C. A. CBIN
En. Shotte.
Knox paa- Paul-indess.
’ l
v- Alls-rede ins-denkt Kunzx dennl lini nun sits
Dzi(lsl(s·j(s. liegyndte Ilnfinnendene kmlissnlzsst nt visi
deiseski Furngt kni· Icvnngeliist Man Vildes sikke sig
den nieste Reize-rings Gunst i Tide.
Knux link- siix nd nanka sum linn jin-jeden
IInn lunsde knksudstst chvnrds Und uix di- dehnt-d
korliundne Fett-ei- fms de ismngelislksh Unn modtog
der-km- Iludskuliet »in Kngens Disd vel nie-d lies
drmscslse. nien dng nied fuldknminen Sind-rn.
Ved llrunninix Miit-les «l"mnl«s.—;tl;.kislse jubledts
Londuns Bekulkningx mitislce sich-Ostrzsnnneiulin
Icnux kunde disk-lin- ikke iilfliulde sig frn i en
Priediken nt udtnle, nt der innen Atti-sag wir til
sniidiin «lul)el. llnn lnsnviste til de «l«JnF.-stels(sr,
sinn llisniniingens wl l(·-ndte lcnrnkler inanttis gin
Anleilningx til. »- snrmnnesle til Trusknli mod
den »von-eliske liekendelse
ng lcnnx linvde Ret. tlii disnnis l)r»nnin;.- listi
at Ilistokien fniiet Tilnnvnist »den liludige.«’ litt-—
rigt ksirtsntto Icnux nied at prædike liver Diixx som
Sie(lmnlig, skpnt linn ingenlundsk var lilind for
Pan-n den-ed « J «· « O-! «
Til sin Svigernmder skisev liiin:
»Hm-r ofte link vi tu ikke allen-de forud tnlt
oni de nuviertsnde Unge og ilike kunnet atliulde
ns tm Tankerl llwr ulte lim- «je;.s ikke Sagt, iit jeg
daglig var fattet pau- Trtengzseh og at jeg undrede
mig over at lilive skannet san lienkzin llviid vnr
det· der trods Jlennesktsrsp scslv des knxisestes stun
Uvilje deriinod, fil( inig til nt iifslnn de ;.-()(le le
sigtisix dei- lilev niig tilliudt nk hinn, smn Gud nu
link lage-f km »s? l’(l(-n Tvivl disk-s inin Founda
nsslse »in den Pan-innig der vil lcsinnne!"
lcnox dmgz up i det iinrdlizxe. Men dest wir
ingenlundis ist« Erz-ZU ng liun var heller ikke more
sikker liest· end inmd S)"d. Owknlt knrinnncsde linn
til liestundikxlied i «l’i·«)i·n. Kiitlmlikkerne lcnldte del
at nundike Unrat-! Ovemlt last-te lmn Meniglie
des-ne nt liede ngsim for llmnniniz Marie. »Tu
ilclce dit Evangeliums los im »s, ug mal ikli(-, nt
Pnpisteri tagel- OVtsrlinnnd i dette Land. Oplys
Wi- rpgekende l)r0nnin.g Mkikiiss II·j(-t·te nied din
Hellignands rette Gunst-. og opflnm liendos
Rimdgivenss lljerter ined den snndis Kn-rli;,kl1ts(ls
lld. Enden-·le Stnltlusden lms dein, sum vil Hm
Opmr sig tng Pol-unten fut- dit 0rd ud nk alle
H,jerter. — Demsim din lietkierdiixlied nan strnkke
os, dn strnk vor-e Les-einer nied din Barnili«jert.ii.
