS,
ng Reformatimnsn Hu- gunot gudt treu-. Zlen den
l·-wde pna en Vulknn, tle den rnlixxts lestnnd var
knn isn Folge us de pulltiske l«’(p1·l1·)l(l. l)(-n rege
rende l)1«0nning vjldts lmve sin Datter gilt med
Krunptsinsen ni« l«’rnnkri;z. san sinnst hnn var garn
mel noli dertil; men lnsn vilde tilljge onna-n at Dat
tensns Mund blev nnekliesndt sann Kost-ze- af Skot
land. »Hu-i at Prankrig tnx slmtland knnde blive
forenede Dertjl sknlde hun have Stiendernes sam
t)-klce, lnmkfor lnm ngsau numtte holde gode Mi
nek med den evangelislce Adel.
l)e evangellslce san gndt, ltvorledes det for
ltoldt gis-. og benytfede Hin del-ak. Men de Len
netnslcnede dog iklce lnldt nd Dronningens Lin-ink
-l10d. Ue organiserede sjg i Menjghedek t·()1·slcellj
ge Rtssdssr nden dng nt lmld Neuheit-.
Ue kauholslce Pisa-letter lplev nn nsnjxstelige for-,
nt Protestanternes sknlde san l«’enngnng, »z- du de
intct Lunde upnna lsos Dknnningen inmd Reforma
tjonen, beslnttedis de selv at trusde op icnod den.
kldinlonrghs skytsllelgetn st. Nile-U Billede
var lpleven bmgt at· Vejen og hnendt af ProtestmI—
terne. Munkene opløftede l den Anledning et Ra
mnskrijz. Nu sknlde de Menge-linke Protest-unter
stkovnes pas Grund af der-es nberettigede I’nt-dl—
ken. Pmkdilmntekne kom ()gsaa, men Ade-hinten
dene fnlgte med i vwlmet Alten-. -l)k0nnlngen, som
selv vat- kommen til stede, søgte Udflngter ,men
en nf Adelsmasndene Ausde:
»Und-me! vj ved, ut alt dette ksnn stammer
fm gleite Menneslceks og Bester-dem (d. v. A. Er
kelnspen af st. Andkews) Ondskan Vi kslder
Gnd til Vidne pau, at vi vjl linslie det· l)e under
ttzvklcek us og vor-e Menjnger kok der-es Miene-S
slcyld og pønser pa- at dræbe vore Prasdilmnter
—- lcsnl vi maaslce male de» Nes. Madame-, del
findet- vi os iklske l.«
-l)ermed satte hun sin Iljuslm pas-, og de andre
knlgte han«-i kllksempel Dronningen maatte holde
gode Miner. llnn Dresde
»Biskoppekne skul ilcke kan Lov til at liegen
nojken Uket nlod eder. l er allesammen mlne kne
re Undemaattekl Bders Pmsdilcantek skal ilcke bli
ve anklagt-de Jeik vil selv Mit-e, livad der er eder
ug lkisperne jmellemz men de slcal iklce kaa bot
at gøre eder noget ondt.«
Derpas vendte shun sig til Biskopperne:
».1eg Lokbyder edek at gis-re diese Mai-nd ng
der-es Prasdilmnter noget ondtl"
02 san atter til Protest-interne
»0, Inine dykebnke Venner, bydek edeks Re
ligion edek ikke ogima at islslce Gud ak hole edeks
lljerte og eders Nusste som oder selv."
saaledeit endte denne samtnenlcomst Viert-e
sknegpillekindp end Dronning Marie- ak Gnise Mr
der silclcert sjelden siddet pag en Treue.
st. Giles Deg—nmkmede nig nu. Priester-ne vjls
de ilcke opgive den saxdvsnlige Proeessinn og Fest.
De fordrede derkoty at Byen sknlde skakke et nyt
Helgenbillede Men straadet war-ede
»Vi ved volk. at Gnd bekaler at tilintetgøre
Akgn(lsbjllederne, men vi bar intet Stedg fundet
skkeven, et lmn bekaler at lnve nye i stedet for-«
Prælaterne trnede Byen med Ban, msen det
hjalp iltlte. Msunkene og Præeterve vllde nu huld
lerticl have der-es Dest. De laente See mod Pant
i lclingendc Jlmit et mindre Marmorhillede ak Hel
gencsn lms l«’rmieiskanerne. Billedet blev naglet
tust til isn Haare-, »g- san lmni Processimien i stand.
