Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 27, 1919)
- . s i i pomponia. Pan Den-le ved N. k. UAD ZEIT llet rin- en Damian FrilnsiL clcs tn («)fiieerpr be 11»vtlcs(l(- til en spinlsksretnr nil i l3·jetsg(9n(-, disk ims Vede sig nugcst bin-ich unsrsainst nied ()lio- nig« Oran getrnscr og lilomstrende Uns-Stanke l"1nierve·js vendte Fadens sig uni. Idet itan kastede et- bendrede Blik tilliage over clen rentier Ske l«e«j1-, sagcle han ..IIvis tlisse Mit-nd knnelo striilc lige san tap pert for vor himmelske Herka som for Kejscsren i Rom. livilken Armee for Kristus. Jlaatte de alle blive windet for liam." »Der er et Lorfsisngeligt C»lnske, min nnge Bro den Jesn stinitio Disciple vil blive vecl at ver-re. hvad cle alticl link viere-i —- en lille Hjoni Vi vil slclrig komme til at »pl(-Ve. at (l(- udvortes blivok den Its-use Ärme. Det. Vil nltid l)live wd at væke nogot ringe, et Kurs sit mer en Kristi Rtridsminnl Men det glæilens mig, at ilit lljerto hmknilcsr efter at vinde Ajule for I(ristns." »O. Ärteinasy liwis knnsle je-L un(let-. Jesg s» alle dir-ists privsxtigzeu nnxxp Mai-mi, tlnis isnilnn eiv IIedniinrer ozz wnnlnsr i Medic-. ug san nnm jin-z til-glic- Id.in. sit jtsg selv sur lmrt ’l’i(l si(len Vantlketlos i (ls.» samme Mole isg tin-kodi- (l(- sit-inne Ilan « (i--!- Xn link Ginl i gin Xiiiulp frelsf mig ncl al· Mnrlcet til sit vi(lnn(l·-rlige l«·vs. hmr linndck jer da lade mer at let-nich often-. »k- lwlrs »m. At Hor ren vil got-e disso stiikkels lledningois list-.1 Saa l)"k Ist-lng sont jedg splv pr- -la, limr knncle jog latle woro at arlmjcle den-um at virlne for ils-m snn. limr berlikxt clet er at tjssncjs (li-n Horn-. (lc-r lim- Ell-tm ptin -l«r-l til at list-lule Sind-»in Zion livxnl lmn »in-J gilt-pl slcg syno« ils-f isr »in nsiitscsiiix liili Og ilpks ucisjn ist- (l(st j» tuilnnlt nt iillss »v·cttnle- Holclntm til m clzrke nnilkk thlssr entl denn. (l(sr N- befa let (l(sni nt il«x«1·lc(-. Clg niilnsnlth nt onst-trunk- ils-uns Bssfaling lcnncln iklccs lvlnt lcustss r« mrt Liv. men vil rigiim ndsirttp Je- knnlrp fin- Pare —— sm- Jl«(l— Kunk- ug TrxrngxwL »in innnisliss fin· ssn pinninl Bild-« ..l)(-l ist« Hin-sit. l’tn1--n». Fu Selv lsnr print-ist det· Clkz flog ssr tltst »Man somit. livinl clssn Atom Akmstel Peter Famil-. ·ln miin viltlis furhycle linm at viilnc Um l(ristns«: Ali-n lior atlinlis Cluil men end Mem-wher Cli: lnns Vi ililcp ngssna Hin-kons ogwn liesnlinkn ils-r (-i« liinilontles im- tillss —- »unm dn entrang unweniiesr (lig. iln gtyrli tlincs Brmlre." sie, Pudean fut- clisso Brosltsiss Skylcl mag vi »He-an lmlcs Liszt-i skinn(-." »Mein er der Innre-n at« dem her?" Amt-me den! uns-e Okt·ice-r. ! »Ja mange," svaretle Arn-must »Der inn- jog nlslrig liort." »Hm- dn helle-r ilclce gest det. Fadens. T)n sei-nie fest-: »Er-El ksn jeg stored-« oix dn er dog Officetn Kan dn cla sinker klig »ver, at de nnxze Kristne iblanckt solch-lerne knn tnsnke noget lignenclss. chsn Jesus lim- lliciple lior i Arme-en« ..IITor(-lan