K.
CÄRIT ZEIT-AK
Jreclsfwstem
Formel-les
Da Man(len, sont nos, l’noli, nogle Aktener se
nere vendfe hjem km et Kol)stn(lmnrlced, kaldt der
et Skncl km Krattet, og han sank til .lorden. Hans
liest blev stanende og sunsede til sin Ilerres An
Sigt; benjmotl Morgen vuagnede den Haare-de og
krob pas alle kjre lijekn Her var netop en Del ak
bang slsegt forsamlet j Anledning nk en søns Pod
sel, et lluzvnslkrjg luevede Zig, da de saa den ilcle til
reclte Mand, der kun var redclet ved, nt Kuglen kilt
en skraa Retning mod en Pakke blomstrede Lom
meterltlivder, som hon havde liebt pag Karl-redet
Monden kom eig, bans Pjende en della Roeea
lna slcurlt nogle Dage senere; dermed begynclte
Krisen.
Otnsider bavde Joseph gasstet alle Buse, bans
sjælelmnst prellerle ak mod lukkede Øren og Hjer
ter. Hans Besøg syntes derkor denne Gang lige san
lrugtesløst som de tidligere; men hans store, brune
Øjney cler nlticl havcle søgt og knndet detpunktet
i Andre-i Isiilelscz hin-de lier forstnnet, skmrpede
vetl alle lums snmvjrkentle chvner, at læse lmg de
liaarde Miner og at lytte til det, som laa bagved
stemmeklangetk Ak og til var der en utnærkelig
Nolen i tlen akfnsriligende llnun(ll)eviegelse, efter
at llnsets Purjnrk tun-die nsltomt alle sprogets
Nuuneer til llaansonlz —- her Var det- et- usjkkert,
cloclstnet llljk, niedens saftige Trusler flommecle
krent i ustandseligt Vusl(l, —-—- som gav Joseph elJ
liemmeligt Huan skont kun en eneste lluvcle onsj
skest lmm lmjlytlt Vollkommen, men det, var kunl
en Moder» der eman hin-de tre Born i Live.
Bn Morgen korlocl Joseph sten. Ilan stand
secle pas en Klipk)epynt, lnsorfra llan endnu en
Gang Runde se ned over den dode Ego. Hans lille,
sorte skjkkelse«svasvecle kun et Øjeblik s)-nlig mod
det krembrydende Lys for Dulens blolli som en kor
svjndenkle, mork Prilg lmn l)re(lte velsignende sine
Arme nd og ilede vjdere, scntblende. sum om han
krygtede at komme for silde, — jin-ist-, det ubety
delixze Punkt, hvorfra clog alt bys skulde welcle
from over stendnlen
l
sjottc Unit.
Preclsty raten.
san gik chlcsn og Krigml lgcn Hin Gan-g, kom
Ugok, lango- nolc for klem, der nmutte oplove dem
i den nlylclieligc Bgn Fkukmleblod flød kot- Ernen
dehaand, Brodekslcind klaaetles ak llroclerlmunch og
Broderbjekter slog den korkerte Voj, nie-denn den-c
- Drsnm uäspille.dcs, hurtlgt kortalt, vjst aldrlg
b gletnt at dem, der l Liclenslcab spillodc det til En
de.
I den Sldste Tjd syntes Dodsfaldeno at tnge
l til. De to Partien Paollernos og Roecaerncs Blei-St
og Porbnndskmllcr liade gensidig besluttet ut gis
re en Ende pas sagen, clet vil Zige, at gao lidt me
re grundig til Værks og ndrycldo ltinandon systema
tlsk, for at clet scjrcnde Pnrti kuncle kaa FrecL
lldglimt slqkl from km alle llusinurtk, kry(l
He sedes i de noli-regte Genick, Dumpen hølgede mættot
c- ak Jubelslkrig osg Dodsjamken, Minuttek syntes at
s skikte Bienclomsret med Bviglxcdem mange- ng
las nbegravede ben.
sejron begyndtc at limlde til linkscucrnes sitle.
