sLDsTØTTEN
e l l e r
ISRUZL I DREI-DOM
At Putor I.d1.1ngraham,
lssmtslisi8. sie-n Hishi-weh Smn sesostris for fem
Äms sidisn hmzxtss mpd sig km Zlcgyptistk er nn en ele
gnnt nng Mand ng assistiskenslo Spknkmsr 1108 den
kungcsligze skriwtr Alt, Ins-til vol-il Falk liehøveh
H- ut kunnms i Pliulsetx disk m- lteldigc for levik
link-sen ist« Just-s hin-Hipan ug tln vil cle- hinsc- slkk
like san tmjt sum kindisc- l«’»lk(--s.1ng. Var vi en
Nation nich ist Land, sont Nimm- ()s, wilde vi give
Venicsn hin-.
Hirn-l tlyrehakis Kind-»F um fna Dagc vil dn
knnnss omfnvne
Dinhcsngivnu sun
M 0 s e s.
s j e t t- e B r e v .
Reine-es i Æypten til sesostris i køuioiew
Skatlcammisthen Raum-Ess.
llest csr med Tak til Und, » Si:s()strig, ut jeg
nndcrrettcsr dig um niin lykkelige Anlmtnst til
Jsgzspton et·t(-r en l·ni·(sl·uld Userrejse over seien.
Vor «wr-l-»(ls, dor, ritt-Dr at vi liiivde forlkidt
Iluvnm Ved ’l’»x-rus, sandt, at Vinden var god til
Nilmundingem ug Meer tile·1ieladciscle t ct ruligr
Hjormy moddclte mig, at lian tænktts at undxxmi
den kodsummelige og langvkirigc sojlads lang
Izu-den og vilde styre lige over det aaline lluv
nmd Bgyptmr Da jeg iklcc lmr lcetidslciili til szkod
liuld, taltts jssxx livcrlcen for islltsr inu)d, tut-n uverlod
liain at handle efter lusdste Skym og lsan satte
dercskter Kurs-en siiu nzsjcs mod l’elnsium, som det
war liknn muligt ved lljtkslp af Sols-us stilling ved
Middagsstunden.
Pjir Akten var vi omgivne af en llorisont ak
Vand, og da det var første Gang at jeg n()gensinde;
ikko liar kann-it se det koste hand, korelcomi
Sccsnen mig i lmj Grad nzz niedens dtsn lius adsJ
killige af de andre Passagtsror fremkaldte en stærk
Frykxt l·»r, at vi sildrig inser slmlde fein Land at!
sen Vi fort-satte i tro Das-(- 0g Xtisttckr vor sejladsi
pas llawst uden at- lunse nagen Kyt i sigtc, ozx vi
vtsntedis netup »in nngle fiia Timer at finde Nil-i
mundingetk da Vindtsn (-kt(-r et pludstsligt stille
gilt umi Syd, Ilitnlcn indrlcnssdes ak sslcyer og
Akte-ten kon- og i11d«)·ll(-(lc vort Skili i dcst dybestcs
Mulm,.i livilket vi sejlede t«r(.-mad, nden at vor
Lods vidst-e, tin-erben det bar. l)et lplev en sgruknld
Nat! Sporn-: slcxllcsdck ind over us; vore- Aumlmsnke
brpdtss itu ssllisr renss lmrt me ikko tsn stunip sejl
Runde vi lielioldc pag Meiste-« ins-dem Luft-In vari
kyldt med slcurp Sand, der ble fjsrt hid km den;
artibislce Ørketh «
Passagiere-r og Mund-Ska var kormsivlode, og
da de troede, at liver paafølgende Bølge vilde
tilintctgøre os, paakuldte de sum vanvittige deresk
Gu(l(.-r. Symer malpte til llisrkules og schwernei
til solen og lldmr Kolnnttsndene fra Tyrus liønfaldtj
Adonis og Jo, Araberne Ammon, ««Bg)"kitcrne Apis,
Osiris og Tlmtlr Vor l«0ds, som tilsidsk opgav alt
Himb, brændte en Hugo Rogelse Som Okker til Sziensj
Gudinde og lovede endvidere store Gan-er til alles
de Gndinder og Guder, lmn i sin Angst kundq
erindre. «
Da skcste dest, u sesostrig, at jeg kalte Ilerliglie·
den og Icraftcsn ved miu Tro pas Gnd! Da viste
Tsabeliglieden at de andre Religioner sig kor mig,
og jeg følte den dylioste Medlidenhed med dem.