liedss swbe Ellen lnd »s- nldrikk, 0 Herre, igen koni
Tnss tillinkxe til Afgudstjenestisn!«
Saaledes lind linn. l August dmg linn nttisr
sydpan ug prwdikede t"reiiuleles. slcnnt Stilliniken
blev stedse met-e truisnde, lnd linn sitz intet Flie
blik nkgknekke km sit Damit-He Hans svigerknder
satte sig nn met-e nfixjort end nmken sinde mod
Sin Datters Usiktermnal med Kn0x. Det gnv lfftsed
i linns Bknds H·j(-m. Knnx Ljnrde alt for nt vinde
svigekt·ndek(«n, ins-n kommt-es Alt dettcs pinte Knux
nsiikkelijtt. san vidt man ved, npnnnedes Svigesrfui
deren-i Tillndelse til l·’(n·l)indelsen aldrig. Ninu
Br3"ll111)pet fandt Sted, ved man intet »m. Altwin
tnen nun Grund nk Knox’ sky for at tnle »in siig
seh-. Men Kiste lilev de da·
l)e nkfentliize liegivenlwler lilev met-(- ug met-e
truciide. Dtsnnniingen og de nzje nk lusnde unlink-vit
te kntlmlslce Bisper trandte kjendtligt up inod
Protestnntekn(.-. De kik Parlamentet til at vedtnge
I- lndkørelsen at den gamle Kikke igen og Akslcnk
kelse at Rekorwetionen Inden den 20. December
1553 skulde alle viere »0mvendte«.
Kno: var nu i den Meiste Furt-. Men lian
kunde ikke san sig selv til at klygte. Plan var
stter reist til Neweustle i slntninsgen ak November-,
ox endnn efter at Pan-lamentsbeslutmngen var
kundgjoty prtedilcede lunn liver Das »kok sen vidt
bans syndige Krop Runde holde der-tril«
Men Biskop Tonstal og alle hans andre Mod
standere sov ikke. l Begyndelsen uk Ast-et 1554
Lange-de de et Bud, lmn luwde sendt med Bkev
til sin svigermoder. Man handwe, at man i dette
Brev kunde Lan stok til en Anklage mod Icnox.
Bkevet indelioldt idog intet nk den Art, men lian
mnntte jo like kuldt tivnke pun, nt ngsnn linns
lcseke i Berwielk un ver i Pore- kor bang skyld Plan
vildet del-for begive sig til dem. Men da lmn var
under Vejs, Inødte lian noßle at nin Bruds Glasst
ninge. De kormnnede liam til at vende om og drage
til Kysten til et sted, livorkka lmn nemt kunde
nat-. Festlande-L Knox skrev senere til sin Brud
»lcnn dine Brødkes Bønner og Tau-er kik mig
til at Allde Jeg tun-de jo nldrig kunnet Linde en
met-e eketuld Djid." Men samtidig lovede han,
at linn alligevnh llivis det blev nødvendigt, skulde
unddtage sig Portølgelsen og »k0r en Tid gøke
Plads for satans Raseni.« Der ble intet andetH
Rund. Han nmntte tot-lade England.
Hnn landede den 28. Januar 1554 i Dippe i
» Not-mancher Aldrig sen stinkt vat- lian horte, kiir
bIfi«-·"det viste gis-, at lian var reist i rette Tid. Klostkene
blev anbnode igen. Fortdlgelserne blev nlinindelige
over bele Riget Oka 300 blev brtendt pas Banlet,
ja endog Benene ak tidligere akdiide Protest-inter
gkavede man up og bkændte. Nu køkst begyndte
den almindelige interesse i England at spornt-,
livillcen Kraft sdet var-, det- gav alle diese Meinte
sltets Mast ojx Mod til Martyrdøden
« Knox var niesten sortvivlet wie-k- nt lnm hav
Ndie unddkaget Sig; ,.me-n,« skrev han, »eet er jeg
fis pes; Zweitens-sagen til min Plagt var ilkke
VII-It tot Djiden.«
Oplioldet i Dieppe var for Iciiox en stille Tid
til selvfordybelse Iliin iinliliigede sit- selv liiiiide
km- Miiiigel Dein Iver og for Mangel Iiaki Kiisrliglied
til s»jieleiie. Der gilc iiigeii Uns-. iiden at liiin tienkte
piiii sine syiidkm Dette drev liain til fisii det. kjeisne
iit sende opiiinntisende lsrew til linidrene i Entz
liind ozx tisztste dein. .