inu- (ln optlugtst sit-ti« »Hm Summe Mit-»Im smn jeg »p(li».s»il(-.. at dn var en Eies-n Ilisscipixsl —- veil den-§ rcsne Liv. ved des kes stnddknhecl »L- l««v(«lijxli(s(l. selv »in (l·- inzan Ting sichr, ktm man gtralcs inxprlcis (l(-n Kleist. klei er mellesm dem ok- (lo« an(irei, det- cnnlnn m- Iletklnin— gek. Fin- Rssstcsn link JHZ sog-sinnt ist-Inst samtnen med nogle fss of den-. »F vi hin- tillnsktgt vislsiijxnmles Ti mtsk med hxseranclrc." De gilt on Stnnsl tin-sk- lnsn inmilein noglfe Vinlimsek Sau snjxcles Pinlssnsx Jurist-l mig. Among-. lnmlmless cln fundt X » den-i Preis-ein« »Ja. min Brod-ein Clet vil Its-.- gssriie. Der var i clet heilige band. l lang Tici zisiotsts jisg Tjeneste i Jeruhalom lfnclcsr mit Oplmld clssr lile Kristis Discsiplcs gknmmt furfnlgt At« Rang llikrmjysm ITJnl Das Werken-sie jeik en llesnretteine ist« en af Her ren-i Dis-ink- llan liecl Julculk llan Juki-ils- inxxkn an dskn Porlitsysleliie g«j(.n·t. ein-l at lnncs tin-eile pai- Je sns KriHUH Ali-n slet wes litt-»san« nok. llinn Dml Nov Yojlsn til mit Liv. Jesus-il ligss i Nun-likde ok hortts intu- siclsite Anl. liet mr en Bnn for ging Morden-. Ug- Saa san jeg neiget. sum jeg aldrig bin-ils- sest km-. «l(--.- Ostia lnms Ansigt gtrualcs ak en1 ovotsjuniislc Man-. idet lnm las-nie sit Ilovecl paas Izlokken. 1lcst gjnrdcs et nutlsslettesligt ludthk pas-II mit-V »Je- Iorstaar tlet goelt « mlbmcl Pudens.,«1egl bar selv set clet sannne lios en at« Krigti strich mit-nd der blev l)1«u«.n(it Tot-di ban viclnede om gini Preisen-. Dei var oppe i BritnnienI - »Den heilige Stund. Clet Vidnosbynl clet An-; sigt knncle je» «ilcliig glemme km clet Ckljeblik be syncltcs disk at fort-Hawaii Pomndring i mit Hjekte Ox- jeg fimdt ingen Precl for jeg kik opsøgt en Existen, cler kumle hjikslpe mig ind pag Vean til der evige l«iv. Han havclo get on endnn herligerej Doch selve voi- Ort-have Forli-sen Diid paa Kor set. 08 lnm kortalto mik- cnn huns Porsoning, om han« Blocls Kraft til at souo synclen og give III-gr tget Pfad. llan kormlte om listig 0pstanclelge og Ulmmelfart,«0m den sorgte herlige Pinse. livor hsn selv var lpleiet rinnt ak Order blanclt 3000 andre Os tilsidst knncle jeg tro pas den stimme Pral sek, ox siden imr jGS USM IlÆ »Es-or herligt, Brodes-. om Hex-ten vilde be tko o- dsn Nat-de at nannte liclst nagst for hsns skyk1,« raubte Fadens-, opklnmmet at sin Vom Onl. »Da sksl ilklte solv ønslko dis Fort-Iwle hin mg deq,«’ nsroclc Mem-s sing-Es »Fort-so ; M ask sit-so tot It bono div Vei, som lud visi. fllvad lian set-, der tjener dig til Gede, vil han selv liess-e paa dig, Og hvad lian lægger paa dsg, Vil ltan selv linkre fer dig, hij du vil give liam Los dertil." lkndek fortsnt sanitale om deres Liv i Gud steg de liojere og hojere op ad Bjergskraaningen. indtil de naaede Tinden Ilerkra hat-de de den her Iigstti trdsigt ti1 and sittcskx Im0d os: iangt iud over en Jlmngde Ilojdedkag og dzslie Klettern Lige under dem sit-Akte sig den store, flade Slette medi lionieisnes Krigslejr