Rolig, højtidelig, med Tillid til den Alma-ewige,
som holder llavet i sin liaands Hullied og styrer
de Stormfulde Vindes og Uvejrs Rasen-L opløktede
jeg mit Hjerte og min Rost til Hain, som jeg med
min Aands Øjne sag sidde over Mørlcet og XIV-inval
vinden i sin nkorgasngolige Herligsiicsd og IIer og
styre alt ofter sin Wle Jeg t’,olte, at llan kunde
liekslcytte ok- liesmre mig cpg dem, der sejlede med
mir-, »p: ut Nutten for Hain var klar som Vogel-,
ojz ut iklke ongang jksg var kor ubetydclig til at
lilivcs bewirkt ak inmi, sum i sin Kwrl glwd gav di
snum Pugli- sankkstemme, som nmlede lxiljerne og
skusukede Blomsterne Dokt. Jeg bad defor mcd
brusudcsnde Andagt liøjt ogs lydelig til den ones-to
sandt- Gnd, den Alma-AM, der er lutjt luuvet over
alls« falske Afgudslpillssder, og sum kra sin Himmel
stxrcsr Menimsskenes slmebner.
Alle- de (nnlmrdikrmidp, sum liørto min Rdst,
du jcsg Meile-des unrxuilste den levende Gud, Qg som»
sim mine Ilitsndssr udstralcte mod Iliml(«n, Mendte
sie km den-§ Akt-Inder »z( Anuslutttsr og uplizirte
nnsd ils-res- llonfnldelscsr km- ut linke pag mig. Lynenc
flammt-de unfludolig oni od. stia at skiliet gyntesl
at Stint i Lin- w jeg lmnde sog ak alles. ’
Dom. » spstmtris, um min Gliede, da Vinden
—- gnni strnlcs ved dot Miste Urd at· min lktm wir
sag-met —- oplmrte at Inst-, du lkølgerne lngde sig,
Slcycsrncs wrdelte Qig. og den klare Jluinic sendte
nit mildo slqrr nod til os!
« Den Itludgcslige og vidunderlige l(’0randring,
der sat- aabtsnlmrt lmm som Smr pag min Bon, og
dont lzevis pur-, at desn var hart at« den Alinwgtigis,
Lurbm"se(le miix i lmj Grad Ilet War min Gti
dingt, disr lieis vistts si-. Jeg Mus. nt det must-te
vzgke §flal(s(le-t» Ug itltst thk ()plt)i·itkdc Wille Ø·jllt«
03 Ihm-der mml den silcyltise llimnush opsendt jeg
en lydeslig Tatlc til den liimtnelslce llerskein .
Du jseg opliznstg nusd Bonnom san jeg en kor
underlig blandet Hob ist« Jlennesker liggende for
mins Pøddetn llele skilicsts lieswtning tile mig,
ok Xaptejnen brmndte Røgelse køran mig. Med
ist-u os Atslty veg sog tilde-ge og raubte til dem
Re«js· edel-, stiiit op! lklcis mig. il(l((- mig, men til
Uml, tlen one itsz«iilis,xe Rkiilnstx skyhlek I Tnk og
l’1·is fin· eilen- vi(lnn(l(srlige lltsfriolse!"
Jeg gjonlts dem den-stei- lielientlt med II(-n1me—
liglnsclcsn Um ils-n sknnle fu«-L livis Miigt hast-de de
og jeg hinsch- set, un (11)f()r·l1·(-(lcs tlem til at vende
sig tm del-es Atzxnsler nkx tillnsilck lnnn i Aancl Ox
Sinnllnsch tlii linn Vin- (l(«r(-s Skala-F sog foruden
liani var der ingen Glut Desnagtet vilde cle, hvls
jeg i·l(;l(e ltavde vist stms Vrede (lm-»v(-1·, liave oft-et
mig et Paar-, som um jezx vur Hist-links
Fau Tlimer ekter nannqu vi Pelnsinm og for at
nnd-Inn lkefnllcninzxens ll·i-l(lest-, til ln·em skibss
mnndskailmt ng l’iissii;xi-risriiss lixiwle fortnlt Tilclrag—
elsernp mn l3—(ml, genite jegz mig ngz skyntlte mig
sna til lliilinsstis.
