Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, June 02, 1920, Page 7, Image 7

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    F
lLDsTØTlEN
eller
ISKML I TMLDOLL
« Putot 1.1I.1ug»«hs.m,
Don lenle llcslnsnserlcvitnle strikbtsp at skjule
sin llssisr)«lckels(- uxx sknslnxssde saa stu-rl(t, sit Prin
scksssssn sngich
»Du » lclmlstsL letsr ilkpt kursigtigt Ulz ti metl
donne llomnnslixxlimlz ellors lager- jpg link-tot km
(lig cis-s sitt-offer (lig· Ilvnd er dit Navnl"
»·l()0liebe(lu," svarecle limi.
»(-)g din Zlandsl"
,,.-ltnmni, Den-s Jla«j·sstn-t," Wart-di- slinn.
-l(-»s.: Inn lmii-(l(-, ila linn var kununet Hin-sed
sisn mit- nf ancy lusnnnssligt trylike sit genlnndne
Bnkn til sit ltrz«st. inmlssns lmn lwislimltk zunnnk ()nl
til ilist ug hemle Ojne lyldtes sit (lln«(l(-stimrer.
..l)e-f nlink Hemmt-V var inisg solv!" n(l-·iml)l(s
Keim-Hos- Iplinlseliixt ..l)(- iinlsesr ils-t. Imtnrligvis al
len-den Jezz san Sei-non lot-an mig lniktig skifte fra
llsg til Nul. ng Manne-disk ug Äms llyw l"()rl)i som
Ahn-U olltsr sann on Skilisllnaihz der ikkls eftcrlak
dpls singt-f Spur i Vinulet Gennem Unwesksilingerms
sin- «j(-g mig seh-, tm clet tre Aar-s Bann der lvluv
bkakxt til l’aln(lg(st, lmrt fra min lieljmisktk Moder,
til tolv Aurs l)t-(sng(-n, til tyve Atti-s Yn(llins,ken!
Izig Slmslinons lljnl rullmlss soc-senkte for mit Mit-,
intltil jssg linvelp fulle inil Liv gesinnt-in alle dem l)e
1)’tl(«ljgs-« lltsusivtsnlmtlosr lixze op til Nutixlen Der
spail smnslt nn(l(sr (-n lnngsoin Musik Nilon og Jcns
omgziwndo Landsknlper liort km mit lZlilc, og jog
var alenek
Den liele L()I·l"us1·(l(«lige Historie slnttsch nnxl
mig seh-, som jokx stml dei- i Ensomlnscleih til-Mien
dcs over del sele.
ldct jeg 1"u«1« up fra den slzive l·’»rl)avsels(s,
der imle Inseln-r mig, vaklmlsk jeßk lillpakxe ug t«—al(lt
nisil pim stenlmsnklsiL Jm voll ikk(-, limr l:t«·nge
josg lna den-. jin-n umsidus viilcttss ·j(sg ve(l, at en
Jlinnnl lplcsv lagst pnu min sknl(let·. «leg san niig
om og lilc (le pas Jlagilctsren mal Livcts Kindle
mer ug (l(-n snmriigdsinykkecle Stank
Ilan Sag-de:
»Mi« Rim, cln link set din egen Forticls llis«
tut-ji« Vil du endnn stedse Wer Konge i ngyptenP
..V(-(l livillcsn Mag-i ltar du aalniet Fortidcns
Disko-? llmrlosdtss link (ln fis-let dolus at Vitlcl"
mal-to jisg tin-J kluknsjvlislse i lljertoL
..’l’i·»r (ln, nt (l(-t ist« sandtcsp
»Zum »in "l’li()tlis· anlinck llng lnn l"i.)1· mig! JOS
tvivler iklc(«." Mart-Je j««g. ·
»Vil cln vissro lconge i -1-Jg)-pten?«’ spnrgte
