c. Ä. CLSIN
— Bn Vorte.
heimging sorstotl lian ilcke, hvmsfor lum slcul—
. de liilrs klein-. 1)c-t forelzom liam mulerlizxi. Nu for
staak Alverdem at lctm Galejslaven Knox, kun
Month-IV cler liavde Lennemgauet de stoke Litch
Spr »z- lmrt iklce at slilinlco over-for alle ’l’)-kmmer
nos- "l’1snslc-1«, kunde Imiges til det Vu-rk, Gud hav
do lusstunt lmm til.
Patixxerne i Mont st. Michel kantlt, at cle mast
te lmnno fua LGjliglsed til at umlslispch og clset
lylikoiles dem ogsaa at faa spnrgt Knux, om de
kumlis forsnire athzsres det. ugsaa metl Pulse for,
st clest vilde Inmlkzire en liaanlcskses lieliamlling ak
den-i fangnc l«un(i-mntsn(l andre Weder-. Hemmt
sviusocle Knox, at (l·k slmldi1 blut t·lygt(), livis del
kunkle lylclces dem nilon at isclgycle lllmL De gjor
de l«"««·s;sget, Ug der lz«kk·,-d(-s cis-m mit-n iit slkm no
gssn le»j(-l og mit-u iit unaltage mutet ak Fjrsntlernes
Bjmnlnnk .
Nun-sc« pupistiskis Jlnclstnntlmscs ltar smpke l)c—
sicxlclt liiim kut- ut msre en Mand, der var saa fa
natislc, at liim ansim Clet for at viere kigtigt at
slaa enthr Papist ilijel, man traf paa. Hans Svar
til Pangome t)·(l(-r pfui nog(-t gunslce undet.
Bndelig slog ogsaa lzekrielsens Time for
Klio-H efler at hun hin-de tillusagt uitteu Maulw.
der paa Galizian Det, var i Februar 1549, men
bvurledes clet gil( til, vod ingen. Nogle tnener, at
Galejen blev tagen af et engelslc Kkigsskib og al
le Range-me sat i FriliecL Andre antagmy at Kon
gen ak Frmikrig locl liam frigive, el·t(-r at Clct var
blevet bei-ist, at hatt iklce var delagtig i Mordet
pag Kardinal Beawu Atter andre lim- tuenkt, at
den engelske Kongo deard den 6te hat- udvirkot
hims Prigivolse. Knox selv liar skrevet ret mit-ir
lig om alle de andre men intet om sig seh-. -Det
ligger ellers for cle kloste Mentieskek at tule om
sig selv. Uesvitsrre ligger det ogsmz rot gudt for
mange Krisme. Men for Knox lau det ilcke. Naqr
han talek om sig Fels-, er clet kun, for-di Guds sog
link-ver det· ».Jeg og mine Vennek," siger hat-,
»aus-m sagen for txt-by Ins-n Uctoip under de støkste
Trasngsler leerte vj at prise «llerrev." Redskabet
Var skærpot meu end-m lcumle Gud ikkc lustige
clet i Skotland.
;
xnox i England
lieforinntionstiilen ven- isn nknlig Isid. l)c- nyes
Tanlicsr lplev txt-ohne al« l«’)"rstcsr, Adel ng andre
stnsnder inml stcsrstcs lzegnsrlikzlied mange stedetn
Als-n solve Sundlieden wu- d(-r fast-ro, der limd sig
onl. Jlnn kundi- se de kutliolske lädt-stier for-irge
ligts liiv op( (l(ert«-« l!vid(3nlie(l ug l’dnelis.kln1d —
der var selvfølgelig mange limderligte lJndtagel
ser — mun linnde se ,,G(-jstligli(s(lesis" og Kir
Icens og Klostres rige lstisndole og Inn-do nulc l«)-st
til nt komme i lkosiddelse uf dein, ng knnn lcunde
for-sta- det lyekriende vgan i politisk og sueinl
Heiiseessde, der var i de nye «l’anl(er, nien Ordets
Pukdring til den enkeltis tnn Ocnvendelse lud inuu
gen viils-re til undrcsz det nn· de fast-koste, dei- men
te selv at «linrdt« gøre dtsn l«’)·ldest.
