lLDsTØTTEN
e l 1 e r
BKABL I TKZLDOLL
M Putot I.M.1ngrabcm,
ssptx lnsfnnsclt niig sinnst i Disunnimxens Nier
lied. l qurvnsrelsssL for »W: tmmlte ind, snn ji«-»
Qn ishtskisndh ln·is Ansintstrnsk ng Drin-It viste,
at linn Wir tsn .th(-l-«niii«cl isllisr ilmj lcmlwlsinand
km The-ims. llnn linkkssclc stnlt sur mik-, du jcsg hil
sie jin-i ltum.
-l·skx lnndt Ort-sinnigen ein-non llnn Mindre-do
frei-i ug tillnigis ins-il hast-ist« non-Use Trin. l Hann
disn linlclt liun ist Ist-ist lniks Stszzl vins ist-kult. Du
finin Asnn nii-.7. liuns linn lissn iinml inig ug sitz-ihn
..«. l«"«isrs«ts-. sum ji«-»- slinttisis lmjst tin-It eitel·
injn Ruck lnsur ji«-.- ms UlniL nt l)(- kuninnsrl "l’iliziv,
ZU .i·’-I lim· seinit linil (-t"t(-t- l)(-in!" llisndes Him
viir t"ngti«s.x(s ist« "l’nni-isi-, ukz liesle-H steininck skitsln
die
»·li-;z ist« glnsl uns-: ist l)c- Eint-Je ils-l-. itIslle Umn
niniz. ·l« Ue sxnsss at insns titsisli;.s.n sum-de jeg
..Xr»li«,x. Stssiistrisl l)t-t »si· tin-re end l«r-), dist
er (-n ll)«t·(l», win ji«-s ililco snnniink nd bit-re-.·’
»Unt« Zinisis liilt ist Nestltstslki;z«.2" spnisizte »j(-g
tin-il intlcsislig Jl(«lt"0l·-ls·c,s.
»Ah-ri« lislt Nedisislnsz Nis·j. in-«j, liiin H- stinkt
re Sejrlissrre Misn ji«-,- tiil(-i· i (i:i-i(l(11-."
»Er dist linwlt lcssnnssiss tin-ist under Indviisli
sestsvresinunitzt-ne-i«’
..Ne«j. nizjl l)·-t, ists Mist-is! llun vil linuse mit
Iljekt(-!"
»Ur-Hi lnir ltiin gijntstl Kein jeg lijnslpe l)(-in«l"
spnrxztes jexx t"nri"n«i-ds-t.
..lntet — clet vil sizxtk Ue knn int(-t Hin-. llvad
Møris nnzxainx da link liun gjort alt. Men livurkur
talcsr jeix til l)i-ni".- l)(.s Tut-staats inig dug iklcel Der
er (-n finstnsnleliiz llennmslikzlnsd, He-s·)stris. Jtsg send
te ilckcs Bnd til Dein sur at asilienliare Dem dien,
nien for at fiin Den-s Medfolislse —- l’ur at, have
Der-es Selskxilu Jssg wil, nt Ue linlder ak mig; tlii
De er en Ven kit· Keines-es, ug De hat« en Moder-, soni
De ngter »j- elsker."
»Hi: jeg tslslier ukz Ist-u- ngsmi Dein sum en
Modeer sitz-di- jezz. itlcst jeiz tozz liendes llaand og
Mist-(- liendis liisn til en stol. Klen linn Vilde iklce sidi
d(«. llnn instrngtisde tniix tut-skele sum nin linn
vilde genumntisnsnge niin Nin-l til den- insderste
Dyliden Plndsislig sag-des limi
»llak lissnitsses furtalt Dein all-s de saiiitul(-r,
jejx link hakt med linml"
»Halt link tnlt inpget »in, livad der er passe
ret inellem Dei-n ok- linm, niin l)r(inning." Hake
de jeg.
»Hei-arti- ltiiii, nt jisg skjnler en Ilisinnnsliglnsd
for liami"
..iln. Unn Rile at den Vin- kendt eit« Frist-i
Mark sont lussixttodc sig den-l paa en siet Mande
overfok Dem."
»llin·d(k kenn-ges nogen lde ein, livuri den be
8t0(l«t" spat-Lic- linn weiden-.
