C. A. Olsss
En Shotte.
Ost BilI(-d(,-, her H- tksgnot nf skntlnnds Re
foknmmr, John Icnox, ist« d(-t, der Iekvcsr i lnseir Ing
te skottos Hjekm for san vidt lmn tjlhsirer den
prpsbytorianssz Kjkk(». l)e-t hat- l)(sg(«·jstret fiel-C
end tnaaskcs nagt-n sinkst-, til kriswlig .ll(?ltedimd og
Trufasthed mud sicutlnnds Unsinn Uns kunde man
Ske ugsna Mnndt l)ånsk(s hun- pn Mission.
Icætterbaalet. ·
Der var (-n Ic»1d. klin- J)it;.-. Bat-frassen Imde
gjurt st. Ändrews Hader lssftpns fromkmmntsli20,
end de i liisghsn wus, sislv um Folk hist og her
Snnbled4I over d(- Miit-de- Kncdds-, furdi do hin-de
syst Inn-M at d-- ikko lmvdp rot Tid ist se sig for-.
l)(sn i"risk(«, pstliges Ist-ists der kam skm Nord
soen, fik Kindes-no til at glcsdey hviss d(- ikkcs als
for-nd glxidedo nk lwr ug -n-,«tvnsrk. Hist gjnldt
Um at fast en gud Hitdkk nun-km man knnde sc
og Mist-.
I Blut-Vorteil stud t» ni· Kardjnztlen Jaeuh
Ist-Stim- Tjosnssris »z- suu pua Jlssnn(-sk(.-vrimlen. De
Inn-di- j U·jt-Mililc(st jlckp undtst nt grim.
»Not- du Ins-n. Willsan Zitgdu den ene, »den
uns-sc- Adislsinand den«-ke- llan skul gistcss med csn
at· Kur(1jnul(«ns il);)tk(s, og Tum skal have on Med
gikt saa stor, at det halve kunde viere nolc.«
»«lit,·j(-g pas-r lnun 1n11c, l’i»ri1(," sngde Willinm,
»d(.-t Niver en dyr spitz sur vur nuitdiszo Horn- at
fass sink- Don-e gift. Fokledcn pag spnrxxte Her
ingen neun der-for ogsaa slnsur tnitnge Dum- Imn
has-de Og ved du, livud hitn smrodch Ilan sugdcn
»Ja, Its-or kan ·j(.«g vjdu det? Jeg v(,«d kun, hvor
matng jeg k(-nch Wd. Us, lus, ha! —- Ilvorfur lek
dn Rilke-, XVililinnf«
»Ne·j, jeg lor ikk(-. Diet mir man lich-, nam
man man bot-du Gildei. I stedot koc- at t.«j(kn(k mit
Brxzd besc- kunde jeg have vier-et en velstaaende
Landmand, der-sont ikke den hcsllige Kikke hin-de
uvertalt mjn stitkkels døende Puder til at ovekgive
Its-le Ichsndommon til den
»-Ia, Ja, Musik pas du pim din Mund, at du
ikke komme-r til at gut-(- dinkk Neu-ne l«’zilkx(sskitk)."
»An 1n·ad, jtsg er for ringt- til d(-n «-I«Jre at bli
W skHtt lewnd(-. Kein du kot- kostpn begräbt-, ut
et nnxzt Jleinnsskts as lcungidig B«n-d vil oft-o sit
Ljv sur saadunnts last-de Hislslcalmm Sk3"1(1. Man
siger, at hnn knn ot- 24 Aar gmnmel."
Musnzxdon winkt-dir Find-en var gnniikts Hort
af· Zlenneskvn Der nu- bisle st. Andrva 01ncijns
msidende Hob. Jlen der nu- oggan fmsnennne Polk
og last-de Falk solv Hektor-en kot- det last-de Col
legium, dcsn Imjlusrdis Hist-r Gan-In Logie var dor.
Man trat-Mode kor at holde Var-wen ox pngtede i
Ilænderne.
