-
. s
i
i
pomponia.
Pan Den-le ved
N. k. UAD ZEIT
llet rin- en Damian FrilnsiL clcs tn («)fiieerpr be
11»vtlcs(l(- til en spinlsksretnr nil i l3·jetsg(9n(-, disk ims
Vede sig nugcst bin-ich unsrsainst nied ()lio- nig« Oran
getrnscr og lilomstrende Uns-Stanke
l"1nierve·js vendte Fadens sig uni. Idet itan
kastede et- bendrede Blik tilliage over clen rentier
Ske l«e«j1-, sagcle han
..IIvis tlisse Mit-nd knnelo striilc lige san tap
pert for vor himmelske Herka som for Kejscsren i
Rom. livilken Armee for Kristus. Jlaatte de alle
blive windet for liam."
»Der er et Lorfsisngeligt C»lnske, min nnge Bro
den Jesn stinitio Disciple vil blive vecl at ver-re.
hvad cle alticl link viere-i —- en lille Hjoni Vi vil
slclrig komme til at »pl(-Ve. at (l(- udvortes blivok
den Its-use Ärme. Det. Vil nltid l)live wd at væke
nogot ringe, et Kurs sit mer en Kristi Rtridsminnl
Men det glæilens mig, at ilit lljerto hmknilcsr efter
at vinde Ajule for I(ristns."
»O. Ärteinasy liwis knnsle je-L un(let-. Jesg s»
alle dir-ists privsxtigzeu nnxxp Mai-mi, tlnis isnilnn eiv
IIedniinrer ozz wnnlnsr i Medic-. ug san nnm jin-z
til-glic- Id.in. sit jtsg selv sur lmrt ’l’i(l si(len Vantlketlos
i (ls.» samme Mole isg tin-kodi- (l(- sit-inne Ilan
« (i--!- Xn link Ginl i gin Xiiiulp frelsf mig ncl al·
Mnrlcet til sit vi(lnn(l·-rlige l«·vs. hmr linndck jer
da lade mer at let-nich often-. »k- lwlrs »m. At Hor
ren vil got-e disso stiikkels lledningois list-.1 Saa l)"k
Ist-lng sont jedg splv pr- -la, limr knncle jog latle
woro at arlmjcle den-um at virlne for ils-m snn. limr
berlikxt clet er at tjssncjs (li-n Horn-. (lc-r lim- Ell-tm
ptin -l«r-l til at list-lule Sind-»in Zion livxnl lmn »in-J
gilt-pl slcg syno« ils-f isr »in nsiitscsiiix liili Og ilpks
ucisjn ist- (l(st j» tuilnnlt nt iillss »v·cttnle- Holclntm
til m clzrke nnilkk thlssr entl denn. (l(sr N- befa
let (l(sni nt il«x«1·lc(-. Clg niilnsnlth nt onst-trunk- ils-uns
Bssfaling lcnncln iklccs lvlnt lcustss r« mrt Liv. men
vil rigiim ndsirttp Je- knnlrp fin- Pare —— sm- Jl«(l—
Kunk- ug TrxrngxwL »in innnisliss fin· ssn pinninl
Bild-«
..l)(-l ist« Hin-sit. l’tn1--n». Fu Selv lsnr print-ist
det· Clkz flog ssr tltst »Man somit. livinl clssn Atom
Akmstel Peter Famil-. ·ln miin viltlis furhycle linm
at viilnc Um l(ristns«: Ali-n lior atlinlis Cluil men
end Mem-wher Cli: lnns Vi ililcp ngssna Hin-kons
ogwn liesnlinkn ils-r (-i« liinilontles im- tillss —- »unm
dn entrang unweniiesr (lig. iln gtyrli tlincs Brmlre."
sie, Pudean fut- clisso Brosltsiss Skylcl mag vi »He-an
lmlcs Liszt-i skinn(-."
»Mein er der Innre-n at« dem her?" Amt-me den!
uns-e Okt·ice-r. !
»Ja mange," svaretle Arn-must
»Der inn- jog nlslrig liort."
