Det, der bliver.
Kerl-en- Ord bliusr evinclth
(l. Pet. l. 24.)
litten Vrcde og TrættT
Sei-d vil Jekz tliL iit
Musndense paii etlivcrt
Ste(l, hvur de hisle skul
le oplufte fromme Hien
der mleu Vredks ok
’l’rætte. U. Tini. Z, 8.)
Hvad kein Apostclon uieiie nie-d
denne FurmaiiiugZ
liapitleh hvorak iiiikprte Vers
er taget, begyuder saaledes: »Je
iurmauer da Lprst uk alt til, at
der holdes Bpuiier, Paakaldelzeiz
Forbpnner, Taksigelser for alle
Memieslier, for Hunger ug iille
dein, zum er i Hpjlicd".
Der er altsaa forud for-meiner
til at holde Bxiiiuerx jkke blot
til at bede privat, meu til at
holde Bpniier i de Icristues Fur
samlinger. I ovenaiikprte Vier
belærer Aposteleu saa sin Discis
pel um, livorledes Mændeiie
bpir liede.
Der er ikke det, som den
Samle Oversættelse gav Indtryk
ak, det gælder 0m, nemlig at der
,,bedes paa ethvert sted", men
At, livor der bedes, at der old-if
tes krome Hænder uden Vredes
og Trætte·
Zu de Krisme pas ’P12·uij· Tjd
formanes til sligt, eller at Ti·
motlieus anvises at form-me dem
til Ali-L clet aabner for os Ind
sigt i Tilstanden ililandt de for-«
ste Kristne.
Order ,,0pløkte« betyder visf
der stimme som om vi vilde sigi
,.t·olde··. Vi Lutheranere brugei
i Reglen at kolde Hænderne un«
der Bon, men der er andre-. ogr
Saa i vor Tid, som opløkter Hirn
dksrne under Bon. Dest gor visj
ingen væsentlig Posskel
Mem »fr»mme Hænder" os
,.nden Vredo og Trætte" —- kun
»de det modsatte da tænkes mu
ligti muligt at bede med uroti
kærdige III-Inder og med Vrede
og Trætte i Hiertetl
Jo, visselig, ellers liade Pau
lus ikke skrevet til sin Dis-ei
pel, som han Spr. Vi maa an
tage der som en Kendsgerning,
at der var Steder,« hvor der
holdtes Bøn, at Kleidern-» der
bad, ikke opløktede fromme Aven
der uden Vrede og Tut-ne
Wen livorkor andres over, at
der Landtag sligt blaudt den Tids
Kristna Mon vor Tids Kristne
iltke treuger til stimme eller lis
mnde Pormaviugl Og vi, livis
Porkædre i mauge siegtled list
særet kendt med kristelig Asnd
og Moral, til os but-de der kunnte
stilles langt større For-dringet- i
fass Hengeende end til dem, der
vylig var omveudt kra Beden
alsob.
Det er Kot-holder til bade
Gud og Miennesketz der
staat tor Aposteleu
I Bøn trwder vi trem tor Gad.
Vi beder kor os ser og andre
Uennesltetn Vi kommer krem For
Gud med Bøu, Porbørh Paakals
delse og Polizist-lag som use-vor
i kørste Del ak Kapitlet. Jlen
Ordene »Holt-me llæuder«, »Vre
de og Trætte« peger i Botniug
It vors Msdwcuneslcer.
Un Kund, der er guqt No
M tor nor i Handel, Vogt el-;
Ist Its-l euer i den-list Arbejde
—- dist er just-n from III-sod.