For det konsti- var do flost i Ante-l, kot- dct ander
ejssdte de de kleste Vundkjlcler og kunde stænge
disse ude km liyetk l)(et lau-Je tlcs gjokt l de sjdste
Ast-. Nu kom der pludseljg Vand siwndo nocl i de
Unsre Psoli-Urtelmver, jublencle llllsitess disk-e tlkykp
pende Vsndonrek, sumledcs i ()lsten1er, og slugtos
at« clen tøwtlgo Jord og do tøkstige Mannes-lieu
Mem klet- Vand vnr giftjgt De, som dkalc det, doch
ikkc stkaks, men Tomtne kor Tomme, do vidsto
det, wen dkdlc endda, synet ak rislencle Vand var
kok ulmodstaaeligt, after at de sag lmngo bavde
holdt Ixivot oppe ved llnlvrauclnot sump- og Brøncl·
vanck
Dekkor syntes Sojren at beläc- til Rouuueknes
sich-.
Bt steil sacl en Summe-l Mund og san pag Kil
den, der sivede gonncm den tot-ro Urtehnve.
»Du rislor san Smukt, Kilcle,-" hviskede han, »jeg
hat jlklko smagt Vand aller an i Inauge Dage, nu
drililtek jeg, mln Tun-ge klæbor kast, og san atra-k
lcer jeg mig nd l djt klare Uiktvand og døk —- kor
bsndet were mino Mokdore.«
Kunden druk og doch-.
Det vat- en sondernden-from skyekne stod kul
do og korjtottemle ude l llorlzonten, brummende
hk slclitrlcitot og l«ivslct·akt, liver Dag skød do
der-es bugnentlo lcxmdo lmjero op, Lynene las-cho
dos wen Mänu i tlet kjekntz Ikogntitlcn stoä for
Djkon og med clen Prelsen kot- Pnollekno. Taagen
«,bogynclto at vuklto ned over do aksveclne Bjorg—
fsskruningeh nie-don- do gültige Kilder endnu alle
Vegne listedo from sont sølvsnoge. End-m sad
Balke- i sit uddmlo lljem og kamst-de
,.Og clek lilev Suppo mer end vol-, mer end
« uolcl« —
« Pludselig lød en steptemberckten i skamrlngen
et slmrpt Rwdselsskrig der-appe. Det var blot un
ståskljst, at der overhoveclet endnu knndo lyde Bied
’ sonstka Der vennesælcÆgtepar Christi.naoois Bu
·,.fsc Kisten stod i Lucr, indentor de sahns skods
Ost su- clo to gcmlo tastomslyngccle. Man ruhte
« III-, st do skulcks kockclc cis-, wen de nsstais
. wiss-»Mi- Kg--. - Jsgsx
Siden Kirlien lilev lnkket, lmwlcs disse granste
dss «l«Jgt(-i"olk, sont liele lkytsn tslsk(-(le, livek Akten.
nnnr Mzsrket var kaldet, lnklcet den-s Dør og Vin
dner op, tnsndt Ycikslys fumn et stokf, gammelt
Tut-kom, livorpan Ithslsensn bang inalet med stæiv
kis Pan-very medens de selv med diskes spruan Stem
mer sang Icirkesmige, for at Guds Ord dog ikke
lielt sknlde forstumnte i deres Pædrestud Menge
kom listende i letskist, mest Kvinder ng Bern, og
snu ind. Det var som (-n stiltiende 0verenslc0mst, at
ingen ni)«1·dede koren dette Und- i den Time, en For
satnlingsplads som Pristed for alle.
For nogle Akt-ever siden kandt alligevel to
Mord sted nedenkor den aabne Dei-. siden hevde
ingen set de gemie, anduekne var korblevne stam
gede.
sae- denne Akten lnkkedes Skodderne pludses
lig op for et Ildlius, atter leid Kirkesnngen deriv
de, der var stkøet Buksbom udenkor paa Geden,
sum til Ligkærd i gede, gemle Dage, i et Nu var
lInZet omspmndt nk Inieix midt i Plammerne seas
det gamle Ægtepuk støttet mod hinanden pae Knie
fomn Kot-set.
,,Red eder, Taget er ved at falde,« raubte
nnkxstknlde Stemmer 11defm.