liidtil sliitniiigen iif Pelnsniir 1554 lilev Knox
i Unsinn-. Dei-neu reiste liiin vidpre gennem Frank
rig« til sveits iidisn iit Hins, livor lixin sknlde finde
«l’ilt«ln-Zt. Men de svisitgiske Misnixxlieder toiz over
iilt vel iinud limit. Allikkewl knnde lian ilske dviele
liisngze lier. linsiigslen eiter at linke frei England ogz
iniilig selv sit vende tilliiige drev liiini iitter til
Dis-Hm Efterretningeisne viiis ende. Ilrins Hin-Zer
innder oxx lkisiiid link-de vist Fig stniitlliiiftigin De vilde
ililce for nogen Pris lictris Mosis-n Jlen kit vende til-»
liiige knnde der for lciiox ilcke viere Tale oin. Detl
vilde liave Hist-et den visse l)od til ins-en Nytte.
Ilan reiste disisfnis iittssr lieiskrki til tti-iit". Her
trsiiidte linn i den iiideisliesstis l«’oi-liiii(l«slse iiied
l(nli"iii. Dette Venslciili visdviiisisilis iiiiltil lckilvins
l)0d (l;364.) Bisse to Mit-nd lignede liiiiiindeii sit-i
met-set og stenite siiii giinske overeiis i dort-s lcirlce·
lizze syn, sit- der iiigxtsn lTon-ri-iigstisnitnislscs kiinde
tiisiikes iniellem dein. l)i«tte kenn ilcke iit«, iit Knox
i et oL alt vtiis l)is(-ipleii, tlii denne Stilling lkiii
iildeles ikke for liaiis selvsttiendige Niitiir. Ort-reits
istisinnielsen viiis ogxsiiii til Stediy for de iiiixxen Rinde
tliiivde tritt·f«et liiniiiideii, ogs kni« lciiox liiivtle gzjort
Jszsiiilerlig lielieiidtskiili iiied lciilvins skisiktisix
. For en Man-d iif Icnox’ Stziliiiiiig Viiis Cleiik et
Tlierligt Opliolclssted Iler regerede Eviiiigisliist i
liovens Aiind Kirketiigteii var drssveii til den
lzderste Sind-z Den der i et Aiii ikke gilc til Alt-.
lim, blei forvist Byeii Den, der var sengt-liegende
li Ei l)iige, slciilile sende lind etteis l’ -i-ste.n Den
dei- udelilev frii Kirken eller linrtes hande, blev
streitet ined Bildt-in Bonn-ne fil( i sukidanne Til
fielde Ris. ngteskiilislirydere lilev l)i·iendt. Alt
viir lovoisdnet liiiiide iiiisd Ileiisyn til Jliid og lclied·
ei-, l(’oi-n»n»jelsei« tiiiiltes linn i nie-get ringe Ud—
striekiiing.
Iler var okxsna Lejligliexstl til at stndere Knox
l)l(-vlnng igen Ved ut viere lier. Han iidkyldte
lliillerne i siiie l(iindsl(iil)ei-. Hebt-wish soni lian
liidtil intet liavde kendt til, til( liiiii ogsiia liisrt.
llnn viir soin en Fisk i Viiiidet. Gaiiske vist blev
linn sinirt blottet for alle Midler til sit linder
linldz nien der koni iif og til lidt frei England og
skotliiinL san liiin slisd sig alligevel igeiniein uden
iit teilde sine iiye Venner i Genk til Byrde
I «liili rejste lian iitter til Dieppie for at liiire
nyt frei England. Men det lzid ikke godt Menge
iik dem, der ved lians Ord viir fort til skindlieden,
var knldeii kni. l)et var en Smerte. Iliin skrev
til de standhaktige:
»Bktj eder ilcke for Akgudeii, san vil jeg let
lciinne liikre al anden Trængsel —- -Jeg er vis paa,
l vilde skainine eder ved ut liegen deiiiie Por
t)r)--delse i niin Nieren-wa skijnt jeg kun er et
stiikkels skyldlietxiiget Meniieske soni I seh-. Siia
t"i-)·gt dii end mere i den almiegtiges Nakrvierelse,
limi, der prziver lljerter op: N)-rer."