»Hu-i sagsde mig, at. lian et Ojcslilik nat-rede
en Mist-inko. sont Dis iinidlektid t«()r«j0«(.z."
».ln," isagde liun inml ist« niulerlig koldt sinil,
»lian antun-. at )li)ris’ llcsmsineliglnscl lusstnd i, at
ban csgvntlig vuk den sand» «l’runnn-iniz min
smk — ug ut keines-es nn- l·’uraus Nem. Var det.
iklce en undmslig lik, inin l«’)"rste·t" spurytte liun
tut-d den sammt- isnende lr(ini, sum var mig nist
« relig. »Hm lcnnde nutzen sinde tvivle uni, at Re
meses er min egen søni"
,,lngen, Dei-es MOjeetaet,« svakede jeg, da jeg
sei-, at bun ventede pas sur-.
»N(-j Visscligl klar De ikke ligt Iliekke til,
livok vi ligner hinanden pag Øjnenei Og vore
stemmek link sum-ne Tonekald, om end hans som
en Mandsstemme er dyliete Bi- lnms »smil ikke
nieste-n som mirs Nei, ingen km kalde pag et Zige,
st vi i.kke er Moder og son, kunde de vel, Pykste
st· Tykust Hvok under-list, at Remeses kunde tat-te
den ld·-.!"
..llan havde formodentlig lmkt tidligisre Be
givenlusder as den Akt omtnle, og da lian ilcke kun
di- Ins-»Um den Indklydelse, sont Prins Mist-is list
msek Denn link linn tasnkt sig en senden Grund«
»Um lnm vil aldkig tvtvle mens, sestrosis!"
mal-te linn lpevnsgeL Hasen vil paain knnne kaa
limn til nt tm, at lnm ilcke et- min sit-il 0, ne«j,
aldrigl Tror De vol, win Pykstei«
,,Ne»j, its-je Dronning,« svarede jeg. Her-des
ejendommelige Væsen og Munde at tale pas over
ruslcede mig fuldstnsndigt og bragte mig til at
fr)·ikte. at lsun wu- syg, og at ltendes Nerver var
blevet altkor over-instran ved det Budskab, ak
hvud Natur det nu end var-, Dom lum hin-de faaet
kra Prins Miit-is. »Der-es Majestikt bar vel ikke kna
et dpnrlige Bkterketningeri« spukgte jeg passiv-,
idet jeg kastede et Blik pas Brei-eh som buu end-.
nu stedne krum1)ngt,igt- knugede «i sin Himml
»0nde? Ali j0, luttek ondel« webt-e lmn med
en kehemgtig Ænggtelse i Blikket. »Prins se
Iostkis!" sndbkød bun -pludseligt, »jeg kan stole pas
Dem. Jeje trsdnger til Jledfølelsa Men jeg kan
ikke tu den, med mindre jeg asbenlmkek Dem min
korfierdelisge Ilemmelighedi Jeq ved, at- jeg kan
stole pas Dom. Mit lljerte vil bljve knust ck deni
-Byvde, der biet-en med mindre jeg kan dele den
med et andet lljerte!" '
»kleine«-des komme-r tillmge om tue Dage —’
begyndte jeg; men bun akbkød miix med et Od
bkud sk Mede
»Ne»j —- nejl Hemmel igbeden dreier sig ojy
Instit Ilen man sldrig the der est videl Dep vjl
des-be lnm —- inm vil stykte til Jovden som chich
m om Nikolaus Lyn has-de truttet html Naj,
)
l— -
ilklce Remesesl Overkok lmm Tavshed — evig Tarse
sl1ed!"
,,l)ersmn dset vil lette Deres Majestæts sind
at betru Dem til mig, da vil jeg med Tal-vermute
liglted modtage dette Revis Ima Deres Tillid, og
give Ins-m min dysbeste Illedfzsslelse,« sagde jeg be
ringt-L
»-«l«)dle Is’yrst-(e!" taki-ble- lmn og ljiftede mjn
llannd til since Immer-. »Mi» lässlutning er tagetl
De skal vide min llcsnmmljghed Den vil Were Zik
lkek i Dekes ledle thsst Men vil Do, min Prins
Hiuntylike i at- modtage en llemmelighed enge-Hien
(l(s liemcssos Den-s Ven, og dog love ilclce at sige
luun (-k. Ord (l(srum?"