:
landelig lcmn det ntgnkende chslplik
Patrik llnmilton liltsv feirt frn l«’n-ngs«let nd
spnu l’lndsen og liesteg BaaleL
De most nvidssnde ndtnlte Forlinndelsek over
binn. -
En Jlnrlille liviskode til Hin Dattel-: »lly,kn1«v
» det dug Slmde for det nngis Kl(sisii·s-«l(ts, nt linn
jlkliis tsk klogerts!"
»Ja nie-n, limr er ltnn klug kun, Jl»r," winse
de Drittens-« »(«.- lian set- lnsllisk ilclcce nd til nt have
mistet For-stunden ellms sulxzt Fig til l)«jievelsen.s
Ilan licht-t- snnnsre en Engel fm lliinlisn.«’
,,’l’)-s, mit Mian unt-de Moder-en, »lnd ingen
Inn-e dig. Pater Thoan gis-vix at satnn lian paa
tuge Fig en hysists Engels skikkelse.«
Der stod !ln1n.
llele lmns forlngnngne Liv gilc lmtis indke
We tot-bi, send-in sum det gerne Alster-, nnar et
Menneske staat- Ansigt til Ansijxt med den vix-se
I);jd. llan sna sin lylclcelige -ll:it·ndmn; lmn san
lYiikkdntnsnartsne, det- guv html I«e«jligln-d til nt til
kkedsstille den nnnsIttelige Truan til Vid(-n, virke
lig Viden, der vak- i liuns sjnsl llnn Has- den Tid,
da lian lmvde vier-et grollen at den Li·nsslcrumekslce
Oldtids Storlied og var pas Nippcst til ut slilive en
Iledning med de lledninger, linn l)enndred(-. «llan
saa den lylclcelige Dag, da lnin nie-d tre »in-nnd
dkende Vennor ilede til det sberøinte Wittenliekg
for to Aut- siden.
Jn, virkelig, det var knn to Aar siden IDe gilt
korbi vlmnsii indre Øje, disse lierlige skikkelser, slmn
lmvde ltkrt ut elslce og lienndre, fkmnfor alle den
dicker sI)1-. Jlurtinns l«1itlierns. blenden med der
nkncslige Mod og den nslnkkislige Kierliglied til
sandlieden og til Menneslkesjnslty den Mand, lmn
skzzldte more end alle andre, den Mund, dcsr inw
cle aabnet lians Øjne for den nforskyldte Nunde,
den Mand, det- sliavde lusrt linm at leende Jesus
Krigtns som den eneste Prelsetx den Mand, der
ogsnn linvde -ln-c·t lnnn at elslce sit b’olk, sit Land
ok( sit Spmg ng unlinet Eli-un et lnslt nyt szsn Pan
Tider ug Menneslctsn
llan san den mdle Praneisens l-mnbec·t, der
liavcle taget sig at lnnn smn en Ven. l huns Sel
skab var det lileven vandet, alt det, der Var san
et. Det var lilcsven lunidet op, nlt det, der var volk
set krem. sann-ten ined lnun liade linn kornnnnnet
Gndu Kald til at vidne og korlcynde Gnds Evan
gelium, det Kalil, som Inn-de Mist limn til Amt
lancl og skilt lmm km Vennen
cklan Elias-de prwdiket og talt·, lmn havcle fun
, riet aabne Øren, wen ogsaa kokbitret Nod-Stand
Sna lau-de man einigt-et sit-m og indbndt limn til
on samt-le bet- i st. Andre-wa, limr det hemmte
Univers-Etat var og Landets fortrinslige kriegte-ske
le.
Og saa var det kun en Pielde Dominiks-net
pateren Alexander cumphell anstillede sig, som
otn lmn var enig med limit, og loklcede paa denne
Munde liele hans (-)vevl)evisning nd nf lmm. 03
den sinnme Mand lIavde derefter spottet llam pas
det ulmrtnlijertigste Entlng nu, eher at Baalet val
tusndt, ltvade Iltim opfurdret liam til at tjlbage.
knlde. Derfor vjlde Gud visselig ilcke lade ham
nstrnkfet Hans Ilsjerte slilzidte Ved Tauken um alle
djsse grnfnlde Furvildelsetn
Og nn stnd lutn net-.
llnn knstede sit Flje nd over Fursiunlingeu
Nu gjnldt det um nt blive tm indtil Enden og
fnn Livets Krone. llan ewig-Rede siu liest og ak
lngde et lsrieudende Vidneslysrd otn sin Tro og
nm den I«’ri1n()(lighe(l, linn linvde til nt gua i
Hoden og fare lierfrn ng vusre med Icristus.