llrunninkxen i Michel-, Trompete-z Parier, Pil)er
ugz hols- »l(l(-i-esiet!
llii l)1-»nningen lieu-de forliadt ,l’()get, ug det
te liest-nich sin paa "l’ill)a,(.-eve·jen, trusngte nogle
sig treni til lZille-(let, sum oni de vilde lijeelpe til
mecl at lmsre det. l)(- toxr Bank-en paa sknldrene
oxz l)(--.-.vn(lte nt rxstis den dygtigt Men IlelgenbiL
ledet var jo szimmet fast, san det faldt allixzevel
ilcl((s.
l)« rimlite en kit« Jlnsngdein »Ned med Af
gndsl)illeclet, ned med l1am!«
Nu lilev der vilcl Tumult. Han ng l’il«)en,
Trusngsel »g- l«nrn1! Rilledet blev lmstet til -J0rden.
Pisa-sterne- prjjvede at forsvnre Ilelgenen, men
mit-me snnrt t«l·v-.-t(-. ukz l«’»lket raalite: f,,8kam dig
ji«-eh unsre st. (lil(ss, din Puder var en anderledes
-l(nrll«
.lt«stml lile Pisa-sterne, Kot-Jene stvrtede ned
i Sinn-sieh Jlesseskjorterne l«l5i«j omkring tillizzemed
lkxiisettcsrnss »k: de kronede Iliier. Praiieiskanerne
siiiippisdts ist«-r Ve»jret, Dominikanerne Stsinneth og
Prepsttsrne rystetlts Eil« Skrnsk ogx l;jl), sont um Anti
krist var eiter dein.
cn gemytligz Icnglnsndch der stud paa Unden,
rniilitcn .,lliilln»j, I Ikiistiirderl livad litlier l for?
For gil( l »in stolt nnlcl Vend mn sit- slna et sing
tm- etlers Und-· Jst-ei l«’cj«j, l I-Iallnnker, l ei ikke
dist Brznl v-i-r(l, I spiser!"
llet var et l’nl)el»1)r(tr, et Brnd Dem den of
kentlisxe Orden. Men der lilev ingen llnclersjsgelse
og lit-tst«()rt«nlgiiitig. tlii Urtimiingen vilde ikk(- have
(l(-t. Nu vitr nismlig Tiden der, da »in-Indes Datter
slmlcle have Bryllnn Dist Ljnldt derfur oni at staa
isig gudt ined A(lelen. Allikkevel lilev der endnu
Iiiitet zif, nt Krunprinsen at« Frankrig blev aner
lkendt som Kotige at· skotland Protestanterne be
lsluttede sig til at triekke det nd og dannede et
jPUrlmnd til Forsvar for der-es Tro. Tillige bestem.
lte de sig til nt indkalde Knox ug iit furlange at«
l)r·«min;.s(-n, nt liilnslen sknlde lieses i alle Kirker
tilligemed Klio-V Hymne-bog og at Prindiken i Hm
sene sknlde vnsre tilladt, indtil Regeringen vilde
over-lade dem otfentlige l-ul(aler. Dronningen var
ikke til Sinds at gaa ind lierpnaz men da hnn ik
ke nden videre tnrde sige ne·j, trak linn Tiden hen
meil lfdflugter at forskelligs Art. .
Pisa-interne fandt imidlertid, at der maatte
gnres et Illodtrask De fang-rede derlor lValter Mill,
en VII-einig Mand, der tidligere liavde vieret Præst
i den kiitlmlske Kirke, nien var gaaet over til lie
f()rinatisnn-ii, ng liriisndte limit. Ilan dcttle med stor
Frimodithl
».Ieg er 82 Aar gammel," sag-de lian paa Ban
let. »in: knnde efter Naturens Orden ilcke leve
ret megcst lustigen-; nien der vil at« min Aslce op
stim llundreder, der er bedre end jeg. Jeg shaaher
til Und, at jeg l)liver den sidste, der liliver brændt
for Skotlnnds sag."
llckr gik et Forfusrdelsens skrig geniiem Lan
det ved Islkterretningen 0111 dette Baal Dronnin
gen lievidnede hujtidelig sin Uskyldigslied Folk
blev rasende paa de katholske Priester, og Evan
geliet vmidt en Miene-de n»ve Wilh-engere De, der
km- linvde vitsret bange-, blev nn inodige, og Prie
diknnterne liegxndte dristigt at prmdike ()t’t"ent
lig.