Uet nun slsroget nd alle Vegntn Mein innen Ste
der Heu det wl mere liroget nd end i skotlnnd ller
»wu- den roinerske Kirlce innnske endnu niere kor
daervet end andre stedein Priester og lzisper var
uvidende til det yderste. Da Biskosp Andreas For
men, pnvelig Leg-It for Skotlund, engnng ved en
Lejlighed, bvor Pay-en og Kurdinnlerne var til
stede, blev nødt til at rate-, lnnnrede linn send-n
i Latinen, at Hans Ilselljglied og Binjneneerne
«glenite deers Vukrdiglied og lo· Hei-over blev Bi
enen san korstyrret og unser-Hin at linn pas Sicon
bnd »alle disse knlslce Karte Sau Fanden i Vold
in nomine patria, kilii et enneti spiritus"«) For
Porsnmlingety soai ikke korstod det slcotslce, tnen
at· slutningsordene l)egrel), at nu var lian fast-dis,
sitz-de glntvtek Amen! Sau nvidende og ngudelige
var denne slzeatouernes For-loben Og win Bisperne
Var Priester-ne Liegt og lndklydelse var alt, livnd
det drejede siig um for dem. Sjusleue wir dem Use
gyldige Pan dingte-nd Omrande tøknedtk de Harn
men nnsd Adelen og b’yrster11cs. Diese sidste benyt
tede Kekorcnntionen sum (.-t Von-lieu imod Gejstlikk
beden eller satte sig imud liekornmtionen for at
indynde sig lios anen, og under alt dette lnivde
de sande Tilbedere de vanslceligste Knar
Du Knux var bleven kri, var der ingen Ad·
sang til skotlund llsn vjlde strnlcs viere bleven
fusngslet og brtkndt eller landskorvisL Hen drog
derkor til England
Retormntionen i England linvde iklse bidtil
gjort synderlig stpre il«’remslirjclt; men i 1547
vnr den tyranniske Kong llenrik den sde død,
og linns sim deurd den ste kommen pas Tronen
slmnt lmn lcnn var ni Aar gnmmeL var lum nk
Hjertet Evangeliet den-given Hans b’0rm)snder,
Lord Sommers-eh og bunt- Opdruger, Brlcelnnlcop
Gram-sey var upsntte pas at indkøre Reform-mo
nen over hele England og gøre den rekokuierte
Kirke til stntskiklce i stedet kor den romerske.
Men de vilde got-e det ndelcillist were lempeligt
og tnildt og ined Bevorelse at were ak det Sande-,
end Knox vilde vaer 111ed til. Den nye ltegering
link-de imidlertid ikke let ved nt kaa sine Planet
senneniførte Til en virkelig lndkørolse nk Refor
mntionen krikvedes der selvkølgelig kørst 08 frem—
meet «Prtedilikenter, Som vat- i stand til »at køre
«
s) L: I Paderens, sønnens og Kelligaandens
Nun.
Evangelist kretn for Polket, men saatlanne sevan
(le man i højeste Grad.
Henrik den sde liavcle oplmsvpt Klostrene og
tilsagt Klnnkene en lille aarlig Pension af stets
lmssen Imidlertid hlev han lied af denne Udgikt,
ug derfor the-satte han I’ræsl(1csnisl)ecli-rne. ekterhaan—
den ssom de blev ledig-se, nicd diese-, ponsionsberp
tigecle Mnnke. Derved Mars-de han gangke viSt
Pensionen, men Emhmlerne shlev besat med gan
slce nvidende og n(lneliF-·J (-l’rsr)n(,sr.
Cranmer mantte der-for se sig om ofter Hjælp
nclenlentls fra. saalcsdpg gilc disk til, at man fil(
Brng for Knox sum R(-»js(sprus(likant. Hnn fik Op
holcl i Berwiek i Norclenglaml Herer knnde han
eins-im let fxm lYIiclenscsfning um leirholdene i skots
html.