Da liiin viir kommen tilliage til Gent, iidgiiv
liiin et lille Skrikt, kiildet .,l«’0riii«kiiiiiig til sand
liedens Bekendere i England« l ilette tiiler lnin
sined glitdende lver oin Ilerrens ·-l()i-e og liesviisrger
dein ilcke ut foriiiisgte liain. Haii skilder ogsiie
Modstendernes Pierd og skiiiiner liverken 1)roii·
ningen eller liendes Genial, Filip den iiiiden uk
spanien, see lidt sin Keiner Karl den feinte.
»O England, lciigliiiid,« skriver limi, »Man
du endelig vil tilbiige til FOR-mein d.v..-i. nein-l
du indgeiir Ægteskeb, 0verensk0mst og Porbund
ined sendenne III-reden som bekordrer og opretliold
er Akgudstjenesten og bierer sig ad ligesoin Kejsers
en, der lige san vel er en Jesus Kristi Pjende, soin
Nero engang var det; nimr du for at bis-liege
send-inne Pyrster vender tilbage til dine Zutun-(
Porbrzdelseiy soin du link itvet under Piiveditminet
sue vier via paa, o England at du vil bliie plagetj
og styrtet i Pordmrvelse netop ved dein, livisl
Gunst- du segerI
Disse dristige Ord istkulih sliaii komme tiil att
bzsde kor. Pisa England vkir der en Miengde
b’lygtninge, der tyedetil Festlande-L De blev velt
sinodtiigne i svejts og det sydlige Tyskliind Dej
kilc endogsuu Lov selv at danne ,,engelske Meins
lieder· « Dette Skete bl. a ogsaa i Frankfurt Dog
skulde de lier san vidt inuligt bringe deres Kirkes-;
kilclce i Overenssteuiinelse med de transk-rekor
nierte. Den-e gjorde Englienderne ogsiiii og valgte
lcnox til deres Pisa-et Knoit vilde lielst sige nej,
inen bang Venuer wert-alte liam til at gini ind pini
Kaldet. Os. s. ksxss set-:- - «-«i ist-ZU o- ; .»..:
I Begyndelsen gilc alt godt, men san koin der
nye Plygtninge til kra England Diese vilde tviiige
Brngen ak den engelske Kirkestjlc igeiinem ok
lavede endoji Ustyr under selve Gudstjeiiesten.
sagen koin kor Byens styrelse,. senatet, »g
Uroiitikterne trnk selvksilgelig det, korteste stren,
inen site greb de til den Udvej iit anklage Knoii
for seiiiitet pas Grund ak limis oveniiænte Udtii
leiser inod Kejseren. seiuitet raudede nu selv
Knox til at rejse bort for at uiiclgeii Ubelinjieligs
lieder, og lian drog da atter tiil Geni.
Iciilvin tog Vel imod liam og vin rystet over
den Behandliiig, Engltenderne liavde givet lium i
Frankfurt
Hen sagde rent ud: »Icnox er bleven behand
let nbroderlist og ukristeligt, og det vilde viere
lnsdre t’0r lmns Aiiklageise, oin de var bleven
lljmnnns i stcsdet for at falde som en Ildebrand
ind i ist frennned Land og opvtkklce Tvcsdragxt i
en fredeslig Kleinigkle
Reformatjonen i Eleuth-nd
lsjltssr at St. Andrews var insdtaget Ok- Hin-ed
nmsndmns fin- lttsfornmtionen fcirt til Frankrig,
linksde det katlmlske Parti nilnc)(lsige.-li;xt. kenn-It
()v·-rlnnind i liele Lande-t. Forfzslgelserne tog ny
Part. lennoslcer kinan lilivcs brnsndt ndtsn at
»in-re ()v(-rl)evist mn nngen Linden Porbrysdelse end
den, at d(st nzse Testamente fandtes i deres H»jem.