Hftcsr at lniw liksskigt Ihm-no um clenne By.
liomr Timincler at· mine liebmislce lzmitlre trit-lle1-, tog
·j(-(,x ZU Bund og lctnn liemmeligt her-til, at Frygt for
nt thris, livis han fil( min Nitsrvnsrelse at vide,
enten vilcle vange over mine Bevmgelser eller man
ske n(lvise eller fingsch mig.
leg liar nn tilliringt adskillige Diige i min
Finnilies Slqltt Min Moder ng Fader er rasch men
clss okx Mir·j-n-1, Man smn alle lcvsinderne uk vor
Nation, link kamst Inn-lagst et vist Icvitntnm Arlieji
ils-, der sknl ndtjires livek Dag, km· det tillades dem
ut livilel Mit- Hjekte er dylit sannst net-over. Unsr
nlt ser jeg Grusomlied og l,i’iicli-rtr)sl(l(else. Das-lik
giiar Bin-se nk Hebt-Heere til Grunde-, og der-es chide
Legt-mer kastes i Iluler, sont er grau-et i dem-. FU
eniecl, nzx bedikkkes saa nnsd Jord. Otto ists de elen
(lig(·, der gruvek dem, de fjsrste til snt lienytte dem,
tlii Arlnkjdet ganr for sig lmiule Ding ug Nat. lsjn
liestuling er lileven lciindgjokt ovekalt i klcjxypten
i dpn sidste Maus-cl, at- ingen ngypter maa lijælpe
en Aphisan og at ingen Hel)rm(sr, som synker
under sin lzyrde, sknl have Tilliulelse til siit ligge
puu Jnkden, mon slcnl stilles pna Beut-ne igeu og
drives til sit Arlicjtle, indtil lnm kulder for iklce
more at rejse sigz og til en sandan man der liver
ken Lin-s Ist-M eller Van(1, for nt lian linktigst
tnnligt knn dph snnlccles, o Range-, er dennc Møris’
lsljekte besknkkentl
Og äng, til Tmcls kot- nlle tllisse overordentlige
l(’01·tiol(lsregler, der er dikterecle ak IVrygtM og1
beste-me til at fokmindske Ilelirmernsss Arn-eh for-;
met-ask de sig i nmsten utrulig Grad, Kvinderne køij
der nden Jordemøclrenes Hjnklp og knn arliejde
igen nmidilelbnrt often Bn snadan Tingenes Til-»
stand fort-Order den ægyptjslce Kotige, og der etl
Grund til det, thi clet synes, smn oni alt dette
sker ved direkte lndgriben nk Gurt Det er ogsaa
niin fuste 0verhevisnsing, at- vore Pædres Und ved
dette Mitldel vil korbekede Bekrjelsen ak vort Poll
kkn Æjxyptens Treklilom og Sknkfe os et eget Land.
Der eksisterer en Proketi, som jeg nn, eindr
«hnnnclen sotn jeg komme-r i nierknere Bekiirjng
nied de Ældste, updagek, er almindelig ndbredt og
godt kennt, og sont sigekx at ekter Pokløbet at
kire Annnandreder krn Pykst Abraliams Dage. at
regne Sknl tun-s Ektekkommere drnge nd It Ægyp
ten som en stok Nation. Denne Periode er nær
sin slntnitig. Guel, sont kan krelse kkn Stortnen,
knn oigsan krelse fkn Paraos Haand dem, som liar
Tillicl ttil hntn og panlcnldek hnns alnmgtige Bi
sit-nnd
Memphi8, Anton-z Uns.