Der var Wirke, trnende Miner i de fleste
Ansigter, nien nlligzevel var der Stillst-d og Lyt
ten. l)e lzslte alle trtuls lluitlledisn Ug llitnl"(.l'lle(len,
at dsenne Prnsdikestul krnswde Respekt-.
»Der var ilclce en its-disse Mit-nd, soin ikke
knnde se pnn linns Pinis »z: Und Ins-d kuldt Blod
»k- i Akten viere lige snn l)"stig. sum mn intet var
«lnend(-,f. Men hvad angilc det lmm, lplet lmn fik
sit .-l«Jrinde fort-einst og vidnet tun hinn. ni· livis
Liflikxhed ltans sjnsl var knld.
Nu gilc han«-I Ord over j en inderlig Min. en
Nin sur det ul·vlcl(elige Felle en Ren for det el
slcede PredrelancL en lkgin onn, at find vilde sen
de det sit Evangelium
Bndnn spottede canhplmll
Da sagde sllamiltom »Tai-Mc paa, nt du skal
mjide mig for Kristi Demstol og Here liegnslcab
oesnn for alt, limd du har gjurt inmd Inika
Cnntpbell l» og mente, at huns liegnskah vil
de lilive let n()k, thi Guds Moder og alle llelgene
var pna hans Hide. Men hnn tnv dag- derefter og
lod llamilton faa l«0v nt viere nkorstyrret
llden vilde iklce l)rn-nde, det ulmede Og røg
kun. »Da lzilp en Mund lien og diente-de en Kava
kuld Streut og kastede det pan Baalet. Samtidlg
kein der et Vindstzid frn seen, og llden klamme
de voldsomt up og grob km i (,«nmpl)sells· Klnsder og
ldreendte hele b’or-l)redden nd uf lians Kutte
Nu tog Ilden ngsnn tat i Hamiltons kna Kle
der (de fleste lmvde lmn forilsret sin Tjener); han
syntes at tnle nd -t·ra l«uer. Regen trner med at
kvasle dam.
Med sin sidste Kraft rauher lum: .,Ilv0r lam
ge, ltvor lustige-, o Herre, skal Morket skjnle dette
hund? —— Ilerre Jesus-, annmn min Anndsp —- ——·
Det er korbi.
lcn -l.)el ak Tilskuerne frasslcker sig alles-de til
-luige. Snaklceude og stojende gaar de liver til
sit. -
lieslctor Gan-in lmgxio gam- sin ij eilt-me llan
et- rzsskist i Hin indcsrstsk s«j-I-l. lkke »vor dok unge
Jlenmssszs vsl)»0"d. l den llensconde liar lmn iklce
more Not-wi- end Alle de andre. Man Ema dem-sang
tsnsmxs mcsd Sau mogpn Rpicendinsg paa et XII-Hor
l)x1nl, spm nu spukt en ls’()d1l)»ldl(amp. Jlen lmn hav
dis uplovist nnget i sit ln(l1·(-.
Don-n- 28. Foldnmr lIZR vil kein m ask-Mon
de llet)«(lning for inmi. ON fgslor liiin izscltsligzt
Hin-de lian iklce isuuittssk sigsk til sig solt-: »san«
rolig lcunde du ilclm ils-, iklce eng-sing »in dN skuLi
di- vmro Nod-»Hm i din Spuk-. end sige du piiks N
«llmil." Ilv d hjulp lnnn san al hinh- ski)la.-itisk(
-.l«us1·d(mi? bcnlde luttlnsisus alligewsl lmves liksz
llim gilc lijcsm mod det sagte Forsnst m Ville
have spmsgsmaaltst klein-L llcsgesrmss längs slcnldis
give lmm isvarch sl)(-t wu- jo don, llamiliim hin-de
llienvist til.
