C. Ä. OUIN
En Shotte.
»Entan nma jcsg sige tlizx (lc-,t fort-Erdelng
Lohn, at chsndokne havcle lojist on Jlonler imml
hom. Dcst var en 1’r:I-st. Mon XVislmrt greb lmns
Arm ug sag-du »Von. ln«a.(l vil (ln·l" Da kund-»
denn-s lkcslials Mund ikke singt-Hm lmm. Polkcst vil
de slim Frass-ten illjol, men VVislmrt Aas-»le: »l)(sn,
der angrilmr hinn, angkjlnsk mig. llan lim- intet
malt gjokt mig.« sidm da mit-Hm- lmns acleligo
— VHnmk fur, ut on vmlmet Skare alticl folgt-r Imm,
naxns lmn vjsssk sic."
; »Ja. »ja, l)nvj(l, dn lnmle gau tomn ham med
fffcoliats Synsnl for at forth-se hinn. —- Mcn sont
sagt, jisg vjl höre lmm.«
Jultn lcnux »zum-teilt- snnkt ist kim Gouv-c Wis
lmrt at nun-, »g: lm nlslov betagt-r sum alle andre.
Ilan slnttotlcs sig nusd le ng sjml til lnnn og var
til onltwr Ticl i lmns Folgt-. llpttc var (l»;.- lngcn
let sim rot længc.s, tln Greven uk Akmn ltuvtle peni
disttcs Titlszpnnkt gnnskp wigtekt I’1-0tc--"tm1terno,
o-; Kanlinul Bei-tun skred del-for incl metl en KIN
tisrpmieess mo(l Wislszrt l)n Pismgtorne selv var
klnmde Altklug-on- ng sl)(nnmer0, linnde sage-is Uds
falcl ssslvfcjlgoljg ilikts mer-J t«vivlsotnt. Wishart
blev dumt til Bimlei.
thultsr Ittdtr)«l(l(et at (li-n trnpmle Paris var
mango at« lmns ’l’illnt-1n.«sn,s fahlen km Ollor hin-de
trulcket sig tfllmgp ist· l«"1·)««(..st. Blantlt cllssp var os
sim KnuxÄs V(«n, l);n·l(l. Umls Kan -l3«0nner, Ad
Viussltsr »F- Trnslisr Um Gutls Straf owns (l(- Asng
EDn stlmrt ltulclt sin sjdstc l-’1-iI-clikpn, Wu- clrsr knn
nogle taa tri)kast(s, clor lmrte den« Blandt dissss vat
Icnox, der var gunslce rede til at (l»(j samtnen metl
hmn. »
.l'riis(lilccsnen hva l1()l(lt i llzsen Ila(l(lingt()n »g
var n(-n(l(-lix,- grilnsnele for clcs taki ttsokiist(«. elor
trods Kakilinulens VII-do ug Trnslets ltzirte den.
l Prasdikentsns l«;)l) sagde Wlslmrt, groben at
Proketitsns Axt-Id: »Um (lig, o Ilatl(lingt011, lim- »j(s1z
hort, nt Tusjntlpr phij at komme sann-»in i Jig
for fsprfnstnzeligcs ls’(n"nzs«jels(-8-SkyltL og nn («1" her
niI-1«-1)e hnndrcsdcs lecsnncssktsr snmlcsllsk for at luer
Jtsn Nigv Gian lkntlslcikl). chsn du vjl snurt mesl al
((- dincs Tusinclisk lsliw hjemsngt at· ll(l (-,(.k Hymnl
ermmtsslck vil iniltagcs (lig ugx forth-im ilig frn kli
ve Boligcstx
th«t(.st- Prædilcenen toxx VVislmrt Afskml mpd si
n« Vonnetx
Da sugdss Uns-un »He-org jog Vil folge (lijz."
,.Ne»j, kanns Von. dcst lmn ug lmr kln ilcl((-."
»Im- vil elozz i det mindstss folgs- (l1·g til Or
mist0n.«
..Nej, lielltsr ikke (let," ask-de XViilnirU »du
slcal lilive liosi (le l-ain, sum lind nn lustrur (li;.k.
Und vsslsijxne disk." "
»Ilvurleil».ii sit-il iltsr lmnne lilive nagen ll,j()rtl,
og lnsssrlcsdes Ali-il Und-« Gerning knnne gcsres,
nanr ils-. der kalsles Krisis-s- forlnlger lnserandre
med llcl cis-g swtsrtL ok Kirlcen in)"r(l·-r sine egne
liesdsste Sonn-»Is?"