liegend-us nasgte Brodeix ilolin lIaimilt0n, blei
th-lc(sl)i8k»1). Ilan lsavde Lanske Masken CWM
got-»n, tin-sen at« Arran. Ilan kandt det nn klogere
at nnd-an slcinntst ai· Religionsforfjilgelse ng
sorgt-de altsaa fur, at Protestanttsrne blev ankla
gesde for IIu«jl"()I-rns(l(sri, idet mnn beskyldte dem
for at spillcs nndisr Dielcke med England
Alleresdis i 1851 nimm- nian, at nnin liavde
kamst Prutestnntnrne ndryddtst. Det laa imidlesrtid
knn i. nt disscs nu lnildt sisg stille iig tav, idet des
ventodcs paa txt-dre- ’l’ider. Bisse bedre Tider komt
nvtsntet lnirtigt Og paa on ganske nventet Manch-.l
Enktsdronning Maria ak Gnisster var ivrissps
l(ntll»lil(. Vilde Lerne- splv have REILEIriIILOnS
’l’n’,jler. Put- at Opnaa dette l)rn.gte lntn d(-n Tids
nlmindeslixxis Politik, smn al« ozx t-il anvendfss okxsaa
i wire l)a;.s(s. IInn gkiv nmnlig Lade lzcjkter til alle
Sider nden et eneste Ojtslilik at tænlce paa at slmlde
dein. D(-ril)landt. var ogsaa lmfter til den slmtske,
protestantiske Adel. Derved sipnaaede l1nn, at
Parlamentet gil( ind paa, nt Greise-i ak Akran trak
sig tilbage ug overlnd liegeringens deler til nenan
llan s(-lv lilev samt-idig nidnkevnt til Jlertug at·
(Z’ln1tell1i-ranll. Mm linn vilda tillixzcs onnaa sin
Dattel-S Formmling med Frankrigxs l(r011prins, ngz
skotlandsl ng Frnnkrikxs Ftirtstiing til eet Riga Der
fnr niailttu linn, sknnt lnin var erk(-pa1)istisk, ved
lilive at vinde den protsestantislke Adels stemmen
i Parlannientet
Iltsrtil knni cis-Hain at de- kmlitiske Forlmld
piszxede i sann-n- Retnilig. l)i1 den blodige Marie i
England t«0rt«nlgte l’r0t(-,stanterne, maatte Marie
itf skotland for den politiske Modsaztnings skyld
holde nied Protest-interne Hun gav endog
Plygtninge fra England Pristed og Frisprog i
slmtland
Blandt disse var ogsaa -l()lian Will(n-.k, der
kcirst var flzkgtet til Nederlandene Han var bande
en from ogz en lasrd Mand. Ak Natur var lian mild
og maad(-ln)ldende. Ilan lmm nn til skotland sum
lldsendingx kra Hertiminden at· Østkrisland for at
oprcstte en llundelstraktat. Han styrkede vældigti
Moder lms de for-sagte Protest-inter, saa at de«
atter lnkgyndte at lmnbe paa at lcnnne Akkaste det
rnnierske Ang. Dog tnrde de ikke trmde okkentlig
frem, men liescigte esndnn for et Syns chzsld
romersk Gndstjeneste og Messe.
Den, der sknlde kaa dem til at træde
aalienlyst op, var I(m)x. Hans Venner kaldte paa
inmi, og lnin koni. Angnst 1555 afrejste lian kra
Genf ozz landede paa zslstkysttsn ak de l)rittiske
Øer nasr Wd Girren-gen lmellem skntland 02 Eng
land. Pius-it tng sltan til lierviek for at se sine
exxncc Og stor var lnnis Gliede-, da lmn saa, at de
og en Del nk Stadens og Omegnens Indliyggere
.,lliveklcen shavde lmjet Knie for Akguderne eller
tsaget Äntikrists Mterke." Herfra rejste lnm i al
Hemmeliglnsd til deinbnrglL
Her traf lmn summen med die inest fremrai
gende blandt Protest-interne Hart maatte prædike
den ene Gang efter den andeu. selv om Natten
blev han opsøgt ak Mennesker, der søgte Frelse
.,lveren her nvertrmkker alt, lide jeig liidtil
bar set," skriver lian til sin svigermoder.