»Pol· Der-es Skyld, min Brunnan vil jeg mod
tagts den og skjulse den for Resmeses og kot- nlle.«".
sandt- jeg med Besten-Und »«l(sg knnde iklce zin
sch al Einheitlka- lmm Unget, sum knn vil ske
de l1a1n."
»Kon! da mod, min l·’yrst-e, ind i mit private
l(al)in(-t," send-e lnm med dylx Älvur j stemmen,
sum um lutu var stiner l)ev:i·get.
ilisxx wir netnp i Hex-rel- med nt folge eftek
liend(-, di- liendes Pages udenfnr Ihn-en gav del
susslvnnlige ’l’s(-gn, vml at klinge snnsd et. szjlvssL
slrunk pas-, ist lmn z«Hk(-de Ädgank4
Ort-unsrigen sug(l(,-, nirsten bat-sk:
»dek- kim il(l(e waltet-Ic- nugetk l(’yrste!"
Jeg gik llen til l)«l)lpeltdzsr(sn, ug ved at anb
ne en af l«’lzs«jdø"1·(sne san j(-g bagved Pagen The
lmstrcns luije Skjkkelse
,,l)enne Ilerke venter pas-. Svmy" sugde Pa
gen.
»Ur-umringen vil give Dem Smr saa snart
sum mnligt," sagdp j--g. »Der Ujeblikket er lmn
lleskirftigeL 1)e maa vente paa, at nun fast Les-j
lighed.«
Inneren bed sig i Liederne og mnmlecke no
get Heil sig seh-. kleg indsaa, at Mandeu allerede
hade tilegnet sig sin Ilerres Optmsden, og kun
de af lmns Adfærd let Endse, lnsor ukerskammet
dløris selv Insel-te were
Da jeg Wudte tjllbage til Dronningen, sagde
ji«-g som Svar pas hendes spørgende Blilc: »Det
var linker-en km Vieekongenl«
»Ja, —- han er utaalnnxlig. Men jeg man ha
ve Tidl«
llun blev san Meg, idet nun tnlte, at jeg
fort-e hendse ind i hendes Kabinet, hvor hun sank
ned pag en Sofn og vilde viere l)esvimet, hvis jeg
jkke Imde haft Vend ved Eli-tandem
Da lmn ver kom·met sig lid·t, sagde hun.
,,lses()stris, min skin, mln Ven, naak De Iw
rer alt, Vil De undskyldse mig. bit-s kjsrst del-te
Verse-«
OF liun overmlcte mig et Brev, skrevet pas de
Sz)1vl)lade, som Hunger-ne ak Thelue atlid benyts
ter til der-es Brenn
Men. kære Moder-, ljer vll jeg slutte dette
like-sc Mit nieste vil jeg man-ske- bolde tjlbage til
getrete, med mindre jndtrukne Omstiendigheder vjl
kjerne seglet km den I-lemmeligl1ed, som nsu er bei«
troet mig.
Jeg køler mig overbevsist om, at din var-me
ste symputhi vil vix-re med den ulykkeljge Dr0n—
ning.
Pan-eh dyrebane Moderl Mast-te Gudeknck be
vare dlg fra al Sorg, »F solens Bel1ersker, den
store- Usynlige, Skænne dit Uv og din Tr0ne. Jeg
lmalyer snart af- høke Resultastet ak dir Gesandt
slcab til den barbariske Konge ak Cypern.
Din hengivne søn
sesostris.
«
23. Kapitel
Paladset pag Øeu Rhode-.
Min kmreste Moder-!
Jeg Sribek den filrstc l«ejliglied, der tilhyder
sig, til at genomage den lzeretnicig. som jeg paa
liegzndte i mit sidste Brei-. Jeg vil imidlertid
holde distte lirev till)q.g(s. indtil jeg enten kaar ’1il
ladelse til ut sende dig det eller muaske blixer
tmdt til at tilintelgznse det t; men for at liolde Ok
den i micic l3(-keminger, skkivser jeg dem i Form
af· et lzrev til min liwke Moder-, for at der seiiere,
livis det bliver Miit-endigt kan kokeligge nuget
skriktligt om de Hommeligliedek, der er betrocst
mig
l’rins Møris’ Brei-, sum Drouningen guv mig
i lluenderue, var dateket uogle kais Aar tilbage Da
jeg saa dem-, udtkykte mit Ausigt vistnok Ovar
kaskelse, tlii lum sag-de liurtigtx
»Die-s syst-sit det. Jeg skjuler indet for Dem.