Da rejste den Leinle Olikistinnteei sie-, Inedens
Iniekne kastede et flammende slmsis over hans hvidel
sknsg l
»Vi knn ikke ins-re lex-» blnndt ·-(l(-i-,« sag-de
linn rnlixzz »Als-m Hnd inn- drmht »S. min Pnders
llns sknl lirnsndtk ned til llrnnden. nn man ikke
lapnxzeis link- I«»v nt Wre zxudt ilslnntlt (-d(«r, —- ve.
u- (-dei· all(-!"
Den gnmles Kons- stml visd lntns Side med sit
lloved mod hans Sknlder. linn lagde ligsssom tysi
sende en Iluund over lians Mund
Dn skete noget nlmrt Deren lige nvekkor til«
lcoemernes Ilus gik op, Sliegtens 0verlioved, ent
sortsknsgget Mand i sin liedste Alder trandte ro
lig krem pnn Tærskelen, synlig for alle og gik over
Plndsen ind i det bkændende Hns.
lcn Pnoli san det og gjorde lige san, den ene
I)ødsk«jende greb Manden, den anden lians gamle
Ilnstkn og link dem bei-ge nskadte nd af Luerne.
l det snnnne lnendtes neiget endnu mznrkeligeke
Kirkedørene, der linvde vier-et stsengede et hell-un
det Ant- til Bnde, anlmedes pna vid Gab som ak
nszsnlige llasndsstc Midt i Don-innigem i det kleks
kende og nkolixze Brandskwr anbnedes Djjkene til
den strnnlende oplyste Kirlie, dens lndre lnn lien
i lnsidt l«)«s, i (l)"b, ren stillied, en skasrtsnde Mod
snstninxz til Inn-mein ng Kiele udenf0r.
Vnr dette et Tilfinldcs nk dem, der Hynes en
gnddommelig Fusld(-, —— en nf disse mnsrkelige kal
dende Tildrngelser, der snn ukte sind-. san niegets
sinni- kast, at aldrig imde lndbyggerne i denne til
sig selv lijemkaldne stad som i dette sindoprivende
Nu Wit, et de stod over-for Kikkehøjlieden, Preden,
det ubegribeliges Majesttet med den eabne Gudsi
favn.
Plndselig liævedes en enlig stemme derinde un
der det livide Hvle, ovenkrn overvældende, was-g
tig i ’l’0nekylde; en sejrkig Aands rolige Vingeslng
mod det Mie, og stemmen steh-, steg, som om den
tog Magten km al jordisk Lidenskab, steg for karst
at stendse for-un Algodlieds Traue. Et solo Deo
gloria, gloria in exeelsisl lzid betagende, sont otn
al paradieisk txg parisisk Kunst her korenedes i kor
silmnslc Ulød under Himlens Blan·
Der blev dddsstjlle ndenkok den aksides Eierg
kirlce, aldrig er vist kjir slig Sjæletnasik bleven
opkundet ak see begærligt lyttende Hjerters Nek
ver.
« Du stemmen th, stod to Mit-nd i Kirlcedoken
med blottede Hei-edeln
Ak gammel Vnne manslcel
lldsjmle som diese kender iklce Vener, lwek
Dukk sknber dem nye, livsvarige for sekundet, der
kødte dem og ntter vejrer dem lien i Livets rige
lndholdsbunke. — Nei, gkebne i dette sjælsopkiven
de. Nu ak Menneskets medkødte Trnng til i Livets
stormbevægede Øjeblikke nt lmknde opad i tilbes
dende Flamme-, korstod alle diese sjæle i Brand
mod Kerl-ed- Ikaggrund muaske kørst ret her künd
selig koran Ich-lies- ssseklen sevnet et· Ordets Dres
kkekt opektety katteoe Mkst ret den demoniske,
nendskorlndte Tomlied, set-. " Merskede dem
Kikkens P()rte, Genstien ti. « Tode, stod at
tek nenne, Iiyset, Selvkornægtelsen, « wn derinde,
herude striden og I«ivskaken.