omlcmnset ak en Jlnsngde sum-. muleriske Landsbzsety beboet ak Efterkommenie at· den blandede Bekolkning, som Antigonos i sin Tid bragte til Troas. Lustigere bot-te i vestlig Ret ning saas sterne Alexandria og Troas, fra hvis Hat-n skibenes Jlaster ragede op. Lasngere ude bredte sig Ilavet, livis blast Vande skinnede som Metal i det stmalende solskin. Lgenge sad de to Venner og nnd den lierliixe Udsigt, og der-es Tan kets gled langt, langt l)ort. Artemns var i sykien, hvis Bjerge lkim ofte lmvde beste-get, og livor lian liavde liakt saa man ge hellige Beder livumk de fleste vol alle-rede var Lasset bokt km Tot-den ind i Pakadisets user-gesoge liae Herliglied Pndens mi- endnn lmngere horte. Ilelt oppe i Rritanieik livur ltan i Aandssn gennemlevede san man-gen en nforglemmelig Sei-ne Sitzt vimdrede Tanketsne til Rom ,livor han vitlsts-. han«- Brud nn npltoldt Zig. og lmng Hin-l lilev ist ()·jel-lik fyldt med Iltaalmodighed llan tienlite paa. lmns mange Mainneder der aller-eile var gnaet. siden Klaudin vat- lmmmet til Verdensstndein og hmr many-se der endnn vilde Lan -— nismske Aar —- knk han knnde ile til hende· llvis Emtsys ilclie hin-de boet Jan nim« ved Reg nuni, vilde ltim lnsllere llnve gsnslcet lnm var der pna sin Faden nlsideslixxgende Bot-L. end i den tnxtideslige Verdensstud med dem furtnrislce Sel sknli »F sine man-e Adspredelsen dist- lcnnde vir ke kristende ozx f(-1-fr·vllemle paa det uns-is Sind. Psnlenss var iklie skinsxkx llnn tvivlssde ikke ist thslsljlc pun Klaiuliihs Tisch-kal- ug llssqtntnllglled Okz lmn vidste ngsau godt, at liun under Poniponias lseslczsttsslsis knn lidt vilde Mit-e ndsnt sur Indklydels sen im den mmerslce lallt-Jus ug sit-(leli;,«- Fortlass velsen llnn vidste krem sur alt. at ltnn Wu- i sin liinnncslslie Inder-i lltiinnl Ug duzx nu- liitn lxldt as en nnderlizz lim. Eller var del lilut den vuksew de Lusngiiel efter nl se liende »F vnsre samtnen med hendeJ De fast Bkevev hnn hart-le tin-et im liende. lmvde fyldt lmm med Is’r«v(.l. Han lmvde »was haft Lejligzlied til at sende liende et Pius Brei-Cz l1v0ri lian lmvde lot-kult- ltende Um sin Lusnxxsel ng sine Porltaal)ningek, um sin l«’r»vgt l"0r. at Slcilsmissenl slcnlde komme til at vnre alt fut- lnsnge. am Arke-! niss ins al den Velsignelse, lian havde modtaget j-» gennem denne dybe ug erfarne Ven. Jlen Breve1 ler lcun en Tattig Brstatning for det personlige sann-am Dette følte Pnsdens smrlig psa denne Dag. og lier oppe fra, lwor lums Tanlcer dkoges san stusrkt imod Italien. Bndelig bmd han.’l’avs heilen 02 Ausde »llvok er clet et dejligt og interessant Land. »g- dok- er jeg tratst at· at vix-re her 08 lscknges til lmge til Rum. livor du ved, at ltnn ek, snm jeg el skms linjth lter paid -10rden." »Der sur-staat- jeg," sitgde Arten-IS med et vemiidizxt Smil .,0;.- dem-le l.’virk.-«)mite(.l bidrager onsau til at got-e Livet nmaleligi. Sau langt« hellt-re ind i Bla xxets Tummel, ltvor Kampen og Poren »g- den le qesslisxe Anstskngelse er en ypperligz Zlediein imud bezog-seien ok- andre knugende Tanlcer." ,,«leg Henker-, dine Ønglicer sinnst vil l)live up k)-l(kt., min mng tapre Ven,’« svurede Armut-is ..