en sinds-n Stennne. l·)n trocle opmg (l(«t i nagen Af
smnCL og etlivert at· den storc llvivlvinxzs Willst-jur
dislce Blclmer szsntes at gentnge dist. Jeg styrtede
nd iif Værelset nilcsn at videy livoklicn jeg gilt
Don-ne syntcss at ital-ne sig for mig sum ved «l’r»l
dnm og otnsidek fumlt jeg mig, ledtst as Mag-ihrem
uslcsn for under nahen Himmel. llvælvingeus Gra
nitdmse lnkkede sig lmg mig, —og jeg stod alone
i Thotli-’I’en11)leH firlcantmle Gnanlj stjisknerne
Skinnedss nexskl pim mig goin lig(- saa main-se nnd
slmlisfuldm vogt(-n(.le Filjna Leg flygtedc Isidor-G
sum om jejx vilcle l·l»v km mig seh-. -l(.-g krygwdei
for nt tnknkss over sagcsn.·Je-g kom l«01-l)i SiinksenH
Pylonpmm Olselisilctsknp 02 lols lnngs Allecsn vis(l (le
disdcss Sil, ,in(ltil jexx nnaede Nile-L Jeg scjledei
over den i esn Bat-Kl, sum jog smnlt ved likeddenj
og stog Vejen til l’nla(ls(«t, nden end-m at havel
nugen klar lde »m, slivail jeg bin-cle- gcms, ok- stoclJ
-' umsider i min Moden-i ls’on-n-1-else, —— sit-de jeg
»min Moder", sosostkisl Jeg mente den goilc Dran
ning. Jeg sendte en Page ind kor at Zige, at jeg
ømlcmle at se Ins-ide. Overraskct over min Tile
gelwmsk km- (l(- fyrristyvo Unsc- var til Ende, kom
linn i Hast til Hin-en i sin Xatdrugt og aabnede
den. Leg tmadte ind, san noligt som jeg lcnnde
og nægtode ilclce, at moclmge hendes K)-s, nun-nd
skønt jeg vidnte, at jeg luni var en Hebt-mein Bn
eneste Nats scench livor ricdselskulde de end kun
de vix-re, formen-ekle Jog ilclce holst og holdent at
Hund«-isin- (l(- Inian som (-t helt l«iv kuldt ak sjini
lig Kusrlightul ou Æcchrygt linvcle lnnnleL qu
lnlclcwle Doren oftm- Inig og satte mig insti, tkæt
af. lnsnsl ji«-;- lmnle lich-tuan og cla lnni der-lagst
lmm liesn til mig og knaslmle vod min si(lc-, du
lnin lagde sin lliiiind pag min Pande og spnrgte
mig, om ·j(-g var syg og der-kot- liavde forlaclt Tem
1-l(-t, blev jeg aldelus overvasldet at lsencles Gotllied
Men icltst jikg samtiilig kom til at tax-like Ima, at
jog ilclie more Runde kalclc liencle Moder eller vio
r(- last-rettan til disse Tisgn pag moderlig 0ml1u,
gar ji«-g emsi- for min liewsgcslse og Iris-d sag
-lijskrt(«lik.-, »Um (le-n;.-nng linn saa mig sont et lille
Bat-n i clen Kommende Akk.
l disku- lcorste Ojelllilclce for den Tanlcn som
et Lyn igennem mig, Um ikke Jlagilcerne kunde
slmve lavct ilon liele PoreKilling sum on ins-we for
mit Mod ng soin on l)el nk clss Pristelscr, jseg j cle
kyrretyve Dinges slcnlsle ninlcsrlcastesu Jeg grol) den«
ne Ide-, like-sum den clkulcnende griliok oktek at
Strau.
