«·- .- .-.-.-». --»»-.-..« . -- .-...
OÄRIT VII-AK
FANØ Foue
Alene Miids lcniip fiiisandrisde ilcke en Mine
i sit selliijendte l·«·jiis.s«, liiin sviirede iklcis lieller ug
blev stkiaende i Kredseii stiv eg iilieviegelig sem
en nf stendukkerne inde i Icengisiis lliive. Da Ur.
Gylling ver gnnet siii Vej eg Mandslialiet dmg
syngende ned ed Geden, sagde jeg til Mads lcnajn
»Dei- vil blive Miidder ved den Bespisning i
Aktenl«
san skiltes vi, ng jeg gil( ng glmdede mig over,
at det slmlde inni, sein jeg spiiiiedtn Der blev
Mudder·
Ältsaa om Aftenen sainler »l««ively’«s Mand
skab sig i bedste stads eppe i Giestgivevens store
Sal, som ellers lcim blev lirngt veil liejtidelikz
Lejljglied, og i den eiie side wir forsynet med et
Geile-ki, livor Jlusiktiiiterne liinsde der-es Plads ved
Ballet· og Maskeriiiler.
Vi i«ik en l"»1-ti"iet"t«elig Mild, ng ekle-r Miiiiltidet
ljar de nogle store l’iins(-lieli(iller ind, sein liellek
iklce Wir iit kommt-. Der lilev klinlcet, eg dei- lilev
sung-et ekx li(-gz·iitlt siiiii Taler, sein alle-stimmen gik
i smaestyklcen Siia rejser jeg niig ep, liiiiiker piiii
mit Glas ok: liedeis Pollcene um iit liulde Mund iieile
for Enden at« limsdit Det, jeg Mng reiste liele
l«’0issiimlinkxisn, det reist-(- ugxsiia inig seh-. suadiiii
lzld Tiilen:
»Se, nii vil lyede eilt-r iilltssiiinnien »in sit l·«i·l(le
eders til-ig, rejse eiler ()·- gen lien og klinke nied
den Mand, soni liiir siddet liek den lielis Akten iideii
at mit-le et Unl. llils nun liiim, Manne, tkyk liess
Ilaaiid og sig liiim Tulc eg Tiilc igeii. lliivde liiiii
ikke viel-et nied es »in Bord, san laa vi nii iille pau
Ilavsens Bund. llxiii link frelst os og tiet dektil,
lian link redilet Jliiii·l.—il(iil), Furt-Hi og llniliiiiig
eg lciin fiuiet l«’(ii·ne(li·else og Utiik til llnn der
l"ei". At· nieil lliier ug llzitte, l dei-lieniie, t«»vl(l
edier Glas liver eii lieisinde, rejs (-(lei«, gkiki lien
og kliiilc nied liiiiii, san et (luiidi-en(.le lliii·i«ii,
en Gliede ever, iit vi liicr den Man-il iiielltsiii
es i Afteii. Din Slciiiil, Mads Kiii11), Vorbei-re
velsigne dig!"
Der blev en stisj, et Knab og en slcvallien
Aniiinieii ein Minis, sein ililce filc l«lii(le, selv
liiivile liiin siildet tin-s ug iliiilsstille, iiieiis lien
linrte paii niin rniseiiile Tale. begge Ariiie stet
tede til Bordet eg Aiisigtet skult i lliisiiilei«iie.
Da liiin steil nis, wir liniis Øjiie winde, liiiii
rønimede sig ng l·i·eiiistiiminede en Tak, livoriit
ingen forstod et eiiisste Ord
san brugte jeg liiiin nd nk Kiiilien ved at
spørge, limrfor limi ilclce lmvde taget til Gen
Iniisle mod den lialteiide Knptajiis Anklage.
,,-leg vilde ilcke bringe liain i Fortm ,"
sngde Und-I »Man sidder lisjemine med en »gem
mel Feder og tre sinan Drenge."
»da, det- er en izml stink. l)ii vilde lielleke
stlv komme i l«’0rti·ii-d?"
»Hu sømand sknl lystre Kommende ein Bord,"
sag-de lien oxx sen ned for eig.