Mut Bund nat reine-, ist
; Mmuasävolhelnspu
tin-, M M rothes imod haa
»Es-s
«- , , « hu kom- voket imsllem
« zdkoseakmäshmdsr op
« M Trotto all-er Dispos os us
W da til VII-da Leu ulv om
su- Ottte Mike It vors Its-:
til din Bon. Forl)un. Piiiilinlclelse i
Ug Taksjgelse l
Om at opdrege Ungdommen til 1
lljeinljy
Af Generalsekrcstikr Gunncr Engs T
berg i ..Xi1tt.«
» l)(,-n hetlstc Uptlkagislse til lljts1n
«ljv finir nnin neitnrligvis i et l)"k—
keligt IljenL
Hvuk Ponklidrene med Gliede
saniarlnsjdeix ozx hvor en Susken
deflok i sit Dagliv akbilcler sinn
kundslivet. som det but-de- viere.
der er der selvfnlgelig de lyklch
ligsto licstingelser for at faa Tru
til Iljeinnnsts Liv og mse sizz
(l.--I’l.
Alt-n kan ikkes ngsaa de l’nges
Foreninger gut-c- — om ikke ins
get. sitzt clug nmzet i dennes Nen
seendet !
Umkring Flygelet i Hallen i li.
F. U. M. staar en Symdag Akten
noglc sue-e unge Jlænd og syn
ger. Andre sidder -j liestanrati.
cinen ovenpaa og passieren De
fliegt-e er gis-set lijern ektser Fore
dmget i salen. Men naar M
ttsiisaiidagteii’h()ldes 0n1 et Kvnrs
ters Tid, vil der dog endnu nen
et Piir Ilnndrede Mennesker til
Stede ng slntte Degen samtnen.
Gruppen ved l«’l)·gelet synzxer
ekteis ..l)e Fries-s sangbog", —
livad dei- nu lian kalde Tot-. Man
er tilkipldigvixs begyndt med
»Nam- Soinkens sang et- snnzxensp
’—— den snmklce lille san-.- um
Hjennnet km »Und» snekog".
Derekter folger »Na Tak for alt
ikra vi vat- smaa". Den sekrestiet-.
sum neinp er til sit-de. link nn
»dek (l·« sitlste Vers lientet en
Bog i Bililinteket 09 liest-r et
Par sich-n der knzstter sixz til.
lnsml man hat« sung-et Den-stets
sxnxzek man ..Huset. som Gntl link
b)-,(.s-t" — Bryllnpsgalmesk smn vi
i K. F. Il. M. ofte syngxer Hut
Fokældremødeic
Man link altsaa nn stineet »s
læst otn Icærliglied 02 lI»jk-niliv.
Det- kom nie-get tilkældigt Pore
draget i Fest-sahn handle-de om
belt andre Tinkt. · Det km- »Vin
Aktenandaxten Det lille Helle-m
spil omkring Plygelet vers-de lcnn
et Kvarters Tid ng ndkyldtp en
Pause. Men lim- det ilcke ists-it
neiget i et og sendet Sind?
Nasi- Nilen efter Ovssrsvdmwsl
gen vender tilbage til Sit l«ol).
stod der i voi- Bakndoms Gen
graki, eitel-ladet- den pas Mar
keisne et kmgtbart DyncL limki
sieden txt-ot- til at give many-»
Dold.
De unge Use-id, n· teils-i- uni.
ei- nen-ten alle imellem 17 og 25
Ast-. Hmr siddek de en Sendng
Akten om 10 Äert 1 der-es unge
Hieni, de kleete ak dem. Hat- de
tm jklte i det poetislke Prikvarter
omkring Plygelet beredt sin seh-;
kor et kønt Hiernle Neak de
en Gang koklovek Zig. vil de See
jkhe steige deres samliv i det
Plan, bvoki de shar- tænkt oik sun
getl Kunde man ikke tænlce
sig en ung Mund skere til sin
XII-regte: »Amt«-des skal vi have
det comment Vj skel have det
See godt som det kennest-e, vi
sogen sinde Eber liest og sun
Fett«
»Unser hat MensM stut
det i Undedsblsdet Det betyi
det, It man ken Use eine syst-e
med den Akten ok tin Konste,
aller noch Timäus-, com eigen de
sei-ne vil se K. k. Il. U« Byg·
via-.