»Xe·j. inin lmsrcs Ven. saaletles mais cln ilcke ta
le. Kristne furfolger ililce in-«ran(lr(-. ug Hinls Kir
lce linr altlrig inyrslet singt-n· Ät ils-r lnir vitsret
nmiclelige Pay-er ug itgniltslixze Priester, »z: at der
findt-s man-zi- slcsttts ng kurvurpne Jlenneslcesh sum
ilclce liender Xaaden »k- lieller iltke Hinz-er den,
maa vi iklce las-me den liele Kirlce til Last. Midt
i alt Miirlcet iiar find overalt sine stinile liest-n, snm
tilde-der liam i Aand ojz sandlied. Vi vil ikke og
bar jn aldrig vilth otnstyrte skotlantls Kirlce for
at danne en ny. Vi kalder den ilclce Rahel og kor
dmuiner defti ilclim Men det vil ved Unds Kraft
lylckes cis at bringe l«)«s(-t ind i den, saa at det maa
skinne for alle dem, sotn er i Unget· Und signe
digl llan vil give dig at fett-e det lierligt nd, som
jeg kun lige filc l)ext)-n(lt. Hans Navn var-re prisetl
skotland Skal faa et berligt l-)·s og bringe det nd
til mange- Polic til den eisiges Ære."
»die-i lad Inig dog faa Lov at folge die-, jeg
lcau dog iklce kejgt holde mig tilsbage.«
»Nei, min Wen, kojg er du ilclce· Jlen eet Os
l·er er iiolc.«
l)en Mand, der tng Wiabart til Fang- ng lurs
te liain til stdeck var Grev Botbwell Greis-en gav
sit Æresord og svor paa; at der ikke sknlde ake
Wislmrt tin-set ondt. Denn-Z Bd lircisl lian for at
opiiaa Dronning Maria at· Guises (ln-i-«t, og kordi
Kardinalen gav liam Petri-Cz
Men Wiss-hart var nden Prxkktz lian drog med
Gliede til St. Andre-WH, der allerede hat-de set saa
mange Kwtterbaal
l)a lian hat-de besteget lsaalet, saa lian Kardi
nalen i et ak Rlottetg Vindner. ilian qtod der for
at nyde sin Trinmk og korlyste gig vecl sin Rjendeg
Finale-m men Wisliart tut-rede intet llail imml liam.
Denne sjasl kendte ilclce met-e til Had. finds Kam
liglieil var ndssst i lians Indre, og lian cslskede si
ne Pjender at et kuldt Hier-te
Nn traadte lziidlen krem til Baalet, faldt med
Taarer i Øjnene paa Knie for Wisliurt og bad
liatn tilqive det 0n(ie, som lian nu var nodt til at
gøre dam· .
Wiss-hakt kyssecle liam og velsignede nam.
Da lo og spottede Kardinal-en fra sit Vin(luo.
Klen da rettxede Wisbart sig op i sin kulde
Iløjdez den proketiske Aand gresb liain atter, og
lian kais-lite
, »Im-use skal det ilclce vere, kkir du, som du
siddor der i al din Fragt og Lorkiengelige Heilig—
hed , skal blivo at He paa det samme sted aom det
olovdissts at alle Menaesker."
Knrdinalen lo zitter; liaJ meine-, at det skul
(l(- ingen Xød hast-; liun sknlde nuk staa sig imod
alle sine I(’«j(-nd(-r. ,
Eiter Wislnnsts l);jd fik den onde samt-MUS
lnsd dog eiterliaanden met-e Magst over lnim. Der-for
vildo lian lnde sin Burg- sna stierlct heimste-, at
lnm knnde kommt-c sig inud alle- Fjendetn Ileri
l)(-st)-i·ke(les lmn )«(le1-ligse1-e vc-d, at- nogle Adels
nmsnd hin-do tilsvuret iiwmndre at links-ne Wis
lnnsts l);8d. De lagde intet slcjul paa deres Plan,
inen Kardinalen nie-nn-, at linn skulde komme dem
i Forlcplmt ug sxigte at lulclie dem i en Fxtslde ved
ut indlixde dem til l«’01·lmndling. l)e lcoin iinidler
tid ilclce.