»Men sua kertusl 08 da, liverdaii du tin-de veve
at tot-andre Kurs eg styve Kam-ten ekter dit eget
Iloved7"
Mads Sau i Vejret· »1 otte Ani- lisr jeg fasset
nied Oslcagens Sz-l’ollc, sein dregek nd i der-es Bande
fei« at lodse de treiiiiiiede Pakt-Hei- lien over
Grunde og Revene (lei«0ppe."
Der sblev attei- driiliket skanler og iittek raubt
Ums-se tei- Mads Knosp.
hat-mein sein lieisslcede i Salen, træiigte ud
paa Geden og likegste Felle til et snmle sig i til
tiigende Klyngeir Pan en Gan-g blev sømiendenes
Jsubel skbrudt, idet en Mann kein til Syne oppe
pas Heller-sey livor lien havde siddet skult bag
Porliasnget og set og liøist alt, liviid der var fere
geaet nede i Salen. Det var Skilisrederen km i
Gent-, Koiisnl Gylling, pyiitet sein til en Pest. llan
fort-alte, et lien Erlig ug redelig lien-de liiret pau,
liviid vi talte ein. Nii vilde linn komme ned og
klinke eg drikke et Glas med es og rielclce Mads
Kiiasp ein lleend nied Undsikyldning tot-, livnd lien
lievde sagt i clear, du lien liest-e den «elcakiiagtige
slcilpiiijeiiknal. Bn at det tilstedeviisrende Mundskub
hin-de seneise viisret iiide nun Ic()iit0ket ug iiklugt
en liildstusndig ug tillredsstillendis Porklnising
over-, liviid der voi- gniiet lor Sig um l;0kd, alt-sein«
nien til Æve tot- Miidsi Knnp ej- til llndslcyldniiig
kei- ver Kaptajm —— liaii var je zip-g, den stziklcei.
»Ja visit vat- limi räng bemerkede en Ma
tr08. ,,llan liavde klistret Sig sen-den saminen med
Greg, at lien ilclce kiinde gen ein-et lien ad
Dieliliet.«
I«’0rsamliiigeii,lo. Koiisiileii gik iied list-i Gel
leriet eg lmm iiid i Kredsen til es. ller tog lien
mod et fyldt Glas, nippede til det ng rakte san
Mads Knep Eli-enden ined det venligste smil, lien
kunde stille op.
»Na gleminer vi alt, livad der er sket i Gasr,"
segde lien, »ilcke sandt, Meds Kniip, vi to man
Weise gode Vennek og vil fee meget at bestille
seinmen." ·
,,Det tror jeg iklce,« segde Mad- og rystede
pee Elovedet
»Je, men jeg tkois det, tot-di jeg link et
Budskelb til Dein Eise Kaptejn Buchweld- De skal
komme nd til limn pe- luins Geer-d, Anat-Ums
lien vil tqle med Dem, og tilbyde Dem Kommen
doon over den nye Bari-, sein nylig leb et stehe
len, es com skel Itde es tekles til l Vintek.«
.. M I Mo den Usllej es Jubel, der Lolc
te est-et Kontinen- Fokklmänst Wissen Gylllns
A sie-by Rede ük sie-leis ok dot. senkte Tod
til g- hsi Uekkenslcsds M III com W
Usiulik Ums IIer sit, lind lau Ists-, fu«
l
klomm eng sætningz ,,-J(sg skal vmre Kaptajn pan
Barken."
Set- I nu, Kanmwsator, hvad den Sømand
angnms som var komnust til vor Konsul kor at
forka hinn, hde disk Inn-de have staaet i skibs
j()1n·nalen, saa maa I ikkc spørge mig om Mandens
Nam, jeg siger der ikkcs, pna ins-en Maade, om l
saa tjggek mig derom til i Morgen tidljg. I skal
blot faa de to føkste Bogstaver ak Mandens Navn
at vid0. Det kørste Bogstav Var »«Herman," og det
sandet var ,,sen«. —- Ixad os nn se, um I kan gette
liesten."
IV.