Knox gilt fnrst og fromm-est nd pasa at frem
kalde en more liestemt Optræden overkor de
romerslce Han kalidte det Pejglied at deltage i
Papisternes Gudstjeneste. Og lian opnaaede ogsaa
at ggire Messen san t«0rln1dt, at ingen Protestant
vilde deltage si den niere
Pru Edinburgli rejste lian nd i Landet. ()ve-r
alt satte lian Nod i de forsaxth llan lioldt ogsaa
klere steder Nadver med dem paa rekormet Vis.
Herved lilev Brnddet med Romerkirksen gabenbart·
Klio-U Nierværelse knnde ikke skjnles. Bis
3kopperne klagt-de til Dronningen· Hun vilde
;«imidlertid ikke skride ind. Men da Protestanternes
Tal stadig voksede, besluttede Bishopperne selv
at get-e et afgsirende skridt imod Prædikanten
De indbzid ham til Forliansdling i Bdinburgli
til den 15. Maj 1556. Knox mødte Men samtidig
kom der ogsaa en stor skare bevæbnede Protes
tanter ind i sten. Bisperne blev nu bange og
serklterede; ut der var skek en »P0rmkejl« ved
Indbydelsen til M;j.det, slivorkor Porhandlingen
ilcke kunde fsinde steck Det skakkede imidlektjd
Knox Lejliglied til at prædike for en større Por
ssmlinsg end nogen sindeskør og det ti Das-e i Træk
Der var ingen, der vovede at modsige hom. Han
skrev herum til sin Svigermoderc
»Vor- Bekrielses Tisd niermer sig. Thi livor
meget end satan rasen er IIeiligaandens Naade
·dogs mægtigere end lmn og giver daglig Beviser
pay- vor naadige Paders evige Icærlighedl Kunde
jeg opleve 14 saadanne Dage her i Edinbnrgli som
de sidste tre, vilde det. jkke viere nogen sag at
døl Glied dig, Moder!"
Blandt dem, der hørte Knox, var ogsaa Grev
Mal-shal. Han blev sag greben der-eh at lnm mente
It vmse vis paa, at Dronningen ogsaa vilde blive
O
quet, livis bun blot kik Knox at here. Ean Lik ds
fur Knox til at skrive et Brev til Dronningen II
Furmaning til at liøre Gnds Ord. Knox skrev des-II
Brev i en ærbzidig og hensynsfuld Tone· Men cl
Dismniingen kik det, kastede hun blot et Ang
lslik paa det og sagde (l(-rpaa, idet linn rakte dettI
Brkebispen ak Glasg0w: »Der Ihar De en Pu
quillJW Folgen lierak var, at Icnox udgav Brevst
Vi: it skandskrift, et keredrigt Skrikt. Pasquillss
var en skoflikker i Rom, der levede omtrent C
linlvt Aarlmndrede kxir I(nox’ Tid og Var bekents
fnr sin bidende spot.
»p- korsynecle det med en Efterskrikt, der gen-te
vist er en liel -I)el mindre liøflig og stikrkt paagnss
ende. Han siger bl. a.:
»l«igesom Kærligheden faar mig til at optasd
tvetzsdige Ord i bedste Mening, saaledes drisc
.min Pligt mod Gnd (t·lii lian bar aldrig bei-Jst
sinig at smigre nogen jordisk Pyrste) mig til at His
1)eni, at naar De ikke agter Guds Paamindels
110»jere, end Karsdinalerneagter sinædeskrikters spk
(lighe(le1-, da skasl slian snart sende Dem Bud, som D
ilcke skal kann-e spøge med paa den Vis.
I mit korrige Brev talte jeg ikke til Dem sp
lieller ikke dette taler jeg til Dem, Madame-JAC
Piisquillus taler til Paven, thi han talte til Guts
t’«r Falk, som ikke tin-de viisre deres Navn bo
kensdst, men jeg komm-er i Jesu Kristi Navn CI
l)(-vid11er, at den Religion, De beskytter, er kot
biindet Afgudsdyrkelse. Dette trøster jeg mig ts
kit: bevise ved Skriktens klare Vidnesbyrd. Og i
denne Strid er jeg rede til at møde alle Papigtst
i lcongeriget uden noget andet Vaaben end Gas
heilige Orcl og min Tunges krie Brug."