siden jeg skrev det koregæaende, dyreburc
Bisses-Iris bar jeg beskæktjget mjg med Studjet ak
vure k’«i«dkes, de gmle Hebkæeres Traditionen I
dem bat- jeg kundet fkjlgende Pr()ketiek, og De vil
uk sproß-et kunne se, hvuk tillidskuldt Gud, den
Nun-Jstng er kendt og talt om som den eneste
sandte Gad
»Vor Fade Abt-nimm, syreren, der kødtes i det
stoke Hunger-Eise chnldæa, tjente Akguderne, li
som alle andre Kenner-lieh ektersom Knndskaben
um den ene Gud vnk helt skjult under en Mang
kuldighed ak Sude-. Abram, der var retkærdsig
ug bcsnd de Dyder og ancty der bujner Meinte
sliut, blov at den eneste Hunde Und udvulgt sum
d(«n, kur hvem nun vjldc aubenbure sit-, ukz distte
ukcstts on Das-, du han vilde uns-unde- ed Bun til
Sul(«n. Pludselig san shnn nemlig en llsannd brpde
si-: uver Sulens Skive, uk i samme- Nu indhylledsks
Jurdon i dyb Nat. Medeas Abt-um undkcsde sig ug
Lrygtedc, toges Haanden dort igen, og Dagpn kum
kkesm many-. Der-pag lmrtes en Rost km uvsknuwr
sulun
! »() Munmssko ug sun ni· cst Mistmeskes sum Or
jjlnsri tilbcdcsr du skubningen ug kendor ikke skiH
Inst-on? sit-g »t- rsulens Skabcsty og llimlons u» «1ur- I
dvns ug Mcnneskets pau «101d(sn! Tilbed mzixx sum
ulenu kim skabe los ug kremkalde Mut-ke! Jtsss er
Gud ug vil jkke give min Ære til nuget Himm
sulcsn et· Ler, ug du, o Menncske, er ogsim List-!
Ujv mig dit 11,j(.«t·tc; tilde-d miss, din og sulens skik
»ber!«
Derpuu stm Abram jsgtsn Ilaundcn b(-du«lilcss
usx udelukkts Sultsnz mun ist-! i siedet fut M dcst
skuldcs blovet Nat, uplzstos Univers-et nk llnitndms
l«)s, sum skimnsde mcd tusinde Sules Maus, sim at
vor Stmnfadek kaldt ncd pag sit Ansigt kur dms
form-runde skaktn Da han reiste sig igqn, skitmcdex
sulun Instanz-, og ihan kastede sig pag Jordcn ug
raubte: -
»Juki« Horn-, ullte Uns-s Skaber,11vad u Montie
skist at du udkulder din llerliglted for lnun ug
uubtsnhurck die selvf Jeg 01 sen Orm. for dig! lau :
mig. hvud du vil have-, at chg skal gut-el«
Dem-m svarede en vom-, sagte Rust
»lte·js dsg! Gan bort km Ubaldos-Im dit Pude
lund til et Land, der klydek med Miolk og Isluni
ums-, og sum jeg vjl vise digz og der vil jcsg gut-e
dig til et stort Polk og velsigne dig og gut-e dit
Nin-n stort, og vier en Yelsignelse Og jeg vil vel
eigne dein, som velsigne dig, og dem, som korbande
die-, vil jeg korlmndez og i dig skal alle slægter
pfui Jorden velsisglies.« »
nenne nimrkelige Overlevering ganr dereftei-.
over til at fort-elle, at Clialdæeren skyndte sig
sit adlzsde Gud, lian gilc ind i Byen Iloran, livokl
lisin l)oede, og tog siin Hiistr11, sin Bruders-un oxx
iille sine Tjenere og rejsto bort km Landet i en
Aldisis iif fein og likilvfjers Aal-. Ved et Tegn for
t(s Gnd liiim gennem inange Lande, indtil lian
lcoin ind i PaliestinEL lIer tog den Älmiekxtixze liiini
ok) Imii et- lmjt Bjerg o-g viste liam alt Landet frei
den skzinne szj og I)al, llvor sodoma og Gomorrliii
lim, til det store. IIav Inod Vest,og fra Libanon i
Not-d til Arabiens Isirken mod syd. Ug han sagde
til «l1am:
.,l)1)l«o’l«t nn dine Øjne og se kra det Sted, livor du
sit-, mod Nord og niod Syd og mod Ost og niod
Yestz tlii alt det Land, som du sei-, vil jeg give
tliig og dit Atlconi et"tek disgl Stint op, disag igen
nein Landet efter dets Længde og dets Bkedde,
tlii ,jeg vil give dig det, og l1ele -Iorden er min."