-l)(-r gik et Aarstid ellek lidt more, saa Pyg
tedm det vidt og l)redt, At Gan-in lmzxie let-risik
ke met-(- om domnt Marie og llelgcsnor, mon deri
-m()d at der ilcke est- I·’rels(e ogx evig Presd at fua
: lios andre end lioS Jesus Kristus.
llnge Mit-nd strønvmcsdtk til bring Last-Mal, ins-n
not-Im ti Aar eftksr llnsmiltons ilMd findt-r vi Git
win »Im-Fig som en Plygtning pag Vej til Edle-»den
’l’l1i i skotland inimtte SatnlilIOdM ilck(- hist-km
09 endnu vuk dons Modstandpre for Inn-kniste
l«2ndnu var den Mand, Gnd hin-de liærdtst til at
staa imod Nod-tandem ilclce kommt-t.
Alt-n Und gav sig ligeknldt mangkoldige Vid
nesbykck
-l)uminilmne.sken Camplpell l)l(kv sindsforvirrest
sonnt llamiltons Basl. stadig klang llamiliuns
stazvniug i lums ØrhtL Bin-r at lmn i fyrretyve
Dage liade lidt de krygteligste Kvuler, opgiiv lmn
endelig Aanden under do grufnldeste Forli-nahst
ser over sig solv og de Pisa-steh disk stod mnkring
shuns «I);—idsle«jc.
Truds Forfjslgelsen npstod der rnndt omliring
nye Vidner. Okte puu dc underligste Munde-r
Blot eet BlcsempcsL
llde ved Icysten slmedc der on Gudscsjor Ved
Nuvn David istmitmh et kaut og uvidondc Mon—
ins-ske. Af lmm for-langte lliskoppen af Munin I
Mond-»- oqsau Tiendedelisn ai« de b’isk, lmn fangele
Bette vilde istraitou ilclce gaa ind pass, ug iil Fleis
ligeres sqpot kot- Bispcn lod lian ltwr tiende Fisk
kugtö nd i Soeti ige11, idet liun sagd(«, at nu lcnnde
Bistpen j0 selv tage sin Pakt, livis linn lcnnde fin
de den. slzispen »true(lo nu med ut uuklmze hin-i sur
Kastteki. struiton havde nolc lum, at der var
mutig-Z der blev anklagt-r og limsndt for lcitstte1·i;
mon lnm liavde aldrig vidst, lnsnd Kasttcsri nn-.
Nu ldltpv han ti)"«g(srrig. Hun heim-this sig
der-for til en Nahm Denne tog lunn mml til en
mulig b’orsattiling, livor lum knmle fu« sit vi«l(-,
livad det vpr Lor et Slags KastterL Biskoppen
wenn-. ,
straiton -blev groben ak 0rclet, besssgto med
stor Iver de natlige ssammenlcomster, kom til Tro—
en pag Frelsen i Kristus og ble et ander Men
neske.
Allen da lian en Nat horte Herrens Ord: »Den,
der slcammer sig ved mjg og mine Ord — ——,« da
sblev han saa heftig greben, at Ihan anklagede sig
selv for b’e«jghed og svig og bad til Herren om at
faa Trokustlied, Mod og standhaktighed til at be—
kende lians Navn for Mennesker. Pra den Dag ak
talte lmn frit og aabent til alle, han traf paa, otn
den I«’relse, lian liavde fanden
, Men def maatte «l1an bøde for. Den 17. August
1534 brusndte Modstanderne hom. Ilan gik kri
mosdig i Hoden ved Tanken 0m, at hans sjæl vil
de gaa til den Frelser, Som lian elskede over alt.
Kong Jakob d. 5., der var et letfærdigt Men—
net-»Re, lod Pisa-Sterne ljrændo saa mange Käettere,
do vilde, tlii KirtterncHkorulcsmpede ogsaa lians
sämvittixthl Pan den anden side morede lian
sig over de "sinn-deviser, som en ak hans Ledsagere,
David Wink-OF digteds(-, og hvori Priester og
Munkc fil( læsf og paaslcrevei.