.,Illotler," sugsle jeg, ,,j(«g ei- s)-g, sog jeg er
tillige nung l)c-(lrnvscst.« «
»Di« lndviislscss Pulver lim- weret for stricnge
for dia, min son. l)it Ansiigt er blegt og Jit Øjcs
Last vildt. Hle u· Stunden til dln sorgl"
»Jeg liur linkt est syn ellcr en slags Drøm,
luste- Klodetn Leg san i cliktte syn et Baru, der laa
i en Ark, som wliimmede zum Nil-»n. Eiter at vix-re
Iøkt at susmnmui est stzsklce dort, Lil( en Prinsesse
Øje pas den, da lnin ba(lc(le, og lhendes Piger tik
Bett-link akt bringe liencle den. Den indselioldt set
omslmaret Hebræerbakn Prinzessety der var bat-n
ähn-, adopterodie dst og erklwrede det for sjn syn.
llsun g·jorde det til den over-te i Kmigeriget ekter
sig og stod i Begreb med at aktrusde Kronen til
det, da — —"
Her lilev min Moder, lmisi Ansigt jeg ivrig
;lmv(le bietragtet, liglileg ogx rystede over l1ele Le
gemet llun greli min Iliiund og liviskede liess-U
»Hig mig, li-(-tneses, sig mig: nn- det sen Dis-Hirn
eller link scln hist-st- dell«
»-leg san det, Moder, i et Axn i ilet nndekjordi-»
slce Vier-eisk- i Pyrninidetsne Det var en af disse
«l’r)·lle-«eenis1«, sum Jlnkkikernes Kunst fokstaar at
trennt i l l(-. « ’
»Trot- dn (let·l" isnnlite ·linn.
»Er- det ikke den Ilemmseliglie(.l, Moder-, som
Prins Mzwis dseler med sdigl llar jeg ikke Ret?
Stank ililce nn det, lielimiske Bat-n for (li;x?"
llun ndstodtw et skrig og facht bevidstløs til
Jonlen Umsisder lxklcedes det mig at lua liemle til
nt slitii Ojnene «1). Jezz l««rtalte alt, hde jeg link
lot-tell Dem. Modstisnslienilse tilstosl l1nn, at clet var
sandt, livnd jezx link-de set. Jep- i·(ns-«ilcrede liende
denkest i en Sees-m som jeg vil link-lie, sit jeg Eil
»(lrsi;,- qlml opleve Klagen til, iist ·jex,- vilcle afslnn Tro
msn ozx rejscs lmist km .l«)g,vpten. llnn Mnfaldt mizx
Hm det inslstnkndiggte um at bevor-s llemmelixxlie
ilen up- lpestige Tisonen Jeg vilde -il(l(e, da jeg an
smii clist for en lTrestlnsisdiglied — ilike alsene mod
Alt-ris, m--n oxzsaa mod klsgypterne —- nt liedtsiige
idem med en lieliriiisk llekskerl Ilnn mindede mig.
Jnt Prins Josek i en og treilsindstyve Any hin-de
Jliestxret «-l«)g»vpten.
» ·,-ln." sag-de jeg, »men det var aktlienlxst o,c.s
nden Sile-, men mit llekreilonnne vilde viere et
ist-oft Redrugert "
Men lml migx Lan liastigt over disse set-net
l)e er forlii nn. og ji«-.- liar givet eitel-! llnn viste
mig likevene tm Prinss Mut-is. llnn nnmnlite mig
nm kot- lientles skyld ist bevare Hennneliglieden og
llijnslpe liende med iit modstna Vie.-—Icongens Sam
lmensvnsrmslse Da jeg (n--e1·t5enl(tev i livor lang Tid
than liavde pint min Moder-, og et lmn nn tritt-de
Himan Tr0ne, gav jeg ekter for liendess Donner
om at blive nogle kaa Dnge i spidsen for de sagen
l
der ex- lxstkoede til min Kontkol og ankore Arme
en mod bit-ris. livis sinnt sknlde Lin-e Almk at sin
Trnsel al· at feil-de ind i Ne(lre-.Tl«J-.sypten. saasnart
»ja-;- er tust-dik: liermetL vil jeg oplioke at kalde mig
en sen af Person Datter oxx trække mipz tilliagse
l km llokket.«
l »n« ikkp in IIkiwkpmePss mum- ji«-.