»Hm- dn helle-r ilclce gest det. Fadens. T)n sei-nie
fest-: »Er-El ksn jeg stored-« oix dn er dog Officetn
Kan dn cla sinker klig »ver, at de nnxze Kristne
iblanckt solch-lerne knn tnsnke noget lignenclss. chsn
Jesus lim- lliciple lior i Arme-en«
..IITor(-lan inu- (ln optlugtst sit-ti«
»Hm Summe Mit-»Im smn jeg »p(li».s»il(-.. at dn
var en Eies-n Ilisscipixsl —- veil den-§ rcsne Liv. ved des
kes stnddknhecl »L- l««v(«lijxli(s(l. selv »in (l·- inzan
Ting sichr, ktm man gtralcs inxprlcis (l(-n Kleist. klei
er mellesm dem ok- (lo« an(irei, det- cnnlnn m- Iletklnin—
gek. Fin- Rssstcsn link JHZ sog-sinnt ist-Inst samtnen med
nogle fss of den-. »F vi hin- tillnsktgt vislsiijxnmles Ti
mtsk med hxseranclrc."
De gilt on Stnnsl tin-sk- lnsn inmilein noglfe
Vinlimsek Sau snjxcles Pinlssnsx
Jurist-l mig. Among-. lnmlmless cln fundt X »
den-i Preis-ein«
»Ja. min Brod-ein Clet vil Its-.- gssriie. Der var
i clet heilige band. l lang Tici zisiotsts jisg Tjeneste
i Jeruhalom lfnclcsr mit Oplmld clssr lile Kristis
Discsiplcs gknmmt furfnlgt At« Rang llikrmjysm ITJnl
Das Werken-sie jeik en llesnretteine ist« en af Her
ren-i Dis-ink- llan liecl Julculk llan Juki-ils- inxxkn an
dskn Porlitsysleliie g«j(.n·t. ein-l at lnncs tin-eile pai- Je
sns KriHUH Ali-n slet wes litt-»san« nok. llinn Dml
Nov Yojlsn til mit Liv. Jesus-il ligss i Nun-likde ok
hortts intu- siclsite Anl. liet mr en Bnn for ging
Morden-. Ug- Saa san jeg neiget. sum jeg aldrig
bin-ils- sest km-. «l(--.- Ostia lnms Ansigt gtrualcs ak en1
ovotsjuniislc Man-. idet lnm las-nie sit Ilovecl paas
Izlokken. 1lcst gjnrdcs et nutlsslettesligt ludthk pas-II
mit-V
»Je- Iorstaar tlet goelt « mlbmcl Pudens.,«1egl
bar selv set clet sannne lios en at« Krigti strich
mit-nd der blev l)1«u«.n(it Tot-di ban viclnede om gini
Preisen-. Dei var oppe i BritnnienI -
»Den heilige Stund. Clet Vidnosbynl clet An-;
sigt knncle je» «ilcliig glemme km clet Ckljeblik be
syncltcs disk at fort-Hawaii Pomndring i mit Hjekte
Ox- jeg fimdt ingen Precl for jeg kik opsøgt en
Existen, cler kumle hjikslpe mig ind pag Vean til
der evige l«iv. Han havclo get on endnn herligerej
Doch selve voi- Ort-have Forli-sen Diid paa Kor
set. 08 lnm kortalto mik- cnn huns Porsoning, om
han« Blocls Kraft til at souo synclen og give III-gr
tget Pfad. llan kormlte om listig 0pstanclelge og
Ulmmelfart,«0m den sorgte herlige Pinse. livor hsn
selv var lpleiet rinnt ak Order blanclt 3000 andre
Os tilsidst knncle jeg tro pas den stimme Pral
sek, ox siden imr jGS USM IlÆ
»Es-or herligt, Brodes-. om Hex-ten vilde be
tko o- dsn Nat-de at nannte liclst nagst for hsns
skyk1,« raubte Fadens-, opklnmmet at sin Vom
Onl.