Nu havde han kaaef isn Vit·ksoinl1e(l, der var
tsktor hans Iljerte. lkke hlof om Sginclagen men ogs
sitzt paii sxsgneklngtsnp pisusclikmlo lian rnnslt om I
sit Distrilci. Ro untlte han sizx al(lrig. Ilans Lrsgck
me liavtlo ingen Hinde- vnsrcst stiisrch Gnlejilden
hiivile yclerligtsris svaskkof klet. Bis-n han stolsede
paa Iltsrron nie-l en i«nl(l Tillitl sil. zu Hinls kraft
il(l((- vil(l(- hilve nnsgtei hinn, »z: var lifnrtrxiden
selv ncnler clti vnnsktslizzste l«"()i«h(,)l(l·
Ovtsralt Zins-h l«’»ll((st her limngolisst mecl Be
ginrliglictl Selv (l(- Hm Holslater i läesrwielc alistucl
fru klares udsvikvcsnclo l«iv nntlskr l’navi1·kning ZF
l(nox« »mit-gtige Aansi.
Ilion heller ils-im her Wohl«-v Modstanilcsm og
-l-’0rl·,csi«lgelsen, Cler sur liegeringens skzshl maatte
holclc sig tilbage, lim ukx lnrcstle rinnlt mnkring
hat-I. Knox var Ogsiui mngt more radikal end no
gen i England. llnn vil(l(«, sum lmn selv sitz-des ikke
hlot have nogle Grene link-get nk tlet raiulne Trit
inen have selve Triiset omhugget ved Boden. — —
llos Bislcop Tonstal i Durham var der Fest
Kunstnere og Videnskubsnuen(l, Adelsmænd
ug lystige Levemænd var inclhndt i Minngcle. Da
mer i glimrencle «Dragter korhcrligecle Festen og
forhøjede den-i Fragt. Man kirrte en let og mun
ter Samtale. Enhver sagtle frit sine Trinken-, tln
her hehzivede man ilcke at fvygte l clet bis-konne
lige Paluds knmle man nantastet eige, hvacl der
nieaske knnde ver-re farligt at udtale pas Geden.
bln tilstecleværenile Professor Ihragte ogssa JKnox
og han- dristige ·l«ærdomnie pag Tale.
Da sagde lZiskomyen metl et skulclertrwk:
»Hv0rk,or vil man nu shringe lluvhen Ting, som den
dog ilclce korstxmrl Leul Meengclen lilive vecl den
Kanne Religion. Den passer for den. Alle de nye
Tanker sorvirrer kun de svage Il-;jerner, og Zier
ter Pollcet alle Glags oprørske Griller i IIovedet."
»«Ju," sagde en Dame, ,nien man hin- vist os
sau heim-et sig kejl kul vecl at kurfzsilge dissc Ivrezs
re. — Den-ic- skal jo have net-et pas-i GalejernT
l!t·! —— Lod man dem venre i Pred, vilcle (l(-. no·s,k
Mart shlive kwrdige. Dei er jo Inest nilennedis FollL
Og de lannle iblanclt dem her jo ligesom alle Auer
de en lylckelig ane til at kunnc blive nisnigse."
»Der-i kan jeg ilclko give »Dein Ret, Fruc, skønt
jeg, som De ved, elltsrs heuntlrer Deres høje «Tan(l,«
sugde Bislkoppen galant, »men skkint jeg er en Ha
iler uk al Haahed og akskyr at se Blocl, og Skønt
»jeg ak Iljertet under ethvert Menneszke at tro,
hvad lien har Lyst til og ibedst kan komme aksted
mecl Cvi hat- jo alle vore san-a skrupler, sagde han
smileiide), man jeg dog for Almenvellets skylcl
anse det for bedst, et den Rings Pollc shms ned
som skaheile Hunde-. De er en Pest for lxandct og
vil hyinzxe os incl i Ufiira Det er heklageligt, at
vor nnværende Begering mener at have Brng kot
saadanne Kolli- Den fertige korstocl hedre, two
den de sknlde bebt-IM« «
»1(nox," sagde en nnden, ,liar i Neusckiistle
pkusdilwt initxl Messen. llan kalder disn Akgmls
dycskelse oxz jeg vod ilkke livad Messen-i vidensklk
b(·«lig(s liegt-nndelse er jo vor lmjlnsrdse »k- skdle
·Vwi·ts Hast-like 0mmndc. Jeg tiænkpr packt del for—
ltmsfkolige For-war lDe lim- ndgivet for diknne l1øj
illellige Institution. Devise-knis- (-r jeg ganskls visit
i for ringe til at «l)edø"1nme. nnsn det liesnrivisnile lia
itin, livori Bogen er glitten-In link Wderkvirgsst tnin
Isjnsl og vnsret mig Revis n()l(! Du det nu ilclce knn
slude sig Mike at lnlclce Munden paa diennc ak
szstslixze Sknlkte spna den gotis-, gumle Manch-H sum
ljog like-sont l)e vildu surotrnskkm kunle nnin san
ilckc prznse Imu nt unfordrc liam til in for-warf
sine Meinung nffcsntlig »F gnudrine liani i Fol
kets 1’aal1iik·l« «
»Jo-: nkul tnsnkts piin dot, sandt- Bisknppckm
»me« lud 08 nn talo Uns nagt-f nie-tsc- l·(n-n»,jeligt."