l »Ne·j. maaske ikke kleg liak ingen Interessel
anslles nied dem· »leg- knn ikke Lore dem nogest
lwole ();.s jeg kan iklm finde mig i at ils-le del-es
»sliiv(-ri. »Im vil onsoge min egen l«’amil·je, tlii
Dronninxzen liar fort-alt mig, livor de er. Klin Mo
tlekx min egen Moder-, sesost..sis, skal alter tkyklce
sit Bat-n til sit Hjertel Jekx erindrer l ndes Alconne,
taaisefyldte Øjne og Ansigt, som jeg see i hint
nmgsisslce lkillede Leg lim· ogsaa en Broder og en
systersp
».leg kender dem beggel" raubte jeg niesten
glach omendslciint det dog, ice-re Moder, kun var
en sorglplnndet Glis-de, ji«-z følte ved at vide, at
Keines-es mi- lkmder til Mit-hin og den nnge Tem
Iyeltjenetc llan blev Stmks nysgekrig ved mit Ud
mah, og jeg kortalite liam alt, livad jeg vidste om
dem, ozz som jeg tidlijkere bar kortalt dig. Ilan l)"t
tede mesd Opnmsrlcsomilied og syntes at blive glad
del-over- «Ieg lkortalte liam ()gsua, iat jeg tit havde
trukket og talt med den Lamle Arm-Un, Mir«jamsl
Faden i Blomsterltsaven
»Nun er ogsaa min Pader," sugde lmn med
et melanlcolslc Smil. »-Jeg vidste det ikke, ses()stris;
jejx troede at lmn var min Ammes Mand. Tror l)e,
jat lmn hele dem-e Tid hat- vidst, at jeg var hans
W« . .
l »Utvtvlsomt," svarede Feg. Deres Paders ok
Jloders Øjne maa nutnrligvis have vkkret fis-met
lpau Dem km Berndommen. De lmr vie-set Vidne
i
(
ltil liele Deren bewirktle og glædet sig den-ed o(«-«
lholdt Ilemmelisgheden bevor-et i der-es exzne besiked
jne lljeth for- at Die og Ver-den ikke sknlde erlasse
Tden, og den Äste-, som de sea, at der-es But-n filc
Del i, iklce sknlde kratages det.«
l »Je- vil se dem. De hkal hope mig knlde dem
idlodetx Feder-, Brodes-, sei-isten Men, seg()stris,
Ijeg man der-eher tage Aksked med dem kok bestan
(lis.-t-. oxz med WITH-wen ozxsaa —- livis da Drottnins
gen tillnder mig nt dkakke bort, thi," tilkcijede lmn
med bitter lroni, Rlaver lnns ·j·o ilclee nogen Villie
nden der-es Islerrers."
Jeg laede msin Arm l)e1-oligende om its-ins llals
ug omfnvnede hatn i Tavshed
»Im loler kot- l)(«.m, Rentesch et« liele mit
ll,jerte," sitz-de jeg.