De sksl vide alt fka liegyndelsen.«
Med liendes Majestiets Tilladelse tog jeg en
Kopi ak Bvevet og ak de to kølgeude
Det lød som kjslgen
Bubastis’ Kastel i det pemiske l)elta.
Til Dromiing Amen-ei
Dei-es Msjeotætl —- Jeg diaterek mit Brev til
Dem km dctte lille Rast-eh sum dog er en nie-get
vigtig Plsds ved et Angreb pas Ægypten km ski
siden, og i livillcet De liar udmevnt mig til Guveks
mit-. Pot- en Undevsaat vilde det viere en Ækespost.
il«’0.-· mig, søtmseu at Deres Munde Brodes Dei-es
konselige New-, er det kun en enden Form for
min Furvisning km et Hok, livor De frygter min
TNusrvtekelsa Jeg føler mig ogsaa kkaenket ved Re
kneses’ Fødsei. Jeg tmnlcer mig, at de bliver bleg.
Vent lisdst der-med. De man lange et stykke videre,
køk lzlodet lieltkorlader Deres Kindern Jeg Zenta
gier, at jeg fzslesk mig krimket ved »Remeses’ Ped
Sel". De Jer, at jeg ließ-get Bktektrylk pas de sid·
ste Ord. I«’øvend De liar liest dette Brev ad, vil
De can at vide, livokkor jeg gøk dest. Dei-es Gemal,
Meeresgqu over det thebazislce Konserigiz faldt
com soldast i Kampeu mod Æthiopeme, da lnm i
c
Spidsen for en stor IIin hin-de fokladt Thebæ for
at beim-inne desin. Du Deres Majestust ingen Ar
vinger hade var- jeg nltsua den nusrmestts Tron
fislgetr kleg var syin af Den-S Mands »Hing Bro
dptc Omendskxsnt knn tre Aar gmnmeL du Der-es
Gent-il l)ls«v (ln1sl)t, litsrte jcsg lnirtigt, at jisg sont
vulisen slcnlde beklnsde .-lJ(»-)«1ptons Treus-. Zion til
Clwrraslielse for alle Misnneslcrsh for Dort-s Prits
sterniul oxx Dei-es statsraad l)ls-v De ofter lcnrt Tids
Purlnli Mmlrsis, skijnt der ikke tidligeke imde- vit
rot Spur lnsrtil Nej, Rast iklisk dette Bist-v km Den-,
l)r»nning! Laus- dot inll l)(-t er vigtigst, at Dis lam
alt at vide
l)n jeg lilpv itiz"1t(li;;, livisketles dist til mig
zit· en vix l’i-rs«n, nt der var isn Mist-ink« »m, iit
l)i-snining(sn lcnn liavde forexszet Svnngerskal), Ug
nt linn lntnle ndoptssret ist Barn nf en Hofdanns
t·«t· iit f(srliici(lr(«, at Hunnen af liendtss Mands Bru
clisr lcum til sit nrns Trunk-n. Det, m- sandt, Dei-es
Mkijestnt at min Faden Here-· llnslnmds lkr()(lc-1·.