Fries-ferne vilde gerne have Ihrer-mit David
Unde ()gsaa, men det tillod Kongen iklce Og
Lindsaxs Vers gik liele Skotland over og dgede
Foragten for det katolske Priesteslcay Alverden
lcendte disse Sange og sang dem.
l«Jn Musik, der havde prnsdilcet i Port-h om Hel
gernermss Mirakler oxz mod l«nt1lier, maatte forlade
l’rxisdil(estolen Ima Grund at« ’l’illnirernes ustandqsv
lige Dattel-.
.Der ble anstillet en Undersjigelse Det viste4
sig, at en Sskoledreng liavde haft en as liindssayz
Boger med og let-It den for sine Kasmmeraten Der
ved var disse kommen til at le san Intamlseligt,
nt de lmvde smittet hole Jlenjglieden
Bitervirknjnger.
lzliindt dein, dist- gik lijem liin ER. Pein-nun
Hu- ugsins tsn ung student. Ilnn vidste liveislcen
nd ksller ind. ltvnd slnin slcnlde tru. Ilan syntes
il(lce, sit den litsllixxe Kirke knnde time fejL ou
ttiin sxntcsss lnslleis ilck(-, at l«’0r(10"nnnelsesd»smisten
over llnmiltnn knnde viere Isigtixx.
llkin txt-de up til sin iisldtse Ven. Jol1n.
,.llx·(n-t"«1- var dn iklcts med i Dag, ·Joliii,’·
spinsgte lnin.
»Ein-di jeg ltavde tun-seh jezx sknlde liave
let-st, l)nvid,« svntsede .l()l1n.
»An, dn l’ligtmemtesl(e. lcnn du da itldrig nn
de dig ssslv nagen Gliede »g- l(’1«il1(.«(l?"
»den link Inest ilslrilled og til;is(le." sviusede
Juli-i. »in-un- ·j(-;,- Inn- kxjurt, ltvad jeg lyik gist"e."
»«l()«lni, jezx ved iklce liviid jeg- slml tm. Han
vat· san ins-.- ogz lianle skia Ende lTslsigtein "l’xenl(,
lntn var lcnn et Ais :i«l(lke end du. leur mita det
vix-re trygteljgt at dp i en san nng Alderz og en
saadan I),0d. OF dog Var lnni sua glad og krim0
dsg. Kan det, viere tsigtigt at døimme saadanne km
leei. Ilvad om lmn nn Inn-de Ketten paa sin si
det« ’
»Klein David. link du ikke «lm«rt, livk1an0hun
Majnr du«-erier Visseligz lnnsde llzuniltuns sag vie
re indanket for et -iilmiii(leli;.kt (’»neilinm. Disscs
Kakdinnler ng Priester-» livis liele Liv er en Kinde
A-kst()ltl«s(l. llnvessyge s«,x l’r-nk.stlyst, lnsurdnn Mul
de de knnncs lmws Ret? Der trennt-Es til I«’()rnmlri11
get- alle Yes-sin- i Nil-kein ogx nnuiske det var Mit-nd
Jsom llumiltmi, det- slcnlde til for at ndvikke det."
tl)e t» Venner talte let-»ge- sinnmeiL Den ueldre
af dem, Julin Inn-L vat- en vellmvende Landnmnds
sen km Ustlotiiuk llnn liavde itllerede Qtnderet 1
st. Andrews i fire Aar ug drev med stets lver si
ne studiert Alle-rede var lnni Ihelcendt sont en lu
vende, nng Mand. Den yngise san up til ham som
til en Vejled(-1-.
End-in var Joslni kun Teolog og Jst-Lende De
ydre Begivenxlteder gzjokde ilcke nat-r san stierkt
lndtkyk paa lmm som den lkøgemes Ver-den, del
havde mplndt sig for hem. Aar-le og silde laisste og
gnublede han. Alt, liviid lian kunde kaa i llænde,
læste han, kuis san vidt Zom det angik det spergs—
maul, »der nir i lians Spij Kirlcesttmlrene fest-te liam
til at lasse Bilde-n, »z: Hniust l)lev denne og Anga—
stinus slsiins viwentligste l«it«stiiti;x.