Men »in Aftenen den ZU Jluj 1546 gik de sam
niensvorne enkeltvis ind i st. Änd1·ews, og der
var den-s Agt um Mut-gessen tidlig den nieste Dag
at liste sig ind i Bot-gen samtnen med de Als-bej
dere, der skulde ilnslnsste den«
Villielm Kirlmldy var den Ast-sitz der lcom
ind. Ilun spinsgte Purtncsrein »in Kardinälen Var
oppo.
Purlneren sag-dis, sit lmn smv (-ndnn.
Men iiirkaldx pussiiusede un nie-d liiun um an
dre ’l’ing, og niedens linn lmldt Portneren ined
ist-nic. listcdesl sinndie Xdelsnntsnd sig ind.
i Nu bit-v Position-n npmasrksnm og vilde tut-k
jlie Hinlelliruen op nnsn du sluis in ni Mielsnnons
dene liam til Joislen og framxx linm Nziglerna
-l.)·sr1)iia trtlengte de nndcse sig ogsiia jnd i Blut
let.
Kurdinalen svuiigmsde ved bannen ug 81)urgte,
liviid der var pas Fast-da
im lilev der Miit-eh zit. Xonnan Les-die og andre
hin-de indtaget Bergen, blev lian tryzztelig angst·
—llun slixndte sig ind i sit Nimmt-F speist-rede Dei
Isen nied Kister ug ander lignesnde og tog et start
tnliaantis Slagsvitsrd i Ilnsinl(.s1·ne. »
Man for-langte nu, nt lian siculdc luka op,
nicn lnin vitsgrede Zig.
Da «l)eg»vn(itp man at sprænge ihm-n. De sum
niensvorne trængte ind.
Kurdinulen kastede sie i en Stul og raubte
i -l)cssdsangst: ,,.leg er I)i·-t-st(-viet, jeg er 1)rnsstevi
et, l tjir ilclce drin-be mig.«
To nk Adelsmitsndene faldt Rtraks an pas
jlnim og vilde lieu-e dmsbt inmi, ils-is ikke Melville,
en Slmgtning ni« Wislmrh liavde lioldt dem til
l)nge.
»«uds Vtekk og l)()ni," sag-le lieu-, ",,niaa bild
-l))«i·(l(,-s med more Alvur og Ro."
Dei-pag siitte lmn Kakdinalen sit Sinn-d for
lir)-stet og optordrede liani til at angre alle sine
onde Uerningek og isnsr lldgydelsen af Wislmkts
usdle l3l0d.
»l)ett0 lzlo(l,« siigde nun, »rein-bet- til llimlcn
um Ilit«vn, ug vi er sendt at· find kot- at fuldliytv
:de HnsvneiL Jcsg vitlner lier for Guds Ansigh at
liverlien lind til dig elle Lyst til dine Rigdomnie
san lidt sont lässt lot-, lnsad skade du,0n1 du
blev i l-ive, knnde tilfizije mig, clriver mig til at
drinne dnig, men alone- den Be vit-ggrund, at dn liak
l var-et og endnn er en liaakdnaklcet Fjende ak Je
Hus Kristns og hund- liellige Evangelian
i «l)(-rmed stzidte lnin slcardinulen sværdet i
l3r)·sttkt.
Denne saldt begovets og raubte endnu en
sllungz »«leg er I)ræsteviet, jeg er priesteviet, o ve,
» ve, nu er det hole tot-bi.«
Pua Ciuclen stintlede imidlertid lzyens Berge
re kunnten og tot-langte liøjrøstet at se Kardina
len
Mnn sagde til dein, at lnm var død Mtsn de
sit-Liede og larmede 00 soc-langte atter at se Kar
dinalen
,,Vel," sagde Bkødrenc I«oslie, »so-i lad dein
fast Eint-m at se.«
Detspau listing-te de Kurdinalens ibig nd ak
der Vindue livorfra lian liuvde krydet sig over
Wislmrts iDiicL Musngden ililev forkikrdet og lob
sin Vej. lagen tienlcte pag at hindre de stimmen
svome i Besiddselsen ak Bergen.
Man lim- l)esk«ylidt Knox for at bikalde dette
Mord Man det et- ilcke sandt. Ilan var ikke del
ngtig des-i og liifaldt det heller iicke.