MDS KNAP sØGElK HAVE
l summorpn 1892 genfinder vi Mads Ktiap og
Kirstino um But-d i dort-s ogspn lille Blinde-, der
liavile lagt up i Helsingurs Ilavn fut- xit udbedre
on Blmch sum Finstzsjpt liawle tunc-l nndorvejs fra
lculmnlmviL Mkicls or Im csn gnmmul Mand, listj op:
liruilsknl(lret, linns Ansigxt ssr rzsnkoh sullirænilt
»F- umgxiwt at« Ot. titsisgztigt. lnsiilxxrunt Kindskæg.
llnn imltur liilt, til Minilis um lieu-s siilstis Bodrifh
(lii lmn rechte-de ist skililimddmit Mandskab i
Nunlsumt Icristine likivclo kamst miscl sin Mund i
man-zu Aur. l)0t Wu- ikk(- lustig-Or pnn (li-n statt-lim
skumusrt, livurmoil clo lnszzzsmlte ils-ist« Nil-Almos
tu-,.st, mi sizjleclu ilu mml on lill("s, liisskoilun slmde
ils-is um Visite-sen lim tut-il III-um ugz stdisputter i
l«’r(s(l(-riksliulmslcannl us- uin Sunnnercsn tugx Fragt
miscl at livxul der lmnile falclc ists
lcirstine sacl ils-um- Heptpmlmnnurzzun Wien
fur lcnlyssstsm ifuist I««iitiul(vinil0rnug Ums-It Ilmi
var bit-set lidt Svitsrmsis Inocl Aal-»Hu misn lumdps
rutlo Kinder ug lilim ane lyste endnu umlmp mcd
link-duman Sumlhml I)(-t var Minislmis og Hu
stmcsns stunk nupslidssligxcs .-l«Jmncs, ilpts lim- disk-ite
(l(-.HI pimnzg mulisns Nil-Minc- sml u-: talte Ic()bl)er·
munt i Sku(l(st, ug Miitls stuil Ist-not til Vkmdet ug
ists-.- at sin l(ri(ltk)il)e.
»Ja vist, Mutter! Pisnxxe ist« (l(-1« «ju.«1nt nuk uf
tur vurrs Lan-le Das-kr-, lknxzpmcs » i Vcsj ng skilcker
sin wi, Puptujtst m- vnsrklprurl(lent ug (liu.«r ilcku
litsngism til at gna um skaxzeth im gut- vi tu Lamle
nuk l)(-(lst. i sit sit-»sp- Ilnvn lijssmme pim Pan-L plante
l(artut·l·st- ug midn- ’l’ulipanssr."
Minis saa up paa Flujknapppn ug ndstisdte et
sak
lcirstinis san »Es-im up uzx nikktsclu til liam med
ist turnitjet smiL
»Ja, men derfur lizxkzpr vi il(l(e paa Løjbænk,
Futter-, vurt Hus or tut-sämt, sidcsn ji«-.- i.l(l(c blev
lijasmnnl sum de amer Pinmkuncsc«, nn slml det- lieg
nes (-t- t·ursvurligt stykke Juni in(l til Uns-list
Nituclun sum vi san. de has-de det nede i bolstensk
Land, Skuclen er gud noli til at sple til Mong
hing med ug bezug-: vor mldste sjtn og til Es
bjerg til I(irstine."
»Ja, ug Nil-arme skal t·l)sttes, og naar det (-t·
«l«)l)l)(s, kan j(-g walte ncl og pille Pltkdder i Tini
gsem ug liincle Hosek i Kuklcislovnskmgem nam
det kalt-t- up til stotm," sagclikMads og tkak pag
skulderen. »Og naak jeg saa kylder de kire snese,
kommt-is cle med Blomstiek og Musik, det kam blive
rigtig rartl"
Mads Knap klaslcssde sig paa Last-et ug san
furnktjet nd, det sama-e gjonlo Kirstinex
»An lmjl km list·j!" lud en kraftig Opsimg indis
kra liinnl Stymumcl normaan stuti paa Land
smssgslxkustltct med "1’0m111(-lt"ii1s.ckone i Flaum-chem
ug en rud Iliilsklud flagrtsndc i Vinclen.