»Da sksl ilklte solv ønslko dis Fort-Iwle hin
mg deq,«’ nsroclc Mem-s sing-Es »Fort-so
; M ask sit-so tot It bono div Vei, som lud visi.
fllvad lian set-, der tjener dig til Gede, vil han selv
liess-e paa dig, Og hvad lian lægger paa dsg, Vil
ltan selv linkre fer dig, hij du vil give liam Los
dertil."
lkndek fortsnt sanitale om deres Liv i Gud
steg de liojere og hojere op ad Bjergskraaningen.
indtil de naaede Tinden Ilerkra hat-de de den her
Iigstti trdsigt ti1 and sittcskx Im0d os: iangt iud
over en Jlmngde Ilojdedkag og dzslie Klettern Lige
under dem sit-Akte sig den store, flade Slette medi
lionieisnes Krigslejr omlcmnset ak en Jlnsngde sum-.
muleriske Landsbzsety beboet ak Efterkommenie
at· den blandede Bekolkning, som Antigonos i sin
Tid bragte til Troas. Lustigere bot-te i vestlig Ret
ning saas sterne Alexandria og Troas, fra hvis
Hat-n skibenes Jlaster ragede op. Lasngere ude
bredte sig Ilavet, livis blast Vande skinnede som
Metal i det stmalende solskin. Lgenge sad de to
Venner og nnd den lierliixe Udsigt, og der-es Tan
kets gled langt, langt l)ort.
Artemns var i sykien, hvis Bjerge lkim ofte
lmvde beste-get, og livor lian liavde liakt saa man
ge hellige Beder livumk de fleste vol alle-rede var
Lasset bokt km Tot-den ind i Pakadisets user-gesoge
liae Herliglied
Pndens mi- endnn lmngere horte. Ilelt oppe
i Rritanieik livur ltan i Aandssn gennemlevede san
man-gen en nforglemmelig Sei-ne Sitzt vimdrede
Tanketsne til Rom ,livor han vitlsts-. han«- Brud
nn npltoldt Zig. og lmng Hin-l lilev ist ()·jel-lik fyldt
med Iltaalmodighed llan tienlite paa. lmns mange
Mainneder der aller-eile var gnaet. siden Klaudin
vat- lmmmet til Verdensstndein og hmr many-se der
endnn vilde Lan -— nismske Aar —- knk han knnde
ile til hende·
llvis Emtsys ilclie hin-de boet Jan nim« ved Reg
nuni, vilde ltim lnsllere llnve gsnslcet lnm var der
pna sin Faden nlsideslixxgende Bot-L. end i den
tnxtideslige Verdensstud med dem furtnrislce Sel
sknli »F sine man-e Adspredelsen dist- lcnnde vir
ke kristende ozx f(-1-fr·vllemle paa det uns-is Sind.
Psnlenss var iklie skinsxkx llnn tvivlssde ikke
ist thslsljlc pun Klaiuliihs Tisch-kal- ug llssqtntnllglled
Okz lmn vidste ngsau godt, at liun under Poniponias
lseslczsttsslsis knn lidt vilde Mit-e ndsnt sur Indklydels
sen im den mmerslce lallt-Jus ug sit-(leli;,«- Fortlass
velsen llnn vidste krem sur alt. at ltnn Wu- i sin
liinnncslslie Inder-i lltiinnl Ug duzx nu- liitn lxldt
as en nnderlizz lim. Eller var del lilut den vuksew
de Lusngiiel efter nl se liende »F vnsre samtnen med
hendeJ De fast Bkevev hnn hart-le tin-et im liende.
lmvde fyldt lmm med Is’r«v(.l. Han lmvde »was haft
Lejligzlied til at sende liende et Pius Brei-Cz l1v0ri
lian lmvde lot-kult- ltende Um sin Lusnxxsel ng sine
Porltaal)ningek, um sin l«’r»vgt l"0r. at Slcilsmissenl
slcnlde komme til at vnre alt fut- lnsnge. am Arke-!
niss ins al den Velsignelse, lian havde modtaget j-»
gennem denne dybe ug erfarne Ven. Jlen Breve1
ler lcun en Tattig Brstatning for det personlige
sann-am Dette følte Pnsdens smrlig psa denne
Dag. og lier oppe fra, lwor lums Tanlcer dkoges
san stusrkt imod Italien. Bndelig bmd han.’l’avs
heilen 02 Ausde
»llvok er clet et dejligt og interessant Land.
»g- dok- er jeg tratst at· at vix-re her 08 lscknges til
lmge til Rum. livor du ved, at ltnn ek, snm jeg el
skms linjth lter paid -10rden."