Kedskcbet tildumcm
lcnox Isamsch »Es-im ut se Wislmrts spinnlnm
um lludilisngtnn Lan i ()pfyl(l(-lse,s.
lcngluemlcme kum ug imltug den »k- funkel
lnclliyggerna
Det var en urulixz ’l’i(l pmt de liritisko Flor-.
Kumpe til alle .si(l(sk, Kam-pe- mtstl Aamlesns smer
og Kinan nunl lqnleligo Vkmben og flehst til« do
Miste-. l (l(« imlbynlos Kumpe mellem l«)tsx»-l-tsmlcsk0
on Skotter »l)l8n(leitle ogsmi anlusig sig kik »g- til
Prankrig kzllte sig nemlig kaldcet til at forsvaro
den katulske Kiklce --— og fromme sitt cgen Pu
litik, livor det kuntlm
«I)0k Anselm-u ikke Ru(ix, at cler mi- nogist sit
gxms i oskullaml for Title-L illan liciigtes tltssuklcn
uzxsuil »in-r sit last-e lctsfonnutiomsn ist ken(l(- pkm
tut-rni(«ste kllold og tusnlctc tlorlor sum at kejse til
Tyslclauck
Da unsrtulte iluirtlenle al Longnitlilrie ug Or
miston hum til at overtage den-s Syman Hub-r
-visning og blive i Lande-L
Knox malen-ists siue Eli-ver i lcristssndum i
lcisjnkllet pas l«0Itgni(l(lrii-, og du lYiiclervissningM
stucl Habt-n for alle, strzimmotlo der on stol· Mast-g
(lo lumelystnc Kleonesker til.
Kardinal Bei-long Mord bevirkede imidlesrstich
at .(.l(s evangeliskc maatte tat-like pag at silno gis
Bn stor Oel at· clem XII-Rede sclerkor til st. A11(lrewg,
som lilev stærkt liefussret Blamlt disse var ogsaa
Knox og bang to Velxnderes Familien Ilan under
viste lier pan samme Jlaade som i Longniddrie.
I Rlutskapellet holdt lian Forelæsninger over
Johannes Evangelium, og i selve stadens Sognei
kirke 1tn(lerviste lmn sine Blsever i Troen.
Jsln Jliengtle strkimmecle til disse belærende
Tiniely fremkor alle Byens evangeljske Priedilcant
Johannes Rongli.
«l)enne titlte tnekl de most indflytlelsesrige
Maxntl inn, nt Knox -l)urdo blive Pisa-dilan De
vat- enige med liam og tktungte klere Gange ind
paa I(n()x.
Men lian svakede Stadig: ,,-Jeg vil ikke trænge
mig frem, ltvor Gnd ikke bar sendt mig·«
Dette liavde var-et i nogen Titl. »Da skete clser
en Dei-Z, mens Rringlt prætlikede, noget meget mir-r
keligt
Rougli brjid nemlig ak midt i sin Prædiken og
sag-de til klen intet tznende Knox, der sad blandt
Tsilhjsrekne :
»l (·-’n(ls »g- lmns sxtng Jegn Kirsti Navn og i
alle cleres Nin-n, som her er torsamleth forma
Ener jeg- (lig til ikke længeke at nndslaa clig for
at Heringe en Prgedikants liellige Ical(1. Du skal
over-tuge! dette Emberle at Kærliglied til Gucls
»Wer ng hans liiges ’l’illcomn1else, og da vil Guds
JNaiule met-e »F- niere forheklige sixz pxm dsg. 0g
saa jeg l)e(let· clig mn at vise mig denan Ihr-erlern
ge Ritsrlighetlst«jmieste, tlii jeg er nmr vetl at seg
ne under klkynlen af alt det, der paaltviler mig."
Der-mit venelte Rongli sig til Menjgxlterlen og
Spukgtm »Er dettc Kald ikke stemmende med
edetss Villi(s, og er slet ikke ogsaa et nk e(leks Jn
dekligsto Ønsker?«
,,-J»," svarede den forsamledc Hasen-gilts i stmst
Alvmy .,(let Tynes os godt sisalecles."
Klinx lilev Lanske over-VM(let ist« denne nimmt
stnkielige 0pfurclring. Ilim rojste sig oxx vilde talc.
Wen sttrnnden kvalte lmns stemm(-,. lein ilede nd
og lukkecle sig inde paa sit Vierelse.
l nngle Dage- saa man ham slet ilcke. Han laa
pas sit Ansikzt kek Gn(l. Ilan syntes selv ganske
uskilclcet til det lusje Knld. Men da han entlelig
viste sit-. nn- lmn rede til at overtage Gerningen
sum Roung Medakl)e»j(ler.