»lli, nuj Jug, det et- ju vuk liiindsmand Iler
mansisn km Nokdby," iulbmcl Kirst.ine.
Minls san lieu til imm, puttede Piben i Veste
lommen og Wurst-e- ,,Hvorhen saa pyntet, Iler
inansent«
»-leg skul til Ilofket i I«’ke(letisbokg," raulitu
styrmanden gis-mein sin liulo Haand, som om lian
Stod pas Kummandobruen ukx skulile over stag.
,,’l’il Ilukfett"
»Ju, ug l slml mcsdl ilct kan l liave guclt ak, tm
I Mat- til Kpijs derlijomme pas Øerk Pølg med, jog
sknl tut-is eilor gennem lkraad ug Brænding lukt iml
til Kojseren."
Kirstism skynclte sig npil ug bunidt et nyt
lluvisclklusile pna og un Silkesuip over But-men.
Miicls gned ug bist-steile sig ak al Purmue, todte
sit pur-rede Haar mecl Vaticl. skuclen lilckv lie
troet til skibsdrengen, iler stoci pas Hoveclet
midt pim liandgangsbmätet ak liyksalighetl du
skipppron var vel km Binde- saa gik det at· st(-(l
til Jasrnbmmsmtionen
»Tri: Billtktor af dem til en halv Krone from
ug lijem igon,« raabte Ilermanson og satte stum
me i, ckter ut have gjurt sine Albuur sum spidse
sum syclc ogz borgt sig from for-an do andre-.
»Amt- slcul De lient" spurgto Billetkasse
r(-ktkn.
»llvur ji«-z slcal heut til liokket i Prcdmw
burg, l)e·gril)cli-g.«
»Du Billet kkem og tilbage, tmdie Klasse, kan
ikko taas for en balv Krone-«
,.sua tagor vi en til kjerdo Klasse.«
»Der gives ingen kjorde Klasse —- det er Umla
ug Kreuturvugnenl"
»sai1 nøjes vi mcd den, vi kommt-r lige langt
kor det.«
Modi- lcnap og llcrmansen modtog der-es
Blut-ten
»Es-l- blot mai miss» ung Bewuan og
skubbedo si- kvom i Ttwngselqm »sie- sktzl backe
«ltonmo til It trillx us ital til Mmbokg as hie-n
VIII-Esc- LMOIEDV Miso-: i W
town Ast-Z
Stz«1-1iikiiicle11 Haa« sie- till)a.:re. Mads og Kir
stine var i Trkengselen blevne slsilte fisa liam. Iler
nun-sen skzsndte sig til den sidste Vogn i Toget
ne sprang ind i sxnnme ØjelJli-k, sein Afginigrssig
nnlet lilev givet. Javist var det er lciseaturvogtr
»Ni) Skal vi have det lidt niageligt," sakde
lian og lavede sig et Iieje i llalinen ved siden at·
en lcvie. »Du tyggser Drei-, og »je;x, gninler Tobak,
det kommer nd paa«et.«
saa pel) det derude, og at« sted gil( det; lidt
etter var Tut-en endt i l(’redensol)rx.s. K()ndul(
tot-en· hetragtede IIermanssen vist, da han steg ud
at Weg-Zonen og herstede Halmen at? sitz-. Han toxz
lians Billet og sting ,,’l’rediie Klasse, det ei
rigt-igt. «
»Mei) jeig liar jo kert ziaa Herde Klasse,’«
indvendte stynnanden, »Hast vil jeg have mine
ndlaxxte Penge tilbage."
,,l)et er Der-es sag," svarede lconduktziren
og gil( sin Ve·i. Det blev nu Hermansen klert, at
han, i Htedet for at pudse de andre, liavde taget
sig selv ved Niesen, men for at de ikke skulde
niiste ’l’illiden til lnins Pererslmh talte linn ikke
inn det til Mads ogx I(irst-ine, dernn koin lien til heim
lfndeisvejs frzi Banen Spurgte llerinansen de
,l«orl-i;.kai«snd.e oni Ve·j-en til llot«t"et. Plndseligx san
de ved en Omdrejning et Hus med dansk, russisk,
engelslc og grieslc Plag, Keglebane okx Kakus-sei
»Hei« inaa det viere," sag-de llermansen o;.
l«nl;.-te triniodig ·-t«tei-, da han san de andre Iseji
sende sog-s ind i Stedet Hn velnasretv Mantl toozx
venlig imod dem. ll(-i-niansen lettede lidt paa
Hatten og spimgte nied lav liest:
»Nun vi faa ham et se?"