Den, m her noli at tege med,
ten sagten-l Heu kr- det Eies-,
inm- der lmn er sønnetz as den
steltkeh m er eneste Bett-, og
anse Kond, sont et- koauven ind
kr- Provinsen, —- sudenne unge
That wie eldeles singen heilig
;hed til at ji«-Ue Rudolfs Ung
Fsdom —- nden den, com K. IT U·
U. en seiden Akten bydek pu.
Verlor get vi det net-up esse-.
s- KIIII es like noget til
Wumas M tot sc uns-,
Idep sue Vetydninx tot Lile
At We ins-des i det dssllpe .
Usjde bles, itlte slle klset. Usn «
sc Its-sent sie-i eilends aus«
III, — des er W Mk
at mpdes for dem, som —- kank
hiende —- sldeu skal kplges.
Er reut Ungilomsliv er natur
ljgvis den bedste Beredelse til et
lykkeljgt Hjemliv. J. P. Jaeobsen
skrev j sin chl nogle Vers, som
kjudes i adskillige saugbxigen
»Der bodes der for j lange Aal-,
som kun var en stakket Glæcle".
Man kan vanskeligt tænlce sjg,
at det Digt szsuges nogen steckst-.
Det staar Vol see i Roger-ne kot
at skulle læses —- 0gz det. kan
viere Grund nok til at trykke
l
clet j sangbuzxetk Den Gan-z læst,
Novum-s clet nseppe
Det kan vel tkettkes, at der
holdes Taler til uns-se ektser d(-ffZ«
Digts Tsmlceganx Men kannst-e
— og mere nyttjgt — vilde clet
wert-, om nagen Runde drage
Uns-klommen til et rent Liv i Ste
det for at skrtkmme den km
set gkjmt Liv. Hvem ak os le
iklce heller-(- vinke mecl lcransen
end true med stolckenl Det kkm
viere nyttigt, om en nu og da kan
sikxe, san clet blivek siddencle, at
Ulydiglved imocl Guds Bad hat
sin Straf i Fig selv og engres bit
terljgt Men jeg kor min Del
vjlde wiegt heller-e kunne læke
de umxe at se med glade Øjne til
Lovens to Tavlerl Der kan viere
uuge Mit-nd, som holder Bude-ne
ak Prygt for streifen Det var
smukt». 0m der kunde komme
en Slægt, som tasnlcte pas der
Herde Bud og det sjette Bucl og
sagde: ,.’l’ak, Gad, for det ker
ljge Ramll Jesx skal huslge at
kølge det."
Det var godt, om vort Lands
Ptuxilom lmnde mode et Vian
byrch der last-u- clem, at »Det
takkes det- j’«k i mange Aas-,
som lctm var cJ staixlcet )løje."
Er Kristus vor Gad, Cla slcal
hatt viere mecl i" alt, vj got- og
tænkek og føletr
Vi taler lIet mn at leve re
ligiøst i alt, bvad vj lever i,
— og altsaa om St gasa kokhi
det, vi ilcke law dwge vokt Gluts
liv incl i. skal der titles om eu!
l«evelcungt, da mag det viere den
he. Der er jagenting saa bew
kende, og intet, com paa den
Mai-de giver L)·lckekølelse, og in
geutlng, Ohvokved det timeljge og
det evige saaledes gast- i eet.
Thi et- dette da ogsaa det km
ste Punkt i al Opdmgelse i Riem
Ils
»Icom, 0 Jesus-, tag djt steti,
midt i Sjæl og Hier-let med!
Du skal mjdt udi min Gliede, »
midt i Sorgen have sit-de ..«
J
bloyck Coorse og Zmlswi
Af S. si:t·gejev j »Natt.«
Dst stumme W.
Sjtkldenf hat- et spørgssmual
Lin-r saa Ins-get Materials til Bla
deues Korrespondenter sma de
engelslce ellek reitet-e Lloytl Ge
orges, Pokbandlsluger metl Sol-glic
vilkkegekingeus Udsendlng IckiN
sin. 08 aldrjg luir Meddelelseme
atmen beste-at sag waret met-.
modstkiclende, ensl alle Nyltckdw
desangaaende. Fressen nplyser »in
Stemnlngeme i alle Lande for
og imocl Tunken om og Mang
beden at en Pomoning med Bol
slsevilcekne, kun clet mest in
teresse-eile Land ojt Voll-, om livis
slmlme der titles-h kokblivek statut,
thi Bolslwvjlkuget lust- lcvalt i
Pødselen ethvert Lrlt Ord, liver
kri Umva som drisetede siix til
iklke at Atem-ne med Ruslsncls nu
værendp Henker-es Ønslcer.