Og des- knnde de ydre liegjvenlieder nuk sk
ges nt spnitkalde Opnnprksmnhed, tlti Kernewa
lene tasndtes studig rnndt om i l«x1n(let, og alle
de, der zit· Lin-is Overbevisning vidnede om det,
som var i Fusrd inied at l)live Joltns videnslcabeli
ge Ovekbevisning blev liriisndL
Omkking 15130 lilev Knux prassteviet i den Im
tolske Kirke. Mel-e Ilietttd lians videnskabelige
Overbevisning endnn il(ke. Jlen det Exil-rede stadig
i besin. Ug lnm studerede t«littigt. isvnsrmeri var
lum ikke miluxxt for-. Uet gilc del-kot- lungsomt med
hans Gennemlnsnd 0g«!l10dning.
iEndelig lilev dng Okdet for mitsgtigt for Bog
Ortnett
l Stndeisekanmsts Lendent bztzjede han sig for
sin Gud oxz text Tjeneste lios den erlsety som Inn-«
de lmlit »F- .l)(«tnlt liam med sit slklod Og dset var
Joslms koste ihn-Hirt og l)1·1endende Qnskcz at den
ne IIense sknlde lnive lmm ltelt.
Jlen endnn folte lmn intet Kald til at triede
ud at« Stnderekamkets l«z)ndom. Vel vidste alle
der kendte limit, at lian som san mange andr(
studerende nu- giselien nk Tidens nye Winkel-, met
Enge-n nnede endnn, at det for lmm va· ander es
met-e end lenken
Fisrst i Akt-set 1542 Insgxndte lmn offentlig a«
vidne om den Rande. dei- wu- i liam, men da hav
de hen ngsim striiks Kardinal Beatons Vrede ovet
Zig.
John inaatte tlygte km st. Andrewsz han tok
sin Tilflugt til det. sydlige skotland Her bekend
te shan den saakaldte »nye« evangeliske Tro ovos
alt. Kardinalen satte ham i Ban og tingede sniks
niordere imod nam, men det var korkæves, tlii Lob
den ak Longniddrie liavde allerede taget sig It
liam og beskyttede nam.
Ilvilksen herlig bevæget Tid det dog varidolxt
Knox der nu stod i sin Manddoms kejreste Vas
— han var 37 Aar gammel — krydede sig ved L
leve smed i Tiden.
Kong dar-ob var lige død Hans eneste Arvink
til Tronen var et 8 Dage sammelt Pigebarn, der
lied Marie liigesom sin Moder. Den skotske Adel
tog nn Regimentet.
Grev Hamilton ak Art-an blev Rigskorstander.
Lord IIugli Douglas af Longniddrie og klere an
dxe Ädelsmænd paavikkede liam til Gunst for des
» nye Linke
! Parlamentet vedtog en Lov, hvorekter det skals
Yde staa enlhvor Undresaat og lndvaaner i Rigct
Jfrit for at let-se den heilige skrikt paa Moden
!«1nanlet i den nzslig udkomne 0versættelse, uagtet
anen havde forbudt saadan Læsning. f
sDZr blev en Bkterspergsel efter denne ukemk
te Bog, som om den var en interessant Nyliesl
llvem, dei- kunde læse og sblot nogenlunde over
lconnne Ildgjftem skakfpde sig den eller dog l
idet inindste det nye Testamente.
! sskotterne var lisge med eet bleven et læsende
»il«’0lk, der ved selvsyn vilde overbevise Fig or
Smidsheden i den nye Leere
Tn herlig Tid! sJolm Knox frydede Zig. OF
han szsdede sig end mere, fordi der var Modstaml
Magsvejr var jkke hans Lyst.
Kardinal David lBeat0n, en New-i ak den kot
rige. og alle lians Kreatur-er rasede og intrjgekedtz
nie-u det nyttede dem intet til at begynde med.
sl)a vistse det Zig. at Greyeti at· Arran var votl
nt afkjiles og blev met-e og«1nere lunken.
Kardinal-In og alle hans rexjste Ilovedet. Do
. nnge spit«er, som det nye Poraar havde kaldt krei
alle Vegne, stod nn i Pare for at aksvides ved es
liidensde Frostvincl
! Julin Knox var fortvivlet og urolig. Han ka
stede og :l)ad. Ilan iengstedes osg liaabede. Es
saa ingen Vej for sig· Men Gnd vidsto Baad.