»Hvem vil De sel» spurgte Man(len.
»Ke·jseren naturligvis, det er je for ham vi
er komne og for Kotigen og de andre med. Disse
to Faimkolk kan have godt ak at faa deres Kot-ge
at- se, ji«-; selv hat« set dem alle mangkoldige
ltiiiigeJ’
fast-ten trak paa Skuldren »Ice«jseren og den
lsele kongelige Familie spadserer netop paa denne
Tid ude i stotshaven, der kan De kaa dem at se
allesannnen.«
»He-n nn l)lot Inesd mig, Manne," sag-de Her
niansen og gil( med lange skriidt foran Mads Icnap
Og Kirstine, der betænksomt kulgte ekte1-. sue gik
de ol) mod det hvide slot, sotn for ’l’iden linsede
den russislce l(e·jser, Alexander den Tredie, den
lcejserlisge Familie og en Dei Medlemmer ak det
danske l(on(»s-ehns. llerniansen vilde gna ling op
inod slottet, nien standsedes ak en Gar-dist, der
pegede paa en enden Vej, som gik ndenom
llove(ll))«gningen. Da Hernianssen hegt-eh, at han
ikke inaatte komme Slottet nærmere, vinkede han
til Mads eg Kirstine, som stod i ærhøsdig Akstand
,,I(om kun nærmere," raabte han, »herkra
kan vi observere det hele og agte paa, at ingen
stnutter km os, vi liar betsalt for dem alle. Kom nu,.
lod os se, hde Motter lim- givet os med til
I«’rolcost."
llan satte sig paa en ak -Ia-rn.ka-derne, der
aksxnerreide Slotsgaarden og undersøgte i lio Kri
stines Msdknrv.
Vi vil her lade Herinatisen selv kortnslle, sae
ledes som lian nieste-i ordlydsende ljevetter om sit
mindeværdige Besøg i Fredensborg.
»Alt medens jesg sidder der paa Icættingen,
holder »ier sknrp Udlcig. Mast og Icirstine tur
de ikke komme nnsrtnere. Jeg glemte rent niin rnre
Med. 1)et var sanmiend en Spegesild med Rogn
, i Massen, og den drattsed fra mig ned i (.lrnset. —
»Ja jeg ved nol(, livordan du vil have det, lille
«Veu," siger jeg og tager Silsden op, »du vil pyntes
lin jeg og pudses og skrabes, men diet er der
lagen Tjd til i Daß-, herunter me(1.,(lig!" og Sas
gilt Silden til Bunds i mig med Ben og Kjole, bele
stmdsetx for der kom en ældre Kavaller i Uni
ferm og Medailler oxx store, Lraa Knelielsliarten
»llan ser tnig nd til at vide Besked om
Zwei-NR tnsnker jeg, »nn skal vi hier-e os kif
figt ad og pnnipe lnnn.«
Sau spørgser jeg ham nd, naar Kotigen kom
mer til syno.
»Halte Majestast er teget ud, der rider Kon
gety" svarer Kavalleren og peger hen mod en
Rytter, der red paa en rask Pnelisiu og nilclcer
venligt til Mads Knap, der lnilcker lige der-den med
Hatten i lliuin(len, nie-is Icirstine nejer Mode
Jeg river Kalnidsen at Ilovedet og styrter akst-ed,
men Besten glit· de yndigste Kaprikolier liened
Vejen, —- væk var Ma«je3tæten. Sau tørker jeg min
Poldekniv af, retter pea Stndslclæderne og vinlcer
til Milde og Reste-«
· »Na spndserer vi lidt om i Ilaven ogr ladet-,
som oIn den er din og min, tyle nu blot ekter Inig.«
Denned tret-der jeg hen til nogle lattgakxtige Bede
inde koran slottet ogs ganr osg lugter til de dejlige
Blomster, som »jekz knn har lset Mage- til, da vi foer
paa lsrkisiliem inen jeL plnkkede ikke en eneste
ak dem. ---- Medens vi stam- der, kommer en Unle
at Børn korhi os, smukl(e, velkliedte og krimodige
ausser-innen De lo og pludredse, see det ver en
Lyst et here, og en kostbar Prue gilc ekter dem og
holdt Rede paa hele Kommersen. Jeg her elletider
gjort meget et« Bei-n oir nilclcer derkor til dem og
Werg-en hvem de sede- Unger liest-e til.