-leg link-te i l)ug. at Troppekne snatst vil blive komman deret »I- til den nordlige Del nf Previrkketk limi nogle stannner i Omegnan at« Andre-steh liitr lus jxyndt at gcjre Opwr. Det hlev ogsaa fort-it. at dis se Relmller slcnl vix-re blevset korledt og optlamniet til at Umst- Opkiits ni« en komme-C der skiil raste liumnnst langt lieu-te fra —- livur er der ingen. disk verl. Hmd Grunde-I er til ltans Pjendskkxsb inmd lcomerne, demm icon ltelleas ingen gire Beslced Jlen lud ltam Wen-, ltvem lsqn vil, ingen .vil dug kuvne mail-stat- Roinernes u()t«(.srvin(lelige Leg-iu ner·" »O, det skisl ljlive lustligt igen at komme til at lustige sit si-m-d,« raubt-e Pudens med Arna lende Øjntx Et Øjebtlik etfter gled solt-n bort km bang Ansigh ug han fort-satte nlvorlig og tin-lie knld: »Als-n er en sagt-lau Pgilelse ogsua ket, Äxte nns —- jeg Immer ret koc- en Kristenl Jeg meinst-, er det ret for en Kristen at ducke sine Medmexk neglceks Død —- de, so- dog alle hats en udodelig sitt-L san tidt dar jeg tænkt: Gid dog til Kris pus Jokclea kund-Z liøre op.« l »Ja, jeg Henker det samme. Ren det er ers fokkængeligt Plusia-, du Herren selv bar sagt, at; Krige og Rygte om Krige skal blive verl, indtilj ltan kommt-r igen. blau vi blot were tm ogsaa il det Kalil. lwoki ri Natur« « ! j De sad un en stund i Tsvslied og liensnnlcetl i Betragtningen at der herlige Rundskue, det- lssl kur deren Blik. san rejste de sig og begzsndte at vondre tilde-ge vaL KIND-M I DOM. Dir Artemas ok Fadens var kommet et styks ke ned acl Bjekgckkaaningem blev der-es 0pmtkrlc— somlied Etrusc-let at en skikkelso, der steg krem lade tra en sum-er Klett. Det var en ung"ll1anci, kledt i llyräsclrust, os has often- hsm kam en stok lljokd IF Put- ok Gedu. Zum smulkko og - nabne zlnsigt havde noget overordentHg tütnlende .«d Jg,ug ukaaangtgnv Fadens-dgl Snnkined nanL ,,I-Iv0r kommer du fra, unge Ven, og livor sknl dtt hen xned dju Iljord?·’ »Jeg kunnner kka Græsgangene paa den Enden Ride errget, der hak jeg vnwet ined IIjorden i seks page ug er nu pan FXH ernL" »Er der ikke Inere Fode derovre?" »Ju,j31ængdeI’ .div0rlor drager dn da hjen1?" ,,I«’0rdi det er Herrens Dag i Morgen, saa kom 1ner jeg ahid ned kra Bjergene for at være sank Inen med nnne BrødreJ’ .leen1 er djne l?rndre, nnn «Ven?" spurgte .lrnuna§. l)a IIxrden talte onn ,Lierrens I)ag’· anede han, at det var en Kristenk »Mine Brddre, det er dem, som tror paa den Uerre Jesus IcrnnusJ’ srarede IIyrden krknodig. .J)u kender vd ikke dmte Nnvn, ug kender du det, san forugter du det ve1. Klen her paa disse lieh-ne bar den Herre Jesus mange Diseip1e.« »Jo. »jek.- kender liam go(lt." svnreile Artemns. ..ug jeg fnragter lmm il(lce. tværtimocL jeg Hex-er hani un rilheder hanJ son11nin IIerre og 1nn1«FreL ser.()g del sannne gor Innl Ven der. Det gndder W at trusffe en Ist-isten Broder i dette fjerne Land·’"« »Jb41(m l daikke RonwreT’ ..