OF dog lever endnu Ulykkeus
Thau-d; svagt html-er det wimm
tecle Englands Ejekte, men Splv
deune til dest yderste svszltkede
Organs-me bar iklko kuldtud tabt
vaeu til at läde og Jst has-be
os ände.
Hvad tænlter tm alle de san
grusomt liækgede Menaeakeskyixs
get-s Er det Gliede eller sor-,
Hub cller Fortrivlelse, Tal-new
meligheck eller M. som lysek i
der-es udwstteäo Amigtetz nam
ds høkot am LondonTorhnnällw
geme- Bt kyldpstgørende sym
sr M plkbort svstt It give, wen
en vis bestemt Retning i stem
ningekne indenkor cle kokskellig
ste russiske Kredse er let at
Himle
Ilellem engelsk og russisk Ka
mkter og Væsen give-; der Zik
kert nnmge Forskelliixlteder, men
smntidig link begkze disse- Natu
rer ngsna manixe kxelles Rai-aktu
træk, Tillmjeligliedek og Sympa
tier. l)ette me at den rnsgiske
Intelligenz nltid ltar fddt stteklc
lTrank-) til at komme i nærmere
Berdring med England. der tec
nede sig i Russeknes Ojne som
Iljemlnndet for det liesjeste Hel
tenn)(l. Retsfolelse. Ære og andre
lentleman - Egenslmlnsn Disse
kedle Pcilplser fandt Stnr Anklang
i Russernes Iljertein nsz i nmnkze
Uenseender var man rede til nt
benndns Englasnderen
Amt-le liar denne Pulelse at
instinktin Venslcalp vier-et skm
Stnsrlc som efter Krigem FOan
dn liege-e de tapre ne mnsxztigcs
Xationer lmm til at limme Si
d« um Ridix ng da der-es Stin
nen thid flod samtnen med de
swrige Allierdes i en fmlles
Strdnk der een Gan-Z for alle
slcnlde linktslczslle Krig. Tyran
ni cizz Vuld for at give Plads til
Freil. Ret 02 Retfnsrdiglied
-l)et wir netnp Intelligean
ln(lflydels(-, der gjordis Miglien
dekne pupiil:s-re i Rudan og det.
wir det rnssisslce «t«l"i(·e1·l(nrps,
England skxldte den Rolelse nf
trofnst Kasrliglied cnz Ame-link
sum efterltannden lslev knltiveret
og lreftvstet i den russislce Anne.
Denne Tilnnsrmelsesvlslwlnti»n
styrkedes iklce med skedvanlijze
sniukke Fragen den fandt ikke
l"dt1·)«k i liunale lmjtidelige Klo
der eller pkagtfnlde Tat"ler, ne·j,
den vistes iil Rusland i dets Hen
givenlied til de Ällieredes l"«-csl
les Kamp, en Ileknxivenlied. sum
Meint-e alt andet up oft-eile alt
indtil l«ivet.
Det er tryiztelizzt at minde »in
den Musen-de nnge l«iv. sum ()t·
ticerskorpset oft-rede i Kkigen
Jesz kendte Regiinenter, snm i
Lobet uk Krisen-; tu fcirste Aar
skiftede to, ja endoxxv tke Gan
ge kuldsttendig Klandskebeh der
I ersten var dkæbt ellek itjort ndygi
tigt til Kur-spen. Jeg saa Gar
derkegituetiter, der i der-es Itzt-k
kisr blandt Andre tulte de Edle
Ste russiske Familien-, o- sum ik
ke met-e hin-de en eneste usw«
ret. 0fficer.·..«)lcsn livor blo
digt Tabet end rat-, livor olte
man end nun liyernes Hader
mddte de dybt sorgelcliedte Kriti
deskilckelser, blev den feste Be
slutning om at kkike Kampen til
Ende dog urolcltelig, ug Troen
pas de Alliekede, Troen pas det
sbeltemodige Engl-nd voksede.