Ved clenne Tid kilc Knox Breve·kra Genk, det
for-langte liam tilbage. Meniglieden i Frankfurt M
bleven splittet ad, og Knox’ Venner i den sit
tzset til Geni. De ønskede nn Knox til Præst. Knox
ltxilc iiid derpaa, og lians Venner i Skotland kunsh
ikke rokke liam kra hans Forsæt.
»Hvis I bliver bestandige i Troen, kan l knltle
mig tilbage-, men jeg man dog ogsaa se til denn
lille Il·jord, som ugudelige lllennesker liar fordre-Is
mig kra," sag-de han.
Altsaa rejste tlian fra skotland i Juli lösc
Hans Hastrn — thi nu var han giikt — og ins
Svigermoder, der var bleven Enke, rejste komd
saa snart lian var rejst, kornyede Bispekts
Anklage-n Med stor Staaliej blev Knox steh-M
—0g da lian sikke mødte, ckømte de hans Lege-s
til Ilden og hans ssjæl til den evige Pordømmelsc
Tillige bræcidte de hans Bill-ede paa Ton-et
Det er nkeppe rimeligt, at noget ak alt dort
lmr gjort synderlig Indtrylc liverken paa XII
leller hans Venner·
(Fortsoettes.z
Til Zørnehjemmena
Pot- kvitte1set, se Bl)l. Nr. 32 ........ 8137848
Kommst-. la., sciudagsskoleu .......... 6.16
vsksmini(«k, s. Dak» H· P. Hausen og «
Hustru ........................ 5.00
All)ert- Leit. Miuu.. (ti1 Elk Horn Hj.)
Mks Hans Hausen sä, Mrs. H. J.
Tjdeman 81 .................... SM)
Neola, Ia., (ij Elk Horn IIj.) He
lene, Edward og Harald Nelsen .. 3.00
Iioekfiech s. Dak., Lsadies Aid ...... 25.0
Mi11neapolis, Minn., Dr. M. -J. Jensen «
og Mjss Manie- Jenseu ............ 20.00
Brokhsu, N. Y., kra en Bnrneven 10.00
vaZxJ-BHZJHJ«la-JT Vsniier ........ 10.00
Hat-lan, Ia, Louis Hausen og J. J.
Norgaard, hv. 855 .................. 10.0c
Minueap()1is, Miuu., N. G. Hausen og
Httstru ........................ 25.0
Wseepiug VVateIg Neb., Den dauske s.
s. Ps, C. Aul(erseus szrn Ists-l 7.(I
Staplehursf, Nel)r., Mrs Aue J. Phil
1jpseu .......................... SI
N()kn1u, N. Dak., Zions Mgh.s Kvindek. 10.00
Neeui111. Wis» «Y. P. Soejety ........ 10.00
Huttehsinson, Minn., St· Mortens Menig
he(1, Hans Jørgeusen .......... .. 5.0c
Neeuah, VVis., liadies Sewing erele
815, «1011n Njelseu, P. Dedriieksen, Ov.
.«2, Bwald Rasmusseu, Mrs. Hausen
hv. 81 ................ ( .......... 21.00
Pakmiugton, Minn., J. Miekelsen ...... 4.00
Bereskord, s. Dak., Mrs. A. P· Pe
ter-sen .......................... 15.00
Audubou, Ia., Hans N. sobmidt 10.00
Neenah, Wis., M. s. Madsen og Hustru 2.00
Schraut0n, Ia., Mks. N. C. Hausen 810,
Mm J. slmvgaard 85, Mrs. R. Ro
bertsen 82, M. Johnsen sle ........ 20.0
ijorg, s. Duk, spring Valley sk. ev.
l. Mgh.s lcvi11dek. ................ AND
Lineolu, Naht-» Den rluuske l. S. s. .. 10.00
Tilsamen 81637154
Bleir, Nein-» den 19. Aug» 1920.
Med Tak modtagetl Otto Hausen