Kort Tid efter lilev Knox sum-Inst til New
uiiiitle for at kuksvare sine lsdtalelsssstu l)(«n 4. April
1550 var Bisme, alle del kirkelisge Meinem-net- og
pn nie-got kalt-is Puminnling til stedcs i Xewcnstle
kor at hist-e Knox’ Porsvmu
Knox begyndte med at Zige: ».Ic-.g trædek krem
for Dein, lmjtæredo tilste(levn«r(snde, for kit all-vg
ge lkognslmb for fnin studige l’nnsstand, iit Messen
er Akgmlkulyrlcolse og til alle Title-r lim- msret en
Porlnxydelnss imod Gild. 0g du der ililnndt Dem er
lmjtdannedo Follg der pag-Stank det. modsaith Mi—
sker ji«-z nf Ilion-M at de vil trusde from kni- nt Ins
ve de Grunde, som bar kamst inig dei·til. TlIi lslivet
jeg kuldstusndig overbevist oin, at inln Mening stri
dcr niod Gnds Okd, er jqk rede til at genkulde og
erkende mig selv skyldig til stor Sirnf." -
läster- disso og flero indledcsnde 0rd inn- Knox
gig til nt bei-sitze Sin Faust-Ind. Til at liegynde med
var han kursigtig 08 mundoliulden um end tydelig
ng klar. Men ckterliuandon lilev lian glatijer og
more imnisk og svunsg ssvzslien med knld Kraft over
Roms anglakra »den-us Kristus sigon .J(-g vil lkkk
lwgge nnden Byrde pag edel-. end den jeg alle-rede
bar lagt,« og »liold kaut vesd, l1vad I han« 0 evige
Gudl bar du iklce last nagen enden Byrde pas
vore -skuldre, end Jesus lnir lagt i sit. Ord, livew
«
bar de pnahxrdet os alle disse Skikkec foreskrev
ne Fasten fvnngen enlig Stand, ulovnnessige Lok
t(-t·, Paakaldelser ak Helgener ug «Messens
sixxe Lilften Paakaldelser ak Ilelgener og Messen-S
Afgndsdyrkelsel Djirsvelsen, Djkevelem mine Bed
dre, opljnder alle disse sByrder for at forderst-W del
lunyndlge I«’s)lkl«
Saaledes kalte han med Fxnd og Klem; men
ltele lians Tale beviste, at han omend stækk og
llaard i Munden ljesad den Hjertets kjne I)annel
se og limme Hemynsttldhed, som er den sande
lcristnes Kendemaerlce IDA en Priedjkant søndagen
sur-nd ltitvdo lag-et Messen l Porsvak, angrelj Knox
ogsim hinn. Jlen Icnox bad ham fzirst gennemse
de Optegnelsen han lxavde gjokt, nxedens llan
pr:k«·(like(le. ,,Tl1l jeg vil ikke stille et Menueske
Mut vesd at angribe l13n1 for Ord, som han man
ske lmr talt 11l)etænksomt; jeg vjl knn angrith
lnsad lnin med vellveraad Iln vedkender sig. Det
ist« migz knn mn in mit-e at ndvare »der alle mod Vild
finsislirstz sum lcnn blive farljge for Vielen-«
lTl«1(-1« llisputatsen forstod Jludslandernh at
des-me Jlnnd ililce var god at bides med. De ltoldt
sig clerelflisr lasse, Inen Knox’ Ry konl nd i lIele
Norden-Hansl.