Natten fnldt paa, niedens de var piiii B»jerget,
oxz Und Herren sagde til vor stsmiikaslek:
»He til llinilen og txt-l stjernerne, oin du kein
tuslle dein. Siui skal dit Afliom vol-de. Men dn skiil
visseligen vide, at dit Äkliom sknl were tremmed
i et list-id, sont iklce er del-es, og de skal tjene de
t«tsennnede, og disse skal plage dem kire llmidrede
Aur. Mcn jeg vil ogsaa dttmme det Polk, som de
skal Uenez og dekekter skal du ndgaa med meget
Uods og som et stort Fell-n og den, som jeg vil
Lore tiil deres Bettler-, skal føre dem til dette liand,
og de skal drage ind i det og besidde det og blive
til et Stort Poll( og viere i Tal soln Sandet piia
Strandliredden, og som Stdv i Miengde.«
Abram troede pna Und. Vi, o sesostris, er lians
l«)kt(-rl(onimere. Er vi ilcke som Stjernerne paa
llinilen og som sendet pag strnndliredden i An
tiilt De fire Hundrede Aar niermer sig deres Sluti
ning. Vil ikke link-, der lim- fnldendt Opkyldelsen
at· den ene I)el nk sit bette, okxsua tuldende den
iindent Der-for ser «jeg liaiibekuld vor Bekrielse
i Mode, for en ny Generation er Liiaet til Hvile.
llvo skal leve og se den«l Ilvo skiil blive san vels
signet, at linn faar denne Befrier at se, som slml
lede dem til det korjættede Lands Maxiske jeg
ikke vil opleve Befrielsens Dass Maaske din sen,
lteineses Vil se den! Dette Land, der omtales i Pro
t·i-tien, et- l’-nliestina, gennem livilket jeg rejste,
da jeg besmxte de Rainer, der er synlige rundt
oin den siiltlioldiige sit i liint band l denne Sjis
Nierlied san jezx osgsau den mærkelige statue at
en Kvinde. over livem ekter sigende en Saltregn
siildt, indtil linn var ligesom levende kr)·stalli
set-et og fænxxslet til stedet som sen saltstøtte.
»Folket i den Egn fortalte mig, at linn Var en Ni
»eee sak Pyrst Abram, der blev sanledes korvandlet
pas-c Plugten fra de fein Slettebyer, som blev til
lintetgjotste ved Ild kni- Himlen.
: Hvor skønt er ilcke Palæstinal Det ec- sotn en
»Hm-e i ngtlmrhed og optyldt med kolkerige
YByer og knltiverede, lcvigekske Indbyggeke Leg
bei-zeigte ogsaa liyen salem, livok tidligeke Kong
Melchisedek, Vismanden og Abrwliams Ven l)oede.
Det er nu knn en Klippe, bedælcket med Finst
ningek, og en skntlcanimerby for Landet Vil Gud
give vokt Pollc dette Lands Det et- j Virlceliglieden
allerede vort i Kraft ak Guds Poijettelse til A
bram» og der mangler kun, st- vi skal komme og
tage det. Vi er saaledes ilclce nden Land, skkint vi
erii slaveki. Denne Tanke glwder mit Hjerte, og
jeg lnus søgt at styrlce vore Ældstee og vokt Polks
Mod ved Troen paa, et Nationen link et Land, der
er kokbeboldt os nk vore Find-des Gad
Men de ryster pag Hovederne. De link saa
lienge siddet i Portvivlelsens syst-, at de lim
opliørt nt nenne-. Desuagtet stræber baade jeg
sog min III-oder Aar-on dsaglig at trøste og opinuni
ltke dem mai Uesigten tii ev Iys kskkkmtick neu
Ten ak de gamle Mike-nd zwei-ede
l »Du sigeix at det er et land beboet at et
«kkigeksl( Follieslag; at de er Efterkominere nk
de gamle konieiske Il)"r(lelcoiiger, som eng-eng
erobkede Äcgypten llvorledes, o søn ak Paraos Dat
tek," ve(ll)lev han, Livende mig denne Titel i sin