»Der sur-staat- jeg," sitgde Arten-IS med et
vemiidizxt Smil
.,0;.- dem-le l.’virk.-«)mite(.l bidrager onsau til at
got-e Livet nmaleligi. Sau langt« hellt-re ind i Bla
xxets Tummel, ltvor Kampen og Poren »g- den le
qesslisxe Anstskngelse er en ypperligz Zlediein imud
bezog-seien ok- andre knugende Tanlcer."
,,«leg Henker-, dine Ønglicer sinnst vil l)live up
k)-l(kt., min mng tapre Ven,’« svurede Armut-is ..-leg
link-te i l)ug. at Troppekne snatst vil blive komman
deret »I- til den nordlige Del nf Previrkketk limi
nogle stannner i Omegnan at« Andre-steh liitr lus
jxyndt at gcjre Opwr. Det hlev ogsaa fort-it. at dis
se Relmller slcnl vix-re blevset korledt og optlamniet
til at Umst- Opkiits ni« en komme-C der skiil raste
liumnnst langt lieu-te fra —- livur er der ingen. disk
verl. Hmd Grunde-I er til ltans Pjendskkxsb inmd
lcomerne, demm icon ltelleas ingen gire Beslced
Jlen lud ltam Wen-, ltvem lsqn vil, ingen .vil dug
kuvne mail-stat- Roinernes u()t«(.srvin(lelige Leg-iu
ner·" »O, det skisl ljlive lustligt igen at komme
til at lustige sit si-m-d,« raubt-e Pudens med Arna
lende Øjntx Et Øjebtlik etfter gled solt-n bort km
bang Ansigh ug han fort-satte nlvorlig og tin-lie
knld: »Als-n er en sagt-lau Pgilelse ogsua ket, Äxte
nns —- jeg Immer ret koc- en Kristenl Jeg meinst-,
er det ret for en Kristen at ducke sine Medmexk
neglceks Død —- de, so- dog alle hats en udodelig
sitt-L san tidt dar jeg tænkt: Gid dog til Kris
pus Jokclea kund-Z liøre op.« l
»Ja, jeg Henker det samme. Ren det er ers
fokkængeligt Plusia-, du Herren selv bar sagt, at;
Krige og Rygte om Krige skal blive verl, indtilj
ltan kommt-r igen. blau vi blot were tm ogsaa il
det Kalil. lwoki ri Natur« « !
j De sad un en stund i Tsvslied og liensnnlcetl
i Betragtningen at der herlige Rundskue, det- lssl
kur deren Blik. san rejste de sig og begzsndte at
vondre tilde-ge
vaL
KIND-M I DOM.
Dir Artemas ok Fadens var kommet et styks
ke ned acl Bjekgckkaaningem blev der-es 0pmtkrlc—
somlied Etrusc-let at en skikkelso, der steg krem
lade tra en sum-er Klett. Det var en ung"ll1anci,
kledt i llyräsclrust, os has often- hsm kam en
stok lljokd IF Put- ok Gedu. Zum smulkko og
-
nabne zlnsigt havde noget overordentHg tütnlende
.«d Jg,ug ukaaangtgnv Fadens-dgl Snnkined
nanL
,,I-Iv0r kommer du fra, unge Ven, og livor
sknl dtt hen xned dju Iljord?·’
»Jeg kunnner kka Græsgangene paa den Enden
Ride errget, der hak jeg vnwet ined IIjorden i
seks page ug er nu pan FXH ernL"
»Er der ikke Inere Fode derovre?"
»Ju,j31ængdeI’
.div0rlor drager dn da hjen1?"
,,I«’0rdi det er Herrens Dag i Morgen, saa kom
1ner jeg ahid ned kra Bjergene for at være sank
Inen med nnne BrødreJ’
.leen1 er djne l?rndre, nnn «Ven?" spurgte
.lrnuna§. l)a IIxrden talte onn ,Lierrens I)ag’·
anede han, at det var en Kristenk
»Mine Brddre, det er dem, som tror paa den
Uerre Jesus IcrnnusJ’ srarede IIyrden krknodig.
.J)u kender vd ikke dmte Nnvn, ug kender du
det, san forugter du det ve1. Klen her paa disse
lieh-ne bar den Herre Jesus mange Diseip1e.«
»Jo. »jek.- kender liam go(lt." svnreile Artemns.