Protest-interne fornyede der-es Pordringer til
Dronningen. Ilnn tog igen imod dein med forstilt
Venliglied, og de lod sig atter holde lien med
ibøkten Parlamentet blev sammenkaldt, og san
snildt buvde l)r0nningen givet Litkter til begge
sider, at Partierne enedeg om at anerkende Kron
prinsen nk Fraknrig som Konge ak skotland.
Nu liavde Dronningen altsaa naaet, livad linn
vilde, og nn kastede sbnn Masken og liavde Eide
les glemt alt, livad hunfliavde lovet Protest-Inter
ne. ·
Lordernes Indlydelse til Knox nauede først
Gent i November 15 .Kn0x var bestemt paa- at
kølge den, nien inuattcs Binrst have sine sager i Gent
ordnede.
«0 l» - ’-’ II
Kno: jgen i skotlcnck
Du den blodige Jlnrie var dzjd, og Blisabeth
var bleven liendes Efterfølger som Dronnsing at«
England, nandede de evangeliske «op igen. Eine-V
Meniglied i Gent meine-, at de nn trygt kunde ven
de tilbage til England Icnox var saaledes läst·
IIan sendte derfor straks en Ansøgning til
Blisabetli oin Tilladelse til at rejse igennem Eng
land pas Vejen til Skotland Dette blev lmm tll
bang store Forlmvselse nxegteL Grunde-ne var dels
»Trompetstødet" og dels de Intriger, hans gam
le dlodstnndere frei Frankfurt spandt linod nun-.
llan havde evaisrt ved at finde sig deri og tmnkte
san san-at pag at udsende et nyt ,,’l’rompetstød«.
Dette unled lian dog at Henszn til Vennerne i
skotland
Den 2. Maj 1559 landede Knorr i lxeitlL Jlen
Porholdene hnvde nn i liøj Grad korværret Zig. De
katholske havde taget sig samtnen og støttede sig
til Dronningen Man begzndte at tvinge Polk til
at lade deres Bitrn omdøbe dersom de var døbt
at protestantiske Prindikanter
»I sna Pald er det nemlig ikke sikkert, at de
virkelig er døbte,« sagde Pupisterne De brugte
Sag ved den nye Daab Pormlsem »Hvis dn er
døbt sus- cheber jeg dig iklscez men livis du ikke
er cis-by san døber jeg dig oS..v « Bt liøjst torari
Sollst Spil med Daaben, som Papiaterne oktere hat
drast
Dronningen sluttede sig ganske aubenlyst til
ele romerske Hun forbød al Prædiken, som ikks
hin-de Biskoppsens Tilladelse og sanktion, og be
t"ale(le alle llndersaatter at holde den korestaaens
di- l’aasl(e paa katholsk .Vis. Hun erklærede, It
selv mn de protestantiske Prilsdikanter end knnds
priisdike snni selve Paulus, vilde lnm dog jage dem
nd af Landet
Man mindede hende nu ved en Depntation
um liendes Leiter-; inen linn svarede:
»Du-stei- nma man knn minde om deres hilf
t·-r, lnsis d(-t er Dein lielingeligt at holde dem!"
»An-i man Der-es Naade nndskylde," svakede
l)ej)1nnti0n·3n, ,,dersoin vi skulde gen hen og glom
nns vuist ’l’roskal)sløi"te til Dein«
Dom-, gjorde liende lidt mere forsigtig, men
lntn mi- ikke desto mindre fast bestemt paa st
ntltzydde lieformationen
staden Pertli liade lige indwrt den. Drons
ningen befaledsp san lkykngden, Lord Rutiiven at
ntlrxdde den.
»leg- kan bringe Der-es Naa«de Borgernes Le
gi-:ner; men jeg link ingen Klagt over deres Sim
l«-." svinsede han.
Drunningen blev epbragt ug befalede Mes
sen genindfxtrt over-Ut, livor den var akskakket.
Siialedes stod Sagen, da Knox landede. Næpi
Ins var lmn kommen i Land, før en Karmeliters
ninnli npdagede l1am. Det var en vigtig Nyhed.
Mnnken for aksted til de i Konsilium korsamlede
l«riislater, styrtede ind og raabte sneppende ektek
Vejreh
»Kn()x er kommen, Knox er kommen!«
Prassterne linnde nnsppe være bleven mere
sinnige. mn de liavde hin-L at Huset briendte over
illmsedcst paa dem. De skiltes i sterste Forvirring.