Inn-l elim- lplev lmn l«l«x-llet km Berwiek til
Newenslle »F- filc en endnu stock-re erksumlted
»Nun j eisn llenseende var det svært for lunn at
Unten llan liavds forlovet sig i B(..rwlek Ilun hed
Jlinzzjmv Huwes o» var nf god Familie. bamjlien
»Hu niezxef mod Pattjet, især baden-In men Pigen!
selv var standhaftig, og liendes Moder vilde lIeLl
ler ikke opglve Knox som Svigersynn Moderenl
vins et jnderllg kromt Menneske. Ilun var Refunl
mittinnen llengiven med Liv og sjæl, men lIun hav
de et tungt sind. Ogsaa Dattel-en var insig refer
mekt, modens Fig-deren og flere andre ak Familiens
Kledlemmek holdt pas den gnmle Tro eller maaske
snarere pas den gamle Vantro, thi en virkelig
Kristen synes Feder-en ikke at have vier-et. Mode-»
ren havde en ubegrænset Tillld til Knox. Der vid
ner om, at ltan ogsanovekkor ltende lsjgesom over-’
km- sin Brud intet endet vjdste end Jesus Kristuss,
men tjllige 0m, at hun vat- i stund til at- tale mildt
og kasrligt san godt som nogen. Knsox sagde om
hende: »llun tog imod mig, som om jeg var hendes
søn, og Heg elskede hende ogsaa ak Hjertet som
min M et- Knox kaldte liende ogsaa stadig ved
Moderpdnk
M edens Knox jklce kunde undgaa at kaa Bien
det- kjlc han dog ogsaa mange Venner Menge ben—
vendte sig til lmm tor at gis-ge Rand og ’l’k-jst.
selv paa ltøjere isteder skønnede man Ineget paa
lmns Virksomhed Ved Gennemsynet ak den en
gelske Benuelyog og Ritualet blev ban taget med
paa Rand. Og han var ilcke den Mand, det- stak
sjne Jleninger under Stolen. Ilan vjlde have alt
indrenet eftets dest nzse Testamentes Anvisnjng.
l)rt’0r vjlde lmn have almindeligt lIvedebrød ved
Redner-ein jngen Knælen ak Nadvergikister dsv.
At faa den knitplende Modtagelse ak Nadveren ak
sknkfet opnaaede han ganslte vist ilcke, men shan
kllc indsat en Bemeerkning i Bogen 0m. at denne
lcnaslen jklce hewd Tillyedelse al· Brcsdet som ltos
h Minister-ne
Den rotmsnteskte Kitskes sviiglmd lmr nltid vie
ret en Tilbjijelighed til at lassgge overdrevon Vægt
pag det »wer ozx li)v111nsssig(s; »g: Knox var ref0r
meist til PingetsspitlSerAH ilikek tut-di lmn egentlig
liavde gis-set i slmle hos Kalt-in, nnsn tot-di lian
liavde fundet sandltedisn nd sann-ne Vej som han.
som Knux ist« i liesiddelse ak sin Kirlceakdelinzxs
»l)«vde1· i based-te Grad, sei- lian ogsaa i liesiddelse
af dens Svaghml Det ene folg-er med N;ssdve11dig
lied as tlet nnd-»t.
Ved lnttsiger lilev sonimerset ljernet fra Rege
ringen ogx isndog djtmt t.il Dtidem ltans Plads blev
dekektek inidtaget ak Heringen af Northumber
land. Dette knnde ikke tiltale nogen rettienkende
og tillalte derfnr lieller iklce Knox. De andre kun
de intidltsrtid tie, inen clet knnde Knox ikke. l en
Prædilcen snart ettek — ilet var ved Juletid 1552
—- l)elclnxztsde Knux Protektokens sDød og u(ltalte,
at de-, der wu- fjesndtlige imod Evangeliet ogsaa
wu- licsnnneslige b’ort-it«(ler(s nmd Kronen og Almen
vellet.