Geer-g sthart.
.,-1e«sz sjger dig, -10hn, du har aldrig hort no
get lignende. sllan taler som en Engel. Naar jeg hit
rer hat-I, er det, som om han kun kalte til mig,
hrert Ord er saa klart og kkrsrligt, saa rammende
»s,x negtigL Det synlcer altsammen dzsht i mi
sjml.«
,,l)avid, David, hvur oft-e har jeg jlcke sagt
dig, at dn er letbevtegelig som en Kvinde og til
hzxjelig til Overdrivelse som en Daare. — Jeg vil
dog med mine egne Øren først here, hvad det hat
paa sig med den Georg Wishart.«
,,-Iohn, du er san lclog og saa kold, gid du des
vilde tro mig. Jeg har dog ogsaa lidt For-Stand
Idan det sande I«Jvi111geli11111, ved du. deg ved, at
dn vil sxnes »in hinn og gliede dig over hizm es
talclce Und for ham. IIan ligner Apostlen Johmk
nes i Sind oxx Unheren Johannes i KlædedragL
llan er san mild uzx lmsrlig. Man kan ihke talo
»in-d hinn nden at taki Vished 1"0r, at her er e
JlxnnL hvis Iluved nltid hviler ved Frelserens
lerst Likxesmn Jesus selv nedlader han sig Iil
lcvinder Ug Wrn ug hur et Ord til de rings-ste
og mest nt«0rstinnlige. Ilknts hele Fiel-d lyser IX
Pred, ng aldrig har jeg vidst, hvad et Liv i Me
sterens Podspor var, Mr jeg last-te ham at kendg
(), knnde jeg dokx ljgxne ham.« «
»Mir ham ikke til din Und, at du ikke sksl
hlive en Atlgndsdyrkein Kristns skal dn ligng
Wishart er dog knn et syndigt Menneske —- Me
hvur har dn hert ham at kende2"
.;Det var i ·l)nndee. Hans liygte var ilet Lob
ud for hinn· Vi vidste, at han i Mentrose havde
Iholdt l«’0v(-l-e811inger over det grieske Testament
til de studerendes store Gliede, og at han ved
Universitetet i (’—a«tnhridk.-e hin-de lnsrt de unge
hvordan man driver sit Studium i Aand og send
«hed. l)e hastig-te ved ham og vilcle ikkce ak wes
hinn. Jlen hins lnsngtes efter at korkynde Ordet
km- sine egne Limdsnntsnd ,,«Jeg er alle Mennesken
Skyldner," siger han, »men mest Sliotternes.«"
»Nu, det er ret! Der er heller ingen. der trælk
get saa haardt til ssandheden sont vi skotter,"
sag-de Icnox. · - -
,,()g Inst-, «10hn! jeg har tienkt ipaa den Pu
l(’»0niks, som de gamle talte ()m. Mun Meninges
at« dette Sag-i ikke er, at man kan briende Guds
Vidner, men de staar herligere op igen. Thi je
forsikrer dig i hvert Fahl, at- nnar jeg herst
Wiwhary er dset for miig, som jeg saa Patrik
llknniltun i en ny og skjinnere "Skilcke1sse."
»Mei! hvad skete der dsn i l)nndee?"
»Alle var -l)etnget ni« hmn. De lterde vilde di
.—·.1)nt-ere nsed hknn og trnk up ined Plato og Aristw
teles uxx de andre Griekere og sliomere etter dere
susdvane. Men Wishart kendte disse Skrihentek
htngt hedre end de ug fange-de Modstanderne I
deres egne Garn uden nt hovmode Sisg ever dem.
Adelsmand ogz Borg-er, Mand og Icvitide, Bande
»g- lslislceh alle strønnner de sammt-n um hans TI
lerstoL ofte san mange, at de yderste nmuligt kn
hnre truds huns stieer klare RHHSL Jlen saa Ins-t
de nuk i, at deres Øjne knn hienge ved hans Liebes-.
»Ja. for dem, der her nok i det, Runde d
oxtsaii 1)ru«dilce, David. Men som sagt, jeg vs
med det kerste here denne vidunderlige Prde
kant." —
Fortsættec
b. .
san-·
i