islslcwle l)(-m suqu nn- Pikxe »p- vililk lnivis knislcet
sit sym- l)i-m til-n Den-»s- Faders Palnds sont sin
Brust Illisn liwrfnr vil l)(- udstrnskke Unsvnen Wer,
sit linn git«t(-il(s sig med en Ende-n l’rinsc-sse, til
Ihn-is- Rnn7 Unier lnsdmg l)(- ««J-z)-1)t(-n ug tilsi
Flog-Uns mixx ist-il nt ville Inn-Mistw- l«ii,ndpt kennest-s
et Hinin »t« esn as Den-s Piilndslnsrreix sum ingen
k1-n(l(-1-; thi l)·- skzsndtc Dem j» at sende listin, be
stnkliet nnssl Huld, lmist km l«nndet, liviid innn si
gest-. Nin-»l, Dei-es Jlajestnst vcsd lyedst, um denn ei«
sandt eller ej. Jeg trut-. nt det er det, og at den
stolte. skinlnsllisxcs Rismeses ikkse liar met-e Ret til
at lmldiss en sgtn at· Pay-ans Dattel-, end en at« He
..l)r.-1»ernes ellek de irgyptiske svineliyrdeks Bin-n,
ug ved flndernel at dont-me efter lmns Udseende
kunle linn gudt wur- en Ren Israel!«)
Jeg tut-langer der-for at blive Vicekonge i
Theben Ilvis ikk(s, svmrger jeg Deres Majestnst til,
nt «j(sg vil sit-Mo dcsnne Jlistanke i Omljtb og HI
;(l(- lnsle .—l«)g»vpt0n nie-d den Ide, at Dei-es Yndlinxz
dientest-s ikke er Deres sein. llvor vidt jeg trut
idest csller i-«j, hat- intet at Zige. llvis der ei- nogen
lsnndliecl derj, visd Deres Jlajestnst det, og vil
nden Tvivl handle i Overensstemmelse der-med
Deres trokaste New
Mjlris, Prins.
Da ·j(-g nade let-»st. dette mærlcværdige Brev,
leitede jeg Ffsjnere for at kaste et Blik paa Drons
ningksiL Ilnn studerede nie-d Opmærksomhed Ud
itrxkket i mit Ansigt «
« »Von-do det Menneske at slcrive sanledes til
Dei-es Jlki»j(-stnst?" rannte jeg liarmfsnld
»D» inu- litsst det,« svarede Dronningen med
Skiislven i sin stammt-.
.,s(kndt(k Dei-es Majestust da ikke Bnd og lod
den inteka t«arlige Mand arrestere?« spurgte jeg.
llnn lnsd sig i l«:1«berne og sagdse dekefter i en
tin-stei) nfurstaaelig Tone
,,l’rins af Tyrns, et- lian ikke i Dag Hei-kon
lge ak «l"l10l)uk?"
,,Vil Der-es Majestnst dermed Zige, at De op
« fyldte lians l(’0rdring?«’
,,-Ja."
»-Jeg for-andrer mig derover," sagde jeg, kor
virkist ved denn-- ’l’ilstsaelse. »Hvis det, lian havde
ludtalt, virk(-lig hin-de været sandhed — —"
»sesostris, bog-n flyver okte hastigere end
sandbed. Den kan mit-e lsige saa nie-get ondt. Ryg
tot um en snadan ’1’ing, falsk eller sand, vilde ha
ve rystet min Trone ng edelugt Tiltroen hos Fol
kets Illuerng naikk lnm kom til Regeringen. Jeg
besluttede nt lcvnslse R)·gtet ved at indrjimme Mii
kis, hvud lmn f()t·langte."
Leg- betragtede Dronningen med ens- Blsndjng
of Medlidenlied og Sorg.
Ilinn sagde hastigh
,,l«-1«s det nieste Ist-ev km ham."
Jeg gjordts det. Det var dasteret tre Aar seve
re, og linn tut-langte del-i Kommsndoen over Elsa
ueralens Befahl-H Denne Overkxenerah kære Mo
der, er R(-ctieses. Dronningen indrjimsmede dette
Porlauzkende ug gjorde den-ed Marineafdeljngen
ak sit Pursvursvnksen til en nafliængig styrke, der
ikke nnerkesnder anden Overhøjlised end Tr011e118.
Da jeg hin-de Oendt Uennemlmsningen af like
ver, lagde Dkonningen i mjn llaand et tredie Bud
skab km denne mægtige Mand.