»Det er de konkrelige Bernsp
kostbare og strutter ud med Brystet.
»He-n des-, der er jo nok til at gøre Konger
oss Dkonninger ak til det hole Europa, Polen med,"
syst-er jeg. Kirstine stack og ser ekter de owns
Unklebørp med Taarer i Mut-ne
su komme-r der en bej, svsor Manch i kre
BSIOLPLCXQ ad tm en et Alleorne lieu ivod Its-H
m Is- tkon sur os last-or ps- Vlotostsm. J
svarer den
»Na faar vi det l1ele at vid·e..«paa en Ganz«
siger jeg til Mnds. ,,Pas nu paa, den Mand s
mig nd til at være en at· vore egne."
sJeg krzsdser hen til liam og siger med d
venligste Ansigt, jeg kan sætte op: ,,Hjir nu! livok
dan lpærer man sig ad for at faa liam krem des
appe? var-er idette liersens ved, kan vi risikerc I
blive snydt for vore dyre Rejsepenge og komU
for silde til Bauen-«
»Hvem mener Del« spurgte den svæke Maus
i temmelig utydeligt Dansk og ser paa Inig M
to kennt-, klare og trofaste Øjne.
,,·Jeg menek Kejseren,« svarer jeg. »Jeg list
trukket alle mine Fiskegarn paa Land, og M
Icnap der og jeg er nu kommen den lange VI«
lijemmefra for at kaa ham at se. Han erjo But-als
nnegtigste Mand, siger de, maaske Australie
med og skal viere saa umaadelig stærk, det Z
holder mest af, skyint lian nok er flink og rar tIs
lige. — Med Porlov, hvok er I ellers kraf«
,,F’ra Rusland,"siger han.
»«Jeg er fra Fanø,« svarer jeg for at ve
ligse san lizifligr Saa talte vi om et- og ander-; is
sidst spmsgcsr lum, om det er l(-e,jseren, jeg vilO
si-, »g; dn jeg nilckeis, sitz-er lian ganske roligt:
,,-le« er Icejseren «
Uads gzn et lau-ist Skiidt om bag Tun-et as
lnnkkex lciistine med, jeg stirrer pan den lith
Mnnd, river Hatten itk llovedet og føler mig ligds
sum lidt iniit i Benene
»Er l I(e»jseren?" stammei jeg, »Keer eva
liele Ungarn og RuslancU ’ — Da jeg siger dem-«
ser jeg, nt lian staats ng smiler, og begreli da. .
lmn vilde gøre Ilnllzij Ined mig.
»Nim, sua I er ham selv,« sjger jeg og strit
tek ud nied Benene. ,,I vil nok gøke Løjer, — nei,
min I(’a’er, var l Icejseren, saa stod l ikke hei- ok
talede med en ringe en som mig; jeg kender d
nden beut-de Kongen og Dronnjngen kra vor-e Bil
lede1-, vor Præst liar ogxsaa den rigtige Kejssk
lijemme Ima sin Væg, men lIan er med Pels ok
Stads paa, l derimod er jo jkke bedre klædt, ens
jekx er i Dag, da jeg vjl tsil Hokket.«
l)en stierke Mand smilede igen, lian sag sit
gnd ug venlig ud og flyede mig en Gnldskillins
den jeg vejede mistænkelig. —- ,,Er den rigtign
sie-ei- je-g, da ham vil til at gea. Han nikkede o
lo.