» Erkeliispen sendte øjeblikkelig en Kur-er til
»Dr0nningen. ,,I(n0x er kommen! Hvad skal vi
ldog gztrel"
» Det gil( sum en Litheild gennem Kat-01ikkek
Tnes lkiiskker over liele Landet. Man vidste ikke
l)e(lre Pdvej end iat lade den Dom staa ved Magis,
der engansg var fu«ldet over shan1, og erklærede
Jlmm fredljjs. Det rørte ikke Kn0x. Han havde
’sc1vk-iigs21ig heie Tideu vie-se at der gjaidt km
Liv, hvis han faldt i Pjendens Hænder.
Pripdikanterne var lige nn bleven Stzevnet tsil
Stil-link for lDronningeng Domstoi. Knox besluttes
de sig til at folge dem. llan blev modtaget med
nliyre Jubel, da han viste sig iblandt dem
Bftser forskellige Intriger, ved hvilke Dran
ningen som snsdvanlig brød sit Ord, endte alt med,
-at Prnsdikenterne blev stillet udenkor Loven, os
)d(-t lilev forbndt Undersaatterne under Straf kor
lløjforriisdseri at Muse nogen ak dem·
Knox tog snart efter til Perth og prædikedo
mod Afgndstjenestem Messen og Billeddyrkelsew
Han tænkte hermed aldseles ikke pas-. at opkordre
til Billedstorsw men Ordet blev taget alvorligt i
de Tider. Polk ihm-de Mod paa at gøre ekter det,
okte ogsaa ganske bogstaveligL Ved denne Dej
lighed lilev de desuden opseggede
Rtrkiks efter Knox’ Prasdiken kom der nemljg
en kntliulslc Prkest for at holde Messe. Endog det
te knnde manske nisre spændt rolig ak. Men pas
Vejen on til Altret stillede en nnge Knie-St sig
fnran Priesten og spottede liam. Priesten gav den
nnge Pyr en rigtig lmalsdende lmssing midt pas
Kirkegulvet Drangen blev korbitret her-over, stel
en sten og spindserslog et IIelgenbillede. Mist-T
Og nu hrød Stormen les. l kaa Minutter var
Kirken berøvet alle sine Prydelser; Jliksngdeu
voksede, Ledigkzængere og daarlige Personer slnts
tede sig til den. Teget gilt til de andre Kirker es
til Klostrene og vendve op og ned paa alt. Det
var nmuligt at standse disse rasen-de Menneglter.
Øvriglieden stod magtesløs.
Dette gav Rsegeringen en velkommen heilig
lied til at erklmre de evengeliske for Oprørere. Dei
truede for Alvor med .Borgerkrig. Dronningen sanf
lede en Hær og drog imod sPerkli, idet hun erklo
rede, at. linn vilde jakvne den med Jorden
Jlen ogsaa de evangelislce i Perth samlede ed
ilcke lille Hirn De andre evangeliske kra Nabel-d
get- lciom dem til Hjteln De havde kørst samlet Iis
i Qraig for at- raedslaa em, hvad de skulde i den
nse sag. Meningerne var delte. Da segde Grevs
af Gleneairm
»Enhver maa folge sin samvittighed, men
jeg vil med Gnds Hjælp gen til mine Brødre i
Perth. Og ser om ingen vil kølge mig, vil jeg des
derben, otn det sag kun skal viere med en Øku
paa Naklcen, thi jeg vil heller-e dø samtnen med
dem end leve ekter dem.«
Diese mandige Ord rev alle de andre med
eig.
»Gott trøstede dem, thi de sbeabede pas Ses
ren iklce alene ved ders egne Kunkel-, men me
get uere ved hans Magt,« siger Knox.
Nu blev Dronningen sbsetænkelig og gav igen
gode Ickjkter for at fee staden i sin Mast nden
Kamp.
Der blev saa glatt-et Pred. Men det varede
ikke lienge Dronningens Troløshed sblev sum
nebenher, og de evangeljske Samlede sitz i st.
Andrews.
Her prtedilcede Knie-L
Klange Protest-mer vilde belst sbave hindket
det. Man frygtede Følgerne sak et saadant skridt,
der næsten syntes »dem værre end Oprøin 08 des
nden hin-de Erkebispen trnet med at skyde Kno:
i selve Kirken, dersom imsn vovede at bestige Pris
dikestolen.
Men Knox vilde prkedike. 08 der var gelb
følgelig ingen, der ldsnede et skud. Den blend,
Gnd vil bevare, kan ingen sky-de.
Port-Ortes «
·