Vrede, »livot·ledes kein da vi IIelikæere, soin ik
lce kender en Pil km en bange, eller et spyd fra
en But-. oxz sont er undertrykt i Aunden og stiv
nede i Arbe«jde, besejre et sandant Folk og
erobre et sandiint Land, selv om vol-e Piedres
Und link tiltsenlct os det7«
»Die-Let- Iilike dette Land, oIn livilket den
treinmede llelmeer tnler, liinsides Ambient"
spurgte en Finden, dei- hedder Uri, og livis Son
er den dzsxztigste Juvelarbejder i Ægypten. »U
er der ikke pfui Vejen mange og stiekke Kon
ger, soni man overvisides. Bdomiterii(-s, llettiteri
nes, Pilistkenes og lsnnieliternesl Selv oin Famio
tmd 08 zu disnge i Morgen t1il det nye linnd,
J» » skzknkisf os, kiintle vi da genneinvnndre
Urkenen eller kaisnipe ined Wendekne pas-i Ve»jen,
end sie-e da besejise de krizxerske Nationeis, smn
holder det besatt liyt ikke til den ægyptislce Ile
l)ræer, som ntvivlsomt vil lokke os til at korlndss
Ælgypteik for sit vi alle knn gau til Grunde ji«-m
Vejen. Fanto, listins tidlijxere Ven, bar munske sendt
hem. enten for at bringe os til at hegen en saadnn
likorsigtjglied eller piui en Finden Munde at bringe
ios i Ulylcke."
sa-ule(les, litt-re Sesost1·is, vendes inine Øjne
jmod mig« Dog vil jeg iklie krygte, men skal strik
be at Skitffe niig lndklysdelse hos mine Brkidre okz
ovektgle dem til at se tremnd med Haab om en
endelig Bekrielse ved Guds Ärm.
s Pan-el, Sesostrisl Maatte den Almægtige si
liscler sin guddommelige Aand og kylsde eder III
Vsisclom osg Dximmelcmftz saa at I kian hædre h
som Kotige, og reget-e eders Polk barmhjertägt CI
«l«ykkeligt. Til den uforglemmelige Dronning les
smmida sendet- jeg de ærbødigste Hilseuer, og tsk
hende ak Hjertef-, fordi shun bar givet edel-s Dat
t(-r det dyrebare og hædrede Navn Ame-Use Mast
te clen hedenfarne, rene, ægyptiske Dronnings DI
(le1- gasa over til beende, men gid hendes Liv mss
blive lykkeligerel Bring ogsaa en hjertelig Alls-II
«tsil min Name, den lille Remeses — sig ham, at jcs
header-, han vil, naar han bliver voksen, des-St
sÆgypter men da ilcke finde Hebræerne i Tres
c10m, og at der-, hvis lIan spørger ekter der Falk«
som hans Padcsrs ydmyge Vsen tilhxikte, maa va
res l1am: »Der-es Gud kørte dem med en vælckts
Haand «0g udrakt Arm bort til det Land, der vsk
lovet dem til AN, og der bor de nu, krie og lyk
keligse!«
Ak, sesostrisl Skal denne Haabets Dryzm blTvI
til erkeljghed eng-ang?
Bildnu en Gang-: Fnrvell
R e m e s e Z
syvencle Brev.
Aal-on til Kong sesostris.
sten Raasmses i Ægzspten
Til sesostris, Kotigen ak Tyrus, Sender Hebt-ins
reii Auron sin Ililsenl
Tilgin og K()nge, at din Tjener lienvender St
Brev til digz men naar du bliver underrettet o
Grun(len, der liar beweget mig til at tage mig es
sinnliui Print-C leler jeg, at du vil krikende mix
km- at have vist for stok Dristiglied
Vid, o Konse, at min Brodek, din Ven, det
sslmsv det Brei-, som jeg sendet- disg samtidigtv os
sum lian selv vilde have aksendt, hvis ilcke det vat
in(lt1-ut·ket, som jeg nu slcal fortælle, er klyttet kts
Jngyptein forfulgt ak Paraos hævnende Magst sie-g
vil i al Kortshed meddele ckig de pinlige Begiven
lieder, der for-te til dette.