·lU." .1)g horertned tU læjren dernede!" »Ju. Ugsaa dets’ svarede .Xrnnnas og sunlede userkhniskjuhe TvivL derlna ihans sporgmnaal .«le: trnede, nt nlhs rulnerske Suldater var AsyudsdyrkereJ’ .d)g trods denne Tro var du ikke bange for ut hekmnlh at du var en Jesu DiAnpel?" spurgte Pudensx »den sknnnner nng ikke red Innj IHnTe og Jhwxer3« svarede Iiyrden ligeUl sunx nuget selv I"--lLisli;It. · »NmtlenntheUerikkeskamnnsnn vmlkUgJ· sugde .Xrnnnas.»Jlen Hig nng —— givei der Inange Krisfne i Troas«l" « »Jn.j sdve ern er en lkd og uginn rundt snnkring pnn Landen Truailnnsnah den Hure Nan (LH nt en nf lIerrens store .Xpo§sler bar besogt den. Ilnni Nuvn var Paulus Og red hnns Pranken var der !nnnge, der (nnvendte sig frn .nguderne tUH den kwrnde chnl JUne Fanddre var Hdandt de for-ste. der mnvendle gis-. Menan verlier kun kenn ske knrh da lIerren kaldte hnni over ril Jlakedus nhn. .,saa dn ser den hellige .-xpostel?" rannte Pu densivrig. ,»la. un linrle hatn tjUige. llvor herliet nt hin re liam fort-elli- nn1, lnsokledes han lnwde modt den Ilerre Jesus,der hnvde anbenharet sig for hani paa Vejen til Banns-hu Flor liavde han vieret en inz Ibode ksende If de benige,1nen eüek dene Jløde blev hnn sen If Jesn ivrigste Tjenere." »O, hvetn der ktknde kaa Gnds Ord at here ak en Mand, der selv liavde staaet Ansigt til Ansigt med Forli-Zinsen og lenkt der herlige Evangelium ak han« egne ngben »Der er en nnderlig Gnds Pferd-Des gvarede Ikaden,.Jln jeg nntager, det ksn skc i Jl»rgen, hvis du selv vH." »klvnd rnener dn?" raabte Pudens forbavseL » »Da Iegx pnn den sidste Herrens Dag var lijem me, var nngle Endre. der ledsagede Paulus-. kom me! til Thron-; og sle brngte det glredelige Bmlsknb. at Puner vilde komme lmg efter eg- opllulde sig noglse Insce i III-in Jeg unser det Tor sikkert, at .Xposnden vU Hundes nnxl Bredrene i Jlorgen pas IIekkens l)ag ug pruutike lluds Cer for dem.H .,V3 vil komme liegge to." sagde Arn-ums »Den ikke i rnmerslc I"nit·0rm.«’ .JlIorQn-ikke? Er I bange sur HÆeUHig at bekende eders Herre 02 Jlemer?" Spurgdkllykden med gkvspnde Begehtring. »JceJ, innt xnige Broder." Rvnrede .Xrten1as »Jeg liest-der link-le det at behende Kristus og at Ude nugnt derssnn Jhnt der er nogey der hedder Visdom. Vi vilde liun paa unedig Yjs ndnsslie vore FHendering tilUge udsndte den unge Jlenighed her for nnddje Pnre on Tuwrngsei. hvis riinedte j den romerske l"nil«nrkn. Jlen Vi vil komm-e. sig 08 blot Tiden og st(-(let." »D? xdjeer at senden eher Solnedgaug i en Sal lws en troende Broder. Ilris l vil være ved den nstlige Port- i Morgen Akten ekter sulnedgnngg san skad jeg krunine og sure eder derben." »Ja, om Gud sil. sknl vi were clek·’ Arn-mas saa ssgde lerden Pnrvel og glk videre.1)en store Iljord griessecle rundt Om, men san snart han knldte pnn den njed sn1 hoje.tnnsikalske stein 1ne, folgte den lnnn strnks. »dline lpaar hure nntilinst, og de folget 1nig." sngde ihrem-R »Man-des sie-er vor lIerre Jesus om eine sande