»«Ieg red, at De mir det, Primi, jexx er sikliess
der-Ima. Men lnd os komme til Ende med denne
sag. Min Moden- —- jeg mener Dronningens —
Ønslcer skal blive oplyldte sleg vil i not-le Das-·
lplive i min Pledsk men ilsclce vende itillmge til Tem«
Nenn-. Miin lndvielse er korlii. Uden ’l’vivl vil
l’--:i-.s-ste.s·lmnlen som- ut sdmklie mig, mun- de at Mii
gikerne erkenn-, ut det et- en Ilebrmek, der ek- ble
ven indviet i al der-es Last-dem og der-es lesterien
l)et vil lilive nødvendigt for mig at for-lade .-l«Jz.-»vp·
ten.«
» »Hast lnd Ter iblive Der-es Tilklugtsstech Pyr
Hstky og Der-es fremstidige Iljem," raubte jeg. »Der
ier Ilelprwerne ikke i slaveri, og De er en strer
imellem Syrere. Der skul De fua el, Paluds og Be
itjening og lilive beliundlet, solu Der-es Storlted og
Visdom lortjener det. Min Moder Bpipliiu vil med
Gliede byde Dem velkommen, tihi liun link allekede
gennem mine Brcve lært act ugte Dein. Vor By
site-iu- i Begrei) med at ibegynde Krig med Kotigen
ak Cypem, og min Moder her Skrevet for at bede
mig veade tilde-ge. Tolv Galejek venter miig i Pe
lusiinn om fjortesn Dage, for at ledsage mit slcib
til Tzsriis. sinntyk, lcmre Reine-Jes, og tag mod Inig.·’
..--l«)(lls« l’rins," ndrnsnhte lmn (l·vl,it lievæch
..ln"orlml(-s lmn «jc-;x t-al(lc(- I)(-m! Bot er min stgtrstis
Trost i al min Modxzkmg at vi(le, at De ilike tagel
Dsrsrpi chnskali frei 111i,(.-, at De endim steclsks agter
mig sum Jloniiosk(-· S(sst)stris, jeg takker Dtsml Leg
vil inmltkigre Dort-s Till)11(l. der-sum inin — dersom
Dronningxesiivil skifte Sind og tilliule migx at sende»
Eli-d til Jltiris ved on hurtig Knrpr. l klette vil jog
k()rtpli,s.-(-n Fig-o heim, at jng or lslsssven underrettet
om min sando No(lst-aninin;z, og at livis lmn vilz
rolixxt »in-sitts- ls)ronnin,szens D()"(l, Innlerkaste sikz
lwndo og tIsscsklce sin Armso tillpage, da skal jseg
intlpn tri- Dis-km eftssr at jekx liiir modtaget lians
litskrnsftomlcs Rvnr ltorpakk forliiclo «-I·ngpt-(-n oxz
klrakzo til et t·r(.-mm(-(l Land. Dette vil slnttelig visi
sig sit vstsro (1(1t botlste hakt-di- for sham og «-«l·1gy1)t(3n,
og »js-L Unsrer innen Tvivl om, at- liati jo samtxkkesr
(lssri. llvor iikrzrerligzt er det (log ichs-H at den-ie- slet
t(- Man-l sit-i lustig-r- llmr tiiot niml esn for liiim Sau
forslolzigtixr llssminplileioth
.l(-,sz lxifaltlt (l(-nn(s Bosltitiiitijz. Rismeses gil(
lcort oftm- til l)ronnin,szon, ozz fin- Timor oftor koni
lim- tilliitzzss trnst og lilogg miin smilcsslcs Jus-, da likm
Jokasle-:
»l)(-t er sksstl l)(--t var csn liukml Kinnkk m(-n
l)ri)«nin;.-(-n lim- grinst tsit Samtyklstsl l·)ps«vikrri1, lnm
iyntcss holt sannkwnfaldot og SondprknusL nenne
0pcla,1,x(,slses, mo(l livilken Instit-les sjæl san lusnxxp
bar kæmpet, liar nedlirntlt Ins-nich For homles
Skyld liiir «j(1,s.s iiissstritslit mig for at skjulcs min
ogon Lritsnsolztso Sorg. Ilmi bar paa min Anmod
ninsz samtzskketh at jpg skriwr til Prins Mciris »g
inilklottcsr on Klausul om at lian skal tio niml min
PodspL mein limide Kurier Skal være Ovcsrlnsinzxor
disk-of og dort-ed tilkendogive liendes Unske om
Porsoninkk Brot-et lilev skrcsvet i liencles Nikrværcls
so. Bostommelson om Tiivslied inclsat, og Kur-Preis
» iillczrisclss pas Yojen med det."
Mesdssns liesmcsps kortiiltte iuig rieth-. limn on Papst-!
in(l okxIssi(l(,-rr(-tto(lel1iini om at Dronningen onskedks
at si- liam Ilkin fandt hcsnde s)·g, ans-frohen af
l«’(-l«sr. Ilun kuldte liam tien til sig og sag-de
»Min Skjnl jeg folgt-, at jeg skal (l(i. Dotte
slagx or for tungt for mig at l)ære; j(-g vil uldrig
kommos mig. Det var mit Onslce at oktorludo dik
i sikkcsr licesiddolse ak Troiimi, men Gnderno vilde
clcst nn(l·-rle(liss. sammenkkild (·-t IIan at· l’ræstesska—
het. Jok- inuki ilike vaer trolos over-for mine For-kl
drc og »in-Hatte on t()ri1Tmm-. Du bar raadot migz til
at iuloptcsro Prins Morisk -I(-g kein «il(l(e got-e an(1et.