..ug jeg fnragter lmm il(lce. tværtimocL jeg Hex-er
hani un rilheder hanJ son11nin IIerre og 1nn1«FreL
ser.()g del sannne gor Innl Ven der. Det gndder
W at trusffe en Ist-isten Broder i dette fjerne Land·’"«
»Jb41(m l daikke RonwreT’
..·lU."
.1)g horertned tU læjren dernede!"
»Ju. Ugsaa dets’ svarede .Xrnnnas og sunlede
userkhniskjuhe TvivL derlna ihans sporgmnaal
.«le: trnede, nt nlhs rulnerske Suldater var
AsyudsdyrkereJ’
.d)g trods denne Tro var du ikke bange for
ut hekmnlh at du var en Jesu DiAnpel?" spurgte
Pudensx
»den sknnnner nng ikke red Innj IHnTe og
Jhwxer3« svarede Iiyrden ligeUl sunx nuget selv
I"--lLisli;It. ·
»NmtlenntheUerikkeskamnnsnn vmlkUgJ·
sugde .Xrnnnas.»Jlen Hig nng —— givei der Inange
Krisfne i Troas«l" «
»Jn.j sdve ern er en lkd og uginn rundt
snnkring pnn Landen Truailnnsnah den Hure Nan
(LH nt en nf lIerrens store .Xpo§sler bar besogt den.
Ilnni Nuvn var Paulus Og red hnns Pranken var
der !nnnge, der (nnvendte sig frn .nguderne tUH
den kwrnde chnl JUne Fanddre var Hdandt de
for-ste. der mnvendle gis-. Menan verlier kun kenn
ske knrh da lIerren kaldte hnni over ril Jlakedus
nhn.
.,saa dn ser den hellige .-xpostel?" rannte Pu
densivrig.
,»la. un linrle hatn tjUige. llvor herliet nt hin
re liam fort-elli- nn1, lnsokledes han lnwde modt den
Ilerre Jesus,der hnvde anbenharet sig for hani paa
Vejen til Banns-hu Flor liavde han vieret en inz
Ibode ksende If de benige,1nen eüek dene Jløde
blev hnn sen If Jesn ivrigste Tjenere."
»O, hvetn der ktknde kaa Gnds Ord at here ak
en Mand, der selv liavde staaet Ansigt til Ansigt
med Forli-Zinsen og lenkt der herlige Evangelium ak
han« egne ngben
»Der er en nnderlig Gnds Pferd-Des gvarede
Ikaden,.Jln jeg nntager, det ksn skc i Jl»rgen,
hvis du selv vH."
»klvnd rnener dn?" raabte Pudens forbavseL
» »Da Iegx pnn den sidste Herrens Dag var lijem
me, var nngle Endre. der ledsagede Paulus-. kom
me! til Thron-; og sle brngte det glredelige Bmlsknb.
at Puner vilde komme lmg efter eg- opllulde sig
noglse Insce i III-in Jeg unser det Tor sikkert, at
.Xposnden vU Hundes nnxl Bredrene i Jlorgen pas
IIekkens l)ag ug pruutike lluds Cer for dem.H
.,V3 vil komme liegge to." sagde Arn-ums
»Den ikke i rnmerslc I"nit·0rm.«’
.JlIorQn-ikke? Er I bange sur HÆeUHig at
bekende eders Herre 02 Jlemer?" Spurgdkllykden
med gkvspnde Begehtring.
»JceJ, innt xnige Broder." Rvnrede .Xrten1as
»Jeg liest-der link-le det at behende Kristus og at
Ude nugnt derssnn Jhnt der er nogey der hedder
Visdom. Vi vilde liun paa unedig Yjs ndnsslie vore
FHendering tilUge udsndte den unge Jlenighed her
for nnddje Pnre on Tuwrngsei. hvis riinedte j den
romerske l"nil«nrkn. Jlen Vi vil komm-e. sig 08 blot
Tiden og st(-(let."
»D? xdjeer at senden eher Solnedgaug i en
Sal lws en troende Broder. Ilris l vil være ved den
nstlige Port- i Morgen Akten ekter sulnedgnngg san
skad jeg krunine og sure eder derben."
»Ja, om Gud sil. sknl vi were clek·’
Arn-mas
saa ssgde lerden Pnrvel og glk videre.1)en
store Iljord griessecle rundt Om, men san snart
han knldte pnn den njed sn1 hoje.tnnsikalske stein
1ne, folgte den lnnn strnks.