();.- tlisr var nnlc at. Hist-» i st. An(lrews. lälmiiltn
tltk lus«jl:isi-(l·« mi- ilop tiiuiig(1. clssr vms fjtsmlske mo(l
.,(l·-n n«v(- .l,:i-i·(-." l)is clisputcstsoclo inmd (lpn, og
llmiles likinlo ililuk itltitl litin lot vtsd at klare
zip-. ims« lctmx mi- liitmle litsnlssrcs »g- lnirtikxens
i ’l’iinlc(-i.-nnixtkn. llitns ()i·(l l«,(ij(-(l(s sig let og villigt
ektms list-H «l’itnk(-. lliin furstod at litt-me igrknnem
Lille Jl()(ls«tiiti(l(-ississs Hpitlsfindighciler og (lr(.-v dem
sank-des til V;I-;,-s, sit (lt-t ilclco Wir-mäc- lktstige, inclcn
tle Uns nniltts til iit opgivts tlpnncz Kistnpmiiiul(-.
Hin-list fiiinlt Je (lug ist nyt VimbNL Jlmlens
sIcnux til at sl)·-«·.-)·n(lcs tnecl linnle linnnsst pr:is(liktk,
san »l"t(! lmn x·il(l(«, lcttntlo lian tin pluclstslig ilcke
lmnnms til. l)--n ist«-, c-l«t(-1- iltsn kniclon ak Cl» last
(l(« Dlmlstiintloko lmnlo piia ist-n Gang kamst Trang
itil at pra-(lil((-. san at Kirlktsn wu- optaget ti;i-st(-.n
lhver Wind-txt 02 slisse l·’rilsdikants(-r rettede sig pf
Jtisr Ti(l(-n.-· l·’«t«(lt-in,(z(-r. inser l’r21-(lik(1n(sr var (l(-.t
itmsst smnligks csviingolisktk Knux inuiittis stm mai-di
lke paa Szjgiicstlkigsn llan niltkiltts i isti al· klisste Ugo
ltlagzsprus(lil((-tnsts: ..l)(«t Llitsilsms mig. sit Kristus tlog
ilpliver sptsivtlikesk »k- at niitn lmr ltultlt up ji«-d of
fonklig kit hist-« ligi1 stil( imml SinnlltetltstL slcnl—
de dei- virlccslig inilsnigts sig tmgxot al· sit-n Lamle
Einfalt-IV limle ·j(-;z eilt-r Wntcs tnetl at txt-zi- Stillinxz
(l(-I«til, iniltil l »Es-m liiir linkj mi;z.·’
l Lolicst itf lau Mann-leis mittlt Kimx iklcts lilot
l«’i(sstnin-x(sns Gut-»Nun ins-n ngzsau on Htms l)(-l iif
Stadt-its blinkt-Unsre for lslviingtsliisL »I(’()1- kitrstts
»eing- ftssjrcstloss nn Niiilwsnsn Oftpts den«-s Use-n Ovmu
lievisning mn ilcsn ist-ft» N·y(l(slsc1, i(let l--isgf0llc fil(
lmude Isrntlot »g- Unen
-lol1n lctmx mi· tsn il(ll"til(l PrmdikanL Ilan
hade on funmclokligz Voltalenliec Vod sin abseit
(ligc Volclsmnlusd rov ils-n alle intstl Fig. Hans Vil
li(1 ven- tttl)(-«j(-lig. og Mesnncsskcstvgt k(«it(lte lian
ikke· Der Wir tiugzot kik (lr-t sammt-. unst- ham sont
over det Lan-lo- ’l’(-stam(!ntes Prisfetpty og ltun titl
te ogsaa oftcs ils-f samme- kmftige sspmg sont de.
sllan Llwleilts sigz »vor Misnigxlmdcsns Ivitsksh men
hin-de ugsma oft-I Anleilning til Sorg-, nakir Knabe-—
den lirssd krista, »z: (l(-ts hle gtvpt »Vol(l og like-Umr
ilighecl tik Hol(lat(srne, tlii do baut-do llnlqcs var
Ondnu iklce «l«s·je(lt1. og ils-n ganth Natur brøcl okte
from i li(-l(-. sin Kraft.