lletsnnsd sigteile lmn til l’npist·s1·ne, sont glas
dcde sig over Sonnnmsscsts Fjeknelse ug ventede en
Trontfomndring km Regel-ingen§ Side. Alt-n Klio-V
01·-(l limgteg til den, du- mr Hkyld i sumnusrsets
Und, nssinlig lltsrtugtsn us Northumberland ngen
vat-, ut Knox le mulajxeL
Evangelium eller ilcke Evangelium var for
Nortlnnnlnsrlund en Langke likxegzsldig Ting. Han
holdt i Øjehlilikcst puu Evangeliet, fordi det skul
de tjene til at fromm-: ltiins Planet-, men lade sig
selv personlig dmnme ask det, tiisnkte lian mindst
at alt paa.
Icnox lilev altsaa anklaget, og Anklage-n lgid
paa, at lum stocl i hemmelig Forbindelse med sk0t—
Hand Ved denne Anklage haabede man at faa
ham fjemet ihvekt Fald fra den nordlige Del ak
England 08 at liun etod i Forbindelse nied sk0t
land var unan- let at Devise-, idet lmn kik skotske
Bezug i Alten-Ida Ät der intet liennneligt eller poli
tisk var i disse Des-is var det derimod nemt for
Knox at godtgzmn Ellen Knox maatte straks til
London.
Ilan skkev clevkor til Ein Brud:
»Den Morde divendiglied liindiser mig i
personlig nt ndpse mit Hjerte for dis. Lord West
moreland lmr sonst-; Mut-gen Kl. 6 skreven til
mig, at jeg straks skal komme til liam for at for
svare mig overfor en mod mig rejst Anklage-. Jeg
law-de ikke engang faa Lov at holde min Prædis
lieu i Morgen.
Liovet væke Gnd, der endnn stadig kra Tid ti!
anden stadkæster sin sandbed, Saadan som vor
Svaglied jo gerne Vil have det.
Din Nod-standen Bester-, gsir sig Umage for at
fna dig til at tvivle paa, om Order er Guds sand
lied eller ikke Selv om vi ikke havde noget Vids
nesbyrd for dets ntvivlsomme ssancllied allereds
Mr vor Tid, maatte saa ikke de Ting, vi daglig set
for vore Øjne, bringe dets Sandhed for Lyseti
siger det ikke seh-, at det skal blive prædiket os
dog foragtet ak mange? At dets trokaste Bekendb
re Skal blive liadet ak Fader og Moder og andre
Jlodstandere, og at de mest trokaste endog skal
blive forfnlgtl sker alt dette ikke med os selvf
Glitsd dig,- sestety tlii det samme Ord, sum liovek
us "’l’1·icsngsler, lover os ogsaa den kommende Her
lighed. skal dennn komme Ulykke over mig, kom
Jnicsis den iklce uventet.
Jlen nic, jpg frygter Lor, at jewerken et
inuden eller nerdig nnk til allerede nu at prise
Herren ved mjn Uml. Men livad der ensjnu mang
ls-1«, vil find give til sin Tid!
? Vier vis paa, at jeg aldrikx vil gleinnie dig og
i,line, siia lienge ji«-g stakkels dødelige Meuneske
llian erindise nogen jenlisk slcabning»."
» Ak et Kærestebrev at viere, er dette Bis-ev utvivl
sumt ret ejendu1nmeljgt, men lianss Breve til heu
de var altid saaledes, dg da linn var ak samme
Sind sum lian, er der ingen Tvivl 0m, at han«
’l’1-«ostegrunde liar lijulpet liende og hans Martyrs
-fre«jdig«lied styrket liende.