»dline lpaar hure nntilinst, og de folget 1nig."
sngde ihrem-R »Man-des sie-er vor lIerre Jesus
om eine sande Diseiple Jlaatte vi altid være i den
IIjord, der folger snl hinnnelske IIxrde, selv cnn
det sknl gnn igennem Trængsel og I«idelse-, ja
selv om det Schl Lan ikxennem Døden. Maaske er
vor Prøvetid nn l(onnnet, og vi hliver kdldet htil
at ckleegge Vidneslspyrd for Øvrigheder osx Kongen
isom Apostlene og mange med dem har Sinkt-. Ja
mungke vi komme-r til nt liesegle vort vidneslizäsd
med vort Blod, som ogsaa mange sf Kerl-eng Isid
nek bar muntrer Vi vil da ilcke kornægte vor- Her
re og Mestetz ilclie slmmme os vesd at bekende
lum- Navn. Dog tror jeg. at vi for Tiden gavner
Amen-z sag og tillige lIans Klenighed her bedst
ved at gen san stille krem som mnllgt.«
Nest-e Akten; ombyttede Fadens og Art-mag
»du-u Unikopm med en eivil Dragt og begav sjg
ddkpu lien til den østlige Port. Her mødte den
unks Ihn-de til den aktalte Tid og kørte dem hei
l - ·
I
’ svarede
til det sted, hvor Menigheden var satnlet, og hvot
de skulde mode den store Hedningeapostel Brod
ledes dette chide korlkib, kan vi se ak et Brev, so
Pudens skrev til Wandle-:
,,— —- Jeg vil fort-Zelle dig en stor og herli
Oplevelse sJeg var til stede ved et Mede, hvot
Apostelen Paulus, hvis Navn du sikkert har klärt
j Rom, talte Den korsamlede Menjglred bestotl
mest ak Folk af ringe stand, men man tnnerkedew
at de var fulde ak Liv og den Heilig Aandss Kraft
Den,store Apostel talte og samtalede med os, ok
nans Ord vil jeg aldrig glemme. Og endnu mindr
vjl jeg glemme et Ender, som vi oplevede ved det
te Mede. — Det var meget varmt særlig paa Grund
ak de mange Lampen som brændte. I et vinclns
sad en ung Mand, der blev døsig under den lange
Smntalky og tilsidst faldt han i snvn Med eet ök
han Overbalanee og faldt ned. salen var i credi
stoliværk, og den nnge Mand blev taget død op.
Jlen Apostels-n gik hen og kastede sjg over hat-,
og Livet vendte tilbage Du vil knnne korstax
min Klaudia, at dette Tegn gjorde et mægtigt Ind
tryk paa mig» sandelig, Herren har beseglet Pay
lus’s Apostelembede IIvilken Jubel og hvillces
Taksigelse til den Gnd, i hvis Navn og i livis Kraft
det var sket.
Skont det var Midnat, kunde Apostel-In dog
ikke forlasle den kam-e Jlenighed, da lqu skuldo
rejse nasste Dag. Vj samledes alle igen med nam,
ug llim brod Bruch-l for m· og blev vi««l at tals
Ined »S. indtil Degen brød frem.
Havcle du blot virrist med, min Klaudjal des
kan dog ililce beskrive dig den Herljgllesxl, der var
overJlmleLsaalmles at du isandhed lcimkorstas
dist. Jlon maaske kein du selv engang opleve den
Glmde at faa Apostelen at here Han længes new
lig offer at komme til Rom for at styrke og op
muntre Jlenigheden der. Lad os bede Herren ow,
at l1an Vil lade dette Ønske gaa i Opkyldelse —."
XVIII.
ET PBSTMÄALTIU
Tiden k.-Zk, men Pndem kom endnu jlilics til
liage til Rom. Armete i Äsien havde nemlig be
standig nulc nt grin- med de nprnkske Roannney
dek- ixldI-i,(.-s lod dem i Ro. Pndens skrev en nd
fnrlig ng interesginst lierefning Um en af« Kam
pene til Klaiulia. Ellen- lcnnde der under-title
gim lange Ticler nen. nden at hun ltørte krt
hinn. ng liendes Hjetsle var da fyldt al· bange
»Am-Ren gmn de ubestemte Beretninger kar Klügs
slcnepladsen ilclck1 forn1indskecle.