Diseiple Jlaatte vi altid være i den IIjord, der folger snl hinnnelske IIxrde, selv cnn det sknl gnn igennem Trængsel og I«idelse-, ja selv om det Schl Lan ikxennem Døden. Maaske er vor Prøvetid nn l(onnnet, og vi hliver kdldet htil at ckleegge Vidneslspyrd for Øvrigheder osx Kongen isom Apostlene og mange med dem har Sinkt-. Ja mungke vi komme-r til nt liesegle vort vidneslizäsd med vort Blod, som ogsaa mange sf Kerl-eng Isid nek bar muntrer Vi vil da ilcke kornægte vor- Her re og Mestetz ilclie slmmme os vesd at bekende lum- Navn. Dog tror jeg. at vi for Tiden gavner Amen-z sag og tillige lIans Klenighed her bedst ved at gen san stille krem som mnllgt.« Nest-e Akten; ombyttede Fadens og Art-mag »du-u Unikopm med en eivil Dragt og begav sjg ddkpu lien til den østlige Port. Her mødte den unks Ihn-de til den aktalte Tid og kørte dem hei l - · I ’ svarede til det sted, hvor Menigheden var satnlet, og hvot de skulde mode den store Hedningeapostel Brod ledes dette chide korlkib, kan vi se ak et Brev, so Pudens skrev til Wandle-: ,,— —- Jeg vil fort-Zelle dig en stor og herli Oplevelse sJeg var til stede ved et Mede, hvot Apostelen Paulus, hvis Navn du sikkert har klärt j Rom, talte Den korsamlede Menjglred bestotl mest ak Folk af ringe stand, men man tnnerkedew at de var fulde ak Liv og den Heilig Aandss Kraft Den,store Apostel talte og samtalede med os, ok nans Ord vil jeg aldrig glemme. Og endnu mindr vjl jeg glemme et Ender, som vi oplevede ved det te Mede. — Det var meget varmt særlig paa Grund ak de mange Lampen som brændte. I et vinclns sad en ung Mand, der blev døsig under den lange Smntalky og tilsidst faldt han i snvn Med eet ök han Overbalanee og faldt ned. salen var i credi stoliværk, og den nnge Mand blev taget død op. Jlen Apostels-n gik hen og kastede sjg over hat-, og Livet vendte tilbage Du vil knnne korstax min Klaudia, at dette Tegn gjorde et mægtigt Ind tryk paa mig» sandelig, Herren har beseglet Pay lus’s Apostelembede IIvilken Jubel og hvillces Taksigelse til den Gnd, i hvis Navn og i livis Kraft det var sket. Skont det var Midnat, kunde Apostel-In dog ikke forlasle den kam-e Jlenighed, da lqu skuldo rejse nasste Dag. Vj samledes alle igen med nam, ug llim brod Bruch-l for m· og blev vi««l at tals Ined »S. indtil Degen brød frem. Havcle du blot virrist med, min Klaudjal des kan dog ililce beskrive dig den Herljgllesxl, der var overJlmleLsaalmles at du isandhed lcimkorstas dist. Jlon maaske kein du selv engang opleve den Glmde at faa Apostelen at here Han længes new lig offer at komme til Rom for at styrke og op muntre Jlenigheden der. Lad os bede Herren ow, at l1an Vil lade dette Ønske gaa i Opkyldelse —." XVIII. ET PBSTMÄALTIU Tiden k.-Zk, men Pndem kom endnu jlilics til liage til Rom. Armete i Äsien havde nemlig be standig nulc nt grin- med de nprnkske Roannney dek- ixldI-i,(.