Ingen Messer-, ingen Priester-, Hlet intet nden
den oplyste nabne Stille Kirke. .Io, der var en ene
ste lille, sort Prilc midt i dette livide lin, Puder
Joseph oppe i Prædilcestolen, en lille, spinlieh kor
overbjijet skikkelse, knuget sammen, som om lmn
bar pas en overvtegtig Byrde —- med koldede, MU
lig ndstrakte Hændetz — blot en lille Plet —- dOg
det feste Punkt, der sumlede alles Øjne midt i det
stille Lyshav.
lan bredslcnldret Knaan Peoliernes Rot-manch
tknadte indenk0r, san sig 0m, og gilt dekekter kri
modig Som i ein egen lljetnstnvn, hen til den ven
te Pleds under Prædikestolen· Eiter-« hem kulgte
Roeeueknes ()veklioved, derekter to Roeeaetg see en
lille Ptole, plndselig brød hole strøtnmen Samme
Vej soni deres ensvurbavende Piirere og kyldte el
le Kirlaegtole med struttende Besser over Skuldre
ne og Blilcke, der klnlckedo mellem Joseph der0p
pe pag Prkedilcestolen og der-es egne Ankøkere neden
under den« alle ligesom ventende noget over-ok
dentligt, noget slcwbnesvangert.
Kirlcen ver nu kyldt til sidste Pluds, langt
adentok slkimtedes en stimmen-tagt skeke ak kor
trulme Mist-eh do sidste i »den døde By«, west
Ivindok as Bern, essen blendt dem stelk like-p
Wiss-Nil VIII-t- . . s
» i
lnde i Kirken korblrsv der uliyggeligt tavst.
Just-Hm Blik var nnaturligt opspilet, medens lmn
gilt-rede «1)(-fter, som om lian siul et s)"n; diese
lilims Iljne glimredss i denne Stand med en elek
trislc (llo(l, der ikke hol-te Jorden til, hims Læber
l«-v;t«;zed(-s, uden at en Lyd naaede over dem.
Mir-nder nedenunder beg)·ndte et roklce krem
okz tilliage, liver Bevægelse var en Pjendeberering
i dorto Mennoskeliav, en eneete tændende Gnist og
en Eksplosicm, et Udrydningsslngteri vilde folge
(-f"ter, mod livillcet alle tidligere var for en Leg
let regne, i sansdlied san grundigt et Rydningsar
lbeide, at der vilde komme IFer over Egnen, ekter
zsom da nieppe Inange kunde oYerleve Blodbasdet
Joseph vedblev et tie oppe pae Prædilcesto
llen, hans Legeme svajede frem og tilbage som et
strae i storm, — ver hen svimmel over egen Ukuld
kommenlied, wagte-alny overkor det Kæmpehvækv,
lian liade koresat sigs at getmemkørel
Nei.
Hans sjæl var i dette Øjeblik oppe i Højdely
lwor ingen Prygt kendes. Enkelte Ord, ekrevne
Stumper ak hans samtale med det liøje hegyndte
et l)"de, korst enkeltvjs.
Da brast i alle Menneskers tjenende og ydmy
ge Broder, i Eneboeren, i Syndens Skriftekeder, i
alles Ven, noget, der hidtil havde været som et
sumlende, snærende Baand om liens Væsens Ind
liolsl, klingende liam samtnen som en indstængt
Einst-Hi i lluns Hjertes Vol-den Hvor de like-St, alle
disse Beend, l)ef«riende, forlkisende en Sjlel i Trang
»F- Vimnd(·, og alt livad godt og oplmjet dette Hjers
te lmvde sinnlet, litt-get og fredet on1, som om den
rings-He lczjlckenurt i hans Herres lluve, sprang nd
i lzlomst, vældede nn frem, som da Fortune deme-»
de nys ljlev sluaede op paa vid Gab for den lividek
Lzsskirke !
Fra dette Øjelilik vidste Joseph intet mcre om«
Jor(l(en, llimlen var opladt for hom, hans stem-l
nns filc den liellige Aands Magt til at tale de krem·!
mede Maul, der var over bens Porstand, tale, ne,j,’
dette var ingen Tele, ingen Prædikem det var en
sjusl i det store Billedes Lignelse, i Porbønner hos
Gild, i Undskyldninger, Porklaringer et« det Store
Gilde.
llvad lien sag-del -la, livad sagde hanl Aver
ledcss gengive dette ndvidede Hjerte i storm for
Gnds Treue, livert Ord var det stores Enfold, var.
Geniets Hjertekunst, blevet til i Nuet, Mist og feltl
als dem alle, umuligt at gengive.
Miiaske sagde lian saadan, lieu sagde dog vist
uoget nie-get, meget bedre.