Kler og mer trak- den unge Prinsesse sig dil
hage fra de lystjge selskaber, hvortil lum bo
stkmdjg hlev indbndt. Derimod tog hun ivrigeri
Del i Menjghedens relisgjjise Liv, læste i sin Bis
hol-, sog-te at drage andre Kslennesker til Krista
samt overvnskecle, saa ofte clet var hende muligg
de Kristnes Forsamlinger. Under en ak diss
Fnrsamljngen Inocltog hnn stimmen meid Pom—
ponia den hellige Daal), hvoki l1un kjk Tilnavnet
RufimL
Men selv orn Klaudja i Älmindeljghed holdt
gjg but-te km der selskabelige Liv, «saa var der
dog Selskaliets okx Familie-festen som hun iliks
knnde lpljve kri for at jage Del i, ·idet Aulus
Plantins absolut fordre-de det. Tillige kordreclo
han, in lmns Hnsttsn ug hans lcungelige Gæst km
Britanjen sknlde met-e klirsdt sna gliknren-d(3, sum
det den Gang var slcjk Mandt Roms form-nist
l«’an-ijlje1«. Ved skiadanne l«(-,jligl1ecle.r blev lagen
lcvinde ug ingen nnkz Pjge l)(-t1·agtet med Stsimss
Benndring og Ilzijagtelse end Pcnnpimja nk
lilaudiEL — sit-T EIUY«««'
Jlniisslce knn med Endtagelse ak en eneste
— den sinnlcke ng itsdle ()lctavin. Kejser Not-»F Ge
nmlinilo. l’nder liendes Indklxdelse hin-de def
Isinnlssrskn Hur fix-net et lielt andct Udseende end
disf hin-de under l(lnudjus··.—: ug den furdiusvede
Agrjppjnns liege-ringt Denne rzskzgeslose Kunde
hin-de du«-s endnn en lsetzsdelig lndflydelsp paa Siv
sun. Dnzz nn- dene lndflxdelse i Regt-eh med at
winde, jdet den nnge Icejier mer ug mer lplev
et Vasrktoj i Hine ngnclellge lcnnnnernters nzz Rand
xxivers Hivndmu Dei-seid ftnssvandt selterliaanklea
de Ende Egenslcalnstn sont liejseren i sin Fug-lin
lmvde lagt sur l)ngen, ug lnin endte Ined at lxilive
en grnsum ng lilmltznsstigs ’l’«vnin. der tot-! Del i
alle mulige Laster og Udslcejelsen
En at« dem. der hin-de mest Indflydnlse pas
Kejsckem var I’·-1)piku, Otlms (Ji’enmlinde, sont New
lmnlss feine-f til at furliide sin -lsJ;-stel"uslle. Denne
l(x"Ends-—· .l«Jt-gel·rlglts(·l nn- relttst mod intet
mindre end den Ysssjseklige Trunk-. ng for nt nat
dette Jlniil sk)"es:le lInn intet MiddeL ilclce en—
gnug-« de jin-»Zngte Furlnzvdel-etc Agrjppina Hyg
tede sit-s hudede hende ugx lieslnspzjdede sjn szin pa
det lt:s«f·tis,rstcs. nt ltnn funktnue UktnviiL Hvok
kurskesllig lmn nemljkx end var km Hin snns Hu
sst.1«n. san meinte linn du- hniidcs elslce ng Ugts
lnsnd·«. .
Damm-n san gndL at lnnt nldrjg kunde na
ssit Maul. Ins lienge Agrippina 1evede. Hnn has-lut
tecle derfor hendes Død, og tjllige beslutteds hu
at gore alt for wt kaa Neko til at skjlle sig kr
sin HustrlL
ltnjdlertjd — kur ut virkeliggøise disse Ple
ner krævcscless der stok Forsigtjghech mange lu
triger ug krem for alt Ti(l. Eudnu hsvsde helles
Fugen Anelse om dem uden huiu sehn Ort-Ovidi
sjvede den-for sjn sædvanlige Inätlyclelso WI,
Hokset og var Gen-stand For alle rettssnkende Un
«neskors Aqtclsa
Worts-RU) . "« ;