Da det lylckedes Tyslkland ved
Mælp et Revolutionen keimt nn
dets Marteomvtkltningen betyde
list et »Eka og seneke — un
der Bolslieviklierkedømmet —
knldstændigt at knuse Ausland-T
loyale Arme. koregik dette Øde—«
lskggelsesarbejde slet ilclte san?
abindket oix modstandsløst, gomi
mai-Alte mange fort-stiller Fig.
Tiden vil en Gang komme-,
da Ver-den vil sorgt-a det lie
andkingsvaskdige lleltemod og
den uroklcelige Trotz-ethisch med
livillke Tusinder at tin-sinke Ok
fieetsek okkede des-es Liv, knn
tot-di de ilklte vilde brde de
re- Treelkebsokd es svlgte de Al
äekede De, eom i Englands In
dke her folgt Revolutioveus Ud·
sähst-z eller kixtlgeke sagt
den« Mist-triftig ved, hvor dybt
evselslkkjendtlis hele dem Grund
lsx ver, ex med hvillket III-d
til England den bolslsevllciske
Propsgende Isige tm Begyndel
sen list klemmt-L Dette er jo tot
;Rest-en heller ikke under-list,
livis vi minde« alle de utvetydts
se Omstseudikbedey com ver
knyttede til Lenias og Trotskls
Anker-ist til Russland
De den Lebelsgtixe Udkyddels
se et den wssiske Intelligen
begsyvdte, os- den i Tnsiadvis
dequ bemlaktedes et Belebe—
sites-e levede i de eadnu tile
gebliwvdes lljektek den tut-e
Tre, ei del-es Beaciveuhed tll
de Wende like til Men vils
de Linde en til-verende- Var-de
kiqsi Vom-owe- Lcnde De va
Mt used Esel-et em, et diese
Lande vilde redcle Ruslnncl km (
de til-one likktlslei·, viltle sage :
at Mildt- t’i-n Puder-gingen den t
rnssiske Intelligenz som de sitz-L
det- snn nie-Iet.
Mesd lnsillcen Tiso san mnn over
til Englands England. dettes chin- -
stets pnn (lentloinnn-Knltnk. med
sine ginnle kidtlprligis Traditio
nen sin til (l(-t Merste ndvilch
do klippsfolsslsev lcnndo ilog ikke
wigtts en visnslcnlmlig Nation, en
Vimbenlvroder, sont er t"nl(let t
llnsntlerw pnn et kreinniednistet
«l’)"1«iinni! l)et trivlmle mnn ilc
lw om....l)(-t nu- .il(lie nlene
stnksto Delen nt den russiske lu
tellizzeits, sont titsnkto sinnlaii, os
-san i de tin-di- Folkelaxx kkemkotn
cler Filtalislstsr om en trn Eng
lnntl lmnnntsntlss ll,jn-lp. llvilkEn
Form den vildo iiiitngcs, vnr man
ilikss nltisl lclins onst-, men om
link-Inian Flnske om at komme
til Iljnslp tvivletle man ikke
l min Artikel .,lZol.-71nsvismcsn
og Verclssn" s.,l)ngens Nylieder"
den lit. oL Bl. November 1919)
link jsskx ist-fort sporgsmnnlest oni
di- Ällieredcss Politik owsisfor
lcnslnncl
Trinvis for-to l.lo)«(.l Georgtss
leclesnth Politik clcsm ned til Ica
pitnlntionen ovtskfots lZolsltssvikeiv
nc-. For vnr det lljnslp til do
»in-ide« Unsre-, sont llnn viltlcs
)·(l(-, Inlcsn doxz nt vove sig snn
lnnjxt nd som til nt give Koh
(-.lmlcs- og l)(-nilcins lcisgeringer
fnlil moralle Stotten sendet-(- koin
ilet nndot Stadium, sont sknlslis
ntlgnn fra Prinoippot om ilckc
at lilnnile sitz i »linslnnds inter
Sagen« dcsis dog tnlctislc lcom til
nt bitt-de est l«’mfnld at« Holz-lie
vikornes Belcnsinpore ozk on sam
tidigz Protegerinzx at· liuslnntls
l’(lst)·lcning i Form at nxe »Ro
pnlililcer" som ,,Är(lzel)e(ljan,"
»Ge()rgi(«n·’ og en Mit-kitzelte nn
(l1’(- ilclccs loyalxgtige Mater-. llet
var disse dzidfoclte Repnldlilcker,
sont slcnlde danne tlet snu megcst
omtnltts liolvnsrlc og lusslcpstte den
ovrizxe Vtsnlisn forliolslievilcep
ne.