Der gilc imidlertjd l1elt anderledeg, end Knox
ventedse. llaadet var ganske vist forud indtaget
imod liani, nien der erkendte l1nrtigt, at Ankla
gen var ubegrundei. Knox maatte endog prædiks
for Hoft·et, og Kotigen fandt megen Behag i han
Prædilcen og imskede at befordre ham til et bedr
lstbede. For at behage Hex-tagen ak Northumber
land besluttede man dog, at Knox skulde arbejdo
i det sydlige Engalnd. Han kik Lov at rejse til
l)age i kortsere Tid for at ordne sine sagen Herved
lilev det ogsaa klart for hans gamle Egn, at lum
»ikke var bleven dømtz
IIan og lians Marjory jnblede over Guds Mis
kundshedz men Knox maatte ogsaa trcjste hende
over sit daarlige Hell)red· IIan led under Balger
ne at« Fangemkaber paa de kranske Skibe og un
der de nuværende Anstrengelser i England. Hatt
liavde okte stusrke Hovsedsmerter og tillige sjæles
lige Lidelsery men han trøstede hende med, at
,,slangens Iloved er knustz han kan kun stikkc
os i Hileleii.«
I Bcgyndelsen ak April 1553 kom Knox til
London. Man tilbød liam et Præstekald i Byen
(et·ter Kougens Udtrykkelige Ønske); men Knox
aksliog det, fes-di han »ilcke med Sod samvittighed »
kunde giire Tjeneste som Præst i den anglikansks
Kikke.« Dette sagde lian rent ud og blev natur
ligvis draget til Regnskasb del-kein Ved denne Les
liglied sag-de lian atter rent ud, at den engelske Ro
konnation ilcke tilkredsstillede ham. senere tilbjid
man liam sen Bispestsolz men heller jkke den vildo
lian have. Han vilde intet andet end prædike Evan
M geliet·
l
I7ncler sit Oplioltl i Londonliavde Knox Lejlix
lie(l til at st-, livorleiles det- egentlig stod til ved
ll()ff(-t. llan saa txiltslitzg at Konsens Otngivelsek
i Virlceligheden var Reformationens Modstandeka
Dettc ntltnlte "».4 gnnske aabent i en Pkæcliken
over Tekisten Joh. 13, 18. »Den, der æder mit
Brud, trat-der mig med End-den» Disse Ord nd
tydecle liiin pna Kotigens Oingivelser. ., ..
» s.«.—
»Bist er okte sket," sag-de han, ,,at de bedstö
og frommesle Hist-stets link vnsret omgivot at« troløss
ng ngndelige Tjeneke og Readgivere." Ilekpaa tm
fkirte lian nu forskellige Bksempler km skrikteix
Aksitokel hos David, sebna lios Ezekias og Judas
hos Kristns. Oel-pag raaibte han- ,,Hvad Under du«
at en nng og nskylclig Konge nu kan blive bedragot
at« listige-, korslagn(«, sxndige og ugudelige Rand
lierrerl Jtsg Hygien- nieget kor, at Arkitokel sksl
blive Knaclgivcsr» nt Judas knal· lnkre .l’nngen, og ct
Sebna bliver Privat-sekretnsr, Hofcliek og Skatmos
sterl"
Worin, vnsldig Stoijml Hokfollzw var rast-II
(le-. Kunde clee dokx viel-e kommet clenne skændige
Pisnsdilmnt til l«iv·s. Men Range-n holilt sin Hei-and
tin-r limit. Hele London kalte om denne Prædiken.
Man ilislcntfsrecle for og im()(l.
»Den Slaxxs Pisanliliencsr Hm- (l()g ingen Gavn,«
sagilp iles Falk, dei- inesnte at vicle, livordatL der
lnir pi«-i-(likos, okx clek ei- alticl mange klere at· den
Mag-V end der er I’ræ(likanter, ,,de gør bare Folk
weile og jagor clcsm holst km Birken o.s.v.« Thi
de slessto liolclor most ak cle l’kæ(1ikener, som man
iklce kalt-r iom Insekten
løvrigt var der ogsaa andre end Kn0x, der
kalt-e lige nd. ilcraktens Aankl dkev dem dertiL
spørgcsr man, hvorfra Icnox fik Mod til at tals
sit-Jedes kan svaret ikke være tvivlsomL Han Sat
te sin Lid til sin Herre og ikke til Kotigen ellot
nnget Jlennesk(.1. Ilnvicle linn stolet paa Kotigen-,
viltle linn liave været elendig, tlii Kongen døde Il
lisrecle den 6. Juli 1558, og lmns Døcl var Signalot
for alle Modstnndeme til nt rejse Hovedet.
(Fortsmttes.) ·