An. stop lidt, nn skal jeg alligevel kaa at vicktz
om I liar lioldt mig for Nar og taget Kessel-e
lnjjstierede Navn korgiengelig. saa snart 1 kommst
«k()1·bi Gardistierne deroppe ved skildrehnssts
priesenterer de, livis I er lmm selv og gaar op II
Treppen; i saa Feld er det rigtigt-, og jeg bed
xsdmygst om Henstand og underdanigst Pardon ktk
min Nængaaenbedz men er I ikke Kejseken, II
siger jeg- eder et godt dansk Ord: »He-n er v
Gxest, ingen kan her krumme et- Eaar psc lu
’Hoved, vi forstaar insgen spøg mesd det· Bat xI
«t"0rstaaet miig·l«
Den liøje Jægersmand nikkede og smileb
igem og jeg stikrede ekter darn, medens han kk
Iden lige Vej op mellem Blomstierbedene eil slottet
Mads stod ogsasa og stirrede kvem bag Trieet II
krammede Hatten i Haanden ,,Pas paa, nn skejs
han nd," siger jeg, mien ne«j, —« deroppe Akt-I
drede de okx klaskede med Geværerne, saa jeg fu«
nam det gennem min hele Krop. Han selv gil- cp
ad Treppen nok saa delikat. —- Han var alligevs
»den. lian gav sig ucl kor, — Kejserenl De Asies
ogs Russeres selvbeherskerl — Jeg synes endl
liestemt, at lmn stod lidt stille i Døren og slag sts
med Haanden.— Jeg blev staaende, medens Kik
Htine ne«jede, jeg gkunde ikke komm-e ak Plettex
,,Hva.sd vil de sige til det lijemme paa Pia-,
Mads Knap!« raabte jeg.,,He1-mansen og Kei
seten paa den samme Tokte!"
Mens vi endnn staar og grunder her-pas dris
ker der en mnken, gammel Kone op kra et II
Mem-sterbedi som lntn gjk okx ordinerede I
kradsede i. Ilende gav jeg rnig i Snak med CI
spxikkxeiy livem den Mand var-, som nylig gik keus
llnn War-er ligekkem, at det. var Kejseren inde k
Ausland
.,l)et er en flink Mand," siger jeg.
,,Rnre er de allesammen,« svarer hnn I
stiver sig at· ved Riven «Nn i Fokaaret sidder je
l1·jennne i llnset Oxx karter Uld, og var just ikki
videre glknl i det, kordi nlting blev san knapt.«s«
lninkek det pnn I)-i1·en, Og ltvem kommer ind nd
l(1·()nprinsen! —- ,,l link det koldt berinde, lilh
Mom, « siger lizin og ser sig nm. — »Ja bidsk et
det,"" sviirede jeg, »in-en min Sxiin Kresten arbejds
for at sknfke en ny ()vn,-l den kostek 20 Icr., og nI
lmr vi alle-rede snmlet de t01v." —- ,,Ilvad mens
l,0m liresten »F jeg slng us snnnnen um den OW,n
sie-er l(!·0njn·in.sen. --— Oxx Ma? ——— Vi fik OVM
den takker jeg for liver Alten, jeg gnar i seng-w
-I(-«;x stod lidt og spnnknlerede hin-over.
»Na ved jeg, 11va-d vi vil, vi skal lien og I
pnn l(1·0np1·insen, inden vj tagt-r lijem, lnin ai- et
ak vore. IIvordan link lian ikke draget sin søs »I,
eftei livad der staut at læse i vert Blad lijM
Gud i Vold.«
Mads Knap og Kristine knlgte ekter, jeg how
mig bestandig nogle Favne komd med skakp Udkk
mellem anke og Tagen De vi vilde spadsete h
korln slottet paa den dverste Terrasse, lagde Us
sin Hkland pag min Arm.
»Hei-til du, og ikke længek,« sieng lis- D
etemt, ,,R-espekt for Knien-New hvad filt- I
eige, om Polk enden krydsede korbi vor W
og telte Kur-wwan vi part-et i Kunden-«
,,Lcd sein« sagde Rennen-eh »Es-at vi I
heult tot der hele.«