Kardinal limtnns il)(5(l slmlile hat-wies og de
cvatuxtsliskes Promgiinzz gtmi(lses, mente Frankrig
iDen skotskck Enkedronning Mariks uf Guisc,
som var frmislcfmlt »k- gisrne vilde rogere i Hin lil
le IDuttoks Num, lmnlo vol ogsaa isin Ilaaml metl
i spillet·
Bn franslc Flaadek tin-d Bele«jtsitigs-Materiel og
Landgangstmpper um Bord Visto sikx i Juni 1547
ucl for st. Andreas-. okx lkyen lilev lielcsjnst baade
km søsiden tm km :l«un(lssi(l(xn. Rougli havde køk
Belejkingen set lxsjlighed til at klzsgte til Ung
lau(l. Men Kimx Runde ikke tmnke sig at flygte.
klltin vjlilo lmlil(- iul inml sin Menigltes(l.
sinnst- msisile Posten indonfnr lkytsns Mut-e.
Knox var West-alt piia l(’iI-r(le og ()pmtuttt«0(le de
belejrecle. Mcsn tsn Dasz fotskzsndte lian idem knotige-.
lig, at de for den-s Synclens Iskyld vilcle komme til
at ligge nncltsr i tletIne Kamp.
»Ilva(l km- nogkcst," Zug-de »solduternse, »kan
du se disso Mart-? llvom kan bryde igetmem dem!
Hur vj ikk(- unskm Proviant nuk, san at vi lmn hol
de u(1, jmltil ums einzelle limer kommer os til
:lI-«jælp'l"
.,I sok Rilke-, Insad jeg ser," svarede K110x.
»,Dj,sse Ihm-, sont I csr san stolte ak, vil ikkcs
skærme oder more-, end om de var «Eggoslmller.
l hat-bet- paa Hjnslp km England! Nej, I skal jkke
So noget til Engl-Endoan men overgives i edel-s
Pjenders Tit-Inder og gaa i Landflzsgtighed.«
Knox fik Ret. Efter en heltemodig Modstand
overgav de belejrede sig. Fkiheden og Livet Vul
lovet dem, men de skulde alle køres til Prankrig,
for at Flvangeliet ikke skulde brede sig i skots
land.
I Prankrig rasede det katholske Præsteskab
mod det l-øfte, der var givet Kietterne Det blev
der-for ogsaa brudt. De kleste ak de kangne blev
lcastet i Fasngsel i Chresbourg, Brest og Mont St
Mielielz men de diskigz livoriiblandt ogsaa var
Icn0x, kjlc en endnn vier-re Medkart.
Gelejslavew
Galejekue var Hof-Indien der drei-es krem ved
Hjælp af store Anker. Ved hver Aal-e skulde der
·arl)e·jde 5—6 Mand. Dest var et uliyre haakdt Ar
be«jde.
liorkarlene beliandledes umenneskeligt og
ragt. sDe var lænkede og aldeles retsløse i del-es
Fogders Ilænder. At blive dsjmt til Galejerne var
den strenge-Ste- ’straf, der lcendtes. erderlige Follc
vilde foretritskke Døden.
Denne Straf tildeltes Knox og hans Venner.
Klange af dem sjaimrede sig over deres ulykkelige
sskælmcn Meu Knox ikke.
,,Vi er nn ikke met-e bagved ist. Andrews Mus
1se," sagde imn til dem. »Na er det Tid til at be
slcitsmme vor-e Pjendeiy som Ring at vi ikke vil
de teile san dristigt, dersom vi ikke hat-de Volde—
ne iinellem os og dem.«
Ilan opmunterde dem ikke korgceves. Fied
derne scigte stadig at omvende dem ved at lovo
dem Fkilieden Man rakte en ak dem et Mariabil—
lede, at han skudle kysse det.
,,Lad Inig viere fri for eders forbaudede Ak·
gudsbilleder," sagde han.
sskibskaptajnen og to andre Offieerer vildo
nn tvinge ham med Magt og wahre- ,.Du skal ts
ge det." samtidig stødte de ham haardt med det
i Ansigtet.