For at desttik liim lilive knltlfssrL man du lade band
statswg Privsttsramlct trmcle samtnen."
..-l(k,(.- adlzid," sag-de Remeses, da liau sent-ri
kortalte mig det skete. »Den næste Diig modte de
to liaad smnlcsde, og Dronningen havde Porsædet
ligkxomlo pas-i sin Sen-H I ul Korthecl forkyndte
Oliun siu Bisstemnmlse at udoptpro Mist-is Mento —
dot var lians liele Nin-n — som sin sjm og Eiter
kkilger pua Tronen, saasnart deres Samtykke var
opmnieL Der-pag -t"r0mkon1 iiaturligsvis Amt-Es
maalet: llvorkor Prins Romeses trak sig tilbaget
»Da jeg var tilste(i(1, svarede jeg seh-, at riet var min
Hensigt at- trælcke mig tilbage kra Hoff(-t, bog-sng
fromme-de Egise og overlacie chyptens Bestyrelso
til Mkjkis Bfter Dronningens indstænilige Forli-n
geucio gjordo »so-z ins-en lleiityduing til Hemmt-»
Ughi-dein De fort-umli- Raad gav deres Saintykkts,
og den limigeligo selcretær opsatte I)apirenie, som
de skulde viere-, livorekter Dronningen ved min
Understxittelse Undertegnedc dem. En Kur-er blev
des-pag aksencit med en Kopi ak dem til Prinsen.
Randskorsamlingcsn blev kort ekter opløst, og jeg
bekandt mig alone metl Dronniugen, som snart
blev meget syg.«
l sag langt, kære Moder, var jeg for fem Dage
sidcu kommot i dette Brei-, da 0verkan11uerher
ken st)"rt(,-cle imi i init Væreslse i stor Skræk okx
kortalte, at Dronningen laa for Boden Jeg skzsiulto
mig at- fzsslgo lmm til lieudes Værelst. Lige sideIH
Mødet at· ds- to Rkiiici hin-de kundet sted, var bunt
bleven more og nuer syst-, og al Lægernes Dygtikkt
«l1-e(1 forslog ikke mod Sygdomnien, sder var enl
udprægcet Iljeriielictæcsdelsp. Hun var i to Vogt-I
tilde-les vild, raubte paa Reineses, at lian ilckisl
maatte korlade liendcz og anklagede Guderne for
at ville puatvitige Iiende esn Fremmcd soni Son.
Omsicier tog Pebcren og Vildelsen af, og iiun sanlc
hurtigt samnien· Da jeg triuulte incl, kamlt jeg
Remoses kmtklcsnsio vecl honries side med sit An
.sigt bøjct over Sense-am medtsiis Taarcrnc kaldt paa
lississlos kolde Hain-J, som ltan holdt i sin. Hen
des For-stand var nu vcndt tilbage, men det var
itjonsyuligh at hun ilclc(- simvdo langt tilhaga
Hendes lielc 01imukrksomlicd var firstet paa Kom
eses, til«l1w1n.hun vedblev at Sigc livisliendo
og tin-d et wagt Smil pua tie- blegc Læben
»Min spu, min son!" raubte slnm i stærk
Bevwgelso, mit-k- kan ikk(- skillcss fra digl Du hin
i suudlied vix-rot on Moder for mig!"
Da jeg tiskmdtc ind, ventlte licncles Blilc siig
mod mig. «
»Der er Prinsen at· ’l’)"rus! kleg trocde ut dot.
Wr do audrel"
,,Hvilkc main-, kusre Moder7" spurgte Keines
es.