»Du syndige, højtbenaadede Jord, ——- Brødrei
i Bryndens Slaveri, — elskede Venner, l blodige
Morde-re derer-, —- Agodheds Feder-, se, de ved
iklke, livad de get-, de er blindede ak den even-iet-l
tee Lidenslcebskylde, hvormed du i din Neade selv»
link udrustet dem med krit Velg mellem sodt ogl
ondt, men se, Herre, nedlad dig endelig til et kor
stae, livorlecles kan de vælge krit, blinde og vild
ledte i saiiserus, som de er, hav Langmodighed,
— skam eder dog demede, knæl, knæl og bed for
din blødende Isljende ved din side, hem, hvis IIjek
te du her kamt med din giftig-e Dolk, bed om Hu
svalelse for lnms Sorg, tvi dig, du enkelte, nu du
staat ved Barmhjertighedens brede Tærskel, san
let et klyve over, san svser et overskride, sae- nmr
liædselens Port —— liorer du ikkei grib din Nabos
llaand, der du staar, og ker den til dine Lieber, —
l)olken kor dit eget Bryst, smilet kor din Næste,
se, Neadens lange Time er inde, solen vil lolcke
Druen frem, rode og blna og grønne paa dine Vin
stokke, snkkersodmen vil vælde krem ak den-S over
modne sprækker, se, dine Born, disse henrivende
Menneskelpern, der endnu her deres smae Ilænder
i Vor Herr-es gode Engles, se, de græder og katter
ilcke dit blodige Hed«
Bn enlielt Hulken lød op kre. Dybet, et Klage
tl)·l). Længere nenne rejste en Icvinde sig og knab
te
»Mit Barn."
Joseph-s Øjne stod anbot-, som om de nldrig
nie-re skulde liilckes. Han, som ilclce kendte Por
dzsmmelseslæren uden for Opliøjelsens skyld, knab
te:
,,Hører du Helvedesbrendeni samvittighedens
l(veler, mens dn om Nætterne hviler hvileløs og
kun dreinmer om at sende idet dræbende Bly, den
giftige Dollc, (lyl)t, dybere i din Nabos Hjertel Vidl
ulylckelige, Naboens Iljerte er jo dit eget, det ban-;
ker med din Indus-seh din Kkerljglied kor din PE
(lrenejord, og dit Berti liar Pert i. den stimme Him
mel som han, se, jeg bekaler dig, du grænseløs ulyk
lcelige, rejs dig."
Var det Blcsaltntionens Smittemagtl var det
lzønnens Ævne, ver det Joseph-s blide Herskertw
ne, de reiste sig alle, tøvende, nølende, ligesom
skamkulde, — var dette det godes sejrende Almngt,
der omeider kandt Jordbunden beredtf De rejste
eig.
Et Icvindeskrig udenkor langt ned over Bier-g
gets Side, liævede sin, uden et de derude vidste,
lkvad der koregik i Kirkens lndre, lwor alt deres
measke i dette Nu genkødtes, derinde, livor alle
Polkeslegs Hjerter Mr danke som een Netions.
Mwndene blev stanende oprejste, de rokkede
krem og tilbage som i Pine med rynkede Pnnder,
Blikket usiklkert, dette lier kunde endnu blive til,
lnsed det Sknlde viere-, om der end var kommen
guddommelig smitte i haften
Josepli stettede sig mod Pulten, lian ver lik
l ,,Rx1sl(li«r hvierandre Haansden,« bekalede bit-.
..og staar ikke din argeste Dødskjende ved din si
s(le, da sxjg lxam op nu, straksx 11f0rtcivet, og rsf
zlskun dln hzjjre Haand.«
Z Mikndene stod tavse, del-es Bøsser straft-It
«»ver der-es Skuldre, truende og skarpladte.
: Da hændtes en ak do allermindste Begivenltss
der, dok- i et bevæget Øjeblik som dette km kss
sden allerstørste Folge· Pater Josephs Bengel-sc
zknl(lt, maaske jkke helt tilkældigt, ned kka Beth
«pulten, de to kjendtligcs Auferste, der stod tief-met
derunder, bnkkede sjg begge pas en Gang for s
gril)e den, deres skæggede, kurede lidesslcabeljp
sAnsigter lwevedes mod hverandre et Bekund, der-s
skIænder kemlede sig krem over den hellige Box, di
»1nødtes og slap atter, som om de havde ritt fes
lld.