»Um-te e r det. ödes-, snm jeg nn lmr media
get," stjinnede ltun. ,,l-irs det, sessostris, og skænk
miig Der-es Medfkilelse «
Lejren ved Memnonja i Mich-e
Til Dkonning Amensel
- Dei-es Mejestastl —— Jeg skriver dette i mit
Te1t, der er opslaaet ved Fodeu ak de libyske Bjer
ge. Jeg nehm-er net-Hm korud at sige Dein, livork
om dettse lsrevs Indhold bandleety naar jeg» kor
twllek Dem, at jeg i dette Øjeblik lnw modtaget
den Bistektsetning km Memphes, at De hat krasagt
Dem Tronen til Ein-del for Remeses, Der-es skiks
ting ak en Son. Denne Estekketning overkiaslcer misg
Urle Da jeg var j Nedre-«Egy1)ten gennsemskiuede
jeg Dem og Dem-i Politik. Jeg jagttog, at De
Lrygtede mig, men pag stimme Tjd stkatpbte at til
intetgøre min Mast over Dem. Denne Plan, at
overgjve Remesess soeptrene over bog-ge Kotige
rikekne chgyptein kan jeg fatte. De tilsigtser der
Ved at stille liemeses san bis.jt, at min Mast ikkse
skgn naa Inmi, tshi et- han køkst Konse, da kxm han
Ulchwhetgøke mik-, hvis jseg løktter en Fing-er imod
Osm. Jeg benndrer Der-es Polätk efg bøjer mig i Yd
mygbed kot- Deres diplomatiske ssnedighed Men, o
Dpotminz baade De og Remeses er i min Mast,
os jeg- Skel beviee Dem det saa klett, at De selv
vil til-tu det.
·) Ists-glit.
den ogs den-S Pritagelse km at ist-as under 0verge-»
Dei-es villige Indrømmelse es min Pordrins XI
faa Aar siiden om at blive Vieekonge i Thebæ W
te mig til at entagse, et min Mistenske var Hist-is
det. vil sige, at Remeses var en Sen ak en as M
ises Hofdamer, og at De ,havde adoptevet liam. o
ilu De liavde gjort mig til Admiral over Flaadesz
hvillcet jeg dernnsst fordrede, var jeg over-tde
»m, at De i"r»vgted«e sandliede11, og at det nied kit
ns iteviser nistelte knnnse godtgøkes, at IVan
ililie var Deres stu. Jieg satte mig da i Bei-excl
se for nt slciiffe mig disse Beviser. De ved, I
jkkg link nuget ak en Sporhund i mit Væsen, og set-,
mun- ·j(-g tin-Jst er Dass Sporet, jeg da vil korkølgs
det til dets sitttiiiiiig, selv om denne skulde liggs
under Noneliis Pyramide-. .J«eg anvendte Opdagem
-l(-,sx liestzik endog Der-es egne IIofinn«ntl. Jes- LE
Nsivnene ut vide pan Dei-es Ilokfolk for kesni us
txt-e Aar siilen, da Deres Hnsbond blev drielyt i «-S
tiiiupiksik Tre gamle llensek og Dnmek lever endng
();.s liins en gml llukmnmelse, Haar Unld og Juvitist
giintrisr tin- deres Fijne tilligemed heftet um fet
nemme Rtillingen Af dem fil( jeg at vide, at Ds
pim en Das-.- mer Re,1neses’ Fisdsel sendte fein IT
Dei-H Heide-met- bort til en fjern Egn, dog ils-D
hurtig-eise, end at en nk dem fil( fortalt den Hem
meiighed, at De var ililte den virkelige Moden o
ut det Beim, sum De knlsdte Der-es, var Szin at es
kinden Kvinde i)enne Ilemmeliglied blev fort-L
til hendes Broder, sein sent-re blev min stinde
ster. Da jeg en Gang-«er i Begreb med at TM
lmm dnehse paa Grund at ndvist Pejglied i et Sie-,
lsetroede han mig, at han var i Besiddelse ak et
stor Ilennneliglied enge-Lende Dronningen, Reis
est-s og knig seit-, og lian vsilde aebenbare mig des-»
hvisv jeg vilde tiigive harn og lade liam bebt-id
sin l’lads, idet han paast0d, at lian aldrig vit
lcununet frem nced den Mr, for-di lian var bange
tur, at det sksulde blive opdaget ak lians JlajesM
lnsis han betroede den til nogen
Nxsgerrighed og et nvilkearligt Instinkt lec
te mikx tiil at til-give hani. Han erklierede da, hvas
jeg ovenfor liar skrevet, at De koresgav svangeks
gis-di og fik et Bat-n kra en ak Dei-es Damers hebt-«
iske Amme, livorefter De lukkede Dem inde i UI
Manne-der og derpaa fremstillede det for Pisa-sten
og Folket som Arving til Tronen og Personen-I
:seepter. Moder-en, Amimen og««Damerne, soni dei
tog i denn-e sag-, Tblev bragt bort kra Ægypten
-Jeg satte nn et systematisk 0pdagelsesarbede
i Gang, sendt Galsejer til Tyrus, Carthagena, Gedsi
og Dei-ne i Havet og blev omsider belønnet for mi
lliusrdighed ved at opdage den Havn,l1vortil de
l«0rsvnndne var blevet fert. Tso ak dem var einan
i lxive Diese to er nu i Byen On! Da jeg ver i NO .