-s lod dem i Ro. Pndens skrev en nd fnrlig ng interesginst lierefning Um en af« Kam pene til Klaiulia. Ellen- lcnnde der under-title gim lange Ticler nen. nden at hun ltørte krt hinn. ng liendes Hjetsle var da fyldt al· bange »Am-Ren gmn de ubestemte Beretninger kar Klügs slcnepladsen ilclck1 forn1indskecle. Kler og mer trak- den unge Prinsesse sig dil hage fra de lystjge selskaber, hvortil lum bo stkmdjg hlev indbndt. Derimod tog hun ivrigeri Del i Menjghedens relisgjjise Liv, læste i sin Bis hol-, sog-te at drage andre Kslennesker til Krista samt overvnskecle, saa ofte clet var hende muligg de Kristnes Forsamlinger. Under en ak diss Fnrsamljngen Inocltog hnn stimmen meid Pom— ponia den hellige Daal), hvoki l1un kjk Tilnavnet RufimL Men selv orn Klaudja i Älmindeljghed holdt gjg but-te km der selskabelige Liv, «saa var der dog Selskaliets okx Familie-festen som hun iliks knnde lpljve kri for at jage Del i, ·idet Aulus Plantins absolut fordre-de det. Tillige kordreclo han, in lmns Hnsttsn ug hans lcungelige Gæst km Britanjen sknlde met-e klirsdt sna gliknren-d(3, sum det den Gang var slcjk Mandt Roms form-nist l«’an-ijlje1«. Ved skiadanne l«(-,jligl1ecle.r blev lagen lcvinde ug ingen nnkz Pjge l)(-t1·agtet med Stsimss Benndring og Ilzijagtelse end Pcnnpimja nk lilaudiEL — sit-T EIUY«««' Jlniisslce knn med Endtagelse ak en eneste — den sinnlcke ng itsdle ()lctavin. Kejser Not-»F Ge nmlinilo. l’nder liendes Indklxdelse hin-de def Isinnlssrskn Hur fix-net et lielt andct Udseende end disf hin-de under l(lnudjus··.—: ug den furdiusvede Agrjppjnns liege-ringt Denne rzskzgeslose Kunde hin-de du«-s endnn en lsetzsdelig lndflydelsp paa Siv sun. Dnzz nn- dene lndflxdelse i Regt-eh med at winde, jdet den nnge Icejier mer ug mer lplev et Vasrktoj i Hine ngnclellge lcnnnnernters nzz Rand xxivers Hivndmu Dei-seid ftnssvandt selterliaanklea de Ende Egenslcalnstn sont liejseren i sin Fug-lin lmvde lagt sur l)ngen, ug lnin endte Ined at lxilive en grnsum ng lilmltznsstigs ’l’«vnin. der tot-! Del i alle mulige Laster og Udslcejelsen En at« dem. der hin-de mest Indflydnlse pas Kejsckem var I’·-1)piku, Otlms (Ji’enmlinde, sont New lmnlss feine-f til at furliide sin -lsJ;-stel"uslle. Denne l(x"Ends-—· .l«Jt-gel·rlglts(·l nn- relttst mod intet mindre end den Ysssjseklige Trunk-. ng for nt nat dette Jlniil sk)"es:le lInn intet MiddeL ilclce en— gnug-« de jin-»Zngte Furlnzvdel-etc Agrjppina Hyg tede sit-s hudede hende ugx lieslnspzjdede sjn szin pa det lt:s«f·tis,rstcs. nt ltnn funktnue UktnviiL Hvok kurskesllig lmn nemljkx end var km Hin snns Hu sst.1«n. san meinte linn du- hniidcs elslce ng Ugts lnsnd·«. . Damm-n san gndL at lnnt nldrjg kunde na ssit Maul. Ins lienge Agrippina 1evede. Hnn has-lut tecle derfor hendes Død, og tjllige beslutteds hu at gore alt for wt kaa Neko til at skjlle sig kr sin HustrlL ltnjdlertjd — kur ut virkeliggøise disse Ple ner krævcscless der stok Forsigtjghech mange lu triger ug krem for alt Ti(l. Eudnu hsvsde helles Fugen Anelse om dem uden huiu sehn Ort-Ovidi sjvede den-for sjn sædvanlige Inätlyclelso WI, Hokset og var Gen-stand For alle rettssnkende Un «neskors Aqtclsa Worts-RU) . "« ;