Men lieginpnliederne link vist,
nt en lktopi lilivek altid en Pto
pi.
Bodelig indtog Llnyd Gent-ge
sin sitt-site Position — komm-lis
licsd over-for lzolslievikkegeringen
—- idet lian scnsssigte at jin-wir
ke denn-As Beknsmpere til at op
giws Kampen
Det t"0rtaltes, at -Llo)-(I Gent-ge
i en ist· sine Taler under Perio
den — l)enilcins sejkrizxe Offen
siv ——- bl. n. meddelte »in den
rnssislce »Generul (’«l1ni·kovs"ltel
dige 01)erntion(sr, medens det- i
Virkeligiieden var Male om Hyd
kuslnnds store By (·-"-hnrkov.
Klnaslce er det en Anelcdote,
men i livert Feld et vellyklcet
Angkeb pnn den engelelke Pre
miekministeks Kendslcnb til rus.
sislce For-hold, hvilket Svnge
Kendslcnb bevises ved bang
svingningek i den tue-sinke Po
litik. ·
l Gkiinden ·vm· alle de tot-skept
lige Vendinger i den engelslke
Ilnndlemnnde knn en Segen ek
tek et Kompromis, ved ijlp nk
livilket man vilde linnne komme
nd nk den boleltevikislte Klemme
uden dog at take den eneste rig
tige Vej til Bolshevikstyrets En
delsigt —- nemlig en beetemt,- n
tvetydig og ubegktenset sann-ir
ken med de rnsieske nntibolsshes
Lviliiszlte -I(rtektek.
’ Det for-tast- mnn ndmtekltet
sodt i de kleste rasend-e Kredse
Bolsbevikerne kkethver otte
den Kendeserning, at de Ame
redes hidtidise støtte et de »M
de« III-re knn slmlde have styp
ltet Bolshevikkegenjngens stil
ling og smedet eile de russislte
szedse stimmen i en helles Mod
virlten til en Pkemmedindblen
ding. Men nemtidig omgnak Bol
slsevjkeme med en diplomatisk
Tnvebed en nnden Bvolntion, som -
netop nn, ektek at Lond Geer-ge
indtos ein eidete stillins, volkser »
es bkedek sig i de forskellige
meaislte Indes-. »
Mehl-et vsste Moyd Gern-see -
tidste shkidtz m Baslnnde tu
telligente Unser Its est-erhan- s
den priesivet et England til Bol- «
thesi-bewe- Necde es Uns-de.
Uod smerte ok stok mmlsk -.
Rasseln met-kod- de, et den s
engelske Kegering nu er ganet
sna vidt, nt den m-kker llnandes
til den nissiske (·znrfamilies og
lntelligensens l’d1-»vddere.