’ »De- vil siiiirt komme Jeg bekalede ham at
bringe dem alle. Jog muri se dem, for jeg dor. Men
Print-en att· Tyrus (-r vollkommen-W
Og liun smilecle til mig og gav mig sin male-n
»Um-nd at kysse. Den var lcold som Elfenbenl Jok;
knælede vecl heudes side og lietragtecle do skarpo
Linie-r, sont Dysclen syntes at have gravet i liencles
Ansigt l
1 stimme Øjeblik gik Døren op, og jeg sann
kørt ind ak en hebmislc Page, den ærværdigo
Ovcsrgartner Amram, den unge hebrajske Tem
p(-1t«jener, Papyrusskriveron Mirjam og, lænet til
insiides Arm, en Viisrdig og endnu smuk vande
piin vel nngle og linlvtres Aar. Jeg kunde ikks
singe fejl: denne sidste mi- Remeses Moder-.
,,Lacl alle andre gaa ud ak verehet,« wehte
I)i-»nn«ingen vetl Synet kif dem, idet shendes stem
nie szkntess at genvindes ljdt ak Sin Kraft. End
vinkule til mig, at jeg skulde blive.
»I(mn liest-heis, Amt-zian ,sag(1e hun, ,,og bring
ilin IIustru Ren til mjn seng. Remeses, her et djd
Moder og din Psalm-! Moder, umkavn din Sønl
Sitlpn lian ikke længero kan kaa Lov at være min,
vjl jeg tilbiigegxive dig liam for bestandigt.«
Hendes Rest kvaltes ak Taster. Remeses reiste
Zig, og idet han vendte Siig mod sin Moder, der
i ist og alt san utl til at være ham VErdjgg sagde
han
,,Mc.«ler, jeg anerkencler dig for min Moder!
Uiv mig din Vclsignelse, som du see okte gjorde
i min Ilarndon1."
Iliin omfavnode lieiide Izimt og ærbjidjgt, 08
iilist linn tlerekter trzslclcede sin Faders Haand
til sine Lieben knælede lian for dem· De blev dybt
lpevnsgecle og i stedet for at velsigne ham, gis-nd
tlis over ham i tavs Mit-de
,,I«Jr der ikke to til —- en Broder og en seis
lt-1·?" sagde Renieses, hij kine Ansjgt straalede
its dem uutlsltsttcsljge Skønhed, som Opkyldelsen
ist« on liellig Pligt given Jeg fette da Mirjam
t·r(-m, livem han betragtede med beundrende Ovar
1siislielse (f0r lmn lignede i Fremtrseden en Bron
ning), og titsrpaa 0111favuede, idet han sagde til
mig:
»Hm- jeg tiilit et Icongerige, Sesostris, saa har
jegz til Gengælcl kunclet en søsteiy som ingen Krone
knncle skiknke mig."
Da han dernæst saa den ædle nnge Priest,
malms han, idet lian trykkede ham til sit Erz-st
»l)t-tte er i sandhed min Broderl«
Den liele seenp var gribende og interessant
i limgt lizijere Grad, end min Pen kan beskrive
die-, kære Moder-. Den døende Dronning smilede
ined stille- Glæde, og paa et Vink ak hende kørte
Renieses ftsrst sin Moder-, del-pas ein Faden seis
ter og Bruder til lieu-des Leie. Hun lagdee sin
Hin-nd paii Huvedet ak hver ak dem, men længst
pem Moder-ens, idet hnn sagdex
»Elsk «l1am, vær god imod hamz than har nn in
gen anden Moder end digl Elsk the-m for min sicle
—- det vil kalde dig let- st elske ham for hans egen.