dre-.-Egypt-en, san jeg dem og skal opgive den-I
Name: Thebia kra Pythom og Nilia kre On. Dem
Majesstæt vil behage at bemerke, livor nøjagtik
jeg er, og at jeg gaak frem med stor sikkerM
lnIidlertid ser jeg i Aansdsen, livorledes De Ner
dpdbleg og med et skrig lade-r Papirrnllen Leids
Tag den kun op igen Og begynd Grennemltesningest
paany. Det er unyttigt at gyse tilbage for sand
liedens Opdngelse De kan inkke Deres Øjne ves
Miiddagstid og sige: det er Netz Inen De Ren ikito
ved denne Handling tilintetgsøve -sollyset. De W
tilintetgzsre dette Brev ellser undlsadse at læse videw
men sandbeden vil desnagtet straale »med en Klio
lied, sont vil drive selve Natten foran sig!
Disse tervkerdige Kvinder, korhørte hver tot
"sig, fortalte akkurat det samme. Og lndlioldet«.s.k
deren Form-Hing var folgende: "··
.«0In Jlorgenen pas den Dag, de Festen kot
Isis fandt Sted (De sei-, at jeg er omstænsdeligx
gik de ned til Moden for at bade i det Marmor-beid,
der ligger sudenfok Havevne at Deres Palade pas
Rhoda, hvor De nu bor. De var stegset ned ed Tö
nene til Vandet, Deres Kvinder havde Halsknsdss
ug de zivrige smykker at· Dem, og De var-, ikxzkt
Badedragtem i Begreb med at gen i Vandet, d
De opdngede en Kur-v, der langsomt flød sei-E
tiet ved det Sted, livor De st0d. Medens De enck
nu lieu-de Ojnene tiestiede paa Icnrven, standseds
den ved at stede mod en ank liiljer nnsr Neptln
Tstatue lige nd for Dem. Derses Deiner mndrede
Jomkring pan Flodsljreddeiy eller sed i Nuerhedss
’t"()r at vente paa Dem. Da De opdagede Nelia M;
ved l)em, knldte De pna hende og sagde:
»ser du den lille Bead at« Kurvefletiiing, NiliB
Tknsic den lsen til Izredden ug se, lived den inde
holder-«
«I«igen adlød og trak den nied en enden Pigeqp
Theliias Hjnslp ind paa Land· Da De kom del-lis
og Heime-de banget-, see De et smnkt Barn liggi
deri. Det stirrede op i Deres Ansigt og grin Aas
ynlcelign ut De tog det op, dylit rørt over does
zskcinhed og Hjielpeløshed og over den sit-texts
idiaadcx ltvurpaa det var kein-met til Dem. De las
de det i Thebins Arme og sagde til heade
,.l)ette Bei-n sendes Dem ak Nilus, denne stos
iegxyptiske Plods sGuddmn deg vil adoptere des
Som mit eget, thi det. Mein-gen enden Feder end
iFlod.en, ingen enden Moder end densne lille Kurs
ii livilken det er haaret til mine Pødder.«
De kyssede derpaa Bat-net msange Ganskx
stigte at stille dets skrig og var gen lykkelig Mc
I(’11nc1et,"at De skyndte Dem et korlede Mosis-ex
Jlen kzirend De gjovde det, bleeste Vinden det
Kaabe tilside, og De opdujxede at det ver et klo
hraisk Drenkpeliaism thi JBgypterne omelcieke ikks
der-es Bom. Denn-e Opdagelse blev ogssaa gjort It
de to Kvinder, Nilie og Thebia, og De Ning
»Det er et ak llebrteernes Bern«
Rotte-etwa «