l det nvidende Udland kat
innn nmnske nnsd et vist Held
sni)·lcke -I(’0rl1midlingekne med
Bolslievikregeringen ved Hjælp
at· et Pius vellydende Pisa-W« on
Jlenneslieknsrliglied til den lich-n
de Befolkninjz og Onsker on
nt ,.l1midle nied det rnisislce
Polk", men Russeme selv ved
altkor godt. nt lntelligensen nie-d
Ilensigt bliwk Stillet nk stolz-lie
vikregerinxxen i samdanne Livss
korlmch nt den nnndzxnaelig skai
n(ldn'. Det er ikke pnn Grund
nf Fodssvarernes Mangel. at den
ne Klasse snlter, inen tut-di det
linker til lmnins ojx Trotzlcis
Program. at alle dis. sinn i Ril
ge deres iiitellelctnelle Pilvilcling
knndts stunk-« Landetss snnde
Kkmfter Inod 13()lshevilc(lilctatn
ret. skal Lan under. III-er Das
krnsver nye og nye Okre intel
lem dest allen-de uns-ten lielt
ndisyddesde rnssislce B(mrx.se0isi,
uzx dog hol-er Reste-n af den ikke
et eneste Ord km Englands si
de til For-del for disse Henne
skers trugiske slmslmex »De disse
lier. san lnd dem (lt·n-i)e·».«
Vilde det nnd-sk- sandanne
For-hold weise natnrligt. ln·is lie
le det ikke—liolsilievikiske Rus
lan(l. sein — knn nndtagen de
ca. 300.000 Komninnister —- i
Grunde-n et- liele den over 150,—
000,000 txellende Befollcning,
slmlde vedhlive overfor Engc
land nt lnive de stimme Fnlelsetz
det imde kcirf Kan man und-se
sie. at en Moden-, Hnstm eilek
Geister til en at· Bolslievikekne
disk-ist Rassel- imod sliendes essen
Villie bekynder et met-e imod
Engl-nd en Pole-he, dei- med Ti
den, livis Poplmldene ikke ten
drer gis-. gikkert skal nntaxe
Form ek Iludt
De Alliekedes Politik lim- elle
recie. Wd Iljnslp at« en nstanclsk
lie litt-like of PejL for-mager st.
korene de ntmnkeligste mode-ihri
dende Blcstremiteten Det ver
de Allieredes nkorsonlig staat-de
Kremgengsmudeh der last-O
et san monarkistislcsindet Land
som Ungarn i Bolshevigmeng Ät
kne. Nn et- de tyrlciske Nationall
ster drevet see vidt i der-es Pf
lelsers Krtenkelge, at de arbei
dek Hund si Hat-nd med Bohne
vismen, Som ei- Nationalkølelsens
natur-lice- lWende og Internatio
nalismens lcles Bin-etc Til Sidst
kan Englands bedste Pnlelset
over-kot- det for nylig See popnld
re England ndarte i Hed, got
i sig Selv er Grundlaget for Bol
sites-fernen
Dog kan man svare mig, It
Udsigteme til en teel 0verensp
kamst med Bolobevikkegeringes
er sen positive, og elsle Landes
Tksng til at komme i Handels
korbindelee med soviet-Ruslnn(l
Sau stink, at der i Nutiden over
liovedet iklte met-e icon taleg ot
nogen Moral ellek sentimentelL
tet.
IMMTS MDACMM
I den for nogle Aar sidcsn nd
komne Bkevvekgling mellem Gyl
:ling-Pms8ten, Otto Meiner-. og
Ajmllands Biskop, skat Røb
dam, — en Sumling, som enhvck
dansk student but-do lmge meC
Mtekmnke og et godt Why-tw
tok Vedligeholdelse as et saadt
Von-lind til tells-s Kot-del —- tot-.
twller sicut Mit-dem »Du for
undorlig Alte-n og trøstelig Til
dmgelse tm vor lille Ragnhilds
sidste Dass-U Hemden ijxdom
var en dobbelt tunkz Tid for mig,
kordi jeg i de sidste tm Ugok
var indes i Købeahavn til Blas—
man m. var Censok), 02 kut
kunde bslijg Smagle miix bjem
en sbslv Dass Tsiä imellem og
om sønduqene, oq hendes Hyg
dosm var i de sidgte 2—3 Uner
Samlam at banden Deid Runde
ventcs bvek Das-. skønt vi dog
ej Runde opgive Hut-bat om heu
des Helbreclelse. san hmndtes det
en 8 Dsgos Tid km- hendes Doch
at jeg vat- Memwe, og jeg stul
Monds voä her-do- sevg. Aus