Ilvis jeg tog dit spnsde Bern, o Moder-, saa Zeugi
vecs jeg dig nu en Made og en Pyrste, værdig til at
beherske en Nat-Horn og i hvem Init- bkistende Øje
—- tler lukker sig for Nutiden, men skuer lang-r ind -
i Fremtiiden — ser en Pører kor dir Volk, en Pyr
stc over din Nation. Pødt til en Treue, skal han
herslce over Armeer og Folkeskarer, der vil kølge
liam gennem ’l’rængsler og Peter. Remeses, jex
dørl Kys .mig!«
Den æclle Hebræer bøjeäe sie ærbødigt over
liencles Lieber-, som var det en heilig Hutidling, han
u(lt«9rte, og da han atter oplzsktede sit Ansigt, laa
der kun det kolde Ler tilde-ge
Dronningen ak ngypten liavde ophprt at level
sesostris.
Jeg sluttede min Beketning om den stokc og
Sude Drouuiugs Død —- hvilken jeg skrev Pagen
efter — for at ledsage Rcsmeses til OveklialsameL«
ren. Da jeg kom igemiem Gademe, saa jeg. at hels
Fulket var i Sorg. Icvindeme lpb med opløst Haar-,
Mikncl ophzdrte at bat-here sig og klippe Haar-et, og
alle de sorgeus Tegn, som jeg ticlligere bar omtalt,
var spüng Bkter Ægyptens Love kan ikke en
Gang en Konge blive balsameret i sit eget Palads·
iRemeses blev modtaget ak Ohekeu for de i en Por
»stacl bot-Wie Balsamerere og gav ham sine Bekalius
ger angaaende Icistens Stil og lftlsmykning og Vog
nens Udseende osv.
Jeg skal ikke ojjholde msig metl at beskrive de
forbesredeude Ceremonier for Begravelseu, ej hel
’le1· donne- selv. Din Brklæring um, at det vil lage
fom Maaueder, fzik Icrigsklaaden mod Cyperu er
fier(lig. og Remeses’ thn 0m, at jeg vilds« timle
her-, til de firsiiidstyve Sprgeduge for l)r(,)unin.gen
er tot-bi, bevægzede mig til at lilive her.
Det, er nu fix-e Dinge siJen. låegravelscn koregik
mocl Je most imponertsncle Gewimmel-, jeg nogen
Sinde hats set! Prins Mut-is var Iluved-st)rget·e:nl
Jog liar glemt at Himmels-, at lmn villigt gilc ind
»Wir de Botingelser, det- mr stiller liam i Keines-ON
Brot-, »k- (lit Icurenkn fulgtc eitel-, snm meddelto
liknn Jtlt Fuktum, at han vins lilevcsn uclnptcrcst ak
llrutmingon okz viilgt til hunlos Eftpkknlgor pas
Trunksu. stsisclte liim et itulmnt Ok- lijertts LI; stjlet
lkrtsv til limiiespsz tlti tht tsr list for liitm at tut-e
stillcs sisg, nam- lmn sor- Sin Pol-del dorvetl sitzt stinkt
l(Jt"t(«t-nstningmi um l)k·n«nint,x(sns UMl lianltk itaaet
Inmi, li;Hte-(li- hatt til Mtscssplsis. Hot- lmvtle lsiui tsn
Sinnmssnkomst mod R-(-Ines(ss, liwm liint lukliandleclc
lmtligxt og tillmd Iltkrrodtjmnnst »Wi- den Dei ak
.-1«)gz·pt(-«, hmr Je lic-l)raisk(s Is’i1iir(.sl1yrcler bor; thi
jog lieu- erkar0t, at der i on I)a1, som lobe-t- km
Rast-usw nd mo(,1 (let umhislce Hin-, lcver Rundre
(l(-1· sit« Hebt-away disk holder starke Kot-der, der til—
Inn-ci- 1crunen. 111011 lnssmsaf (l(- lmr en vis Dei til de
nss l«ivs(’)phold. Ovcsr dettts l)umænu, der utlwr um
trisnt txt-e Tusincle I«’nureltyr(le-r, koreslog den til
kmnnmmlss Pakt-to at give Rumeses HerrrulmnmeL
Jesg trat-. at Tillmdet vuk nimt sum en Ferner-Ungl
scx men Romeses ansua der for et Tegn paa Velvil
lie lim- Mtsris. . «