I Der gik en synlig Sjtren gennem Heu-losb
massen, Nerve sitrede mod Nerve, hvert Unb
Idtæt var et stønnende Sulc kre. et presset syst,
Ien Bølgen som i det hule Bev, inden det gut I
Brænding, en hvislende samtnen, der gleika Dis
nd kot- alle Naturens løsbrydende Zweiter-, lobt
,truende, halvt klagende, halvt det vilde Dis-,
lmlvt det besejkede Menneskes.
; Hvor Hjerterne j dette usikre Nu hatt-reckt
»dek, nkattelige i stormklugt, halvstøbte Beslntninks
ger gnistrede frem kra diese fuldbaakne Selvetz
km disse Pølelsens Kolosstøbekier og aklagredes bo
Svangrende i den menneskeduktende Vilddyrsstsmk
under Icirkens Hvælving. I dette Nu dreves Kli
gen from til Msttjjng, Hadets. der søgte Brod
rpns IIjserteblod i Str;imn1s3, udgydt i sekundetz
lmr var klet blot jkke under Dolken det strømmedss
det var vist under Livets Bud, at Blodbølgen Sw
steh-.
Demppe under Prædikestolen og Joseph-S us
strakte IIænder med hans lsle gulljge Elkenbenk
kors stod de to Ankørere og holdt pas Bonnebds
gen og maalte hinanden med usikre Bliklce, des
kunde tydes pas korskelljg Mande.
,,Thomaso,« hviskede della Roeeaernes Ores
l1oved.
I)
svarede Paoljernes.
»Hid med Haanden, her er min.«
Deres Hænder mødtes og deskoruden to hie
de, søgende Øjne. Saa slap Hænderne og sank kos
tede ned.
,,Thomaso !’ ’
»Ja-«
»Djn Haand var slatten, elendig, hid med des
jgen·"
Hænderne mødtes atter, og Blikket en smal
mere blinken-de, ligesom i sjælens 0vekgansspokis
ode, men Paoli slap alligevel Lgen Tag-et og tysteb
paa Eovedet.
,,’l’l10maso!" hviskede Bocca for tredie GM
mens Brystet htevedes og sank som en Biss
bælg.
»Ja vell"
»Vi maa jo skamme os, var det et Este lies
sikansk Næveslagl —- otn jgen, og det er kor Mk
heden.«
ysNaas
l«’0rtsns,ttes·
xvittoring.
Tit den korp. d. ev. luth. Kjrkes Børneshjett
IMr kvitterct se BbL Nr· 48 3207510 Rtk
skin, Nein-» Ixars -Iespersen 810. saxeville,
Wis., en unævnt 8250 Jewelh Ia., dansk lutb
va. MO. Exil-a, Ia., Jl. P. Peter-sen og Husms
8525 Mjlkokd, N. J., stanly sweet PL. Ruskhy
Nein-» Lohn XVesth og Hustru sm. Des Moinec
Ia., (a110 Mrs.) A. Peter-sen, »J. Madsen, N
s. Nicht-n, XV. ShamatIder, C. M. Icnudsen, R
I(’abian, XV. N. Massle H. J. Ting18y, Don
Hanscn, »I. inkgensm, hv. Pl; C. M. Knudsety
Miit-je Hausen, P. -Johnsen, P. Pode hv. 500,
’l’. Mortensen PL. — Br11811, Colo., Daniål
Danielsen P20. Albert Lea, Minn., Mrs. C. An
dersen Pl. Councjl Bürka la., søndagsskob
bsjmencss ved Misisonsmødet i Kirken 81221
i Missionshusct 89.58. Tilsammen 82220.39.
Underskud i Rassen 874031
mail-, Nebr., den 26. Nov., 1919.
Med Tak modtaget Otto Hause-.
in
-s.
j
The Annex
122 Evangelist-l Ew,
translated and original
for use in Luther-n Umkehr-s and
h()mos.
Pape-r oover 15 Cent
Boards 25 Gent
samplp nopiiss sont fin- Mitm
inatjon and quantity prices quoti
ed upon request from pastors and
wachem
Von. Luth. Publ. sont-,
M, seht