Moment-n el·ter at lian liavde kuldendt sit
lzrev til dig, o Iconge, sagde lian til mig: »He-S viI
lgaa og se-- mine Bis-»die som arbejder paa syst
iMoris for at jog kan tale med unge og gamle as
indliyde deres sjæle nyt Haab.«
Han tog derpaa at« Sted og, ekter at være sei
let over Ploden, korlclædt som en Ægypter, — thi
Fingen Hebræer kan gaa glene uden at blive staatl
Iset og udspurgt af de Vagter, der staats paa livckk
Gadehjørne — kom lmn til Bkedden ak Amen-t
dn dn for kem Aar siden var i -TBgypten. Der Is
s--, hvis Skønlied saa højlig behagede dis, o Rang-«
lnm Kong Møris, klædt i sksarlagen med en Guts
kæde pas Brystet staaiende i sin Vogn, som laus
somt køkte rundt om søen, medens Kongen al
stedte sin Befaling til Høvedsmændene over Ap
lmjderne Min Brod-er blev imidliktid ikke Zet
kendt ak liam og kortsatte sin Ve·j, stedse ängkds
gende sine Brødres insbede I de to Time:, »lis
oplioldt sig der, saa lian tve kraktige Mænd lsk
ge sig ned i det raadne Mudder og døl Omsitlsk
kom han til et sted, livor unge og gamle Mino-I
urbejdede sammeln og der saa lum en saadan Ist-Ic
somshed udøvet, at lian stønnede i sit Iljertes TI
derste og bad til den Almægtisge om at Diskordqu
kire Hundrede Anr og komme til vor Bei-Hilfsbe
Ude alt stand til længere at were Vcidne til Lidcls
set-, som linn ikke kunde afhjælpe, vandrede ht
sørgmodig hort i dybe Tanker over den Alma-S
kxes und-grundelige Veje og Porsyn over for hu
Tjener Abraliams Akkom. Kort Tid ekter befanckt
lian sig i en snæver Gang melleln to Mut-e ox W
lier vtkkket af sit Drjlmmeri ved et smertens Us
mab. efterkulgt iik lzsdelige slag med en st0k. s
saa op og fil( Øje paa en ægyptisk OpsynsmnnC
der liavdss taget kat i Ilaaket paa lzliuk, en Ynxs
link-, som Moses elsskede li;l·jt, og slæbte al· Stes
med hum. «-l()g)s1)t(sren Inn-de korkulgt Inmi, da M
flyxxtede ind gennem Gan-gen fra slagene, og vs"
nn zsjensynliig opsnit paa at dræbe Imm.
Min Brodek, der blev baade liarinfulcl og bd
(lk»v(-t, lnskalede lmni bydende at slippe Ort-agen
livorpan Llrlgypteken under Forbandelser drog si
l(niv og vilde have stødt den i Hjertet paa Izlmq
livis ikke Moses lnsvde grebet Munde-us Arm os
lnsfiilet Ynglingen at kly. Ægypteren vilde dergl
tesis lnivts anfiildet niin Brodmy som, ekter at bit-Iz
ovinslnsvist sig om, at de vnk edlem-, slog liam i As
limlnnns (luds, den retfærdige lllisvneks Navn til
Hin-den nied et slug nk sin llaand, san at lian sit-d
pini siedet Ilnn skjnlte derekter Ijiiget i en sand
linnke ug ventlte lijeni, livor lntn furtnlte mig,
lmul slnin lmvde gjott
,,d·imclelig," sag-de jeg kurbiivset, »du er des
lot-»le- II(,-.ln·u-er, min Brorle1-, som link tlræbt U
.-l«1;.»-«vpt(-i«. Bn gnddominelig lnclskydelse man LIM
Jtlnsvet (lisk.k. Mnnske er- tlet ved din Arm, at DIE
lvil haft-i vort Follcl«
i
Diskokter wen-ekle min Broder med sin wdett
ligks llcssktsdenllestr
..lkl(ts vetl min, Aar-on, ilclce ved min! Indgys
ilcke mit Iljerte en saudnn lernerrig Stoltlied. O
(l»;x folte jezk intisg visseligx tilskyndet at Gud ts
ut got-·- (ls-tte. Dorfm- vil jeg kunne retkærdiggjiko
denne Ilandling lnmdc kot- Mennesker og min ego
Isnmvittighed « «