Saa grei) han .Billedet, kastede det i Vandet
ugz sagdm ,,I«ad den kipre Frue nu lijælpe sig seis
llun er let nok, lmn niaa sagtens kunne svpmmel"
Ogsua Knox selv l«ik grundisgt at Wie-, at det
ilclie var !l«egeværk. Pisk og Misliandling hol-te til
Dagens Orden. Men alt dette bukkede lian sdog
ikke under-, thi Und styrkede hem. Haus« Legeme
ble efter nogle Maaneders Forløb saa svagt at
det uvante Anbejde og lzivet paa isjien, at man
ikke met-e kunde sbruge liam. Man løste liam at
l-ienkeriie og lod liam ligge pas Dækket. En høj
Pol-et- rasede i lians Blod og kortærede lians Ist-Ek
ter, og alligevel nedskrev han i den Tilstand en
Trosbekendelse og en kort Redegørelse kor, hvad
lian liavde prædiket i«st. Andre-we. Hertil køjeds
lian sen Opmnntring til Evangeliets Venner om at
lilive feste i Troen paa Kristus og ikke lade sig
koklokke til Prakald ved Frygt eller Pakt-· Dei-ek
ter lasa lian lien som en døende. Hans Plageaandek
ventede kun pas det Øjdblik, da de kunde kaste
Uget over Bord.
Men on Ding da Flaaden netop krydsede ved
skinlnnds ihsvstisr mellem Bundee og st.A11drews,
grik Hin Jkunes läiilfomz der var Pange paa sam
nns skib sont l(ns)x, lien og sag-de til nam
,,l(nox, kender du ilenne Bgn? Luk eng-ins
ilincs Øjne »j) ogx so ind imod liand, om du ikks
sknlclcs kende (len.« »
l(nox aiilniede pjnenc og saa sig uni. Han
rejste sigz op paa Allmsen Denpaa sprang han og
ug stud. Hans Øjne stirrede stikt incl inmd Land..
Han rnkte sin lmjre Arm frem, udstrakte Pegekin
get-en Og Ning nie-d pmfetjsk Bege·thri11g: »Ja,
·jeg kender denne lcgiL Leg kender liolgeskvulpet
le disse Klipper, livorfra Fiskeiirnen klyver ned
efttsr låytta deg- ved, livad disse Bgeskuve hedder,
ogs se! der er Kirlcetaarnetl 1 den Kirke oplod
Gnd for fzirste Gang niin Mund til lians Pris —
og san svag jeg ogsua nn er, ved jeg dog, at jeg
skal ikke dis, men jeg skal leve og forkynde Her
renis store Gerninger· l denne stimme Kirke sksl
niin Tut-ge Wanz- l«urlierlige lians store, lielligo
sNavn."
Da linn liavde sagt dettse, fil( lians legemligo
svkiglied igen Jlakxtkstr lluns Øjne lnklcedes, og
lnin vsilde mer falden baiglæns, livis ikke sit
slatnes havde grober liani i sine Arme og varlig
lagt liam ned paa Dækkei.
»Na-i Aadslet staa pag «Benen(-." raabte Fan—
gomgterun »Hast man lmn i alle l)»jn.«vle.s Navn vel
ogsnu kunne arbejdse."
Ilan gik lien og gnv Knox et Sparlc i sideu
for nt fast limn op. Men Knox laa som død og
svnrede inter. Brnnnnende slog Fangevogterev
til liinn med Pisken og vendte derekter sin Opmærks
somlied andre Steder l1en.
Ickter nogen Tids Pol-lob svandt Pel)eren, 08
Krnslterne vendte lidt efter lidt tilbage i Knox
Legeni(-. snasnnrt lian korinaaede det, nmatte hau
atter i Inknkerne og ind paa sin Placlss ved Anker
ne.
Alt-n nn slijsd Mklrkets Fyrste en at« sine glo
iende Pile uk imod hinn: ,,.Ilv()ri«ur, liwrlur tillod
»Und dettel Havde lian glemt at være naacligl svigs
Jede lian sin egen Ang?" lDenne Pil liar den ondo
sknplt ind i san mange I-l«jerter, og de er klamme
de op som Ber og lmr ladet det onde Ord blive
til en vnsldig Brand, der fordern-eile Tilliden til
Gnd og fil( dem til at lcnurre eller synlce lien i
dnmp -ls’0rtvivlelse. Wennerne omkring liam var
f()rsagl(s, Pjenden friumlerede og spotledE Kno:
køslte den giftig-e Pil. Ak, livor lian led. men lum
klyngede sig til Gud og bati liam kor Kristi Skyld
opholde Tiser i bang Hjerte, og han gik sein-is
ud ak Pri-stelset.
Portsættes. El
